|
Dagsordenens punkt 63-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, mandag den 14. maj 2001
Jeg skal i henhold til § 3 i Forretningsordenen for Grønlands
Landsting fremsætte forespørgselsdebat i Landstinget.
Forespørgselsdebat vedrørende Grønlands handelsmæssige
status nationalt og internationalt. Hvad er status for handelssituationen i
Grønland. Vi har i Landstinget ikke særskilt behandlet forhold vedrørende
handel internt i Grønland som internationalt, selvom vi i forbindelse med
drøftelser af økonomiske og erhvervsmæssige forhold til tider har været inde på
emnet.
Det er tydeligt, at der i Grønland findes mange der
erhverver sig i handel og samhandel samt at vilkårene indenfor disse erhverv er
meget forskellige, især når man ser på om det drejer sig om private eller
offentlige virksomheder. Derfor anser jeg det for helt nødvendigt, at
Landstinget går i gang med indledende drøftelser omkring de vilkår der findes
her indenfor handel.
Jeg foreslår endvidere hermed, at Landsstyret med baggrund i
drøftelsen i Landstinget igangsætter en generel afdækning og foretager en
analyser vedrørende handelsforholdene, hvorefter de skal fremlægge en redegørelse
til Landstinget, hvori de skal fremkomme med indstillinger til kort- og
langsigtede tiltag.
I forbindelse med analyse arbejdet skal følgende afdækkes:
1. Afdækning af de vilkår der findes indenfor lovgivningen og indenfor traktater vedr. nationalt og internationalt handel.
2. Afdækning af de lovgivningsmæssige krav der findes indenfor produktion i Grønland.
3. Afdækning af samarbejde mellem produktionen og handlen.
4. Afdækning af prisdannelsen i produktionen og de handlendes prisdannelse og prisfastsættelse.
5. Afdækning af eksporten på en overskuelig måde
6. Afdækning af importen
7. Afdækning af afgiftsbelægningen af importerede varer
8. Afdækning af tiltag til beskyttelse af produkter fra Grønland
9. En fuldstændig afdækning af forhold vedrørende produktion
og handel af grønlandske madvarer inklusiv prisdannelse.
Afdækning og drøftelse af ovennævnte er nødvendigt, hvis der
skal findes en klar og overskuelig løsning af handelsforholdene i Grønland, der
i dag støder på store forhindringer og som udgør en begrænsning af en god
servicering af brugerne.
Det er også nødvendigt, hvis realistiske tiltag skal kunne
igangsættes m.h.p. en mere smidig og direkte handel, hvis en tilfredsstillende
prisfastsættelse skal opnås til gavn for næringsdrivende og brugerne, og hvis
landets egne produkter skal kunne konkurrere prismæssigt med importerede
produkter, så kan man ikke komme uden om en generel afdækning af forholdene.
Og endelig Handelsrådet og Erhvervsrådet afholdt en
konference i KATUAQ i 1999 med titlen "Handels- og
Erhvervspolitikker". Hvilket tiltag vil Landsstyret igangsætte for at
følge op på intentionerne fra konferencen ?
Med disse bemærkninger ønsker jeg Landstinget en livlig
debat.
Tak. Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med en besvarelse.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Landsstyret finder det af Landstingsmedlem Mikael Petersens
fremsatte forslag om at igangsætte et analysearbejde omkring Grønlands
handelsmæssige status nationalt og internationalt meget relevant og nyttigt.
Det er der flere årsager til. Dels er Grønland meget
afhængig af en adgang til af afsætte egne produkter til eksport, dels ønsker vi
at udvikle hjemmemarkedsproduktionen. Dette viste bl.a. debatten om hvordan vi
kan få forøget afsætningen af grønlandske producerede fødevarer, som
Landstinget havde til behandling tidligere på denne samling. Det er klart, at
en opnåelse af målene om øget eksportindtjening og større
hjemmemarkedsproduktion forudsætter, at vi har en handelspolitik, som giver
virksomhederne gode rammebetingelser.
Derfor agter Landsstyret i forlængelse af det fremsatte
forslag, at få gennemført en analyse som skal munde ud i en redegørelse til
Landstinget. Som det fremgår af forslaget fra Mikael Petersen, er der mange
aspekter og komplicerede sammenhæng der skal belyses i en sådan analyse.
Landsstyret kan bl.a. pege på et behov for at inddrage
samspillet mellem den nationale erhvervsfremme og de internationale muligheder
for at få adgang til finansiering og samarbejde omkring erhvervsudvikling.
Dette er et arbejde som ikke alene kan gennemføres internt i
centraladministrationen, men forudsætter inddragelse af relevant ekspertise og
relevante interessenter. Dette vil Landsstyret sørge for i forbindelse med det
videre arbejde.
Arbejdets omfattende karakter gør det efter Landsstyrets
opfattelse ikke realistisk, at en redegørelse kan foreligger før Landstingets
næste forårssamling. Erfaringerne med tilsvarende større analyser indenfor
erhvervsudviklingsområdet viser, at en sådan proces tager tid, hvis der skal
komme et brugbart produkt ud, som kan give et kvalificeret politisk
beslutningsgrundlag, at tage stilling ud fra, og senere til opfyldelse at de
politiske mål.
Landsstyret mener, at medlemsforslaget fra Mikael Petersen
er af sådan en karakter, at det fortjener en grundig videre behandling.
Med disse ord, anbefaler Landsstyret, at det fremsatte
forslag nyder fremme i Landstingets videre behandling heraf. Tak.
Og så er det partiernes, Kandidatforbundets og uafhængiges
ordførere. Først Tommy Marø, Siumut.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Mikael Petersens forespørgsel
vedrørende Grønlands handelsmæssige stade nationalt og internationalt har vi
følgende bemærkninger til.
M.h.t. Grønlands handel nationalt og internationalt, mener
vi, at det er væsentligt i forbindelse med udviklingen af handlen, og vil sikre
fremtiden. Det er en af vejene til selvstændighed i fremtiden.
Siumut finder det meget væsentligt, at sikre, at Grønlands
muligheder til eksport skal forbedres. Derfor kan vi fra Siumut sige, at Mikael
Petersens påstande er rigtige om, at han finder at vi snakker for lidt om dette
område, og vi finder at vi må drøfte tingene mere indgående m.h.t. import og
eksport, således at vi kan være mere vågne overfor disse forhold.
Det er derfor, at vi går ind for Mikael Petersens
indstillinger til Landsstyret om et afdækningsarbejde i forbindelse med
Grønlands nationale og internationale handel.
Siumut mener, at vi importerer for meget og at vi derfor må
arbejde henimod en mindskelse af denne import. Det er derfor vi fra Siumut
mener, at producenterne her i Grønland skal støttes mere, og at vi ikke kan
komme uden om det. Eksempelvis kan vi ikke undvære sæbe her i Grønland, men her
i vores dage så har sæbefabrikken blevet udkonkurreret af importerede
produkter. Det er derfor, at vi har behov for at støtte sådanne virksomheder.
Hvis vi ikke bliver selvforsynende og er i stand til at begrænse importen, så
kan vi ikke forbedre landets økonomi.
Vi kan bare nævne som eksempel etableringen af
plastikfabrikken og isfabrikken. Derfor mener vi fra Siumut, at det er
nødvendigt med lempelige handelsemæssige vilkår for offentlige og private
virksomheder, eksempel med ordninger om fragtpriser og afgifter, og ligeledes
med aftaleindgåelser med virksomheder.
Vi mener endvidere i Siumut, at vi inden for Grønland må
sikre grønlandske brugere og virksomheders udnyttelse af grønlandske produkter.
For bl.a. sådanne tiltag kan være med til at begrænse importen.
I Siumut mener vi, at vi må blive af med afgiftsmæssige
hindringer indenfor Rigsfællesskabet og øge muligheden for handel med vores
nabolande.
Til sidst skal vi fra Siumut endnu engang opfordre
Landsstyret til at benytte alle politiske kontakter til at indlede samtale med
andres landes ordninger med afgifter og embargo m.h.t. produkter der sætter
begrænsninger for Grønland og for det offentliges økonomi.
Med disse bemærkninger støtter vi Landstingsmedlem Mikael
Petersens forespørgsel vedrørende Grønlands handelsmæssige status nationalt og
internationalt. Vi støtter på det kraftigste Landsstyrets igangsættelse af
gennemførelse af en analyse og regner med, at når afdækningen engang er færdig
vil den blive forelagt Landstinget. Tak.
Dernæst er det Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Forespørgsel vedrørende Grønlands handelsmæssige status
nationalt og internationalt, og vi har følgende bemærkninger til forespørgslen.
Forespørgeren har i sin forespørgsel ønsket afdækning af
forskellige forhold indenfor handel. Forslagsstilleren har bl.a. fremsat sit
forslag i 9 punkter. Vi finder, at forslagsstilleren har fremsat væsentlige
spørgsmål i sit forslag, bl.a. har forslagsstilleren fremsat, at det er
nødvendigt, at hvis man skal konkurrere med udenlandske varer, så må man
afdække handelsforholdene i Grønland.
Det er glædeligt, at Landsstyrets svarnotat er interesseret
i denne forslag. Samtidig har de også svaret, at de vil lave en redegørelse.
Endvidere har de sagt, at arbejdet ikke kan gennemføres i den nærmeste fremtid,
men derfor vil vi uden yderligere bemærkninger se frem til fremsættelse af
denne redegørelse i Landstinget. Tak.
Så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit
Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Inuit Ataqatigiit har til enhver tid fundet det
vigtigt, at Grønland så vidt muligt skal kunne være selvforsynende og gradvist
blive det erhvervsmæssigt og har i Landstinget i slutningen af 1900-tallet
fremkommet med flere forslag om en analysearbejde af dette.
I efteråret foreslog vi, at der vi Markedsudvalget blev
iværksat undersøgelser om benyttelse af grønlandske fødevarer.
Formålet var et ønske om, at få klarlagt bedre udnyttelse af
de levende ressourcer, prisleje, mulighederne for produktion og
produktionssteder, vilkårene for fangere og fåreholdere, sundhedsmæssige
forhold, omfanget og arterne af de levende ressourcer, lovgivningsmæssige
flaskehalse, og forbrugernes krav.
Inuit Ataqatigiit ser frem til en drøftelse i denne sal af
dette arbejde, der allerede er igangsat i udvalget og som i høj grad har
relation til det af Landstingsmedlem Mikael Petersens fremsatte forslag. Det er
nemlig meget nødvendigt med en klarlæggelse af forholdene nationalt og
internationalt af dette spørgsmål, der har stor økonomisk betydning.
Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at der
iværksættelse en høring i blandt alle relevante instanser inden Landsstyret
fremkomme med en redegørelse. Det er ikke længere nok, at blive ved med at
drøfte udnyttelsen af de levende ressourcer i denne sal, hvor der hele tiden
snakkes om hindringerne.
Vi må tage et skridt og vi må have et klart udgangspunkt og
et klart formål. Vi mangler nemlig ikke at kunne købe produkter og
eksportvarer. Der mangler afsætningsmuligheder. I år er der mangle flere
rensdyr der må skydes. Der mangler afsætningsmuligheder for moskusoksekød,
narhval og andet hvalkød samt sælkød samtidig med, at der importeres store
mængder kød udefra. Snak om bedre udnyttelse skal ikke længere blot være tomme
ord, der må undersøgelse til at klarlægge forhindringerne. Dette kan kun ske
ved at have klarere undersøgelser, og formål som udgangspunkt. Hvis
produktionen i Grønland skal fremmes, og da alt ikke kan afgøres for oven, kan
man ikke komme uden om et samarbejde med kommunerne og de kommunale
samarbejdsorganer vel og mærke og uden konkurrence.
Derfor vil vi i denne anledning spørge Landsstyremedlemmet
for Erhverv, hvor langt man er kommet med Finansudvalgets anbefaling sidste år
i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget om finansieringsstøtte
til fremme af samarbejdet om erhvervsfremme mellem kommunerne der geografisk
ligger tæt på hinanden.
Vi er nemlig bekendt med, at det fælles kommunale samarbejde
i Disko-bugten bl.a. i samarbejde med SULISA, at man i Disko-bugten har lavet
et forslag m.h.p. bedre kapitaludnyttelse uden kapitalflugt internt samt
samarbejde omkring erhvervsfremme i Grønland. Da alt ikke kan afgøres foroven
finder Inuit Ataqatigiit det vigtigt med en planlægning sammen med de lokale og
tage alle eventualiteter med.
Da arbejdet med at styrke handlen i Grønland nationalt og
internationalt er omfattende anbefaler Inuit Ataqatigiit i redegørelsen, at
være vågne overfor følgende:
1. Planlægning i samarbejde med kommunerne og SULISA om at
fremme hjemmemarkedsproduktionen bl.a. m.h.p. at vurdere og realisere de
nuværende planer og tiltag. Det centrale i dette skal være et samarbejde uden
at konkurrere med hinanden.
2. Der skal iværksættes nøje undersøgelse af de store
prisforhøjelser fra varen bearbejdes på produktionsstedet til den ligger i
butikkerne samt smidiggøre af transportmulighederne.
3. Man skal prøve at realisere lettelse i produktionen og
afsætningen samt nøje planlægning for at styrke produktionsstederne uden at
lette kravene i produktion og handel nævneværdigt.
4. Der må ud fra kravet om dyrlægekontrol m.m. under
produktionen planlægges, dygtiggørelse og uddannelse af disse der har relevant
til disse. Vi har dyrlæger og der må opfordres til at tage en sådan uddannelse.
Derudover er det af stor nødvendighed, at der iværksættes undersøgelse samt
planlægning for at gøre en uddannelse i Fiskeriskolen, ATI, gældende for
kødproduktionen. Derved kan man opnå større produktion ud fra de gældende krav.
5. Der skal åbnes op for, at muliggøre en lettelse af
priserne på transportområdet.
6. Det er nødvendigt for fremtiden, at øge handlen i
Grønland samt at opfordre og dygtiggøre folk der ønsker at iværksætte en
produktion. Der skal arbejdes henimod oprettelse af en databank for nye
produktmuligheder.
7. Derudover er vi fuldstændig enig i forslagsstillerens
ønske om afdækning af de vilkår der findes inden for lovgivningen og inden for
traktater vedrørende nationalt og internationalt.
Med disse ord skal vi fra Inuit Ataqatigiit meddele vores
samarbejdsvilje, for at arbejde henimod en større handel i Grønland, og
formindskelse af kapitaludførslen. Grønland kan nemlig ikke blive
selvforsynende ved hele tiden at sætte lid til andre. Et land der er
selvforsynende må være et land der på alle områder, såvel økonomisk som
handelsmæssig kører uden alt for meget indblanding.
Med disse ord opfordrer Inuit Ataqatigiit til at vores
anbefalinger medtages i det videre arbejde.
Tak. Dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Landstingsmedlem Mikael Petersens forespørgsel vedrørende
Grønlands handelsmæssige status nationalt og internationalt. Der er i
forespørgslen mange interessante spørgsmål som vi har følgende bemærkninger til
fra Kandidatforbundet.
Som bekendt især m.h.t. Grønlands økonomi, så sætter
Kandidatforbundet pris på, at vi skal udnytte bedre de grønlandske produkter i
forbindelse med Grønlands handel nationalt og internationalt. Det er derfor at
vi fuldt støtter Landstingsmedlem Mikael Petersens forslag. Idet vi mener at
det er helt nødvendigt, at man i fremtiden i forbindelse med udviklingen af
vores handel nationalt og internationalt og ikke mindst m.h.t. udbygningen af
landingsbanerne, således at produkterne især fra islægsområderne i Nordgrønland
kan udnyttes bedre.
Vi har et eksempel. Engang i år i februar måned, da der var
seminar om hellefiskefiskeriet, og hvor der kom meget væsentligt synspunkter
m.h.t. Grønlands handel nationalt som internationalt. Bl.a. m.h.t. produktionen
i Uummannaq, Illulissat og Upernavik, hvor det til tider er meget svært at
indhandle hellefisk især når indhandlingsskibene er sejlet fra området.
Forholdene er således, især m.h.t. bygderne, så er indhandlingsanlæggene og
produktionsanlæggene når de er fyldt op, så stopper bygdens vigtigste erhverv.
Således at de får meget store negative konsekvenser for
økonomien. Det er derfor, at vi ser frem til fra Kandidatforbundet m.h.t.
Landsstyremedlemmets besvarelse om afdækning af de nævnte forhold, således at
det kan fremlægges til forårssamlingen til næste år.
Og vi mener også derfor, at i forbindelse med vores
udvikling af handlen nationalt og internationalt, så skal vi også tage bygge-
og anlægsområdet med i betragtning i dette analysearbejde, idet vi hele tiden
påstår, at vi skal udnytter grønlandske materialer bedre, og derved kan vi ikke
undlade at nævne fra Kandidatforbundet, at vi skal endnu mere bruge
produktionen af SIKU-blokkene, således at man kan igangsætte yderligere
undersøgelse i denne sammenhæng.
Med disse korte bemærkninger ser vi frem til Landsstyrets
fremlæggelse af redegørelsen.
Dernæst er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Når man ser på overskriften af forespørgslen, nemlig
Grønlands handelsmæssig status nationalt og internationalt, så er man
foranlediget til at sige, at de varer, som vi gerne vil købe udefra er mange.
Det kan man se når man kommer ind i en butik.
Når vi så har set på alle disse forhold, så bliver vi nødt
til at spørge os selv, hvad vi har at udbyde af varer til disse lande. Det er
altså de problemer der opstår m.h.t. import og eksport. Hvis vi snakker om
grønlandske madvarer, nej sælkød er umuligt at eksportere, hvad med fuglene, de
er heller ikke interessante for udlandet, hvad med hvalerne, der er
begrænsninger her i denne sammenhæng. Det eneste vi kan kikke på, det er fisk.
forskellige fiskearter, men især rejer, krabbe, kammuslinger, hellefisk og en
lille mængde shellaks. Det er kun de arter, som vi eventuelt kan udbyde til
udlandet.
Det vi kan eksportere, det har vi efterlyst, altså de andre.
Hvor mange år har vi ikke ledt efter eventuelle varer, som vi kan eksportere,
som vi kan få gavn af i økonomien, vi har ikke andre muligheder indtil dato. Vi
bliver nødt til, at spørge os selv, hvad er det vi vil eksportere ? Det er
meget frustrerende, at skulle tænke det, hvad vi eventuelt kan bruge som
eksport.
I butikkerne findes der en hel masse frugt og grønt, vi
bruger flymaskiner til at transportere disse. Har vi disse ? Nej. Så det må vi
så få udefra. Har vi ligesom i andre lande husdyrhold ? Næsten ingen ting.
Hvis vi ser generelt på fremtiden, så er det ligesom om, at
det er ved at være muligt, at skulle eksportere vand, drikkevand og is, altså
hvis vi skal kunne starte en eksport til udlandet. Hvis vi ser på den generelle
samhandel med andre lande, så er vi foranlediget til at sige, at vi ikke har
noget at eksportere.
Det er en forespørgsel man kan debattere længere, men m.h.t.
Grønlands status i handelsmæssig øjemed. Vi bliver nødt til at afvente et
eventuelt forslag fra Landsstyret. Det Landsstyremedlemmet understregede i sit
svar, det er at vi bliver nødt til at bruge længere tids til planlægningen.
Dette skal kunne fremlægges til politisk debat her i salen.
På baggrund af Landsstyrets tanker om igangsætning af analysearbejde, og m.h.t.
mine tidligere bemærkninger, så tænker jeg især på eksport uden at tænke
nærmere over hjemmemarkedsproduktionen bl.a. m.h.t. at næsten alle vi
grønlændere har fangerblod i årene, således er det meget svært at skulle
afsætte disse kødprodukter nationalt. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med endnu en
besvarelse.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Ja samtlige ordførere tilslutter sig forslagsstillerens
forespørgsel. Bl.a. er man frustreret over, at vi har mistet en del af
produktionsanlæggene som er gået tabt. Så er det barriererne indenfor
Rigsfællesskabet m.h.t. afgifter, og ligeledes er der et ønske om et
analysearbejde som Siumut og Atassut har været inde på. Jeg er meget enig i
deres ordførerindlæg.
IA kom m.h.t. sidste års efterårssamling, at sagen er
kørende vil jeg indrømme, og bl.a. har vi i Landsstyreområdet haft et
samarbejde bl.a. med SULISA indenfor turismen Alle tiltag er igang.
Kandidatforbundet nævnte også, at vi skal være mere
overvågen overfor vores handel nationalt. Så er forholdene hellefiskeområderne,
det er visse forhold, som vi ikke bare kan se bort fra også fordi man har været
inde på fra denne talerstol fra Landsstyrets side, at det er blevet nødvendigt
at tømme lagrene i det pågældende år, og at vi også har prøvet at love omkring
det. Og i denne forbindelse skal jeg nævne, at dette vil medføre, at man
minimere pladsmanglen i lagrene i vintermånederne, det er det vi stærkt
arbejder for.
Og så er det løsgængeren, hvor han bl.a. kommer ind på ikke
levende ressourcer, og efterlyser en bedre planlægning for fremtiden, og giver
sin tilslutning. Det er vi tilfredse med. Det er det vi allesammen ser frem
til.
Og med disse korte bemærkninger har jeg givet en foreløbig
besvarelse, fordi jeg nødvendigvis må komme op på talerstolen igen.
Så er det forslagsstilleren, Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Det er helt unikt, at der er fuldt støtte til forslaget
om afdækning af handelsmæssige forhold fra partierne, Kandidatforbundet og
løsgængeren. Og jeg finder det ikke mærkeligt på den baggrund, at Landsstyret
også tilslutter sig forslaget fuldt ud.
Vi har jo et bloktilskud fra Danmark på omkring 3 mia. kr.,
og hvis vi skal prøve på at klare os selv, så må vi have ændret på
handelsforholdene. En samhandel som giver en god økonomi for Grønland tilpasset
grønlandske forhold det bliver vi nødt til at opnå, og hvis vi skal opnå dette,
så kan vi ikke komme uden om, at skulle granske den nuværende lovgivning, og
den lovhjemmel vi har i dag m.h.t. afgiftsbelægning og hvad angår skattemæssige
forhold, alle disse forhold skal kunne afdækkes, så hvis man laver en ændring
på handlen, så har det en afsmittende virkning bl.a. på økonomien, for
timelønnede medarbejdere, alle mennesker bliver berørt ved en ændring i
handlen.
Det er derfor, at vi må ændre på vores tankegang, det bliver
jeg nødt til at sige. F.eks. når vi snakker om Grønlands økonomi her i salen,
så snakker vi hele tiden om bloktilskuddet, da vi snakkede om loven om tilskud,
så snakkede vi om forhøjelse af tilskuddet, det er her i vi kan se, at vi
bliver nødt til at udvikle os bl.a. i forbindelse med samhandlen. At man har de
tanker om at vi skal have hjælp, de er for store endnu. Vi bliver måske nødt
til at snakke om handelsmæssige relationer, og derved kan vi måske komme væk
fra vores nuværende tankegang.
Når vi snakker om udlandet, så plejer vi at snakke om
Danmark. Når vi kommer ind på eksporten, så snakker vi meget stærkt omkring
disse forhold. Når der sker mindre ændringer i eksporten, så kommer der
konfrontationer i Danmark, og dermed altså et meget omfattende og stort arbejde
i bl.a. EU, som altså danner grundlaget for økonomien. Det er derfor at vi her
i Grønland har behov for afdækning af vores handelsmæssige relationer m.h.t. på
sigt og i den nærmeste fremtid. Det må vi tage op i Landstinget.
Jeg mener, at det er helt nødvendigt, at skulle afdække
spørgsmålet om handelsmæssige spørgsmål. Og jeg mener, at i den forbindelse er
det helt nødvendigt, at skulle tænke over Landets nuværende status altså hvis
vi skal opnå nået der lykkes.
Vi levet i dag på baggrund af vores handel, og vi lever på
baggrund af vores handle og på baggrund af det vi har vores økonomi, og det kan
vi ikke længere komme uden om, og det er derfor, at vi må tilpasse os i
forbindelse med vores tanker om selvstændighed.
Kort sagt, så er det mig en glæde. at der er stor tilslutning
til forslaget, også fordi Landsstyret har tilkendegivet, at fremkomme med en
redegørelse om handel på næste års forårssamling. Tak.
Tak. Maliinannguaq Markussen Mølgaard har ordet, Inuit
Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I forbindelse med vores ordførerindlæg har jeg et spørgsmål.
Det er selvfølgelig godt, at nærkommuner kan samarbejde med hinanden m.h.t.
erhvervsfremme, som Landsstyremedlemmet også har været inde på, og det ser vi
frem til også fordi vi er bekendt med, at nogle kommuner faktisk har et sådan
samarbejde.
Landsstyret vil fremlægge en redegørelse til næste års
forårssamling om handelsmæssige forhold, og derfor regner vi med, at også vores
ordførerindlæg bliver taget med i betragtning i denne redegørelse.
M.h.t. høringsspørgsmålet så har Markedsudvalget også været
inde på det, og det spørgsmål lyder, hvad man tænker over vores ønske fra Inuit
Ataqatigiit, at der sker en høring fra samtlige relevante parter bl.a. med en
udstilling af grønlandske produkter, for derved bl.a. at kunne fremme
erhvervet, altså om det kan ske i forbindelse med redegørelsen, således at en
redegørelse ikke bare er en redegørelse, men også er en redegørelse som danner
baggrund i vores egne tanker altså i forbindelse med høringen. Hvilke holdning
der er til spørgsmålet ?
Skal der ske en høring eller er der et ønske om høring, det
er det spørgsmålet lyder. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med endnu en
besvarelse.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
For det første er det mig en glæde at samtlige partier
ligesom forslagsstilleren ønske at arbejdet skal videreføres. Der er
tilslutning her til.
Jeg forstår Maliinannguaq således, at vi skal have noget
håndgribeligt i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen, og ikke bare
bruge den samme procedure, det spørgsmål vil vi undersøge nærmere fra
Landsstyrets side. Tak.