Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 40-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

6. mødedag, mandag den 7. maj 2001

Punkt 40

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for afskaffelse af skattebetaling af renter på opsparing i banken.
(1. behandling)

 

Og her er det forslagsstilleren Jakob Sivertsen, Atassut, der fremlægger. Værsgo'.

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

I henhold til §32 i Forretningsorden for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for afskaffelse af skattebetaling af renter på opsparing i banken.

I disse tider, hvor økonomien har en central placering i vort liv er det en nøvendighed at have opsparing.

Heldigvis er der her i landet mange personer, der har arvet forfædrenes kultur og evne til at sikre sig til dårlige tider og vintre ved, at de gennem mange år har oparbejdet opsparing i banken, de har således sikret sig og deres familie mod dårlige tider og alderdom gennem opsparing i banken, i stedet for blot at sætte deres lid til det offentlige: en værdifuld arv, der bør fortsættes af de grønlandske generationer og som bør støttes.

Enhver borger i landet, der oppebærer en indkomst skal betale skat af sin indtægt; personer, der har indtjening ved siden af den faste indkomst, såsom lønmodtagere, fangere, fiskere, førtidspensionister samt personer, der modtager offentlig pension og endelig personer, der gennem mange år har sikret sig mod en usikker fremtid gennem opsparing i banken, skal betale b-skat af renterne af deres opsparing.

Det centrale i mit forslag ligger i, at der også skal betales skat af renter på opsparing oparbejdet gennem indtægt og indkomst, der allerede er betalt skat af, da dette er en dobbelt beskatning, har jeg altid anset det som et forhold, der må rettes op på; folks opsparing i banken er en forsikring til fremtiden og til familien. Derfor må det offentlige udvise respekt for renterne, da renter er nødvendige for, at opsparingerne kan vokse.

Økonomisk opsparing prioriteres højt af Landsstyret og Landstinget, endda i sådan grad, at de unges opsparing til sikring af fremtiden i form af bolig eller opstart af selvstændig virksomhed præmieres med et Landskassetilskud på 4% oveni bankens rente på samme størrelse, men det er beklageligt, at renterne fra de unges opsparing også beskattes og i og med, at opsparingen vokser, vokser skattebetalingen også.

Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at det offentlige anmoder folk om at spare, hvor man med den ene hånd giver tilskud til renterne af de opsparede midler, mens man med den anden hånd tager renterne af opsparingerne.

For god ordens skyld skal jeg præcisere, at Landskassens tilskud til renter af de unges opsparing ikke beskattes. Det eneste, der beskattes er den almindelige renteindtægt af opsparing i banken.

Økonomisk opsparing i Grønland er noget, vi alle finder vigtigt, især anser jeg det helt nødvendigt og uomtvisteligt, at unge, mens tid er, oparbejder opsparing til sikring af fremtiden, hvorfor må vi for at gøre det endnu mere attraktivt i forhold til i dag arbejde for at gøre renterne af opsparede midler i banken skattefrit.

Med disse bemærkninger overlader jeg dette vigtige beslutningsforslag til Landstingets velvillige behandling.



Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at det er vigtigt, at arbejde for at den private opsparing øges. Derfor har det nuværende Landsstyre også taget initiativ til forskellige tiltag for at fremme specielt de langsigtede opsparingsformål gennem skattebegunstiget opsparing til bl.a. uddannelsesformål, erhvervelse af bolig og etablering af selvstændig virksomhed, herunder opsparing, som børneopsparing samt skattebegunstigede pensionsopsparingsordninger.

Det særlige fordelagtige i disse opsparingsordninger består i, at de opsparede beløb forrentes med en grundrente, der er skattepligtig, men tillige med en præmierente og en rentetilskud på i alt 8%, som begge er skattefrie.

Det fordelagtige i opsparingsordningerne består i, at den enkelte kan fratrække de løbende indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger eller til rateforsikringer oprettet i grønlandske livsforsikringsselskaber, ligesom man ikke årligt beskattes af værditilvæksten af pensionsordning, således at skattebetalingen udskydes indtil den løbende pension udbetales.

Generelt for den opsparing, der i dag finder sted i bl.a. banker gælder, at de skattefrie beløb for B-indkomst, der som bekendt udgør 10.000 kr. for ægtepar og 5.000 kr. for enlige bevirker, at et ægtepar, der ikke har andet B-indkomst end renteindtægter i dag kan opspare et beløb på over 200.000 kr. førend renteindtægterne vil udvise en skattebetaling.

Landsstyret kan imidlertid ikke støtte forslagsstillerens forslag om en total afskaffelse af beskatning af renter af indestående beløb i banker. En sådan skattefrihed vil i urimelig grad favorisere den lille del af befolkningen, som via deres høje indkomster er i stand til at spare langt mere op end hovedparten af befolkningen og derved medvirke til, at de i forvejen store indkomstforskelle, der eksisterer i dag vil blive yderligere forøget.

Endvidere vil sådan en skattefrihed for renteindtægter være at spille hasard med Landskassen og kommunernes skatteindtægter, idet sådan en ordning ville være en ren pengemaskine for de personer, der kan låne penge i bl.a. banker og kreditforeninger. Selvom renteudgiften ved et lån i banken er større end renteindtægten ved at sætte et tilsvarende beløb i banken, så vil kombinationen af, at renteudgiften er fradragsberrettiget og renteindtægten er skattefri medføre, at en sådan transaktion vil give overskud.

Det kan godt være, at vi på et tidspunkt skal se på, hvordan vi kan tilskynde til yderligere privat opsparing i samfundet, men det er Landsstyrets klare opfattelse, at en sådan tilskyndelse ikke skal ske ved at renteindtægterne skal være skattefrie.



Hans Enoksen, ordfører, Siumut.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut foreslår en afskaffelse af skattebetaling af renter på opsparing i banken og vi har til det fra Siumut følgende bemærkninger.

I Siumut støtter vi fuldt ud, at borgerne økonomisk blvier bedre rustede og vi skal sige, at vi på alle måder lægger vægt på, at alle borgere gennem lovarbejdet får lige vilkår.

Vi støtter fuldt ud, at opsparing i banken bliver benyttet af alle borgere og så vidt muligt tilskynde til, at den bliver benyttet og vi har i Siumut deltaget i, at renteindtægterne fra opsparingen bliver skattebegunstiget og i dag findes der finde begunstigelser med hensyn til opsparinger i banken og i Siumut mener vi, at folk er tilfredse med løsningerne, og at det ikke er nødvendigt at ændre disse i dag.

Der gælder i dag følgende skattebegunstigelser, opsparing til huskøb, opsparing til opstart af eget firma, børneopsparing og disse ordninger betragter vi som gode ordninger og mener ikke, at de skal ændres på nuværende tidspunkt.

I Siumut kan vi slet ikke være enig i et formål, hvor vi i samfundet økonomisk skal stå endnu mere ulige og derfor indstiller vi til, at forslaget afslås med følgende begrundelser: Kun folk med høje indkomster vil blive favoriseret og efter vores mening vil dette give en endnu ulige vilkår blandt befolkningen, som vi helt skal undgå, for vi kan hos mange arbejderfamilier, fiskerfamilier, fangerfamilier se, at de ikke i fuld omfang kan drage nytte af goderne og kun folk med høje indkomster vil blive favoriseret og det vil kun være en start til en endnu større ulig vilkår blandt folk og det skal vi undgå.

En skattefrihed for renteindtægter vil også have stor virkning op kommunernes og Landskassens økonomi og hvordan tabet på skatteindtægterne fra renterne skal dækkes har forslagsstilleren ikke taget stilling til, hvorfor vi fra Siumut vil indstille til, at forslaget afvises.



Saaleeraq Johansen, ordfører, Atassut.

Efter en grundig og interessant drøftelse har forslaget, nemlig om afskaffelse af skattebetaing af renter på opsparing i banken fra Jakob Sivertsen, vil vi fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse.

Atassut støtter forslagsstillerens fremlæggelse vedrørende vigtigheden af, at man arbejder for, at man øger den private opsparing.

Da forslaget er vigtigt for at sikre økonomien hos børn og unge i fremtiden, vil vi fra Atasssut stille krav om, at Skatteudvalget undersøger forslagsstillerens fremsatte argumentation nærmere.

Med disse korte bemærkninger støtter vi forslaget fra Atassut og indstiller forslaget til nøjere vurdering i udvalget inden 2.behandlingen.



Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Fra Inuit Ataqatigiit forstår vi udmærket det principielle indhold i Landstingsmedlem Jakob Sivertsens intentioner om større opsparing end tilfældet er nu blandt befolkningen i Grønland.

På baggrund af Grønlandsbankens beretninger i de seneste år, så er folks langsigtede opsparinger øgende og det er vigtigt, at der er en vedvarende politisk opbakning til denne tendens.

Som nævnt i Landsstyremedlemmets svarnotat forklares det, at der er banet vej for forskellige skattebegunstigede opsparingsmuligheder for befolkningen og disse tiltag er vi i Inuit Ataqatigiit tilfredse med, da disse giver opsparingsmuligheder til mange i befolkningen. Desuden vil de også komme til at påvirke økonomien i Grønland i en positiv retning, da større opsparing medfører, at der bliver flere penge i landet og arbejde.

Forslagsstilleren prøver i sit forslag, at opnå afskaffelse af renter for enhver med opsparing i banken og dette kan vi fra Inuit Ataqatigiit ikke tilslutte os.

Nærværende forslag om afskaffelse af skattebetalinger af opsparing i banken vil komme til at gælde for alle og dette bliver en realitet, så vil forskellene på befolkningens indkomster, som allerede nu er meget store blive endnu større og dette må undgås for enhver pris.

En anden negativ konsekvens af, at gå ind for forslaget kan blive, at der fra udlandet indføres store mængder kapital for at opnå skattefrie renter og som vil blive ført ud af landet igen efter at der er tjent store renteindtægter.

Det kan vi fra Inuit Ataqatigiit ikke være med til, hvorfor vi meddeler, at vi tilslutter os Landsstyrets svarnotat og ikke går ind for forslagsstillerens forslag.



Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi har fra Kandidatforbundet følgende korte bemærkning til nærværende beslutningsforslag fra Jakob Sivertsen om landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for afskaffelse af skattebetaling af renter på opsparing i banken.

Vi vil nævne, at forslagsstillerens baggrund for fremlæggelsen fsva. skattebetalinger af renter er interessant, men vi vil dog støtte Landsstyremedlemmet i, at enkelte borgere, hvis forslaget bliver en realitet, så kan de i forhold til andre blive bedre stillede, som nævnes i besvarelsen.

I dag er mulighederne åbne for befolkningen og vi ved, at folk på den måde allerede har muligheder med hensyn til skattebetalinger af deres opsparing, for i dag har vi jo klare regler herom og vi vil også støtte Landsstyremedlemmet i de ting, som han fremfører i svarnotatet.

Vi kan jo heller ikke forsvare, at de bedre-stillede får endnu bedre muligheder, men vi vil dog udtale, at hvis vi kan finde en ordning, som er til gode for hele befolkningen, så kan vi gå ind for dette.

Med denne korte bemærkning støtter vi Landsstyremedlemmets svarnotat og er ikke enig med forslaget.



Otto Steenholdt, løsgænger.

Nærværende forslag kan umiddelbart anses for at være til glæde for spekulanter. Det er rigtigt, at man heldigvis har banet vej for skattebegunstigede opsparingsordninger, som det bl.a. fremgår af Landsstyremedlemmets svarnotat, f.eks. til uddannelsesformål, erhvervelse af egen bolig og etablering af selvstændige virksomhed og også opsparing som børneopsparing m.m.

Der kan, hvis vi ikke havde haft flere banker, så havde det været muligt at man også indfører andre skattebegunstigede opsparingsordninger. I andre lande, så har f.eks. den ældre del af befolkningen ikke tendens til at have store opsparinger i banken, måske med samme begrundelse som forslagsstilleren, at man mener, at der er alt for store forrentning af renterne.

Hvis forslaget bliver en realitet vil der være basis for spekulation i renterne, som det også bliver påpeget i svarnotatet, således at man kan få en rentefri indtægt resten af sit liv, hvis man - og jeg forstår fuldt ud, at forslaget bliver afvist og på baggrund af min tidligere udsagn, så kan man godt, hvis man er spekulant, og det er jeg jo ikke og på den baggrund går jeg ikke ind for forslaget.



Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Der er jo fremkommet nogle bemærkninger til forslagsstillerens forslag. Der er 24 medlemmer, der ikke kan gå ind for forslaget. Det er altså en bred opbakning til Landsstyret, men jeg har grund til at fremkomme med yderligere begrundelser.

Jakob Sivertsen skrev bl.a. "Det centrale i mit forslag ligger i, at der også skal betales skat af renter på opsparing oparbejdet gennem indtægt, som allerede er blevet betalt skat af, det er dobbeltbeskatning og fordi jeg anser disse forhold for ikke rigtige.

Altså opsparingen beskattes jo ikke, men renten beskattes i mindre omfang. Vedkommende skrev bl.a., at enhver borger betaler skat. At de unges opsparing beskattes, at det er beklageligt. Det var det, som Jakob Sivertsen bl.a. skrev, at opsparingen vokser og vokser og skattebetalingen også. Den beskatning på 4% er rente fra banken beskattes ikke. Primærrenten på 4% skal ikke beskattes, men pengene isættes i banken i en bunden opsparing, således at de ikke kan hæves f.eks. i morgen og renten er derfor kun en ottende del procent. Det er den procentsats, som skal beskattes.

Nul komme en-to%, hvis man har opsparet 5.000 kr., så er beskatningen 0,12%, nemlig i kroner og øre 625 kr., altså det kan beskattes, fordi det er langt under 5.000 kr., der skal friholdes for skat. Det er derfor Landsstyrets forhåbning, at forslaget afvises blankt.



Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Som forslagsstiller vil jeg komme med uddybende bemærkninger. For det første, Kandidatforbundet har vist nok ikke undersøgt forslaget nærmere, det er ligesom om, at de kun har henholdt sig til Landsstyrets besvarelse.

De forslag, som jeg har fremsat, det beklager jeg, at de ikke bliver forstået. Bl.a. i januar måned er fremsat et forslag af Jørgen Wæwer Johansen, nemlig et forslag om børneopsparing, således at forældrene pålægges en bunden opsparing. Det er derfor, at besvarelsen fra Landsstyrekoalitionen ikke er relevant med henvisning til de tidligere fremsatte forslag.

Landsstyremedlemmet kom bl.a. ind på i sin besvarelse mht. friholdelse af beskatningen af opsparede midlers renter. Det kan jeg ikke gå ind for, fordi det blev påstået som misbrug af systemet.

Kernen i forslaget er at man barndommen af til man bliver ung, at man kan opspare penge, altså de dygtige unge, som er visionære, som kan spare helt op til en halv million kroner, hvis vi hjælper andre faktorer. Jeg er også bekendt med her i salen, hvor meget de låner i bankerne i forbindelse med deres uddannelse, især hvis de har stiftet familie. Det er derfor beskatningen af renten er som et forslag, at der bliver misforstået. Det kan jeg ikke gå ind for. Pensionsopsparing har jeg slet ikke berørt i mit forslag. Det er derfor, at jeg ikke kan godkende afvisningen, altså vi kan ikke godtage den holdning, vi har over for vore børn og unge. Det er ligesom om, at jeg vil forskelsbehandle mennesker.

Det centrale i mit forslag er, at de unge, som skal kunne opspare for deres egen fremtid, vi gamle mennesker har ikke nok af midler, det er såkaldte vores fremtiden - de unge, det er dem, jeg tænkte på i mit forslag og det er derfor, at jeg ikke vil stoppe her.

Bl.a. mht. opsparingsbeskatningen i banken er det - eller Landskassemidlerne hører ind under skattedirektoratet og Landskattetilskuddet er under skattedirektoratet og det er banken, der forrenter de opsparede midler. Det er altså de almindelige regler for opsparingen, som skal beskattes.

Det er ikke et spørgsmål om det er opsparing mht. fremtiden. Beskatningen af renterne er en stor byrde for adminstrationen. Enhver, der har opsparede midler, så får de en opgørelse over de opsparede midler. Samtlige, der har opsparede midler får sådan en opgørelse. Mens vi snakker hele tiden om, at vi skal spare penge, og hvornår man så fremsætter sådant et forslag, så bliver den afvist og det finder jeg meget mærkeligt, og det er derfor, som sagt, så vil jeg ikke stoppe her. Jeg vil undersøge sagen nærmere og så skal man regne med, at jeg genfremsætter et forslag, der er mere uddybende end det fremlagte.

Som sagt kan jeg heller ikke gå ind for i forbindelse med mit arbejde for at sikre børns og unges fremtid.



Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Jeg konstaterer, at flertallet ikke ønsker, at sagen går videre. Forslaget går videre til udvalgsbehandling og at flertallet afviser forslaget, men alligevel så skal jeg bemærke, at det er et beslutningsforslag og i henhold til vores forretnignsorden §32, stk. 7, så skal den til 2.behandling.

Derfor skal den til 2.behandling, selvom det ikke skal tilgå udvalget.

Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og efterfølgende er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.



Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Det er en afsluttende bemærkning over for forslagsstilleren. Forslagsstillerens forslag har følgende overskrift: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at arbejde afskaffelse af skattebetaling af renter for opsparing i banken.

Med henvisning til det gældende, som jeg har kendskab til i Landsstyret, at renterne af de opsparede midler med tilskud fra Landskassen er skattefrie. Men som sagt er renten af anfordringskontoen en ottendedel procent skal beskattes.

Som sagt, bl.a. fra Jakob Sivertsen, hvis den unge har opsparet en halv million kroner, så drejer det sig om 625 kr., så vil beløbet være skattefrit, hvis først beløbet kommer op på 5.000 kr., så skal det først beskattet. Det er derfor, at forslagsstilleren skal være glad for det forhold, som vi har opnået, der er hensigten i forslaget. Tak.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag og det forslag, jeg eller mit debatoplæg i april måned er meget forskellige indholdsmæssigt. Det er derfor, at jeg ikke kan gå ind for, at de skal sammenlignes umiddelbart, men den ide, jeg har fået og som jeg har fremsat som debatoplæg, så agter jeg at forfølge mit forslag.



Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Så er 1.behandlingen af punkt 40 færdig og går videre i den foreliggende form til 2.behandlingen. Så kommer vi frem til punkt 47, sidste punkt på dagsordenen i dag.

Punkt 47 Beslutningsforslag om, at provenuet fra en omsætningsafgift på driften af enarmede tyveknægte i Hjemmestyrets virksomheder (hoteller og skibe), tilfalder Grønlands Idrætsforbund.

Jeg vil anmode forslagstilleren om at fremlægge sit forslag.

Lars Karl Jensen, forslagsstiller, Siumut.

Indledningsvis skal jeg udtale, at jeg i forbindelse med vores efterårssamling har fremsat et lignende forslag til efterårssamlingen, som jeg blev nødt til at trække tilbage, som jeg nu genfremsætter med følgende ordlyd:

Mine begrundelser for beslutningsforslaget er, at jeg har erfaret, at tilladelserne til at drive sådanne spilleautomater kun gælder for en bestemt periode, benytter jeg denne lejlighed til at fremsætte forslag om, at Landsstyret pålægges at søge at bane vejen for, at samtlige indtægter fra såkaldte "enarmede tyveknægte", opsat i Hjemmestyrets virksomheder, såsom hoteller, skibe o.lign., kommer Grønlands Idrætsforbund til gode.

Da vores håndboldlandshold skulle deltage i et internationalt stævne i begyndelsen af dette år, fremgik det klart, at vore idrætsfolk havde viljen til at visse Grønlands ansigt udadtil, men at de havde store problemer med at få dækket udgifterne til deltagelsen og tabt arbejdsfortjeneste.

Jeg er overbevist om, at en eventuel positiv modtagelse af mit forslag vil medføre en økonomisk løftestang i forbindelse med de grønlandske idrætsfolks bestræbelser på at opnå internatinale resultater.



Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Det er Landsstyrets principielle opfattelse, at det store og vigtige arbejde som Grønlands Idrætsforbund i lighed med mange andre frivillige forbund og foreninger udfører med så stor dygtighed, selvfølgelig skal støttes af det offentlige og det bliver det da også ved bl.a. bevillinger, hvis størrelse fastsættes af Landstinget gennem vedtagelse af de årlige finanslove. Desuden er Grønlands Idrætsforbund gennem landstingslov nr. 13 af 11. november 2000 om fordeling af tips- og lottomidler sikret en væsentlig del af Grønlands andel af Dansk Tipstjenestes overskud.

På denne måde er der fuld åbenhed om de offentlige tilskud, som de omhandlede forbund og foreninger modtager.

Derudover er det Landsstyrets opfattelse, at hverken Landstinget eller Landsstyret kan pålægge et aktieselskab, som eksempelvis Arctic Umiaq Line A/S, at der på selskabets skibe skal opstilles "enarmede tyveknægte", hvis indtægter skal tilfalde Grønlands Idrætsforbund. Og med hensyn til hoteller er det rigtigt, at der er opstillet "enarmede tyveknægte" i lufthavnshotellet i Kangerlussuaq, hvis overskud tilfalder Grønlands Lufthavsvæsen. Fjerner man denne indtægt fra den nettostyrede virksomhed som Grønlands Lufhavnsvæsen er, så må den årlige bevilling på finansloven til virksomheden forventes tilsvarende øget.

Med disse begrundelser kan Landsstyret ikke støtte forslagsstillerens forslag om, at provenuet fra en omsætningsafgift på driften af enarmede tyveknægte i Hjemmestyrets virksomheder skal tilfalde Grønlands Idrætsforbund.



Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

I Siumut forstår vi således godt forslaget fra Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut. Vi er vidende, at man i vid udstrækning udøver idræt i Grønland, og at idrætsforeninger er meget aktive og vi er alle bekendte med, at dette har en sund virkning til alles tilfredshed. Idrætten er sund for alle aktive børn, unge og ældre, der både giver psykisk og fysisk tilfredshed i lang tid fremover, og således er dette et godt redskab i det forebyggende arbejde.

Kommunerne har store økonomiske udgifter til idrætten og til fritiden, alligevel har de problemer med at få andel i de bevilgede midler i fuld omfang. Foreningernes fremskaffelse af midler er til tider ikke nemt. For hvis man ser på priserne indenfor trafikken kan udgifterne her blive meget omfangsrige. De kan også til tider ikke være billigt med idrætsudstyr eksempelvis, hvis man er udøver indenfor skidiscipliner.

Forslaget om, at provenuet fra en omsætningsafgifter fra enarmede tyveknægte tilfalder Grønlands Idrætsforbund kan tænkes at give en hjælpende hånd til idrætsforeningerne, men i Landsstyrets svarnotat fremgår det, at ejerne af disse tyveknægte vil miste indtægt og fremviser som eksempel Grønlands Lufthavnsvæsen i Kangerlussuaq.

Derfor er det Siumuts mening, at der ad andre veje politisk skal søges en øget tilskud til Grønlands Idrætsforbund.

Med disse ord fra Siumut skal vi indstille, at forslaget sendes videre til skatteudvalget inden dets 2.behandling.



Naimanngitsoq Petersen, ordfører, Atassut.

Vi har i Atassut naturligvis vurderet Landstingsmedlem Lars Karl Jensens fremsatte forslag. Vi er bekendt med, at idrætsforbundet får midler fra Dansk Tipstjenestes overskud og vi har i Atassut i følge dette som udgangspunkt den opfattelse, at man i dag igen bør vurdere de midler, som idrætsforbundet får tildelt.

Mht. idrætsudøvelsen i Grønland og deltagelse i stævner i udlandet, så er det mærkbart at flere og flere deltager i aktiviteterne, ligesom en økonomisk støtte ikke længere kan undværes.

Man må igen revurdere tilskuddene. Vi har dygtige idrætsudøvere i Grønland og vi mangler ikke landsholdet, men savner den økonomiske støtte.

Og vi er i Atassut af den opfattelse, at man må tilstræbe, at vi får flere midler fra Dansk Tipstjenestes overskud. Vi har i Atassut tidligere nævnt, at man må undgå eventuelt misbrug af enarmede tyveknægte, hvilket vi skal gentage.

Med disse korte bemærkninger går Atassut ind for Landsstyrets svarnotat.



Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

At idrætsmæssige aktiviteter, såvel som for kroppen som for sjælen er en sund aktivitet for alle, hvad enten det drejer sig om børn, de voksne som de ældre i samfundet er hævet over enhver tvivl.

Dette er ganske vist og netop derfor bør samfundet og det offentlige til stadighed støtte sporten, da idrættens verden ligeledes bibringer samfundets borgere national følelse af national sammenhold, fællesskab, stolthed og glæde.

Landstingsmedlem Lars Karl Jensen fremsætter nu beslutningsforslag om, at provenue, som Hjemmestyrets virksomheder indtjener igennem de såkaldte enarmede tyveknægte i fremtiden bør tilfælde idræstsforbundet.

Selvom vi har stor forståelse for baggrunden og intentionerne bag forslaget, skal vi imidlertid give udtryk for, at vi i øvrigt i lighed med Landsstyret ikke kan bakke op om forslaget, da indtægter fra skatter såvel som afgifter bør bruges og udnyttes ud fra en helheds betragtning og en planlægning, der også kan tilgodese en samlet prioritering af de forhåndenværende midler.



Dette skal ikke tages som udtryk for, at Inuit Ataqatigiit nedprioriterer sporten og idrætten, men skal ses i lyset af, at det altid er forbundet med en vis usikkerhed, at forudsige et indtægtsprovenue af denne art og at der derfor kan være risiko for, at støtte midlerne til gode formål i takt med en eventuel provenuenedgang også kan blive mindre, uanset hvor godt formålet end kan være.

Derfor finder vi det ikke på sin plads, at man som forslagsstilleren forestiller sig det, bør bruge form for finansiering gennem spilleautomatvirksomhed, fordi vi som tidligere nævnt foretrækker en mere direkte og gennemskuelig og stabil støtte til idrætten, eksempel gennem de årlige finanslove, som den indtægt, vi får igennem overskuddet af tipsmidlerne.



Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Til nærværende beslutningsforslag har vi følgende bemærkninger. Forslaget er i sig selv interessant, for vi vil jo alle støtte sporten endnu mere, men vi vil fra vores side nævne, at tilskuddene til sportsforeningerne bør øges.

Uden yderligere bemærkninger om nærværende forslag om afgifter, så vil vi blot opfordre til, at man gennem Landstinget finder en løsning for øget tilskud til sporten.

Vi ved alle sammen, at da vores håndboldslandshold åbnede dørene til verden, så blev der sat ekstra fokus på vort land, derfor vi vil Kandidatforbundet sige, at vi er åbne over for, at man inkluderer forslagsstillerens forslag i forbindelse med budgetlægningen fremover med hensyn til tilskud.

Med disse korte bemærkninger støtter vi Landsstyremedlemmets svarnotat.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Indledningsvis skal jeg til Landsstyremedlemmet og dennes embedsmænd stille dette spørgsmål om, det er helt umuligt, at man kan tillægge øl og sodavandspriserne end forslag om en ekstra krone som skal tilfælde sporten, om det er helt umuligt.

Der har tidligere været forslag fremme med samme intentioner og jeg har stor forståelse for, at Landsstyret ikke er enig i nærværende forslag. Da forslagsstilleren kommer ind på de såkaldte enarmede tyveknægte, så mener jeg, at vi må undersøge nøje i vis lommer, de midler, som man kommer til - tilfalder.

Jeg mener ikke, at det er på sin plads, at sige, at man nøje ved, hvem der tjener på de enarmede tyveknægte, hvorfor jeg vil overfor Landsstyremedlemmet for Økonomis embedsmænd vil stille den opgave at undersøge hvem, det er der ejer disse enarmede tyveknægte og hvor meget, der tjenes på dem og hvordan kontrollen er, at der på en eller anden måde tilstilles Landstinget disse oplysninger, således at vi ved, hvor store problemer, der er omkring de enarmede tyveknægte, således at vi også på denne baggrund kan tage stilling til spørgsmål.

Med disse bemærkninger går jeg også ind for Landsstyrets svarnotat og deres afvisning af beslutningsforslaget.



Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Mht. til punkt 47, forstår jeg at Siumut, IA, Atassut og Otto Steenholdt har afslået forslaget, men at Siumut ønskede at forslaget går videre til udvalgsarbejde forinden 2.behandling.

Til Otto Steenholdt skal jeg sige, at de gældende forhold, der eksisterer i dag og vi var også inde på det i 1999 med Jørgen Wæver Johansens forslag, den omsætning, der sker i forbindelse med disse enarmede tyveknægte, så er der forskellige former for beskatning af de forskellige indtægter. Landskassen får ca. 13 mio. kr. derved, men da Jørgen Wæver Johansen var medlem af Landstinget forinden han med medlem af Landsstyret, så sagde jeg til Wæver dengang, at der skal udarbejdes en redegørelse til Landstinget, hvor man afleverede denne redegørelse til landstingsudvalget - jeg kan ikke lige huske hvilket udvalg. På den baggrund, så fik udvalget redskaber til at vurdere sagen nærmere.

Det er måske ikke første gang, at sådant et forslag er fremsat her i salen, men hvis man skal bekoste sådant et forslag, så er det meget svært, at skulle stille sådant et forslag, det er fordi netop dem driver sådanne automater ikke rigtigt vil vide, hvor meget de vil få ud af sådan en virksomhed.

Det er selve Landstinget ved deres prioritering ved deres udarbejdelse i forbindelse med finansloven om efteråret, som kan komme ind i sagen, men altså hvis vi skal til at prioritere i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven, så er det selvfølgelig flertallet i Landstinget, der vil beslutte herom.



Lars Karl Jensen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Jeg siger ikke tak fordi jeg fik afslag for mit forslag. Jeg siger tak til dem, der har været her med deres bemærkninger, fordi de har brugt tid til mit forslag.

Heri Landsstyrets svarnotat mht. de enarmede tyveknægte, hvis de har haft gavnlig virkning også for selskabers drift og hvis havde været til gavn, så vil jeg studse, at også Landskassen også kom ind i billedet. Det havde været spændende for mig i henhold til forretningsordenen §32, altså min fremsættelse af forslaget, så er det jo Landstinget, der skal pålægge Landsstyret, hvilke tiltag, der skal køres her. Det har vi ikke gjort, vi har måske af hensyn til rimeligheden, så har flertallet støttes Landsstyrets svarnotat og det respekterer jeg. Tak.