Samling
19. august 2002 EM 2002/118
I medfør af Forretningsordenen for Grønlands Landsting § 32 skal jeg hermed fremsætte følgende beslutningsforslag:
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag, så brandmændenes uddannelsesniveau kan leve op til lovkravet. Ifølge en redegørelse er der her og nu behov for et beløb svarende til 8 mio. kr. Derudover skal der afsættes yderligere 2,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene til formålet. Af hensyn til landets økonomi bør det ske over en periode på tre år.
(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)
Når et hus brænder, rykker brandmændene ud for at slukke branden. Det er en helt naturlig rækkefølge, som man ikke tænker nærmere over. Og heldigvis for det. Derimod er det de færreste, som overvejer hvilke risici, der er forbundet med at udføre hvervet som frivillig brandmand.
At være brandmand i dag er både et hårdt og ikke et helt ufarligt arbejde at udføre. Det er eksempelvis forbundet med en vis risiko, når de skal hente mennesker ud af brændte huse i forbindelse med redningsaktioner, eller når de skal bevæge sig rundt i det brændte hus med fare for nedstyrtning. Derfor er det magtpåliggende, at brandmændene modtager en så god uddannelse i brandtjeneste som muligt, således de dels kan slukke brandene så effektivt som muligt og dels udfører opgaven på en sådan måde, at risikoen for tab eller lemlæstelse af mennesker bliver så minimalt som muligt – både for dem selv og borgerne.
Ifølge en redegørelse (se bilag) fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur er der opgjort et efterslæb svarende til 8 millioner kroner. Derudover kommer der en efterfølgende opdatering, som årligt vil være en udgift på 2,5 millioner kroner.
Vores frivillige brandmænd udfører i dag en vigtig samfundsopgave på en god en måde, at ovennævnte forøgelse af deres bevilling kun vil være på sin plads. Da Hjemmestyrets økonomiske ramme forventes at være stram i år, vil det være hensigtsmæssigt at få forholdet bragt i orden over en periode på tre år.
Jeg ser frem til en fordomsfri debat.
19. august 2002 UKA 2002/118
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu imaattumik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpunga:
Qatserisartut ilinniartitaanerisa pitsaassusia inatsimmi piumasaqaatigineqartumut naller-suuteqqullugu Naalakkersuisut siunnersuusioqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Nassuiaat naapertorlugu maannakkorpiaq aningaasanik 8 mio. kr.-it amerlaqataannik pisariaqartitsisoqarpoq. Taakku saniatigut siunertamut ukiunut missiliuusiorfiusunut suli 2,5 mio. kr.-inik aningaasaliisoqassaaq. Nunatta aningaasaqarniarnera pissutigalugu tamanna ukiut pingasut ingerlaneranni pisariaqarpoq.
(Inatsisartuni ilaasortaq Per Berthelsen)
Illumik ikuallattoqartillugu qatserisartut qamisaajartortinneqartarput. Pisullu taamatut tulleriinneqartarnerat pissusissamisoortutut isigalugu eqqarsaatiginerluunniit ajorparput. Qujanaqaarmi taa-maammat. Ikittuinnannguillu eqqarsaatigisarpaat nammineq kajumissutsimik qatserisartutut suli-nermi navialiffiusinnaasut suunersut.
Ullumikkut qatserisartuussagaanni suliaq oqimaatsuullunilu navianaatsuinnaanngilaq. Assersuutigalugu illumit ikuallattumit annaassiniarnermut atasumik inunnik aallertussaagaanni, imaluunniit illumi ikuallattumi angalanermi illumi nakkaattoqarnissaa aarlerinarpat tamanna navialinermik kinguneqarsinnaavoq. Taamaammat qatserisartut qatserisartoqarfimmi suliaqartinneqartut sapinngisamik pitsaanerpaamik ilinniartitaanissaat pimoorullugu suliassaavoq, ikiuallattoqartillugu qamisaalluarsinnaaqqullugit, ilaatigullu suliartik ima ingerlassinnaaqqullugu; inuit - qatserisartut nammineq innuttallu eqqarsaatigalugit - inuunerisa annaaneqarnissaat timikkulluunniit ajoqusernissaat sapinngisamik annikinnerpaaffissaaniitinneqartariaqarlutik.
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisup nassuiaasiaa (takuuk ilanngussaq) malillugu kinguaattoorutit 8 millioner koruuninik annertussusilittut ilinniartitaanikkut atu-gassatut amigaatigineqartut naatsorsorneqarsimavoq. Tamatuma saniatigut malitsigisatut ilin-niartitaanikkut malittarinnitsitsinissaq ukiumut 2,5 millioner koruuninik aningaasartuutaasussaq ilanngutassaavoq.
Qatserisartorisavut ullumikkut inuiaqatigiinni suliassamik pingaarutilimmik pitsaasumik isuma-ginnipput, taamaalillunilu qulaani taaneqartut tunngavigalugit aningaasaliiffigineqartarnermikkut qaffaavigineqarnissaat pissusissamisuuinnassalluni. Ukioq manna Namminersornerullutik Oqar-tussat aningaasatigut atuiffigisinnaasaat killilerujussuussasoq naatsorsuutigineqarsinnaammat pissutsit ukiunik pingasuni sivisussusilimmi iluarsiartuuaartinneqarnissaat naapertuutissaaq.
Siunnersuummik apeqqusiinani oqallittoqarnissaa qilanaaraara.