|
Dagsordenens punkt 43-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, mandag den 14. maj 2001
Jeg har fremsat forslag om, at det pålægges Landsstyret, at
arbejde for, at der sker ændring af Landstingslov nr. 20 af 3. november 1994
vedrørende kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser m.v., således at der indsættes
en ny paragraf med følgende ordlyd, citat "For kommunalanliggender der
ikke er henlagt til kommunalbestyrelses egen afgørelse, men som berører
borgerne indhentes så vidt muligt kommunalbestyrelsens udtalelse", citat
slut.
I respekt for kommunalbestyrelserne er det i lov nr. 441 af
22. december 1966 vedr. Grønlands Landsråd i § 27 medtaget følgende
bestemmelse, citat "Kommunalbestyrelsens udtalelse skal så vidt muligt
indhentes overalt hvad der vedrører kommunens anliggender, og som ikke er
henlagt til kommunalbestyrelsens egen afgørelse", citat slut.
I Landstingslov nr. 2 af 14. maj 1979 om de grønlandske
kommunalbestyrelser og bygderåd m.v., hvor man endnu engang cementer respekten
af kommunernes selvbestemmelsesret er der indsat en § 3 med følgende ordlyd, og
jeg citerer "Kommunalbestyrelsens udtalelse skal så vidt muligt indhentes
overalt, hvad der vedrører kommunens anliggender, og som ikke er henlagt til
kommunalbestyrelsens egen afgørelse", citat slut.
Endvidere er den citerede paragraf gentaget i Landstingslov
nr. 19 af 28. november 1985. Da Landstingslov nr. 19 af 28. november 1985 om de
grønlandske kommunalbestyrelser, bygderåd m.v. blev ændret i forbindelse med
Landstingets efterårssamling 1994 blev § 3 der vedrører høring af
kommunalbestyrelser forinden der bliver truffet beslutning om kommunale
anliggender fjernet.
I dag bestræber alle kommuner sig på, at opnå
selvbestemmelsesret vedrørende sags- og beslutningsområder især hvad angår
anliggender der i særlig høj grad berører borgerne. I den sammenhæng er der
behov for en retlig beskyttelse af borgerne i den kommunale styrelseslov, og at
det sikres, at kommunerne altid høres og indhentes deres holdninger herom.
F.eks. skete der det i januar i år, da Landsstyret fra den
ene dag til den anden m.h.t. deres særlig regelfastsættende myndighed lukkede
af for salg og udskænkning af spiritus i Ittoqqortoormiit kommune uden at have
indhentet kommunens holdninger og uden at have hørt kommunen.
Hvis Landsstyret i fremtiden beslutter sig i kommunale
anliggender der berører borgerne i særlig grad uden først at høre kommunerne
harmonerer dette ikke med målsætningen om, at man giver kommunerne større
selvbestemmelsesret og ansvar, hvorfor det er nødvendigt, at de berører
kommuner i anliggender eller planer hvor kommunerne ikke har beslutningskompetence
medinddrages i tæt samarbejde, og at man foretager høring hos dem.
Jeg fremsætter hermed et ændringsforslag til Landstingslov
nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser m.v., idet
jeg håber, at Landstinget vil give sin tilslutning til mit forslag. Tak.
Så er det Landsstyreformanden med et svarnotat.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Indledningsvis skal jeg nævne, at der som et led i det
lovforberedende arbejde allerede i dag foregår en betydelig høring af kommunerne
inden et lovforslag forelægges Landstinget.
Høringen af de parter der bliver berørt af en lovregulering
er et væsentligt redskab for Landsstyret i vurderingen af om et lovudkast ud
fra tekniske og indholdsmæssige synspunkter kan holde i praksis.
Med vedtagelsen af Landstingslov nr. 20 af 3. november 1994
vedrørende kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser m.v. blev den kommunale
styrelseslov tilrettet, således at den alene foreskriver procedure for, hvordan
kommunalbestyrelserne skal agere, og til en vis grad organisere sig.
Når den omhandlende bestemmelser blev udeladt var det med
begrundelse i, at der var en bestemmelse der var fuldt med fra en oprindelig
lov fra 1966 om Grønlands Landsråd, kommunalbestyrelser m.v. der bl.a.
foreskrev på hvilke måde de centrale myndigheder skulle agere i forhold til
kommunerne. Med Styrelseslovens vedtagelse blev der tale om en ren
procedurelov, således at det overlades særlovgivningen, at afgrænse kredsen af
kommunale opgave og kommunalfuldmagten.
Styrelsesloven blev søgt tilpasset vedtagelsen af den nye
Landstingslov om offentlighed i forvaltningen, om sagsbehandlingen og om
Landstingets Ombudsmand. Af bemærkninger til loven fremgår i øvrigt og jeg
citerer "Den hidtige § 3 om høringspligt af kommunalbestyrelsen er ophævet
som en konsekvens af Sagsbehandlingslovens vedtagelse", citat slut.
I følge § 19 i Sagsbehandlingsloven fremgår bl.a. at en
myndighed skal høres før en part i en sag, såfremt det kan antages, at parten
ikke er bekendt med bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder. Myndigheden bør ikke træffes afgørelse inden parten er blevet
gjort bekendt med oplysningerne og har fået lejlighed til at fremkomme med en
udtalelse. Dette gælder dog kun hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende
part, og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Landsstyret er af den opfattelse, at det ikke vil være
hensigtsmæssigt, at ændre på strukturen i den kommunale styrelseslov.
Landsstyret vil dog benytte anledningen til at indskærpe overfor
administrationen vigtigheden af, at der gives kommunerne en rimelig
høringsfrist i alle sager der vedrører kommunernes anliggender.
Landsstyret skal derfor anbefale, at Landstinget afviser
forslaget, således at forslaget ikke overgår til 2. behandlingen i Landstinget.
Tak.
Så går vi over til partiernes, Kandidatforbundets og andre
ordførere. Først er det Per Berthelsen, Siumut.
Per Berthelsen, Siumut.
Tingsmedlemmet Jakob Sivertsen Atassut har fremsat et
beslutningsforslag vedrørende anliggender af kommunal interesse om udvidet
høringspligt af lovforslag og andre anliggender af kommunal interesse, og vi
har der til fra Siumut følgende bemærkninger.
Der foregår i dag som led i det almindelige lovforberedende
arbejde, at der er en betydelig høring af kommunerne og andre relevante parter,
og fra Siumut stiller vi også tilfredse m ed denne almindelige ordning.
Selvfølgelig er vi også i princippet enig med
forslagsstillerens hensigt i, at høringsrunden bliver endnu bedre, og det er
vores opfattelse, at den nuværende høringsordning har behov for en styrkelse,
og vil overfor Landsstyret og Landsting anbefale, at kommunerne og andre får
øget og bedre muligheder i forbindelse med høring af lovforslag.
Og med disse bemærkninger tilslutter vi os Landsstyrets
svarnotatet, og godkender at afvise forslaget i den nuværende form.
Dernæst er det Godmand Jensen, Atassut
Godmand Jensen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har fremsat forslag om, at
der sker en ændring af landstingslov nr. 20 af 3. november 1994, således at der
indsættes en ny paragraf i Landstingsloven.
Fra Atassuts side har vi forståelse for de bevæggrunde som
forslagsstilleren har for sit forslag. Som bekendt er der problemer med den
landstingslov ikke mindst i yderdistrikterne, og eksempelvis kan vi nævne
debatten for så vidt angår Ittoqqortoormiit i begyndelsen af dette år.
Men selvom det er sådan har vi fra Atassut lagt mærke til,
at nogle af direktoraterne er blevet mere åbne over for kommunerne, især
overfor yderdistrikterne, men man skal lægge mærke til, at vi fra Atassut
siger, at nogle af Hjemmestyrets direktorater, som skyldes at der har været et
kompliceret samarbejde mellem kommunerne og yderdistrikterne og nogle af
Hjemmestyrets direktorater, især indenfor erhvervsområdet, og vi ønsker fra
Atassut, at kunne opnå mere selvbestemmelsesret vedrøre de sags- og
beslutningsområder, som netop er det felt som forslagsstilleren efterlyser i
sit forslag.
Forslagsstillerens forudsætning er, at der sker en ændring
af Landstingsloven af 3. november 1994, således at der indsættes en ny
paragraf, hvor formålet skal være, at man iværksætter et større samarbejde
mellem Hjemmestyret, kommunerne og yderdistrikterne, og dette forslag støtter
vi fra Atassut.
For i ved, at der kan opstå problemer, at når Hjemmestyret
og kommunerne skal etablere et større projekt eller har store planer i gang, så
er de placeret hvert for sig i forbindelse med sådanne opgaver.
Med disse bemærkninger støtter vi forslagsstillerens
forslag.
Næste taler er Nukakkuluk Kreutzmann, Inuit Ataqatigiit.
Nukakkuluk Kreutzmann, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ganske kort så kan Inuit Ataqatigiit godt forstå baggrunden
for Landstingsmedlem Jakob Sivertsen forslag.
Forslagsstilleren har fremlagt et klart eksempel, hvor
kommunernes begrænsede selvstyre fremgår af eksemplet, men vi tilslutter os
Landsstyrets svarnotat, men m.h.t. fristen for høringspligten, så er det
nærliggende af vide, hvor længe høringsfristen skal være og bør være.
Næste taler er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til
nærværende beslutningsforslag. Vi ved at det ofte er sådan, at kommunerne
bliver hørt fra Landsstyrets side, når det er sager der vedrører kommunerne.
Vi vil fra Kandidatforbundet opfordre Landsstyret til, at
kommunerne får den behørige tid til at svare høringerne, fordi vi mener, at
høringsfristen nogle gange er alt alt for kort.
Afslutningsvis skal vi udtale, at vi ikke mener at det
nuværende lovgrundlag bør ændres, fordi der i visse tilfælde er sådan, at der
er nogle forhold man skal tage stilling til her og nu.
Og med disse bemærkninger støtter vi fra Kandidatforbundet
Landsstyrets svarnotat.
Derefter er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Det fremgår af beslutningsforslaget hvad forslagsstillerens
bevæggrunde har været, men da Landsstyrets svarnotat til beslutningsforslaget
er klart, hvor der i henhold til Sagsbehandlingslovens § 19 er klare
bestemmelser om inddragelse af parter, så går jeg ind for og tilslutter mig
Landsstyrets svarnotat, således at nærværende forslag afvises, således at den
heller ikke 2. behandles.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Jeg skal blot præcisere, at vi i henhold til vores
Forretningsorden § 32 stk. 7 som har følgende ordlyd "Så skal
beslutningsforslag drøftes 2 gange her i salen uanset om der flertal imod
forslaget under 1. behandlingen"
Herefter er det Landsstyreformanden med bemærkninger til
partiordførernes indlæg, Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg siger tak for, at flertallet tilslutter sig Landsstyrets
indstilling, og til IA's spørgsmål vedrørende hvor langt høringsfristerne skal
vare, skal der til det siges, at for så vidt angår kommunale anliggender, så
bliver vores høringsbreve sendt jvf. det vi ved om hvad vi ved om, hvor når
kommunalbestyrelserne holder møder, således at de får den i god tid, således at
det kan drøftes under kommunalbestyrlsesmøder.
Men jeg skal der til siges, at det er normalt praksis, som
det også bør være, at når det er sager vedrørende kommunerne, så skal man også
inddrage Landsorganisationen, ligesom også de nyvalgte kommunalbestyrelser i
henhold til deres egen Styrelseslov via Styrelsesloven kan tage sager op
overfor Landstinget.
Så er det forslagsstilleren, Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.
Indledningsvis til Landsstyreformandens svar, så har jeg en
lille korrektion i henhold til vores Forretningsorden kan kommunalbestyrelsen
ikke direkte bringe sager frem overfor Landstinget, det kan de kun via
Landstingets medlemmer.
For så vidt angår mit beslutningsforslag, så tror jeg, at
man har misforstået mig. Jeg har fremsat forslag efter at have læst gældende
regler, først den gamle lov fra 1966 frem til 1979, og kikket på de forhold der
vurderer kommunernes selvbestemmelsesret, og det var på denne baggrund jeg har
fremsat mit forslag.
Og jeg har foreslået en ny paragraf, at man genindfører den,
for hvis man havde haft den, så havde man undgået det der sket omkring
Ittoqqotoormiit. Og hvis vi skal beskytte kommunalbestyrelserne, så er det
vores opgave som landstingsmedlemmer, at genindsætte den ordlyd som er blevet
taget ud.
Derfor har jeg også svært ved at forstå, at
Landsstyreformanden i sit svarnotat udtalte, at Landsstyret er af den
opfattelse, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, at ændre på strukturen i den
kommunale Styrelseslov. Og fortsætter, at Landsstyret dog vil benytte
anledningen til at indskærpe overfor administrationen, at der gives kommunerne
en rimelig høringsfrist i alle sager der vedrører kommunernes anliggender.
Hvis Landsstyrets sidste bemærkninger ikke kun skal være
ord, så må man sikre dette ved at tilføje en ny paragraf som foreslået af
undertegnet.
Afslutningsvis vil jeg gerne vide vedrørende mit
beslutningsforslag om mit forslag er blevet sendt til høring i KANUKOKA og
kommunerne, som jo er dem forslaget vedrører.
Landsstyreformanden har bedt om ordet atter engang, Jonathan
Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Da der et flertal bag vores svarnotat, så skal jeg blot
meddele, at vi i vores svarnotat allerede har sagt, at Landsstyret bruger
enhver lejlighed til at indenfor de områder, hvor Hjemmestyret har kompetencen,
at alt hvad der berører kommunerne, at det sendes til høring i kommunerne.
Vi er selvfølgelig fuldt ud bekendt med, at det alene er
landstingsmedlemmer der kan fremlægge forslag her i salen, ud over at det er
Landsstyret og den danske regering, der kan fremlægge forslag.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.
Således er vi færdig med punkt 43, og forslaget går således
videre til 2. behandlingen i den foreliggende form.