Samling

20120913 09:26:00
EM06/63 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af gældende lovgivning, således at patienter i et nærmere bestemt omfang får krav på offentligt tilskud til operationer udført på privathospital.

Se svarnotatet til dette forslag

 

Ordførerindlæg, Atassut (på grønlandsk)

Ordførerindlæg, Demokraterne

Ordførerindlæg, IA

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

 

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsættes hermed følgende beslutningsforslag:

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af gældende lovgivning, således at patienter i et nærmere bestemt omfang får krav på offentligt tilskud til operationer udført på privathospital.

(Siumuts Landstingsmedlemmer)

 

 

Begrundelse:

Ventelisten til patientbehandling her i landet er i dag blevet så stor, at folk med behov for ikke akutte indgreb umiddelbart her og nu ingen muligheder har for behandling, medmindre de kommer ud for en ulykke eller kommer ud for en akut fremskreden sygdom.

 

Vi har alle et familiemedlem eller har bekendte med svære livsbetingelser med behandlingskræ-vende sygdomme, hvis liv kunne forbedres kraftigt, hvis de kommer under behandling og derved også slipper for at være passive modtagere af overførselsindkomster.

 

En medborger med en behandlingskrævende sygdom kan rammes på forskellige måder. Den lange ventetid kan i værste konsekvens medføre uarbejdsdygtighed, og hvis ventetiden er uforholdsmæs-sigt lang, kan konsekvensen være afskedigelse fra arbejdet, da arbejdsgiveren kan føle sig nødsaget til at fyre en medarbejder, der ikke er til rådighed for arbejdsstedet, for at kunne beskytte virksomhedens lønsomhed. Det er der heller ikke noget odiøst i, set fra arbejdsgiverens synsvinkel, men det kan ikke betragtes som en retfærdig handling fra patientens (arbejdstagerens) synsvinkel. I værste tilfælde kan vi frygte, at patienten føler, at hans liv er "mislykket", og i værste tilfælde kan det også være en krænkelse af menneskerettighederne.

 

En medborger, der har mistet sit job på grund af sygdom, kan føle sig udstødt fra omgivelserne, og det er ikke svært at forestille sig, hvor nemt og hurtigt det kan gå ned ad bakke for vedkommende. Vi ved alle, hvilke følgekonsekvenser et "mislykket" liv kan have. Tabt selvtillid/selvværd, tab af arbejde med deraf følgende udsmidning fra boligen, hvilket kan resultere i misbrug af euforiserende stoffer, alkoholholdige drikke osv. Selvfølgelig medfører længerevarende sygdom ikke altid uarbejdsdygtighed og afskedigelse, men bare tanken om følgekonsekvenserne for dem, der rammes, gør det bidende nødvendigt at gøre noget seriøst ved situationen vedr. ventelisten til patient-behandling, også med øje for forebyggelse.

 

Indtil  nu har vi fokuseret på personlige og arbejdsrelaterede følgekonsekvenser, ved en alt for lang ventetid til sygdomsbehandling.

 

De samfundsrelaterede positive konsekvenser ved at åbne op for delvis betaling til patientbehandling er også åbenbare. Borgere med mulighed for at blive behandlet mod delvis betaling efter ansøgning og godkendelse vil være med til at forkorte den almene venteliste til behandlingskrævende sygdomme, og borgere med viljen til selv at gøre noget ved deres situation kan selv tage ansvaret og føle, at de er med til gøre noget for andre borgere i lignende situationer, samtidig med at de letter byrden for sundhedsvæsenet. Dette vil ikke kun afhjælpe den akutte ventelistesituation, men vil uden tvivl også reducere sundhedsvæsenets udgifter med beløb, svarende til de offentlige tilskud.

 

For ikke at glemme den udgift vi ville have haft ved at vores medborgere overgår til overfør-selsindkomst fra det offentlige. Bare forestil jer hvad vi ellers kunne bruge disse penge til på andre værdigt trængende indsatsområder!

 

Det ville være rimeligt, at patienten og det offentlige deler udgiften fifty - fifty, men jo mindre patienten selv skal betale, jo mere tillokkende vil det være. Derfor kunne f.eks. følgende fordelingsnøgler også overvejes: SHV 60%, patienten 40% eller SHV 70%, patienten 30%.

 

På baggrund af ovenstående fremsætter vi dette forslag til Landstingsbeslutning for at pålægge Landsstyret at lave et forslag til lovændring, med ønsket om en god debat.

UKA06/63 Napparsimasut napparsimmavimmi namminersortumik ingerlanneqartumi pilattartittussat aalajangersimasumik annertussusilikkamik pisortanit tapiiffigineqarsinnaanngorlugit inatsisit atuuttut allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Siunnersuummut akissuteqaat takuuk

 

Partiit oqaaseqaataat, Atassut

Partiit oqaaseqaataat, Demokraterne

Partiit oqaaseqaataat, IA

Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat

Partiit oqaaseqaataat, Siumut

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiunneqassaaq:

 

Napparsimasut napparsimmavimmi namminersortumik ingerlanneqartumi pilattartittussat aalajangersimasumik annertussusilikkamik pisortanit tapiiffigineqarsinnaanngorlugit inatsisit atuuttut allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortat, Siumut)

 

Tunngavilersuut:

Ullumikkut nunatsinni suliaritinniarlutik utaqqisut imak amerlatigipput, allaat timikkut nappaatillit suliarineqarsinnaagaluit annertunerusumik periarfissaqanngillat suliarineqarnissaminnut ajutoor-luinnarsimanngikkunik, immaqaluunniit tassanngaannarluni takkuttumik nappaateqalersimanngikkunik.

 

Tamatta ilaqutaqarpugut allanilluunniit ilisimasaqarpugut inuuniarnermikkut artukkerneqarsimasunik, timikkut nappaammik atugalinnik suliarineqarunik inunnut taakkununnga inuiaqatigiinnullumi artukkersuutaajunnaartussamik.

 

Inuk timikkut aaqqinneqarsinnaasumik nappaatilik assigiinngitsutigut eqqugaasarpoq, napparsimaneq taassumallu kinguneranik utaqqineq sivisunerusumik atorneqarsimaguni sulinngiffeqartitaanermik suliffeerutsitaanermilluunniit kinguneqarsinnaalluni, sulisitsisoq suliffeqarfiup aningaasarsiornera illersorniarlugu sulisumik soraarsitsinermik iliuuseqarsinnaatitaammat. Tamannalumi aamma sulisit-sisup isaanit isigalugu tupinnartortaqanngikkaluarpoq, eqqortuusorinarnanilu napparsimasup isaanit isigalugu inuunermi ulluinnarni "atukkatigut ajorsartitaasutut" misigisimalersinnaanera annilaangas-sutigineqarsinnaammat, inuullu tunngaviusumik pisinnaatitaaffiinnittaaq arsaarinninnertut isigineqar-tariaqarluni.

 

Inoqat nappaatini pissutigalugu suliffeerutsitaq ajattugaasutut misigisinnaasarpoq, ajornanngitsua-rarsuuvorli taamannak misigisaqarsimasup inuttut nakkaakkiartornissaa takorluussallugu. Inuttut nakkaakkiartortarnerup nassatarisinnaasai tamatta nalunngilagut suusinnaasartut. Imminut inuttut tatigiunnaarneq, suliffeerulluni angerlarsimaffeerunnissamut qaninnerulerneq, taassumalli kingune-risaannik assigiinngitsutigut atornerluisunngorsinnaaneq, soorlu aanngaajaarniutinik, imigassanillu aalakoornortartulinnik il.il. Soorunami ajornartorsiutit tamakku taakkartukkakka napparsimalersimalluni suliffeerussimanermut tunngaviusutut tamarmik taaneqarsinnaanngikkaluarput, aammattaaq suliffeerutsitaanermik kinguneqarsinnaanerat tamatigut eqqortuunngilaq, taamaattorli tamakku kingunerisinnaasai eqqarsaatigiinnaraanni pinngitsoorani utaqqisut pillugit iliuuseqartariaqarneq avaqqunneqarsinnaanngilaq, pinaveersaartitsinissarlu aamma aallaavigissagaanni..

   

Maannamut taakkartorpakka inuttut, suliffeqarnikkullu sunniutigisinnaasai sivisuallaamik suliaritin-nissamut utaqqititaanermi.

 

Namminneq akileeqataallutik timimikkut suliaritinniartut periarfissinneqarunik inuiaqatigiinnut pitsaa-sumik sunniutigisinnaasaattaaq ersaripput. Periarfissallit suliaritinniarlutik namminneq akileeqataallutik qinnuteqarnerisigut akuerineqarnerisigulli nunatsinni suliaritinniarlutik utaqqisut ikilisarnerat sunni-uteqaqataaffigissavaat, nammineerlutillu piumassuseqarlutik iliuuseqartut akisussaaqataanermik tiguseqataasut inoqatiminnut ikueqataasutut misigisimallutillu iluaqutaasumik napparsimaveqarfimmut iliuuseqassapput. Utaqqisut amerlassusaannuinnaq ikilisaataanavianngilaq pisortanit tapiissutigineqartut amerlaqataannik napparsimaveqarfimmi aningaasartuutinik ikilisaaqataanermik aamma kinguneqarsinnaanera qularnanngilaq. Saniatigut suli sulinngiffeqarluni napparsimanersiuteqarnermi aningaasat atugassarigaluit sipaagassat eqqaaginnartigittaaq. Qanorlimi taakku aningaasat allanut suliassanut atorlugit iluaqutigisinnaagaluarutsigit!

 

Aningaasartuutit napparsimasumit pisortanillu aveqatigiillugit akilerneqarnissaat pissusissamisuussaaq, napparsimasulli nammineerluni akiligassaa mikineruppat tamanna kajuminnarnerussaaq. Taamaammat assersuutigalugu aningaasartuutinik avitseqatigiinneq imaattoq isumaliutigineqarsinnaavoq: 60%-ii napparsimaveqarfiup, 40%-iilu napparsimasup imaluunniit 70%-ii napparsimaveqarfiup, 30%-iilu napparsimasup akilerlugit.

 

Qulaani taakkartorneqartut tunngavigalugit Naalakkersuisut inatsisiliornissamik siunnersuusioqqullugit, siunnersuummik saqqummiussivungut, oqallilluarnisassinnik kissaappatsigit.