Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 51-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

2. mødedag, torsdag den 26. april 2001

 

Punkt 51

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommendation nr. 5 af 1999 om nedsættelse af et arbejdsudvalg, som skal fremlægge forslag om fælles initiativer til at bekæmpe vold mod kvinder i de vestnordiske lande.

(1. behandling).



Under henvisning til den til rekommendationen knyttede redegørelse indstiller Landstingets delegation i Vestnordisk Råd til Landstinget at tilslutte sig rekommendationen.



Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Delegationsformanden har fremsat forslag om Landstingets tilslutning til Vestnordisk Råds rekommendation nr. 5/1999 om nedsættelse af et arbejdsudvalg, som skal fremlægge forslag om fælles initiativer til at bekæmpe vold mod kvinder i de vestnordiske lande.

Landsstyret har i kommentarer til rekommendationen fremsendt til delegationen og givet udtryk for, at man bifalder rekommendationen.

Det kan oplyses, at Landsstyret allerede har truffet skridt til et videre arbejde med rekommendationen. Under Nordisk Råds 52. Session i Reykjavik i november 2000 blev der afholdt møde mellem den Islandske socialminister, det Færøske landsstyremedlem for social- og sundhedsområdet og det Grønlandske landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked, hvor man blev enige om oprettelse af et arbejdsudvalg, som skal identificere hvilke fælles Vestnordiske initiativer, som Grønland, Island og Færøerne kan tage i bestræbelserne på at bekæmpe vold mod kvinder i de Vestnordiske lande.

Formand for Grønlands Ligestillingsråd og daværende leder af Krisecentret i Nuuk blev anmodet om, at gå ind i arbejdet og har deltaget i et forberende møde i Island i februar måned, hvorefter udredningsarbejdet er igangsat m.h.p. udarbejdelse af handlingsplan.

I Vestnordisk Råds redegørelse for rekommendationen tænkes på initiativer så som finansiering og indsamling af oplysninger, forskning omkring vold, markedsføring af kvindegrupper som krisecenter, kvinderådgivning og incestcenter samt samarbejde om behandlingstilbud mellem landene. Eventuel implementereing af sådanne initiativer vil kræve, at der afsættes økonomiske midler til formålet.

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at Landstinget tilslutter sig rekommendationen.



Ruth Heilmann, Siumut.

Den midlertidige delegationsformand foreslår, at der nedsættes et arbejdsudvalg, som skal fremlægge forslag om initiativer til at bekæmpe vold mod kvinder i de vestnordiske lande.

Vi har bemærket os, at det her især er tale om indsamlede oplysninger, forskning omkring vold, markedsføring af kvindegrupper som krisecentre, rådgivning og et incestcenter.

Vold mod kvinder er et stort problem, som også har meget dårlige følger for børn og den øvrige familie. Heldigvis er vi i samfundet mere opmærksomme på disse forhold i de senere år og der er flere kvinder, som benytter sig af krisecentre.

Og Siumut mener, at såfremt man skal bekæmpe vold mod kvinder, så må man gå i dybden med hvad årsagerne er for dette. Vi sætter spørgsmål ved, om det kun er kvinder, der skal være krisecentre for og fra Siumut mener vi i ligestillingens navn, at mænd også skal have samme muligheder.

Vi har i Siumut bemærket os, at der er mandegrupper, som er oprettet med positive følger og vi skal fra opfordre til og henstille til, at man støtter disse initiativer fuldt ud. Disse grupper, som har udgangspunkt i ikke-vold, men at man løser problemer gennem samtaler finder vi er vigtigt og det er vigtigt, at de muligheder er tilstede.

Vi er glade for, at Færøerne har nedsat et arbejdsudvalg på Færøerne, Grønland og Island og vi støtter dette initiativ, men vi skal fra Siumut sige, at vi mener, at man ikke skal glemme, at vore egne initiativer også bør fortsættes.

Vi går ind for og vi skal bemærke, at vi også går ind for de muligheder, der vil blive åbne og fra Siumut tilslutter vi os, at forslaget går videre i den foreliggende form til 2.behandlingen, og at initiativerne fuldt ud støttes.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Til nærværende vigtige forslag til Landstingsbeslutning, som også vil have stor indflydelse for kvinderne, skal vi udtale, at vi fuldt ud støtter rekommendationen, ligesom vi i forbindelse med Landsstyrets initiativer i denne forbindelse er glade for initiativerne. Men så vidt angår det fremtidige arbejde, så er det nødvendigt, at vi også tænker på de økonomiske side af sagen og vi afsætter dem, således at vi kan opnå bedre resulter indenfor området.

Atassut ønsker således, at man går videre med arbejdet og vil gå ind for, at forslaget overgår til 2.behandling.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vores delegation til Vestnordisk Råd besluttede allerede i august måned 1999 at foreslå, at medlemmerne af Vestnordisk Råd nedsætter en arbejdsgruppe, der skulle arbejde for, at der blev taget fælles initiativer til at bekæmpe vold mod kvinder i de Vestnordiske lande.

Det problem, der drøftes er stort - alene hvis man skal tænke på, hvem der bliver ramt og hvor mange, der bliver ramt af vold, og ikke mindst, når vi skal kikke på de følger, der er af vold, fysisk såvel som psykisk.

Problemet har længe været et tabuemne i samfundet, men fra i begyndelsen af 80'erne fra kvinde side selv, da de selv tog initiativ, uden at vente på de offentlige og man tog emnet op til debat, er vi blevet mere åbne for at debattere problemet og hvor vi er blevet i stand til at erkende, at der virkelig er et behov her, og som vi bør debattere og drøfte.

Selvom vi i snart tyve år har drøftet problemer og taget initiativer for at minimere problemet, er problemet stadigvæk stort. hvis vi skal opnå en sund befolkning, så må vi styrke vores arbejde for at komme problemerne til livs, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit er glade for, at man har taget de første skridt til at realisere nedsættelse af en arbejdsgruppe.

I Landsstyremedlemmets svarnotat bliver der primært fokuseret på kvindernes krisecentre i Grønland. Vi må huske på, at når vi drøfter vold, som et problem er der en hel del instanser, der skal inddrages. Vi kan f.eks. nævne læger og andre medarbejdere indenfor sundhedsvæsenet, tandlæger, politiet, medarbejdere i socialvæsenet m.m.

Og hvis hjælpen skal have de ønskede resultater, så er det nødvendigt, at der lokalt er etableret et frugtbart samarbejde mellem de offentlige og frivillige organisationer og medarbejdere.

Problemet er stadigvæk stort, hvorfor vi til stadighed må vende tilbage til det. I begyndelsen af 80'erne var der en undersøgelse om sundhedsprofil, hvor man også spurgte til voldens omfang. Man spurgte bl.a. til, om interviewpersonerne var blevet ramt af vold og i hvor stort et omfang.

Næsten halvdelen af de adspurgte, såvel kvinder som mænd, havde erfaringer med at blive ramt af vold. Man skal også specielt lægge mærke til, at yngre kvinder mellem 18 og 24 år, at 60% af disse nævnte, at de havde været udsat for vold.

Disse tal må nødvendigvis sætte tankerækker i gang, ligesom vi også må bemærke, at 1/4 del af de adspurgte kvinder var blevet ramt af hård og grov vold.

Undersøgelsen konkluderede ligeledes, at volden skete i hjemmet af samlever eller koner, mens vold mod mænd primært blev udført af folk, som de ikke kendte. Men undersøgelsen konkluderede også, at den vold, der bliver udført mod kvinder, at 8% af samlever eller koner.

Vi må derfor også i den forbindelse drøfte volden mod mænd. Der var en debat i efteråret i Nuuk, en debat, arrangeret af krisecenteret i Nuuk, hvor man primært fokuserede om jalousi og vold. Den aften blev det nævnt, at de mænd, der blev ramt fra kvinders side havde svært ved at finde nogle, at henvende sig til, da emnet stadigvæk er et tabuemne.

Under Inuit Ataqatigiits landsmøde i maj 2000, var et af de emner, der blev drøftet famlielivet og de forhold, der herskede mellem mænd og kvinder. I henhold til landsmødets konklusioner, så blev det konkluderet, at vi nu også må til at drøfte vores mænds forhold, bl.a. så blev det nævnt, at mænd, der udførte vold havde svært ved at finde nogle, at henvende til, selvom de havde initiativer til at stoppe volden.

Inuit Ataqatigiit mener, at vi må bekæmpe problemet under et, forstået på den måde, at man må tage hånd i hanke de personer, der udfører vold og dem, der er blevet ramt af vold, uanset om der er tale om kvinder eller mænd.

Og vi skal derfor indstille, at den nedsatte arbejdsgruppe til bekæmpelse af vold, at man venligst retter henvendelse til udvalget om, at man drøfter problemet under et, og at man i forbindelse med emnet også drøfter forebyggelse, behandling og forskning i forbindelse med bekæmpelse af volden.

Med disse bemærkninger skal vi henvise sagen til behandling i et relevant udvalg.



Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Som vi har drøftet det i flere år, så kan vi ikke på nogen måde gå ind for vold mod kvinder, hvorfor vi fuldt ud fra vores side allerede har udtalt vores støtte til, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe til bekæmpelse af vold mod kvinder.

Vi ved, at der er i de senere år er blevet taget initiativer i samme retning, hvorfor vi er meget glade for, at de Vestnordiske lande nu har indledt et samarbejde for at bekæmpe vold.

Og med disse bemærkninger støtter vi og går ind for rekommendationen.



Otto Steenholdt, løsgænger.

For flere år siden under en rejse til det Østlige Asien fandt jeg ud af, at der var en del kvinder, som var bange for at føde døtre, fordi de vidste, at tamilerne blev ramt hårdt, fordi at piger, når denne bliver gift, så vil de vide, at pigens forældre ville give underhold til mandens familie.

Forholdene er sådan, at kvinder bliver anset som mandens ejendom, som man kunne udøve vold imod alt efter behag.

Det er sådanne forhold, som ikke kan accepteres. Nærværende rekommendation har sit udgangspunkt i et Vestnordisk kvindekonference, som blev afholdt for flere år siden. Dengang så undrede det mig, at volden mod kvinder i Grønland i forhold til de andre vestnordiske lande var så stort et tabuemne, hvor debatten var langt mindre i Grønland end i de andre Vestnordiske lande.

Men ud fra debatten erfarede vi, at man på Færøerne og på Island, så var vold mod kvinder meget almindeligt, men som man heller ikke drøftede mere indgående i pågældende samfund.

Jeg mener, at vi i disse år for så vidt angår vold mod kvinder, at den er stigende. Det kan vi se på vores stigende behov for krisecentre m.m. Behovet er stigende. Der bliver flere og flere, der henvender sig, ligesom vi også har behov for flere medarbejdere til at tage sig af dem, der er blevet ramt af vold m.m.

Nærværende rekommendation beskæftiger sig primært om vold mod kvinder. Det kan også være på sin plads, men vi må også huske på, at der også er børn, der bliver ramt af volden. Hvilke problemer får børnene, når f.eks. manden udøver mod kvinder, hvorfor jeg mener, at man i forbindelse med kampen mod vold mod kvinder, at det ikke kun må ske i Grønland, men at dette må ske i samarbejde med vores nærmeste naboer.

Det vil være en stor styrke og være en stor styrkelse for samarbejdet, som vi alle stærkt må støtte her fra denne sal.

Nærværende emne kan måske henvises til Ligestillingsrådet, men her må vi også kræve befolkningen støtter Ligestillingsrådets arbejde mere aktivt og tydeligt. Vold mod kvinder er stigende og vi må samarbejde for at bekæmpe den.

Vi må også samarbejde omkring behandling af folk med disse problemer. Jeg går fuldt ud ind for rekommendationen, da der ikke længere skal herske tvivl om, at volden mod kvinder, også i vort land også har været stigende i de sidste par år, og at vi må samarbejde f.eks. med andre vestnordiske land i den sammenhæng.

Med disse ord går jeg ind for nærværende rekommendation.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Tak. Indledningsvis vil jeg gerne sige tak til partier, Kandidatforbundet og løsgænger for deres bemærkninger.

Jeg bemærker også, at Vestnordisk Råds rekommendation nr. 5 bliver støttet fuldt ud fra Landstingets side. Der er flere budskaber herfra salen, som bl.a. deltagerne i konferencen i 1999 ved, at emnet har været drøftet indgående, og at de er på den baggrund, at nærværende rekommendation er blevet til.

Og på baggrund af nærværende rekommendation er der blevet nedsat et arbejdsudvalg, som skal arbejde ud fra rekommendationen. Jeg bemærker, at I.A.s ordfører indstillede venligt, at arbejdsgruppen også tog sig af problemet og ikke kun omkring vold mod kvinder, og jeg regner fuldt ud med, at arbejdsudvalget, på baggrund af rekommendationen, arbejder videre med problemet, og at man tager I.A.s henvendelse op i nærværende arbejdsudvalg, således at man snakker mere om problemet generelt. Problemet kan også drøftes videre i Ligestillingsrådet, hvis der skal foregå en mere generel og uddybende debat internt i Grønland. Jeg mener, at der er behov for det.

Med disse bemærkninger takker for partiers, Kandidatforbundets og løsgængerens indlæg, men jeg mener dog, at det bør præciseres, at arbejdet, at vi må vide, hvor rekommendationen skal henvises til, da det er et stort problem og vi må have nøjere klarhed over til hvilket udvalg, det skal henvises til.

Landstingsformanden udtalte, at det vender man tilbage på et senere tidspunkt.



Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har en lille tilføjelse til vores ordførers indlæg, hvor vores ordfører nævnte, at man nævnte, at der på vores konference har været initiativer om, at man tog initiativ omkring vold, ikke kun mod kvinder, men også vold mod mænd.

Jeg mener også, at det er vigtigt i denne sammenhæng, at erindre om, at Inuit Ataqatigiit mener, at vi ved, at der i samfundet er sådan, at der i blandt os er par, der lever i et homoseksuelt, og det må i denne forbindelse også være sådan, at vi også må tage de problemer, der er i sådanne parforhold.

Da vi også mener, at i forbindelse med bekæmpelse af vold mod kvinder, at vi også tager dette problem op, fordi der vitterligt også er vold inden for sådanne parforhold. Jeg mener derfor, at vi det er nødvendigt, at disse også bliver inddraget i det videre arbejde.

Daniel Skifte, Atassut.

Tak. I mine indledende bemærkninger nævnte jeg, at jeg fandt forslaget vigtigt, og at vi burde støtte arbejdet fuldt ud, som eksempel, så i forbindelse med seksuelt misbrug af børn, så hører det også ind under området, hvorfor jeg mener, at IA's og indstilling, som ikke kun omfatter vold mod kvinder, men finder en samlet løsning på problemet, så kan vi fra Atassut gå ind for dette, hvorfor vi overfor Landsstyremedlemmet skal udtale, at vi fra Atassut støtter forslaget.

Således er der ikke flere, der har bedt om ordet. Således er behandlingen af punkt 51 overstået. Da emnet er ret omfattende og da sagen også vedrører andre instanser, så indstillet det fra Inuit Ataqatigiits side, at den henvises til et relevant udvalg inden 2.behandlingen.



Ole Lynge, Landstingsformand.

På baggrund af dette skal jeg indstille, at socialudvalget i første omgang drøfter problemet frem til 2.behandlingen og fremkommer med en instilling til det videre arbejde, da det af vores forretningsorden også fremgår, at et udvalg i forbindelse med sit arbejde, kan inddrage andre udvalg og høre den. Med disse bemærkninger, er vi færdige med behandlingen af punkt 51. Den går således til 2.behandling.