|
Dagsordenens punkt 54-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
2. mødedag, torsdag den 26. april 2001
Anders Andreassen, Siumut.
Jeg skal ligesom de forrige anmode Landstingsformanden om -
jeg går ud fra, at man har læst, hvad det drejer sig om, at jeg kun tager
overskriften og indstillingen.
Vi indstiller, at delegationen overfor Landstinget
tilslutter sig rekommendationen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Delegationsformanden har fremsat forslag til
Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds
rekommendation nr. 1/1999 om nedsættelse af udvalg med repræsentanter fra alle
politiske partier, ligestillingsudvalget/rådet og fra centrale
kvindesagsorganisationer med den opgave, at planlægge tværpolitiske tiltag for
at øge kvinders andel i den politiske beslutningsproces.
Landsstyret har i kommentaret til rekommendationen fremsendt
til delegationen redegjort for sammensætningen af Grønlands Ligestillingsråd,
som giver udtryk for, at ligestillingsrådet må gives tid til at igangsætte de
lovpligtige aktiviteter, herunder oplysningsvirksomhed og kampagner.
Som sagt er det givet udtryk for, at Rådet gives tid til at
igangsætte de lovgpligtige aktiviteter, herunder oplysningsvirksomhed og
kampagner.
Landsstyret er enig med Vestnordisk Råd i, at der må
igangsættes initiativer med henblik på at øge kvinders andel i den politiske
beslutningsproces. Det bemærkes i beslutningsforslaget om Landstingets
tilslutning til rekommendation nr. 1/1999, at Landsstyret kan tilsikre
efterlevelser af rekommendationen ved at fremsætte forslag om ændring af
Landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd, således at fremme at kvinders
aktive deltagelse i det politiske liv nævnes eksplicit.
Landsstyret agter imidlertid ikke, at fremsætte et sådant
forslag, idet der ikke har været intentionen med loven, at fremhæve
kønsspecifikke indsatser eller målsætninger. Landsstyret vil tilsikre
efterlevelser af rekommendationen, dels i forbindelse med udformningen af de
kommende forslag til lov om ligestilling, som forventes forelagt i Landstinget
i 2001, dels ved en opfordring til Grønlands Ligestillingsråd om, at gøre en
øget kvindeandel i den politiske proces til tema for en kampagne inden for de
kommende år.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at Landstinget
tilslutter sig rekommendationen.
Ruth
Heilmann, ordfører,
Siumut.
Den midlertidige formand for delegationen i Vestnordisk Råd
stiller i forslaget om nedsættelse af et udvalg med repræsentanter fra alle
politiske partier, Ligestillingsudvalget/rådet og fra centrale
kvindesagsorganisationer med den opgave at planlægge tværpolitiske tiltag for
at øge kvinders andel i den politiske beslutningsproces.
Vi i Siumut mener, at vi bør være særlig opmærksom på, at
kvinder skal være repræsenteret inden for det politiske arbejde. Vi har altid
opfordret til at kvinder går ind i politik og vi har haft en kvindekonference
inden for Siumut i februar 2000.
Hvis disse tiltag skal realiseres, så er det vigtigt med
kampagner og oplysning. Her gælder det samfund i by og bygd, som har behov for
oplysning gennem kampagner og det er nødvendigt med større aktiviteter på dette
område fra pressens side.
Med hensyn til de punkter fra 50 til 54 og omkring
planlægningen af politiske tiltag for at øge kvinders andel i den politiske
beslutningsproces, så mener vi, at man skal tage og gennemføre disse
initiativer mhp. lovgivning på området.
Og med disse bemærkninger, går vi ind for forslaget og
indstiller den til 2.behandling i den foreliggende form.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Tak. Atassut støtter nedsættelse af en tværpolitisk udvalg
eller råd og konstaterer klart, at der er et behov særligt omkring udviklingen
i Grønland på området. Som eksempel kan nævnes, at da Lagtinget på Færøerne
omkring ligestilling, der er der meget færre. Det samme gælder for Grønland,
Færøerne og Grønland er næsten ens på det område, mens Islands Altings
repræsentation af kvinder, der er fordelingen af kvinderne større
forholdsmæssigt.
Derfor bør man satse på, efter Atassuts mening, at der
arbejdes for at flere kvinder inddrages i det politiske arbejde og hvis det
skal nås må man støtte de initiativer, der vil komme fra Landsstyret.
Vi har bemærkes, at der er tale om en planlægning flere år i
fremtiden og har bemærket os, at der et økonomisk behov. Der er jo økonomiske
konsekvenser.
Til slut skal vi udtale, at Atassut har fuld forståelse for,
at Landsstyret ikke agter at fremsætte en ændring af lovgivningen.
Med disse bemærkninger støtter vi den forelagte
rekommendation fuldt ud.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Rekommendationen fra Vestnordisk Råd er allerede fra 1999
fremsendes nu til godkendelse i Landstinget, hvis indhold vedrører, at der med
henblik på, at kvinders andel i den politiske proces
øges, således at der nedsættes en arbejdsgruppe eller et
udvalg eller et råd. Og der er kommentarer om, hvordan det udvalg skal
sammensættes. Vi skal komme med følgende besvarelser på disse områder.
1) Flere kvinder i det politiske arbejde
2) Nugældende forhold
3) Bemærkninger til Landsstyremedlemmets besvarelse
4) Hvilke måder, der kan øge kvinders aktive engagement i
politik
samt yderligere bemærkninger.
Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiits side bemærke,
at vi siden Inuit Ataqatigiits start, som et parti altid har fundet det
vigtigt, at både kvinder og mænd her i Grønland skulle være ligeværdige på alle
områder.
Derfor har punkt 4 i Inuit Ataqatigiits vedtægter følgende
ordlyd:
citat:
Inuit Ataqatigiit vil arbejde henimod, at kvinders og mænds
deltagelse i politik ligestilles.
Man skal så vidt muligt bestræbe sig på lige vilkår for
kvinder og mænd i ledelsen af organisationen, så vel som i lokalafdelingerne.
Eksempelvis må kvinder og mænd have lige vilkår i samfundet,
ligeledes i hjemmet og i forbindelse med børneopdragelsen.
citat slut.
Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiits side meddele, hvilket
ikke kan forbavse nogen, at vi tilslutter os forslaget om, at øge kvinders
deltagelse i de politiske beslutninger. Man kan spørge sig selv, hvorfor det er
vigtigt.
Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at den principielle
opfattelse af kvinder og mænd i udviklingen i det Grønland samfund skal være
dette. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at den principielle opfattelse af
kvinder og mænd i udviklingen i det grønlandske samfund skal være dette.
Vigtigheden er ligeværdighed og gensidig brug for hinanden
som mennesker. Betydningen af gensidig brug af hinanden og ligeværdighed bør
være grundlæggende alle vegne, i hjemmet, inden for arbejdsmarkedet samt i
samfundet mht. til at kunne leve og arbejde sammen.
Det er bekendt at levevilkårene i Grønland i højeste grad er
blevet berørt i takt med den økonomiske udvikling. Tilrettelæggelsen og
fordelingen af arbejdsbyrderne og ansvaret har ændret sig betydeligt, ligeledes
har kvinders og mænds vilkår i familien og i samfundet ændret sig.
Ser man på udviklingen, har en af kendetegnene været, at ansvaret for vort samfund er blevet større og større, ligeledes er kravene til befolkningen fra samfundets side blevet øget gradvist.
Derfor lever vi i en tid, hvor mænd og kvinder på alle
områder skal samarbejde, hvor disse forhold skal beskyttes.
Vi har både offentligt og gennem organisationer og
foreninger arbejdet for ligestilling mellem kønnene i de senere år. I de
tidligere år var initiativer mere vendt mod ligestilling inden for hjemmet.
Ifølge resultatet af undersøgelsen om ligestilling foretaget
i 1999 af Ligestillingsrådet i Grønland , så er det sådan - altså der er tale
om en undersøgelse, som blev udgivet i januar 2001, da kan man konkludere, at
det er kvinder og mænds vilkår stort set er ens i hjemmene. Men forholdene i
det politiske arbejde, sammenlignet med forholdet i hjemmet er anderledes.
Det må siges, at folkevalgte kvinder er betydeligt færre end
mænd, hvad angår medlemmer i Landsting og kommunalbestyrelser. Der er 31
medlemmer i Landstinget, her er der 6 kvinder, dvs. 19,4%. Partivis er
fordelingen meget forskellig. 43% af Inuit Ataqatigiits medlemmer i Landstinget
er kvinder.
Der har lige været valg til kommunalbestyrelserne. I alt 164
pladser er blevet besat. Der er blevet valgt 32 kvinder til
kommunalbestyrelserne, procentvis er tallet 19,5% og 132 mænd er kommet ind.
Det vil derfor sige, at antallet af kvinder i Landstinget og kommunalbestyrelserne
procentvis er ens, altså ca. 20%.
Hvis man vil opnå ligestilling blandt kvinder og mænd, også
i det politiske arbejde, er man nødt til at spørge om det er nok med 1 kvinde i
forhold til 5 folkevalgte mænd. Og hvis man vil besvare spørgsmålet, er det
igen spørgsmålet, hvilke tal man skal sammenligne med.
Antallet af kvinder og mænd, der er valgbare og som kan gå
til stemmeurnerne er lidt forskellig. Ifølge Grønlands Statistik er antallet af
mænd over 18 år pr. 1 januar 2000 på 17.520 og antallet af kvinder er 21.082.
Dvs. skævheden på antallet af folkevalgte kvinder i forhold til mænd ikke kan
skyldes kønnene i blandt befolkningen.
Et andet mere interessant tal er, hvor mange mænd og
kvinder, der opstilles af partierne og andre. Til Landstingsvalget i 1999 var
der 206 opstillede personer, hvoraf 170 var mænd og 36 kvinder.
Til kommunalbestyrelsesvalget den 3. april i år var 548
opstillet, heraf 105 kvinder og 443 mænd. Det er tydeligt, at fremgangsmåden i
opstillingen til valg blandt parter og andre opstillede er meget forskelligt.
Vi præciserede i starten af indlægget, at Inuit Ataqatigiit
har et særskilt punkt i sine vedtægter om ligestilling blandt kvinder og mænd
på alle områder.
Det vigtigste bevis på vores prioritering og bestræbelser på
at realisere dette mål findes i følgende forhold. Vi bestræber os på, at finde
så mange kvinder som muligt til valgene. Til sidste kommunalbestyrelsesvalg var
der med baggrund i Inuit Ataqatigiit opstillet 118 personer, fordelt på 34
kvinder og 84 mænd.
11 kvinder og 22 mænd blev valgt.
I 1999 opstillede Inuit Ataqatigiit 51 personer, heraf var
der 10 kvinder og 41 mænd. Som bekendt har Inuit Ataqatigiit 7 medlemmer, hvor
3 er kvinder og 4 er mænd.
En foreløbig konklusion viser, at valgperioden synes at være
medbestemmende, dvs. jo flere kvinder, der stiller op til valg også medfører
flere kvinder. Det kommer an på de enkelte partier og lokalbestyrelserne.
Som sagt kommer det an på de enkelte partier og
lokalbestyrelsernes indsats. Mon de virkelig finder det overordentligt vigtigt,
at mænd og kvinder bliver ligestillet, som folkevalgte i samfundet eller er det
bare tomme ord.
I svarnotatet fra Landsstyremedlemmet om rekommendationen,
er der noget bemærkelsesværdigt. Landsstyremedlemmer siger at ville opfordre
Ligestillingsrådet til i de kommende år, at udføre en oplysningskampagne med
den overskrift, at kvinder skal til at deltage mere aktivt i de politiske
beslutninger.
Fra Inuit Ataqatigiit vurderer vi, at dette er en meget
forsigtig udtalelse, som om Landsstyremedlemmet opfordrer Landstinget til, at
være påpasselig med, hvad de pålægger Ligestillingsrådet.
Hvorfor er det blevet sådan, at det for Landstinget skal
være vanskeligt at bede Ligestillingsrådet om, at beskæftige sig med uddybende
spørgsmål, der er af stor vigtighed for samfundet.
Hvorfor kan Rådet og Landstinget ikke kunne debattere åbent
om spørgsmål, der vedrører ligestilling og om hvilke tiltag, der menes at være
nødvendige med det formål, at udveksle meninger uden at være pålæg herom?
Hvis man skal realisere det formål, der her tales om, er der
flere muligheder ligesom der er flere forhold, der skal sættes på plads inden
dette kan blive en realitet.
En af de resultater, der er værd at bemærke i forbindelse
med ligestillingsrådets undersøgelse i slutningen af 1999 er, at der blandt
kvinder og mænd er forskellige besvarelser, grunden til, at der er flere mænd
end kvinder, der er politisk aktive.
Kvinderne besvarer det så hovedsageligt med, at mænd har
bedre tid, mens mændene hovedsageligt svarer med, at mænd er mere interesseret
i politik.
Undersøgelsen gik desuden ud på, at finde ud af timetallet,
der ugentligt bruges - altså på arbejdet uden for hjemmet. Det viser sig, at kvinder
gennemsnitligt arbejder 40 timer om ugen og mænd i 43 timer.
Og i forbindelse med undersøgelsen siger kvinderne ellers,
at mænd har bedre tid til det politiske arbejde, men da mændene arbejder i
flere timer om ugen, og dermed skulle have mindre tid i hjemmet tyder det på,
at mænd i kvinders øjne har mere fritid.
Mon det ikke snarere er sådan, at der stadig er så stor
forskel på kvinders og mænds opfattelse og prioritering af deres
arbejdsområder, at kvinders opfattelse af arbejdet som folkevalgte bør ændres.
Og med hensyn til undersøgelsen er det værd at bemærke, at
mændenes vurdering er bemærkelsesværdigt, at mænd er mere interesseret i
politik. Mon denne tilkendegivelse har grundlag i realiteter eller er det et
bevis på, at mænd og kvinder har forskelligt syn på prioritering af interesser
og arbejdsområder. Eller hvad?
Hos Inuit Ataqatigiit tror vi på, at mændene, uanset køn
allerede fra fødslen har viljen til at opretholde for sig selv og deres
efterkommere og enhver er interesseret i at være med til at udvikle det
samfund, de lever i.
Dermed er traditioner i samfundet og syn i samfundet
afgørende for, hvordan kvinder og mænd fordeler deres arbejdsopgaver internt.
Da vaner og skikke bliver skabt af menneskenes selv, kan de også ændres af dem.
Da traditionerne er skabt af menneskene selv, må det også
kunne ændres af menneskene selv. Derfor kommer det an på viljen og
prioritering, hvad angår formålet i denne sag. Hos Inuit Ataqatigiit ønsker vi,
at Ligestillingsrådet får en meget central placering i dette arbejde.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side henstille til
Landstinget, at de klare mål skal være, at der i løbet af to valgperioder vil
være lige mange kvinder og mænd i politik.
I vores bemærkninger til Vestnordisk Råds rekommendation har
vi prioriteret mere ligestilling mellem mænd og kvinder i det politiske
arbejde. Udover dette spørgsmål mener vi, at der skal være flere kvindelige
medlemmer i forskellige bestyrelser mhp., at opnå mere indflydelse. Til slut
skal vi bede Landsstyremedlemmet om, at tænke nærmere over navnet/begrebet
Ligestillingsrådet.
Efter vores mening er den korteste betegnelse Rådet for
Ligestilling. Med disse ord indstiller vi dette punkt til behandling i de
relevante udvalg.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet finder vi det meget vigtigt, at der
skal nedsættes en forening eller en gruppe, en tværpolitisk gruppe. Jeg var
selv med i forbindelse med drøftelsen af dette spørgsmål i forbindelse med en
konference, hvor man har været forundret og hvor man ikke har været tilfreds
med, at andelen er så forskelligartet.
Derfor mener vi med disse bemærkninger, at dette initiativ
bør støttes og vi går ind for beslutningen.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Forslaget giver stof til eftertanke, idet jeg selv mener, at
det er vælgerne, der afgør om det er kvinder eller mænd, om de er unge eller
ældre, hvilke køn og uafhængig af, om det er kvinder eller mænd, så er det
vælgerne, der afgør hvem de vil have ind.
Derfor er jeg aldrig enig i, at man begynder at vænne
henimod sådanne forhold, altså at man ikke tager udgangspunkt i de politiske,
men mere hvordan man fortolker det. Det er lige som om, at IA's ordfører siger
dette.
Vi finder alligevel, at det er vigtigt med ligestilling
mellem kønnene, hvorfor vi har nedsat et Ligestillingsråd. Men når der er tale
om politisk arbejde, der vedrører kvinder, så er det altid været godt, at der i
blandt politikerne sidder kvinder med de nødvendige erfaringer.
Men forslaget går ud på, at man skal tvinge kvinders
forøgelse i antal. Det kan jeg ikke støtte, fordi jeg mener som sagt, at det må
være viljen og ikke kønnet, der må være det afgørende. Det er op til vælgerne,
at træffe afgørelsen selv.
Jeg støtter de initiativer, som Landsstyret agter at
igangsætte, som de vil forelægge til Landstinget i år 2002.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Jeg skal indlede med at sige til partiernes,
Kandidatforbundets ordførere og løsgængerens bemærkninger.
Jeg noterer mig, at der er interesse for, at kvinders andel
i de politiske beslutningsprocesser skal øges. jeg konstaterer også, at der
blandt partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren er interesse for, at andelen
af kvinder skal øges.
Herefter vil jeg komme ind på kommentarer til de enkelte
bemærkninger. Jeg mener mht. spørgsmål, at man ikke skal gøre folk
mistænkelige. Hvis jeg ville have opfordret Landstinget til - jeg har et
svarnotat ,hvori der er skrevet, hvilke målsætninger vi har og hvilke initiativer
vi har.
Det er med hensyn til spørgsmålet omkring
Ligestillingsrådets inddragelse. Jeg har ikke sagt noget om, at Landstinget
skal bede Ligestillingsrådet. Det har jeg ikke sagt noget om. Det skal ikke
mistænkeliggøres. Og det er blevet sagt, at det er vigtigt, at det er viljen,
der skal være det afgørende.
Jeg skal gøre opmærksom på, at man finder det vigtigt, at
der arbejdes mod ligestilling. Det er også derfor, at jeg siger i min
besvarelse, at vi vil komme med en redegørelse eller et forslag til Landstinget
i år 2002, at beslutningen skal ligge der.
Man har anmodet om, at der tænkes over begrebet
ligestillingsråd om det bør ændres. Selvfølgelig har de enkelte
Landstingsmedlemmer også mulighed for at komme med forslag til ændring af
begrebet.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Hermed er behandlingen af punkt 54 slut, idet man har været
igennem talerlisten.
Ud fra partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens
indlæg, så konstaterer jeg, at der ikke findes behov for, at punktet inden
2.behandlingen overgår til et udvalg. Jeg har dog bemærket, at Inuit
Ataqatigiits forslag skal behandles i det relevante forslag
Jeg vil gerne spørge IA om de har noget imod, at den kan gå til 2.behandling uden at gå i udvalg
først.
Det er godkendt, således går den direkte til 2.behandlingen. I henhold til vores aftale i