|
Dagsordenspunkt 22-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, onsdag den
23. februar 2000
Det er ikke første gang, at det
punkt bliver taget op i Landstingssalen, hvorfor det ikke er fremmed.
Vi bør have en officielt
godkendt nationalsang, og man bedes bide mærke i, at det er en officielt
godkendt nationalsang. Det vil måske være tilstrækkeligt med overskriften,
såfremt Landstinget ønsker at drøfte forslaget med interesse.
Og jeg vil være meget glad,
såfremt Landstinget vil drøfte det, så vil det glæde mig. Vi ved, at man plejer
at sige, at man tager en beslutning, indtil man tager en ny. Og som bekendt har
spørgsmålet været drøftet af tidligere års Landsting, men desværre uden en
egentlig konklusion, og derfor opfordrer jeg det nye Landsting til, at drøfte
om tiden ikke er inde til, at vi får en officielt godkendt nationalsang.
Og selvfølgelig kan der efter
behov nedsættes et adhoc udvalg med medlemmer som findes kvalificeret til denne
opgave. Og jeg vil derfor opfordre det nye Landsting til at drøfte denne sag,
og således, at det foreslåede adhoc udvalg, kan have medlemmer, som findes
kvalificerede til denne opgave.
Man plejer, at betragte følgende
2 sange som egnede, og vi kende dem godt, det er Nunarput Utoqqarsuanngoravit
(Vort ældgamle land) og Nuna Asiilasooq (Vort udstrakte Land). Det er ligesom
vi er anderledes end andre på det område, fordi man normalt kun har en
nationalsang.
Jeg er vidende om, at der til
Landstinget har været fremsendt andre sange, som man betragter som egnede, som
blandt andet også er i AG, men jeg kender ikke hvilke melodier og tekster,
disse sange har.
Det er mit inderlige håb, at
Landstinget indgående drøfter det fremlagte forslag, hvad mener I i nye
landstingsmedlemmer, det er på tide, at man kun har en nationalsang, således at
vi har en officiel nationalsang, om vi kan henholde os til.
Og jeg kan se, at der er en
argumentation, som er blevet udvidet i forhold til det oprindelige uddelte
trykte forslag.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, som kommer med en besvarelse.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Landstingsmedlem Otto Steenholdt
nævner i sit forslag, at spørgsmålet vedr. en officielt godkendt nationalsang
har været drøftet i tidligere års Landsting men desværre uden en egentlig
konklusion.
Det er korrekt, at spørgsmålet
tidligere har været drøftet, endda flere gange, senest på Landstingets
efterårssamling 1994, hvor Landstingets Formandsskab forelagde Landstinget en
redegørelse om spørgsmålet.
Det er imidlertid ikke korrekt,
at der ikke er nogen konklusion på de daværende drøftelser. Hr. Otto Steenholdt
fremsatte dengang forslag om, at spørgsmålet om Grønlands nationalsang skulle
afgøres ved en folkeafstemning. Hr. Jonathan Motzfeldt fremsatte heroverfor
forslag om, at det skulle være op til befolkningen selv at bestemme, om man
ville bruge Nunarput Utoqqarsuanngoravit eller Nuna Asiilasooq, og til hvilke
lejligheder. Dette forslag blev vedtaget af et flertal i det daværende
Landsting, og dermed kom der således en konklusion på drøftelserne.
Man må på baggrund af denne
konklusion således konkludere, at begge disse sange betragtes som officielt
godkendte nationalsange.
Hr. Otto Steenholdt har i sit
forslag i øvrigt ikke fremsat nogen begrundelse for, hvorfor Landstinget skulle
drøfte spørgsmålet igen.
Landsstyret finder ikke, at det
siden det daværende Landstings behandling af spørgsmålet i 1994 er indtruffet
forhold, der nødvendiggør, at Grønland skal have een bestemt nationalsang. Idet
der i øvrigt ikke af forslagsstilleren er fremsat nogen saglig begrundelse for
forslaget, finder Landsstyret derfor, at det daværende Landstings beslutning
som udtryk for befolkningens holdning til spørgsmålet skal respekteres.
Begge vores nationalsange bør
derfor anses for brugbare. Tak.
Vi går videre til partiernes og
Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører,
Siumut.
Tak Ole. Det er
forespørgselsdebatten om en officielt godkendt nationalsang vi skal her komme
med nogle kommentarer til.
Fra Siumut skal vi fremhæve, at
der ikke fremkommer problemer eller mangler omkring vores nationalsang.
Nunarput Utoqqarsuanngoravit som er skrevet af Henrik Lund og melodien er
skrevet af Jonathan Petersen benyttes som nationalsang og vores forældre har
sunget den stående og respektfuldt til højtideligheder når de samles. Det er
derfor passende, at vi efterkommere viser vores respekt for vores forældres
traditioner, og at vi betragter dette som vores ansvar, at videreføre denne
tradition uændret. Fra Siumut vil vi uden tøven opfordre til, at vores børn
lærer om denne tradition.
Det er ligeledes glædeligt, at
Nuna Asiilasooq, også synes. Teksten og melodien er skrevet af Jonathan
Petersen, den synges op til visse passende lejligheder som eksempelvis ved
højtideligheder og forsamlinger.
Måske kommer der også en anden
sange, som vi kan vende os til at synge, og betragte som en nationalsang..
Med disse korte bemærkninger har
vi fra Siumut, således kommenteret spørgsmålet. Tak.
Og så er det Jakob
Sivertsen, Atassut.
Tak. Inden jeg går i gang, skal
jeg lige citere, noget af de ting, som også er blevet sagt under drøftelserne i
1994. Atassut har følgende bemærkninger til Otto Steenholdt forespørgselsdebat
om en officiel godkendt nationalsang.
Det fremlagte forslag blev
første gange drøftet i 1994 under Landstingssamlingen, og med stor interesse,
men endte dog uden en klar afgørelse. Dengang behandlede man sagen om
beslutning om en godkendt nationalsang. Hr. Jonathan Motzfeldt fremkom dengang
med et ændringsforslag med følgende ordlyd og jeg citerer "Landstinget i
Grønland vil ikke erstatte nationalsangen Nunarput Utoqqarsuanngoravit med en
ny nationalsang, og henstiller til borgerne, at de selv kan bestemme, hvor de
vil benytte Nuna Asiilasooq", og med disse ord gik Landstinget til næste
punkt i dagsordenen.
Sådan endte debatten om en nationalsang
i 1994, som flertallet af landstingsmedlemmerne tilsluttede sig.
I Grønland har vi efter
Hjemmestyrets indførelse taget forskellige mærkbare beslutninger. F.eks. er
Grønlands nationaldag og Grønlands eget flag, nogle af de mest mærkbare beslutninger,
vi har taget.
Atassut mener, at der er på høje
tid, at man i Grønland i forbindelse med nationaldagen, har en nationalsang,
som vigtige udenlandske gæster kan blive hilst med. En anden væsentligt grund
til Grønlands suveræne nationalsang, er vores sportsudøvere, som i dag er
begyndt, at blande sig mere og mere til udenlandske og internationale
sportsudøvere.
Grønland skal også kunne i
lighed med andre nationer benytte sin egen nationalsang, som en kendingsmelodi
i forbindelse med deltagelse i internationale stævner. Hvorfor skal Grønland
ikke have sin egen godkendte nationalsang ?
I Grønland har vi haft store
ærede digtere, som vi bør være taknemmelige for. Vi har allerede mange
velegnede emner til nationalsang, som en af disse har frembragt. Hvis vi i
Grønland, skal have ære vores digtere, som benytter vi i dag en sang, som vi
benytter som Grønlands 2. nationalsang, nemlig Nuna Asiilasooq, som vi i
Atassut finder egnet til at bliver godkendt som nationalsang. Denne sang finder
vi velegnet til at fremføre vores kulturelle og historiske islæt.
De to sange, som vi bruger som
nationalsange, nemlig Nunarput Utoqqarsuanngoravit og Nuna Asiilasooq, bliver
begge af Landsstyremedlemmet betragtet som egnet til benyttelse som
nationalsange.
Atassut har svært ved, at
erklære sig enig i denne betragtning. Som eksempel kan nævnes, at hvis vi i er
i Island, så synger vi Nuna Asiilasooq og under et ophold i Norge synger vi
Nunarput Utoqqarsuanngoravit. tilhørerne vil nok have svært ved, at forstå,
hvad det er for en sang, som vi skal betragte, som vores nationalsang, da begge
sange er meget forskellige indholdsmæssige.
Atassut skal derfor foreslå, at
Landstinget tager en beslutning til at give Landsstyret kompetence til
afholdelse af en folkeafstemning i Grønland om en bestemt og officiel
nationalsang. Og efter folkeafstemningen tager først Landstinget stilling til,
hvad for en sang, der skal benævnes og bruges som Grønlands nationalsang.
Atassut skal med disse
bemærkninger tiltræde Ottos forslag om en officielt godkendt nationalsang. Tak.
Og så er det Inuit Ataqatigiits
ordfører, Johan Lund Olsen.
Johan Lund Olsen,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I Landsstyremedlemmets første.
svarreplik til Landstingsmedlem Otto Steenholdt oplyses det, at Landstinget
senest under efterårssamlingen i 1994, ligeledes drøftede spørgsmålet om en
officielt godkendt nationalsang, og at man dengang også tog stilling fra
Landstingets side.
Det er korrekt, og i
overensstemmelse med sandheden. Derfor vil Inuit Ataqatigiits synspunkter heller
ikke afvige væsentligt fra hvad vi sagde dengang, efter Landsstyrets nuværende
indstilling, ligeledes er i fuld overensstemmelse med, hvad vi selv anbefalede
omkring dette spørgsmål, på daværende tidspunkt.
Det vil med andre ord sige, at
Inuit Ataqatigiit fortsat betragter begge sange Nunarput Utoqqarsuanngoravit og
Nuna Asiilasooq, som de to nationalsange, som vi i dag har, og måske i alt
evighed vil have som brugbare.
Men forinden jeg går videre, vil
det være passende, at understrege, at spørgsmålet om en nationalsang på
forskellig vis berører vores inderste følelser, hvorfor der efter Inuit
Ataqatigiits opfattelse ikke bør være partitaktiske og partipolitiske hensyn
omkring dette spørgsmål, da vi grundlæggende mener, at sådanne spørgsmål slet
ikke egner sig hertil.
Det er jo immervæk i sådanne
anliggender, at der altid vil være nogle der foretrækker den ene fremfor den
anden, mens andre igen vil foretrække den anden, som bedst egne, som vores
officielt godkendte nationalsang. Derved vil man så og sige, skabe en form for
urimelig konkurrencesituation omkring de hidtil brugte Nunarput
Utoqqarsuanngoravit og så Nuna Asiilasooq.
et endeligt og klar svar om,
hvilken af de to så i givet fald, der ville blive foretrukket, er der vel
heller ingen, der har en indstilling til i dag, eftersom en indstilling som
nævnt vil berøre vores inderste følelser.
Inuit Ataqatigiit bemærker da
også, at forslagsstilleren i den henseende heller ingen indstilling har. Inuit
Ataqatigiit vil dog gerne her prøve på, at komme med en nærmere forklaring på,
hvorfor vi mener, at det grønlandske folk i dag, og også i al evighed godt kan
have to nationalsange.
Som folk med egen identitet for
fordomstid, har i jo altid lagt vægt på, at vi bor i dette land. i dette store
og vidtstrakte land, har vi valgt at bosætte os, i et bredt bosætningsmønster,
fordi vi derved ligeledes vil vise omverdenen, at vi gerne vil bo over hele
Grønland, og for derved også at understrege, at det er vort land, som vi også
ønsker anerkendt af det omgivende samfund.
Jonathan Petersen digteriske
værk og komposition er derfor oplagt som nationalsang, idet Nuna Asiilasooq,
som bekendt også slutter med disse strofer "Dette er vort land til evig
tid". I det andet værk af Henrik Lund Nunarput Utoqqarsuanngoravit berøres
vi også af vores indre følelser. Disse vers indeholder jo på smukkeste vis hvor
dybe respekt for vort land, en bekendelse af vores identitet som grønlændere,
vores vilje til fremskridt også selvom vi skulle hente inspirationen hertil
udefra og en dyb tro på egne evner, som samtidigt opildner til et virke til
gavn for Grønland. Når vi derfor synger strofen "Grønlændere rejs Jer i
fremskridtets navn", for så at slutte med disse nemlig "Umuligt nu
længere at dvæle i ro, da tro på Jeres evner". Ja så indprentes disse
hurtige strofer sig i ens hukommelse.
Akt den stund vi grønlændere
elsker og værdsætter sangens kraft, hvorfor skal vi da sætter begrænsninger
for, hvad vi må synge, om det så er nationale sange eller andre.
Inuit Ataqatigiit mener derfor i
lighed med hvad vi sagde i 1994, at vi fortsat selv bør bestemme, hvilke af de
to nationalsange, vi skal istemme os, om vi vil bruge Nunarput
Utoqqarsuanngoravit eller Nuna Asiilasooq, det er op til os.
Disse to velklingende og smukke
sange, skrevet og komponeret af vores ypperste, har indtil nu efter Inuit
Ataqatigiits opfattelse ingen lige. At lade en af disse to store digtere Henrik
Lunds eller Jonathan Petersens elskede sange vinde eller tabe på bekostning af
den anden, finder vi ikke ønskeligt i dag, dertil elsker vi begge sange for
meget.
Til trods herfor, vil vi dog i
lighed med, hvad forslagsstilleren efterlyser, heller ikke ligge skjul på, at
det heller ikke kan udelukkes, at vi på et tidspunkt bliver nødt til, at
godkende en blivende nationalsang, som også det samlede Grønland kan samles om.
Som påpeget også af
forslagsstilleren, skal vi derfor anmode om, at muligheden for bistand med
hjælp af særlige kvalificerede og sagkyndige, som kan komme med klar
indstilling herom, ikke udelukkes.
Vi mener, at dette eksempelvis
kan ske i regi af Selvstyrekommssionen, som kan bedes om, at gå ind i dette
arbejde. I den forbindelse vil det være ønskeligt med andres tilkendegivelser.
Og med disse bemærkninger skal
Inuit Ataqatigiit i overensstemmelse med hvad Landsstyret også indstiller,
anbefale at begge vores nationalsange indtil videre fortsat bør anses for
brugbare.
Og så er det Loritha Henriksen,
Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Vi skal fra Kandidatforbundet komme
med følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Otto Steenholdts debatoplæg, da
vi mener, at tiden er inde til, at vi får en officielt godkendt nationalsang.
I mange år har vi betragtet to
sange som vores nationalsange, og har med glæde sunget og æret dem begge to,
ligesom vi betragter dem begge to, som arv fra vores forfædre. I dag har vi
fået vores eget nationalflag, ligesom vi uden vanskeligheder kan anvende det
danske nationalflag. Vi har opnået et godt samarbejde med de nordiske lande i
udvekslingsarbejdet af unge studerende, og ikke mindst bliver vort land bedre
kendt i disse lande, ved unge menneskers deltagelse idrætslige arrangementer,
og derfor er det nødvendigt, at vi har en nationalsang, når vi repræsenterer
vort land udad til.
I Kandidatforbundet finder vi
det vigtigt, at vi opnår, at kunne sige, hvad for en sang, der er vores
nationalsang, hvorfor det er vigtigt, at få fastslået, hvad for en sang, der er
vores nationalsang.
Vi vil fra Kandidatforbundet
opfordre til, at Landsstyret får undersøgt en forelæggelse for befolkningen
m.h.p. en afstemning herom. Vi mener, at man eksempelvis kan udnytte
kommunalvalget til næste år til en afstemning om spørgsmålet, også da vi mener,
at befolkningen skal deltage i meningstilkendegivelserne og i det vigtige
spørgsmål afgørelse.
Med disse bemærkninger skal vi
indstille, at det ovennævnte spørgsmål videre besørges af Landsstyret.
Og forslagsstilleren, Otto
Stteenholdt, har bedt om at få ordet igen.
Otto Steenholdt,
forslagsstiller, Atassut.
Jeg har lyttet indgående til
partierne og Kandidatforbundets bemærkninger.
Til Atassut skal jeg ikke knytte
nogen kommentarer til, fordi de kommer med en klar melding herom, og til Siumut
har jeg nogle bemærkninger, fordi man i Grønland ikke kommer nærmere ind på det
område. Jo der har været en del indlæg i AG, og der er nogle der venter på, at
der bliver truffet en afgørelse, og her kommer man også ind på, at man rejser
sig op, og ærer det. Men når man så siger til dem, at den ikke officiel, og den
vi bør rejse os op for er den vi godkender, til at være den officielle.
Vi ved godt m.h.t. Nunarput
Utoqqarsuanngoravit, det er jo en meget god tekst, hvor man så fra Siumut uden
tøven opfordrer til at vores børn lærer om denne tradition, men det eneste jeg
ønsker er, at den ene officiel. Inuit Ataqatigiit ordfører kom meget pæn ind på
det, jeg skal ikke tage stilling til, hvad det skal være, og vi må give
befolkningen en valgmulighed, som Kandidatforbundet også nævner det.
Såfremt man ønsker det herfra,
så kan man tage stilling til det her, eller at man også siger, at lade
Landstinget tage en beslutning herom, så er det også en mulighed, som man kan
pege på.
Siumuts ordfører siger også, at
det ligeledes er glædeligt, at Nuna Asiilasooq synges, den grønlandske formulering
betyder, at man syner de to sange lige efter hinanden. det er først når man
først vedtager, at de begge to bliver sunget samtidigt, det er en mulighed jeg
ikke kan gå ind for.
Inuit Ataqatigiit var jo også
med til at vedtage det, dengang de også var i koalition, nemlig at vi skal have
to nationalsange, men jeg er glad for de sidste bemærkninger, ikke som en
tilnærmelse til mig, men det er rigtigt nok, at man kommer ind på følelserne,
og siger også, hvor jeg også selv ikke peger på nogen bestemt, men lad
befolkningen bestemme det, det vil jeg også respekterer, og det er også den
udformning, som Inuit Ataqatigiit også var inde på, og så siger man jo også, da
han citerer nogle strofer der, os grønlændere som forstår det grønlandske
sprog, vi ved, hvordan en digter kan bruge sproget til at ramme det inderste
hos et menneske, og nogle gange, så ligger man også mere vægt på selve
melodien, men det sproglige som kan berøre en, det er det, som også har en stor
betydning. Og jeg tror også godt, at vi bør tænke på melodien.
Hvad enten den ene skal vinde på
bekostning af den anden, sådan synes jeg ikke vi skal tænke på det. Men såfremt
vi kun skal have en, så skal vi kun have en. Som før nævnt, så siger de jo
også, at til trods herfor, vil vi dog i lighed med forslagsstilleren
efterlyser, heller ikke lægge skjul på, at det ikke kan udelukkes, at vi på et
tidspunkt bliver nødsaget til, at godkende en blivende nationalsang. Og så er
det så, at vi kommer til, så nærme os en endelig stillingtagen.
Jeg er glad for, at man
indgående har kommenteret forslaget så smukt.
Og til Kandidatforbundet skal
jeg blot nævne. Tak, det er netop det vi gerne vil komme ind på. Jeg har ikke
taget stilling til, om man skal komme til folkeafstemning om det, men det er
det i ligger op til, og det jeg takker for.
Og så bør Landstinget kunne
komme med en skriftlig besvarelse til Landstinget, skal vi have een officiel
nationalsang, ja eller nej, og hvem er det så, der skal godkende det, er det
befolkningen eller er det Landstinget, hvor man så også har mulighed for kryds,
og jeg afleverer det, så som et forslag skriftligt til Formandsskabet, og her
tænker jeg ikke på, om det skal være Nunarput Utoqqarsuanngoravit eller Nuna
Asiilasooq, den valgmulighed har jeg ikke medtaget i mit forslag.
Udenom Kandidatforbundets
ordfører har Mogens Kleist bedt om, at få ordet.
Mogens Kleist,
Kandidatforbundet.
Vi ved, at vi har to
nationalsange, men jeg tror også, at det er på tide, og som Otto også siger
det, at vi drøfter det ikke bare her i salen, men også blandt befolkningen. Vi
ved, at blandt de ældre så foretrækker de Nunarput Utoqqarsuanngoravit mens de
yngre foretrækker Nuna Asiilasooq, og jeg siger, at det måske er sådan.
Men vi må finde ud af, hvad
befolkningen mener om dette spørgsmål, og jeg skal også nævne, at de
drøftelser, der har været, sidst i 1994 og også nu i år 2000, der er gået mange
år, og der er selvfølgelig også andre landstingsmedlemmer. Vi bør ikke have to
nationalsange, har Danmark to nationalsange officielt. Hvis danskerne har, så
behøver vi jo ikke gøre ligesom danskerne, men jeg mener, at vi må finde en
løsning på dette. Lad det bliver drøftet blandt befolkningen, såfremt
befolkningen ønsker, at vi skal træffe en beslutning om det her, så skal vi til
den tid, nok træffe en beslutninger herom. Tak.
Jeg vil gerne anmode Jer om, at
dem der ikke står ved talerstolen ikke kommer med kommentarer. Ruth Heilmann
har også bedt om, at få ordet igen.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Fra Siumut ønsker vi, at vi lige
stopper mødet, og det er fordi Otto Steenholdt har afleveret noget, som vi skal
tage stilling til, og det bliver vi nødt til, at tage et standpunkt til.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Og det var netop det, jeg vil
gerne anmode om, at i lige kikker i Jeres forretningsorden § 35, såfremt i har
den med. I henhold til § 35 punkt 5, der står der, at beslutning kan ikke
træffes jvf, dog § 49 til 51.
Og i § 49, så kan mødelederen
eller et medlem foreslås, at forhandlingerne afsluttes og at Landstinget
træffer afgørelse herom - uden videre drøftelse. Og så kan man gå videre til
næste punkt.
§ 50 og § 51, dem skal jeg lige
citere, først § 50 "Et Landstingsmedlem kan under behandlingen af enhver
sag, fremsætte forslag om, at man overgår til næste punkt på dagsordenen. Et
sådan forslag skal meddeles mødelederen ledsaget af et kort skriftlig
begrundelse. Afgørelse af forslaget træffes ved afstemning. Hvis forslaget
vedtages bortfalder det pågældende punkt".
Og i § 51 står der "et
forslag om overgang til næste punkt på dagsordenen begrundet med motiveret
mistillid til Landsstyret eller et enkelt Landsstyremedlem, skal det for at
kunne behandles have en naturlig tilknytning til den forhandling, som
foregår". Stk. 2 "Et sådan dagsordensforslag kan dog ikke stilles
under Landstingets åbningsdebat,".
Og i henhold til dem er det af
forslagsstilleren afleverede forslag, der kan vi ikke træffe nogen beslutning
herom, hvorfor jeg skal spørge Landstingets medlemmer, har man forståelse for forretningsordenen,
at vi blot lige stopper her eller om vi skal gå videre til næste, men vi kan
sende det til udvalgsbehandling og blot foreløbig stoppe behandlingen, og
uanset udvalget kommer med henstillinger om, så kan der ikke træffes nogen
beslutninger herom. Det er bare et spørgsmål om, hvad vi gør.
Siumut ønsker, at vi foreløbig
stopper møde, og Atassut kommer med et forslag, som kan besvares med enten ja
eller nej.
Først Johan Lund Olsen.
Johan Lund Olsen,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil ikke tage stilling til,
om vi foreløbig skal afbryde mødet her, fordi Atassuts ordfører og
forslagsstiller og Kandidatforbundet kommer ind på, at det bør sendes til
folkeafstemning, hvad er det man skal sende til en folkeafstemning, er det
Nunarput Utoqqarsuanngoravit og Nuna Asiilasooq, eller andre, som Otto i sit
forslag har sagt, at han har kendskab til. Så længe det er så uklart, så mener
jeg, at man blot afbryder mødet, vi kan jo ikke stoppe det punkt, som jeg synes
er af stor vigtighed.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Og forslagsstilleren, Atassut og
Kandidatforbundet dem må vi anmode om, om at komme med nogle klarere meldinger,
vi har begrundet vores ordførerindlæg, og siger, at man på nuværende tidspunkt
ønsker, at man har begge Nunarput Utoqqarsuanngoravit og Nuna Asiilasooq, de
bør kunne bruges.
Og vi var også inde på, som
forslagsstilleren også blev glad for, nemlig det, at vi tror, at det kan komme
på tale, at vi med hjælp af særlig kvalificerede og sagkyndige, som kan komme
med en klar indstilling herom, fordi spørgsmålet her, er af stor vigtighed, og
det er derfor vi også har peget på, at det kan ske i regi af
Selvstyrekommissionen, og det er også det, vi har bedt om, at man også tager
stilling til, men indtil videre så er det en klar melding i har sagt, nemlig at
Nunarput Utoqqarsuanngoravit og Nuna Asiilasooq, lad os beholde dem, også fordi
befolkningen accepterer og respekterer det, og har gjort det i mange år.
Og jeg skal lige nævne engang
til, som forslagsstilleren ikke er kommet med en direkte valgmulighed, og
såfremt man ønske, at komme med en afgørelse, så må I komme med et klar forslag
til april mødet, såfremt det skal behandles igen til den tid.
Der er flere der har markeret.
Først er det Otto Steenholdt,
som forslagsstiller.
Otto Steenholdt,
forslagsstiller, Atassut.
Det som vi har fremlagt, og bedt
om at blive afstemning om, det er ikke noget beslutningsforslag, det er blot
for at finde ud af, hvad der er, det er bare et spørgsmål om, om vi kun skal
have en nationalsang, og derefter er der et spørgsmål om, hvem det er der skal
træffe en beslutning herom.
Og IA's ordfører var inde på, at
lade os bruge dem begge to. Det er så en beslutning, det vil også være en
beslutning, såfremt vi beholder disse to, men det vi har afleveret, det er
noget, som vi kan komme til afstemning om, og jeg håber ikke, at i kommer med
et afværge forlag.
Atassut anmoder Landstinget, at
komme med en besvarelse til spørgsmålet, skal vi kun have en nationalsang,
eller to, og efter det næste spørgsmål, hvem der skal træffe beslutning om det.
Men Hr. formand, jeg vil gerne anmode, at du giver sagen videre til en jurist,
således at vi efterkommer Siumuts opfordring om foreløbig afbrydelse, så vi kan
arbejde i henhold til forretningsordenen.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Og det bliver så nødt til at
være sådan, at vi henholder os til § 49, hvorefter vi så lige holder 5-10
minutters pause.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Mødet er genoptaget.
Det er punkt 22 og mødet har
været midlertidigt afbrudt og det vil være på sin plads, at dem der har ønsket
en midlertidigt afbrydelse, at de så har noget at forelægge, og derefter bliver
det så...
Først er det Otto Steenholdt,
forslagsstiller, Atassut.
Otto Steenholdt,
forslagsstiller, Atassut.
Og det punkt som vi drøfter nu
rammer også følelserne, og som forslagsstiller, så var jeg ikke tilfreds med
afbrydelsen, hvorfor jeg har trukket det skriftlige forslag, jeg har givet til
Formandsskabet, det har jeg trukket tilbage, og til det, vil vores ordfører
under nærværende punkt sige noget.
Og så er det Ruth Heilmann,
Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Det er forslag i henhold til §
50 i forretningsordenen, og Ruth Heilmann, gruppeformand og IA's gruppeformand
Lars Sørensen er medunderskrivere "I det Landstingets flertal har
konstateret, at beslutningen fra 1994 står ved magt, henstiller Landstinget
samtidigt spørgsmålet til at behandles videre i Selvstyrekommissionen, herefter
går Landstinget til næste punkt på dagsordenen". Og det vil jeg så
aflevere til formanden.
Og inden den endelig beslutning
bliver taget, så er det Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen,
ordfører, Atassut.
Tak. Da jeg fremkom med min
ordførertale, så lagde jeg vægt på, at man i Grønland kun har en officiel
nationalsang, hvor jeg også nævnte, at Grønland bliver mere og mere en del af
det nationale samfund, hvorfor det er vigtigt, o vi står fast ved, at vi kun
har een officiel nationalsang, hvor vi ellers har udtrykt ønske om, at der
bliver foretaget en folkeafstemning om sagen.
Og når man så ikke får opfyldt
det ene, så må man jo vælge det andet, hvorfor vi i forbindelse med dette
forslag kan gå ind for, at forslaget behandles videre i Selvstyrekommissionen,
hvorfor vi så regner med, at der inden der er gået 2 år, så vil Selvstyrekommissionen,
fremkomme med deres arbejde, og vi håber så på, at man også vil medtage dette
spørgsmål.
Jeg skal anmode de næste om, at
komme med korte indlæg, Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
I henhold til forretningsordnen,
så kan sager, forespørgselsdebatter, der ved vi, at der kan man ikke tage
beslutning herom, og hvis vi så træffer en beslutning herom, så bliver det til
en vane, at forespørgselsdebatter, der afbryder man mødet, og der baner man så
vejen for, at man fremover også vil gøre det.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Vi talte med juristerne under
pausen, der er ikke mulighed, for at træffe en beslutning herom, og det skal
lige understreges, at der i henhold til § 35 punkt 5, hvor der står, at
beslutning ikke kan træffes jvf. dog § 49 til § 51, og så har vi henholdt os
til § 50, og det er ud fra det, at Siumut og Inuit Ataqatigiit, som
medunderskrivere, der har de så stillet et forslag i henhold til § 50 i
forretningsordenen.
Og det er følgende "Idet
Landstingets flertal konstaterede, at beslutningen fra 1994 står ved magt,
henstiller Landstinget samtidigt at spørgsmålet behandles videre i
Selvstyrekommissionen, herefter går Landstinget til næste punkt på
dagsordenen".
Og i § 50 og i henhold til det,
fordi der står "at et Landstingsmedlem kan under behandlingen af enhver
sag, fremsætte forslag om, at man overgår til næste punkt på dagsordenen. Et
sådan forslag skal meddeles mødelederen, ledsaget en kort skriftligt
begrundelse. Afgørelsen af forslaget træffes fed afstemning. Hvis forslaget
vedtages bortfalder det pågældende punkt".
Og derfor vil jeg spørge,
Landstingets medlemmer, at de der går ind for Siumuts og Inuit Ataqatigiits
forslag bedes rejse sig. 18. Og skal jeg anmode, dem der er i mod forslaget om
at rejse sig. Ingen er imod forslaget. Hvor mange har undladt at stemme, 6. Det
vil sige samtlige tilstedeværende, som nu har tilkendegivet, fordi en er
fraværende.
Og dermed er punktet her
færdigbehandlet.