Samling

20120913 09:27:16
02EM/01.25.01-106 Forslag til forespørgselsdebat om forholdet mellem Grønland og EU med baggrund i følgende: Siden 1985 har Grønland og EU haft en fiskeriaftale... Fra Anders Andreassen

16. august 2002    EM 2002/106­

Under henvisning til Landstingets forretningsorden § 35 fremsætter jeg hermed følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om forholdet mellem Grønland og EU med baggrund i følgende: Siden 1985 har Grønland og EU haft en fiskeriaftale, der sikrer EU’s fiskekvoter mod en finansiel kompensation til Grønland, der i øjeblikket udgør 319 mio. kr. om året. Med tanke på at aftalen snart skal genforhandles, bør vi overveje, hvilket grundlag vort fremtidige forhold til EU skal have.

(Landstingsmedlem Anders Andreassen, Siumut)

Som resultat af Grønlands udmeldelse af EF trådte den første fiskeriaftale mellem EU og Grøn-land i kraft den 1. februar 1985. Den nuværende aftale sikrer Grønland 319 mio. kr. om året. Aftalen skal tages op til revidering senest 30. juni 2003, og det forlyder, at den ikke vil kunne forlænges på samme gunstige betingelser som den nuværende. Dette skyldes, at EU mener, at der i aftalen ligger et rent støttebeløb på mere end 100 mio. kr., som ikke hører hjemme i en fiskeriaftale, der bør handle om fiskerettigheder. Derfor må vi tage stilling til, hvordan vi vil sikre os et fortsat fordelagtigt samarbejde med EU. Skal det ske via den partnerskabsmodel, man har kunnet læse om i pressen, og hvordan skal en sådan i så fald udformes?


Sikkert må det i hvert fald være, at vi fortsat skal have et tæt samarbejde med EU, der er vores vigtigste eksportmarked. Adgangen til toldfri eksport afhænger i dag af fiskeriaftalen. Det ville være rart, om de to ting blev adskilt, så vi kunne eksportere vore varer uden at være afhængige af fiskeriaftalen. Ligeledes ville det være rart at kunne blive en del af EU’s programmer inden for forskning, uddannelse, miljø og råstofudvinding.

Grønland behøver ikke blive medlem af EU, men spørgsmålet er, om det ikke var på tide, at vi tog større aktiv del i samarbejdet i stedet for blot at modtage den årlige check for fiskerettighederne.

Jeg håber, at vi med denne forespørgselsdebat kan komme nærmere på, hvilke ønsker Lands-tinget og Landsstyret har til det fremtidige forhold mellem Grønland og EU.

02EM/01.25.01-106 Makku tunngavigalugit Kalaallit Nunaata EU-llu akornanni pissutsit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut: 1985-imiilli... Anders Andreassen

16. august 2002    UKA 2002/106


Inatsisartut suleriaasianni § 35 innersuussutigalugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallittoqarnissaanik siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:


Makku tunngavigalugit Kalaallit Nunaata EU-llu akornanni pissutsit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut: 1985-imiilli Kalaallit Nunaat EU-lu aalisarneq pillugu isumaqatigiissuteqarput, tassuunakkut EU Kalaallit Nunaannut aningaasatigut akiliuteqartarnermigut aalisagartassinneqarnissamik qulakkeerunneqartarluni, taakkulu maannakkut ukiumut 319 mio. kr.-inik amerlassuseqarput. Isumaqatigiissutip qanittukkut isumaqatiginninniutigeqqinnissaa eqqarsaatigalugu, siunissami EU-mut atassuteqarnerput sunik toqqammaveqartinneqassanersoq isumaliutersuutigisariaqarparput.


(Inatsisartuni ilaasortaq Anders Andreassen, Siumut)


Kalaallit Nunaata EF-mit aninerata kingunerisaanik EU-p aamma Kalaallit Nunaata akornanni aalisarneq pillugu isumaqatigiissut siulleq 1. februar 1985-mi atortuulerpoq. Isumaqatigiissut maanna atuuttoq naapertorlugu Kalaallit Nunaata ukiumut 319 millioner kroninik pissarsisarnera qulakkeerneqartarpoq. Isumaqatigiissut kingusinnerpaamik 30. juni 2003-mi naliliivigineqqinneqartussaavoq, oqaatigineqarporlu ullumikkutut atuuttumi pitsaatigisunik piumasaqaatitaqarluni sivitsorneqarsinnaassanngitsoq. Tamatumunnga pissutaavoq EU-mit isumaqartoqarmat, aalisarneq pillugu isumaqatigiissut aalisarsinnaatitaanermut tunngasuinnarnik imaqartariaqartoq, tapiissutaannavittut isigineqarsinnaasunik 100 millioner kronit sinnerlugit imaqartoq. Taamaattumik EU-mit pitsaasumik suleqateqarnerup qanoq iliorluta iluaqutissarfigiinnartarnissaata   qulakkeernissaa isummerfigisariaqarparput. Tamanna suleqatigiinnermik periuseq tusagassiuutitigut atuarneqarsinnaasoq naapertorlugu ingerlanneqassava, taamaattoqassappallu taanna qanoq ilusilersorneqassava?


Qularnanngitsorli tassa, EU-mik qanimut suli suleqateqarnissarput, taannami avammut niuernitsinni tunitsiviit pingaarnersarimmassuk. Akitsuusigaanngitsunik avammut maanna nioqquteqarsinnaanitsinnut aalisarneq pillugu isumaqatigiissut aalajangiisuuvoq. Pitsaaqajaqaaq taakku marluk avissaartinneqarsinnaasuuppata, taamaasilluta nioqqutissiatsinnik avammut niuersinnaaniassagatta aalisarneq pillugu isumaqatigiissummit aalajangersagaanngitsumik. Soorluttaaq pitsaaqajartoq EU-mi ilisimatusarnikkut, ilinniartitaanikkut, avatangiisinut aamma aatsitassanik iluaqutiginninnermut suliniutaasartut arlaannut atalersinnaagutta.



Kalaallit Nunaata EU-mut ilaasortaanissaa pisariaqanngilaq, apeqqutaaginnarporli piffissan-ngunnginnersoq suleqatigiinnermut annertunerusumik piviusumik peqataalernissarput, ukiu-moortumik aalisarsinnaanermut piginnaatitaaffeqartitsinitsinnut check-imik pissarsisarnitsinnut taarsiullugu.


Neriuutigaara taamatut apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnikkut Nunatta EU-llu akornanni siunissami attaveqarnissaanut Inatsisartut Naalakkersuisullu kissaataasa suuneri qanillattorneqarsinnaassasut.