Om Nordisk Råd


Aftale

Nordisk Råd blev oprettet i 1952 som et samarbejdsorgan mellem de folkevalgte forsamlinger (parlamenter) og regeringer i Danmark, Sverige, Norge, Island (Helsingfors-aftalen). Finland indtrådte i 1955 i Nordisk Råd. Helsingfors-aftalen er siden hen undergivet ændringer. De selvstyrende lande Grønland, Færøerne og Åland indgår i henholdsvis Danmarks Riges og Finlands Delegationer, men optræder i øvrigt i eget navn og med egne valgte medlemmer.

 

Struktur

Nordisk Råd omfatter en plenarforsamling, et præsidium og udvalg. Der er i alt 87 medlemmer af Nordisk Råd. Nordisk Råd har vedtaget en forretningsorden. Denne blev sidst revideret under Nordisk Råds 53. session den 30. oktober 2001. Plenarforsamlingen består af en delegation fra hvert af de 5 medlemslande. Der afholdes en årlig Session i Nordisk Råd. Denne session afholdes om efteråret - sædvanligvis i slutningen af oktober måned. Der kan indkaldes til ekstra sessioner.

Danmarks Riges Delegation består af 20 parlamentarikere, heraf 16 folketingsmedlemmer samt 2 medlemmer af det færøske Lagting og 2 medlemmer af Inatsisartut. Finlands nationale delegation består ligeledes af 20 folkevalgte. De 18 af disse er valgt blandt medlemmer af den finske Rigsdag. De resterende 2 pladser er tildelt 2 medlemmer af Ålands Landsting. Islands nationale delegation består af 7 valgte medlemmer af Altinget. Norges nationale delegation har 20 pladser i Nordiske Råd. Medlemmerne vælges blandt Stortingets medlemmer. Sveriges nationale delegation består af 20 medlemmer blandt rigsdagens folkevalgte.

 

Præsidiet udgør Formandskabet i Nordisk Råd og ledes af Rådets Præsident og indtil 12 andre valgte medlemmer af rådet. Præsidiet har til opgave at tage hånd om rådets løbende opgaver såvel som at lede plenarforsamlingernes arbejde og varetage kontakten til nationale parlamenter og relevante internationale sammenslutninger og organisationer. Rådets sekretariat har kontorfællesskab med Nordisk Ministerråd.

 

Organer og udvalg

Rådets organer: I forbindelse med en ordinær session vælger plenarforsamlingen blandt de valgte medlemmer et Præsidium, en Kontrolkomité, en Valgkomité og øvrige Udvalg for det kommende kalenderår. Udvalg: Der er 5 udvalg med hver 13-15 folkevalgte medlemmer. Et Kultur- og Uddannelsesudvalg, et Medborger- og Forbrugerudvalg, et Miljø- og Naturressourceudvalg, et Velfærdsudvalg og et Erhvervsudvalg.

 

Medlemmer

De nordiske lande og deres selvstyrende områder: Island, Danmark, Sverige, Norge, Finland, Grønland, Færøerne og Åland.

 

Grønlandsk deltagelse

Danmark har afgivet 4 af sine 20 pladser i Den Danske Delegation med henblik på at sikre grønlandsk og færøsk deltagelse med 2 medlemmer og suppleanter hver. Inatsisartut udpeger årligt 2 af dets medlemmer samt 2 suppleanter til at varetage Grønlands repræsentation i Nordisk Råd. Det gennemføres supplerende udpegninger efter behov. Grønland deltager derved i Nordisk Råds plenarforsamlinger (sessioner) med fuld stemmeret og i det løbende udvalgsarbejde samt det partipolitiske samarbejde.

 

Adresser

Nordisk Råd, Grønlands Delegation

Bureau for Inatsisartut

Postboks 1060

3900 Nuuk

Tlf: +299 34 50 00

Fax: +299 32 46 06

Mail: inatsisartut@inatsisartut.gl

 

Nordisk Råd

Ved Stranden 18

DK-1061 København K

Tlf: (+45) 33 96 04 00

Fax: (+45) 33 11 18 70

Mail: nordisk-rad@norden.org

 

www.norden.org