GENOPSLAG: Inatsisartut søger en sekretær til Formanden snarest muligt


Grønlands Parlament Inatsisartut søger en handlekraftig sekretær til parlamentsformanden.

 

Der søges en person med vilje og lyst til at arbejde i et spændende og meget afvekslende miljø. Som udgangspunkt søges der i bred forstand ansøgere med en akademisk uddannelse og gerne med en administrativ erfaring fra det offentlige.

 

Dine arbejdsopgaver:

  • Bistand med tilrettelæggelse og afviklingen af formandens opgaver under samlingerne
  • Varetage kalenderfunktionen for formanden med aftaler både internt og eksternt
  • Tilrettelæggelse og deltagelse i parlamentsformandens møder og rejser
  • Bistå med at svare på mundtlige og skriftlige henvendelser
  • Bistand med tilrettelæggelse og afvikling af møder i Formandskabet
  • Forberedelser af uddeling af fortjenstmedaljer
  • Forberedelser af formandens repræsentative opgaver
  • Delegationssekretær for Vest Nordisk Råds delegation

 

Formanden for Inatsisartut er delegationsformand for Vestnordisk Råds delegation, der består af 6 medlemmer af Inatsisartut, hvorfor stillingen også indeholder opgaver omkring betjeningen af delegationen.

 

Der må påregnes en del rejseaktiviteter samt tilhørende forberedelse af repræsentative opgaver til formanden for Inatsisartut herunder til betjeningen af Vestnordisk råd.

 

Om dig:

Der er med stillingen forbundet en bred kontakt med mange mennesker og som sekretær for formanden vil der blive lagt vægt på, at du:

  • Har en relevant kandidatuddannelse
  • Er fagligt velfunderet og interesseret i at arbejde tæt på de parlamentariske opgaver
  • Har gode formidlingsevner - både mundtligt og skriftligt
  • Har viljen til selvstændigt at strukturere dine opgaver og hverdag,
  • Er udadvendt
  • Har lyst til at indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med dine kolleger i bureauet
  • Trives med, at hverdagen kan være travl, og at arbejdsdagene nogle gange kan være lange

  

Det forventes at stillingen besættes af en person der er proaktiv og som bidrager med høj professionalisme i sine opgaver. Du skal kunne lide – eller i det mindste kunne leve med – lange arbejdsdage - også i weekenderne. Som person er du imødekommende og udadvendt, robust og så besidder du en god portion tålmodighed. Kendskab til grønlandske forhold vil være en fordel. Det samme vil erfaring fra anden offentlig ansættelse.

Bemærk, at stillingerne er uforenelige med aktivt eller nyere politisk engagement.

 

Du skal samtidig være i stand til at samarbejde med alle afdelinger i bureauet for Inatsisartut. Det er derfor nødvendigt at du er i stand til at overskue både faglige og politiske problemstillinger. Det forventes at du har en relevant uddannelse og et indgående kendskab til vort land og vore samfundsforhold herunder det politiske system. Det vil være en væsentlig fordel at du har kompetencer inden for fremmedsprog særligt engelsk.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Der er 40 timers arbejdsuge. Løn og ansættelsesforhold vil være efter overenskomst mellem bureau for Inatsisartut og den relevante faglige organisation med tilhørende ministersekretærtillæg. Der kan anvises bolig til stillingen, for hvilken der betales efter gældende regler. Der må dog på grund af boligsituationen i Nuuk påregnes en periode med indkvartering i vakantbolig, inden der kan anvises varig bolig. Der gives ret til tiltrædelsesrejse og bohaveflytning i henhold til gældende overenskomst.

 

Yderligere information

Seneste ansøgningsfrist er fredag den 7. august 2020 og ansøgning sendes til email inatsisartut@inatsisartut.gl

 

For yderligere information om stillingen kan kontaktes Generalsekretær Ellen Kolby Chemnitz på tlf +299 48 43 03 og email ekc@ina.gl eller sekretariatschef Elly Hauge Pedersen på tlf +299 55 33 53 og email ehp@ina.gl.