Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 34-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

5. mødedag, tirsdag den 22. februar 2000

Punkt 34. Forespørgselsdebat om et tættere samarbejde mellem de hjemmestyreejede aktieselskaber på kysten.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, forslagsstiller.

Som konsekvens af omdannelsen til aktieselskaber i slutningen af 1900-tallet er der etableret afdelinger af disse selskaber i større og mindre byer samt i bygderne. Selv om nogle aktieselskaber, f.eks. TELE og PostGrønland er slået sammen, så fungerer nogle afdelinger langt væk fra hinanden, selv også i bygderne.

Ved vores indgang til år 2000 kan man ikke komme uden om rationalisering og samarbejde. Det er yderst nødvendigt med samarbejde mellem selskaber, der har så stor vigtighed for samfundet, f.eks. KNI, INI A/S, Nukissiorfiit, TELE; Royal Greenland samt NUKA A/S.

Disse selskaber har tit hver deres egne kontorer i byerne eller sågar i bygderne, og selv i meget små byer har de også hver sin bil og andre faciliteter, som de måske eller kan være fælles om.

I disse år stiger alting i pris, og det siges, at man ikke kan komme uden om disse prisstigninger, man forinden man lader priserne stige, må man undersøge muligheder for besparelser, ved at lade disse selskaber indlede tættere samarbejde omkring deres kontorfaciliteter m.m. og ikke blot hente midlerne fra samfundets kasse eller befolkningens lommer.

Derudover kan den store mangel på samarbejde ramme bygdebefolkningen. Der må banes vej for tæt samarbejde mellem Royal Greenland, NUKA A/S, Nukissiorfiit og andre ovennævnte selskaber som vi kalder for samfundsejede selskaber,, og som vi i Landstinget har godkendt ved vores lovgivning, vi må afkræve dem et tæt samarbejde.

Så længe der kun er de samme steder, vi henter pengene fra, må vi arbejde henimod

rationalisering og billigst mulig service uden at forringe serviceringen af samfundet.

Velvidende at disse aktieselskaber skal drives uden indblanding fra vores side, foreslår jeg at Landstinget, som ejere, tager debat om at bane vejen for aktieselskabernes tættere samarbejde, og kommer frem med en indstilling.

Tak til Maliinannguaq Markussen Mølgaard, og så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt, der kommer med en besvarelse.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Omdannelsen af de hjemtager aktiviteter fra GTO og KGH til aktieselskaber i løbet af 1990'erne skete bl.a. med det udgangspunkt, at der kunne opnås en bedre økonomisk og ledelsesmæssig effektivitet ved at oprette selvstændige enheder.

Aktieselskaberne er med baggrund i Aktieselskabsloven selvstændige enheder, hvor Landsstyret, som repræsentant for ejerne, har indsat en bestyrelse. Disse bestyrelsers hovedopgave er at have det overordnede tilsyn og ansvar med aktieselskabernes drift og økonomi.

For hvert enkelt hjemmestyreejet aktieselskab, har Landsstyret det overordnede mål, at driften skal køre på en sund og forsvarlig økonomisk måde. Dette betyder, at det er bestyrelsernes ansvar at påse, at ledelsen i de enkelte selskaber optimerer deres drift så hensigtsmæssigt som muligt.

Hensigtmæssigheden i en god og sund drift, tager ikke alene udgangspunkt i en økonomisk synsvinkel. Der er mange komplekse faktorer i et selskabs drift, som ledelsen på den mest optimale måde, skal have til at fungere sammen. Det kan f.eks. være inden for områderne markedsføring, ledelse, service, produktudvikling, personalerekruttering og -udvikling. Og ligeledes er målet med selskabernes drift og produktion heller ikke ens, hvilket gør at man naturligt kan opleve at enheder i driften kan være meget forskelligartede.

Det er derfor vanskeligt at kræve, at de hjemmestyreejede aktieselskaber skal samarbejde om f.eks. biler og lokaler. På den anden side er det naturligt, at såfremt der kan opnås fordele ved et samarbejde, må de enkelte afdelinger og selskaber søge at gennemføre dette, ud fra rent rationelle hensyn. Alt andet vil være uforsvarligt, men som sagt, så må der være ræsonnement bag disse overvejelser om et udvidet samarbejde.

De faktiske forhold i de hjemmestyreejede aktieselskaber underbygger også, at de med umage søger at minimere deres omkostninger, bl.a. ved forskellige samarbejder.

Efter forespørgsel i de 6 største hjemmestyreejede aktieselskaber, har tilbagemeldingerne været enslydende. Selvfølgelig samarbejder de, hvor hvert enkelt selskab finder det praktisk og hensigtsmæssigt. Internt i selskaberne gælder det hovedsageligt inden for områderne: personale, kantine, edb, reception, kontorer og lager.

Eksternt er situationen lidt anderledes. For det første er det en forudsætning, at der overhovedet er nogle eksterne partnere at samarbejde med. For det andet er det en væsentlig forudsætning ved et samarbejde, at der skabes en værdiforøgelse i begge selskaber ved et samarbejde. Med andre ord jo mere sporadisk berøringsfladerne er imellem selskaberne, jo mindre er mulighederne for at pege på væsentlige områder, hvor et tættere samarbejde kan tilføre begge selskaber en gevinst.

Alle tilbagemeldinger fra selskaberne fremhæver, at man er meget opmærksomme på eventuelle rationaliseringsmuligheder både internt i selskaberne og med eksterne partnere, og at man hele tiden prøver at søge forskellige omkostningsminimeringer.

Landsstyret har derfor tillid til at bestyrelserne og deres ledelse i de hjemmestyreejede aktieselskaber driver selskaberne mest muligt rationelt, og at de samarbejder, hvor og når det er økonomisk hensigtsmæssigt for begge parter. Tak.

Og så er det partiernes og Kandidatforbundets ordfører, først er det Mikael Petersen, værsgo.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

I Siumut har vi god forståelse for formålet med Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag. Vi har tidligere fremsat klare forslag om nærmere samarbejde mellem de hjemmestyreejede aktieselskaber.

Vi er enige med Landsstyrets klare svar om, at de hjemmestyreejede aktieselskaber, nemlig Royal Greenland, KNI, TeleGreenland, A/S INI og de efterfølgende selskaber skal ledes på en forsvarlig møde, såvel administrativt, som økonomisk.

Vi skal også nævne, at Landsstyret helt klart udtaler, at bestyrelserne og direktionerne i aktieselskaberne er forpligtet til at tage hensyn til mange samfundsmæssige forhold, uden alene at fokusere på selskabers økonomiske forhold, blandt andet følgende:

Og disse ting er så for det første, handelsmæssige forhold, ledelsesmæssige forhold, serviceringen af befolkningen, produkudviklingsforhold og endelig forhold omkring licitering af arbejdsopgaver og videreudvikling af medarbejderne. Aktieselskaberne har forskellige formål, og derfor forfølger de forskellige mål - også.

Af svarnotatet fremgår også, at aktieselskaberne samarbejder, hvor det er praktisk muligt, ikke mindst når det gælder besparelsesmuligheder, og når det gælder fælles initiativer vedrørende medarbejdere når dette er muligt.

I år 2000 er det 10 år siden, at vores lands største arbejdsplads Royal Greenland blev omdannet til et aktieselskab, og det er 7 år siden, at KNI blev omdannet til et aktieselskab. Fra Siumut mener vi, at man på baggrund af de 10 års erfaringer med offentligtejede aktieselskaber har oparbejdet grundlag for et meget nærmere samarbejde mellem aktieselskaberne.

Ikke mindst m.h.t. administrativt servicering af befolkningen, samt eksport og produktudvikling.

I Siumut er vi klar over, at forholdene ikke altid harmonere med de reelle forhold, og Landsstyrets, Landstingets og kommunernes intentioner. Blandt andet som følge af, at selskabernes håndtering af operationerne, ikke altid harmonere med de politiske intentioner.

Man kan ikke komme ud af dette problem i et hug. Der er behov for løbende initiativer.

Efter disse bemærkninger, skal vi fra Siumut indstille følgende til Landsstyret.

Landsstyret sørger for, at man finder ud af, hvor de forskellige selskaber kan virke sammen med henblik på den bedst mulige servicering af befolkningen. Man skal naturligvis i denne forbindelse respektere selskabernes selvstændighed, og at de virker i henhold til lovgivningen, det var det første.

Og så for det andet, når mulighederne for samarbejdsflader selskaberne imellem er optimeret, regner vi med, at Landsstyret kan fremkomme med en redegørelse for aktieselskabernes reelle indbyrdes samarbejdsmuligheder.

Og for det tredje, fra Siumut har vi tidligere fremsat forslag om etablering af fælles kontorer i bygderne, hvor de fra stedet opererende selskaber, kan servicere deres kunder. Spørgsmålet er tidligere blevet drøftet under en Bygdekonference, hvor man sluttede op om tanken, og derfor vil vi opfordre Landsstyret om at forstærke indsatsen for etablering af aktivitetshuse i bygderne, således at der sker i tæt samarbejde med kommunerne.

Afslutningsvis vil vi takke alle de mennesker, der arbejder hård og ihærdigt, for at udvikle selskaberne, som jo er forholdsvist nyt i Grønland, og der stilles store krav til selskaberne i en verden i stærk udvikling, men vi skal ikke glemme, at selv aktieselskaberne arbejder for landets befolkning.

Med disse bemærkninger, skal vi anbefale, at man medtager vores synspunkter i det videre arbejde i Landsstyret.

Vi siger tak til Mikael og så er det Anders Nilsson, Atassut.

Anders Nilsson, ordfører, Atassut.

Skandaler som MS DISCO og PUISI A/S, der vist de var handlingen i en roman, vil blive afvist som vildt urimelige og helt ude af trit med virkeligheden. Sådanne skandaler får os til at overse, at der rent faktisk foregår mange fornuftige ting i erhvervslivet, også den del af erhvervslivet, der afvikles i de hjemmestyreejede selskaber.

På de områder, hvor det er muligt, at arbejde sammen etableres der også samarbejde. Det gælder f.eks. KNI Pilersuisoq, PostGreenland og TeleGreenland, der på flere områder koordinere deres aktiviteter i bygderne. Der er dels taler om et historisk betinget bygningsfællesskab, men der udvikles også nye måder, at samarbejde på.

Det er også kendt, at f.eks. TeleGreenland har udtrykt interesse, for bygnings- og kontorfællesskab med de enkelte bygdebestyrelser. Det er således Atassuts indtryk, at det samarbejde, der her efterlyses, det er allerede i gang, eller er under udbygning på de områder, hvor det er praktisk muligt og økonomisk fornuft.

Det kan virke lidt besynderligt, ikke mindst på denne vintersamling, hvor vi absolut og det meste af tiden bevæger os på de små problemers afdeling, at vi ikke engang imellem hæver niveauet og tager fat på de store problemer. Under dette dagsordenspunkt ville det være relevant, at pege på en række velkendte problemer i de hjemmestyreejede selskaber, og de nettostyrede virksomheder, der afventer en politisk løsning.

F.eks. der snakkes nu åbent om, at privatisere KNI Pissifik, er det så ikke på tide, at vi med et hug adskiller KNI Pissifik, der siges at køre fornuftigt fra KNI Pilersuisoq, der ved krydssubsidiering og servicekontrakt støttes med 80-90 mio. kr. om året. På samme måde som vi skilte NUKA A/S ud fra Royal Greenland.

Et andet eksempel, som vi har været inde på i dag. Fra Landskassen støtter vi den interne trafik med mere end 200 mio. kr, og så er de kontante billetpriser ikke engang sat ned i et omfang, så nogle har lagt mærke til det. En fornuftig omlægning af trafiksystemet og det kan ikke gå hurtigt nok, vil spare det offentlige for to-cifrede millionbeløb i tilskud.

Et tredje eksempel, Nukissiorfiit har et påtrængende behov for udskiftning og renovering af deres mange elværker, bygninger og andre anlæg. Er det ikke på tide, at vi tager fat på en løsning af Nukissiorfiit problemer ?

Skal vi omdanne Nukissiorfiit til en aktieselskab som TeleGreenland og håbe på en tilsvarende succes, eller hvordan skal vi ellers sikre et sammenhæng mellem udgifter og drift og anlæg inden for Nukissiorfiit.

Set i dette lys er det kun småpenge at hente i et tættere samarbejde mellem de forskellige hjemmestyreejede virksomheder, og som nævnt af Landsstyreformanden i sit svarnotat, så er det et arbejde, som løbende pågår mellem de forskellige selskaber.

Fra Atassut forventer vi ikke, at debatten i dag, vil komme til at handle om de store problemer. Vi har fra Atassut nu fremhæver 3 eksempler på problemer, der afventer en politisk stillingtagen. Men det skal ske efter et grundigt forarbejde. Men vi kunne måske her fra talerstolen opfordre Landsstyret til at løfte sløret for, hvornår disse problemer kan bringes til debat her i salen, på den kommende forårssamling, til efteråret eller måske først til næste år eller næste år igen. Tak.

Og så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, værsgo.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det er Inuit Ataqatigiits klare opfattelse, at det vil være en selvfølge, at der som der er samarbejdsområder i hjemmestyreejede aktieselskaber med fordel kan samarbejde om, så skal og bør de samarbejde, alt andet vil være, at som smide penge ud af vinduet, det ved forhåbentligt alle her i salen.

At Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard med sigte til de hjemmestyreejede aktieselskaber på kysten igennem sit dagsordensforslag, tager dette spørgsmål op, er derfor kærkommen, og er nok også nødvendigt.

At spørgsmålet tages op på nuværende tidspunkt er jo helt naturligt, nu da Hjemmestyrets aktieselskaber også står for at gennemføre en stribe generalforsamlinger i den kommende tid, og hvor det vil være på sin plads, med et vink med en vognstang om et samarbejde disse selskaber imellem, når der er reel mulighed herfor.

Vi skal huske, at disse selskaber fortsat er i samfundseje, og at en del af dem fortsat får bevilling til drift- og anlæg og af Landstingets finanslove.

Landsstyreformanden anfører i sit svar, at disse selskaber i henhold til aktieselskabsloven i forvejen er forpligtigede til en sund og forsvarlig økonomistyring, samt at hovedansvaret herfor, som udgangspunkt påhviler de enkelte selskabers bestyrelser, en selvfølgelig ting.

Da dette omdrejningspunkt i Landsstyreformandens forsvar til forslagsstilleren også deles af os, vil Inuit Ataqatigiit tiltros herfor, ikke undlade, at bemærke, at det for os forekommer nødvendigt, at de offentlige selskaber, fortsat bør bestræbe sig på et nærmere samarbejde, m.h.p. omkostningsreduktioner.

Dette er nødvendigt, specielt for såvidt angår selskabernes forskellige afdelinger i bygder og yderdistrikter. Nogle eksempler vil belyse dette. M.h.p. at leve den nødvendige strøm til bygningsproduktionsfryseanlæg, bliver en af bygderne en længe ventet opgradering og udvidelse af elværket, og dermed opstart udskudt, da det viser sig, at kapaciteten hverken passer til det ene eller andet, og det finder man først ud af efterfølgende.

En anden bygd får produktionsanlægget godt nok en ismaskine, som dog alligevel viser sig uanvendelig, da det ved opstarten, ligeledes viser sig, at bygdens elværk, ikke kan levere den nødvendige strøm. Og dermed viser det sig igen efterfølgende, at dette anlæg, hverken bliver til gavn for fiskerne eller for produktionsanlægget.

Alene disse få eksempler vil naturligvis have været undgået, såfremt selskaberne og øvrige offentlige virksomheder tide kunne have samarbejdet nået mere, end det er tilfældet i dag. I stedet ærgres man over en forkert og uhensigtsmæssigt omgang med offentlige midler, hvor ikke mindst bygdens befolkning bliver sorteper, hvilket ikke skulle være nødvendigt. Derfor er også svært, at prøve at argumentere imod nødvendigheden af, at vi tilstadighed bør appellere til selskaberne om en bedre planlægning, koordinering og samarbejde.

Dette er også det budskab som Inuit Ataqatigiit anmoder Landsstyret om, at være mere opmærksomme på, nu når der, som nævnt også bliver en passende lejlighed hertil, ved de kommende generalforsamlinger i forskellige aktieselskaber.

Set især med bygdebefolkningens øjne, er det jo helt oplagt, at selskaberne bør samarbejde, noget mere end det er tilfældet i dag, også hvad angår lokaler og på andre områder.

Det er imidlertid ikke nok, at udelukkende at fokusere på denne nødvendighed selskaberne imellem, eller hvad angår andre offentlige virksomheder, så som Nukissiorfiit, at samarbejde tilstadighed bør forstærkes, relaterer sig i lige høj grad til bruger siden, d.v.s. de daglige bruger af selskabernes forskellige ydelser.

Det vil Inuit Ataqatigiit også gerne minde om, for det er lige så vigtigt, at f.eks. NUKA A/S har et nært samarbejde med fiskerne og fangerne, at INI A/S ligeså har et samarbejde med lejerne og de enkelte BSU.-husejere, Royal Greenland A/S med såvel fiskere som de enkelte kommunalbestyrelser m.v.

Og med disse afsluttende bakker Inuit Ataqatigiit op om forslagsstillerens intentioner, og tager samtidig Landsstyrets svarnotat hertil til efterretning. Tak.

Og så er det Mogens Kleist på vegne af Kandidatforbundet.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Til det af forespørgeren Maliinannguaq Markussen Mølgaard efterlyste vil vi fra Kandidatforbundet afgive følgende bemærkninger.

De store virksomheder drevet af Hjemmestyret som aktieselskaber, kan man nemt forestille sig, men arbejdspladser der er drevet under aktieselskabsformen, kan vi ikke fra Landstinget ikke komme nærmere ind i, da de er drevet som aktieselskaber, også selvom samfundet er ejere af disse selskaber.

Vi ved ganske vist, at de store virksomheder årligt får tilskud fra Landskassen på mange millioner kroner, men uanset dette, har de alle en selvstændig driftsform. Men m.h.t. til deres mulighed for at kunne samarbejde indbyrdes må vi sige, at Hjemmestyret som den største aktieandelshavere i disse, må drive disse til samfundets eget bedste.

Et af de af Maliinannguaq Markussen Mølgaard nævnte forhold er, om selskaberne kan organiseres på den måde, at de kan samarbejde i byer og bygderne, og dette vil vi fra Kandidatforbundet støtte, da vi mener, at de forskellige arbejdspladser, som vi årligt bevilger tilskud til, på mange millioner kroner, bør kunne samfundet og borgerne den bedste servicering som muligt.

Det er jo forbavsende at aktieselskabsarbejdspladserne i mindre byer og i bygderne, på visse områder ikke vil kunne organiseres på den måde, at de kan samarbejde indbyrdes, og opnå besparelser, uanset at de kan være placeret indbyrdes langt fra hinanden.

Hvad er det Landsstyreformanden er bange for m.h.t. det anført foran i forhold til aktieselskaberne. Det er selvsagt ganske vist begrænsninger m.h.t. samarbejdsmulighederne i forhold til handlen med udlandet og såfremt disse ønsker, at samarbejde, med hinanden i større omfang, bør de kunne søge, at etablere dette samarbejde igennem deres repræsentationer. Da vi er vidende om, at disse selskabers repræsentationer plejer at have forskellige bestyrelsesposter.

Hvis vi skal tænke på bygderne må vi sige, at de hjemmestyreejede selskaber og som selv har svært at klare sig økonomisk, må tilbydes bygdeborgerne, såfremt disse kan klare driften af disse, ved at danne f.eks. andelsselskaber, da disse arbejdspladser, jo koster penge, og jo også har stor indflydelse i bygdernes økonomiske forhold.


Landsstyreformanden oplyser, at de arbejdspladser der drives under aktieselskabsformen, og har bestyrelser, er selvstændige drevne selskaber med bestyrelserne, som deres øverste instans.

Men det er jo også rigt, og må indrømmes overfor sig selv, at Landsstyret har stor indflydelse i aktieselskaberne, da man under konstitutionen i forbindelse med landsstyrekoalitioner, m.h.t. bestyrelsesposterne handles partierne imellem, om bestyrelsesformand. Denne handlemåde viser blot, at de ligeledes er ligeglade med, om de udpegede er de rigtige og kompetente personer.

Vi kan forestille os, at arbejdspladser under aktieselskabsformen, der går konkurs, ikke længere er noget særsyn i de senere år, og i forbindelse hermed sige, at den omfattende leg med samfundets penge, må skyldes ikke kyndige nok bestyrelsesformænds leg med disse midler, og ikke tilstrækkelige kyndig planlægning i selskaberne, men i de fleste tilfælde, bliver disse bestyrelser ikke tilkendt skylden for det passerede.

Da vi fra Kandidatforbundet stadigvæk holder fast på det forhold, som vi fremsatte som dagsordensforslag til Landstingets efterårssamling om bestyrelsesposter, vil vi benytte lejligheden til igen, at minde Landsstyret om nødvendigheden af, at det er på tide, at man indføre en bestemmelser om bestyrelsesmedlemmernes ansvarsforhold, og vi agter, at stille samme forslag til Landstingets forårssamling igen.

Et klart eksempel herpå er PUISI A/S. Vi spørger hvem der er de ansvarlige i PUISI A/S, da man kan mærke, at de tidligere bestyrelsesmedlemmer begyndte at trække sig tilbage, mens tid var, og at dette fremgik klart ved udskiftelserne i bestyrelsesposterne.

Vi har svært ved, at acceptere, at mens Landsstyret manede til besparelsesinitiativer, åbnede de på den anden side kassen op for foretagne bestyrelsesdispositioner, man må nok spørge sig selv om det virkelig løber op imod den 1 mia. kr., som i løbet af de sidste 20 år er blevet fejldisponeret og dermed må siges, at være misbrugt.

Landsstyreformanden anfører, at der må være åbent for bestyrelsesmedlemmernes forenklingsmulighed i hjemmestyreselskaberne i forbindelse hermed, vil vi udtrykke håb om, at bestyrelserne vil kunne samarbejde af forbedringer i sådanne initiativer, og ikke mindst også kan samarbejde om e økonomiske planlægninger.

Med disse bemærkninger vil vi tage Landsstyreformandens forelæggelse til efterretning i håb om, at i større omfang, vil kunne drage nytte af aktieselskabsbestyrelsernes samarbejdsmuligheder, også m.h.t. arbejdet for og serviceringen af befolkningen.

M.h.t. af Maliinannguaq Markussen Mølgaards efterlyste, vil vi anføre, at vi er rede til at samarbejde om initiativer m.h.p. forbedringer inden for området.

Så er det Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt, værsgo.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Til partiernes og Kandidatforbundet s bemærker, dem takker jeg for, fordi de kommer med en klar melding.

Det man fra Siumuts side var inde på, der er det rigtigt, at selskaberne kører forretningsmæssigt, men på den anden side, skal de selvfølgelig også servicere befolkningen, hvilket man også skal huske på.

Men m.h.t. de selskaber vi har her, de er jo befolkningens og her tænker jeg også på produktionsstederne.

Og i Siumut var man også inde på, at man skal samarbejde med kommunerne, at man i samarbejde med kommunerne og Landstinget kan samarbejde i bygderne og det er også det Maliinannguaq Markussen Mølgaard har påpeget i sit forslag.

Og jeg skal også nævne, at vi i forbindelse med etableringen af servicehusene i bygderne, der har vi planer om anlæggelse af sådanne i forskellige bygder, således at vi samarbejder om disse med bygdebestyrelserne.

Som Atassuts ordfører var inde på og andre, det er PUISI A/S, det skal jeg ikke kommentere, fordi det bliver noget, som vi særskilt skal behandle unde et andet punkt, og bortset fra DISCO og PUISI A/S, så er det korrekt, at der er flere selskaber som kører godt, og her tænker jeg på KNI Pittufik, KNI Pilersuisoq, TeleGreenland, PostGreenland og Royal Greenland må vi sige, at her lige før generalforsamlingen, så kører det godt nu, men i må sige, at der er noget positivt, som vi venter at høre.

Atassut var også inde på, at man i forbindelse med privatiseringen af selskaberne, der har Landsstyret vist sin vilje til det. Det er også korrekt, under generalforsamlingerne i 1998, så sagde man meget klart fra nogle af selskabernes side, f.eks fra KNI's bestyrelser, at man vil påbegynde, at forberede sig på til en eventuelt overtagelse af private, således at det bliver nøje vurderet af bestyrelserne og dette arbejde pågår, og efter de meldinger, som vi hidtil har fået, så er det korrekt at vi fra Landsstyrets side, at vi skal tage udgangspunkt i de vurderingerne som bestyrelserne har taget, og dem vil vi gerne høre, før vi giver dem videre til Landstinget.

Og de forslag som vi kommer ti l at modtage, og når vi så nøje har undersøgt dem, så bliver de så også fremført overfor Tinget, men det som vi har svært ved, at forestille os er, om vi skal lave nogle private uden for Grønland overtage selskaberne og det har vi svært ved at forestille os, men vi må stile efter, at selskaberne på et tidspunkt bliver privatiseret.

Jeg mener, at i det politiske arbejde man udfører, så er det ansvar vi har overfor samfundet, at samfundsmaskinerne kører, at vi har boliger, vi har skoler, og at nogle sørger for os, når vi bliver syge, og at vi har en infrastruktur, som vi ikke kan betale. Og det er sådanne ting, som vi skal opfylde overfor samfundet. Men det, at man så kan handle med hinanden og hvad folk skal gå i tøj af, det er noget man selv handler med, og det skal folk også selv klare.

Og når Atassut spørger, om det er til efteråret eller om det først bliver til næste år, men jeg regner med, at der sker noget her til foråret, og vi kan heller ikke regne med, at samtlige selskaber med et hug bliver privatiseret, men det vil ske ud fra en grundig planlægning, og ske gradvist, og jeg regner med, at vi vil høre noget nærmere om KNI, i løbet af foråret.

Og jeg er også enig med det, der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiits side, nemlig den melding der siger at det offentlige, som bliver ejet af det offentlige, og så de eksempler, der blev nævnt der, der er desværre sket nogle ting af lignende art, hvor der har været dårlig planlægning i nogle forskellige bygder, hvorefter der så er opstået nogle fejl

Og der er noget sammenfaldende mellem Siumuts og Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, hvor man også gennem gensidigt orientering kan opnå de bedste resultater også m.h.t. udviklingen af bygderne.

Og til Kandidatforbundet skal jeg endnu engang sige, at vi kommer til at drøfte PUISI særskilt her i salen , og vil kommentere det til den tid, men jeg er enig med Kandidatforbundet i, at man er nogle gange er usikker på, m.h.t. hvor stort et ansvar man kan tillægge bestyrelsesmedlemmer, der er, og hvor stort et ansvar man kan tilskrive disse bestyrelser, og der er det korrekt, at vi skal have et nærmere defineret ansvarsforhold, og det er så også den lignende forklaring, som også vil komme i forbindelse med PUISI-sagen.

Og med disse bemærkninger, vil jeg også gerne sige tak til de bemærkninger til Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag.

Og så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, værsgo.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg siger tak til Landsstyreformandens besvarelse, og til partiernes bemærkninger også. Jeg bemærker også, at der er stor forståelse for forslaget, hvor man blandt andet også støtter det, og jeg er også glad for, at Landsstyret i deres besvarelse siger, at man samarbejder omkring kantineforhold, reception, kantiner og lager, og det er dejligt at høre om det, og så vil jeg godt høre nærmere om, hvor konkret det er, der sker sådanne samarbejder, således at man kan give erfaringerne videre til andre byer.

I den forbindelse så er jeg godt klar over, at aktieselskaberne selv, selvfølgelig har nogle regler, som de skal holde for sig selv, p.g.a. den konkurrence de arbejder under. Men i bygderne og i byerne, der er det jo meget lidt konkurrence der er, der er jo kun Nukissiorfiit og NUKA A/S, som findes i bygderne, og man kunne nævne en masse andre ting, og derfor er det svært, at forestille sig, at man på den måde kan skade deres konkurrenceforhold i den forbindelse, men jeg er glad for, at samtlige partier og Kandidatforbundet støtter essensen i mit forslag, således at man på den måde, eventuelt kan etablere samme huse til benyttelse af flere instanser.

Og jeg er også vidnende om, at der er sket huslejeforhøjelser, og omkostningerne bliver jo heller ikke mindre, og i den forbindelse, så er der jo også, store selskaber, som har store administrationsbygninger, de må jo også have et ansvar for, at finde besparelser internt.

Til Atassuts ordfører, der var jeg skuffet, hvor man ligesom nedgøre mit forslag, når det alligevel måske kun koster et mindre beløb, men eksemplerne viser jo, hvor meget koster et bygdeelværk, og der er mange bygder, der ønsker, at få fryseanlæg, således at deres produktion bliver effektiviseret, og de venter blot på, at få deres frysehuse, og såfremt de skal udvikle erhverv, så har de også brug for elværker eller frysehuse. Men såfremt der opstår sådanne fejl, som vi har set eksempler på, så betyder det jo blot, at man smider penge ud af vinduet, og det har vi ikke råd til, og derfor kan vi ikke sige, at det blot vil betyde, et mindre beløb ved at de ikke samarbejder.

Og til Siumuts ordfører, det er jeg meget enig i, og jeg er også glad for, hvor man også venter på, at Landsstyret kan udarbejde nogle retningslinier for hvordan man kan samarbejde i henhold til lovgivningen.

Jeg siger tak til jeres støtte.

Og så er det Siumuts ordfører, Mikael Petersen.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Til de andre partiers indlæg, så skal jeg indledningsvis udtale, at jeg er meget glad for IA's ordførens bemærkninger, som vi også er meget enige i fra Siumut, som også Landsstyreformanden var inde på i sin replik.

De hjemmestyreejede aktieselskaber er ved, at komme i gang med deres generalforsamlinger, så synes jeg, at man også dertil skal give den besked videre, at man fra Landstingets side, anmoder dem om, at finde ud af, hvor de forskellige selskaber kan samarbejde, og jeg er glad for at Landsstyreformanden tager dette til sig.

Vedrørende Atassuts ordførens indlæg, så er det et væsentligt indlæg, og som efter min opfattelse også er lidt ved siden af Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag, men der er en hel del rigtigt i det, Atassuts ordføren nævnte, blandt andet de problemer, der er i de enkelte selskaber. Dertil skal vi fra vores side udtale, at sådanne problemer selvfølgelig også skal løses, og problemer inden for Royal Greenland, inden for NUKA, inden for KNI, inden for Nukissiorfiit selvom det ikke er et selskab, og i andre selskaber og eventuelle problemer der i, så er det rigtigt, at disse selvfølgelig skal løses i samarbejde med de enkelte selskaber.

Men alle de nævnte har et lovgrundlag, hvorfor Landsstyreformanden i sine svarbemærkninger om de enkelte selskabers ansvar, så er jeg meget glad for, at hvis Landsstyret kan fremlægge noget overfor Landstinget, for såvidt angår privatiseringsplaner m.m.

De enkelte selskaber har selvfølgelig et problem i forbindelse med deres servicering af befolkningen. Vi kan selvfølgelig drøfte de enkelte problemer til hudløshed, men forslaget ligger op til et tæt samarbejde mellem de enkelte selskaber, således at man også løse problemer i fællesskab de enkelte selskaber imellem, hvorfor jeg er meget enig i selve baggrunden for forslaget.

Lad os give selskaberne mulighed for, at samarbejde om, at løse fælles problemer, hvorfor jeg også er glad for, at IA støtter os i vores forslag, om at man opsummere samarbejdsplanerne selskaberne imellem. Vi forstår også, at Landsstyreformanden nævnte, at han ville tage initiativ dertil.

For så vidt angår bemærkningerne fra Kandidatforbundet og som bliver gentaget gang på gang, vedrørende selskabsbestyrelserne, så vil jeg ikke undlade, at komme med nogle bemærkninger dertil.

Man gentager atter engang ,at Landsstyret indsætter kammerater og lignende i bestyrelserne og gode venner. Vi ved, at .... politiske krav m.m. Jeg synes, at vi fra Siumuts side har grundlag for at præcisere, fordi vi også bliver udpeget i forbindelse med besættelse af bestyrelsesposter, så kender vi ikke til, at de er indsat bestyrelsesmedlemmer - bare fordi de er gode venner eller ej.

Landsstyret har klart udtalt, at bestyrelsesmedlemmer bliver udpeget på baggrund af deres evner, og ikke mindst deres evne til at fuldføre Landsstyrets politikker og målsætninger. Samfundets målsætninger og selskabernes målsætninger skal selvfølgelig også søges opnået gennem selskaberne.

Krav om privatiseringer berører jo også samfundet som helhed. Vi har alle et ansvar, hvorfor det er helt på sin plads, at folk, der kender forholdene lokalt også sidder i bestyrelserne, således at det ikke kun er fagfolk og eksperter, der sidder i selskabernes bestyrelser. Der er ikke noget til hinder for, at lægmænd også kan være bestyrelsesmedlemmer. Vi kan falde i et hul, hvis det kun er fagfolk, der kun sidder i bestyrelserne, om ikke kender de lokale forhold til bunds.

Vi bør komme i forståelse og ikke være imod, at der skal være plads til alle, også i selskabernes bestyrelser.

Vedrørende de enkelte problemer, som der blev berørt fra Atassut og Kandidatforbundet, så vedrører det ikke selv problemet, men det vil også blive taget op på et senere tidspunkt, f.eks. problemerne omkring PUISI, det vil blive taget op, som et selvstændigt punkt, hvorfor jeg ikke vil komme dem yderligere, men vil vente med bemærkninger til den tid kommer.

Med disse bemærkninger, siger vi tak for, at vi såvidt angår vores forslag, at Landstinget har givet tilslutning der til.

Så er det Daniel Skifte ud over Atassuts ordfører.

Daniel Skifte, Atassut.

Tak. Jeg skal lige understrege, idet forslagsstilleren var skuffet over vores ordførerindlæg, og den sidste taler skal ikke få det til at lyde som om, at vi mener noget andet, og her skal jeg lige understrege, at vi ikke snakker om PUISI A/S, det blev blot nævnt, som et eksempel.

Men det vi kom ind på var, og dem vi også roste TeleGreenland, PostGreenland, TeleGtreenland, fordi det samarbejde fungerer som det gør, og som Landsstyreformanden også selv nævnte det i sit forslag, det er noget som løbende bliver vurderet, og det er jo også en ros, som vi også har taget op.

Atassut har rost forholdene, fordi Atassut er tilfreds med de ting, man er tilfreds med, hvor man også tilsidst kom ind på det, at Landsstyret også kommer ind på det, og der er også 3 eksempler vi også har nævnt, hvor man skal løse problemerne, og det kan KNI, måske trafik, hvor vi også tilsidst støtter forslagsstilleren i, om vi skulle omdanne Nukissiorfiit, som nu ikke er et aktieselskab, og inden skal få det til at lyde som om, at vi mener noget andet, en af de ting, som vi er glade for, som vi allerede har nævnt her tidligere i eftermiddag.

Hvad sagde vi under drøftelsen af trafikken, og der blev det os også lovet, at vi skulle drøfte det nærmere igen til efteråret, og man skal ikke prøve på, at vende vores ros til en kritik. Tak.

Der er ikke flere, der har bedt .. , og Landsstyreformanden bruger nu sin mulighed, for at få et ord indført.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Tusind tak. Og jeg skal blot lige komme ind på, som Siumuts ordfører også var inde på, og når vi nu snakker om besættelse af bestyrelsesposter, og ikke kun udfra den debat, som har været i efteråret, men hvad angår de personer, som man kan komme ind på, og fra Statsministerens meddelelse, så kan vi nævne, at de man vælger, er økonomiske kyndige, det er man oppe på 3/4, for 4 år siden, så var det kun halvdelen, som var økonomisk kyndige.

Og i den forbindelse, skal jeg nævne, at man i forbindelse med udpegningen af bestyrelsesmedlemmer, og når vi skal finde nogle som er hjemmehørende i Grønland, det kan være politikere eller forhenværende politikere, som har evnerne til det, så er det svært at komme uden om det, uanset at de er politikere eller ej.

Men der ser man på, at de er egnede til at varetage denne opgave, hvorfor vi står fast på denne fremgangsmåde.

Og med disse bemærkninger vil jeg endnu engang sige tak til de bemærkninger, der er kommet her fra talerstolen. Tak.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Og tak. Og dermed er punkt 34, forespørgselsdebatten færdigbehandlet her.