Samling

20120913 09:25:59
EM06/54 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation 3/2006 om at opfordre regeringerne i Island, Færøerne og Grønland til at forøge og styrke samarbejdet og informationsformidlingen omkring bekæmpelsen af rygning. Landene opfordres i den henseende til at afholde en workshop eller en konference om emnet for vestnordisk sundhedspersonale.

Se svarnotatet til dette forslag

 

Ordførerindlæg, Atassut

Ordførerindlæg, Demokraterne

Ordførerindlæg, IA

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

 

Betænkning afgivet til 2. behandling

 

I medfør af Forretningsordenen for Grønlands Landsting § 32, stk. 3, nr. 1, fremsætter formanden for Grønlands Landstings delegation i Vestnordisk Råd, Jonathan Motzfeldt, følgende beslutningsforslag.

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation 3/2006 om at opfordre regeringerne i Island, Færøerne og Grønland til at forøge og styrke samarbejdet og informationsformidlingen omkring bekæmpelsen af rygning. Landene opfordres i den henseende til at afholde en workshop eller en konference om emnet for vestnordisk sundhedspersonale.

(Delegationsformand)

 

Begrundelse:

Rygning er blandt de vestlige landes største helbredsmæssige problem. Det gælder også i Vestnorden. Rygning forårsager som kendt mange sygdomme og leder i værste tilfælde til at folk dør i utide. Der hersker i de vestlige lande enighed om, at det er yderst vigtigt, effektivt at bekæmpe befolkningernes rygning for at få antallet af rygere nedbragt. Det skal både ske ved at forhindre unge mennesker i at begynde at ryge samt ved at få folk der allerede ryger, til at holde op igen. Kun ved en målrettet indsats kan dette lykkes.

 

Ved at få antallet af rygere ned vil andelen af rygerelaterede sygdomme gå ned, folk vil leve længere og flere vil leve et liv uden alvorlige sygdomme. Det vil også medføre en økonomisk sidegevinst, både for de vestnordiske lande og for de vestnordiske hjem. Det vil være en økonomisk gevinst for landene, hvis færre mennesker skal behandles på grund af rygerelaterede sygdomme. Samtidig vil hjemmene spare en del, da færre penge vil blive brugt på tobak.

 

De vestnordiske lande har en lang tradition for et positivt og omfattende samarbejde. Det er vigtigt, at de samarbejder om, at bekæmpe landenes fælles uven, tobakken. Det kan blandt andet ske ved, at landene deler sine bekæmpelsesstrategier og erfaringer.

 

Rygning er et problem i alle de vestnordiske lande. På Vestnordisk Råds sundhedskonference i 2003, kom det frem, at et af Grønlands største sundhedsproblemer er rygning. Også på Færøerne og Island er rygning for udbredt. I Island er det dog i de sidste 20 år lykkedes, at få antallet af rygere bragt betydeligt ned. I 1985 røg 40% af alle Islændinge i alderen 18-69 år, men i 2005 var andelen af islandske rygere i denne aldersgruppe kommet ned på 21%. Dette skete ved en målrettet indsats. Man har både brugt informationskampagne om rygning og dens konsekvenser, specielle kampagner hvor man har kombineret positive ikke-rygende forbilleder og afskrækkelsesmetoder, samtidig med at man har forbudt rygning på mange offentlige steder, f.eks. i alle offentlige bygninger.

 

Vestnordisk Råd opfordrer de vestnordiske sundhedsministerier til at forøge og styrke sit samarbejde omkring bekæmpelsen af rygning, både ved informationsformidling og udveksling af erfaring. Vestnordisk Råd opfordrer til, at der laves en redegørelse over hvilke strategier, som har vist sig resultatsfulde i bestræbelserne på at bekæmpe rygning. Endvidere opfordres til, at de tre lande efterfølgende afholder en workshop eller konference med sundhedspersonale som arbejder med at forebygge rygning, hvor de kan udveksle erfaringer, lære af hinandens strategier og formidle informationer.

Akissuteqaat takuuk

 

Partiit oqaaseqaataat, Atassut

Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit

Partiit oqaaseqaataat, IA

Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat

Partiit oqaaseqaataat, Siumut

 

Isumaliutissiissut

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 32, imm. 3, nr. 1, naapertorlugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffianni Inatsisartut aallartitaasa siulittaasuata, Jonathan Motzfeldtip, aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq saqqummiuppaa.

 

Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiivi Island-imi, Savalimmiuni Kalaallillu Nunaanni naalakkersuisunut kaammattuipput, pujortartarnerup akiorniarneqarnerani suleqatigiinnertik paasissutissanillu ingerlatitseqqittarnertik annertusillugulu patajaallisassagaat. Tassunga tunngassuteqartumik nunani avannarlerni killerni peqqinnissaqarfinni sulisunut sammisaqartitsinermik isumasioqatigiinnermilluunniit ingerlatseqqullugit nunat kaammattorneqarnissaannik Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangersagaata nr. 3/2006-p Inatsisartunit taperserneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aallartitat siulittaasuat)

 

Tunngavilersuut:

Pujortartarneq nunat killiit peqqissutsikkut ajornartorsiutaasa annerpaat ilagaat. Tamanna aamma nunani avannarlerni killerni atuuppoq. Naluneqanngilaq pujortartarneq nappaatinut amerlasuunut patsisaasartoq ajornerpaatillugulu inuit piffissaanngitsukkut toqusarnerannut aqqutaasartoq. Innuttaasut pujortartarnerisa sunniuteqarluartumik akiorneqarnissaa pujortartartullu ikilisinneqarnissaat assut pingaartuusoq nunani killerni isumaqatigineqarluarpoq. Tamanna inuusuttut pujortartalersinnaanerisa pinngitsoortinneratigut kiisalu inuit pujortartareersut pujortartarunnaarseqqinnerisigut pisinnaassaaq. Tunaartaqarluartumik suliniuteqarnikkut tamanna aatsaat iluatsissinnaavoq.

 

Pujortartartut ikilisinnerisigut pujortartarnermut attuumassuteqartumik nappaatit ikilisinneqarsinnaapput, inuit inuuneqqortunerulersinnaapput annertuunillu nappaateqarnatik inuusinnaalissallutik. Tamanna aamma aningaasatigut, nunani avannarlerni killernut tamaanilu ilaqutariinnut najugaqartunut iluaqutissarsiffiusinnaavoq. Inuit pujortartarnermut attuumassutilimmik nappaateqartut ikinnerusut katsorsarneqartalersuuppata tamanna nunanut aningaasaqarnikkut iluaqutaassaaq. Ilutigisaanik angerlarsimaffiit sipaangaatsiassapput, tassa aningaasat ikinnerusut tupamut atorneqartalissammata.

 

Nunat avannarliit killiit pitsaasumik annertuumillu suleqatigiittarnertik sivisuumik ileqqorisimavaat. Nunat ataatsimoorullugu ikinngutiginngisartik, tupa, akiorniarlugu suleqatigiissutigissappassuk pingaartuuvoq. Tamanna ilaatigut nunat akiuiniarnermik periutsiminnik misilittakkaminnillu paarlaasseqatigiinnerisigut pisinnaavoq.

 

Nunani avannarlerni killerni tamani pujortartarneq ajornartorsiutaavoq. Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiivisa peqqinnissaq pillugu 2003-mi ataatsimiinneranni pujortartarneq Kalaallit Nunaanni peqqissutsikkut ajornartorsiutaanerpaat ilaagigaat erserpoq. Savalimmiuni Island-imilu pujortartarneq aamma assut atugaavoq. Ukiunili kingullerni 20-ni pujortartartut annertuumik ikilisinnissaat Island-imi iluatsinneqarsimavoq. 1985-imi Island-ermiut 18-imit 69-it akoranni ukiullit akornanniittut 40% -ii pujortartarput, 2005-imili ukioqatigiiaanit taakkunannga pujortartartut amerlassusaat 21%-imut apparsimavoq. Tamanna tunaartaqarluartumik suliniuteqarnikkut pivoq. Pujortartarnerup taassumalu kinguneqaatai pillugit paasititsiniaaneq atorneqarsimavoq, pitsaasumik pujortarneq ajortut maligassiuisuunerat aamma qunusaariniutitut iliuutsit immikkut paasititsiniutaasimallutik, ilutigisaanik pisortat pigisaanni amerlasuuni pujortartarneq inerteqqutigineqarsimalluni, assersuutigalugu pisortat illuutaanni tamani.

 

Nunani avannarlerni killerni peqqinnissaqarfiit pillugit naalakkersuisoqarfiit pujortartarnerup akiorniarneqarnera pillugu suleqatigiinnerat, paasititsiniaanermik periutsinillu misilittakkat paarlaasseqatigiittarnerisigut annertusinerisiullu patajaallisassagaat Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiivinit kaammattorneqarput. Periutsit suut, pujortartarnerup akiorniarneqarnerani angusaqarfiunerpaatut taaneqarsinnaasut pillugit nassuiaasiortoqarnissaa Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiivisa kaammattuutigaat. Tamatuma saniatigut peqqinnissaqarfimmi sulisut pujortartarnerup pinaveersaartinneqarneranik suliaqartut peqatigalugit sammisaqartitsinermik isumasioqatigiinnermilluunniit nunat pingasut matuma kingorna ingerlatsissasut kaammattorneqarput, taamaaliornikkut misilittakkat paarlaasseqatigiinneqarsinnaammata, periuserisat ilinniarfiusinnaammata paasissutissallu ingerlateqqinneqarsinnaammata.