Samling
UKA 2002/137.1.da
30. september 2002
Johan Lund Olsen
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre gældende bekendtgørelse om fredning af fugle, således at der åbnes for, at man i islægsområderne som minimum kan jage fugle til eget forbrug.
Siden bekendtgørelsen vedr. fredning af fugle blev godkendt af Landsstyret i december i fjor,
har der været som bekendt været en omfattende debat blandt befolkningen, idet reglerne ved bekendtgørelsens udarbejdelse ikke var blevet fulgt nøje, samt fordi at det har vist sig at den har haft negative følger for vore medborgere – især for vore medborgere i Nordgrønland, Thuleområdet samt i Østgrønland – altså i regionerne med islæg. Dette har givet anledning til omfattende protesttilkendegivelser.
Inuit Ataqatigiit deltog i den omfattende debat og tilkendegav, at vi ikke kunne tiltræde bekendtgørelsen i dens fremlagte udformning, og vi har derfor over for Landsstyret krævet en ny udarbejdelse af den. Begrundelsen hertil var bl.a., at der ikke var blevet sørget for en reel og korrekt høring af Fangtsrådet som det kræves ifølge lovgivningen, hvorefter KNAPK har anket sagen til nærmere undersøgelse hos Landstingets Ombudsmand.
I løbet af foråret fremlagde vi på ny via Landstingets udvalg for fiskeri, fangst og landbrug krav om, at Landsstyret burde trække deres ovennævnte bekendtgørelse tilbage, da vi mente, at den burde revideres uden at overskride de udstukne rammer omkring Landstingsloven vedr. fangst og jagt, samt da vi ikke mindst mente, at bekendtgørelsen burde være udarbejdet på baggrund af de faktiske forhold i de områder med og uden islæg i vort land.
I lighed med vore tilkendegivelser i.f.m. det foregående dagsordenspunkt mener Inuit Ataqatigiit selvfølgelig, at vores udnyttelse af naturens ressourcer bør baseres på bæredygtighedsprincippet samt, at udnyttelsen til stadighed bør stiles derefter. Jagt- og vildtforvaltningen og administrationen af loven bør derfor også ske på et korrekt grundlag, ligeledes med henblik på også at sikre en respekt for det grønlandske folks fødevarebehov og kulturelle traditioner.
Vi er et folk som fra tidernes morgen har levet af naturens levende ressourcer og netop derfor hviler vor udnyttelse og anvendelse på bæredygtighedsprincippet. Derfor må vi forvalte og administrere det med bevarelse af vores eksistensgrundlag for øje – også på det lange sigt. Med det formål at børnene allerede fra deres første skoledag bliver interesserede og mere bevidste om bæredygtig udnyttelse af naturen, må vi derfor gøre noget for at realisere det i folkeskolen, og glædeligvis er det initiativ allerede igangsat gennem ”Atuarfitsialak” (”Den gode skole”).
Inuit Ataqatigiit er bekendt at Ombudsmanden har færdiggjort sit arbejde i henseende til KNAPK’s klage over fuglebekendtgørelsen samt, at Ombudsmanden også har opfordret til, at Landsstyret bør revidere bekendtgørelsen vedr. fredning af fugle.
Landsstyret har nu endelig erkendt sine fejldispositioner. Dette er glædeligt, og således er der ved en kommende revision af fuglefredningsbekendtgørelsen nu banet vej for, at bl.a. vores medborgere i islægsområderne på ny kan genoptage deres gamle traditioner med at fange fugle til eget forbrug.
Inuit Ataqatigiit hilser dette initiativ velkomment – og således vil vi positivt tiltræde nærværende beslutningsforslag.
Johan Lund Olsen
UKA 2002/137.1
30.09.2002
Sikusartumiittut minnerpaamik namminneq atugassaminnik timmiaruarniar-sinnaanissaat ammaanneqarsinnaaqqullugu timmissanik eqqissisimatitsineq pillugu nalunaarutip atuuttup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Timmissanik eqqissisimatitsineq pillugu nalunaarut siorna december-imi Naalak-kersuisunit akuersissutigineqarmalli ilisimaneqartutut inuiaqatigiinni annertuumik oqallinneqarsimavoq nalunaarutip suliarineqarnerani maleruaqqusat maleqqissaar-lugit suliaasimannginnera kiisalu innuttaaqatitsinnut – pingaartumik avannaani, Ava-nersuarmiunut Nunattalu kangiamiuinut (Tunu) – tassalu sikusartumiittunut, nalu-naarutip kinguneqarnerluttumik suliaasimanera maalaarutigineqartarmat.
Inuit Ataqatigiit nalunaarutip annertuumik oqallisigineqarnerani peqataasimavugut Naalakkersuisunullu piumasaqartarsimavugut nalunaarutiliarineqarsimasoq taamak isikkoqarallartillugu akuersaarsinnaanatigu, taamaattumillu nutaamik aamma sulia-rineqaqqittariaqarsorigipput. Piumasaqaat tamanna ilaatigut Piniarnermut Siunnersui-soqatigiit inatsit malillugu eqqortumik tusarniaavigineqarsimannginnerannik pissuteqarpoq, kingornatigut KNAPK-p Inatsisartut Ombudsmand-iannut maalaa-ruteqarnerannik kinguneqartumik.
Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaat aqqu-tigalugu upernaap ingerlanerani aamma Inuit Ataqatigiit piumasaqaqqippugut nalunaarut pineqartoq Naalakkersuisut tunuartittariaqaraluaraat nutaamillu nalunaa-rutiliortoqartariaqartoq Inatsisartut Piniarneq aallaaniarnerlu pillugu inatsisaata sinaakkutaliussai qaangernaveersaarlugit suliaasariaqartoq isumaqaratta, kiisalu minnerunngitsumik Nunatsinni sikusartumiinneq sikusartumiinnginnerlu pissu-siviusut aallaavigalugit nalunaarut aamma suliaasariaqarsorigatsigu.
Soorlumi oqaluuserisatsinni siuliani tamanna aamma erseqqissaripput, Inuit Ataqatigiit soorunami aamma isumaqarpugut, pinngortitap pisuussutaanik atuinerput piujuaannartitsinermik tunngaveqartariaqartoq aammalu siunertaajuartariaqartoq nungusaaniartoqarani atuisoqassasoq. Eqqortumik aqutsisoqartariaqarpoq minne-runngitsumillu aamma inuiaat kulturikkut ileqqutoqqatik naapertorlugit nerisas-saqartuartariaqarnerannik ataqqinninnissaq pingaartinneqartariaqarluni.
Inuiaavugut piujuaannartitsinissamik tunngaveqartut pinngortitap piniagassanik tunniussinnaasanik qangarsuaaniilli inuuniuteqartut. Taamaattumik inuussutigisat-sinnik piujuaannartitsinissaq qitiutillugu ingerlatsiniassaagut ungasinnerusorlu isigalugu ingerlatsiuartariaqarluta. Meeqqat atualeqqaarneriniit piujuaannartitsinis-samik soqutiginnilersillugillu qaammaasaqarnerulernissaat siunertaralugu taamaat-tumik meeqqat atuarfianni iliuuseqalereertariaqarpugut, qujanartumillumi tamanna ”Atuarfitsialak” aqqutigalugu ingerlanneqartussanngulereerpoq.
Inuit Ataqatigiit ilisimavarput KNAPK-p maalaaruteqarsimaneranut tunngatillugu Inatsisartut Ombudsmandiata suliani maanna naammassereersimagaa aammalu timmissanik eqqissisimatitsineq pillugu nalunaarutip nutaamik suliareqqinneqar-tariaqarnera Naalakkersuisunut aamma kaammattuutigisimagaa.
Naalakkersuisut kiisami kukkuluttorsimanertik maanna nassuerutigisinnaannguler-simavaat. Tamanna nuannaarutissaavoq taamaalillunilu ilaatigut nunaqqativut sikusartumiittut timmissanik qangaaniilli namminneq atugassaminnik igaassar-siorlutik timmiaruarniarsinnaaleqqinnissaat aqqutissiuunneqartussanngorpoq timmis-sat eqqissisimatitaanerat pillugu nalunaarutip iluarsaateqqinneqarneratigut.
Inuit Ataqatigiit tamanna ilassilluarparput – taamatullu naakkaluamik oqaaseqarluta aalajangiiffigisassatut siunnersuut manna akuersortumik ilalersorparput.