|
Dagsordenens punkt 58-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, onsdag den 2. maj 2001
Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.
Foreslag til forespørgselsdebat om tiltag til afhjælpning af
den markante lærermangel i den grønlandske folkeskole samt en redegørelse fra
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke for, hvordan der
konkret, aktivt og administrativt arbejdes for at benytte anden faglig
arbejdskraft end læreruddannede i folkeskolen, blandt andet præster og
kateketer i kristendomsundervisningen.
Forslag om forbedringer af religionsundervisningen i
folkeskolen:
Under henvisnin til de senere års religionundervisning i
Grønland, stiller jeg forslag om bedre religionsundervisning i timerne i
folkeskolen; i de tidligere år har religionsundervisningen i folkeskolen været
tilfredsstillende og den har også medført positive konsekvenser for folkeskoleeleverne,
hvad angår relionen.
Med hensyn til eleverne i folkeskolen i de senere år, er det
desværre blevet sådan, at bandeord, som vi ikke brugte i folkeskolen er begyndt
at blive brugt, endog blandt de mindre børn; jeg mener med hensyn til religionen,
at der bør gennemføres en bedre undervisning herom i folkeskolen.
F.eks. har Kandidatforbundet i Landstinget flere gange
efterlyst forbedringer af kateketernes vilkår og jeg mener, at
religionsundervisningen i folkeskolen bør gennemføres med hjælp af kateketer,
ligesom præster kan benyttes i undervisningen, hvis de har mulighed herfor.
Som forælder til et barn mener jeg, at det kan være til gavn
for et barn at få en bedre undervisning i religion i folkeskolen, da folk og
elever i folkeskolen mere end en gang har sagt, at man i religionstimerne ser
video og beskæftiger sig med andre ting, der ikke har med religion at gøre.
Som bekendt er der meget stor mangel på uddannede lærere i
Grønland, hvor timelærere uden uddannelse bliver benyttet i timerne; jeg mener,
at uddannede lærere bør koncentrere sig mere med alle andre fag på nær
religionsundervisningen, således at kateketer og præster beskæftiger sig med
religionen, da de har større indsigt heri og hvis undervisningen skal have
gavnlig virkning på børnene i fremtiden, bør kateketer og præster tage sig af
religionsundervisningen, da de har større indsigt heri.
Jeg håber, at uddannede lærere tager positivt imod
forslaget, da mit forslag ikke skal betragtes som en kritik af lærernes virke i
folkeskolen, men tværtimod kan bane vejen for, at ressourcerne i
folkeskoleundervisningen bliver forbedret; jeg vil ikke undlade at tilføje, at
undervisningsmaterialerne i folkeskolen bør forbedres i fremtiden, hvis
folkeskoleundervisningen skal forbedres.
Til slut skal jeg udtale, at det er mit håb, at forslaget
vil blive modtaget af Landsting og Landsstyre med interesse, og at der vil
blive banet vej for de pågældende initiativer.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Folkeskolen er et område, som Landsstyret er meget optaget
af og sætter højt på dagsordenen. Det er Landsstyrets grundholdning, at
undervisningen i folkeskolen bedst varetages af uddannede lærere, som har det
nødvendige pædagogiske og faglige fundament. Det er den bedste forudsætning for
at kunne planlægge og gennemføre en god og udfordrende undervisning af vore
børn og unge.
Desværre har vi en ganske stor mangel på uddannede lærere.
Kommunerne er derfor henvist til i et vist omfang, at bruge undervisere, der
har en anden uddannelsesmæssig baggrund. Landsstyret er overbevist om, at man i
den enkelte kommune og på den enkelte skole gør sig stor umage med at få alle
timer læst så kvalificeret som muligt. Har man f.eks. mulighed for at lade en
kateket eller en præst tage sig af religionsundervisningen, så kan det være en
god løsning. Man skal dog være opmærksom på, at det er en kundskabsformidlende
og ikke en forkyndende religionsundervisning, der skal gives i folkeskolen.
Det skal i denne forbindelse understreges, at det er en
lokal afgørelse, hvem man vil ansætte som timelærer og hvordan man fordeler
timerne mellem skolens undervisere. Skolebestyrelserne skal udtale sig om det,
så man på den måde får brugerindflydelse. Det er derimod ikke et landspolitisk
anliggende.
Det har altid været et mål at øge andelen af læreruddannede
undervisere i folkeskolen, herunder også vore egne læreruddannede. Der er
derfor også iværksat en række tiltag med henblik på, at arbejde hen mod det
mål.
Det kan nævnes, at der i rapporten om lærernes
arbejdsforhold, der blev udarbejdet i 1999/2000 som opfølgning på
overenskomstforhandlingerne i 1998 blev peget på nogle forhold, som kunne have
betydning for rekruttering og fastholdelse af lærere i folkeskolen. Det var bl.a.
spørgsmålet om en gennemskuelig lønstruktur, hvor lønnen væsentligst udgøres af
en grundløn og ikke er sammensat af en lang række forskellige tillæg. Desuden
om en løn, især begyndelsesløn, som skulle gøres mere attraktiv. Begge disse
forhold er tilgodeset med den netop afsluttede overenskomst på lærerområdet.
Resultaterne af det viser sig forhåbentlig allerede nu ved ansættelser af
lærere til det nye skoleår. Men især på længere sigt er det Landsstyrets
forventning, at det vil gøre læreruddannelsen mere tiltrækkende for vore unge,
sådan at vi i højere grad kan blive selvforsynende med lærere.
Et andet forhold, der blev peget på var arbejdsmiljøet og
personalepolitikken på skolerne. Dette spørgsmål har været inddraget i
forbindelse med kommunaliseringen af lærerne. Ved siden af aftalen med
kommunerne om ansættelseskompetencen blev der indgået en aftale om
samarbejdsudvalg og skrevet protokollater og hensigtserklæringer om det lokale
arbejde med personalepolitik, pædagogisk udvikling mv.
Det er Landsstyrets forventning, at disse ting vil være med
til at gøre de enkelte skoler til så gode og spændende arbejdspladser, at de
ikke alene kan tiltrække dygtige medarbejdere, men at de også kan få dem til at
blive der, - måske også et par år efter pensionsalderen. Landsstyret vil da
gerne opfordre kommunerne til nøje at overveje og selvfølgelig drøfte med
lærerne, hvor og hvordan der skal sættes ind for at gøre skolerne endnu bedre.
Hvordn modtages nye kolleger? Hvordan tager man hensyn til de aldrende? Skal
man have en seniorpolitik? Hvordan fordeles opgaverne?
Alle disse ting giver nogle gode lokale muligheder for at
tiltrække flere uddannede lærere. Fra centralt hold arbejder vi jo som bekendt
med en ny folkeskoleforordning. Vi arbejder med efter- og videreuddannelse. Der
skal ses på læreruddannelsen. Alt sammen ting, som uden tvivl over en årrække
vil gøre folkeskolen til en langt mere interessant og tillokkende arbejdsplads.
En arbejdsplads med udfordringer og udviklingsmuligheder og med en god løn.
Landsstyret følger udviklingen i lærerdækningen nøje. De
foreløbige meldinger fra kommunerne om antallet af ansøgninger til
lærerstillinger giver grund til lidt optimisme. Det ser ud til, at flere
kommuner har fået flere ansøgere i år og har kunnet ansætte flere, end de har
været vant til.
Landsstyret glæder sig naturligvis over denne tendens og har
med udgangspunkt heri store forventninger til, at de mange andre tiltag i årene
fremover både vil reducere lærermangelsproblemet betydeligt og hæve kvaliteten
af undervisningen i folkeskolen.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Forespørgeren har fremsat forslag om tiltag til afhælpning
af den store lærermangel i den grønlandske folkeskole, således at man udover
uddannede lærer benytter sig af anden faglig arbejdskraft, ligesom
forespørgeren ønsker en redegørelse fra Landsstyremedlemmet for Kultur,
Uddannelse, Forskning og Kirke.
I Siumut er vi bekendte med, at den grønlandske folkeskole
sideløbende med samfundets udvikling i de senere år er under fortsat forbedring
og som følge af også fortsat forbedrer uddannelsesmaterialet.
I forbindelse med påbegyndelsen af arbejdet omkring
forberedelsen af Atuarfitsialak er man begyndt på en mere struktureret tilpasning
af folkeskolen til de gældende samfundsforhold med udgangspunkt i de
grønlandske forhold.
For at komme lærermanglen til liv har man i forbindelse med
Atuarfitsialak fremsat som forslag, at ikke-uddannede med anden faglig
uddannelse skal søges benyttet som lærerkræfter.
Som et eksempel kan her nævnes, at der i undervisningen i
EDB, så kan man undersøge mulighederne for, at uddannede inden for EDB-området
uden en egentlig læreruddannelse kan benyttes som lærerkræfter i
dataundervisningen, men det skal dog ikke glemmes, at man også har visse
pædagogiske krav og således altid vurderer efterfølgende kursusaktiviteter.
Men det vil arbejdsgruppen, som arbejder med Atuarfitsialak
tage nærmere stilling til. At lade kateketer og præster tage sig af religionsundervisningen
kan være en mulighed, da det er tankerne omkring religionsundervisningen i
Atuarfitsialak fremgår, at religionsundervisningen skal tage udgangspunkt, at
man også underviser i andre trossamfund.
I Siumut er vi bekendt med, at ansvaret for ansættelse af
timelærere ligger i kommunalbestyrelserne og her er det skiftende kommunale
forhold afgørende og hvor mange timelærere, der ansættes.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Tak. Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold peger bl.a. på
mulighederne for afhjælpning af lærermanglen i folkeskolen ved, at man f.eks.
af kateketer og præster i religionsundervisningen.
I følge hans forespørgsel mener han, at uddannede lærere
skal tage sig af andre fagområder end religionsundervisningen. Atassut lægger
vægt på, at religionsundervisningen i folkeskolen gøres på en tilfredsstillende
måde og i denne forbindelse er det vigtigt at understrege, at i følge den
nuværende landstingsforordning vedrørende folkeskolen, så har kommunerne gode
muligheder, da de kan afsætte ekstra timer til undervisning efter behov,
ligesom kommunerne har fået ansvaret for rekruttering af lærere.
Selvom vi kan forstå baggrunden for forslagsstillerens
forslag, så synes vi ikke, at det er på tide, at vi skal drøfte hvem der skal
undervise i religion og hvor mange timer eleverne må bruge til
religionsundervisning samt hvem der skal undervise i bestemte faggrupper, og
ikke mindst synes vi ikke, at vi skal drøfte hvem der skal bestemme i de
enkelte skoler og vi kan kun over for forslagsstilleren henvise til, at disse
spørgsmål drøftes i forbindelse med planerne omkring Atuarfitsialak, som
udarbejdes og udføres af forældre, lærere, politikere og andre instanser i
fællesskab.
Og i dag kan man sige, at dette store projekt er ved at
blive klarlagt og fra Atassuts side, så glæder vi os til, at debattere emnet
færdigt i den kommende tid, et arbejde, som vi har været med til fra starten.
Landsstyremedlemmet for Kultur fremkom i sit svarnotat med
planer omkring lærermanglen og vi vil i den forbindelse fra Atassut spørge
Landsstyremedlemmet om hvilke muligheder og initiativer, hun har tænkt sig for
at hente uddannede, der ikke længere arbejder på skolen i dag tilbage i dag på
skolebænken, for der er jo sandsynlighed for, at der kan være lærere, der gerne
vil komme tilbage til skolevæsenet, da deres forhindringer gennem årene nu er
på vej til at blive aflastet efter at de har været uden for skolen, da man jo
også er ved, at realisere Atuarfitsialak, måske også, at lærerne kunne få
mulighed for at tage en videreuddannelse, så kan de på den baggrund måske være,
at mange lærere, der kan blive interesseret i at komme tilbage til skolerne, og
dette kan - for det er en kendsgerning, at mange uddannede lærere er på andre
arbejdsmarkedsområder rundt omkring på kysten.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os Landsstyremedlemmets
svarnotat.
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger vedr.
Mads Peter Grønvolds forespørgselsdebat om mulighederne for afhjælpning af
lærermanglen i Grønland.
Vi har stor forståelse for, at vi er enig i, at
religionsundervisningen i folkeskolen primært skal være kundskabsformidlende og
ikke et forkyndende religionsundervisning.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit give vores tilslutning til
Landsstyret i, hvem der ansættes som timelærere og hvordan timerne skal
fordeles er et lokalt anliggende, og at sagen derimod ikke er et landspolitisk
anliggende.
Vi er fra Inuit Ataqatigiit glade for, at man gennem
forskellige aftaler på læreroverenskomstområdet har opnået gode resulter,
ligesom der også er igangsat gode initiativer for at komme lærermanglen til
livs, ligesom man har opfordret kommunerne til, hvordan de kan forbedre
ansættelsesområdet.
På baggrund af forslagsstillerens forslag, så har vi forhørt
os hos de enkelte præster for at høre, hvad de mener om forslaget. Det skal
dertil udtales, at man i et vist omfang lokalt allerede bruger kateketer og
præster i forbindelse med religionsundervisningen.
F.eks. så er præsterne allerede pålagt, at de bruger mindst
40 timer om året til at undervise vordende konfirmander.
Fsva. præsteforeningen, så har denne svaret os, at præsterne
har nok at lave i forvejen, da præstegerningen er et heltidsarbejde, ligesom
der også kan være problemer ved, at hvis de skal bruges som lærerkræfter vil
dette afstedkomme, at de vil få brug for øget administrativ bistand i deres
arbejde.
Og det var, hvad vi havde at sige i forbindelse med
nærværende forespørgsel.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Forespørgslen er meget interessant, fordi problemerne jo er
gældende i dagens Grønland.
Religionsundervisningen rundt omkring på kysten kører visse
steder - vi ved, at den fungerer visse steder, men det er sådan, at der visse
steder er mangel på egnede lærerkræfter, hvorfor vi alle må være åbne over for
en løsning af problemet og gøre brug af de allerede eksisterende muligheder,
hvorfor vi vil opfordre til, at man i stadig større grad end hidtil gør brug af
præster og kateketer.
Vi ved allerede, hvor lave kateketlønningerne er, hvor
mulighederne for at undervise i folkeskolen vil et godt incitament, hvis man
giver dem en god løn, hvor vi fra Kandidatforbundet er enig i forslaget,
hvorfor vi vil opfordre Landsstyret til, at Landsstyret drager omsorg for, at
man fra Landsstyret hører, hvor stort problemet er rundt omkring på kysten
fsva. religionsundervisningen.
Det gælder også inden for andre områder, f.eks. indenfor
sløjdundervisning, håndarbejdsundervisning m.m., hvor man kan gøre brug af
ikke-uddannet lærerkræft, f.eks. kan man bruge tømrere i sløjdundervisningen
ol.lign.
Med disse bemærkninger glæder vi os til den fortsatte debat
og da Mads Peters forespørgselsdebat opfordrer vi Landsstyret til, at man er
mere åben over for alternative ordninger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Forespørgeren opfordrer til, at man for at komme problemerne
med mangel på undervisere i religion, at man gør mere brug af præster og
kateketer, således at man også fritager de øvrige for at undervise i religion.
Dette kan måske være til glæde for de lærere, som ikke vil
undervise i religion, men jeg har altid ment, at præster og kateketer, selvom
de prædiker i kirkerne, at man ikke alene kan ty til præster og kateketer i
forbindelse med religionsundervisningen.
Vi må sige og erkende, at religionsundervisningen i forhold
til andre fag ikke er så interessant. Religionsundervisningen i folkeskolen har
ikke til formål, at man gør folk mere troende eller at de bander mindre, men at
man giver eleverne et kundskab i, hvorfor religioner og tro opstår m.m.
Hvis vi kigger på verden rundt omkring os, er det vi ser i
fjernsynet ikke altid lige er blufærdige og hvor folk lærer en hel del, som
måske ikke er i overensstemmelse med god tro, men det er jo tidens ånd, hvor
folk f.eks. lærer bandeord m.m.
Udviklingen går også i en hastig ændring, f.eks.
informationsteknologien, hvor børnene f.eks. kan komme ind på internettet, et
medium, som måske forældrene ikke ved, hvordan skal bruges og hvor man kan
komme ind på sider, som måske ikke er egnede til børn.
Jeg skal ikke kommentere svarnotatet yderligere. Jeg mener
ikke, at man fremkommer med et klart svar til forespørgerens spørgsmål om,
hvordan man kan udnytte præster og kateketer mere i undervisningen.
Men der plejer at være blandt lærerne at være nogen, der har
taget en særlig uddannelse inden for religionsundervisningen og jeg mener, at
man bør udnytte muligheden bedre for, at man giver f.eks. uddannede lærere
kurser i religionsundervisning, at de primært der må satse.
Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.
Jeg siger tak for Landsstyrets svarnotat. Jeg har ikke
ønsket, at få et svar på spørgsmålet om, hvordan vi bruger timerelærere. Men
der er forespurgt om, hvordan man kan udnytte kateteker og præster mere i
religionsundervisningen og det har været det centrale i mit forespørgsel,
hvorfor jeg ikke mener, at svarnotatet er et klart svar til den egentlige kerne
af mit problem
Kernen i mit forespørgsel har været om, hvordan vi kan
udnytte kateteker og præster mere og gøre mindre brug af timelærere i
religionsundervisningen.
Eleverne i folkeskolen, hvorfor skal de igennem en
efterskole, hvis de skal videre til højere uddannelser? Der er således
problemer med undervisningen i folkeskolen, at den uddannelse, de får ikke er
nok til at videreuddanne sig på. På grundlag deraf, så bliver man nødt til at
tage på efterskole.
Jeg mener, at Landsstyremedlemmet vil arbejde videre med
sagen og at den også bliver taget op igen i forbindelse med det fortsatte
arbejde med afhjælpning af lærermanglen, således at vi også fremover undgår, at
vi sender elever til efterskole, fordi deres kundskabsniveau er for lavt i
forhold til at blive optaget på højere uddannelse efter folkeskolen.
Og med disse bemærkninger siger jeg tak til de faldne
bemærkninger - ikke mindst siger jeg tak til Atassuts bemærkninger om, at det
vi også bør undersøge er mulighederne for, at de uddannede lærere, som nu ikke
virker i folkeskolen, at man undersøger hvordan man kan tiltrække til igen at
træde ind i lærernes rækker. Det siger jeg tak for.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Indledningsvis til partiers, Kandidatforbunds og løsgængers
ordførertaler, siger jeg tak herfor og jeg vil gerne indlede mine bemærkninger
her med det sidste og jeg har stor forståelse for Mads Peter Grønvolds
efterlysning og jeg håber, at - jeg vil gerne gentage hvad jeg har sagt i mit
svarnotat, at timefordelingerne er kommunernes eget anliggende, men jeg forstår
også udmærket, at vi i Grønland under et, undersøger muligheden for, hvordan vi
kan løse problemet, som også de andre partier var inde på.
Vi ved, at der er et projekt ved navn Atuarfitsialak, hvor
forholdene også indgår i det fortsatte arbejde og hvor vi allerede har taget
initiativer i den rigtige retning. Og jeg skal erindre om, at vi til
efterårssamlingen har et forslag til folkeskolen, hvor man også søger at tage
hånd i hanke med de problemer, som nu bliver forespurgt om. Ikke kun i den
evangelisk-lutherske tro, men også fsva. andre trossamfund, således at vi går
nye veje i forbindelse med religionsundervisningen.
Til bemærkningerne om efterskoleophold, så skal jeg dertil
svare, at du nævne, at vi i fremtiden bør undgå efterskoleophold, men efter min
egen opfattelse, så er forholdene sådan, at efterskoleophold ikke kun er en
danskundervisning, men er ligeledes en undervisning i, at det også er en god
støtte i de unges egen udvikling, således er folkeskoleophold ikke kun til
glæde til for elevernes danskundervisning, men også deres personlige udvikling.
Dem, der har haft et efterskoleophold har også fået styrket deres tro på sig
selv, hvilket har været til stor gavn for de elever, der har været på
efterskoleophold.
Til Atassuts efterlysning fsva. uddannede lærere, som ikke
længere virker som lærere om, hvordan man får dem tilbage til foleskolen, så er
vi i gang med at forbedre kursusvirksomheden, f.eks. via diplomuddannelser og
kandidatuddannelser. Der er allerede mulighed herfor i det senere år er der
blevet flere og flere lærere, der har fremsat ønske om, at vende tilbage til
folkeskolen, hvilket allerede er sket i flere tilfælde, men jeg er fuldstændig
enig i dette, og skal blot meddele, at vi også har dette for øje i det
fortsatte arbejde. Dette indgår også i arbejdet omkring Atuarfitsialak.
Inuit Ataqatigiit fremkom med flere præciseringer, hvilket
jeg ikke vil gentage her og det siger jeg tak for, ikke mindst fsva.
kompetencen mellem lands- og kommunalpolitik.
Mikael Petersen, mødeleder, Siumut.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Således er
behandlingen af punkt 58, nemlig forespørgsel om mulighederne for afhjælpning
af lærermanglen i Grønland færdig.
Jeg skal præcisere, at forespørgselsdebatter i denne sal, at
man ikke tager beslutninger der, men bliver brugt som debat, hvor man
fremkommer med sine synspunkter, hvor et flertal af Landstingets medlemmer er
tilfredse med Landsstyremedlemmets svarnotat, ligesom der også bliver rejst
flere spørgsmål, som man skal arbejde videre med, ligesom man også er tilfredse
med de svar, der er givet på rejste spørgsmål.
I det fortsatte arbejde tager man spørgsmålene til
efterretning. Landsstyremedlemmet har nævnt, at der til Landstingets
efterårssamling vil blive fremlagt et nyt forslag til landstingsforordning om
folkeskolen Atuarfitsialak, således at man til den tid vil kunne drøfte sagen
igen.