Samling
23. september 2002 EM 2002/137
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstyret pålægges at ændre gældende bekendtgørelse om fredning af fugle, således at der åbnes op for, at man i islægsområderne som minimum kan jage fugle til eget forbrug.
(Landstingsmedlem Anton Frederiksen, Kandidatforbundet)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø)
Landstyret har forståelse for, at dette spørgsmål bliver rejst. Der har været en omfattende debat før, under og efter vedtagelsen af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38 af 6. december 2001.
Det arbejde der førte frem til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38 af 6. december 2001 om beskyttelse af fugle har taget udgangspunkt i Landstingets udmelding. I betænkningen fra Frednings- og Miljøudvalget som et enigt landsting tilsluttede sig under EM 1996 angives principper, som har været et omdrejningspunkt i udarbejdelsen af den gældende fuglebekendtgørelse. Det drejer sig om flg.:
- princippet om bæredygtig udnyttelse skal overholdes både nationalt og lokalt
- der skal sikres den bedst mulige ynglesucces, dvs. fred i hele yngletiden
- forsigtighedsprincippet skal overholdes.
Frednings- og Miljøudvalget støttede op om disse principper under FM 2002.
Skal disse principper udmøntes må tilbagegangen hos en række af vores fuglebestande stoppes. Et afgørende element i den gældende fuglebekendtgørelse har været at stoppe jagten på ynglefugle om foråret og i starten af yngletiden. Landsstyrets hensigt har her været at imødekomme princippet om at sikre bedst mulig ynglesucces og en bæredygtig udnyttelse af vore levende ressourcer.
Landsstyret erkender, at det har haft en række negative konsekvenser for folk i islægsområderne. For fuglene ankommer til disse områder om foråret når de skal yngle, og en restriktiv udmøntning af princippet om fred i yngletiden vil gøre, at lokalbefolkningen ikke får mulighed for at udnytte fuglene, når fuglene er i deres nærområde. Det har derfor optaget Landsstyret at finde en rimelig løsning på dette problem.
Det er mig derfor en stor glæde, på Landsstyrets vegne, at kunne oplyse, at Landsstyret netop har drøftet den gældende fuglebekendtgørelse og drøftet indholdet af en kommende revision af denne.
________________
EM 2002/137
DMN j.nr. 01.28/2002+II/01
Her er Landsstyret indstillet på, at der åbnes op for en reguleret jagt til eget forbrug i forårssæsonen på visse fuglearter frem til 1. juni.
Med denne ændring har Landsstyret imødekommet ønsket om, at vore medborgere i islægsområderne har mulighed for en begrænset jagt på fugle til eget forbrug, når disse ankommer til ynglepladserne om foråret.
Når der åbnes for forårsjagt, må der nødvendigvis strammes på anden regulering for at mindske det samlede jagtpres. Dette har Landsstyret gjort ved, at efterårs- og vinterjagt ligeledes bliver kvoteret.
Udkastet til den nye bekendtgørelse er nu på vej ud i høring ved myndigheder og interesseorganisationer. Høringssvarene vil indgå i Landsstyrets afsluttende overvejelser om bekendtgørelsens endelige udformning. Landsstyret arbejder på, at en revideret fuglebekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2003.
Med disse ord overgives sagen til Landstingets behandling.
________________
EM 2002/137
DMN j.nr. 01.28/2002+II/01
23. september 2002 UKA 2002/137
Sikusartumiittut minnerpaamik namminneq atugassaminnik timmiaruarniarsinnaanissaat ammaanneqarsinnaaqqullugu timmissanik eqqissisimatitsineq pillugu nalunaarutip atuuttup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen)
Akissuteqaat
(Peqqinnissamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)
Naalakkersuisut apeqqutip saqqummiunneqarnera paasisinnaalluarpaat. Namminersornerullutik Oqartussat timmissat pillugit nalunaarutaata nr. 38, 6. december 2001-imeersup akuersissutigineqarnera sioqqullugu, akuersissutigineqarnerani tamatumalu kingornatigut annertuumik oqallittoqarpoq.
Timmissat illersugaanerat pillugu nalunaarut 38, 6. december 2001-imeersoq pilersinniarlugu sulinermi Inatsisartunit oqaatigineqartartut aallaavigineqarput. Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani 1996-imi ukiakkut ataatsimiinnermi Inatsisartut isumaqatigiillutik ilaligaanni tunngavissat taaneqarput, tassalu taakku timmissat pillugit nalunaarutip atuuttup suliarineqarnerani najoqqutarineqarput. Taakku ilaatigut tassaapput:
piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaquteqarniarnissamik isuma nuna tamakkerlugu najukkanilu assigiinngitsuni malinneqassasoq
piaqqiornerup sapinngisamik pitsaanerpaamik iluatsinnissaa qulakkeerniarneqassasoq, tassa piaqqiornerup nalaani tamarmi eqqissisimatitsisoqartarluni
mianersortumik periaaseqarnissamik tunngaviusoq malinneqassasoq.
2002-mi upernaakkut ataatsimiinnermi Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap tunngavissat tamakku taperserpai.
Tunngavissat tamakku malinneqassappata timmiaqatigiit nunatsinniittut ilaasa ikiliartornerat unitsinneqartariaqarpoq. Timmissat pillugit nalunaarummi atuuttumi aalajangiisuulluinnartoq tassaavoq upernaakkut aamma piaqqiornerup aallartinnerani timmissat piaqqiortussat piniagaanerisa unitsinneqartarnerat. Naalakkersuisut tassani siunertarivaat sapinngisamik
pitsaanerpaamik piaqqiornerup iluatsinnissaata qulakkeerneqarnissaanik tunngaveqarnissap malinneqarnissaa, taamatullu aamma pisuussutitta uumassusillit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutigineqarnissaat.
Naalakkersuisut nassuerutigaat taamaaliorneq inunnut sikusartuniittunut kinguneqarnerlussimammat. Tassami timmissat upernaakkut piaqqioriartorlutik taavunga tikittarput piaqqiornerullu nalaani eqqissisimatitsinissamik tunngaveqarnerup sukangasuumik malinneqarneratigut taavani najugallit timmissat qanitaminniitillugit iluaqutigisinnaassanngilaat. Taamaammat Naalakkersuisut ajornartorsiutip tamatuma naammaginarnerusumik aaqqiivigineqarnissaa sulissutigisimavaat.
Taamaammat Naalakkersuisut sinnerlugit nuannaarutigaara oqaatigisinnaagakku Naalakkersuisut nalunaarut atuuttoq oqallisigeqqammermassuk taassumalu iluarsaateqqinneqareerluni imarisassai oqallisigalugit.
Tassani Naalakkersuisut siunniuppaat upernaakkut timmissat ilaasa juunip aallaqqaataa tikillugu aalajangersimasumik amerlassusilerlugit igaassarsiorfigineqarsinnaaneri ammaanneqassasoq.
Naalakkersuisut taamatut allanngortitsinermikkut kalaaleqatitta sikusartuniittut namminneq atugassaminnik timmissat upernaakkut manniliortarfimminnut tikeraleraangata killilimmik timmiaruarniarsinnaanissaat periarfissinniarpaat.
Upernaakkut pisaqarsinnaaneq taamatut ammaanneqarpat, pisassat ikiliartorpallaalersinnaanerat annikillisinniarlugu allatut iliorluni sukaterisoqartariaqarpoq. Naalakkersuisut taamaaliorput ukiakkut ukiuuneranilu pisassanik killilersuisoqalerneratigut.
Nalunaarutissamut missingiut oqartussaasunut soqutigisaqaqatigiinnullu maannakkut tusarniaassutigineqalerpoq. Tusarniaanermi akissutigineqartut nalunaarutissap ilusilersorneqavinnissaanut inaarutaasumik Naalakkersuisut eqqarsaatersuutaannut ilanngunneqassapput. Timmissat pillugit nalunaarut iluarsaateqqitaq 2003-mi januaarip aallaqqaataaniit atuutilersinniarlugu Naalakkersuisut sulissutigaat.
Taamatut oqaaseqarlunga suliaq Inatsisartunut suliassanngortippara.