|
Dagsordenens punkt 72-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, mandag den 21. maj, 2001
I henhold til § 35 i vores Forretningsorden har jeg fremsat følgende forslag til forespørgselsdebat, nemlig forespørgsel om ubegrænset jagt på ræve over en fastsat periode.
Vi ved, at der tidligere har været drevet jagt på ræve med godt udbytte, og at disse dyr i de senere år uden at være til større nytte ud over i Thule-området, tværtimod at de har været til stor gene også for andre jagtdyr.
Jeg har på et tidligere tidspunkt fremsat spørgsmål i Landstinget vedrørende disse dyr, men uden at det har ført noget videre med sig. Ræve der tidligere har skabt gode ekstraindtægter ved erhvervsjagt udnyttes ikke særligt meget for indeværende. Tidligere tider blev de endda holdt som udyr, i visse kommuner udnyttet, i disse tider så bliver bestandene større og større, og vi at rævene får rabies, så skaber det problemer ikke mindst i de nordgrønlandske hundeslædedistrikter.
Endvidere ved man, at rævene også skaber problemer på fuglenes ynglesteder, hvor man ligefrem kan frygte, at de medvirker til en regulering af fuglebestandene i negativ retning, hvorfor jeg mener, at Landstinget bør drøfte indførelse af fri jagt på ræve i en tidsbestemt periode, for på den måde at undgå at vores fiskere og fangere i deres erhverv får problemer og for at beskytte nogle af fuglebestandene. Der bør drøftes igangsætning af initiativer for at udnytte rævebestandene på en anden måde.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø med et svarnotat.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
Jeg har forkortet mit svarnotat lidt.
Lad mig starte med at fastslå hovedpunkterne i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 17. maj 1989 om fredning af ræve i Grønland. Ræve er fredet i yngleperioden fra den 15. maj til 15. september. Uden for fredningsperioden må der anvendes haglgevær, salonriffel og almindelig riffel til jagt på ræve. Der må også bruges andre jagtredskaber, der er konstrueret, således at ræve med udløsningen af den dræbes øjeblikkeligt.
Gennem kommunale vedtægter stadfæstet af Landsstyret kan kommunerne udstede kommunale vedtægter, herunder ophæve gældende fredningstid i en kommune. Det ville altså have været interessant om forslagsstilleren Anthon Frederiksen kunne have konkretiseret sit forslag om ubegrænset jagt over en begrænset periode.
Som sagt eksisterer der allerede ubegrænset jagt på ræve i en begrænset periode, at alle der har et fangstbevis kan nedlægge eller fange så mange ræve de ønsker i perioden 16. september-14. maj. Med undtagelse fra fredningstiden er der selvfølgelig de tilfælde, hvor der er begrundet mistænke om, at en ræv har rabies. Dette er der taget højde for i bekendtgørelsen om bekæmpelse af rabies, hvor i det hedder, at vildtlevende dyr der er mistænkt for at være angrebet af rabies skal aflives så vidt muligt ved skydning.
På grund af faren for spredning af rabies er det ønskeligt, at holde ræve helt væk fra lossepladser og bebyggede områder, og begrænse udbredelsen generelt når der er udbrud af rabies. Og dette er baggrund for at enkelte kommuner udbetaler skudpræmie på op til 300 kr. for en ræv.
Landsstyret må derfor konstatere, at den kommercielle interesse for ræve er Grønland er meget begrænset, hvorfor Landsstyret mener, at hvis der er kommercielle muligheder, så må det efter Landsstyrets mening først og fremmest en opgave for det private erhvervsliv.
Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Hans Enoksen, Siumut.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen Kandidatforbundet har rettet en forespørgsel om ræve, og dertil har vi fra Siumut følgende bemærkninger.
Vi skal sige, at vi er enige med forslagsstilleren i, at rævene i dag ikke udnyttes mere i visse steder i Grønland, mens de i Nordgrønland endnu bruges til tøj, som også er gældende i dag.
I dag har rævebestandene især i Vestgrønland vokset sig meget store, da den ikke længere udnyttes erhvervsmæssigt, også på denne baggrund er forekomsterne af rabies blevet mere almindeligt i forhold til tidligere, ligesom det i de nordgrønlandske slædehundedistrikter er blevet et problem. Og vi skal fra Siumut udtale, at det er blevet uundgåelig med en reduktion af rævebestandene, ligesom det i de beboede dele af Vestgrønland er forekomsten blevet så almindelig, at vi må sige, at det er nødvendigt med en reduktion af bestandene.
Derudover skal vi også sige, at rævene også er blevet et problem samtlige steder hvor der yngler fugle, hvorfor vi skal opfordre kommunerne til, at de med de muligheder de har, at de tager initiativer for at reducere bestandene lokalt.
Vi skal overfor forslagsstilleren endvidere udtale, at kommunerne til enhver tid selv kan udfærdige vedtægter til jagt på dem, som det f.eks. er tilfældet i Nuuk kommune, i de sydgrønlandske fåreholderdistrikter, ligesom kommunerne i nærområderne har mulighed for at give tilladelse til jagt på ræve.
Og det var hvad vi havde at sige til forespørgsel om ræve, og vi skal udtale, at vi er enige med Landsstyrets svarnotat tak.
Så er det Siverth K. Heilmann, Atassut.
Siverth K.
Heilmann, ordfører, Atassut.
Jeg skal lige bemærke, at vores ordførerindlæg er skrevet før vi fik besvarelsen fra Landsstyremedlemmet.
Vi har fra Atassut følgende korte bemærkninger til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forespørgsel vedr. ubegrænset jagt på ræve over en fastsat periode. Atassut giver forslagsstilleren ret i at rævens betydning i husholdningen ikke længere er den sammen. Vi ved også hvilke skade rævene forårsager i fuglekolonierne hvis afkom reduceres med rævenes tilstedeværelse.
Derfor skal vi i Atassut i forståelse med forslagsstilleren give vort tilslutning til forslaget, men samtidig også gøre opmærksom på, at denne form for ubegrænset jagt på ræve over en fastsat periode allerede eksisterer i Sydgrønland.
Så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. I forbindelse med Anthon Frederiksens forslag om ubegrænset jeg på ræve skal Inuit Ataqatigiit meddele, at vi bemærker, at som også Landsstyret i sit svarnotat bemærker, at der i dag er mulighed for ubegrænset jagt på ræve.
Kommunerne har ret til at udstede bestemmelser om jagt på ræve, hvis de en eller på anden måde er til gene. Derudover mener Inuit Ataqatigiit desuden, at det er nødvendigt, at være opmærksom på dette da der til stadighed snakkes om, at rævene er til gene for fuglenes ynglepladser.
Med disse ord tilslutter vi os Landsstyrets svarnotat.
Nu er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har i vores bemærkninger efterlyst initiativ fra Landsstyremedlemmet. Efter at have gennemgået Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag med udgangspunkt i en forespørgsel, så skal vi fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger.
Først skal vi fra Kandidatforbundet anføre, at vi er tilfredse med at man ud fra forespørgsler kan fastsætte dagsordenspunkter. Baggrunden for at vi udtaler os sådan er, at vi mener, at regelsæt om ræve trænger til at bliver fornyet, og ajourført. Som forslagsstilleren har udtalt, så har ræven i årene før været til nytte for fangerne og andre, og dermed været økonomisk til nytte. At den i de senere år har været et ikke nyttedyr, men er et dyr der dels er skadedyr.
Fra Kandidatforbundet må vi udtale om ræven, at forslagsstilleren om punktet ganske rigtigt siger, at omtalte dyr kan være skyld i påvirkning af fugleynglen enten kan være betydelig eller blive minimeret, og derfor med tiden kan være eksempler på rævens skadelige virkning på fuglenes ynglepladser.
Der bliver dels udtalt indimellem, at faren for fugleynglens forværring kan skyldes forbedring i og forøgelse af fartøjsstanden. Til trods herfor mener vi i Kandidatforbundet, at også ræven er medvirkende årsag til minimering af fuglebestanden. Ikke mindst i Nordgrønland, hvor der holdes hundehold er ræven til fare for dem der ernærer sig ved fangst og fiskeri. Vi ved at ræven indimellem udsættes for hundegalskab, og i de senere år har man oftere hørt om hundegalskab om vi mener, at der for tiden er behov for at gøre noget ved problemet fra politiske side.
Hvad gør Landsstyret ved, at der for tiden findes for mange ræve i vort land, hvor de er i fare for dyrelivet, der dels kan være fredet ?. Hvad agter Landsstyret at gøre ved problemet med hundegalskab blandt rævene i tiden fremover ?. I Nord- og Østgrønland bliver hundene anvendt til fangst og fiskeri samt derudover bliver anvendt til indtægtskilde veds betjeningen af turisterne. Agter man fra politiske hold at gøre noget ved det nævnte område hvad hundehold angår, og forbedrer deres forhold og vilkår ?
Til slut vil vi fra Kandidatforbundets side spørge Landsstyret om man agter at igangsætte initiativer til forbedret anvendelse af de omtalte indtægtsmuligheder ved at igangsætte undersøgelse om forholdene omkring dette.
Med disse bemærkninger og med udgangspunkt i spørgsmålet vil vi fra Kandidatforbundet støtte forslagsstilleren, og vil opfordre Landsstyret til at igangsætte initiativer omkring anførte problemer.
Nu er det Otto Steenholdt, løsgængeren.
Otto Steenholdt, løsgænger.
M.h.t. fangstdyr, fugle eller fisk og påstanden om, at vi skal reducere bestandene, det kan jeg til tider ikke gå med til. M.h.t. at man overudnytter skovområderne i andre dele af verden, og dermed reducerer også deres bestande, det er derfor, at vi for så vidt muligt ikke skal bruges overudnyttelse her i landet.
M.h.t. ræven og det er derfor, at jeg mener, at 7 måneder vil være nok til fangst af ræven. Og hvilke afsætningsmuligheder har vi her i Grønland ? Det der undrer mig det er at producenterne af pelse ligesom har behov for ræveskind, som sagt så er der ikke en egentlig udnyttelse af ræven i denne sammenhæng, som Kandidatforbundet har været inde på.
M.h.t. ræve hvor fuglene yngler, så er der ligesom, at det er en kommunal opgave at fange disse ræve i disse yngleområder for fugle. Kommunen skal selv bestemme om, at iværksætte fangst af ræve i de yngleområder, hvor der er fare for fuglebestanden.
Jeg går ind for Landsstyrets besvarelse. Men m.h.t. rabies og forekomst af rabies, så går jeg ind for stramme restriktioner når der forekommer rabies i visse områder, så kan jeg godt gå med til, at man overudnytter bestanden i denne sammenhæng.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Alfred Jakobsen med en besvarelse.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
På baggrund af forespørgselsdebatten så forstår jeg, at der er tilslutning til Landsstyrets besvarelse. Og ud fra forespørgslen så har vi disse muligheder, således at kommunerne kan indføre strammere restriktioner også i forbindelse med udbrud af rabies. Allerede disse muligheder eksisterer allerede.
Og m.h.t. hundeslædeområderne i Nordgrønland, så har vi også mulighed for at vaccinere hunde mod rabies, hvor der er fri adgang til at få vaccineret sine hunde. Jeg mener, at disse initiativer også kan forbedres, det er et bare spørgsmål om kommunernes og fangernes vilje til at gøre det.
M.h.t. forslaget. Vi har ingen yderligere bemærkninger, vi har i vores besvarelse henvist til de eksisterende muligheder, det er altså denne mulighed der er gældende i dag.
Så er det forslagsstilleren, Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg siger tak for Landsstyremedlemmets besvarelse, og de bemærkninger der er faldet fra Kandidatforbundet og Otto Steenholdt.
Hvis vi ser på Landsstyremedlemmets besvarelse, så kan jeg sige, at jeg ikke efterlyser hvilke våben der skal anvendes i forbindelse med aflivningen af ræve. Men jeg forstår, at man også kan aflive ræve ved brug af disse våben - nu har jeg lært det.
Baggrunden for fremlæggelsen af problematikken er om denne dyreart, ligesom ikke har været til nytte i de senere år, som går rundt med en smittefare, og dens smitte også efterhånden blevet udbredt, og det er derfor, at det ville have været godt, om Landsstyremedlemmet havde nævnt netop hvilket lovgrundlag der eksisterer i området, således at kommunerne bedre kan følge med i denne lovgivning.
Som bekendt jeg må selv også indrømme, så kender vi ikke eksakt hvilke bestemmelser der er gældende i forbindelse med bekæmpelse af denne dyrart. Det vil ikke være nødvendigt, at meddele det lige nu, det vil være godt, hvis jeg kan få et svar om hvilke paragraffer der er gældende, hvis jeg kan få det i løbet af denne uge.
Det godt at vide, at kommunerne allerede har muligheder, men det vil være godt at skulle kunne henvise til hvilke lovgivning der eksisterer på området. I denne forbindelse mener jeg, om vi her i Tinget ikke skal sætte et spørgsmålstegn ved om alle har forstået hensigten med forslaget, og er enig med forslaget. Det er ligesom om, at flertallet henholder sig til Landsstyremedlemmets besvarelse.
Har man derved ikke sat begrænsninger for medlemmernes ytringsfrihed ved en sådan besvarelse fra Landsstyrets side. Jeg håber så kun, at Landsstyremedlemmet kan aflevere den pågældende lovgivning sammen med ..
Nu er det Landsstyremedlemmet Alfred Jakobsen med endnu en besvarelse.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
Da vi besvarede forespørgslen har vi ikke haft til hensigt at svare på landstingsmedlemmernes vegne.
Vi har på baggrund af de oplysninger vi er i besiddelse af lavet denne besvarelse, og jeg skal også lige i den grønlandske tekst i besvarelsen har undladt, der står nemlig, at det drejer sig Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 17. maj 1989 om fredning af ræve i Grønland. Andre bekendtgørelser der vedrører bl.a. rabies, den har også sine egen bekendtgørelse.
Så er det Hans Enoksen endnu engang, der har bedt om ordet.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
Ganske kort. Jeg vil ikke sætte spørgsmålstegn ved landstingsmedlemmernes ret til at fremkomme med forespørgsler.
Der er forespørgsler der eventuelt kan besvares skriftligt, således at vi undgår en unødig debat her i salen. Disse forespørgsler vil jeg ikke sætte spørgsmålstegn ved, men jeg efterlyser bare bedre muligheder.
Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.
Der er ikke andre der har bedt om ordet i denne sammenhæng. Dermed er punkt 72 forespørgsel om ubegrænset jagt på ræve over en fastsat periode færdig.