|
Dagsordenens punkt 75-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
17. mødedag, mandag den 28. maj 2001
Mogens Kleist, forespørger, Kandidatforbundet.
I henhold til §35 i Landstingets forretningsorden anmoder jeg hermed om, at der i Landstinget sker en drøftelse om redegørelsen for følgende forhold, nemlig:
Vedr. behovet for og brugen af informationsteknologi i Grønland.
Forslaget har baggrund i behovet - det er forslag til forespørgsel om behovet af og udbredelsen af informationsteknologi i Grønland, herunder en redegørelse fra Landsstyremedlemmet for Bolilger og Instruktur om hvorledes der politisk arbejdes for yderligere at sænke taksterne i forbindelse med brug af internettet samt en redegørelse fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke om, hvorledes man konkret, aktivt og administrativt fremmer brugen af IT i den grønlandske folkeskole.
Begrundelsen for forespørgslen er følgende:
Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe, der skal kulegrave fremtidig IT-politik og jeg vil med nærværende forespørgselsdebat ønske yderligere informationer vedr. takstnedsættelser fsva. brug af internettet, hvis man skal sikre at vores politiske intentioner om fremme af brug af internet i Grønland, hvis det skal sikres.
Som bekendt er Grønland ved at etablere sig inden for teleområdet helt på højde som i andre lande, som vi normalt sammenligner os med og hvis det er et ønske fra Landsstyrets side, at man fremmer brugen af internet, så er det efter min mening vigtigt, at brugerne af internettet ikke skal betale tårnhøje priser, som man har i dag. Ser man på andre lande, så er det utroligt så lave takster de har. Jeg er selv daglig bruger af internettet, men i weekenderne, når taksterne er lave, så er det umuligt at komme igennem til Tele Greenland.
Derfor ønsker jeg en redegørelse fra Landsstyremedlemmet, hvorvidt man kan sænke priserne til mere brugervenlige priser. Yderligere så ønskes der en dyberegående redegørelse fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke om, hvorledes man konkret, aktivt og administrativt kan fremme brugen af IT i den grønlandske folkeskole og redegørelse om, hvor langt man er nået med brugen af fjernundervisningen i yderdistrikterne.
Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Landsstyret har besluttet, at det politiske ansvarsområde udfærdiger IT-politiske sektorstrategier og IT-handlingsplaner. Inputtene skal koordineres og være med til at forme retningslinier og politiske mål. Det er meget vigtigt, at få en klar fornemmelse af de mål, man skal nå og de økonomiske rammer, der er mulige at arbejde inden for.
Landsstyret har bedt om, at der bliver foretaget grundige analyser om konsekvensen af en hel eller delvis liberalisering af teletjenester og telekommunikation.
Foreløbig udarbejdes der beslutningsgrundlag for følgende emner:
Værdiansættelse af Tele Greenland A/S
Fuld liberalisering af terminalområdet
Liberalisering af privat net
Liberalisering af adgangen til at etablere sig som ISP-internetservice....
Liberalisering af lokale telefonnet
Undersøgelse af IT-tætheden viser, at der i 1998 var 22% af samtlige husstande, der have en computer. Inden for de næste 12 måneder er der sket en øgelse, så der nu er 35% af samtlige husstande, der har en computer.
Næsten 2 tredjedele, nemlig 66% af de husstande, der har en computer er opkoblet til internettet.
Landsstyret har følgende foreløbig udkrystalliseret 4 vigtige indsatsområder, som er telemedicin i uddannelsesøjemed, i business?, det offentlige dialog med borgerne.
Uddannelse er nøgleordet på virksomhederne og for slutbrugerne. Det er taget et kæmpe stort skridt i den rigtige retning med etablering af de kommende skole- og undervisningsnet, som bliver kaldt ATTAT. Systemet kan tilbyde alle undervisere og elever en e-mailadresse, en kraftig udvidelse af internetopkoblinger og adgang til tjenester for undervisningssektoren fra bl.a. Danmark,
Forsøgsprojekt omkring fjernundervisning er ved at blive evalueret og Landstinget vil få rapporten til orientering.
Det er Landsstyrets politik at få så lave priser som muligt på alle vigtige tjenester. Hvis en abonnent gentagne gange oplever optaget lokalt til internettet, er der fejl i systemet, som bør fejlmeldes til Tele Greenland, fordi der ikke er kapacitetsmangel i almindelighed.
Landsstyret har taget et væsentligt landsdækkende IT-politisk lovinitiativ. Der er igangsat en proces med at få indført en lov om digital signatur. Forskningen i ministeriet medvirker hertil lovgivning om den elektroniske underskrift åbner mulighed i aftaler og brug i kontakter kan finde sted på en ret sikker måde.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til den interessante og væsentlige forespørgsel fra Landstingsmedlem Mogens Kleist.
I takt med den stigende brug af computere i Grønland i slutning af 1980'ernog i begyndelsen af 1990'erne begyndt man at drøfte hvordan IT-udviklingen i Grønland skal forløbe, især inden for Grønlands Hjemmestyres og i kommunernes virksomheder og i større grad i private virksomheder.
Efter at Tele havde digitaliseret sine linier i starten af 1990'erne begyndte en stærk udvikling af IT i Grønland. Den havde så gode muligheder for at deltage i, at den hastigt udviklende verden over. Udviklingen vil stadig forløbe, og derfor er det nødvendigt, at også Grønland deltager i dette forløb.
Vi tager i Siumut Landsstyrets svarnotat til forespørgerens forslag om reducering af takten for brugen af internet, udvikling af brugen af IT i folkeskolen samt til ønsket om en redegørelse om status på fjernundervisning i yderdistrikterne til efterretning, men vi vil knytte følgende bemærkninger.
Mht. status for informationsteknologien i dag i Grønland støder vi på mange ømfindtlige områder, der bl.a. kan indeholde personlige og for virksomheder kan være påpasselige områder, der ved uforsigtighed kan blive benyttet i et ubegrænset omfang af uvedkommende, som man umiddelbart ikke kan se eller hvor de kommer fra.
Derfor skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at tage lovinitiativ, således at der tages hensyn for personlige og enkelte virksomheders forhold og at dette bliver prioriteret frem for alt.
Vi er i Siumut overordentligt tilfredse med at flere og flere husstande får computer. Således vil antallet af husstande med internetforbindelse blive flere og flere i takt med takten til internet bliver lavere.
Det må jo være målet, at alle husstande får etableret internetforbindelser, for det kan ikke undgås i og med, at en ny informationsteknologi bliver mere omfattende.
Derfor er det meget væsentligt, at computerundervisningen i folkeskolen for en god og formålsrig udvikling og at dette sker synligt med computerudviklingen i verden, herunder at de bevilgede midler sikres Grønlands Hjemmestyre og kommunerne imellem.
Vi vil opfordre til, at alle grønlandske computerbrugere, om de bor i by eller bygd, mulighed for at tage kurser i alle kommuner hele tiden udvikles, således at informationsteknologien kan følges af de fleste mennesker.
En af Landsstyrets spændende projekter er fjernundervisning med brug af computer i yderdistrikter og i bygder, som vi i Siumut nærer et stort håb om og vi vil afvente deres redegørelse til Landstinget til efteråret.
Vi vil med spænding afvente Landsstyrets forelæggelse til efteråret om omstruktureringen af tele, herunder liberaliseringer og da der i dette omfattende arbejde er flere ømfindtlige områder, skal vi opfordre Landsstyret til at gå forsigtigt til værks med opgaven.
Selvom det er fristende at fremkomme med yderligere bemærkninger til forslaget, ikke mindst mht. de nye tekniske muligheder, der hele tiden dukker op i verden, skal vi sige, at der i dag i Grønland bliver mere almindeligt, at der er mange unge, der ikke alene bruger IT, men også selv deltager i udviklingen. Det skal vi være stolte over. IT er et værksted, der er velegnet til brug i Grønland.
Vi er jo et lille folk, der bor spredt i et stort land og hvis vi bruger IT kan den gøre vores hverdag på alle måder nemmere.
Med disse bemærkninger skal vi udtrykke vores glæde for forespørgslen og vi vil afvente Landsstyrets forelæggelse af IT-politiske sektorstrategier i Grønland til efteråret.
Edvard Geisler, ordfører, Atassut.
Vi har følgende bemærkninger til forespørgslen vedr. behovet for brugen af informationsteknologi i Grønland fra Mogens Kleist.
Hvis man ikke følger med udviklingen af informationsteknologien, så bliver det meget nemt, at vi sakker bagud. Denne udvikling er så hurtig, at nogle af delene bliver forældede fra dag til dag.
Det er derfor, at vi er glade for, at Landsstyret allerede er i gang med forskellige initiativer inden for dette område. Forslagsstilleren har været inde på, at man i brugen af internet, at vi skal prøve på at nedsætte taksterne, for derved at opnå flere brugere.
Det går vi grundlæggende ind for, men vi skal ikke glemme, så er vi meget for, at der er brugere af internet i Grønland i forhold til andre lande, således at vi ikke kan bruge teles takster til at nedsætte priserne.
Hvis man skal prøve på at nedsætte priserne, så skal vi finde frem til en ordning, der ikke får negative konsekvenser for Tele Greenland, idet Tele også udfører andre opgaver, som er samfundsvigtige. Det er det vi finder væsentligt i Atassut.
Vi går ind for eller vi finder det væsentligt, at der også sker en udvikling inden for dette område i folkeskolen. Vi finder det væsentligt, at børneskolen altid kan følge med i denne udvikling, idet uddannelse også er meget væsentlig i denne sammenhæng. Det er Landsstyrets besvarelse, der er meget klar, så vil vi blot indstille fra Atassut, at disse målsætninger bliver arbejdet efter.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Moderne medier, transportmidler og ikke mindst udviklingen af informationsteknologien har gjort verden meget mindre.
Informationsteknologien IT eller edb-maskinelt er et område, der er i rivende udvikling over hele verden.
Det gælder også her i landet, hvorfor det også for Inuit Ataqatigiit er vigtigt, at vi på dette område ikke bliver agterudsejlet og hvor vi bør satse på en udviklingsindsats inden for de muligheder, der påbydes os.
Disse er nødvendige, eftersom vi i dag ved brug af informationsteknologien på nogle få sekunder kan nå et hvilket som helst sted på jorden, hvilket jo er en værdifuld ting. Det har ikke undgået Inuit Ataqatigiits opmærksomhed, at Landsstyret både følger med og tager initiativer på IT-området, sådan som det også fremgår af Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastrukturs svarnotat til forslagsstilleren Mogens Kleist.
Det er med tilfredshed, at Inuit Ataqatigiit konstaterer, at Landsstyret med baggrund heri bl.a. forfølger så lave priser som muligt på IT-tjenesterne og derfor forfølger de samme mål som forslagsstilleren. Vi skal jo ikke lægge skjul på, at den nuværende minuttakst på internettet endnu er for høj og derfor bør nedsættes yderligere.
Det er glædeligt, at konstatere, at flere og flere husstande får anskaffet sig en hjemmecomputer og at internetbrugerne ad denne vej ligeledes bliver flere og flere. Der vil dog fortsat være en højt prioriteret målsætning, at alle og enhver i dette land får sig en computer, eftersom udviklingen inden for informationsteknologien og på edb-maskinelt området, som nu er i en rivende udvikling over hele verden, med deraf følgende prisnedsættelser.
Med disse bemærkninger tager Inuit Ataqatigiit således Landsstyrets svarnotat til forslagsstilleren til efterretning, idet vi samtidig skal udtrykke vores tilfredshed med Landsstyret for nuværende allerede har igangsat forskellige initiativer i den rigtige retning.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi skal fra Kandidatforbundet fremkomme med følgende udtalelser til besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur og Forsyning til forespørgslen fra Landstingsmedlem Mogens Kleist.
For det første er det af interesse, at blive godt informeret om de i Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastrukturs besvarelse af Mogens Kleists forespørgsel om i hvilke undersøgelser, der vil blive foretaget og hvornår man påregner, at disse vil være færdige, ligesom det er af interesse at blive grundigt orienteret om, hvornår Landsstyret agter at forelægge og orientere, hvorfor vi i Kandidatforbundet finder det ønskeligt, at der bliver orienteret klarere om disse forhold.
Endvidere vil vi i forbindelse med, at der bliver flere og flere brugere, herved vide, om det bliver billigere at være bruger eller om hvilke tanker, man gør sig i den forbindelse.
vi ved, at man har nedsat et samarbejdsråd i forbindelse med anvendelsen af IT og endelig hvilket stade, man er nået frem til i initiativer mht. IT i det vestnordiske samarbejde og hvilke tanker, man gør sig i den forbindelse.
Det er også interessant at blive orienteret om staden af lægekonsultationer med medier og med undervisningsinitiativerne inden for området, da det med hensyn til lægekonsultationer med disse medier, der har været igangværende i flere år og blevet prist og som vi har set og som allerede kender, at man ikke har hørt om disse.
Hvilke stade mon sådanne forhold er i for tiden?
I Kandidatforbundet efterlyser vi først og fremmest sådanne spørgsmål omkring IT, da vi ved, at disse initiativer allerede er i gang, men nogle af disse forekommer os, at være trådt i baggrunden og bruger herværende lejlighed til at forspørge om disse forhold.
Med disse ganske vist korte bemærkninger med udgangspunkt i Landstingsmedlem Mogens Kleists debatoplæg, som vi støtter, tager vi ganske vist Landsstyremedlemmets besvarelse til efterretning, men vil alligevel være taknemlige såfremt vi kan få besvarelse for de spørgsmål, vi har rejst i samme forbindelse.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg er også glad for forespørgslen. Disse klare budskaber her i Grønland. IT-brugernes verden er stærkt udvidet, selv helt ganske unge mennesker er begyndt at blive dygtigere end os og kan fortælle os, hvad der sker rundt om i verden.
Det er derfor, at vi må arbejde videre med initiativer i den retning for at vore unge kan følge med i denne udvikling. Altså hvis vi altså ikke følger med i denne udvikling, så vil vi ikke kunne længere følge med i den verden, der omgiver os.
Jeg ved en tidligere debat fremsat mit ønske om, at vi også skal udvikle inden for område og vi dengang snakkede om, hvor meget det kommer til at koste. Folk har større mængder og har anskaffet sig computere og jeg mener i denne forbindelse, at vi også skal forsyne skolerne med disse computere.
Hvis vi altså skal følge med i denne verdensomspændende udvikling, så må vi også finde frem til lettelser inden for IT-området her i Grønland inden for folkeskolen.
Det er derfor, at jeg ser frem til efterårssamlingen med henvisning til Landsstyrets bemærkninger.
Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Tusind tak for den gode modtagelse af vores besvarelse. Jeg siger også tak for partiordførere og de andre.
Jeg lagde mærke til, at der er stor støtte til vores initiativer om prisnedsættelser. Vi er i gang med en såkaldt volumentaksering, jeg lagde også mærke til hvad angår Siumuts ordfører, at man også skal tage hensyn til enkeltpersoners eller virksomheders sikkerhed i forbindelse med brugen af informationsteknologi.
Så er det Kandidatforbundet, der kom med flere spørgsmål. Med hensyn til det videre arbejde inden for informationsteknologien og hvilke strategier vi har. I den forbindelse kan jeg sige, at vi har planer til efterårssamlingen at fremkomme med en redegørelse.
Mht. vestnordisk samarbejde - det samarbejde er i gang og vi er også præsenteret i dette forum.
Uden at komme nærmere ind på telemedicin, så vil jeg hellere foretage yderligere undersøgelser før jeg kan fremkomme med et uddybende svar.
Mogens Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Jeg siger også tak for Landsstyrets besvarelse og ligeledes tak til partiordførere, Kandidatforbundet og løsgængeren.
Jeg har ellers efterlyst, hvilke stade man ligger i i yderdisktrikterne og især i Nordgrønland hvad angår informationsteknologi, men ud fra det jeg fik at vide, så har Landsstyret planer om en fremlæggelse til efterårssamlingen og jeg håber, at vi får noget ud af det til den tid.
Med hensyn til folkeskolen på kysten, så er der store muligheder ved brugen af informationsteknologi og vi skal ikke udelukke denne mulighed. Det er også mig en glade, at Landsstyret også påtænker eventuelle takstnedsættelser.
Hvis man har børn og de har benyttet sig af denne muligheder i flere timer, så kan man også mærke det på pengepungen.
Jeg mener, at man ikke kun skal fokusere på byerne. Vi skal også fokusere på bygderne, bl.a. især mht. undervisningen i folkeskolen og for at åbne deres verden ud ad til.
Det er defor, at det er mig en glæde, at Landsstyret har lovet at fremkomme med sådan en redegørelse til efterårssamlingen. Jeg siger også tak for de andre partiers og Kandidatforbundets og løsgængerens tilkendegivelser.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Mogens Kleist efterlyste, så har jeg følgende information. Vi har etableret, at samtlige skoler her i Grønland har tilbudt at tilkoble til denne mulighed i samarbejde med Tele Greenland, altså fra skoleårets start og efteråret.
Mange folkeskoler og forskellige uddannelsesinstitutioner har tilmeldt sig denne mulighed. Det er altså en landsstyrebeslutning for at etablere sådan en mulighed. I forbindelse med udstyret, så er det kommunerne selv der skal sørge for fremskaffelse af sådant udstyr.
Men med glæde har jeg konstateret, at man også i bygderne ikke så få bygder har også tilmeldt eller tilkendegivet, at de eventuelt kan være med.
Upernavik og Uummannaq har tilkendegivet at de vil afvente situationen, idet de mener, at de ikke er klare endnu.
Mht. fjernundervisningen, det er et forsøgsprojekt som skal vurderes til efteråret. Det er lykkedes til fuldkommenhed visse steder, men det er også visse steder, at det ikke er lykkedes. Tak.