Samling

20120913 09:26:00
EM06/58 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at teste folkeskoleelevernes kompetencer ved hjælp af tidligere PISA-test sideløbende med de nuværende trintest

Se svarnotatet til dette forslag

 

Ordførerindlæg, Atassut

Ordførerindlæg, Demokraterne

Ordførerindlæg, IA

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

 

I henhold til § 32 i Landstingets Forretnings­orden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at teste folkeskoleelevernes kompetencer ved hjælp af tidligere PISA-test sideløbende med de nuværende trintest

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Begrundelse:

Med udgangspunkt i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 27. januar 2006 om evaluering og dokumentation i folkeskolen samt vejledningen fremgår det, hvilke forskellige former for fagformål der ønskes, at eleven skal opnå inden for hvert fagområde. Fagformålene er følgende:

 

1)                             viden og færdigheder,

2)                             den personlige dimension,

3)                             den sociale dimension og

4)                             den kulturelle og samfundsmæssige dimension.

 

Det er en bred vifte af kompetencer, eleverne bliver evalueret i, hvilket i sig selv er udmærket. Problemet med den gode skoles trintest er, at det er en national test, hvor man ikke kan sammenligne elevernes færdigheder med andre landes elever. På den måde har vi ikke et overblik over, hvordan de grønlandske folkeskoleelever fagligt er placeret i forhold til andre landes elever, vi normalt sammenligner os med.

 

Efter Demokraternes mening vil det være en god ide, hvis vi udvider evalueringen af eleverne til også at omfatte den internationale evaluering af elevernes færdigheder, den såkaldte PISA-test. Som en start kunne vi begynde med de gamle PISA-test af praktiske og økonomiske årsager, hvor de sidste to test er fra år 2000 og 2003.

 

Fordelene ved at indføre ældre PISA-test sammen med de ovennævnte trintest er, at vi på en billig måde kan teste elevernes konkrete færdigheder på et konkret fagområde - lige fra de naturvidenskabelige fag til matematik og over til sprog. Resultaterne af testene vil tillige give os et fingerpeg om, hvor elevernes styrker og svagheder er - internationalt set. Herefter har vi mulighed for at forbedre de fagområder, hvor vi står svagest.

 

Til sidst og ikke mindst er PISA-testene internationalt anerkendte og gennemprøvet, hvilket jo bestemt ikke svækker valget af netop PISA-testene.

 

Jeg ser frem til Landstingets velvillige behandling af mit beslutningsforslag.

UKA06/58 Meeqqat atuarfiani atuartut pisinnaasaanik misissuinissaq ullumikkut pisinnaasanik missuinerit atorneqartut ilutigalugit PISA atorlugu misiliinerit tunngavigalugit misiliisarnerit ingerlanneqartarsimasut assigalugit pisinnaasanik misisissuinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Akissuteqaat takuuk

 

Partiit oqaaseqaataat, Atassut

Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit

Partiit oqaaseqaataat, IA

Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat

Partiit oqaaseqaataat, Siumut

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

                                           

Meeqqat atuarfiani atuartut pisinnaasaanik misissuinissaq ullumikkut pisinnaasanik missuinerit atorneqartut ilutigalugit PISA atorlugu misiliinerit tunngavigalugit misiliisarnerit ingerlanneqartarsimasut assigalugit pisinnaasanik misisissuinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

 

Tunngavilersuut:

Namminersornerullutik Oqartussat peqqussutaat nr. 3, 27. januar 2006-imeersoq tunngavigalugu meeqqat atuarfiani naliliinerit aammalu uppernarsaanerit pillugit allassimavoq, sammisani atuartitsissutini assigiinngitsuni atuartup piginnaasaqarfigiligassai assigiinngitsut akornanni suut piumasarineqarnersut. Atuartitsissutini sammisat assigiinngitsut tulliuttut pineqarput:

 

1)                                     Ilisimasat piginnaanerillu,

2)                                     Inuttut ineriartornermut tunngasut,

3)                                     Inuiaqatigiinni inuttut inissisimanermut aammalu

4)                                     Kulturikkut inuiaqatigiinnullu tunngasut.

 

Piginnaasaqarfigiligassat atuartunik naliliinermi ilanngunneqartartut piumasaqaatigineqartullu assigiinngitsut arlariiupput, tamannalumi immini ajunngilaq. Atuarfitsialammili naliliinerni tunngavigineqartut nuna tamakkerlugu atuartuni qanoq inissisimasoqarnera naliliinermi tunngavigalugit ingerlatsisoqartarneq ajornartorsiutaavoq, atuartummi piginnaasassani ataasiakkaani naliliiniarnerit nunanilu allani piginnaasanut naleqqiullugu naliliiniarnerit ingerlanneqarnissaani periuserineqartoq atorneqarsinnaanngimmat. Atuartitsissutit nunatsinni atuartut piginnaasaanik naliliinerni atugassat nunani allanik nallersuuttakkatsinnut naleqqiullugit atuartut piginnaasaanik naliliisoqarsinnaannginneranik tamanna kinguneqarpoq.

 

Atuartut pisinnaasaanik naliliinermi nunarsuaq tamakkerlugu piginnaasanik misiliisarnernut atorneqartartoq PISA naliliinermi tunngavigineqarnissaa ilanngullugu naliliisarnissaq Demokraatinit isumassarsialattut isigineqarpoq. Aallarniutigalugu PISA atorlugu misiliisarnerit nutaanngitsut tunngavigisinnaavagut pisariillisaanissat aningaasaqarniarnikkullu sulinermi tunngavissat eqqarsaatigalugit, naliliiniarnermilu misiliinerit pineqartut kingulliit ukioq 2000 aammalu 2003-mi ingerlanneqarput.

 

PISA atorlugu misiliisarnerit nutaanngitsut tunngaviginerini siuliani iluaqutigineqartussatut taakkartorneqartut saniatigut, atuartut pisinnaasaanik naliliiniarnerni atuartitsissutit aalajangersimasut ataasiakkaani piginnaasat nalilerneqarsinnaalissapput ¿ pinngortitalerinermut tunngasuniit kisitisilerinermut tunngasunut kiisalu oqaatsinik tunngasuni atuartitsissutigineqartunut tunngasut. Misiliinerit takussutissartai aammattaaq takussutissiissapput atuartut akornani nukittuffigineqartut sanngiiffigineqartullu suunerinik ¿ nunarsuami nunani allani pisinnaasanut naleqqiunneqarsinnaallutik. Tamatuma kingorna atuartitsissutigineqartut sanngiiffigineqarnerpaat nukittorsaavigisinnaalissavavut.

 

Naggasiutigalugu minnerunngitsumillu PISA atorlugu misissuinerit nunarsuaq tamakkerlugu akuerisaallutillu misilittagaqarfigineqarput, tamatumanilu PISA atorlugu misissuinissamut toqqaa-nissamut annikillisaataanngilluinnarpoq.

 

Inatsisartu aalajangiiffigisassaattut siunnersuusiama Inatsisartuni ilassilluarneqarnissaa qilanaari-vara.