Samling
Se svarnotatet til dette forslag
Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat
I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde regler for mindre både, der anvendes erhvervsmæssigt, og fritidsfartøjer, således det bliver lovpligtigt at medbringe sikkerhedsudstyr under sejlads.
(Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne)
Begrundelse:
Atassuts Landstingsgruppe og tidligere Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut stillede ved efterårssamlingen 2004 lignende forslag for at fremme sikkerheden til søs for fritidsfartøjer.
Landsstyret skrev på daværende tidspunkt i sit svarnotat, at en oplysningskampagne ville have meget større effekt i vores fælles målsætning om at nedbringe antallet af dødsfald til havs.
Siden har en rimelig intensiv oplysningskampagne fundet sted. En kampagne, der er rosværdig og god i sin form.
Desværre må det med beklagelse konstateres, at der stadig er alt for mange personer, der omkommer til søs. Dødsfald, der i vid udstrækning kunne være undgået, såfremt eksempelvis nedenstående sikkerhedskrav havde været lovpligtige og folk havde fulgt dem.
Demokraterne lægger op til, at Landsstyret foretager en vurdering af, hvilke sikkerhedskrav, der skal være, men lægger vægt på at eksempelvis VHF-radio, GPS, nødraketter, førstehjælpsudstyr, flydedragter til voksne og redningsvest til børn medtages under sejlads.
Siden Landstinget på efterårssamlingen i 2004 debatterede emnet har der været flere tragiske dødsfald, hvor sikkerhedsudstyr kunne have været afgørende for grænsen mellem liv og død. Der findes de senere år også flere eksempler på, at sejlende, der har været iført flydedragter, har formået at redde sig i land efter en ulykke.
Demokraterne foreslår, at der udarbejdes regler med ikrafttrædelsesdato den 1. juni 2007. Det vil give alle økonomisk mulighed for selv at skaffe det nødvendige udstyr. Det bør også efter denne dato være lovpligtigt at det nævnte udstyr indgår i handelen ved salg af nye både.
Naturligvis vil det være en ekstraudgift i forhold til køb af både, men hvis man kan sammenligne det med køretøjer, hvilken køber spekulerer så i dag over, hvorvidt der er sikkerhedsseler, airbags eller andet sikkerhedsudstyr i en ny bil og hvilken indflydelse det har på bilens pris?
Ved udarbejdelse af reglerne er det vigtigt, at jagtbetjente og politi skal gives kompetence til at kunne kontrollere både for udstyr uanmeldt uden at skulle iagttage retsplejelovens regler om ransagning samt at overtrædelse skal kunne medføre bøde.
Vi mister desværre en del medborgere hvert år. Borgere, hvis liv kunne have været reddet og stor sorg hos familie og venner undgået.
Partiit oqaaseqaataat, Atassut
Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit
Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Umiatsiat minnerit inuussutissarsiornermut atorneqartartut aammalu sunngiffimmi angallatigineqartartut pillugit malittarisassiuunneqarnissaanik suliaqarnissaq, tamatumani angalanerni sillimaniarnissamut atortunik nassataqarnissamik piumasaqaateqarto-qarlernissaa anguniarlugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajan-giiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Atassut sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortat sinnerlugit aammalu inatsisartunut ilaasortaasumasup Isak Davidsen, Siumut, sunngiffimmi angallatit pillugit imaani sillimaniarnissap siuarsarneqarnissaa anguniarlugu 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi siunnersuutip pineqartumut assingusumik saqqummiussivoq.
Imaani ajunaartarnerit ikisarniarneqarnerani tamatta suliniutigisatta paasissutissiinerit aqqutigalugit suliniutit ingerlanneqartut sunniuteqarluarnerussasut taamanikkut naalakkersuisuusut akissute-qaatiminni allappaat.
Tamatumalu kingorna paasissutissiissutit annertuumik ingerlanneqarput. Suliniutit nersugassaq-qissut ilusilersorneqarnerminilu pitsaasumik suliarineqartoq.
Ajoraluartumilli suli inuit amerlavallaat imaani ajunaartarput. Toqukkut qimagunnerit pina-veersimatinniarneqarsimasinnaasorinartut sillimaniarnermik piumasaqaatit tullittutut taaneqartut inatsisitigut piumasaqaatigilerneqarsimagaluarpata inunnillu malinneqarsimagaluarpata.
Demokraatinit piumasaqaatigineqartussatut tunngavilersuutissatut sinnerfigaat sillimaniarnissamut piumasaqaatit suut tunngavigineqassanersut Naalakkersuisunit naliliiffigineqassasoq, taamaattorli pingaartinneqarpoq assersuutigalugu VHF-radio, GPS, kalerrisaarinermi aallartittakkat raketsit, ikiueqqaarnissamut atortut, inersimasunut attallaat immami puttasinnaasut aammalu meeqqanut annanniutit vest-it imaani angalanerni nassarneqarnissaat piumasaqaatigineqassasoq.
Inatsisartut ukiuakkut 2004-mi ataatsimiinerini pineqartoq pillugu oqaluuserisaqarnerata kingorna ajuusaarnaqisumik toqukkut qimagunnerit arlallit pisimapput, sillimaniarnermut atortunik nassata-qartoqarsimanikkut inuuinnarnissamik toqukkullu qimagunnissamik aalajangeeqataasimasinnaasut. Ukiuni kingullerni arlalitsigut takussutissaqarpoq imaatigut angalasut attallaanik immami puttasinnaasunik atuisut ajunaareernermi imaaniit nunamut apuussinnaasimasut taamaasillutillu ajunaarnissaraluamit annassimasut.
Ulloq 1. juni 2007-imiit atuutilersinneqartumik malittarisassanik suliaqartoqarnissaa Demokraatinit siunnersuutigineqarpoq. Atortunik pisariaqartunik pissarsinissamut aningaasanik atugassanik pissarsinissamut tamanut periarfissinneqarsinnaaqqullugit. Ulloq taaneqartup kingorna umiatsianik nutaanik tunisinerni atortut taaneqartut ilanngullugit tunineqartarnissaat inatsisitigut malittarisa-ssiuunneqarnissaat aammattaaq aqqutissiuunneqartariaqarsorinarpoq.
Umiatsianik pisinerni aningaasartuutigineqartussat saniatigut aningaasartuutissanik tamanna pilersitsissaaq, tamannali angallatinik allanik, soorlu biilinik pisinernut, naleqqiullugu sillimaniarnermut atortussat qitequtaasat, air-bags (apornermi sillimaniarnermut atortussat nammineerlutik siaartartartunik) imaluunniit allanik sillimaniarnermut atortutussanik biilit peqareernissaani pisiap akianik sunniutaasartut pitsaasumik sillimaniarnissamut sanilliullugu kiap annerusumik eqqarsaatigisarpai?
Malittarisassanik suliarineqarnermi pingaartinneqartariaqarpoq siumut kalerriutigeqqaan-ngikkaluarlugu sukkulluunniit umiatsiat atortuinik piniarnermut nakkutilliisut aammalu politiit misissuinissamik piginnaatinneqarnissaat, tamatumani eqqartuussineq pillugu inatsimmi killisiuinermik malittarisassat atuuttut suleriaaserinagit aammalu malittarisassanik unioqqutitsinerit akiligassiinernik kinguneqartinneqartarlersinnaaneri periarfissinneqarnissaa tunaartaralugu.
Innuttaaqativut arlallit ukiut tamaasa ajoraluartumik annaasarpagut. Innuttaasut inuuneri annaanne-qarsinnaasimagaluartut aammalu qimagunneri ilaqutaasunit ikinngutaasunillu aliasuutigineqarneri pinaveersimatinneqarsinnaasimagaluartut.