Samling
16. august 2002 EM 2002/66
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer.
(Landsstyremedlemmet for økonomi)
Forelæggelsesnotat
1. behandling
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag om ændring af landstingslov om afgift på rejer.
Den nuværende rejeafgiftsmodel har eksisteret i nu snart 12 år, og det karakteristiske har været, at afgiftsprocenten har været ændret mange gange af Landstinget i denne periode.
Afgiften er en omsætningsafgift, og derfor opleves afgiften af rederierne som ekstra belastende, når rejepriserne er lave, og virkningen på rederiernes regnskaber har været markant, idet afgiften har kunnet forvandle et overskud til et underskud.
Det var på denne baggrund, at Landsstyret på forårssamlingen meldte ud med, at det var Landsstyrets ønske, at APK og Skattedirektoratet skulle fortsætte deres arbejde med henblik på at nå frem til en beregningsmodel, der bevirker, at der først skal betales rejeafgift, når rederierne har haft et overskud før skat af en vis størrelse.
Det er fortsat Landsstyrets opfattelse, at særbeskatningen af det havgående og producerende rejefiskeri skal bevares, men særbeskatningen skal først finde sted, når rederierne har en indtjening, der kan begrunde en særskat oveni den almindelige indkomstskat.
Det er disse tanker, der afspejler sig i det ændringsforslag som Landsstyret nu fremlægger. Forslaget indebærer, at rederierne ikke skal betale rejeafgift, hvis den gennemsnitlige salgspris pr. kilo afgiftspligtige rejer ikke overstiger 19,00 kr. Til gengæld må rederierne tåle, at skulle betale en højere glidende afgift, når de gennemsnitlige salgspriser stiger.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger er 19,00 kr. pr. kilo valgt fordi denne gennemsnitspris medfører overskud for rederierne, for visse et mindre og for andre et større. Lavere gennemsnitspriser medfører derimod underskud for visse rederier. Det er allerede med de bestående bestemmelser, § 3, sikret, at rederierne ikke kan spekulere i prisfastsættelsen, ligesom Skattedirektoratet kontrollerer denne.
Jeg skal ikke gå i nærmere detaljer omkring den tekniske udformning af den glidende afgiftsskala, som er udførligt beskrevet i bemærkningerne til forslaget, men som eksempel blot oplyse, at en gennemsnitlig salgspris på 19,05 kr. vil udløse en afgift på 0,01 pct., mens en gennemsnitlig salgspris på 22,00 kr. vil udløse en afgift på 3 pct.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget om ændring af landstingslov om afgift på rejer til Landstingets behandling, og efter behandling i Skatte‑ og Afgiftsudvalget, dets overgang til 2. behandling.
16. august 2002 UKA 2002/66
Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaannut siunnersuut.
(Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Siullermeerneqarnera
Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara.
Raajanut akitsuuseeriaaseq ullumikkut atuuttoq maanna ukiuni 12-inngulersuni atuutereerpoq, akitsuutillu procentiata piffissap taassuma ingerlanerani Inatsisartunit amerlasooriaqalugu allanngortinneqartarsimanera ilisarnaataavoq.
Akitsuut nioqqutinik tunisaqarnermi akitsuutaavoq, taamaammallu raajat akii appasitsillugit akitsuut artukkiinerusutut umiarsuaatileqatigiiffinnit misigineqartarpoq, tamatumalu umiarsuaatileqatigiiffiit naatsorsuutaannut malunniutaa erseqqarissimavoq, sinneqartoorutaagaluimmi akitsuutip kingunerisaanik amigartoorutinngortarsimammata.
Tamanna tunngavigalugu upernaakkut ataatsimiinnermi Naalakkersuisut nalunaarutigisimavaat, APK-p Akileraartarnermilu Pisortaqarfiup naatsorsueriaatsimik, aatsaat umiarsuaatileqatigiiffiit akileraarutit ilanngaatigineqartinnagit sinneqartoorutaat aalajangersimasumik annertussuseqartillugit raajanut akitsuutinik akiliinissamik kinguneqartussamik nassaarniarlutik sulinerminnik nangitsinissaat Naalakkersuisut kissaatigigaat.
Avataasiorlutik raajarniarlutillu kilisaatini nioqqutissiortut immikkut akileraarusiiffigineqartarnerisa attatiinnarneqarnissaa Naalakkersuisunit suli aalajangiusimaneqarpoq, immikkulli akileraarusiiffiginninneq aatsaat pisariaqarpoq umiarsuaatileqatigiiffiit, aningaasarsianit akileraarutit nalinginnaasut qaavisigut immikkut akileraartinneqarnissaannut tunngaviusinnaasumik iluanaaruteqartillugit.
Eqqarsaatit taakkuupput Naalakkersuisut maanna allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussaqarnerisigut takuneqarsinnaasut. Siunnersuutip kingunerissavaa umiarsuaatileqatigiiffiit raajanut akitsuummik akiliisassanngimmata, raajat akitsuusigassat tunineqarneranni agguaqatigiissillugu kiilumut akiata 19,00 kr.-nit sinnersimanngippagit. Tunisinermili agguaqatigiissillugu akiusut qaffappata umiarsuaatileqatigiiffiit akitsuummik annertusiartortumik akiliisariaqassapput.
Soorlu inatsisissatut siunnersuummut oqaaseqaatini takuneqarsinnaasoq kiilumut 19,00 koruunit aallaavigineqassasut pissutigalugu agguaqatigiissitsinermi aki taanna umiarsuaatileqatigiit ilaannut minnerusumik annerusumilluunniit sinneqartooruteqaataalertarmat. Akerlianilli agguaqatigiissitsinermi aki appasinnerusoq umiarsuaatileqatigiit ilaannut amigartorutitalimmik angusaqarfiusarluni. Aalajangersagaareersuni, § 3-mi, qulakkeerneqareerpoq umiarsuaatileqatigiit akinik aalajangersaanermi iluanaaruteqarniapilussinnaanngitsut, soorluttaaq tamanna Akileraartarnermi Pisortaqarfimmit nakkutigineqartoq.
Akitsuutip annertusiartortumik ilusilersugaanera, siunnersuummut oqaaseqaatini erseqqissumik nassuiarneqarsimasoq itinerusumik iserfigissanngilara, assersuutitulli oqaatigiinnassallugu tunisinermi agguaqatigiissillugu aki 19,05 kr.-niutillugu akitsuut 0,01 pct.-iussammat, tunisinermilu agguaqatigiissillugu aki 22,00 kr.-niutillugu akitsuut 3 pct.-iussalluni.
Taamatut oqaaseqarlunga raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut suliassanngortippara, aammalu akileraartarnermut akitsuutinullu ataatsimiititaliamit suliarineqareerpat aappassaaniigassanngortillugu.