Samling
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
FM 2002/01 |
Ulloq, 23.09.2002 |
|
|
Mads Peter Grønvold |
||
Landstingets efterårssamling
Åbningstale
Landsstyreformanden
Når vi ser på Vort lands økonomiske situation sidste år kan det konstatered, hvor urealistisk nogle af direktoraterne har administreret deres bevillinger.
Trods det at de kan ses, at vores økonomi er særdeles anstrengt, viser den manglende politiske aktion, at pengene ligesom bare er blevet smidt ud af vinduerne, for her at tage et eksemple med huslejeindtægterne i den offentlige boligmasse.
Når vi ser på lejeudgifterne i Grønlands Hjemmestyres direktorater og aktieselskaber, kan det konstateres,at der i hvert fald bliver brugt mindst 50 millioner kroner om året og det betyder, at man over en tiårig periode har investeret rundt regnet 500 milliner kroner uden afkast af nogen art.
Udover det bliver andre millioner brugt til leje af kontorfaciliteter heller ej med afkast af nogen art men resultatet ville have været helt anderledes hvis Grønlands Hjemmestyre selv havde bygget personaleboliger og kontorfaciliteter, på denne måde ville man have sparet 50 millioner kroner på årsbasis.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at Grønlands Hjemmestyre hurtigst muligt må finde en løsning på nævnte områder og vi skal erindre om, at Kattusseqatigiit tidligere ellers har stillet beslutningsforslag, at Grønlands Hjemmestyre selv bygger personelaboliger og det er ligeledes en kendsgerning, at Grønlands Hjemmestyre vil spare på byggeri af et fælles admi-nistrationsbygning.
Hvis dette kan realiseres, vil de sparede midler kunne bruges til renovering af folkeskolen og en del lejeudgifterne kan ligeledes bruges til fremme af erhvervlivet.
Når vi ser på fordelingen af vort lands økonomiske midler, må vi erkende, at der er behov for yderligere midler i flere af direktorater, da det er en kendsgerning, at de stigende driftsudgifter fortsat er stigende, og det til trods for at landskassens indtægter ikke har været stigende.
Det er, som allerede nævnt, en kendsgerning at driftsudgifterne i Grønlands Hjemmestyres direktorater har været konstant stigende de sidste år, selvom landskassens indtægter har været faldende har behovet for yderligere midler således været stigende.
Alt tyder således på, at det er nødvendigt at prioritere på baggrund af de muligheder som landskassen giver til investeringer.
Behovet for yderligere midler er stigende i Direktoratet for Kultur, undervisning, uddannelse og Kirke men til trods for det har bevillingerne været dalende.
Der er ikke råd til større renoveringer indenfor folkeskoleområdet og det til trods for at landstinget støtter ideen om Atuarfitsialak ”Den gode Skole” og alting tyder på, at der bliver mindre og mindre råd til renovering og nybyggeri indenfor folkeskoleområdet, da landskassen simpelthen ikke har råd til disse investeringer.
Det er også en kendsgerning at Landsstyret i år vil skære ned på tilskud til sporten, tilskud til foreninger og organisationer, og disse bliver fuldstændig ignoreret af Landsstyret selvom de gør opmærksom på, at de har behov for aktuelle tilskud.
VI mener i Kattusseqatigiit, at frivillige fritidsaktører og andre aktive indenfor forebyggelse skal støttes mest muligt af de politiske organer.
Direktoratet for Sundhed og Miljø har behov for endnu større midler, da det jo er en kendsgerning, at behovet for midler vil være stigende når serviseringen af borgerne også stiger.
Når Sundhedområdets målsætninger bliver realiseret, skal den regionalvise servicering af borgerne forbedres og hvil denne målsætning om forbedringer bliver en realitet, vil der blive behov for endnu mere personale.
Hvis der skal ydes hurtig hjælp til personer der har pådraget sig en eller anden form for sygdom, må forbedringstiltagene indenfor sundhedsområdet foretages kontinuerligt og for at iværksætte behandling af syge mens tid er må der opstilles mere klare behandlingsmålsætninger, mener vi i Kattusseqatigiit, der er simpelthen for mange der afgår ved døden på grund af forsent behandling.
Investeringer til erhvervslivet har været drastisk faldende de sidste år. Tilskud til sælskind, tilskud til anskaffelse af båd, tilskud til landbruget, tilskud til etablering af nye virksomheder, tilskud til udvikling af nye produkter og andre kan nævnes udover ovennævnte.
For det første taler vi politikere om udvikling af erhvervslivet og for det andet barberer vi tilskuddene med flere millioner.
Denne reduktion af tilskud til udvikling af erhvervslivet har betydet, at vores evne til at konkurrere med udenlandske produkter er blevet forringet, vi har opsat politiske målsætninger om at vi selv skal forsyne om med kødprodukter men på den anden side reducerer vi tilskuddene til fåreavlerne med den konsekvens, at deres evne til at konkurrere bliver forringet, hvordan er det vi vil konkurrere med import af kød udefra.
I andre lande gives der betydelige tilskud for at forsvare egne produkter for på denne måde at sikre udkonkurrering, men her i vort land skære landsstyret på tilskuddene i produktionssekstoren og på denne måde har man reduceret muligheden for at konkurrere med udenlandske produkter.
VI mener derfor i Kattusseqatigiit, at vi fortsat mangler en klar politik omkring erhvervslivet.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at hvis vort lands økonomi skal udvikles, må fiskeriproduktionen på land forstærkes.
Vi har i løbet af de sidste dage endnu engang hørt gennem medierne, at Royal Greenland A/S´s landanlæg har blive tvunget til at lukke, hvis Grønlands Hjemmestyre ikke giver et ekstraordinært tilakud på 18 millioner kroner.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til at der foretages planlægning for at sikre Royal Greenland A/S s eksistens flere år frem, vi mener i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til at løgne overfor ansatte i Royal Greenland A/S i løbet af de sidste år bliver stoppet. Da landstinget sidste år bevilgede 200 millioner kroner til strukturtilpasningen, blev det meldt ud, at man nu har undgået fabrikslukninger i Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Paamiut, men hvad skete der ?
Nu blev det meldt ud, at hvis Grønlands Hjemmestyre ikke giver et ekstraordinært tilskud på 18 millioner så bliver nævnte fabrikker lukket.
Sig mig engang, hvad er det vort lands Landsstyre vil, hvilken politik er det de vil have omkring produktionen på land.
Som konsekvens af privatiseringen af landproduktionen, har vi i løbet af de sidste år kunnet kontatere, at eksport af ikke bearbejdede produkter har været stigende og det til trods for at Landsstyreformanden selv melder ud, at produktion på land skal videreudvikles, men de tilskud, der bliver givet politisk for at sikre produktionen på land, får slet ingen nævneværdige konsekvenser.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at de fisk der kan forædles på landanlæggene skal bearbejdes, vi mener i Kattusseqatigiit at den uhæmmede eksport af ikke bearbejdede produkter skal stoppes.
Eksport af ikke forædlede hellefiskeprodukter fanget i det kystnære områder har også været stigende, og det til trods for at landanlæggene i løbet af de sidste i perioder har manglet råvarer.
Det er ligeledes et faktum, at flere og flere landanlæg i bygderne har været nødsaget til at lukke og det til trods for at produktion sagtens kan blive en realitet hvis disse anlæg bliver opdateret.
Råvarer der ellers sagtens kan produceret på landanlæg bliver eksporteret uhæmmet og dette hæmmer lønsomheden i bygderne, arbejderne på nævnte steder får frataget beskæftigelse, potentielle skatteindtægter på disse steder mistes, elværkerne på disse steder mister potentielle indtægter, landskassen mister skatteindtægter, levevilkårene på disse steder bliver forringet, og arbejderne står uden beskæftigelse stiger de sociale udgifter og det til trods for, at der sagtens kan etableres rentable produktoner på nævnte steder.
Rejefabrikkerne på land bliver lukket og det til trods for at landinger af rejer de sidste år har været stigende.
Rejefiskerne i de kystnære området har fået gevaldige indhandlingsvanskeligheder med det konsekvens, at disse fiskere bliver tvunget til at være på land i adskillige dage ad gangen, hvis der skal etableres rentable fiskerier, må mulighed for kontinuerlig fiskeri sikres.
Selvom rejeproduktion kan ske på land bliver råvarer eksporteret til andre lande eksempel i Danmark, hvorfor kan man dog ikke lade erfarne lokale arbejdere stå for produktion af disse råvarer ? Hvad er den primære årsag til at produktionen ikke kan foretages her i vort land ?
Det er blevet meldt ud, at torskemængden har været stigende de sidste år, og selvom torsken fortsat er lille er der dog gode årgange imellem bliver det også meldt ud, vi mener i Kattusseqatigiit, at torskefiskeri sagtens kan etableres på forsvarlig vis.
Fiskeri er vort lands vigtigste erhverv og indtægtskilde, det er derfor yderst vigtigt, at der foregår smidig fiskeri.
Det er beklageligt, at Landstyret ikke har foretaget tiltag for at eliminere de indhand-lingsvanskeligheder som er forvoldt fiskerne på de kystnære områder. Vi mener i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til at opstille målsætninger for at rette op på de langsommelige årlige redningsaktioner der foretages til sikring af fiskeriet.
De kystnære rejefiskere er blevet forvoldt betydelige indhandlingsvanskeligheder i løbet af de sidste år og disse problemstillinger vil være stigende de kommende år.
De kystnære hellefiskefiskere på bestemte områder er også blevet forvoldt indhandlings-vanskeligheder.
Ligeledes er torskefiskerne på e kystnære områder også blevet forvoldt indhandlings-vanskeligheder i år.
Er det intentionen af vi her i vort land absolut skal chartre udenlandske indhandlingsfartøjer men udenlandske bemandinger i højsæsonen ?
På baggrund af de vanskeligheder der er opstået for de kystnære fiskere, mener vi i Kattus-seqatigiit, at der må etableres tiltag til sikring af mere kontinuerlige indhandlingsfaciliteter, Vi mener således også i Kattusseqatigiit, at hvis de kystnære fiskeres evne til at passe deres økonomiske forpligtelser skal sikres, er tiden inde til at eliminere deres tilbagevendende årlige indhandlingsvanskeligheder.
Forskerne har meldt ud, at der er tendenser til at vores farvande bliver varmere, og vi mener i Kattusseqatigiit, at der i takt med denne tendens hurtigtst må foretages opdatering af produktionssektoren, da vi er overbevidste om, at sikring af indhandlingsfacileteter og arbejdspladser vil have en positiv effekt på vort lands lønsomhed.
Når vi afholder borgermøder i bygderne som landstingsmedlemmer, hører vi gentagne gange, at disse af Landsstyret er blevet stillet i udsigt at indhandlingsfaciliteterne vil blive opdateret når eksempelvis torsken vender tilbage til vores farvande netop for at sikre produktionerne lokalt.
Selvom vi kan konstatere, at lønsomheden i den udenskærs rejeflåde er blevet forringet vil jeg dog betragte dette som en melding om, at anskaffelse af store trawlere til flere hundre millioner kroner øger risikoen for at disse selskaber går konkurs.
Det er iorden med modernisering af fiskeriflåden, men noget tyder dog på, at indhandlingspriser ikke altid følger for mærkbar udvikling af fiskeriflåden med det resultat, at disses eksistensgrundlag bliver forringet, vi har da således også allerede hørt, at den udenskærs flåde ikke er i stand til at betale rejeafgiften.
Landstinget har i år bevilget 20 millioner kroner til strukturtilpasningen af det kystnære fiskeriflåde men henblik på mere rentabel fiskeri og dette tiltag har efter hørende haft det konsekvens, at flere rejefartøjsejere efter samtale, har fået meddelt, at deres fiskeri bliver indstillet ved årets udgang.
Disse udmeldinger om indstilling af fiskernes aktiviteter, kan vi i Kattusseqatigiit overhovedet ikke tolerere, da vi er bekendt med, at eksisterende vanskeligheder ikke skyldes fiskerne alene.
Vi kan i Kattusseqatigiit på ingen måde acceptere Fiskeridirektoratets metoder for at indstille visse fartøjers fiskeri.
Vi vil her komme med et eksempel omkring hvordan flere fiskere er blevet behandlet af fiskeridirektoratet, disse fiske re har besluttet at anskaffe fartøjer der kan fiske året rundt.
Første eksempel: Da fartøjet blev leveret til fiskeren, blev det konstateret, at fartøjet slet ikke er sødygtig nok og at fartøjet er uegnet som fiskefartøj og som konsekvens af det, blev fartøjet forlænget på fiskerens regning og det til trods for, at fiskeren slet ikke har skyld i byggefejlene men det betød, at fiskeren blev forvoldt yderligere anskaffelsesudgifter.
Næste eksempel: En kystnær fisker anskaffede sig et større fartøj, et fartøj der kan fiske året rundt på de kystnære områder. Fartøjet tog på fisketur til Sisimiutområdet men umiddelbart efter opstarten af fiskeriet sank fartøjet ved havnen, det blev derefter konstateret, at skroget er for skrøbelig og at en del af svællerne ikke er blevet fastgjort godt nok og det til trods for, at fartøjet er blevet godkendt til at fiske året rundt.
Fiskeren besluttede herefter, at ville anskaffe sig et andet fartøj, men han fik dog afslag på det af Fiskeridirektoratet, og trods det, at kravene ikke er blevet opfyldt i forbindelse med anskaffelsen blev det meddelt, at fartøjet ikke kan leveres retur.
Hvordan kan de offentlige dog få sig selv til at fratage disse fiskeres fartøjer. Vi mener i Kattusseqatigiit, at dette aldeles er uacceptabelt, fiskerne kan på ingen måde behandles sådan.
Vi kan som allerede nævnt på ingen måde tolerere Fiskeridirektoratets metoder, det kan da umuligt passe, at fiskerne skal tage ansvaret for konsulenters fejltagelser.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at hvis økonomien på land skal konsolideres, er det Landsstyrets pligt at sikre, at der bliver etableres kontinuerlige leverancer af råvarer til landanlæg, tiden er inde til at disse årlige lukninger af produktionsstederne bliver indstillet mener vi i Kattusseqatigiit, vi mener således også i Kattusseqatigiit, at der må opstilles klare målsætninger for at sikre kontinuerlig produktion på landanlæggene.
På denne måde kan vi konsolidere produktionen på land og ikke mindst vil forsøgene på udvikling af landanlæggene blive sikret.
Årlige forsøg på sikring af produktionen på landanlæggene er ikke forsvarligt, vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til at landstinget opstiller klare retningslinier for produktionsanlæggenes videre drift.
Kun på denne måde kan vort land økonomiske formåen forbedres.
Vort land har ikke råd til uhæmmet eksport af råvarer.
Vi finder det vigtigt i Kattusseqatigiit, at afhængigheden af bloktilskuddet fra staten bliver minimeret i løbet af de kommende år, vi er i forvejen klar over, at den politiske anskuelse er, at det bliver en meget vanskelig proces.
Vi i Kattusseqatigiit betragter det som yderst vigtigt, at der findes redskaber til at sikre vort lands økonomiske selvforsyning, hvis selvstændighedstankerne skal realiseres, for når vi skimmer vores øknomiske situation, kan vi se hvor store behov vi har for økonomiske midler.
Intet land kan opnå selvstændighed, hvis deres økonomi er baseret på forsyning udefra, når vi ser på Færingernes bestræbelser for at opnå selvstændighed, kan vi konstatere, hvor godt de forbederer sig politisk, ikke mindst når vi ser på deres bestræbelser for at spare op må vi konstatere, at de forbereder sig på bedste vis.
Uddannelsesmæssige resultater, resultater i bestræbelserne på at få lokal arbejdskraft, og ikke mindst sikring af besættelse af topposter med lokal arbejdskraft, mener vi Kattusseqatigiit er noget som vi bør kunne lære af.
Hvis vort land skal opnå større selvbestemmelse eller selvstændighed er det nødvendigt med en klar politisk planlægning, der må ligeledes foretages analyse af, hvilke konsekvenser eventuel større selvbestemmelse eller selvstændighed får for borgerne ? Hvordan skal borgernes indtjening sikres ? Hvilke konsekvenser vil dette få for borgerne daglige vilkår ? Hvis selvstændighed opnås, hvilke skattemæssige bestemmelser skal der så indføres ? Hvad skal bloktilskuddet erstattes med ? Jeg mener, at flere spørgsmål sagtens kan opstilles og jeg finder det i øvrigt yderst vigtigt, at tiden nu er inde til at der bliver foretaget adskillige analyser.
Til allersidst vil vi i Kattusseqatigiit påpege, at det er vigtigt med borgerdebat om emnet.
VI skal huske på, at mange løfter i forbindelse med vort land udmeldelse fra EF aldrig er blevet indfriet, hvis selvstændighed skal opnås, er det nødvendigt med et stærkt folk og det er ligeledes nødvendigt, at der fortsat skal være råd til at hjælpe de svageste i samfundet.
Vi mener i Kattusseqatigiit er der er behov for yderligere offentlige opstramninger for at undgå at flere børn bliver tvangsflyttet fra deres forældre, det er ikke nok at finde indkvarteringsmuligheder for disse grupper for at elimenere selve problemstillingen.
Det er Landsstyrets politik, at man i højere grad benytter sig af familiepleje og det til trods for, at der er ydergst vigtigt, at disse grupper bliver varetaget af uddannede, dette tiltag viser, at Landsstyret forsøger, at springe der hvor gærdet er lavest.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at børn og unge problemer vil eskalere yderligere, hvis de ikke får professionel hjælp.
Det er yderst vigtigt, at barnet bliver opdraget under trygge omgivelser, et barn der får en tryg opdragelse bliver et mønsterborger, det kan derfor ikke undgås, at forældrene der jo har ansvaret for opdragelsen får mulighed for at passe på deres børn, på denne måde vil vi også i højere grad undgå tvangsflytninger.
Hvordan kan vi bedst undgå, at børn og unge bliver tvangsfjernet ? Ved at yde større hjælp til familier og ved i højere grad at hjælpe forældre der har behov for hjælp kan vi undgå tvangsfjernelser mener vi i Kattusseqatigiit.
Det lyder godt i ørerne, når man hører argumenterne for salg af aktieselskaberne. Men på baggrund af vort lands øknomiske situation finder vi det i Kattusseqatigiit betænkeligt, at man fortsat bestræber sig på, også at sælge velkonsoliderede aktieselskaber.
Når vi ser på finanslovsforslaget for 2003, er der betydelige behov for bevillinger, men hvis velkonsoliderede aktieselskaber bliver solgt til private hænder, vil landskassen miste nødvendige årlige afkast.
Da Pisiffik blev privatiseret blev det meldt ud, at aktiemajoriteten vil forblive i grønlandske hænder og det blev ligeldes meldt ud, at de ansatte også vil blive medejere, men hvad skete der egentlig ?De almindelige ansatte i Pisiffik fik ikke muligheden, borgerne ligeledes, kun de velbjergede topembedsmænd fik mulighed for at købe aktier og det til trods for, at selskaberne ejes af samfundet.
Aktieselskaberne har stor betydning for samfundet og da Pisiffik var ejet af Grønlands Hjemmestyre blev overskuddet brugt til at sikre eensprisordningen, så det blev sikret, at samme varer blev solgt til samme pris uanset om man bor i Kullorsuaq eller Nuuk.
Men da en del af selskabet blev privatiseret, opstod der på visse områder markante prisforskelle, og dette er helt klart et negativt konseksvens af privatiseringen.
Da Pisiffik blev privatiseret var der kun interesse for de større byer og argumentet var, at konkurrende kun kan ske i disse større byer, og det er da således også et faktum, at mindre byer og bygderne specielt, står uden for kapitalmagtens interesser.
Det er en fryd for ørerne at høre om privatisering, men hvem vil så arbejde for de steder hvor privatisering umiddelbart ikke kan realiseres ? Dette smager af, at intentionen er at affolke visse byer og bygder.
En del af konsekvenserne af privatiseringen har betydet, at serviseringen af borgerne visse steder er blevet forringet, specielt i mindre byer er mulighederne for at betale til de offentlige blevet ringere.
Argumentet er, at de offentliges ydelser i mindre byer og bygder ikke længere er rentabelt, dette kan kun betragtes som forsøg på affolkning af byer og bygder.
Denne tendens kan vi også konstatere, når vi ser på konsekvenserne ved salg af produk-tionsstederne visse steder, det betyder som regel, at råvarer uhæmmet bare bliver eksporteret ud af landet, men det måske også en del af Landsstyrets målsætning ved deres privatisering ? Hvad er de politiske målsætninger egentlig for vort land ?
Når vi ser på ideen bag mobiliteten af arbejdskraften, når vi ser på den politiske adminstration af vort land de sidste år viser alene fejlplaceringer af produktionsstederne, at der bliver truffet urealistiske beslutninger.
Eksempelvis bliver selskabers hovedkontorer placeret i Nuuk og det til trods for at boligmangelen de sidste mange år er blevet mere og mere markant, men ikke nok med det, flere og flere hovedkontorer får hjemsted i Nuuk og det til trods for, at en del af disse sagtens kan placeres på steder hvor der er mindre boligmangel.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til at der sker en flytning af disse offentligt finansierede hovedkontorer til andre kommuner også for at sikre, at flere kommuner får økonomisk gavn af de fordelte offentlige midler til administrative formål.
Vi er i Kattusseqatigiit bekendt med, at mangel på arbejdskraft visse steder er afstedkommet af arbejdsvilkår, det er jo et faktum, at et godt arbejdsplads altid har bedre forudsætninger for at beholde arbejdskraften og det er lige så meget et faktum, at medarbejderne på en given arbejdsplads som ikke kører kontinuerligt har mindre motivation for at blive. Vi mener derfor I Kattusseqatigiit, at det skal sikres, at der bliver etableres bedre vilkår for arbejderne hvis arbejdsgiverne skal sikre fast arbejdskraft.
Vi skal huske os på, at der visse steder i højsæsonen er stor mangel på arbejdskraft hvorimod der i vinterperioden er stor arbejdsløshed.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at byggevirksomheden skal varetages af kommunerne, vi mener i Kattuseqatigiit at vi må bestræve os på, at landstingets bevillinger på byggerier der direkte har relation til kommunerne bliver administeret af kommunerne selv.
Vi mener ligeldes, at tiden er inde til at INI A/S´s servicering bliver vurderet nøje, da vi mener, at kommunerne selv er bedre i stand til at servicere borgerne i boligmæssig henseende.
Når vi ser på vort land økonomiske situation, mener vi i Kattusseqatigiit, at tiden ikke er inde til etablering af en regional landingsbane i Qaqortoq og det siger vi, fordi de sydgrønlandske borgmestre også selv har ytret ønske om, at Narsarsuaq fortsat bliver benyttet som lufthavn.
Turismen kan fortsat udvikles på nævnte område, landbrugsmulighederne er ligeldes optimale kan man sige.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at en bedre planlægning af turismestrømmen fortsat vil animere og sikre flere turister til at tage til sydgrønlandske områder og vi mener i Kattusseqatigiit, at hvis turismen skal udvikles, er det nødvendigt med en langsigtet planlægning af beflyvninger udefra ligesom det også er nødvendigt med forbedring af den interne infrastruktur.
På denne måde vil man give turistaktørerne optimale muligheder for at planlægge bedre.
Når vi ser på de handelsmæssige og erhvervsmæssige muligheder, mener vi i Kattusseqatigiit, at man ikke kan komme udenom, at landingsbanerne både i Ilulissat og Nuuk bliver forlænget.
Det kan ikke undgås, at vandkraftudnyttelsen bliver øget de kommende år, jeg kan forstå der er tanker fremme om emnet både i Qaqortoq og Narsaq, det er derfor yderst vigtigt, at der bliver truffet fundamentalt rigtige beslutninger til gavn for alle.
Noget tyder på, at fornyelsen af elværket i Narsaq ikke kan undgås.
Da der i Qaqortoq nogle år tilbage blev etableret et helt nyt elværk var udnyttelsesgraden kun 40 procent og det er da de offentliges overbevisning, at der foreløbigt ikke vil opstå elforsynings-vanskeligheder på stedet.
Modsat vil udviklingen blive sat i stå hvis elforsyningerne i Narsaq, Paarmiut,og Upernavik ikke bliver optimeret, da elværkernes ikke længere evner at dække nævnte steder elbehov.
Sig mig engang, hvor er Landstyret prioriteringer ? Og her tænkes der natuligvis på nævnte steder elforsyningsvanskeligheder.
Vi finder det yderst mærkeligt i Kattusseqatigiit, at Landsstyreformanden i sin åbningstale slet ikke var inde på erhvervsudviklingen ikke mindst på baggrund af, at man i løbet af de sidste år har skåret mærkbart ned på tilskud til området og det til trods for, at behovet for tilskud i erhvervslivet ikke har været dalende de sidste år.
Hvis vort lands økonomi skal rettes op er det nødvendigt, at tilskud til erhvervslivet bliver sat op, på denne måde vil man igen begynde med at etablere vedvarernde arbejdspladser.
De fastboende i vort land er bekendt med, at der findes mineralske råstoffer, antallet af disse rigdomme er støt stigende og alting tyder da også på, at udenlandske selskabers interesse for disse og vil stige de kommende år, et godt eksempel er, at der i Nalunaq nu bliver brudt guld.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at det politisk skal sikres, at der bliver etableret et godt samarbejde med olieselskaberne. Vi er i Kattusseqatigiit tilfredse med, at fler udenlandske olieselskaber har vist interesse for efterforskning af olie i vort land.
Vi finder det ligeledes vigtigt, at der i forbindelse med brydning af mineraler bliver tilført flere midler til vores landskasse.
Man kan sige, at vort adminstration af levende ressourcer foregår på bedste vis og det til trods for, at der udefra kommer reaktioner om, at vi har et overforbrug af vores levende ressourcer.
Og selvom om dyreværsorganisationer påstår, at vi gør uhæmmet brug af vores levende ressourcer, har jeg ved mine private rejser og mine arrangementer af borgermøder kunnet konstatere, at der intet fare er for, at edderfugle og alke bliver udryddet.
I Qaanaaq kommune, har jeg ved selvsyn af en af alkenes ynglesteder konstateret, at der ingen grund er til at være ængstelig for eventuel udryddelse, min konstatering er, at det vil være aldeles at udrydde så stor en bestand, og jeg vil derfor sige, at det ikke har noget på sig, når det påståes, at alkebestanden er i fare for at blive udryddet.
Vi er i Kattusseqatigiit tilfredse med, at samarbejdet med udlandet har været stigende de sidste år og det er da et faktum, at økonomiske og handelsmæssige vilkår også kan forbedres ved større engagementer i udlandet.
Det er yderst nødvendigt, at det politisk bliver sikret, at andre lande køber vores produkter, indtægterne fra EU på baggrund af fiskeriaftalene viser hvor vigtigt det er at vort land får indtægter fra andre lande.
På den anden side, mener vi i Kattusseqatigiit, at vi dog må arbejde for, at gældende stramme EU krav på produktionsområdet må forenkles, da vi mener, at lempelse på disse krav vil gavne eksportsektoren.
Når vi ser på produktionssektoren i Island, eksporterer de uden større synlige problemer, her i vort land er mindstekravet, at der bliver benyttet rustfrit udstyr i produktionssektoren.
Med disse bemærkninger tager vi åbningstalen til efterretning og skal samtidig melde ud med, at vi sidder klar til at være med i debatten.
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
UKA 2002/01 |
Ulloq, 23.09.2002 |
|
MADS PETER GRØNVOLD
Naalakkersuisut Siulittaasuata ammaanermi oqalugiaataa.
Ukiuni kingullerni Nunatta aningaasaqarniarnera qiviaraanni ilaatigut takuneqarsinnaavoq Naalakkersuinikkut qanoq piviusorsiunngitsigisumik aningaasanik pisortaqarfiit ilaanni atui-soqartarsimasoq.
Naak ukiuni kingullerni nunatta aningaasaqarniarnera ilungersunarsiartuinnartoq takusin-naagaluarlugu annerusumik Naalakkersuinikkut qanoq iliuuseqartoqannginnerup takutippaa assersuutigalugu ininik attartornernut ukiuni kingullerni arlaqartuni ilaatigut asuli aningaasanik avammut igalaakkut eqqaasoqarsimasutut oqartoqarsinnaammat.
Tassami Namminersornerullutik Oqartussat pisortaqarfiisa Aktie Selskab-iisalu ininut attar-tornernut aningaasartuutaat qiviaraanni minnerpaamik ukiumut 50 million-kr-it atorneqartartut oqaatigineqarsinnaapput, ukiullu qulit ingerlanerani minnerpaamik 500 million-kr-it aningaasat pilersitsiviunngitsumik atorneqartassallutik.
Suli aamma saniatigut allaffinnik attartornermut million-kr-it arlaqartut ukiumut asuli pilersit-siviunngitsumik atorneqartarput, naak Namminersornerullutik Oqartussat nammineerlutik sulisunut inissialiorunik, aammalu allaffiliorlutik taava aningaasat minnerpaamik ukiumut 50 million-kr-it sipaarneqartarsinnaagaluartut.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut Namminersornerullutik Oqartussat piaartumik pineqartut pillugit qanoq iliuuseqartariaqartut, tassami Kattusseqatigiit sinnerlugit siusinnerusukkut pineqartut pillugit Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarsimavugut Nammi-nersornerullutik Oqartussat sulisunut inissialiortariaqartut, soorlumi aamma Namminer-sornerullutik Oqartussat pisortaqarfiisa ataatsimoortumik allaffiliornerisigut aningaasartuutit annikillisarneqarsinnaasut.
Taamaliornikkut aningaasat pineqartuni sipaarneqartut sinerissami Meeqqat Atuarfiisa nutar-terneqarnerannut, aammalu nunamilu inuussutissarsiornerup siuarsarneqarneranut aningaasat attartornermut atorneqartarsimasut atorneqartalersinnaammata.
Nunatsinni aningaasaqarniarneq qiviaraanni nassuerutigineqartariaqarpoq Naalakkersuisoqarfinni assigiinngitsuni suli aningaasanik amerlanerusunik pisariaqartitsineq annertusiartuinnarmat, ukiunimi kingullerni ingerlatsinermut aningaasartuutit qaffakkaluttuinnartut suli qaffak-kiartormata, naak nunatta karsianut aningaasat isertinneqarsinnaasut amerliartorun-naareeraluartut.
Tassami Namminersornerullutik Oqartussat pisortaqarfiini ingerlatsinermut aningaasartuutit ataatsimut qiviaraanni ukiuni kingullerni qaffakkaluttuinnarmata, aningaasat nunatta karsianut isertinneqarsinnaasut illuatigut ikiliartuinnartut, illuatigullu aningaasanik pisariaqartitsineq annertusiartuinnarluni.
Aningaasanik pisariaqartitsineq tunngavigalugu suliassanik peqqissaartumik Naalakkersuinikkut tulleriiaarisariaqarnerup ingerlanneqartariaqarnera malunnarpoq, nunatta karsianit aningaasat atorneqarsinnaasut eqqarsaatigalugit.
Kultureqarnermut, Atuartitaarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermullu pisortaqarfimmit aningaasat pisariaqartinneqartut annertusiartuinnarput, illuatigullu aningaasat atorneqarsinnaa- sut ikiliartuinnarlutik.
Meeqqat Atuarfiisa sinerissami nutarterneqarnissaat annerusumik aningaasassaqartin-neqanngillat, naak Inatsisartunit Atuarfitsialammut siunnerfik tapersersorneqaraluartoq naammattumik aningaasassaqartinneqanngimmat nunaqarfinni illoqarfinnilu Meeqqat Atuarfii suli ukiuni aggersuni nutarterneqarnissaannut nutaaliornissaannullu nunatta karsia akissa-qanngilaq.
Soorlumi aamma Timersornermut tapiissutit, peqatigiiffinnut tapiissutit, Kattuffinnullu tapiis-sutit ukioq manna Naalakkersuisunit sipaarniarneqartut, naak pineqartut aningaasat atorfis-saqartilluarlugit oqalukkaluartut pineqartut Naalakkersuisunit soqutigineqanngimmata.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut sunngiffimmi aningaasarsiaqaratik pinaveersaartitsillutik ingerlatsisut suli annertunerusumik Naalakkersuinikkut tapersersorneqartariaqartut.
Peqqinnissamut, Avatagiisinullu Naalakkersuisoqarfik suli aningaasanik amerlanerusunik pisariaqartitsivoq, peqqinnissaqarfiup innuttaasunik sullissinera annertusiartortillugu aningaa-sartuutit suli aamma qaffakkiartuinnartussaammata.
Peqqinnissaqarfiup siunnerfii pilersinneqassappata, peqqinnissakkut nunap immikkoor-tortaqarfilersornikkut innuttaasunik sullissineq pitsanngorsarneqassaaq, taamatut pitsan-ngorsaaneq atorfilinnik suli amerlanerusunik pisariaqartitsivoq siunnerfiit iluatsittumik ingerlanneqassappata.
Innuttaasut nappaatinik assigiinngitsunik eqqorneqartartut piaartumik nakorsarneqartassappata peqqinnissaqarfimmi sullissineq suli pitsaanerusumik ingerlanneqartariaqarpoq, innuttaasut piffissaatillugu nakorsarneqanngitsoortarnerat pingitsoortinniarlugu suliniutit suli ersarinneru- sut pilersinneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, amerlavallaaqat kingusinaartu-mik nakorsarniarneqaraluarlutik toqusartut.
Inuussutissarsiornermut aningaasaliissutit ukiuni kingullerni annertuumik annikillisar-neqarsimapput, puisit amiinut tapiissutit, angallatitaarniarnermut tapiissutit, nunalerinermut tapiissutit, nutaanik inuussutissarsiuteqalerniarnermut tapiissutit, tunisassianik ineriar-tortissisinnaanermut tapiissutit allallu suli taakku avataatigut taaneqarsinnaasut.
Illuatigut Naalakkersuinikkut oqalunniarluta inuussutissarsiornermut tunngasut anner-tusarneqartariaqartut, illuatigut inuussutissarsiutinut tapiissutit million-kr-ininik arlaqartunik piiaaffigalugit.
Taamatut tapiissutinik piiaanerup ilaatigut kinguneraa avataaniit tunisassianut unammil-lersinnaanerup annertuumik innarlerneqarnera, Naalakkersuinikkut ukiuni kingullerni oqaluppugut nunarput imminut neqissaqarniarnikkut pilersornerusariaqartoq, illuatigut savaatilinnut tapiissutit annikillisarnerisigut nunanut allat savaaqqat neqaanik niuernermi unammillersinnaaneq innarlerlugu, ila qanoruna nunatta avataaniit neqit nunatsinnut eqqus-suunneqartartut unammillerneqarniartut.
Nunani allani nunat suleqatigiit nunami tunisassiaat illersorniarlugit inuussutissarsiornermut annertuumik tapiissuteqartarput, taamaliornikkut nunani allani tunisassiat unammiller-neqarsinnaaqqullugit, illuatigut nunatsinni inuussutissarsiornermut tapiissutit Naalakker-suinikkut annikillisarneqartuarput, taamaliornikkut nunatta nammineerluni tunisassiaat nunat allat tunisassiaannut ilaatigut unammillersinnaajunnaarsillugit.
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut suli Inuussutissarsiornermut politikki ersarissoq nunatsinni amingaatigineqartoq.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatsinni aningaasarsiorneq siuarsarneqassappat aali-sakkanik nunami tunisassiorneq kingumut nukitsorsarneqartariaqartoq.
Ulluni kingullerni tusagassiuutitigut oqaatigineqarpoq Royal Greenland A/S-ip suliffissuisa ilaat aamma kingumut matuneqartariaqalersinnaasut Namminersornerullutik Oqartussat 18 mil- lion-kr-inik Royal Greenland-imut aningaasaliissuteqanngippata.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut piffissanngortoq Royal Greenland A/S-ip ukiunut arla-qarnerusunut siunnerfilimmik ingerlanneqartariaqalersoq, Royal Greenland A/S-imi sulisartut ukiuni kingullerni salloqittaarineqartuarnerat unitsinneqartariaqalersoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, ukioq kingulleq Inatsisartut Royal Greenland A/S-imut 200 million-kr-inik aningaasaliissuteqarmata oqaatigineqarpoq suliffissuit nalimmassarneqarsimasut Qasigian- nguit, Qeqertarsuaq, Paamiullu matuneqassanngitsut, kisiannili qanoq pisoqarpa ?, Namminersornerullutik Oqartussat 18 million-kr-niinngippata suliffissuit pineqartuni matuneqartariaqartut.
Ila nunatsinni Naalakkersuisunuku suniartut, qanoruna nunami tunisassiorfeqarneq pillugu politikkeqarniartut.
Ukiunimi kingullerni takuneqarsinnaavoq tunisassiorfinnik privat-tinngorsaanerup kingorna nunami tunisassiarineqarsinnaasut nunatta avataanut killeqanngitsumik annissuunneqarnerat annertusiartuinnartoq, naak illuatigut Naalakkersuisut Siulittaasuanit oqaatigineqartartoq nu- nami suliffissuit tunisassiassanik pilersorneqartariaqartut, kisiannili Naalakkersuisut nunami suliffissuit illersorniarlugit ukiuni kingullerni sussap, aningaasaliisoqartarpoq annerusumik pineqartuni tunisassiassanik pilersuinissamik Naalakkersuinikkut qulakkeerisoqartarani.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunami aalisakkat tunisassiarineqarsinnaasut tunisassiarineqartariaqartut, ukiuni kingullerni aalisakkanik raajanillu killeqanngitsumik nunatsinniit avammut annissuinerit Naalakkersuinikkut unitsinneqartariaqartut Kattus-seqatigiinniit isumaqaratta.
Ukiuni kingullerni qalerallit sinerissap qanittuani pisarineqartartut nunami tunisassiareqqaar-nagit avammut annissuunneqartartut amerliartuinnarput, naak nunami suliffissuit ilaatigut u- kiuni kingullerni tunisassiassanik amingaateqaleraluttuinnartut.
Ukiunimi kingullerni takuneqarsinnaapput nunaqarfinni tunisassiorfiit amerliartuinnartut matoorarneqarsimasut, naak pineqartuni tunisassiorfiit ilaat piorsarneqarunik tunisassiorneq pineqartuni ingerlalluarneqarsinnaasoq.
Illuatigut nunami tunisassiarineqarsinnaasut avammut killeqanngitsumik annissuunneqarput, taamaliornikkut nunaqarfinni aningaasarsiorneq innarlerneqarpoq, pineqartuni sulisartut suliffissaarupput, pineqartuni akileraarutitigut aningaasat isertinneqarsinnaasut annaaneqar- put, pineqartuni innaallagissiorfiit aningaasat isertitassaat annaaneqarput, nunatta karsianut akileraarutitigut aningaasat isertinneqarsinnaasut annaaneqarput, pineqartumi inuuniarnikkut atukkat innarlerneqarput, sulisartut pineqartumi aningaasarsiorsinnaajunnaarmat pisortanit kommuninit pineqartut ikiorserneqartariaqalerput, naak pineqartuni tunisassiornikkut periarfissiisoqarpat aningaasarsiornikkut imminut akilersinnaasumik ingerlatsisoqar-sinnaagaluartoq.
Nunami raajanik tunisassiorfiit ukiuni kingullerni matoorarneqarput, naak ukiuni kingullerni raajat nunamut tulaanneqartartut amerliartuinnartut.
Ukiunimi kingullerni sinerissap qanittuani raajarniarlutik aalisartut tunitsivittigut annertuumik ajornartorsiortinneqartarput, ilaatigut ulluni arlaqartuni aalisartut aalisarsinnaasaratik, aalisarneq akilersinnaasumik ingerlanneqassappat uneqattanngitsumik aalisarneq ingerlanneqartaria- qarpoq.
Naak nunatsinni raajanik tunisassiorneq ingerlanneqarsinnaagaluartoq nunani allani tunisassiorneq ingerlanneqarpoq, assersuutigalugu Qallunaat nunaani tunisassiorneq ingerlanneqartarluni, ila soormi nunatsinni tunisassiornermik
ingerlatsisut sulisartut ukiuni kingullerni sulilluartarsimaqisut sulitinneqarsinnaanngillat ?, ila sunaana nunatsinni tunisassiorsinnaannginnermut tunngaviusoq ?.
Ukiuni kingullerni Saarullit nunatsinnut takkukkaluttuinnartut oqaatigineqarput,naak saarul- liit ilaatigut mikingaluartut aamma angisoortaqartut oqaatigineqartariaqarput, imminut illersorneqarsinnaasumik saarullit aalisartunit aalisarneqarsinnaasariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Aalisarneq tassaavoq nunatta aningaasaqarneranut tunngaviit annersaat pingaarnersaallu, taamaattumik pingaaruteqarluinnarpoq nunatsinni aalisarnikkut eqaatsumik ingerlatsinissaq.
Ajuusarnarpoq sinerissap qanittuani aalisartut tunitsivittigut ajornartorsiutigisartagaat iluar-siiviginiarlugu Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarnianngimmata, Naalakkersuinikkut ukiut tamaasa qanoq iliuuseqarniaasaartarnerit qaangerniarlugu suliniutinik aallartitsisoqartariaqar- toq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.
Ukiuni kingullerni sinerissap qanittuani raajarniarlutik aalisartut tunitsivittigut annertuumik ajornartorsiortinneqarput, sulilu ukiuni aggersuni tunitsivittigut ajornartorsiutit annertu-siartuinnarlutik.
Sinerissap qanittuani qaleralinniarlutik aalisartut piffiit ilaanni tunitsivittigut aamma ajornartorsiortinneqarput.
Ukiorlu manna sinerissap qanittuani saarullinniarlutik aalisartut aamma tunitsivittigut ajornartorsiortinneqarlutik.
Ila nunatsinni ileqquliutiinnarneqassanerpa aalisarfissanngortorlu ukiut tamaasa nunat allat angallataanik nunanik allamiunik sulisulerluni tunitsiviliisoqartarnissaa ?.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut ukiuni kingullerni sinerissap qanittuani aalisartut tunitsivittigut ajornartorsiortinneqartarnerat qaangerniarlugu tunitsivittigut tunisassiorfiusunik pilersitsisoqartariaqartoq, sinerissap qanittuani aalisartut akiligassanut malinnaatinneqassap- pata tunitsivittigut ukiut tamaasa aalisartut ajornartorsiortinneqartarnerat pinngitsoortin-neqartariaqalersoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.
Imartatta kissarneruleriartornera ilisimatuunit oqaatigineqartarpoq, taamatullu immap kissarneruleriartornera tunngavigalugu piaartumik nunami tunisassiorfitsigut piorsaaso-qartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, aalisartut tunitsivissaannik, inuillu sulisinnaasut suliffissaannik pilersitsinikkut nunatta aningaasaqarnera pitsanngorsarne-qarsinnaammat.
Ataasiarnanga Inatsisartuni ilaasortatut nunaqarfinni innuttaasunik ataatsimiititsisarninni oqaatigineqartarpoq Naalakkersuisunit neriorsorneqartarsimallutik assersuutigalugu saarulliit nunatsinnut takkuteqqippata nunaqarfinni tunisassiorfiit naleqqussarneqarumaartut, pineqar- tuni tunisassiorneq ingerlanneqarsinnaasunngorlugu.
Naak avataasiorluni raajarniarnermi aningaasarsiornikkut atukkat ajortikkiartortut taku-sinnaagaluarlugit kilisaatinik nutaanik anginerusunillu million-inik untritilikkaanik akilinnik pitaartorsimanerup takutippaa avataasiorlutik kilisaataatillit akiliisinnaajunnaarsinnaanerat.
Ajunngikkaluarpoq angallatinik ineriartortitsineq, aamma malunnarpoq angallatinik ineriar-tortitsivallaarneq tunisinermi akinik malinnaanani aningaasarsiornikkut innarliisinnaasoq, allaammi avataasiorlutik kilisaataatillit raajanut akitsuummut akiliisinnaajunnaartut oqaa-tigineqarmat.
Ukioq manna Inatsisartut aningaasanut inatsisaanut 20 million-kr-it aningaasaliissutigine- qarput sinerissap qanittuani angallatit akilersinnaanerusumik ingerlanneqalernissaat ilaatigut anguniarlugu suniutinut, sinerissap qanittuani raajarniutinik angallataatillit arlaqartut oqaloqatigineqartillutik oqarfigineqartarsimapput ukiup naanerani angallataanik arsaarneqartariaqartut.
Taamatut iliortoqarniarnera Kattusseqatigiinniit akuersaarsinnaanngilluinnarparput, tassami aalisartut angallammik ajornartorsiuteqarnerminni nammineerlutik ilaatigut pisuussuteqan-ngitsut allaat angallamminnik arsaarniarsarineqartut paasinarsimmat.
Kattusseqatigiinniit Aalisarnermut Pisortaqarfiup angallatinik aalisarunnaartitsiniarnerani pissusilersuutaat akuersaarsinnaanngilluinnarpangut.
Sinerissap qanittuani raajarniutinik angallataatillit ilaat ilaatigut qanoq Aalisarnermut Pisortaqarfimmit pineqarsimanerat issuaffigissuarput, aalisartut pineqartut angallatitaar-niarnerminni aalajangerpaat angallatit ukioq naallugu aalisarsinnaasut pissarsiarineqassasut.
Assersuut siulleq: Angallat aalisartumit pissarsiarineqartoq naammassimmat paasinarsivoq angallat orfarippallaartoq, angallallu aalisarnermut atorneqarsinnaanngitsoq, angallat aalisarnermut atorneqarsinnaanngitsoq paasineqarmat angallat tallineqartariaqarsimavoq aalisartup akiligassaanik, naak aalisartup nammineerluni kukkussut pisuussutiginngikkaluaraa, taamaliornikkut aalisartoq suli akiligassaasa qaavatigut akiligassinneqarpoq.
Assersuutip aappa: Sinerissap qanittuani aalisartoq allamik anginerusumik angallatitaarpoq, tassa ukioq naallugu sinerissap qanittuani aalisarsinnaasumik, angallat ukiuunerani Sisimiut eqqaanut aalisariartinneqarpoq, aalisarneq aallartiinnartoq angallat talittarfimmi kivivoq, paasineqarporlu angallat sananeqarnermini amii saappallaartut, aammalu nammiisa ilaat aalajangerneqaratik ilinnangaasut, naak angallat sananeqarami oqaatigineqartoq ukioq naallu- gu aalisarsinnaasoq.
Tamatuma kingorna aalisartup angallat allamik taarserniarlugu aalajangerpoq, taamatullu aalisartup iliorniarnerat Aalisarnermut pisortaqarfimmit itigartinneqarpoq, naak aalisartup angallatitaarniarnermi tunngavii eqquutsinneqanngikkaluartut angallat utertinneqarsinnaan-ngitsoq oqaatigineqarluni.
Ila sooq taava aalisartut taamatut pineqarsimasut angallataannik pisortanit arsaarneqarsinnaap- pat ?, Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut taamatut iliorneq akuersaarneqarsinnaanngilluinnartoq, aalisartut taamatut pineqarsinnaanngillat.
Taamatut Aalisarnermut Pisortaqarfiup iliornera Kattusseqatigiinniit akuersaarsinnaan-ngilluinnarparput, qanormi siunnersortit kukkussutaat aalisartunut tuttinneqassappat.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunami aningaasarsiorneq nukittorsarneqassappat nunami tunisassiorfiit tunisassiassanik ataavartumik pilersorneqarnissaat Naalakkersuinikkut qulak-keerneqartariaqalersoq, ukiut tamaasa nunami tunisassiorfiit matuniarneqartarnerat unit-sinneqartariaqalersoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta, taamatullu iliortoqassappat nunami tunisassiorfeqarnikkut siunnerfiit suli ersarinnerusut Naalakkersuinikkut pilersinneqarta-riaqartut Kattusseqatigiiniit isumaqaratta.
Taamaliornikkut nunami suliffissuaqarneq nukittorsarneqarsinnaavoq, minnerunngitsumillu suliffissuarnik ineriartortitsineq pineqartuni ingerlanneqalersinnaalluni.
Nunami suliffissuaqarnikkut siunnerfiit ukiut ataasiakkaarlugit ingerlanneqartartut nunami tunisassiorfinnik ingerlatsiniarnermut naleqqutinngilluinnarmata, Naalakkersuinikkut ersa-rissunik nunami tunisassiorfeqarneq pillugu Inatsisartuni aalajangertoqartariaqalersoq Kattus-seqatigiinniit isumaqarpugut.
Aatsaammi taamaliornikkut nunatsinni aningaasarsiorneq pitsanngorsarneqarsinnaavoq.
Nunarput akissaqanngilaq suliffissanik killeqanngitsunik avammut annissuinissamut.
Kattusseqatigiinniit pingaartipparput naalagaafimmit ataatsimoortunik tapiissutinik isumal-luuteqarnerup ukiuni aggersuni qimakkiartorneqarnissaa, taamatut alloriarnissaq imaan-naanngitsoq Naalakkersuinikkut suliaqartunit ilisimaneqartoq nalunngilarput.
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit pingaaruteqarluinnartutut isigaarput nunarput namminiilivissappat qanoq iliornikkut nunatta imminut aningaasalersorneqarnissaata qulakkeerneqartariaqarnera pingitsoorneqarsinnaanngimmat, tassami nunatta aningaasaqarnera qiviaraanni takuneqarsinnaavoq qanoq annertutigisumik nunarput aningaasanik pisariaqartitsisoq.
Sunaluunniit nuna namminiilivissinnaanngilaq nunanik allanik aningaasaqarnikkut isumalluuteqarneq tunngavigalugu, savalimmiut namminiileriartornerat qiviaraanni takuneqarsinnaavoq qanoq pitsaatigisumik pineqartuni Naalakkersuisut piareersarlutik ingerlatsisut, minnerunngitsumik aningaasaqarnikkut nunap aningaaserivinnut ileqqaanngaqarnera qiviaraanni pitsaalluinnartumik piareersartoqarmat.
Ilinniartitaanikkut angusat, nunaqavissunik atorfeqartitsinikkut angusat, ilami atorfinnik qullasinnerusunik atorfeqartitsisinnaanerup ilinniartitaanikkut ukiuni kingullerni angusimasaa- sa pitsaalluinnarnerat ilinniarfiusariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Nunatta nammineernerulernissa imaluunniit Namminersulivinnissa anguneqassappat Naa-lakkersuinikkut suliassat peqqissaartumik pilersaarusiorneqartariaqarput, minnerunngitsumik nunatta nammineernerulernera imaluunniit namminiilivinnera inuiaqatigiit atugaannut qanoq sunniuteqassua ? Qanoq inuiaqatigiit aningaasalersorneqassappat? Ulluinnarni inuuniarnermi atukkanut qanoq sunniuteqassua? Nunatta namminiilivinnera tunngavigalugu innuttaasut akileraartarnikkut qanoq aaqqissuussiffigineqarniarpat? Maannakkut naalagaffimmit aningaasaliissutigineqartartut sunik taarserneqarsinnaappat? Suli allanik taakkartuiso-qarsinnaanngaluartoq isumaqarpunga suliaq peqqissaartumik suliarineqassappat misissuinerit assigiinngitsut ingerlanneqartariaqalersut.
Naggataatigut innuttaasut akornanni pineqartoq aamma oqaluuserineqartariaqartoq Kattusse-qatigiinniit isumaqarpugut.
Eqqaamaneqassaaq Nunarput EF-imit aninialermat neriorsuutit arlaqartut piviusunngortin-neqarsimanngitsut kingumut nunatta namminersulivinnissaanut tunngatillugu uteqqit-tariaqanngimmata.
Ilumoorpoq ukiuni kingullerni meeqqanik inuusuttunillu sullissineq pitsaanerusumik ingerlanneqartariaqalersoq, nunarput nammineernerulissappat inuiaqatigiit nukittuut pisariaqartinneqassapput, soorlumi aamma inuit sannginnerusut aamma pitsaasumik ikiorserneqartarnissaat pingitsoorneqarsinnaanngitsoq.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut meeqqat inuusuttullu ilaqutariit akornannit avis-saartinneqartarnerat pingitsoortinniarlugu pisortanit suliniutit suli annertunerusariaqartut, tas- sa naammanngimmat meeqqanik inuusuttunillu inissiisarfinnut inissiinikkut pineqartunik ajornartorsiuteqarnerup pinngitsoortinneqarniarnera.
Naalakkersuisut anguniarpaat meeqqanut inuusuttullu inissiisarfinnut pisariaqartitsisut ilaquta- riit akornannut inissiisarnissaq, naak meeqqat inuusuttullu ilinniarsimasunik sullinneqarnissaat pingaaruteqarluinnaraluartoq ajornartorsiummik ajornannginnerusumik Naalakkersuisut qaagiiniartut malunnarpoq.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut meeqqat inuusuttullu ajornartorsiuteqareertut suli ajornartorsiortinneqalersinnaammata sullissisut tunniussinnaasaat killeqarpallaarpata.
Pingaaruteqarluinnartarpoq meeqqap pitsaasumik perorsarneqarnissaa, meeraq pitsaasumik perorsarneqarsimasoq ajunngitsumik peroriartortartoq ilisimaneqarpoq, taamaattumik angajoqqqaat meeqqamut akisussaaffimmik tigummiaqartut pitsaasumik isumaginnittariaqar-nerat pinngitsoorneqarsinnaanngilaq, taamaliornikkut meeqqat ilaqutariit avataanut inis-sinneqartartut pinngitsoortinniarneqarsinnaammat.
Meeqqat inuusuttuaqqallu inissiisarfinnut inissinneqartartut qanoq iliornikkut inissinneqartariaqalersarnerat pinngitsoortinneqarsinnaava? Ilaqutariit ikiorneqartariaqartut aammalu pisariaqartitsisut pitsaanerusumik ikiorneqarnerisigut taamatut inissiisarneq pinngitsoortinneqarsinnaasoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Aktie-teqarluni ingerlatseqatigiiffiit namminersortunut pigisassanngortinneqarnissaat tusaannarlugu tusarneqaaq, Namminersornerullutik Oqartussanik pigineqartut Aktie-teqarfiit ingerlalluartut namminersortunut pigisassanngortinneqarnissaat nunatta aningaasaqarnera eqqarsaatigalugu Kattusseqatigiinniit eqqarsarnartoqartipparput.
Inatsisartut aningaasanut inatsisaat 2003 qiviaraanni aningaasat pisariaqartinneqartut annertup-put, aktiaateqarlunilu ingerlatsiviit ingerlalluartut namminersortunut tunineqarunik sinneqar-toorutit nunatta karsianit atorfissaqartinneqarluartartut ilaatigut pissarsiarineqarsinnaa-junnaartussaapput.
Pisiffik namminersortunngorsarneqarmat oqaatigineqarpoq nunatsinni nunaqavissut annerpaamik piginneqatassasut, soorlumi aamma oqaatigineqartoq sulisut piginneqatassasut, kisiannili tunisinermi qanoq pisoqarpa? Pisiffimmi sulisuinnaat periarfissinneqanngillat, innuttaasut periarfissinneqanngillat, taamaallaat pisortat akissaqarluartut periarfissinneqarput, aali inuiaqatigiit pigisaat.
Aktie-teqarluni ingerlatsiviit inuiaqatigiinnut ima pingaaruteqartigaat, assersuut Pisiffik Namminersornerullutik Oqartussanik pigineqarallarmat pineqartumi sinneqartoorutit atorlugit sinerissami niuertarfiit nioqqutissanut akii nalimmassarneqartarput, taamaliornikkut Nunaqarfimmi Kullorsuarmi pisiassat aammalu Illoqarfimmilu Nuummi pisiassat assigiimmik akeqartinneqartarlutik.
Kisiannili ingerlatsiviup ilaa namminersortunngorsarneqarmat pisiassat akii ilaatigut annertuumik assigiinngissuteqalerput, tassa namminersortunngorsaanerup pittaanngitsup aamma kinguneri ilaat.
Pisiffik namminersortunngorsarneqarmat Illoqarfiit anginerit kisimik soqutigineqarput, tassagooq illoqarfiit anginerit kisimik unammillerfiusinnaasutut isigineqarmata, soorlumi aamma takuneqarsinnaasoq aningaasaatilinnit illoqarfiit mikinerit nunaqarfiillu annerusumik soqutigineqanngittut.
Ila namminersortunngorsaaneq tusarlugu tusarneqaaq, kisiannili kingunerisinnaasa qiviaraanni namminersortunngorsaanermi kikkut soqutigineqanngittut sullinniarpaat? Ila soorluuna namminersortunngorsaaneq illoqarfinni nunaqarfinnillu matooraaniarnermik nipilik.
Namminersortunngorsaanerup kinguneri qiviaraanni illoqarfinni mikinerusuni nunaqarfinnilu innuttaasunik sullissineq ajorninngoriartorpoq, illoqarfinni mikinerusuni pisortat suliffeqarfii- nut akiligassanik akiliiniarnermi atukkat ajortikkiartuinnarput.
Tassagooq illoqarfinni nunaqarfinnilu innuttaasunik pisortat sullissiniarnerat akilersin-naanngimmat, tassa illoqarfinnik nunaqarfinnillu inuerussaaneq.
Ilami tunisassiorfiit ilaannik namminersortunngorsaanerup kinguneri qiviaraanni takune-qarsinnaapput nunami suliffissat avammut killeqanngitsumik annissuunneqarnerat, tassa Naalakkersuisut namminersortunngorsaanerminni immaqa aamma anguniagaat ?, ila Naalakkersuinikkununa suna nunatsinni anguniarneqartoq ?.
Inuit sulisullu nuttarsinnaanerat, ukiuni kingullerni nunatsinni naalakkersuinikkut aqutsineq qiviaraanni tunisassiorfinnik ilaatigut inissittiterisimanerup qanoq aamma torinngitsigisumik ingerlanneqarsimanera takutippa ilaatigut piviusorsiunngitsumik aalajangertoqartarsimasoq.
Assersuutigalugu suliffeqarfiit qullersaqarfii annerusumik Nuummut inississorneqarput, naak pineqartumi ukiorpassuarni ineqarniarnikkut ajornartorsiutit suli annertusiartuinnaraluartut qullersaqarfiit suli amerlisarneqarput, naak illoqarfinni allani inissaqarniarnikkut annerusumik ajornartorsiorfiunngitsuni qullersaqarfiit inissinneqarsinnaasut.
Suliffeqarfiit pisortanit aningaasalersorneqartut kommuninut assigiinngitsunut siammarnerullugit inississorneqartariaqalersut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, taamaliornikkut pisortat aningaasalersugaat pitsaanerusumik kommunit aningaasaqarnerannut sunniuteqalersinnaammata.
Piffinni assigiinngitsuni sulisussaaruttarneq suliffiup iluani atukkanut tunngasoq Kattusseqatigiinniit ilisimavarput, tassami sunaluunniit suliffeqarfik tunisassiorfilluunniit sulisartunut pitsaasumik atugassaqartitsisoq sulisunik aalajaatsunik sulisoqalertarmat, sunaluunniit suliffeqarfik tunisassiorfilluunniit ukiup ilaanna ilaatigut suliffigineqarsinnaasoq sulisartunik aalajaatsunik sulisoqarsinnaanera takorloorneqarsinnaanngilaq, taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut sulisussaaleqisarnermut tunngasut iluarsiivigineqassappa- ta sulisitsisut sulisartunut pitsaanerusumik sulinermillu uneqqattaanngitsumik ingerlatsisoqartarnissa qulakkeerneqartariaqartoq.
Eqqaamaneqassaaq piffiit ilaanni aasaanerani annertuumik sulisussaaleqiffiusuni ukiuunerani annertuumik suliffissaaleqisoqartarmat.
Sanaartornermut tunngasut kommuninit isumagineqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isuma-qarpugut, inatsisartut sanaartornermut aningaasaliissutaat kommuninut assigiinngitsunut tunngasut kommunit pineqartunit nammineerlutik sanaartortitsinermik isumaginnilernissat anguneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Tassa Inatsisartuni INI A/S-p innuttaasunik sullissinera nalilersorneqartariaqalersoq Kattusse-qatigiinniit isumaqaratta, kommunit pisariinnerusumik ineqartunik sullissisinnaanerat takuneqarsinnaammat.
Nunatta aningaasaqarnera qiviaraanni Qaqortumi mittarfiliornissaq maannakkut piffissanngit- soq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, taamatut oqaaseqaratta tunngavigaarput kujataani kommunit Narsarsuup mittarfeqarfittut suli atorneqartariaqarnera oqaaseqarnerat.
Takornariaqarnikkut periarfissat pineqartumi suli annertusarneqarsinnaapput, soorlumi aamma nunalerinermi periarfissat annertuujusut oqaatigineqarsin-naasut.
Takornariaqarnikkut sullissisut nunap immikkoortortaani suli annertunerusumik siuarsaallutik ingerlatsigunik takornarissat suli amerlanerusut kujataanut tikittarnissaat qulakkeer-neqarsinnaasoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, nunatsinnut takornarissat tikittartut amerlisarneqassappata nunatsinnut nunattalu iluani timmisartuussinermi pilersaarutit piffissa-mut ungasinnerusumut isigisut pilersinneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Taamaliornikkut nunatsinni takornariaqarnikkut sullissisut suli pitsaanerusumik pilersaaru-siorsinnaanerat anguneqarsinnaammat.
Niuernikkut inuussutissarsiornikkullu periarfissat qiviaraanni Ilulissani Nuummilu mittarfiit tallineqartariaqarnera pingitsoorneqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Erngup nukinga atorlugu nunatsinni nukissiuuteqarnerup annertusarneqartariaqarnera ukiuni aggersuni pingitsoorneqarsinnaanngilaq, isummat assigiinngittut Qaqortumi, Narsamilu pigineqartut malunnarpoq, taamaattumik pingaaruteqarluinnarpoq pitsaasumik tamanullu akilersinnaanerusumik aalajangertoqarnissa.
Malunnarpoq Narsami nukissiorfiup nutartertariaqarnera pingitsoorneqarsinnaanngitsoq.
Qaqortumi innaallagissiorfik ukiut arlaqanngittut qaangiupput nutaarsuarmik taarserneqarmat, pineqartumi innaallagissiorfiup pisinnaasa 40 %-inorlugu atorneqarpoq, ukiuni aggersuni annerusumik pineqartumi innaallagissiornikkut ajornartorsiortoqarsinnaanngitsoq pisortanit naatsuutigineqarluni.
Akerlianik Narsami, Paamiuni, Upernavimmilu innaallagissiorfiit pisinnaasaat anner-tusarneqanngippata illoqarfinni pineqartuni ineriartortitsineq unitsinneqassaaq, tassa ilaatigut pineqartuni innaallagissiorfiit pisinnaasaat illoqarfiup pisariaqartitsineranut naammanngim- mata.
Ila Naalakkersuisut suliassanik tulleriiaarinerat sumiippa ?, pineqartuni innaallagissiorfittigut ajornartorsiutit eqqarsaatigalugit.
Nunarput tamakkerlugu inuussutissarsiutitigut tunngasunik Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaaseqannginnera Kattusseqatigiinniit tupernartutut isiginngilarput, tassami ukiuni kinguller- ni inuussutissarsiornermut tapiissutit tamakkiisumik qiviaraanni annertuumik annikil-lersarneqartarsimammata, naak inuussutissarsiornermut atatillugu tapiissutinik pisariaqartitsi- neq ukiuni kingullerni annikilliartunngikkaluartoq.
Nunatsinni aningaasarsiorneq iloraap tungaanut saatinneqassappat inuussutissarsiornermut tapiissutit kingumut annertusarneqartariaqarput, taamaliornikkut suliffissat nutaat kingumut pilersinneqassammata.
Nunarput annertuunik aatsitassanik pisuussuteqartoq nunatsinni najugaqartut nalunngilaat, tassa aatsitassat nunatsinni amerlalluinnartut pigineqarput, ukiuni aggersuni nunani allani aatsitassarsiornermik ingerlatsisut nunatta aatsitassai pillugu soqutigisaqanerulernissaat ilimanaarsiartuinnartoq, soorlumi kujataani Nalunami guld-siorneq ingerlanneqarnialersoq.
Nunatsinni Olie-imik ujaarlerlutik ingerlatsiniartut pitsaasumik suleqatigineqarnissaat Naa-lakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut
Nunat allat nunatsinni Olie-imik ujaarlerniarlutik soqutigisaqarnerisa annertusiartornera Kat-tusseqatigiinniit iluarisimaarparput.
Kattusseqatigiinniit soqutigisaraarput nunatta annerusumik aatsitassarsiornermut tunngatillugu aningaasat amerlanerusut nunatsinni pissarsiarineqartarnissaasa aamma Naalakkersuinikkut qulakkeerneqarnissaat.
Pisuussutinik uumassusilinnik nunatsinni atuinerput ajunngitsumik ingerlanneqartoq oqaa-tigineqarsinnaavoq, naak illuatigut nunanik allanit oqaatigineqartartoq pisuussutinik nungusaalluta nunatsinni atuisugut.
Naak pinngortitamik illersuiniartunik oqaatigineqartartoq nunatsinni pisuussutinik uumas-susilinnik nunatsinni innuttaasut nungusaasut, Inatsisartuni ilaasortatut ukiut tamaasa avannaani inoqarfiit tikillugit innuttaasunik ataatsimiititsisarninni tusartakkakka aammalu nammineerlunga angalaninni takusartakkakka tunngavigalugit isumaqanngilanga assersuutigalugu appat mitillu nungulertut.
Qaanaap kommuneqarfia qiviaraanni appat ineqarfiisa ilaat tikikkakku nammineerlunga isinnik takusakka tunngavigalugit appat nungulersut oqarsinnaangilanga, ilami appat qanoq amer-lalluinnartigisut pineqartumi takuneqarsinnaammata aaligooq appat nungulersut, ila taamaattoqanngivissoq oqaatigisariaqarpara.
Ukiuni kingullerni nunanik allanik suleqateqarnerup annertusiartuinnarnera Kattusseqatigiin- niit iluarisimaarparput, tassami nunanik allanik suleqateqarnikkut aningaasarsiornikkut niuernikkullu atukkat nukittorsarneqartarsinnaammata.
Pingaaruteqarluinnarpoq nunat allat nunatta avammut tunisassiaannik pisasarnissaasa Naa-lakkersuinikkut qulakkeerneqartarnissa, soorlumi EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissu- tip aningaasartaat qanoq nunatta aningaasaqarneranut pingaaruteqarluinnartigisut.
Illuatigut EU-p tunisassiorfinnut piumasaqaataasa annikillersarneqarsinnaanerat ujartorne-qartariaqartoq aamma Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, tassa sakkukinnerusumik tuni-sassiortunut piumasaqaateqarnissa aamma ujartorneqartariaqartoq isumaqaratta.
Tassami Island-imi tunisassiorfiit qiviaraanni annerusumik avammut tunisassiornerminni ajornartorsiutitaqanngitsumik tunisassiornertik ingerlammassuk, nunatsinni tunisassiorfiit minnerpaamik rustfri-nik atortulersorneqarlutik tunisassiorneq ingerlanneqarmat.
Taamatut oqaaseqarluta oqalugiaat tusaatissatut tiguarput, taamatullu oqallinnermi peqataa-nissarput oqaatigaarput.