Samling
Se svarnotatet til dette forslag
Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat
I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at genetablere importstoppet af sælskind fra Canada således som et flertal i Landstingets udvalg for Fiskeri, - Fangst og Landbrug har anbefalet Landsstyret til at gøre.
(Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne)
Begrundelse:
Et flertal i Landstingets udvalg for Fiskeri, - Fangst og Landbrug bestående af Landstingsmedlem Hr. Lars Emil Johansen (Siumut), Landstingsmedlem Hr. Jens Lars Fleischer (Siumut), Landstingsmedlem Fru Augusta Salling (Atassut) samt undertegnede besluttede på Udvalgets møde den 9.juni 2006, at opfordre Landsstyret til hurtigst muligt at genindføre importstop af canadiske sælskind.
Flere af Landstingets medlemmer har i løbet af 2006 på egen hånd fremsat spørgsmål til Landsstyret i sagen, der hermed forekommer at være faktuelt oplyst.
Demokraterne ønsker med dette beslutningsforslag, at henlede Landstingets fokus på de intentioner der lå bag Udvalgets klare og utvetydige henvendelse til Landsstyret. Principielt burde nærværende beslutningsforslag være unødvendigt, alt efter som Landsstyret begribeligvis bør agere og prioritere med et behørigt hensyn til det politiske mandat et givet flertal i Landstings Udvalg udstikker.
Landstinget har nedsat en række udvalg, der politisk afspejler sammensætningen af mandater i Landstinget. Det er Demokraternes holdning at Landsstyret som en naturlig forudsætning i tilrettelæggelsen af sin politik inddrager udvalgenes tilkendegivelser og principielle holdninger i den konkrete udmøntning af politikken.
Opfordringen til Landsstyret lød som følgende i et brev til Landsstyreformanden fra Landstingets udvalg for fiskeri, fangst og landbrug dateret den 13. juni 2006:
"Det er Udvalgets formodning, at en fortsat import af canadiske sælskind har potentiale til at skade Grønlands omdømme. Uanset at de canadiske fangstmetoder ud fra en videnskabelig synsvinkel er acceptable, så er den internationale holdning i medierne overordnet negativ.
Grønland bør ikke anspore til imageproblemer for fangererhvervet ved at blive identificeret med de industrielle fangstmetoder, som bruges i Canada. Grønland bør derimod fokusere på og beskytte sine traditionelle fangstmetoder og produkter. Udvalget kan frygte, at en fortsat negativ medieomtale i værste fald kan medføre en afsmittende effekt på andre erhverv, herunder f. eks. Turismeerhvervet, hvor et positivt mediebillede af Grønland i omverdenen er afgørende for erhvervets forsatte ekspansion.
Udvalget ønsker således at tilkendegive, at Udvalget ikke ser genindførelsen af import af sælskind fra Canada som en langsigtet og farbar vej mht. at skaffe sælskind til forarbejdning i den grønlandske skindindustri. Udvalget skal opfordre til, at der under behørig respekt for de indgåede
aftaler med Canada, WTO regelsættet og aktieselskabsloven indledes initiativer, der med en kortest mulig tidshorisont skal sikre at importen af sælskind fra Canada ophører."
Svaret fra Landsstyreformand Hr. Hans Enoksen var klart; Landsstyret havde ikke til hensigt at genindføre importstoppet af canadiske sælskind. Demokraterne finder det derfor nødvendigt at fremsætte nærværende beslutningsforslag i det håb om at et flertal i Landstinget vil støtte op om Udvalgets politiske ønske og intention i sagen om de canadiske sælskind.
Demokraterne fremsætter hermed opfordringen fra et flertal i Fiskeriudvalget som et beslutningsforslag for Landstinget, således at vi via en afstemning her i salen kan få Landsstyret til at følge flertallets anvisning.
Partiit oqaaseqaataat, Atassut
Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit
Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Inatsisartut Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaani amerlanerussuteqartut aalajangigaat tunngavigalugu Canadamiit puisit amiinik eqqus-seqqusiunnaarnissamik inassuteqarnerup tunngavigineqaqqinnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Inatsisartut Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaani amerlane-russuteqartut uku inuttaralugit Inatsisartunut ilaasortaq Hr. Lars Emil Johansen (Siumut), Inatsisartunut ilaasortaq Hr. Jens Lars Fleischer (Siumut), Inatsisartunut ilaasortaq Fru Augusta Salling (Atassut) ataanilu atsiortup Ataatsimiititaliami ataatsimiinnermi ulloq 9.juni 2006 ingerlanneqartumi aalajangiuppaat canadamiit puisit amiinik eqqusseqqusiunnaarnissap tuavior-nerpaamik atuutsinneqalernissaa Naalakkersuisunut inassutigineqassasoq.
Ukioq 2006-ip ingerlanerani inatsisartunut ilaasortat arlallit nammineq ataasiakkaarlutik Naalakkersuisunut pineqartoq pillugu apeqquteqaateqartarsimapput pineqartumut tunngassute-qartutut ilanngunneqartariqartutut isigineqartut.
Aalajangiiffigisassatut siunnersuusiap matuma saqqummiunneqarneratigut Demokraatinit kissaatigineqarpoq Ataatsimiititaliap paatsuugassaanngitsumik ersarissumillu siunertaqarluni Naalakkersuisunut saaffiginnissutaat pillugu takussutissat Inatsisartuni isiginiarneqarnissaat angujumallugu. Tunngaviusumik pissusissamisoorsorinarpoq aalajangiiffigisassatut siunnersuut pineqartoq saqqummiunneqarnissaa pisariaqartinneqartariaqanngikkaluartoq, Inatsisartunimi Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut politikkikkut mandatiliinerit oqariartuutigineqartut suliak-kiissuteqartullu tunngavigilluinnarlugu salliunneqarlutillu Naalakkersuisut sulisussaatitaammata.
Inatsisartut arlalinnik ataatsimiititaliaqarput politikkikkut suliniutinik inatsisartut tunngavissanik mandatiliisunik. Demokraatinit pissusissamisut isigineqarpoq politikkikkut suliniutini assigiinngitsuni ataatsimiititalianit oqariartuutigineqartut tunngavigisassatut aalajangiunneqartut Naalakkersuisunit suliat ingerlanneqarnerini aallavigissagaattaaq.
Inatsisartuni Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata ulloq 13. juni 2006 ullulerneqartumi Naalakkersuisut Siulittaasuanut allakkani Naalakkersuisut kaammattorneqarput ima:
"Puisit amii Canadameersut eqqussorneqaannassappata tamanna Kalaallit Nunaata isigineqarneranut ajoqusiisuusinnaasoq Ataatsimiititaliap ilimagaa. Ilisimatuussutsikkut isigalugu canadamiut piniariaasii akuersaarnartuugaluarpataluunniit nunani tamalaani tusagassiuutit isummernerat iluarinninngitsorujussuuvoq.
Tunisassiornermik tunngavilimmik piniariaatsinut Canadami atorneqartunut asser-suunneqarnermigut piniartutut inuussutissarsiutip tusaamanerlugaalernissaanut Kalaallit Nunaat pilersitsinaveersaartariaqarpoq. Akerlianik qangaaniit piniariaatsit tunisassiallu nunatsinneersut Kalaallit Nunaata aallullugillu illersortariaqarpai. Ajornerpaamik pisoqarpat tusagassiuutitigut pitsaanngitsumik oqallisigineqarneq inuussutissarsiutinut allanut, tassungalu ilanngullugu takornariaqarnermik inuussutissar-siummut tamanna sunniuteqarnerlussinnaasoq Ataatsi-miititaliap aarleqqutigaa, inuussutissarsiummi annertusiartuinnassappat Kalaallit Nunaata nunarsuup sinnerani tusagassiuutitigut pitsaasumik inissisimanissaa pingaarluinnartuummat.
Taamaalilluni unatta amernik tunisassiornerani amernik suliarineqartussanik pissarsinissaq eqqarsaatigalugu puisit amiinik Canadameersunik eqqussuinerup eqquteqqinneqarnissaa Ataatsi-miititaliap aqqutissatut isiginngikkaa Ataatsimiititaliap oqaatigiumavaa. Canadamut isumaqatigiissutitigineqarsimasut, WTO-p maleruagassarititai aktieselskabillu pillugit inatsit pissusissaattut ataqqillugit piffissaq sapinngisamik sivikinnerpaaq atorlugu puisit amiinik Canadamiit eqqussuinerup atorunnaarsinneqarnissaata qulakkeerneqarnissaanut iliuuseqarnerit aallartinneqassasut Ataatsimiititaliap kaammattuutigissavaa."
Naalakkersuisut siulittaasuanit Hr. Hans Enoksen-imit akissuteqaat ersarilluinnarpoq, Naalakkersuisunit siunertarineqanngilaq canadamiut puisit amiinik eqqusseqqusiunnaarnerit atuutseqqinneqalernissaa. Aalajangiiffigisassatut siunnersuusiaq maanna saqqummiuneqartoq Tamanna tunngavigalugu aalajangiiffigisassatut siunnersuusiaq pineqartoq saqqummiunneqarnissaa pisariaqartutut Demokraatinit isigineqarpoq, tamatumani neriuutigalugu Inatsisartuni amerlanerussuteqartut Ataatsimiititaliami politikkikkut suliniarnermi canadamiut puisit amii pillugit kissaatigineqartut siunniunneqartullu tunngavigineqarlutik sulisoqarnissaa tapersersorneqassasoq.
Aalisarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut inassuteqaataat tunngavigalugu Demokraatinit maanna Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiuppaat, tamatumani inimi maani qinersisitsisoqarnikkut amerlanerussuteqartut inassutaat malillugu Naalakkersuisut sulinissaat angujumallugu.