|
Dagsordenens punkt 62-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, mandag den 7. maj 2001
I medfør af § 35 i Landstingets forretningsorden skal jeg hermed
anmode om, at der i Landstinget sker en drøftelse af og redegørelse for
følgende forhold.
Min forespørgsel har følgende titel. Forespørgsel vedrørende
sikring af den bedst mulige forrentning af de offentlige finanser.
Begrundelsen for ovennævnte forespørgsel er, at
offentligheden først ultimo 2001 bl.a. via KNR's Qanorooq blev orienteret af
Landsstyreformanden om, at EU først nu har indbetalt 107 mio. kr. og at resten
først indbetales efter EU-kommissionens godkendelse i maj 2001. Dette fortolkes
således, at Grønland påføres mistede renteindtægter på mange millioner i nævnte
arrangement.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt
med et svarnotat.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Landstingsmedlem Daniel Skifte har rettet forespørgsel om
sikring af den bedst mulige forrentning af de offentlige finanser.
På Landsstyrets vegne kan jeg oplyse, at de generelle
bemyndigelser for det finansielle område er givet i tekstanmærkningerne til
Finansloven. For Finansloven for i år er der bl.a. optaget følgende
bemyndigelser.
Og jeg citerer;
"Landsstyret bemyndiges til med løbende orienteringer
til Landstingets Finansudvalg, at optage lån til at imødegåelse af
likviditetssvingninger m.v. i Grønlands Hjemmestyre.
Ligeledes bemyndiges Landsstyret til at omlægge
Hjemmestyrets likviditet og gældsportofølger samt i tilknytning til
Hjemmestyrets likviditet, at indgå aftaler om finansielle produkter, herunder
renter og valutaprodukter med det formål at minimere Hjemmestyrets finansielle
nettoudgifter."
Disse bemyndigelser er historiske betingede fra den tid,
hvor Landskassen havde en stor gæld og giver således Landsstyret fuldmagt til
at foretage de finansielle dispositioner, der er nødvendige i den daglige drift
af Hjemmestyret.
Landskassens gæld har dog æret nedbragt ganske betydeligt,
dels i perioden under det forrige Landsstyre, og under det nuværende
Landsstyre. Landskassen har således kun et lån tilbage på 175 mio. kr. ultimo
2000. Samlet set udgør likviditetsbeholdningen og gælden, således Landskassens
finansielle portofølge.
Portofølgestyringen bygger på en langsigtet maksimering af
Hjemmestyrets finansielle nettoindtægter.. Samtidig tilstræbes det, at de
finansielle dispositioner der foretages er udtryk for en fornuftig sikring mod
store risici.
Hjemmestyrets likviditetsbeholdning skal sikre, at
Hjemmestyrets institutioner, selskaber og virksomheder altid er
betalingsdygtige, og ikke på noget tidspunkt er nødsaget til, at standse
driften på grund af lokal likviditetsmangel. Hjemmestyret har således behov for
en likviditetsbeholdning i størrelsesorden på 600 mio. kr. til at kunne imødegå
sine forpligtigelser, så som garantier, betalinger af anlægsudgifter,
nettostyrede virksomheders trækningsrettigheder samt afdrag på lån.
Landskassen placerer likviditet på forskellige kontoformer
eller i form af obligationer. Indestående på konto udgjorde ved årsskiftet 542
mio. kr., mens obligationsbeholdningen udgjorde 284 mio. kr., d.v.s. at den
samlede likviditetsbeholdning ved årsskiftet udgjorde 826 mio. kr., hvoraf
Anlægs- og Renoveringsfonden udgjorde de 256 mio. kr.
Hjemmestyrets likviditetsbeholdning placeres normalt i det
pengeinstitut som tilbyder den højeste forretning, d.v.s. enten i et af de to
pengeinstitutter i Grønland eller i en bank i Danmark.
Den sidste del af Hjemmestyrets likviditet anvendes som
reserver ved uforudsete udgifter og placeres i danske stats- eller
realkreditobligationer.
Obligationerne yder normalt en højere forretning af
Landskassens likvider end både almindelig konti og konti med indskud på
tidsbestemte perioder. Tilgengæld for den højere rente må Landskassen foretage
sig den risiko der knytter sig til den markedsmæssige udsving på
obligationernes kurs/pris.
Landstingsmedlem Daniel Skifte havde således med sin
forespørgsel taget udgangspunkt i fiskeribetalingen fra EU, hvilket Landsstyret
har besvaret Daniel Skifte med en skriftlig besvarelse. Landsstyret håber
således at der med dette er givet en uddybende besvarelse på Landsstyrets
daglig sikring af forrentningen af de offentlige finanser.
Så går vi over til partiernes, Kandidatforbundet og
løsgængers bemærkninger. Først er det Per Rosing Petersen, Siumut.
Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.
Landsstyremedlemmet for Økonomi fremkommer med et svarnotat
vedrørende Daniel Skiftes forespørgsel ved sikring af den bedst mulige
forrentning af de offentlige finanser om hvordan Landsstyret sikrer dette.
Under næste punkt vedrørende Landskassens Regnskab, så
fremgår det også, hvordan Landsstyret har styret deres økonomiske portofølge,
og med disse bemærkninger tager vi det ganske korte svarnotat fra
Landsstyremedlemmet for Økonomi til efterretning.
Så er det Augusta Saling, ordfører, Atassut.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Daniel Skifte har rettet en forespørgsel
vedrørende sikring af den bedst mulige forrentning af de offentlige finanser.
Atassut er ikke tilfreds med Landsstyremedlemmets svarnotat.
Forespørgselsstilleren har kort, klart og tydeligt fremsendt sit skriftlige
henvendelsesgrundlag til Landsstyret. Daniel Skifte begrundelse i sin
forespørgsel var, hvorfor EU er bagud med betalingerne af rettighederne for at
fiske i grønlandske farvande, og at Grønland af den grund påføres mistede
renteindtægter i mange millioner kroner.
Landsstyret har valgt at henvise til deres tidligere
skriftlige besvarelser til Daniel Skifte. Atassut er ikke tilfreds med
Landsstyrets besvarelse.
Atassut mener, at det er vigtigt m.h.t. EU-aftalen, at
pengene bør sættes ind på Landskassens konto på den aftalte tid, men
overførslen er ikke sket endnu, hvilket er utilfredsstillende. Det er
aftalebrud, ligesom EU-Rådets Retskontor har fastslået det samme om den
manglende betaling.
EU-Kommissionen har således ikke alene overtrådt
fiskeriaftalen men også traktaten, hvorfor det er nødvendigt, at Grønland må
opkræve den manglende betaling, ligesom Grønland kan suspendere licenserne.
Landsstyremedlemmet må forklare sig tydeligt, hvorfor EU er bagud med
betalingen for rettighederne til at fiske i grønlandske farvande, og hvorfor
man ikke har bedt EU om, at betale renterne, hvorfor har man bare accepteret
fiskerilicenserne kan betales senere hen, selvom man viste at Grønland vil
miste mange penge p.g.a. manglende licensbetaling. Dette hensyn ser vi nok som
årlige konsekvenser for fremtidige aftaler.
Det er Landsstyrets pligt at meddele partier,
Kandidatforbund og løsgængeren i forbindelse med så alvorlige sager, lige så
snart problemerne er aktuelle, så må Landsstyret meget gerne oplyse om aktuelle
problemer og ikke bare vente på, at nogen kan henvende sig til Landsstyret.
Med disse bemærkninger håber vi, at Landsstyremedlemmet
tydeliggøre, hvorfor Landsstyret ikke har krævet yderligere foranstaltninger
vedrørende ovennævnte sag.
Næste taler er Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit
Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I vores arbejde i Landstinget anser vi det for meget
væsentligt, at vort lands økonomi ikke kun på kort sigt, men også på længere
sigt planlægges og vurderes løbende.
Vi har konstateret, at indtægter af indestående bevilgede
midler bliver administreret korrekt og efter gældende regler fra Landsstyret.
vi er glade for at konstatere, at lånene som før er blevet ret markante nu er
blevet reduceret af Landsstyret og fortsat bliver reduceret. Dette er positivt
ikke mindst på vort lands bestræbelser på en større økonomisk uafhængighed.
Vi har også bemærket, at administrationen af aktiverne netto
på sigt har det formål at øge Hjemmestyrets indtægter mest muligt. Og at man
styrer og satser på at gardere sig mod eventualiteter for at sikre en stabil
økonomi.
I Landstingsmedlem Daniel Skiftes forslag til debat, så
bliver fiskeriaftalen i EU nævnt som t særskilt eksempel, og vi skal i den
forbindelse fra Inuit Ataqatigiit udtale, at vi har givet udtryk med vores
tilfredshed med aftalen, men på baggrund af eksisterende praksis i
EU-Parlamentet, ås vil aftalen først blive ratificeret i denne måned, og vi
skal udtrykke vores glæde over, at forslaget er blevet godkendt med deltagelse
fra medlemmer i Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget.
Et stort arbejde som har været forberedt længe, kan nu
omsider blive afsluttet. Men vi skal dog være opmærksomme på det faktum, at det
er blevet præciseret at vi ikke fremover kan forvente at få en tilsvarende
aftale, og det er derfor i forlængelse af denne aftale på sin plads, at spørge,
om det vil være på sin plads, at markere os, hvis pengene først bliver udbetalt
senere.
Vi skal dog i Inuit Ataqatigiit udtale, at dette skridt kan
være risikabelt, og at vi derfor må satse på, at dette får nogen negativ
indflydelse på de kommende forhandlinger.
Med disse ord takker vi Landsstyremedlemmet for Økonomi for
hans fyldestgørende redegørelse for finansstyringen.
Næste taler er Tom Ostermann, Kandidatforbundet
Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til
forespørgslen vedrørende forrentning af de offentlige finanser.
Forespørgeren efterlyste en betaling fra EU som er
grundlaget for denne forespørgsel, hvorfor vi fra Kandidatforbundet mener, at
besvarelsen fra Landsstyremedlemmet er lidt tynd.
Vi mener ikke, at den skriftlige besvarelse fra
Landsstyremedlemmet for Økonomi besvarer nævnte forespørgsel har vi dog fundet
det tilstrækkelig, selvom spørgeren fik besvarelse skriftligt der var mere i
overensstemmelse med spørgsmålet.
Her kan vi ikke lade være med at påpege, at fiskeriaftalen
der blev indgået ved slutningen af år 2000, hvor Landsstyret ovenikøbet sagde,
at det var den bedst aftale de havde opnået. Men senere viste det sig, at man
ikke havde sikret sig alle detaljerne i aftalen. Så finder vi desværre, at der
senere opstod problemer med betalingen, således at befolkningen blev orienteret
herom via medierne, og at landstingsmedlemmerne ikke var orienteret herom.
Hvordan vil Landsstyret garantere for de tabte
renteindtægter på 2,5 mio. kr. som følge af EU's overtrædelse af
fiskeriaftalen, og yderligere er det et vigtigt spørgsmål, hvad bliver konsekvenserne
for Grønland, hvis Kommissionen i maj 2000 ikke godkender aftalen ?
Med disse bemærkninger ønsker vi at få svar på vores
spørgsmål, da vi ikke er tilfredse med besvarelserne.
Næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg mener at vi allesammen kan blive enige om, at aftalen er
god. M.h.t. forespørgerens begrundelser til Landsstyret. Det er kun modpartens
langsommelighed der er skyld i disse forsinkelser.
Spørgsmålet har været rejst i medierne og vi har fået et entydigt
svar. Det er derfor meget ønskeligt, at disse renter som man har mistet eller
som kommer senere hen, jeg tænker således bliver taget op af Landsstyret,
således at vi ikke mister nogle penge i den forbindelse. Tak.
Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med en
besvarelse.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Jeg vil ikke sig tak i denne omgang.
Jeg forstår det således, at partierne Siumut, Inuit
Ataqatigiit er tilfredse med min besvarelse, men jeg føler at jeg vil fremkomme
med uddybende bemærkninger.
Først til Landstingets Formandskab. 2 spørgsmål dateret 21.
marts som begge er underskrevet af Landstingsmedlem Daniel Skifte er
fremkommet. Det første der er blevet skriftlig besvaret har følgende tekst
"I henhold til § 36 i Forretningsordenen, at Landsstyremedlemmet
fremkommer med en skriftlig besvarelse.
For det første EU og i tilfælde af at EU ikke har overholdt sine forpligtigelser, hvor mange penge kommer vi så til at miste i den sammenhæng.
For det andet, m.h.t. de mistede renter, hvor meget mister vi i forbindelse med Finansloven for 2001 ? og
For det tredje EU-Kommissionen i maj måned 2001, at hvis de afslår hvilke konsekvenser får det for EU og vort land ?
For det fjerde, for at EU kan overholde sine forpligtelser
overfor landet, hvilke tiltag har der været fra vores side ?"
Det var Daniel Skiftes begrundelse for sin forespørgsel. Vi
fik først at vide først i medierne i slutningen af og at man først der blev
orienteret af Landsstyreformanden om, at EU først har indbetalt 107 mio. kr. og
resten først bliver udbetalt ved EU-kommissionens godkendelse i maj måned i
2001.
Daniel Skifte tilskrev Landstingets Formandskab følgende:
Forespørgsel vedrørende sikring af den bedst mulige forrentning af det offentliges Finanser.
Begrundelser for ovenstående forespørgsel var, at
offentligheden først ultimo maj 2000 bl.a. ved Qanorooq i KNR blev orienteret
af Landsstyreformanden om, at EU først har indbetalt 107 mio. kr. og resten
først indbetalt efter EU-Kommissionens godkendelse i maj 2001. Dette fortolkes
bl.a. således at Grønland påføres mistede renteindtægter på mange millioner ved
dette arrangement.
For det første som ønskes besvaret skriftligt, selvom
medlemmerne har fået den udleveret ..
M.h.t. spørgsmålene har Landsstyremedlemmet følgende
besvarelse:
Landsstyret har m.h.t. dem tiltag fra januar måned foretaget
følgende: Forhandlet med EU i marts måned da pengene ikke var indkommet, så
kontaktede vi EU for den manglende betaling. EU-Kommissionen orienterede om, at
man ikke agter at udbetale, så længe man ikke har en udtalelse fra Parlamentet.
Netop med henvisning til, at man ikke kan udbetale pengene før der foreligger
en aftale fra Parlamentet.
Medlemslandene inklusiv Danmark har ikke kendskab til disse
forhold, og det kom frem, at man først ved slutningen af juni måned kan
udbetalingen ske, derfor udmønter Grønland, at disse manglende tiltag skyldes
en almindelig slendrian, således at man ikke overholder fiskeriaftalen fra den
9. marts 2001.
Og der er et udvalg under EU-Rådet, et forberedende udvalg,
et møde med en repræsentant fra EU's medlemslande, og det er altså
embedsmændene der foretager disse forhandling om de forskellige administrative
tiltag.
I Rådets nordiske afdeling vurderede at EU-Kommissionen ikke
har overholdt visse forpligtigelser, og at man derfor skal følge Grønlands krav
om udbetaling af disse penge. For at undgå offentlig konfrontation med
Parlamentet, og for at undgå andre former for repressalier pålagde man, at der
skulle udbetales 15 mio. Euro når der er indhentet en udtalelse fra
Parlamentet.
M.h.t. midtvejsforhandlingerne, så besluttede formanden for
EU, at dette krav blev opfyldt, således at den 19. marts 2001 fik Hjemmestyret
15 mio. kr. Euro, og det resterende beløb på 27,8 mio. Euro forventes ske i maj
måned når EU Parlamentets udtalelse foreligger.
M.h.t. Hjemmestyret og diskussionen af kontiene, så er der
foretaget disse diskussioner her i Hjemmestyret, således har EU's
fiskerirettigheder blevet betalt med et mindre beløb på ca. 2,5 mio. kr. Der er
sket forsinkelser i disse udbetalinger.
Landsstyret følger med i sagen ved hjælp af vores
repræsentation i Bruxelles og forventer en udtalelse i maj måned.
M.h.t. disse forhold som er uddelt til Landstinget også
fordi overskriften er anderledes, har vi foretaget vores besvarelse ud fra
forespørgslen.
Daniel Skifte spurgte om eventuelle konsekvenser for
Finansloven 2001. Disse 2,5 mio. kr. bliver ikke mindre indtil nu er
Landsstyret vurdering alligevel sådan, og det skal jeg også sige til
Kandidatforbundets ordfører, at den gældende aftale er den bedste forhold til
de tidligere aftaler vi har indgået med EU. Selvom mængderne ikke er større, så
har vi fået mere for pengene.
Det Landsstyret fastholder i dag det er, at når der er gået
3 år, og når der sker midtvejsforhandlinger om det ikke er på sin plads, at
stille sig afventende uden at blande sig i interne problemer i EU, og bare
sikre at det skind bliver udbetalt, den holdning fastholder vi her i
Landsstyret, og jeg forstår at flertallet her i salen har samme holdning. Tak.
Inden vi går til næste taler skal jeg lige bemærke, at vi
også skal tage en beslutning om vi skal gå videre til næste punkt, da over
halvdelen af medlemmerne ikke er til stede, så skal jeg anmode medlemmerne om at
indfinde sig her på deres pladser, også fordi de skal være med i beslutningen.
Den næste taler er forslagsstilleren Daniel Skifte.
Daniel Skifte, forslagsstiller, Atassut.
Tak. Landsstyremedlemmet for Økonomi og partierne har med interesse drøftet spørgsmålet, det er jeg glad for, og særligt er jeg glad for, at Landsstyremedlemmet for Økonomi uden omveje også gik ind på de konkrete forhold.
Han har lige læst en skrivelse. Jeg har fremsat mit
forespørgsel i henhold til §35. Det er i henhold til Landstingets
forretningsorden, og det er derfor ikke noget nyt, men at det drejer sig om
brugen af vores forretningsorden. Jeg skal bemærke, at Landsstyremedlemmet for
Økonomi har besvaret utvetydigt, at 3 af 4 mine spørgsmål og det er glædeligt.
Men det punkt, som ikke blev besvaret, først når man har foretaget yderligere
undersøgelser, det er punkt 3 - spørgsmål 3, som ikke blev besvaret. Det drejer
sig om 213 mio. kr. Ud fra det, vil jeg gerne sige, at det er
godt, at jeg har fremsat mit forespørgsel i henhold til §36, således at vi
derved mister et spørgsmål og en besvarelse.
Mulighed har Kandidatforbundet og et andet parti været
opmærksom på det, idet disse grupper ikke tog til takke med det hele. Men det jeg
siger er, at jeg er tilfreds med besvarelsen af de 3 punkter, men ikke er
tilfreds med et punkt.
Hvis kommissionen tilfældigvis siger nej, så er det jo 213
mio. kr., som vil give frustrationer mellem Grønland, Danmark og EU. Det er
altså et forhold, som vi så vidt muligt skal undgå. Det er derfor, at jeg har
fremsat spørgsmål nr. 3, men derfor vil jeg gerne vende spørgsmålet om til,
hvad så, hvis det sker alligevel. Hvilke reaktioner vil der være fra Inuit
Ataqatigiit og løsgængeren. Det vil jo få meget alvorlige økonomiske
konsekvenser for Grønland. Jeg er glad for den drøftelse, der har været her i
salen og den udvikling, der er. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden.
Mht. spørgsmål tre fra Daniel Skifte skal det besvares
således. Kommissionen har i enighed allerede godkendt aftalen og Kommissionen
har allerede fremsat et ønske om, at hele beløbet skal udbetales. Det er kun
det forhold, der er ubeskrevet. Nogle kalder det for "Gentlemen
Agreement".
Vi er medlem af kommissionen og parlamentet. Et forhold, når
parlamentet har fremsat sin udtalelse, så falder pengene til udbetaling og vi
afventede, at udtale denne udtalelse fra parlamentet. Vi er bekendt med, at
fiskeriudvalget der har accepteret aftalen. Det er derfor svært at skulle tænke
sig, at disse evt. ikke bliver udbetalt på baggrund af disse tiltag fra
kommissionen og udvalget.
Vi har haft en meget hurtig reaktion fra vores side, da
pengene udeblev. Nogle af pengene er allerede udbetalt og angående resten har
Europaparlamentet har fremsat sin udtalelse, så vil pengene falde.
Anders Andreassen, mødeleder.
Tak. Nu har vi behandlet punkt 62 forespørgsel vedrørende
sikring af den bedst mulige forrentning af de offentlige finanser.