Samling
I medfør af § 36 i Forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed spørgsmål til Landsstyret:
Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke initiativer agter Landsstyret at igangsætte til udnyttelse af uudnyttede erhvervsmuligheder i bygder?
(Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Jeg har i de seneste knap 4 år som medlem af Landstinget arrangeret folkemøder i bygderne og møder med folkevalgte. Jeg ved selv, at der findes flere bygder her i Grønland, som aldeles har meget gunstige muligheder for erhverv, men som ikke er bakket op fra politisk side.
Når vi begynder at snakke om indførelse af selvstyre, kommer der ofte ytringer fra nogle af politikerne om, at der findes alt for mange bygder i Grønland, og at Grønlands ikke har råd til at opretholde så mange bygder.
Jeg synes, at der må sættes en barriere mod sådan en debat. Det er på tide, at man begynder at udnytte erhvervsmulighederne i bygder, hvor disse er til stede.
Eksempelvis kan jeg nævne, at der er meget gode økonomiske vilkår i fåreholdererhvervet i Sydgrønland, idet der er god vækst i områder, hvor der findes en politisk opbakning.
I de politisk støttede områder er den økonomiske vækst ganske god som regel.
Det er min personlige opfattelse, at der findes andre bygder i Grønland, som har samme gunstige vilkår, og de kan komme i vækst, blot de får en politisk opbakning.
Når Grønland skal opnå selvstyre, bør man ikke lukke bygderne gradvis, men man må sætte politiske mål for tiltagende selvforsyning, hvis Grønland skal opnå selvstyre.
Tænk på vores egne produkter, og vi værner om vores egen produktion. Ved at værne om egne produkter i byggebranchen og handel, kan man først begynde at styrke landets økonomi.
Hvorfor ekspanderer samarbejdet mellem de andre lande i de senere år? Jo, de vil udnytte hinandens økonomiske ressourcer maximalt.
Mon det ikke er på tide, at vort land også indgår samarbejde med andre lande? De europæiske fællesskaber bliver stærkere og stærkere, mens vi i dag politisk debatterer en nødvendig lukning af bygder, fordi vi prioriter opnåelse af selvsstyre for højt.
Jeg synes, at Grønlands ønske om opnåelse af selvstyre, bør ikke være ensbetydende med kontinuerlig lukning af bygder. Man må politisk tage initiativ til og støtte udvikling af levestandarden, erhvervsmulighederne og økonomien i bygderne.
Det er min personlige opfattelse, at når befolkningen selv udnytter landets egne produkter, så vil det pågældende land styrkes økonomisk, erhvervsmæssigt og handelsmæssigt. Pengestrømmen ud af Grønland tiltager, eksporten ekspanderer løbende, sociale udgifter forøges, jamen hvor står vi henne os politikere?
Lad os vi politikere, ikke lukke bygderne, men lad os styrke levevilkårene i pågældende bygder, ligesom man kan styrke erhvervene i byerne ved en nøje planlægning, således arbejdet ikke stoppes i tide og utide.
Her i Grønland findes der en rimelig stor hjemmeproduktion, som kan udnyttes bedre af befolkningen, set i lyset af erhverv, handel og økonomi. Jeg synes endvidere, at Grønlands ressourcer ikke bør misbruges af enkelte personer.
Grønlands ressourcer bør udnyttes af hele befolkningen, både gennem beskæftigelse, handel, erhverv og økonomi.
17. august 2002 UKA 2002/155
Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Naalakkersuisunut apeqqut: Nunaqarfinni inuussutissarsiornikkut periarfissat atorluarneqanngitsut atorluarumallugit iliuutsinik qanoq ittunik Naalakkersuisut aallartitsilersaarpat?
(Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Ukiuni kingullerni sisamanngulersuni Inatsisartuni ilaasortatut nunaqarfinni innuttaasunik qinik-kanillu ataatsimiititsisarneq ingerlattarpara, nammineerlunga ilisimavara nunatsinni nunaqarfiit arlaqartut inuussutissarsiornikkut pitsaalluinnartumik periarfissaqaraluarlutik Naalakkersuinikkut periarfissinneqarsimanngitsut.
Nunatta nammineernerulernissaa eqqartorneqaleraangat Naalakkersuinikkut suliaqartut ilaannit oqaatigineqartarpoq nunatsinni nunaqarfiit amerlavallaartut, nunarpullu akissaqanngitsoq nunaqarfiit taama amerlatigisut aningaasalersorniassallugit.
Isumaqarpunga taamatut oqaluttarneq illuatungilerneqartariaqalertoq, nunaqarfinni inuussutissarsiornikkut periarfissaqartuni periarfissat atorluarneqartariaqalerput.
Assersuutigalugu nunatta ilaanni kujataani savaatillit inuussutissarsiornerat qiviaraanni aningaasarsiornikkut atukkat pitsaalluinnartut oqaatigineqarsinnaapput, tassa Naalakkersuinikkut pineqartuni inuussutissarsiornikkut ineriartorneq annertuumik tapersersorneqarmat.
Taamaliornikkut pineqartuni aningaasarsiorneq pitsaalluinnartumik ingerlanneqartarluni.
Nammineerlunga isumaqarpunga nunatsinni nunaqarfiit aamma allat taamatut periarfissaqartut, Naalakkersuinikkut pineqartut tapersersorneqarlutik periarfissinneqarsinnaagunik.
Nunarput nammineernerulissappat nunaqarfiit matoorneqartariaqanngillat, kisiannili nunarput nammineernerulissappat imminut pilersornerulersinnaaneq anguniarneqartariaqarpoq.
Tassa nunatsinni nammineerluni tunisassiat eqqarsaatigalugit, soorlumi nammineq nunap tuni-sassiai illersorlugit, Sanaartornikkut, Niuernikkullu, aatsaat taamaliornikkut nunap aningaasaqarnera nukittorsarneqarsinnaammat.
Illuatigut nunat allat imminnut suleqatigiinnerat ukiuni kingullerni sooq annertusiartuinnarpa?
Tassa Niuernikkut nukiit annertunerusut atorluarniarlugit.
Piffissanngunnginnerpa nunanik allanik suleqateqarluni nunatta ingerlanneqalernissa? Soorlumi EUROPA‑mi nunat suleqatigiit nukitsoriartuinnartut, naak uangut nunatsinni nammineerniasarinermut allaat nunaqarfiit matoorartariaqarlugit Naalakkersuinikkut suliaqartut ulluni kingullerni oqaaseqartalersut.
Isumaqarpunga Nunatta namminiilerniarnera taamatut ingerlanneqartariaqanngitsoq nunaqarfiit matoorarlugit, nunaqarfinni inuuniarneq inuussutissarsiornikkut aningaasarsiornikkullu ineriartortinneqarnissaat Naalakkersuinikkut periarfissinneqartariaqalerpoq.
Nunami nammineq tunisassiat innuttaasunit atorluarneqarpata aningaasarsiornikkut, inuussutissarsiornikkut, niuernikkut nuna pineqartoq nukitsoriartuinnarsinnaasoq nammineerlunga isuma-qarpunga, aningaasanik avammut annissuineq annertusiartuinnartoq, tunisassiassanik avammut annissuineq annertusiartuinnartoq, inunnik isumaginninnermut aningaasartuutit qaffakkaluttuinnartut, ila nunatsinni Naalakkersuinikkut suliaqartugut sumiippugut?
Qaa nunatsinni Naalakkersuinikkut suliaqartugut nunaqarfiit matoorarnagit pineqartuni inuuniarneq nukitsorsarneqarniarli, soorlumi aamma Illoqarfinni inuussutissarsiorneq nukitsorsarneqarsinnaasoq tunisassiorfinnik peqqissaartumik pilersaarusiornikkut sulineq uneqattaanngitsumik ingerlanneqarsinnaasunngorlugu ingerlatsinikkut.
Nunatsinni tunisassiat naammattut pigineqarput, inuussutissarsiornikkut, niuernikkullu aningaasaqarnikkullu suli pitsaanerusumik innuttaasunit atorluarneqarsinnaasut, inuit ataasiakkaanik nunatta pisuussutaat atornerlunneqartariaqanngitsut aamma isumaqarpunga.
Tassami nunatta pisuussutaat nunatsinni innuttaasut tamarmik atorluartariaqarpaat, suliffissaqartitsinikkut, niuernikkut, inuussutissarsiornikkut, aningaasarsiornikkullu.