Samling

20120913 09:27:16
02EM/01.25.01-150 Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret i samarbejde med kommunerne og KNAPK at tilpasse Jagtbetjentordningen i Grønland til Landets geografiske forhold og... Fra Tommy Marø

20. august 2002    EM 2002/150

Under henvisning til Forretningsordenen for Grønlands Landsting § 36, stk. 1 og 2 fremsættes følgende spørgsmål til Landsstyret.

Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret i samarbejde med kommunerne og KNAPK at tilpasse Jagtbetjentordningen i Grønland til Landets geografiske forhold og moderne jagtmetoder ved ansættelse af flere jagtbetjente, der udstyres med flere hurtiggående fartøjer til udførelse af overvågnings- og kontrolopgaver?

(Landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut)

Begrundelse:

Jagtbetjentordningen i Grønland har behov for en mere tilpasset arbejdsfordeling på vores langstrakte kyst, og ikke mindst råde over mere sikre og tilpassede fartøjer til brug for jagtbetjentene.

Som begrundelse for spørgsmålet finder jeg det vigtigt, at fokusere på de få jagtbetjentes overvågning af store områder, idet vi ved, at man ikke kan nå at overvåge så stort et område i løbet af kort tid.

Eksempelvis kan nævnes, at der findes to jagtbetjente i Sydgrønland, som skal overvåge et område, der strækker sig fra Paamiut og helt ned til Kap Farvel. Dette område med mange fjorde, landskaber og farvande skal overvåges med ét fartøj, og deres arbejdsområde er svært at kontrollere til fuldkommenhed.

For at sikre overholdelse af fangstrestriktioner af fugle og dyr på land og hav, og for at sikre ikke at forvolde naturen skade, samt vigtigheden af bevarelse af fangst dyr uden overfangst, er det på tide at lette arbejdet for jagtbetjentene på en bedre måde og sikre afværgelse af overjagt. Vi må finde en bedre håndtering af vores jagtbetjentordning.

Jeg mener også, at Grønlands Hjemmestyre ikke kan magte jagtbetjentordningen alene, og jeg finder det vigtigt, at tilpasse jagtbetjentordningen i Grønland i samarbejde med kommunerne og KNAPK og ikke mindst vores ansatte jagtbetjente.

Jeg skal erindre, at jeg i flere samtaler med jagtbetjentene, gang på gang blev gjort opmærksom på, at det er fuldstændig umuligt at overvåge store landområder og alle fjordene i eet stræk, når fangsten i dag foregår med hurtige fartøjer, især m.h.t. kontrol af ørredfangst og rensdyrjagt i de restriktive områder.

Derfor er det svært at komme udenom nødvendigheden af ansættelse af flere jagtbetjente i visse steder gennem et godt samarbejde, når man skal sikre indholdet af jagtbetjentordningen og begrænsning af overjagt og overfangst.

02EM/01.25.01-150 Naalakkersuisunut apeqqut: Kalaallit Nunaanni piniarnermik nakkutilliisoqarnerup nunatta pissusiinut nutaaliaasumillu piniariaatsinut, piniarnermut nakkutilliisunik... Tommy Marø

20. august 2002    UKA 2002/150


Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 1 aamma 2  naapertorlugit Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:


Naalakkersuisunut apeqqut: Kalaallit Nunaanni piniarnermik nakkutilliisoqarnerup nu-natta pissusiinut nutaaliaasumillu piniariaatsinut, piniarnermut nakkutilliisunik amer-lanerusunik atorfinitsitsinikkut, misissuinernik nakkutilliinernillu sulianik isumaginninnermi sukkasuunik amerlanerusunik angallasersuinikkut, naleqqussaanissaq Naalakkersuisut kommuninut KNAPK-mullu suleqatigiissutigilersaarpaat?


(Inatsisartuni ilaasortaq Tommy Marø, Siumut)


Tunngavilersuut:


Kalaallit Nunaanni piniarnermik nakkutilliisoqarneq sineriassuatsinni isorartuumi suliassat naleqqunnerusumik agguataarneqarnissaannik pisariaqartitsivoq, aammalu piniarnermik nakkutilliisut angallatinik isumannaannerusunik naleqqussagaanerusunillu minnerunngitsumik atugassaqartinneqartariaqarlutik.


Apeqqutigisannut tunngaviliussatut ingaartillugu oqaatigissavara ullumikkut sineriatsinni piniarnermik nakkutilliisut ikittuinnaallutik nakkutigisassaat isorartoqisut aammalu piffissap sivikitsup iluani nakkutigisaq naammassineqarsinnaanngitsoq ilisimagatsigu. 


Assersuutigalugu sineriatta kujataani Paamiuniit kujammut nunap isua allaat tikillugu nakkutilliisut marluupput. Tamanna kangerluppassuaqarlunilu, nunaqarlunilu imartalik angallammik ataatsimik tamakkiisumik nakkutilliivigissallugu ajornakusoortorujussuuvoq.



Nunami imartatsinnilu timmissat uumasullu piniagassat killilersugaanerisa malinneqarnissaat qulakkeerniarlugu pinngortitallu innarlineqannginnissaa kiisalu piniapiluttoqannginnissaa qulakkeerumallugu piniarnermik nakkutilliisut sulinerisa oqilisaassiffigineqarnissaa pisariaqalerpoq. Piniarnermik nakkutilliisoqarnitta pitsaanerusumik  aaqqiissuussiviginissaa isumagisariaqalerparput.


Isumaqarpungalu piniarnermik nakkutilliisoqarneq Namminersornerullutik Oqartussat kisimiil-lutik ingerlassinnaanngikkaat, tassanimi kommuunit aammalu KNAPK-p, minnerunngitsumillu ullumikkut sineriatsinni piniarnermik nakkutilliisuutitatta suleqatigineqarnerisa naleqqussaavigineqarnissaa pingaartutut isigigakku.



Erseqqissaatigissavara siusinnerusukkut piniarnermik nakkutilliisunik oqaloqateqartarninni erseq-qissaassutigineqartuartarmat ullumikkut angallatit sukkasuut atorlugit piniarneq ingerlanneqartillugu nunarujussuaq aammalu kangerluppassuit ataatsikkut nakkutiginiarneri ajornarluinnartut, minnerunngitsumik eqaloqarffinni killilersuiffiusuni aammalu tuttoqarfinni.


Taamaattumik suleqatigiilluarnikkut piffiit ilaanni nakkutilliisunik amerlisitsinissaq avaqqukkuminaappoq, nakkutilliisoqartitsinerup isumaa aammalu piniagassanik atuipilunnerup killilersimaartinnissaa qularnaarneqassappata.