Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 61-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

10. mødedag, tirsdag den 15. maj 2001

 

Punkt 61.

Forespørgsel vedrørende indhandlingsanlæg i Grønland.

 

Jakob Sivertsen, forespørger, Atassut.

 

Forslagsstilleren læser sin forespørgsel om, som alle er omdelt.

Vi ved allesammen, at indtjeningsmulighederne i Nordgrønland og Østgrønland er meget begrænsede. Vi ved også at man ikke mindst i yderdistrikterne ikke kan oppebære en fast indtægtsgrundlag ved salg af sælskind, da livsgrundlaget disse steder er baseret på sælskind, og en meget let påvirkelig natur.

Og for at lette på disse forhold har man i de nordgrønlandske bygder etableret produktions- og indhandlingsanlæg, således at der skabes mulighed for, at erhvervsfangere kan oppebære biindtægter ved fiskeri, især efter hellefisk, som har forbedre fangernes anstrengende indtjeningsmuligheder markant til gavn for deres økonomi.

Endvidere har man brugt mange midler til at ombygge slagteriet i Kuumiut, den tørste bygd i Østgrønland til en fabrik til stor gavn for fiskerne og fangerne. Baggrunden for, at man har brugt mange midler til ombygning af slagteriet i Kuumiut har været, at man har planer om, at fabrikken skulle anvendes som indhandlingsanlæg for hele Ammassalik kommune, men p.g.a. manglende muligheder for transport af fangsten fra de øvrige bygder kan bygderne ikke indhandle til fabrikken, der således alene bliver brugt af bygdens egne beboere.

For at kunne udnytte den store forekomst af hellefisk der er omkring Sermiligaaq har der været afsat midler til etablering af et indhandlingsanlæg i Sermiligaaq m.h.p. at forsyne fabrikken i Kuumiut med hellefisk, men desværre blev det vurderet som uegnet straks det stor færdigt, og henstår i dag uden at blive benyttet.

Til trods for at fisken befinder sig i umiddelbar nærhed af bygden, og blot venter på at blive fanget og udnyttet kommercielt tager fangerne blot ud og fanger hellefisk til husbehov, så nemme er de at fange alt i mens man blot kan kikke på det lille indhandlingsanlæg uden at kunne udnytte det, hvilke er yderst frustrerende for bygdens beboere som gerne vil fiske, men ikke har et sted at indhandle.

Tiden er inde til en korrekt og veltilrettelagt registrering af baggrunden for, hvorfor det er nødvendigt, at lukke eksisterende produktions- og indhandlingsanlæg. Og såfremt det produktionsmæssige problemer har deres udspring i vandforsyningen, elforsyningen, forhold vedrørende lagerkapacitet, fryse- og indfrysningskapacitet m.m., så er tiden inde til at man foretager en planlægning ud fra de faktiske og realistiske forhold, hvor i man inkluderer de reelle og faktiske omkostninger.

Findes der ikke en løsning på de beskæftigelse- og produktionsmæssige forhold som nævnt overfor er der kun den offentlige kasse, d.v.s. socialen man i den nærmeste år kan sætte sin lid til, hvilke vi har erfaringer med fra de foregående år, hvor kommunernes sociale udgifter er steget markant når indhandlings- og produktionsanlæg lukker.

Og med disse bemærkninger overlader jeg hermed min forespørgsel til Landstingets velvillige behandling. Tak.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med et svarnotat, Simon Olsen.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen nævner i sit forslag til forespørgselsdebat, at der er behov for indtægter ved siden af fiskeriet i Nord- og Østgrønland ud over indtægter fra sælskind, og dette kan Landsstyret kun erklære sig enige i, og vil derfor fortsat arbejde for at der fortsat sker en positiv økonomisk udvikling af fiskeriet efter hellefisk og andre arter.

Men det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det i forbindelse med stiftelsen af NUKA A/S, og indgåelsen af Syd-Øst-kontrakten om driften af bygdeanlæg, så er det forudsat, at fiskeriet efter hellefisk i bl.a. Uummannaq og Upernavik kommune skulle varetages på et kommercielt grundlag.

NUKA A/S skulle således overtage de underskudsgivende byanlæg og bygdeanlæg udenfor de primære hellefiskedistrikter. Det er på denne baggrund ikke i de afsatte midler til servicekontrakten med NUKA A/S ikke afsat midler til inddrage driften af underskudsgivende anlæg i de primære hellefiskdistrikter.

Derfor vil en eventuel overtagelse af nye underskudsgivende landanlæg eksempelvis i Nordgrønland, så vil dette nødvendigvis kræve en forhøjelse af den afsatte bevilling til betaling for servicekontrakten.

Det skal også med, at et eventuelt landskassetilskud til driften af disse underskudsgivende anlæg vil forvride konkurrencen om råvarer i området.

Det er rigtigt, at Royal Greenland A/S af kommercielle hensyn har lukket produktionsanlæg i visse bygder i hellefiskeområderne. Dette skyldes bl.a. at der igennem en årrække har været kapacitetsproblemer i højsæsonen som har ført til lokale ønsker om indsættelse af indhandlingsskibe. Landsstyret har indsat indhandlingsskibe til afhjælpe disse kapacitetsproblemer i højsæsonen.

De lukkede bygdeanlæg er for de fleste vedkommende enten udlejet eller solgt til andre interessenter. Det gælder f.eks.. produktionsanlæggene i Illimanaq og Attu og Qeqertaq, ligesom produktionsanlæggene i Arsuk, Niaqornat og Illorsuit ikke endnu er på sin plads.For så vidt angår Upernavik Seafood A/S i bygderne i Upernavik Kujalleq og Kangersuatsiaq er der til dato ikke kommet ordning på.

Jakob Sivertsen nævner specifikt forholdene i Sermiligaaq, hvor indhandlinganlægget aldrig er kommet i brug. Jeg kan dertil oplyse, at jeg selv i 1999 har besigtiget anlæggene i Kuumiut og Sermiligaaq og har derfor fuld forståelse for Jakob Sivertsens forespørgsel.

Men imidlertid må jeg oplyse, at der er forhold på stedet som kun kan forbedres, såfremt der sker yderligere investeringer. I forespørgslen nævnes trafikale forhold altså infrastrukturelle forhold som bør og skal indgå i planlægningen, og at der skal foretages en planlægning ud fra de faktiske reelle forhold. Og dette kan Landsstyre kun være enig i. Der er i mange bygder utilstrækkelig el- og vandforsyning, hvis produktionsanlæggene skal indrettes således, at alle arter skal kunne indhandles til ethvert produktionsanlæg.

Derfor må der nødvendigvis foretages en afvejning mellem de arter der lokalt på hvert område kan fiskes og mængden af disse. Udnyttelsen af disse ressourcer skal også ses i forhold til den samlede samfundsmæssige investering dette vil kræve. Før der bygges nye eller renoveres produktionsanlæg, så nå producenten også gøre sig klart, hvilke form for produktion, der skal foregå i anlæggene.

Dertil kommer dimensioneringen af disse enkelte anlæg skal ske efter afvejning af produktionskapaciteten i forhold til den potentielle fangstmængde eller fiskerikapacitet i hele området. Der er som allerede nævnt i den tidligere debat f.eks. i Upernavik området en alt for stor produktionskapacitet i forhold til fiskerikapaciteten og den TAC der anbefales af biologerne.

M.h.t. en produktion baseret på levende ressourcer skal man være opmærksom på, at mængden af disse kan variere eller helt forsvinde. Det vil derfor ikke altid kunne betale sig, at investere i landanlæg før man har fået kendskab til om der er mulighed for, at ressourcen kan udnyttes over en længere periode. Det er derfor Landsstyrets holdning, at investeringer i fiskeproduktionsanlæg skal være begrundet i reelle behov og hvilke fiskearter der kan fiskes i området samt hvilke produkter der satses på.

Samtidig skal der ved tilrettelæggelsen tages hensyn til den eksisterende infrastruktur. Investering i infrastruktur skal sammenholdes med rentabiliteten i produktionen, og for så vidt angår de samfundspålagte opgaver, så må der også tages hensyn til samfundsmæssige forhold.

M.h.t. anlægget i Sermiligaaq, så kan Landsstyret oplyse, at der i samarbejde med NUKA A/S nu er fundet en løsning på problemet. NUKA A/S vil således snarest åbne for indhandling i Sermiligaaq, hvor indhandlingen vil blive muligt i sommerperioden, og om vinteren vil medarbejdere fra NUKA A/S kører rundt på snescootere til fiskepladserne og indsamle hellefisk m.h.p. transport til Kuumiut, hvor fangsterne vil blive forarbejdet.

Afslutningsvis skal det oplyses, at Landsstyret når dette er muligt altid prøver på, at afhælpe indhandlingsproblemer indenfor fiskeriet. Således har Landsstyret gennem en årrække givet tilladelser til indsættelse af indhandlingsskibe til hellefisk og krabber. Landsstyret er således altid parat til at gøre noget ved indhandlingsproblemet når dette er forsvarligt i forhold til Finanslovens rammer, og når dette kan føre til en rentabel udvikling af fiskeriet.

Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut.

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Kernen i forespørgerens forespørgsel ligger i, at der gøres et eller andet tiltag omkring indhandlingsanlægget i Sermiligaaq som efter færdiggørelsen henstår ubrugt og kun er til pynt.

Som bekendt fremsatte Landstingsmedlem Anders Andreassen Siumut under sidste efterårssamling også et forslag om etablering af en fryser i indhandlingsanlægget i Sermiligaaq som blev besvaret skriftligt af Landsstyret.

Hvis vi skal se på bygdeanlæggene nuværende forhold, så lægger vi i Siumut vægt på, at man nævner 2 forhold: For det første, finansieringen af indhandlings- og produktionsanlæg i bygder som bliver finansieret igennem de sædvanlige vedligeholdelsesmidler. Efterfølgende har der i flere bygder været anlagt flere mindre produktionsanlæg med gode fysiske rammer, men hvor der opstår problemer efter deres anlæggelse p.g.a. vandproblemer, problemer med hvad der skal produceres, fryseanlæg, elforbrug og andre forhold.

Det andet forhold som vi lægger vægt på skal nævnes, at driften af bygdeanlæg efter etableringen af NUKA A/S som nu først rigtigt er ved at gå i gang. Fra Siumut så nærer vi stor tiltro og forhåbninger til NUKA A/S’s udviklingsarbejde for så vidt angår produktion i bygderne og selv om der i dag er begrænsede økonomiske midler, så betragter vi NUKA A/S’s udviklingsarbejde som lovende.

Det således vores opfattelse, at vi må være forsigtige med, at NUKA A/S begynder at overtage yderligere af Royal Greenland a/S’s urentable anlæg. Alle disse forhold betragtet under et, så er det således vores opfattelse, at vi skal være forsigtige med at gøre tiltag der overstiger de økonomiske rammer for NUKA A/S’s udvikling.

Men med udgangspunkt i forslagsstillerens forespørgsel har vi i Siumut forstået, at indhandlingsanlægget i Sermiligaaq ikke har nogen autorisation, og andre opgaver ikke misligeholdes af NUKA A/S. Og at der indtil der findes en løsning, at der samarbejde med lokale fiskere og myndigheder er fundet ordninger omkring fiskernes mulighed for indhandling og transport af fangster.

Siumut lægger vægt på, at udviklingen fortsættes gennem NUKA A/S’s planlægning af driften og indenfor det igangværende udviklingsarbejde indenfor NUKA A/S.

Og det var vi havde af bemærkninger fra Siumut omkring Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forespørgsel, og vi tager således Landsstyrets svarnotat til efterretning, og lægger vægt på, at problemer løses i tæt samarbejde med de lokale instanser, og det var hvad vi havde at sige til Jakob Sivertsens forespørgsel vedrørende indhandlingsanlæg i Grønland, specifikt omkring forholdene omkring Sermiligaaq.

Så er det Siverth K. Heilmann, Atassut.

Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.

Indledningsvis skal jeg udtale, at nærværende punkt, at vi har skrevet vores ordførerindlæg før vi modtog Landsstyrets svarnotat, og vi forstår svarnoatet således, at det ikke har nogen indflydelse på vores .., vi tager svarnotat til efterretning.

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til Jakob Sivertsens forespørgsel ganske kort fra Atassuts side. Forslagsstilleren har fremkommet med oplysninger om, at man i Østgrønlands største bygd Kuumiut, at man der har renoveret slagteriet for betydelige midler, samt at man ellers i Sermiligaaq har etableret et indhandlingsanlæg, der aldrig er kommet i brug, og vi finder fra Atassuts side, at denne påpegning af situationen er beklageligt.

Vi vil fra Atassuts side tilslutte os forslagsstillerens påpegning af, hvorfor man lukker de eksisterende indhandlings- og produktionsanlæg, samtidig skal vi fra Atassuts side opfordre Landsstyret til, at man igangsætter konkrete undersøgelser af disse produktionsanlæg.

Med disse korte bemærkninger vil vi fra Atassut opfordre Landsstyret til, at de undersøger nærmere forholdene omkring indhandlingsstederne i vores byer og bygder, ligesom vi også meget gerne vil vide, hvor meget det vil koste at renovere disse anlæg, hvorfor vi også ønsker at Landsstyret fremsætter en redegørelse omkring produktions- og indhandlingsanlæggene til Landstingets efterårssamling i år.

Derefter er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi er glade for Jakob Sivertsens oplæg til forespørgselsdebat vedrørende indhandlingsanlæg især om de tilbagevendende manglende indhandlingsmuligheder for fisker i bygder og yderdistrikter, og som følge der af manglende beskæftigelsesmuligheder.

Det er rigtigt, at vi må bestræbe os på at etablere muligheder for, at folk der udelukkende ernærer sig ved fangst kan have fiskeriet som bierhverv, og vi må prøve på at løse de tilbagevendende problemer ved at foretage forskellige tiltag.

Forespørgeren og ligeledes Landsstyremedlemmet i sit svarnotat beskæftiger sig i særdeleshed med muligheden for at udnytte hellefisk i særdeleshed ved muligheden for at udnytte hellefisk i sær m.h.t. indhandlingsanlæggene i Kuumiut og Sermiligaaq som indtil nu ikke har været fuldt ud udnyttet.

Inuit Ataqatigiit bemærker med glæde, at det blev sagt, at Landsstyret i samarbejde med NUKA A/ har iværksat tiltag til at få åbnet indhandlingsanlægget i Sermiligaaq i sommerhalvåret samt at man opnår bedre udnyttelse af indhandlingsanlægget i Kuumiut i vinterhalvåret ved transport af råvarer til Kuumiut.

Men m.h.t. indhandlingsanlæggene andre steder, hvor der indhandles hellefisk, især i det nordlige Nordgrønland, så må vi med nytænkning anstrenge os endnu mere for at indhandlingsanlæggene kan vedblive at være åbne.

M.h.t. vores bemærkninger under debatten i forbindelse med den Politisk-Økonomiske Redegørelse den 7. maj skal vi i denne anledning der for endnu engang opfordre Landsstyret til, at overveje begrænsninger m.h.t. indsætning af indhandlingsskib. Indsætning af indhandlingsskibene uagtet at det er bekvemt for fiskerne har som bekendt dårligere konsekvenser for indhandlingsanlæggene til lands, og sætter begrænsninger for landanlæggenes indhandlingsanlæggene på lands rentabilitet.

Da dette ikke kun har indflydelse på det omhandlet indhandlingsanlæg, men også har indflydelse på bl.a. frille- og hellefiskproduktionen længere syd på, f.eks. i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq skal vi fra Inuit Ataqatigiit derfor foreslå, at Landsstyret iværksætter tiltag til, at indhandlingsskibene i fremtiden skal have pligt til at levere en del af indhandlingen på land, da det må være det fornuftigste at gøre, hvad angår samfundsøkonomien som helhed.

Udover de i dag kendte og udnyttede fiskearter, så som hellefisk, rejer og krabber er der i dag som bekendt kun meget få udviklingsmuligheder for alternativt fiskeproduktion. Der er derfor alt mulig grund for en øget indsats indenfor undersøgelses- og udviklingsprojekter i fiskerierhvervet i de kommende år, såfremt væsentlige nye tiltag indenfor fiskeriet, og dermed også nye indtægtsmuligheder skal kunne lykkes.

Fiskeriet har været og er fortsat det erhverv der bidrager mest til Grønlands valutaindtjening, og samtidig må man sige, at fiskeri efter øvrige arter endnu er yderst beskeden. Disse fiskerier er bl.a. udnyttelsen af torsk , fjordtorsk, lak, kammuslinger, helleflyndere, havkat, skolæst og rødfisk.

Vi har rigelig af disse arter, ihvertfald nok til en produktion, og må intensivere såvel vores undersøgelse som udviklingsprojekter. Der er derfor behov for nytænkning på området, som foreslået af Inuit Ataqatigiit sidste år, og som fik Tingets opbakning for så vidt angår opdræt af fisk og skaldyr. I lighed med hvad de gør i Island foreslog vi og fik opbakning til, at Hjemmestyret bør oprette en bifangsbank m.h.p. et bredt spektrum af fiskeprodukter man i fremtiden også kan udnytte kommercielt.

På Island har ordningen omkring en bifangsbank især i årene fra 1989 til 1997 bidraget ganske væsentlig til en ny valutaindtjening på Island, og som har skabt stor interesse hos de islandsk fiskere. På sigt har dette projekt ligeledes øget interessen hos aftagerne af disse nye produkter, råvarer på de udenlandske markeder.

Ligeledes fik vi opbakning til muligheden for opdræt af fisk og skaldyr, hvor vi især pegede på muligheden for opdræt af skaldyr, såsom blåmuslinger og kammuslinger som er et nyt initiativ som Norge har udviklet de seneste år, og som vi mener, at Grønlands fiskeri også kan lade sig inspirere af, og udvikle som en mulig ny indtægtskilde.

Nordmændene er langt fremme i udviklingen af anlæg til kommerciel opdyrkning og opdræt af skaldyr, ligesom analyser viser, at der er store muligheder i det. Priserne er høje og efterspørgslen næsten umættelig på det europæiske marked.

Men vi er naturligvis klar over, at vires skaldyr i Grønland naturligt vokser langsommere end de norske, da Norge som kendt har en gren af den varme Gulfstrøm langs vestkysten, og har dermed mere næring i vandet. Men som bekendt har skaldyr fra arktiske lande et mere fast kød, og dermed også mere efterspurgte på markederne.

Vi eksporterede i 1998 omkring 526,6 tons kammuslinger til en eksportværdi omkring 44,5 mio. kr., hvilket giver en gennemsnitlig kilo pris på 84,69 kr. pr. kg. kammusling. Til og med 3. kvartal 1999 blev der eksporteres 427,6 tons til en værdi af ca. 27 mio. kr., hvilket er et fald i den gennemsnitlige kilopris. Ved opdræt ønsker Norge, at 10-doble produktionenaf kammuslinger om 5.8 år, og hidtil har de kun opdrættet omkring 80 tons kammuslinger årligt.

Ved opdræt synes der derfor, at følge os, at være gode muligheder for en tiltrængt nyindtægt til det grønlandske fiskeri, og dermed for samfundet som helhed.

Dette er nogle af de muligheder, som vi hos Landstinget har fået opbakning til, og som vi skal minde Tinget om i denne forbindelse.

Vi skal afslutnings spørge Landsstyremedlemmet om hvilke tiltag han har gjort i den retning, og hvordan de afsatte midler dertil er blevet forbrugt. At der er alt mulig grund til sådanne tiltag og nytænkning er vel hævet over en tvivl i en tid, hvor vi kun udnytter ganske få arter, men har stor betydning for en fortsat mulighed for at indhandlingsanlæg såvel i bygder som yderdistrikter fortsat kan holdes åbne.

Med disse bemærkninger og idet vi takker forslagsstilleren for sit initiativ skal vi henstille til, at Landsstyret er ekstra opmærksomme på vores fremsatte ønsker og bemærkninger.

Næste taler er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger efter indgående at have drøftes Jakob Sivertsens forespørgsel.

Indledningsvis skal jeg fra Kandidatforbundet udtale, at vi vedrørende det omhandlede har skrevet flere breve til Landsstyret for at rette op på forholdene. Vi skal give forespørgeren ret i, at der visse steder er lokalt gode muligheder for produktion f.eks. omkring Sermiligaaq, hvor der er store hellefiskforekomster, og denne muligheder bør efter denne opfattelse bør efter vores mening udnyttes til glæde for den lokale økonomi og beskæftigelsen.

Det er i de senere år blevet sådan, at man ikke alene kan leve af sælskind alene, hvorfor vi mener, at der visse steder lokalt bør gives muligheder for alternative indtægter ud over de indtægter man får fra sælskind.

Vi er af den opfattelse af Landsstyret må sikre, at der forud for etablering Af anlæg, at der har været en god og sober planlægning bagved, hvor man så undgår, at man lader nye anlæg ligge og forfalde måske på baggrund af dårlig planlægning.

I de senere år har NUKA A/S overtaget en del underskudsgivende produktion fra Royal Greenland ved at der er indgået en servicekontrakt med Hjemmestyret, således at Hjemmestyret betaler for en del af den underskudsgivende drift.

Vi ved, at Royal Greenland har solgt 3 af sine anlæg til NUKA A/S, selvom NUKA A/S reelt er det samme som Royal Greenland. NUKA A/S har måtte låne 125 mio. kr. med en årlig rente på 8 mio. kr., og det kan vi fra Kandidatforbundet ikke acceptere, hvorfor vi vil opfordre Landsstyret til, at man undersøge forholdene nøjere.

Dernæst er det Otto Steenholdt, løsgænger.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Ganske kort. Efter at have lyttet til ordførerindlæggene, så er jeg glad for, at bemærkningerne der er faldet omkring Sermiligaaq og mulighederne her. Jeg er glad for Johan Lund Olsens bemærkninger omkring alternative muligheder, og jeg er glad for at du erindre om det.

Til Landsstyremedlemmets svarnotat som fremstår klart, så har jeg inden yderligere bemærkninger til selve forespørgslen, specifikt omkring Sermiligaaq, som har været det centrale i forespørgslen, hvor den kun har været til pynt siden den blev bygget. Jeg mener, at besvarelsen er dækkende, således hvor der også blev oplyst, at forholdene i Sermiligaaq nu søges løst, og der er en ordning på vej. Jeg venter spændt på om hvordan forholdene vil blive i Sermiligaaq, f.eks. til vinters, til sommers når forholdene bliver vendt til det bedre. Tak.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Til de faldne bemærkninger som generelt indeholder nyheder, og som indeholder anmodning om oplysninger, forskellige påpegninger, og som for det meste viser, at der er interesse for forespørgslen.

Siumut ordfører sagde, at vi må give NUKA A/S mulighed for at arbejde i frem og ro i forbindelse med deres udviklingsarbejde. For så vidt angår indhandlingsmulighederne i Sermiligaaq, så har der altid været mulighed for indhandling i Kuumiut, således at også mulighederne i Kuumiut også har været således at f.eks. fiskerne i Sermiligaaq også har haft mulighed for at indhandle i Kuumiut ved at få de 1,50 kr oven i prisen som tilskud til fragten.

Til de andre bemærkninger, f.eks. Johan Lund Olsens spørgsmål har jeg ikke svar på stående fod, men kan i forbindelse med det fortsatte arbejde, så kan jeg forvente, at du kan få en skriftlig besvarelse på de rejste spørgsmål.

Specifikt vedrørende Sermiligaaq, så har man også løst kranforholdene, men der er problemer med selve produktionsanlægget, hvor det er sådan, at der f.eks. er problemer med at skaffe vand, der er inden vandtilførsel i f.eks. vinterperioden, hvor man blot indsætter en vandslange om sommeren, og det er et af de problemer der er.

Til de forskellige bemærkninger, så har jeg noteret dem allesammen, og de vil således indgå i det fortsatte arbejde. Men en af de ting, som jeg kan uddrage af debatten er, at vi i Landsstyret vedrørende produktionsanlægget i Sermiligaaq ... Tak.

Så er det forslagsstilleren, Jakob Sivertsens, Atassut.

Jakob Sivertsen, forespørger, Atassut.

Jeg takker for den venlige behandling af min forespørgsel. Til Siumuts ordfører, selvom det måske ikke er min pligt, så skal jeg understrege følgende. Forespørslen i 2000 vedrører Sermiligaaq, og disse forespørgsel skal så vidt muligt besvares i henhold til Forretningsordenen. Det jeg snakker om er indhandlingsanlæg på kysten. Selvfølgelig skal vi snakker om de enkelte indhandlingssteder, det er derfor, at vi ikke skal tage alle disse enkeltheder med i denne forespørgsel.-

Jeg siger tak for IA’s ordførerindlæg, for deres fulde støtte eller lidt mere til. det er jeg meget taknemmelig for. Selvfølgelig skal man også bruge mulighederne her i Grønland, det skal vi kunne snakke om, det er ikke mærkeligt i sig selv. Fra Atassut var der en kort bemærkning med støtte, og det siger jeg tak for, og fra Kandidatforbundet og også fra løsgængeren.

Vi siger tak for en åbning af indhandlingsanlægget om sommeren. Mulighederne om sommeren er meget bedre end i forhold til vintermånederne, de der fisker om vinteren, og hvis der ikke er transport til Kuumiut, så bliver man nødt til at bruge fangsten som hundefoder, og det er frustrerende at se sådanne forhold, når man tænker på de arbejdsløse i Sydgrønland, og som ikke har rigtige økonomiske vilkår.

Kan man ikke tage med i betragtning, at ræklinger som bliver produceret enkelte steder, at uanset hvor man bor, at de bliver udsolgt indenfor en meget kort periode, det er en meget eftertragtet vare. f.eks. har man i Norge opfundet, at der kan produceres ræklinger i døgnet, det er ligesom om vi her i Grønland bliver nødt til at finde frem til at udnytte de råvarer vi har her i Grønland, som går til spilde.

Jeg har siden 1994 været fremme med et forslag om, at bruge fiskeriet i Østgrønland som et bierhverv for fangerne, og vi har jo opnået visse resultater. Der er etableret et slagteri i Kuumiut, men der forefindes ingen råvarer ved Kuumiut, hvis man altså ikke forsynes fabrikken fra Sermiligaaq. Det er ligesom om, at der er initiativer igang, og det er jeg glad for. Og jeg skal nok følge op på sagen i de kommende år, hvis altså ikke det lykkes, selvfølgelig vil jeg tage det op igen. Hvis man altså har betydelig summer til forskningsfiskeri, så skal det også kunne medføre resultater. Tak.

Jeg skal lige opfordre den sidste taler og understrege, at forslaget er en forespørgsel. Ja det er en forespørgsel der allerede er besvaret skriftligt i denne sammenhæng. Dernæst er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit for 2. gang.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. M.h.t. Otto Steenholdt, så skal jeg lige først bemærke, at forslagsstillerens forslag, hvis du har kikket på det, så havde du lagt mærke til, at overskriften lyder forespørgsel vedrørende indhandlingsanlæg i Grønland.

Hvis du har nærlæst den skriftlige forespørgsel, så havde du lagt mærke til, at det ikke kun er anlæggene i Kuumiut som vedkommende har tænkt på. Der findes jo mange små anlæg rundt omkring på kysten især i yderdistrikterne som ikke benyttes, det har man også tænkt på i forbindelse med forespørgslen.

Selvfølgelig er det godt for beboerne i Sermiligaaq og Kuumiut, men vi skal servicere hele landet som helhed fra Landstinget. Og Otto Steenholdt som gamle Landsrådsmedlem og som nuværende medlem af Landstinget skal huske på, at det er hele landet, som vi skal prøve på at servicere herfra.

Selvfølgelig er det glædeligt, at Landsstyremedlemmet fra Erhverv har udtalt at vores forespørgsel vil blive besvaret skriftligt, det ser vi frem til. Men i forbindelse med et andet punkt, som vi drøftede her i salen, så fremkom du med, du nævnte en konto 50.01.03. Der er en del af det afsatte beløb, der er blevet brugt til slagteriet for moskusokser, så ser vi frem til hvilke besvarelse der vil blive i forbindelse hermed.

Og inden vi går videre skal jeg lige sige, at vi holder en pause fra kl. 18.00. Vi skal lige have gennemgået nærværende punkt og næste punkt. Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med endnu en besvarelse og efterfølgende er det Otto Steenholdt.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Det er måske ikke nødvendigt, at skulle kommer her op til talerstolen igen, fordi Jakob Sivertsen var inde på, at der er et stort udsmid af fangsten af hellefisk som er 1 dag gammel, det er altså sådanne forhold, som vi slet ikke kan acceptere, og derfor skal vi undersøge sagen nærmere.

Dernæst er det Otto Steenholdt, løsgænger.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Til Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit, hvis vedkommende havde læst forespørgslen, så havde vedkommende snakket omkring indhandlingsanlæg i stedet for råvarerne, hvis du altså havde nærlæst forespørgslen, så havde du sagt noget helt andet. Det er ligesom man fokuserer på råvarerne i stedet for indhandlingsanlæggene, det er derfor Johan Lund Olsen skal takke Landsstyremedlemmet for en kommende skriftlig besvarelse. Det er sådan en lille bemærkning omkring det passerede