Samling

20120913 09:26:59
Fortryk

14. mødedag, tirsdag den 25. november 2003 kl. 10.00




Dagsordenens punkt 2




Redegørelse for dagsordenen.


(Landstingets Formandskab)




Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.




Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


I dag til landstingsmøde tirsdag den 25. november er startet og før jeg går til dagsordenspunktet, så skal jeg udtale at landstingsmedlemmet Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet har meddelt at han ikke kan deltage på mødet fra den 25. november til samlingen er slut 2003, hvorfor Formandskabet har bevilget Anthon Frederiksen orlov. Udvalget til Valgsprøvelse har godkendt Kandidatforbundets 1. suppleant Mads Peter Grønvold valgbarhed.



Jeg indstiller hermed at landstinget godkende Mads Peter Grønvolds deltagelse i landstingets møde fra den 25. november til samlingen er slut 2003, som suppleant for Anthon Frederiksen.


Det er hermed godkendt, og jeg skal hermed byde hr. Mads Peter Grønvold velkommen og du bedes indtage din plads i landstinget.



Og følgende dagsordenspunkter er til behandling her, punkt 159 og punkt 42 og så er det punkt 30, 32, 39, 40 der behandles samlet. Så er det punkt 54 og punkt 100 og endelig punkt 106 og 107 der også behandles samlet.



Og jeg har glemt at medtage punkt 37, den skal også behandles i dag.



Og nu går vi over til punkt 159. Og det er landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø Mikael Petersen der skal forelægge.


14. mødedag, tirsdag den 25. november 2003 kl. 10:05




Dagsordenens punkt 159




Forslag til landstingslov om naturbeskyttelse.


(Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø)


(1. behandling)


 



Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.




Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.


Tak.


Under fremlæggelser af forslag om landstingslov om naturbeskyttelse. Der er brug for en ny naturbeskyttelseslov som skal erstatte den nuværende naturfredningslov fra 1980. Sidstnævnte lov er ikke tidssvarende da den ikke giver mulighed for at regulere en række forhold som bør være indeholdt i et moderne og bredt anvendelig lov.



Det omdelte forslag til landstingslov om naturbeskyttelse indeholder en række nye og længe savnede elementer, hvoraf følgende skal fremhæves:


Fleksibelt vifte af instrumenter til beskyttelse af de levende ressourcer, bedre mulighed for at implementere tiltrådte internationale konventioner i nationale regler, direkte beskyttelse af unikke naturtyper blandt andet i form af fastsættelse af beskyttelseslinier. Den der har planer om udførsel af støtte anlægsplaner, anlægsarbejder skal beskrive hvilke konsekvenser de kan have på naturen. Dette giver blandt andet landsstyret mulighed for at fastsætte vilkårene til sådanne anlægsarbejder.



Præcisere kommunernes rolle i natur. Lovforslagets udgangspunkt er at det udelukkende er landsstyret der har en række opgaver, men at en kommune kan få overdraget opgaver fra landsstyret for eksempel tilsynsforpligtelsen. Såfremt kommunen er indforstået hermed beskytter befolkningen og naturen mod effekterne fra genmodificerede organismer bedre kendt som genmanipulation. Indfører et nyt klageprincip således at afgørelser efter loven kan påklages til et uvildigt klageudvalg giver mulighed for at oprette et naturbeskyttelsesråd, der kan rådgive landsstyret om naturbeskyttelsesspørgsmålet.



Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser for Grønlands Hjemmestyre eller for kommunerne i forhold til den gældende naturfredningslov fra 1980. Dette understøttes at et skriftligt fremsatte vurdering fra henholdsvis  økonomidirektoratet og KANUKOKA.



Lovforslaget er i overvejende grad identisk med de forslag til naturbeskyttelseslov som det tidligere landsting behandles på efterårssamlingen 2002, men som på grund af valgsudskrivelse ikke blev færdigbehandlet forinden 2002, forslaget blev behandlet af det daværende landsting, var det høring fra 2. maj og 20. juni 2002. Herværende forslag blev således i stor udstrækning udarbejdet på baggrund af de afgivne høringssvar fra myndigheder, kommuner og organisationer.



I foråret 2002 udsendte direktoratet for miljø og natur og Tusagassiivik en debatavis om udkastet til naturbeskyttelsesloven for at orientere om forslaget og for at skabe en debat i befolkningen. Da 2002 -forslaget var genstand for et grundigt forberedelsesarbejde herunder ovennævnte høringer, har landsstyret vurderet at det ikke har været nødvendigt at foretage en fornyet høring af lovforslaget i 2003.



Landsstyremedlemmet for infrastruktur, miljø og boliger   nedsatte i stedet i foråret 2003 et bredt sammensat arbejdsgruppe med den opgave at finpudse de foreliggende forslag til en naturbeskyttelseslov. Og arbejdsgruppen har herefter anbefalet mindre ændringer i forhold til det lovforslag som det tidligere landsting behandlede på efterårssamlingen 2002.



Med disse bemærkninger overgiver jeg sagen til landstingets videre behandling.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Ja tak. Så går vi over til partiernes, Kandidatforbundets ordførere. Først Jens Napaattooq, Siumut.




Jens Napaattooq, Siumut ’s ordfører.


Tak.



Forslag til landstingslov om naturbeskyttelse som her blev fremlagt, har vi følgende bemærkninger fra Siumut.



Med hensyn til at uden at kommentere de enkelte paragraffer eller afdelinger, så skal vi udtale os om forslaget i sin helhed fra Siumut. For Siumut arbejder for at miljøet er rent, at man passe godt på miljøet og de levende ressourcer. Og at ressourcerne og de levende ressourcer bliver passet så vidt muligt. Og da Siumut arbejder for at vi altid skal forsvare det rene miljø så arbejder Siumut hele tiden for det.



Vi er vidende om vort land og vores omgivelser har vi fælles ansvar om også med hensyn til de kommende generationer. Derfor finder Siumut det meget vigtigt at vort land der er i forandring og med hensyn til at klimaet der er ændret, så er det nødvendigt at man har en større viden omkring både dyr og mennesker. Og på baggrund deraf med hensyn til de initiativer der blev fremsat af landsstyremedlemmet om at følge med på disse, så vil jeg opfordre til det.


¨



Og med hensyn til de dyr der bliver nedlagt og det kød der kan afgives, at det kan været til størst mulig gavn, så bør vi være endnu dygtigere til det end i dag. Og med hensyn hvis der skal indføres restriktioner med hensyn til, så vil det været erhvervsfangerne og jollefiskerne der ville blive ramt i største omfang.



Og derfor med hensyn til at vi i løbet af året med hensyn til landsafdelinger at man så vidt muligt skal få afdækket hvilke indtægter man kan få af jagtdyrene.



Med hensyn til naturfredningsloven af 1980 som allerede har været i kraft i 20 år, og som ikke er tidssvarende og så med hensyn til den nye beskyttelseslov som er tilpasset og som blev fremsat af infrastruktur og boliger og miljø, så skal vi udtale, at vi har været med i arbejdet.


Vi mener, at arbejdet er seriøst og i god tid med hensyn til naturbeskyttelse og at loven er god og at man opnår at miljøet bliver sikret og at naturbeskyttelsesloven som fremsat af landstingsmedlemmet og at den er udgiftsneutral og selvom vi er enige i det, så finder vi det betænkeligt og vi mener så, at forordningsloven såfremt den træder i kraft vil tage udgangspunkt at loven ville have nogen udgifter.


Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Og den næste er Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.



Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.


Jeg vil komme med følgende bemærkninger til landstingslov om naturbeskyttelse.


Inuit Ataqatigiit har fra begyndelsen med interesse undersøgt nærværende lovforslag og uden at komme ind på enkelthederne vil vi komme med disse generelle betragtninger.



Inuit Ataqatigiit bemærker at lovforslaget er udarbejdet som en rammelov og med denne som baggrund kan landsstyret senere udarbejde nærmere regler i form af bekendtgørelser. Hvis landstinget ikke kan være med til sætte nærmere rammer for et lovforslag, kan det siges at loven udarbejdes uden at høre befolkningens meninger.



Naturbeskyttelse og brug af naturen bliver utydeliggjort, når kun landsstyrets meninger danner rammen om loven. Befolkningen må involveres og få lov til at følge med under udarbejdelsen af love, såfremt målet om forståelse og respekt for loven skal opnås. Og Inuit Ataqatigiit anser dette pointe som vigtigt. Derfor ønsker vi at en tydelig og letforståelig lov om naturbeskyttelse bliver udarbejdet. Vi bemærker blandt andet at nærværende lovforslag vil støde ind og have indvirkning på en række eksisterende love og forordninger. Derfor finder vi det på sin plads at relevante organer i tilstrækkelig omfang har hørt fra et meget bredt sammensat arbejdsgruppe.



Efter disse indledende bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit meddele at vi er parate til og vil være med til arbejde for en afløser til naturbeskyttelsesloven af 1980. Dette er nødvendigt idet loven må tilpasses i forhold til de gældende betingelser i dag samt kravene fra omverdenen. Ikke mindst fordi vi bør være med til bevarelse af naturens levende og ikke-levende ressourcer. Der skal stilles spørgsmålstegn ved om hvor hurtigt vi i forhold til vort ansvar skal være med til at udarbejde grundlaget for loven. Inuit Ataqatigiits mening er at vi skal have en lov der kan forsvares og fungere i mange år.



Vi beder de andre partier samt Kandidatforbundet i landstinget om at tænke over at nærværende forslag bør bearbejdes grundigt. Det bør vurderes om loven kan færdigbearbejdes under landstingsmøde til nytåret, idet loven som det blev udtrykt tidligere ville støde ind i en række love og forordninger. Argumentet for dette er at landsstyret har en stor oplysningskampagne i gang om brugen af vore levende ressourcer i vort land, vi mener i denne sammenhæng, at det ville være godt hvis man inden andenbehandlingen af lovforslaget høre befolkningen samtidig med at der føres en oplysningskampagne. Vi mener i denne sammenhæng at befolkningen for en stor del bør være med til at debattere forslaget ikke mindst da loven er blevet udarbejdet som en rammelov.



Inuit Ataqatigiit mener desuden, at loven bør køre efter bæredygtighedsprincippet samt at målet bør være en ansvarlig styring efter bæredygtighedsprincippet.



Desuden bør loven være imødekommende overfor den grønlandske kultur, skikke samt fødevarebehov. Og ved tillæg bør der værnes om det grønlandske fangst og fiskeriområder og fangstmetoder. Grundlaget i bæredygtighedsprincippet bør være en retfærdig udnyttelse af naturen og bæredygtigheden i økonomien. Der bør oplyses om udnyttelse af naturen og de levende ressourcer i folkeskolen på grundlag af videnskabens og fangernes erfaringer med det mål at sikre en god udnyttelse af de erhverv.


Vi bør i høj grad acceptere at vi mennesker er en del af naturen og at dyrene i naturen er i del som er med til at udnytte ressourcerne. En bæredygtig udvikling indeholder også undgåelse af forurening idet al miljø og liv bliver påvirket af forureningen. Såfremt vi ville have indvirkning på at holde hånd i hanke om fattigdom, sult, sygdomme og andre dårligdomme i verden og såfremt vi ville være tro mod en bæredygtighed må grønlændernes mål er at tage del i en bæredygtig udvikling. Når tallene falder på bæredygtigheden i miljø og natur må vi også tænke på den økonomiske bæredygtige udvikling.



I den forbindelse er det vanskeligt at forbigå ILO-konvention nr. 169 og andre internationale konventioner og aftaler.



I denne forbindelse er der også vigtigt at tænke på klimaændringen i vort land.   Der bør holdes grundigt øje med påvirkningen i forhold til dyreliv og miljø i forbindelse med indlandsisens tilbagetog i Avanersuaq, Østgrønland og andre steder i Grønland idet dette vil få indvirkning på miljø og erhverv, og vi bør allerede tænke på initiativer i denne forbindelse.



Det var Inuit Ataqatigiits bemærkninger og anbefalinger til lovforslaget om naturbeskyttelse og vi håber at landstinget ville være med til at vurdere og imødekomme vore anbefalinger.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Tak. Så er der Jakob Sivertsen, Atassut.



Jakob Sivertsen, Atassut’s ordfører.


Tak.


Forslag til landstingslov om naturbeskyttelse har vi følgende bemærkninger fra Atassut.



Idet naturomgivelserne i arktis kan være mere skrøbelige skal Atassut ikke undlade at gøre opmærksom på at vi alle uden undtagelse uanset hvor vi er i vort land må tage vare på naturen, og ikke mindst sikre at miljøet ikke bliver forurenet, hvis vi skal sikre fortsat udnyttelse af vore følsomme fangstdyr som sikre fremtidige generationers mulighed for at få fordele af de naturgivende ressourcer.



Atassut skal endvidere gøre opmærksom på at årsagen til vores fortsatte eksistens efter flere tusinde år alene skyldes vore forfædres omhyggelige udnyttelse af naturgivende ressourcer på land og hav med stor respekt for naturen. Eksempelvis blev samtlige fangstdyr udnyttet fuldt ud, udsmid af rester på tilfældige steder var bandlyst. Fangst udover ens behov var princip. Naturen blev forladt i samme stand når man har været på fangst i naturen, det ville sige en bæredygtig økologisk brug af ressourcerne har været i princippet med respekt for naturen. Dette ærefulde princip som vi har arvet fra vore forfædre bliver overtrådt af visse i samfundet og vi må desværre indrømme, at det er derfor blevet nødvendigt at fastsætte retningslinier til fordel for os og fremtidige generationer også for ikke at risikere at blive trængt til side af naturbeskyttelsesorganisationerne i vor omverden.


Hvis vi skal sikre fortsat udnyttelse af de økologiske ressourcer i fremtiden må vi basere vor økonomiske udnyttelse af dyr og forskellige fisk i overensstemmelse med de biologiske rådgivninger. Vi må således være indstillet på ikke kun at gardere os for eventuelle beskyttelsesforanstaltninger for af de levende ressourcer, men vi må være indstillet på at indføre restriktioner hvis vore behov opstår.



Vi må sikre at vore efterkommere og fremtidige generationer får mulighed for økonomisk indtjening af de levende ressourcer både på land og i havet. Men vi må sikre at fremtidige beskyttelsesforanstaltninger for at sikre økologiske bæredygtig udnyttelse sker i samråd med de erhvervsdrivende der til daglig udnytter og følger disse ressourcer og ikke hen over hovedet på disse.



Atassut er derfor af den opfattelse, at tiden er inde til at de kommuner der endnu ikke har fangstkontrollører ansætter sådanne fangst-, og fiskerikontrollører, da disse kontrolløreres fornemste arbejde blandt andet består renholdelse af fangstdyr og afsidesliggende fangstdyr og ikke mindst om fangstredskaber og fangst er i overensstemmelse med gældende regler.



At vores egen affald volder os problemer i vores bestræbelser på at holde naturen ren, må vi desværre indrømme. Atassut skal derfor ikke undlade at gøre opmærksom på, at det må være forurenerens ansvar, at rense eventuel forurening, uanset om forureningen sker fra  virksomheden eller fra de private hjem.



Atassut vil sidde med indtil etableringen af de ubenyttede forbrændingsanlæg i yderdistrikterne bliver en realitet. Vi skal således samtidig hermed meddele at vi til forårssamlingen vil fremlægge forslag til initiativer om hvordan etableringerne kan realiseres.



Atassut er bekendt med at mellemstore byer har affaldsproblemer, idet røgproblemer i forbindelse med affaldsafbrænding medføre røggener for borgerne og at borgerne i værste fald inhalere sygdomsfremkaldende røg.



Atassut skal kræve at vi i samarbejde med KANUKOKA seriøst prioritere med henblik på etableringen af forbrændingsanlæg, idet vi er vidende om at flere kommuner allerede har rejst midlerne.



I forbindelse med Atassuts opfordring skal vi gøre opmærksom på, at vi udadtil mangfoldiggør vort land som det reneste i verden, men desværre viser vi og udsætter turisterne for helt andre forhold. Det er derfor nødvendigt at vi alle sammen arbejder for at renholde vort land.



Baner etableret af amerikanerne under 2. verdenskrig og efterfølgende forladte baser er uacceptable forurenede, vi må eksempelvis seriøst arbejde for rensning af Ikkatseq i Østgrønland og Marraq i Sydgrønland. Vi må ikke lade os stoppe af formuleringerne i de eksisterende aftaler, vi må rejse sagerne med henblik på eliminering af disse, da disse i den grad skænder naturomgivelserne på nævnte steder og Atassut skal derfor ved nærværende pålægges landsstyret til at tage initiativer.



Atassut tilkendegiver med disse korte ord om sine meninger til lovforslaget og  ved at fremkomme med sine bemærkninger.



Lovforslaget generelt indeholder flere væsentlige ting blandt andet om den internationale dyre-, og naturkonvention som den danske regering har ratificeret og som er blevet brugt som grundlag i udfærdigelsen af nærværende lovforslag.



Atassut skal udtale sin fulde støtte til forslaget og skal i øvrigt henvise til førnævnte udtalelser.



Atassut finder det naturligt at beskyttelse af dyr og landets givende ressourcer bliver indarbejdet i en naturbeskyttelseslovgivningen og støtter således forslaget, da vi har gode erfaringer med at landets beplantning har stor indflydelse på antallet af dyr.



Atassut skal hermed videre udtale at vi fuldt ud støtter forslaget om etableringen af naturbeskyttelsesråd i forbindelse med implementeringen af loven, idet det naturligvis er helt sikkert at det nye råd vil rådgive landsstyret i forbindelse med naturbeskyttelse og bruge deres tid til interessante og vigtige sager.



Lovens afsnit om kommunale forhold har Atassut diskuteret med interesse, eksempelvis bliver der i udkastet understreget at der ikke skal gives yderligere ansvarsområder til kommunerne. Atassut er af den opfattelse at kommunerne automatisk er tildelt det ansvar, idet loven vedrørende naturbeskyttelse alle steder og imødegåelse af forurening. Vi skal i den forbindelse i øvrigt henvise til vores krav om at samtlige kommuners ansættelse af fangstkontrollører.



Atassut skal til sidst pålægge landsstyret at tilvejebringe mulighederne for at naturparken i Nordøstgrønland samt de fredede områder i Qimusseriarsuaq  det ville sige Melvillebugten med store dyrebestande bliver benyttet som indtægtskilde i turistmæssig henseende idet Atassut også er vidende om at forskning indenfor dyrebestanden ville være et væsentligt forskningsobjekt i fremtiden. Det er jo en kendt sag at naturparker i andre lande valfartes at turister og dermed benyttes som indtjeningsmuligheder.



Atassut er tilfreds med at loven efter en lang minutiøs behandling nu bliver fremlagt til godkendelse, idet vi nu har en velegnet modvægt mod internationale og dyreværnsorganisationer.



Da vi går ind for de andre punkter i lovforslaget, skal vi uden yderligere bemærkninger udtale vores tilslutning til disse fra Atassut. Og at den inden andenbehandlingen bliver behandlet i natur-, og miljøudvalget og at vores deltagelse i den forbindelse, så skal vi udtale, at vi er parate.


Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.



Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.


Det er uden tvivl på sin plads med en opdatering af den gældende landstingslov om naturbeskyttelse. Den nuværende er fra 1980, det er viden om natur, dyrebestande, forurening og så videre er blevet mere omfattende end 1980 viser Demokraterne udkastet til en opdateret naturbeskyttelseslov meget velkommen.



Demokraterne er af den mening, at opdateringer med så store mellemrum som 23 år bør undgåes, så man i stedet opdatere den løbende således at naturbeskyttelsesloven altid fremstår som tidssvarende. Den nye lov vil give bedre muligheder for Grønland til at overholde de internationale konventioner vi har tiltrådt. Her tænkes på Ramsauområderne og konventionen om biodiversitet. Bliver disse overholdt i henhold til lovens ord, vil dette ikke kun gavne naturen og dyrene, men også Grønlands image udadtil og dermed turismen og eksporten.



Det er ingen hemmelighed at i de seneste forskellige landsstyre har sat et stort spørgsmålstegn ved Grønlands intentioner om natur og dyrebeskyttelse. Her kan man blandt andet nævnes dispensering fra fuglebekendtgørelsen og de manglende stramme kvoter af for eksempel


hvid-, og narhvaler.



Tulugaq der er kampagne der har til opgave at forbedre befolkningens viden om dyrene, naturen og diverse samspil med føre samfund blev igangsat af landsstyret. Det samme landsstyre gav dispensation for den dengang nye fuglebekendtgørelse. Af samme årsag håber Demokraterne ikke at den nye landstingslov for naturbeskyttelse vil blive omgået lige så lemfældigt som den lov den skal erstatte.



Demokraterne håber at landsstyret på det punkt ligeledes ville være ansvarlige og tidssvarende som lovgivningen. Det nye lovforslag rejser en del spørgsmål. Spørgsmål som Demokraterne ønsker besvaret i dag.



De opgaver der overdrages til kommunernes kræver normalt en følgebevilling. Hvor stor en bevillingsforøgelse ville dette lovforslag medfører. Det ønsker vi svar på i dag. Lovforslaget ligger op til 29 nye bekendtgørelser. Det sidste år har resulteret i 2.



Hvornår forventer landsstyret at alle bekendtgørelser forelægger. Det ønsker vi også svar på i dag.



Landsstyret åbner mulighed for at der oprettes et naturbeskyttelsesråd. Hvor mange skal sidde i dette råd. Og hvem skal de være. Det ønsker vi også et svar på i dag.



Demokraterne håber inderligt at landsstyret ville bruge den nye lov som deres første skridt op vejen til at træde i karakter hvad angår forvaltningen af lovgivningen på såvel naturområdet som på området for de levende ressourcer.



Med disse indledende bemærkninger støtte Demokraterne forslaget og indstiller det til videre udvalgsbehandling i udvalget for miljø og fredning inden andenbehandlingen.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Derefter er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.




Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.


Lovforslaget om naturbeskyttelse. Efter seriøs gennemgang har Kandidatforbundet følgende bemærkninger:



Indledningsvis skal Kandidatforbundet gøre opmærksom på at tilpasning af love til grønlandske forhold er en politisk nødvendigt tiltag.



Det kan blandt andet konstateres at gældende lov i Danmark bliver implementeret her i landet uden tilpasninger. Man derfor sige at politikerne i vort land i de kommende år i høj grad vil beskæftige sig med regulering af gældende love.



Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse at nærværende regulering af naturbeskyttelsesloven er berettiget, men politikerne skal været opmærksom på at reguleringer af love i visse tilfælde kan betyde en forhøjelse af udgifterne. Politikerne skal ligeledes holde sig øje for at kommunerne i forbindelse med lovreguleringer får overdraget kompetencer som i visse tilfælde betyder højere driftsudgifter for kommunerne.



Hvis der derfor skal inddrages endnu større ansvar til kommunerne og ikke mindst de mindre kommuner, så må d er følge flere midler med.



Kandidatforbundet er således af den opfattelse at først da vil lovene kunne implementeres tilfredsstillende. Kandidatforbundet skal endnu engang udtale at vi er tilfredse med forslaget til landstingslov om naturbeskyttelse idet Kandidatforbundet altid har været af den opfattelse, at love af enhver art skal tilpasses før implementeringen.



Love tilpasses   Bornholmske forhold kan jo af gode grunde ikke implementeres her i landet uden først at tilpasse dem. Kandidatforbundet skal derfor opfordre landsstyret og ikke mindst landstinget til at man i videst mulig omfang tilpasser lovene de lokale forhold før implementeringen.



De mange af landsstyrets tilvejebringelse, redskaber i forbindelse med fremlæggelse af nærværende naturbeskyttelseslov er vi tilfredse med i Kandidatforbundet. Men hvordan vil landsstyret rent praktisk sikre at loven bliver fulgt efter hensigten. Når vi ser på kontrolforanstaltningerne i forbindelse med levende ressourcer, kan man sige at disse ikke foregår optimalt.



Der er ganske enkelt mangel på kontrollører til de levende ressourcer på kysten. Kommunerne selv er ikke i stand til at rejse midler til optimering af kontrolinstansen. Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse at hvis naturbeskyttelsesloven skal implementeres, så må kontrolforanstaltningerne forbedres væsentligt i forhold til nu.



Kandidatforbundet er derfor interesseret i at vide hvilke foranstaltninger landsstyret har i sine fortag for at forbedre kontrolforanstaltningerne. Kandidatforbundet er af den opfattelse at hvis et lands givende retningslinier skal respekteres så må kontrolforanstaltningerne optimeres i forhold til behovet og det må ikke mindst politikerne tage højde for. Hvad har landsstyret i øvrigt at planer for at opfylde internationale aftaler, hvis indholdet af aftalen skal realiseres i øvrigt. Hvad har landsstyret af planer.



Naturbeskyttelse skal foregå blandt andet ved bestemmelser om beskyttelseslinier udtaler landsstyret. I den forbindelse skulle man umiddelbart tro at kontrolforanstaltninger bør optimeret tilsvarende, hvilke overvejelser har landsstyret i den forbindelse. Kontrolinstansen ved byggeri i naturen bliver administreret i samarbejde med kommunerne i nærværende udkast til naturbeskyttelseslov inviteres kommunerne til at deltage i selve kontrolarbejdet. Denne politiske målsætning vil betyde yderligere udgifter for kommunerne. Hvad har landsstyret i øvrigt at planer for at tilvejebringelse af midler til kontrolarbejdet. Kandidatforbundet er tilfredse med at lægger op til optimering af kontrol af forurening med kemikalier, der kan være til skade for den menneskelige krop. Kandidatforbundet er ligeledes tilfreds at man ville etablere et uafhængig klageinstans. Kandidatforbundet støtter etableringen af et naturbeskyttelses råd til trods for udtalelser om sådanne etableringer øger udgiftsbyrden, men Kandidatforbundet er af den opfattelse, at denne instans vil have en gavnlig effekt, da videnskabelig viden og lokal viden vil blive kombineret til fordel for alle.



Til trods for at både KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre er af den opfattelse at denne instans ville være udgiftsneutral, så er Kandidatforbundet fortsat af den opfattelse, at etableringen ville medfører øgede udgifter da hensigten netop er forbedring af kontrolinstansen som alt i alt ville betyde øgede udgifter hvis derved at mærket skal lægges behandling bag lovforslaget.



Selvom høringer om naturbeskyttelsesloven er foretaget så er Kandidatforbundet af den opfattelse, at så må lovforslaget blive genstand for endnu en vurdering af kommunerne og Grønlands Hjemmestyre, da Kandidatforbundet kan observere at dette tiltag ville betyde yderligere udgifter. 



Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale sit ønske om at den inden andenbehandlingen af forslaget undersøges nærmere og sikres hvilke instanser, der skal betale udgiftsforøgelserne i forbindelse med implementeringen idet landstinget også må sikre at tilvejebringelse af midler til øgningen af kontrolarbejdet i forhold til nu.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Så er der landsstyremedlemmet for infrastruktur, miljø og boliger der kommer med en besvarelse.



Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.


Ja tak.


Først at landstingspartierne og Kandidatforbundet, så vil jeg rette en tak til dem. At de hilser lovforslaget velkomment. Og det er heller ikke mærkeligt, at der er udvist en stor interesse for dette og ligesom dette har været udtalt, da det tidligere landsting også behandlede dette område ganske kort i 2002. Men sagen stoppede da der blev udskrevet valg dengang.



Med hensyn til de faldne bemærkninger, det er ret ensartede og det er heller ikke mærkeligt og derfor med hensyn til meninger omkring naturen og beskyttelsen af naturen, så havde jeg også regnet med at de forskellige partier selvom de i princippet har forskellige målsætninger og når man snakker om naturen og de forskellige levende ressourcer, så har de meget ensartede meninger. Og det er jeg også glad for.



Jeg kan fornemme at landstinget stadig bibeholder denne også selvom de forskellige spørgsmål overlapper hinanden, og uden at komme med nogen direkte besvarelser til partierne og Kandidatforbundet, så vil jeg lige kommentere dem.



Først så har jeg lagt mærke til at flere ordførere nævner, at de forskellige forureninger der er sket i naturen og vedrørende renholdelse af naturen, det kom man også ind på. Jeg skal gøre opmærksom på, at vi også har en anden lov som danne hjemmel på dette område. Det er bekendtgørelsen om natur, det er det naturrenholdelse og affaldshåndtering forordningen og i henhold til den, så vil disse sager blive gennemført.



Og her med hensyn til forslag til landstingslov om naturbeskyttelse, det vedrører naturen og bæredygtighed af de levende ressourcer i naturen. Jeg håber på at der en god forståelse fordi disse skal adskilles med hensyn til den videre gang i sagen.



Og jeg har også lagt mærke til at man kom indgående omkring kontrolforanstaltninger omkring naturen og kontrol af de levende ressourcer.



Vi er vidende om at der pågår ligesom fiskerikontrollørerne er ombord på de søgående trawlere og har en kontrol og med hensyn til de kystnære kontrollører, som tidligere har været fangstkontrollører i kommunerne, så gennemfører disse kontrol indenfor 3 sømilgrænsen.



Men vi er vidende om alle sammen at i samtlige kommuner, at det kun en del af kommunerne der har sådanne kontrollører. Og derfor med hensyn til det der blev opfordret ikke mindst fra Atassut og Kandidatforbundet, at samtlige kommuner bør have jagtkontrollører, det vil vi selvfølgelig kontrollere i landsstyret, og jeg er også overbevist om, at dette lovforslag når den træder i kraft efter godkendelse i landstinget, så vil der opstå klare initiativer med hensyn til naturen også med hensyn og ikke mindst Melvillebugten og nationalparken.



Nationalparken er den største nationalpark i Nordøstgrønland og at der vil komme nogen klare regler omkring kontrol af disse, efter godkendelse af disse og ikke mindst med hensyn til Paradisdalen, det vil sige Arnangarnup Qoorua, det vil sige, at vi har nogen naturområder som er beskyttet og fredet som er meget vigtige ikke kun for Grønland men også for verden. Det er nogen helt unikke naturområder. Og som også bør beskyttes.



Og derfor de faldne bemærkninger vedrørende disse både fra Atassut og Kandidatforbundet. At disse udtalelser ville medgå i den videre gang af sagen. Og at ansvarsområderne mellem kommunerne og Grønlands Hjemmestyre, det blev også nævnt i denne forbindelse, så skal jeg lige præcisere at det lovforslag som her bliver fremlagt, det er en såkaldt rammelov. Det er en rammelovgivning, og denne lovgiver også muligheder som det også blev udtalt af mange, at få udarbejdet bekendtgørelser, således at vi laver nogen målrettede og klare retningslinier omkring bestemte områder.



Og med hensyn til udarbejdelsen af disse, så skal jeg gøre opmærksom på, at vi fra landsstyret overhovedet ikke ville lave noget overhovedet på kommunerne. Og så med hensyn til tildeling af ansvarsområder ligesom vi allerede har sådanne muligheder, for hvis kommunerne ikke vil, så kan vi ikke tvinge dem til det fra landsstyrets side. At man har en god dialog mellem kommunerne og landsstyret, det vil blive gennemført og det forskellige bestemmelser i henhold til bekendtgørelserne, så vil disse blive udarbejdet i tæt samarbejder med kommunerne.



Og partiernes og Kandidatforbundets udtalelser omkring disse forhold, det har jeg god forståelse for, og jeg regner fuldt ud med, at vi i landsstyret med hensyn til den videre gang af sagen også respektere disse og er opmærksomme på disse forhold.



Og man kommer også ind på ikke mindst fra Demokraternes eller der blev nævnt kort fra Demokraternes side, om hvilken lovhjemmel vi har med hensyn til dyrebeskyttelse og ikke mindst omkring den nye fuglebekendtgørelse og at landsstyret har givet dispensation i den forbindelse.



Jeg mener at det grønlandske samfund er fuldt ud vidende om at med hensyn til de levende ressourcer, så skal de beskyttes. Og jeg mener, at der er også mange i samfundet i vores omverden at det grønlandske samfund har en følelse overfor de levende ressourcer, det er et at der vigtigste at vi ser sådan, hvis det ikke allerede er tilfældet.



Jeg personligt er opvokset i et fangerdistrikt blandt fangerne i Niaqornat og i min opvækst har jeg fulgt erhvervsfangerne og mens man ser på dem, hvor de gennemfører deres fangstmetoder, så finder jeg det forunderligt, at de har en stor kærlighed overfor dyrene. Hvor stor en følelse de har overfor dyrene, det kan blandt andet ses at hvor stor udstråling fangerne har med hensyn til dyrene og at de føler med de. Det er forunderligt.



Jeg mener, at det grønlandske samfund også er vidende om, om at når der er behov, når vi stiller nogen stærke krav, idet vores forfædre er jo opdraget til bæredygtighedsprincippet. De tager ikke på fangst og fanger udover det de ikke kan spise. De samler forråd i fuld respekt for fangstdyrene. Det tilrettelægger deres fangstture og metoder i henhold til bæredygtighed, og de har fået udarbejdet deres fangstredskaber i henhold til bæredygtighed. Og det man finder forureningerne uacceptable.



Det er alle sådanne ting vi kan nævne som det grønlandske har haft af grundlag og som til stadighed har grundlag i. Jeg mener, at alt disse som for eksempel når vi kigger ud herfra landstingets talerstol ud over havet ud for Nuuk, så kan vi se de store hvaler, for det kan ses umiddelbart på nuværende tidspunkt. Der er mange der har udryddet deres levende ressourcer, og det er kun ved at holde husdyrhold, de kan have nogen dyr. Der er mange samfund som end ikke har set sådanne fangst, fordi de har fået dem udryddet.



Jeg mener, at vi grønlændere og med hensyn til at vi ser på os, at den bør gennemføres mere respekteret og i gensidige til hinanden. At med hensyn til de store samfund i omverdenen, så har vi meget vi kan give i den forbindelse. Ja, vi bliver påpeget i forskellige sammenhæng, men det grønlandske samfund, jeg mener, at de er vidende om hvor deres begrænsninger er henne og hvor de kan komme med nogen udtalelser.



Ja vi skal stramme reglerne, og vi skal også gøre dem mere slappe fordi vi har et bæredygtighedsprincip og det er vi fuldt ud vidende om.



Og med hensyn til økonomien og den udvikling i at man vender om i den anden retning, det er vi vidende om, men vi er jo begyndt at leve i henhold til pengene og at man har sådanne erhverv med hensyn til fangerne. At det kan være baggrund med hensyn til økonomisk udnyttelse, alle disse forhold er vi jo vidende om.



Og derfor er vores krav i bekendtgørelsen, dem strammer vi og slapper dem i mangeårige drift vi har. Men vi skal alle sammen huske på, at med hensyn til de levende ressourcer og de personer og beskyttelse af den natur vi lever i, det er noget der er  og hvis vi passer godt på naturen, så vil vores levende ressourcer også have et sundt liv og fortsætte med det.



Ja, dette lovforslag har allerede et bæredygtighedsprincip, den har princip, det kan man ikke modsige. Og jeg mener, at med hensyn til den videre gang af sagen, så er der ikke grund til at skændes om dette, fordi det er netop på baggrund af det loven har denne baggrund.



Og med hensyn til det at vi skal færdiggøre sagen også med hensyn til bæredygtighedsprincippet, så håber jeg på det.


Afslutningsvis så skal jeg gøre opmærksom på, at i forbindelse med behandlingen af denne sag, at vi nok kan se i forhold til de tidligere lovforslag, så kan jeg nok se, at det er først nu, at vi har fremlagt en så seriøst behandlet lovforslag. Det måske er gennemført i så omfattende høringsrunder og der er sket i en meget stor debat i samfundet. Der er blandt andet gennemført flere seminarer og konferencer om lige netop dette. Der er gennemført flere høringsrunder og derfor når alle disse er gennemført så er der også sket tilpasninger.



Og som vi alle sammen er bekendt i 2002, da man ellers behandlede den første gang i landstinget, så er det jo de forskellige partiers udtalelse, som vi har fået vurderet i landsstyret og vi har også oprettet en arbejdsgruppe der fik vurderet disse udtalelser dengang, og vi har også på småområder lavet nogen tilpasninger ud fra disse krav, der blev stillet dengang.



Og derfor med hensyn til nærværende lovforslag har været udført i et stort omfang og seriøst. Og det nuværende landsting skal ikke lave nogen begrænsninger i den forbindelse. Det bliver også sagt, at jeg skal også respektere, at det nuværende landsting bør behandle denne sag meget seriøst, og den bør udvalgsbehandles. Det bør det også være med i det udvalg med hensyn til det der blev fremsat af partierne og Kandidatforbundet i den forbindelse ville også blive seriøst vurderet. Det vil jeg også opfordre til.



Afslutningsvis med hensyn til affaldshåndtering, selvom det ikke har sammenhæng med dette lovforslag med hensyn til forurening som blev fremsat fra Atassuts ordfører, så skal jeg gøre opmærksom på, at med hensyn til registrering af de forurenede områder der er sket udenfor de beboede områder, at den nu er færdig.



Og jeg skal også udtale, at der 630 områder som man har konstateret, det vil sige at der er sket forureninger i 630 områder, og i den forbindelse så planlægger vi fra landsstyret med hensyn til det videre gang af sagen. Jeg og den danske miljøminister med hensyn til allerede igangværende sager og den videre gang, så skal have nogen tiltag. Og med hensyn til de 630 områder hvordan og med hvilke det er blevet forurenet, og at vi udarbejder nogen planer omkring renholdelse og oprydning. Jeg håber på at der vil opnå noget godt mellem den danske regering og os i den forbindelse.



Og da man også snakker om det, det kan også ses i den danske TV-avis, at der er masser af gamle tønder i Station Nord og at der er gennemført meget omfattende dialoger vedrørende forurening. Og det er mellem den danske miljøministerium også at sådanne dialoger gennemføres mellem disse 2.



Men til allersidst så blev det nævnt at forsvarsministerierne har lavet en pressemeddelelse at med hensyn til oprydning i Station Nord, at de vil rette en henvendelse til de grønlandske myndigheder. Jeg personligt er glad for denne pressemeddelelse, idet vores forordning omkring miljøet har ord om at forureneren selv bør sørge for oprydningerne.



Med disse besvarelser og orienteringer, så siger jeg tak for det fremlagte. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne efterfølgende Jakob Sivertsen, Atassut.



Palle Christiansen, Demokraternes ordfører .


Tak for det utrolig lange svar, men jeg er af den holdning at indholdet var utrolig tyndt og svæver et eller andet sted i den rene arktiske luft. Der blev stillet en del konkrete spørgsmål til landsstyremedlemmet fra hans arbejdsgiver landstinget. Og nu kan vi godt tænke os at få svar på det enten i dag eller han i det mindste giver udtryk for at de vil blive besvaret skriftligt meget meget snart.



Det ser ud som om det går videre i udvalget, og der vil helt sikkert komme en masse lignende spørgsmål fra udvalgene som også skal besvares.


Så siger landsstyremedlemmet at samfundet er vidende om at man skal passe på ressourcerne. Ja, det er meget flot sagt, men hvad er realiteterne. Hvad er status på de bestande der er i hele Grønland.


Det er at hele fangsttrykket på mange havfugle, på narhvaler, på hvidhvaler fangsttrykket er alt alt for stort. Der skal ske noget nu, og det er det vi efterlyser. Og jeg ved godt, at du selv er klar over det. Fordi i din tale til miljøministerne på Nordisk Råds Ministermøde, der er der en overskrift der hedder behov for handling nu. Det er halvdelen af talen. Der kommer landsstyret ind på og der repræsentere du jo Grønland, at det er landsstyrets opfattelse at det er nødvendigt at begrænse fangsten af nogle arter, hvilke arter er det præcis der henvises til og hvor præcis hvor stort et omfang skal disse begrænses i. Landsstyremedlemmet udtrykte ligeledes at der skal tages initiativ til revision af regelsættene, det er noget af det vi er i gang med nu. Og hvor det er landsstyrets hensigt. Jeg mener ikke at det skal være jeres hensigt, det skal være jeres pligt at indføre kvoter fangstbegrænsende foranstaltninger. Men hvad er der så der sker, det er at der bliver dispenseret for det til højre og venstre. Og hvornår har landsstyret til hensigt at få der her indført. Det mangler vi også svar på. Det blev vi heller ikke meget klogere på ved svaret.



Du siger så til dine kollegaer i Nordisk Råd, at du håber at de står med det indtryk i landsstyret eller at landsstyret har en indstilling til at der bliver taget en række initiativer, som vi i løbet af nogle år ville vende tilbagegang til fremgang. Det indtryk, det sidder vi ikke med i landsstyret. Det vi er blevet forelagt, det er godt nok en stor revision af regelsættene, men hvad er ordene, hvad er der blevet dispenseret for det til højre og venstre. Det er det vi fra Demokraterne vil har stoppet. Det er derfor vi har stillet jer spørgsmål som vi vil have besvaret.



Et eksempel det kan være hvidhvaler. Jeg er da godt klar over at mattak det smager godt, men derfor behøver vi ikke at skyde 6-700 af den om året, når biologerne siger max 100. Så er der en ting der undre mig at høre fra landsstyremedlemmet, det kan godt være at det er en fejl i oversættelsen, det håber jeg godt nok det, for der blev ved oversættelsen nævnt, at reglerne skulle strammes men de skulle også slappes. Det bliver man ikke klogere af.



Så siger landsstyremedlemmet at landstinget ikke skal lave stramninger, det er jo netop det vi skal. Vi er den lovgivende forsamling. I det her tilfælde der er du arbejdstager, du skal gøre hvad et samlet landsting beder dig om at gøre, og når vi stiller dig nogen spørgsmål, så skal du besvare dem.



Så henviser du vores opmærksomhed til høringssvarene, det vil jeg da også gerne gøre. Fordi høringssvarene ligger op til en helt masse spørgsmål, nogle af dem blev du præsenteret for, det blev ikke besvaret.



Vi vil godt vide hvad landsstyret mener præcis til de spørgsmål der er rejst, det kan du gøre i dag, du kan også besvare dem skriftligt meget meget snart.



Det var nok for denne gang.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Jeg siger tak, så er der Jakob Sivertsen, Atassut efterfølgende Jens Napaattooq, Inuit Ataqatigiit.



Jakob Sivertsen,   Atassut’s ordfører.


Vi vil gerne sige tak til landsstyremedlemmet for deres besvarelse og hans venlige modtagelse af vores indlæg og at da han citerede os. Dette spørgsmål er meget væsentligt for Atassut og vi har arbejdet med den. Ja bare ved at kigge på overskriften, så er der naturbeskyttelse.



Det forstår vi således uanset om vi bor i en bygd eller i en by eller naturen eller i de høje nord, så er det en lov vi skal bruge i forbindelse med vores beskyttelse af naturen.



Siumuts ordfører havde ikke en klar udmelding hvor han blandt andet sagde til sidst og jeg citerer ”vi er godt nok enig i forslaget, men jeg finder der betænkeligt”, altså forslaget, og dem fra Kandidatforbundet har sammen med Inuit Ataqatigiit at de vil gerne ville have en udsættelse til forårssamlingen. Men vi har gennemgået forslaget nøje og besluttet at vi skal gennemfører denne lovgivning her under efterårssamlingen. Det er så det hovedlovene som skal danne grundlag for de forskellige grene af beskyttelsesforanstaltninger. Det er derfor vi håber at udvalget ville vurdere dette forslag nøje især med hensyntagen til det pres vi har udefra. Vi må have nogle værktøjer, som vi kan udnytte, derfor siger vi i partiet klart, at dette lovforslag er et meget godt værktøj til vores ansigt udadtil i de kommende år.



Ja vi finder det også væsentligt at det vi overfor turisterne reklamere om vores rene land, den reneste natur og de fineste landskaber. Hvis vi skal fastholde disse reklameringer så må vi ved at ændre på  vores forhold til naturen uanset om vi bor i byer, bygder eller andre steder, det er det vi finder væsentligt i Atassut. Her blev der også nævnt klart bygderne og de fastholder vi tilstadighed at der skal rettes op på forholdene.



For eksempel Uummannaq der er flere bygder og ikke en af dem har et forbrændingsanlæg. Alluitsup Paa i Sydgrønland  en stor bygd, Aappilattoq og Ammassivik, det har godt nok forbrændingsanlæg, men bare til pynt. Det er altså disse forhold man yderligere skal følge op på, således at vi med hensyn til renholdelse af bygderne så må vi finde frem til en løsningsmodel.



Jeg skal endnu engang gentage at ville være med i arbejdet i udvalget især 2 steder partierne har uklare meninger om forslaget, Siumut og Inuit Ataqatigiit og samt Kandidatforbundet. Men jeg konstater at Atassut og Demokraterne har klare ønsker om ikraftsættelse af dette lovforslag under denne samling. De har sagt det klart.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Nu er det Jens Napaattooq, Siumut efterfølgende er der Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.



Jens Napaattooq, Siumut’s ordfører.


Tak.


Jeg mener med hensyn til de sidste taler af Jakob Sivertsen Atassut. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi har været i dette grundigere arbejde om tilblivelsen af forslaget. Sagen startede ikke i går. Der har været landsdækkende seminarer efterfølgende har der været nogle høringer på baggrund af 1980-loven og vi har i vores indlæg sagt klart, at vi blandt andet er glade for at man har haft et nært samarbejde med de relevante befolkningsgrupper i samfundet.



Jeg har et ord, som blev citeret, det blev jeg lidt skuffet over. Hvis du havde citeret hele sætningen så havde du kunnet se at man i forbindelse med naturbeskyttelsesloven at det ikke har nogen økonomiske konsekvenser, selvom vi er enige i denne bemærkning, men så fortsatte vi at de er betænkeligt at de kommende bekendtgørelser må have nogen økonomiske konsekvenser. Der er for eksempel 29 forskellige bekendtgørelser som skal udarbejdes på baggrund af denne lov. Har du forstået det. Ja.



Det er en rammelov vi snakker om som vil blive fulgt op med mange små bekendtgørelser. Blandt andet blev der nævnt at der er et stort behov for fiskeri og jagtbetjente. Ved at ikraftsætte loven og hvis det medfører yderligere jagtkontrollører, så kan vi også snakke om det. Landsstyremedlemmet sagde godt nok at det ikke få nogen økonomiske konsekvenser for kommunerne.



Det er rammeloven vi snakker om, men hvis alle disse følgende bekendtgørelser kommer på tale, så er vi bange for at alle disse bekendtgørelser ville få nogle dybtgående økonomiske konsekvenser. Vi skal altså ikke bare bruge floskler eller flotte ord. Vi snakker om de faktiske forhold om sagsbehandlingen.




Når man nævner er fredet område som naturparken, men det er en rammelov og i forbindelse udarbejdelsen af den så har man  nævnt nationalpark, der er en arbejdsgruppe i gang desangående. Der er også investeret i nogle fra udenlandske investorer af fonde, her tænker man på en bedre udnyttelse af naturparken og hvilke ejere der er til de hytter der forefindes på området. Ja vi har været opmærksomme på de forskellige forhold der er nævnt her at da man i forbindelse med lovgivningsarbejdet har man ramt blandt fangerfamilierne på baggrund af en bæredygtig udnyttelse. De restriktioner har kunnet medføre at fangerfamilierne bliver hårdt ramt. Derfor har vi i forbindelse med vores indlæg at udover de klimatiske ændringer så må man også tænke på de fangerfamilier der vil blive berørt. Kort sagt så sagde Demokraterne blandt andet højtflydende, at i forbindelse med udarbejdelsen af den fuglebekendtgørelse sidste gang, her blev det yderligere dokumenteret, at det er selve naturen der er beskyttende overfor fuglebestanden. Ja og at det er et jagtudtryk der er bæredygtigt. Blandt andet blisgås, snegås prøver man at udelukke fra jagt. Det er antallet af disse bestand er helt oppe på ½ mill. Derfor mener jeg at landsstyremedlemmet har fundet frem til den ordning hvor man kan fange vildt til eget brug.



Ja vi har jo speedbåde blandt andet med stor radius, det er blandt andet med hensyn til alt den jagt. Man vi er bekendt med at der er nogle alkeunger også overvintre her i Grønland. Derfor mener jeg, at vi skal debattere her på baggrund af de faktiske forhold og blandt andet med hensyn til hvidhvaler og narhvaler, der er begrænset efterspørgsel efter kød, men mattak den er meget efterspurgt. Det er også derfor at vi skal overveje disse forhold før vi også har bedre kendskab til de faktiske forhold. Og at der sker yderligere videnskabelige undersøgelser før vi tager der næste skridt. Jeg det er altså de enkeltheder som Atassut har været i tvivl om. Det skal vi kunne undskylde.



Med hensyn til restriktioner i Østgrønland m.m. Ittoqqortoormiit og sydover, så findes der mange fiskere, havpattedyrbestande, det har vi også været inde på forleden dag, her i salen, og havpattedyr og fuglebestanden kendes ikke nøjagtigt, det er derfor, hvis der er restriktioner på baggrund af forsigtighedsprincippet, så vil det ikke være så godt, og få nogle alvorlige konsekvenser for bygder og yderdistrikter, der lever af disse.



I forbindelse med disse restriktioner, i forbindelse med tilblivelsen af de 29 bekendtgørelser, nok i den nærmeste fremtid, så er det Demokraterne der spørger, hvornår disse bekendtgørelser kan realiseres. Ja derfor mener vi, at udarbejdelsen af disse bekendtgørelser skal undersøges nærmere, og eventuelle følgevirkninger i forbindelse med denne rammelov, at vi også bliver forstået fra omverdenen bedre.



Jeg mener, at Landsstyret skal arbejde for, at over for udlandet, at vi også ikke afsporer, men at vi henter selvforsyninger af køb med baggrund i naturen, og at vi bliver nødt til at fortsætte med denne fremgangsmåde.



Ja verdenssamfundet har for lidt kendskab til vores levemåde her, og vores behov for kød her i Grønland. Derfor mener jeg, at det er meget væsentligt, at også politikerne også informere om de faktiske forhold her i Grønland udadtil, og hvilke behov vi har i forbindelse med udnyttelsen af de levende ressourcer her.



Ja selvom landsstyremedlemmet har sagt, at vi kan bare se hvalerne her fra talerstolen, men, at vi i fremtiden skal have en bæredygtig udnyttelse, når vi ser på den lov, som vi nævnte forleden dag, så snakker vi også om aflivningsmetoder, altså riffelmetoden og harpunmetoden, det er disse forhold der skal overvejes i forbindelse med den fremtidig struktur i hvalfangsten, og fangsten i det hele taget, og at vi altså udstyrsmæssigt også skal følge med i verdenssamfundet, hvis vi ikke gør det, så vil vi ikke længere kunne se disse hvaler, bare ved at kikke ud af vinduet, som sagt af landsstyremedlemmet.



Der er masser af arbejde i fremtiden i forbindelse med de forskellige formålsparagraffer, det er foreløbigt.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Så er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.



Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.


På vegne af Kandidatforbundet og som ordfører, så mener jeg, at partiernes og Kandidatforbundets udtalelser er meget interessante meninger, der blev fremsat, og jeg er fuld overbevidst om, at de faldne bemærkninger vil blive behandlet seriøst i udvalget, og at de ikke mindst i Landsstyret vil blive vurderet nøje med hensyn til med hvilke ting man helst ser skal fremmes.



Fra Kandidatforbundet plejer vi, at finde det vigtigt i forbindelse med behandling af denne sag, og mens at den er vej, at Landsstyret med hensyn til den viden de har, og omkring de forskellige spørgsmål der blev fremsat fra Landstinget, at man kommer med besparelser, fordi det bør jo ikke være en kutyme, at med hensyn til politisk arbejde, at man efterfølgende kommer med en skriftlig besparelser, selvom man nok er vidende om, hvilke besparelser man vil have, og hvis denne kutyme fortsættes, så vil de metoder man har i forbindelse med en varm behandling, også fordi der er nogle der hører efter udefra, også fordi dem der hører udefra, også gerne vil følge med i Landstingets arbejde, og derfor er det meget vigtigt, at både partiernes og Kandidatforbundets spørgsmål også bliver besvaret under debatten.



Selvom det blev sagt fra Atassut, at denne sag snarest bør i kraftsættes,  så sagde vi modsat fra Kandidatforbundet med hensyn til de ting, som skal undersøges, det skal gennemføres seriøst, og i god tid, selvom det blev sagt, at det har været udarbejdet i lang tid, og at man har hørt forskellige høringsparter, men i vores udmeldelse fra Kandidatforbundet også fra Demokraternes, Siumut og IA kom også klart ind på det, at med hensyn til de klare ting, der skal vurderes, som f.eks. omkring kontrol i forbindelse med oprettelse af vores lov og forbedring af loven, så bør der oprettes en mere og større kontrolinstans, hvis man skal have en bedre kontrol end hvis det er tilfældet i dag, fordi der er flere byer i dag, som ikke har nogle jagt- og fiskeribetjente, som f.eks. i Qasigiannguit er der ikke nogle jagt- og fiskeribetjente, og der er flere byer der heller ikke har sådanne nogle.



Og der er også nogle store fiskeribyer, der ikke har nogle jagt- og fiskeribetjente, og hvis vi ikke får løst dette, og uanset at vi laver en lov omkring naturen, så vil vi ikke have noget konkret, og det er sådan nogle sager, som seriøst skal vurderes, og det er den indstilling vi har. Det er ikke sådan, at den skal hastebehandles og i krafttrædes i morgen, og så skal vi komme med en tillægsløsning til næste år.



Det er nødvendigt, at sagerne bliver grundigt behandlet og ikke gentages, og at der gennemføres grundig vurdering af de forskellige ting, som skal undersøges, og at det træder i kraft, og at man efterfølgende næste år undgår, at man kommer med sådanne tillægslovgivninger. Og ved at gøre sådan, så kan vi gennemføre sådanne lovbehandlinger i  fremtiden i Landstinget, og ikke gentage dem.



Og tidligere mens jeg var landstingsmedlem, så har jeg fremsat forskellige dagsordensforslag, som også skal være behandlet her i denne sal – vedrørende forureningen af naturen, og i mine dagsordensforslag, at med hensyn til kontrol af naturen og med hensyn til embedsmændene i direktoraterne, at Landsstyret får rådgivning af disse, så kommer de med en besvarelse om, at der ikke sker en forurening, at det ikke er tilfældet, men efterfølgende så plejer vi at høre, at der er sket omfattende forureninger i Grønland, som i Qanorooq, så sagde vi også i TV-avisen, at der er sket forskellige forureninger på forskellige steder, og det er disse, som har været diskuteret i flere år af politikerne, uden af man gør noget ved det. Derfor er det på tide, at gøre noget for sådanne nogle forureninger på baggrund af tønder fyldt med kemikalier, at sådan nogle tønder er smuldret hen, og kemikalierne blot løber løst ud i naturen.



Og hvis og såfremt der har været oprydning tidligere, så vil deres forurening af naturen ikke kunne ske, og derfor med hensyn til høring og oprettelse af arbejdsgrupper og udvalg, lad os få stoppet alt dette, og få gjort noget konkret. Og lad os lave en oprydning på den forurenede natur, det er det næste der bør sket og blive gennemført.



Og vi kom også ind på fra Kandidatforbundet, hvilken naturbeskyttelse eller kontrol man forestillede sig der skulle ske fra Landsstyret, og ikke mindst kontrol på det kystnære område. Alt disse ting, hvis de bliver realiseret, som vil indebære forøgede udgifter, og det er sådan noget, som kommunerne alene ikke kan bekoste, og det er sådan noget, som man i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre finansiere, og det er sådan noget, som Landstinget bør have viden om, og have forståelse for.


Vi plejer at udarbejde finanslove, og ved finansloven, så plejer vi, at bestemme selv til hvilke formål midlerne skal bruges, og når alt dette skal realiseres, så bør vi gennemføre forskellige sager ordentligt, og derfor at sagerne bliver realiseret og ikke hastes igennem, det er på baggrund af sådan noget, at vi kommer med sådanne nogle udmeldelser, det er ikke sådan, at vi mener sådan, at selvom vi har kendskab til det korrekte, at vi undsiger det, det er ikke tilfældet. Hvis sagen trænger til at blive løst, så bør den behandles grundigt.



Afslutningsvis, at med hensyn til de politiske lovgivningsinitiativer, og få dem politisk realiseret, det er jo meget vigtigt, så mener i til stadighed, at det bør ske, fordi hvis vores lovgivninger skal realiseres, så bør både omkostningerne og finansieringer følge, fordi når vi så laver en lovgivning, og efterfølgende øger driftsomkostningerne, og hvis vi ikke øger midlerne, så vil den lovgivning ikke blive realiseret, og det er vi fuldstændig vidende om vi landstingsmedlemmer, og det for at undgå dette, at vi i landstingsdebatterne har fremsat forskellige krav, og jeg mener, at disse krav ikke skal misforstås af landstingsmedlemmerne, og at det bliver godkendt, fordi vi plejer at bruge masser af tid, og blot forsvarer vores forskellige meninger. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Så er det Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit, og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger.



Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.


Først til partiernes ordførernes indlæg og Landsstyrets besvarelse, siger vi tak til fra Inuit Ataqatigiit, og vi har nogle forskellige punkter som vi særskilt vil kommentere.



Med hensyn til Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen udtalelser, at Inuit Ataqatigiit vil udsætte sagen, det har grund i, at denne nærværende landstingssamling, er jo noget som vi har behandlet, og hvor vi har udsat alt muligt, og der er så store og omfattende debatter, og med hensyn til sager der skal behandles, de bliver udsat fra dag til dag, det er derfor, at vi ønsker, at vi gerne vil behandle denne sag grundigt, og vil ikke haste den igennem, og vil ikke hastebehandle den.



Det er derfor vi sagde, at det kan være, og som ikke blev besvaret, at den ikke kan nås, og når møderne starter igen, at de forskellige love og andre ting, at disse bliver behandlet senere, det er det vi særskilt har stillet forslag om.



Fra Inuit Ataqatigiit har vi nok sagt som det bedste, fordi vi sagde, at Inuit Ataqatigiit med hensyn til den kulturelle kutyme, at man har en respekt for vores fødevarer, at den er ved at forsvinde, og med hensyn til at vores sprog og vores brug af områderne og fangstmetoderne, det hænger jo sammen, og det er så en mindretalsbefolkning som man hele tiden er imod, ja vi går ind for bæredygtighed fuldt ud, men man skal  ikke misforstå bæredygtighedsprincippet, for vi ved jo at med bæredygtighed, at vi finder det vigtigt, at beskyttelse af dyr og lignende, også fordi det er med hensyn til den traditionelle fangstkultur som fangerne har, dem vil vi gerne fortsætte, men det skal ikke være således, at det er økonomien, og økonomien der bliver ramt i den forbindelse.



Og derfor med hensyn til 169 konventionen, så vil vi også gerne have sådanne rettigheder i den forbindelse, ligesom alle andre mindretals samfund. Og at vi blot siger sådan noget for sjovt, og den vurdering finder vi uacceptabelt, fordi det kan ikke være tilfældet.



Vi  kom ind på med Melvillebugten, og vi som i de tidligere møder, så har vi snakket om trofæjagt, at vi skal gøre det til en rentabel erhverv, og det gik vi an på, det vil sige, at man skal kunne jage isbjørne og hvalrosser, men Melvillebugten er jo et fredet område, som fangerne selv beskytter.



Og efterfølgende, så kan jeg dokumentere, at man for et par år siden til Miljødirektoratet, så har to kommuner lavet en skrivelse, der udnytter Melvillebugten den 13. august, at de store fjorde, som har noget kælvende indlandsis, og med hensyn til fangstdyr, og at man kan få rykket de steder, hvor man skal stoppe, og i den forbindelse, så har vi kommet med en henstilling, og så fik vi en besvarelse, og vi skal nok besvare jer, når undersøgelserne er færdige, men vi har ikke fået nogen besvarelse endnu.



Jeg vil gerne komme med en indstilling, at det på baggrund af de forskellige landsstyrer, at man ikke er kommet med nogen besvarelse, derfor vil vi ikke sådan umiddelbart sige herfra, at Melvillebugten, også fordi turisterne vil ikke være tilbageholdende, heller ikke at turisterne vil komme med nogle jagt, at internt vil man diskutere dette blandt fangerne, og når den har været behandlet, og så komme tilbage til denne sag efterfølgende, det er det vi finder vigtigt.



Men med hensyn til Demokraternes ordfører, så kom de ind på narhvaler og hvidfisk, og i Grønlands historie, og når vi ser på dyr og fugle, og at disse bliver rykket væk på baggrund af motorstøj, der er nogen udredning, og der er syv fuglefjelde, der er opstået i Isbjørneland, og i registreringen, så er det meget klart, og hvis man har fulgt med, så er lomviernes fuglefjelde på vej nordpå, de er ikke ved at blive udryddet, tværtimod, så kommer de i fremgang.



Og derfor vi der bor deroppe, at vi ikke vil blive ramt, det vil vi modsige meget klart, fordi det skal ikke være sådan, at man vurdere fangerne, som nogle som ikke kan tage en vurdering, og at man så får nogle fugle udklækket nordpå, og så er det kun dem der bor sydligere som kan fange dem. Jeg mener, at der er en alt for stor forskelsbehandling i sådan en.., men vi vil gerne bruge et bestemt område, og vi vil gerne udnytte den rettighed vi har, ligesom alle andre.



Med hensyn til, at man kom ind på narhvaler, så må vi udtale, at vi …spids…, så plejer den at vandre nordpå, og den plejer også mod Canada, og når den så kommer tilbage, så er den på vej ud, så den flytter, der er mellem 10 og 14 dages forskel, hvor den kan ankomme tidligere eller senere når den vandrer i Nordgrønland, men det er jo ikke en enkelt bestand, denne varde bestand.



Og med hensyn til kystundersøgelser, så har man konstateret, at der er tale om 7 forskellige bestande, som føder unger uafhængigt hvilke år, og når den så kommer til dens dag, at den har en kulturelt betydning, så plejer man at jage dem, ligesom man har gjort det tidligere. Og nu kan vi se, at den danske stat, at det er meget stort i aviserne, at det er meget store hvaler som man afbilder, og så får dem til at se ud som om, at det er narhvaler og hvidfisk. Og derfor med hensyn til dem der ikke har viden om fangst, de foranlediges til at tro, at man snakker om narhvaler og hvidfisk.



Og derfor med hensyn til narhvaler og hvidfisk, de kommer i dag ned til Diskobugten, men den kommer ikke til Østkysten, fordi den vandrer kun i et bestemt område. Efterfølgende med hensyn til dem der bor i det sydlige område, og som også kan benævnes som nordgrønlændere, de kan ikke fange noget, før de kommer meget langt nordpå på baggrund af klimaet bliver varmere, strømmen bliver varmere. Det er vores omgivelser der gør, og den lyd, fordi de har 7 gange bedre hørelse end os, og de trawlere og alt muligt andet, det er sådan noget der forstyrrer dyrenes levevis, og den undersøgelse der er sket, de bliver fremdraget.



Men vi må også udtale, at før man har lavet nogle særskilte bestemmelser, og ikke blot udtaler sig herfra. Og i den forbindelse, så vil jeg særskilt udtale over for Jakob Sivertsen, at hvis i ikke kan gå ind for det, så vil vi ikke gå ind for det, men dem som I repræsenterer, de har ikke nogen sammenligning, fordi de har en viden, som de har haft siden tidligere. Og med hensyn til narhvalen, den har hjemsted i to lande, både over i den anden side af Davidstrædet og her hos os.



Efterfølgende bliver der også nævnt, at dette dyr er i fremgang, og det er den eneste meddelelse, da Landsstyremedlemmet for Fiskeri, afholdte et seminar omkring hellefisk den 11. juni og den 12. og 13. juni, og i disse dage, så blev det nævnt, at i det store hellefiskområder – både i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik, så er det 24.000 tons hellefisk man opfisker fra fiskernes side, og dette dyr, hvor biologerne har konstateret, hvilke vandringsruter den bruger, og hvornår den så vender hjem eller rundt, det vil sige, at den går mod syd, ud for Diskoøen, men den vender så om, vender tilbage, fordi den lever deroppe, så blev det nævnt dengang m ed dokumenteret papir, så plejer den at spise 65.000 tons hellefisk, og derfor er den afhængig af med hensyn til den hellefiskeart der er der. Det er spørgsmålet om dette dyr.



Og med disse korte bemærkninger, så vil jeg udtale, at på baggrund af klimaændringen, og vores argumentationer, som andre partier ikke kom ind på, at vores klimaændring er jo, at én over for de levende ressourcer, det er den der har dannet grundlag for det, og det er ikke således, at vi fra Inuit Ataqatigiit er åbent for alt, og går ind for det, men hvis der har været nogle økonomiske muligheder, og så med hensyn til at vi se en ret omfattende finanslov, så får fangerne omkring 10 mio. kr. indtægt både af hvidfisk og narhvaler, og hvis vi siger, at disse fangstdyr skal nedsættes, hvad for nogle har I så, der kan erstatte disse indtægtskilder.



Det kan jo være ligesom andres landes kutyme, at med hensyn til at man vil have noget beskyttelse, så er det måske forskellige 35, så med hensyn til at narhvalsorganisationer i England, man kan måske rette henvendelse til dem, og så få noget som kan erstatte som f.eks. 30 dyr og 35 dyr, og derfor med hensyn til, at der er lavet nogle begrænsninger til både fiskerne og fangerne uden at der kommer nogen kompensation, og efterfølgende medfører, at man koncentrerer befolkningen sydpå, og hvis befolkningen har godkendt det, så skal man gå ind for det, men der er nogle befolkningsgrupper, der helst vil bo i Nordgrønland, ligesom jeg, og som vil have en udnyttelse af naturen. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.



Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.


For en kort bemærkning har jeg nu tilføjet med hensyn til landstingslov om naturbeskyttelse, så de udmeldinger fra Landstinget om, at befolkningen skal inddrages i forbindelse med lovgivningen, og at vi skal udnytte de levende ressourcer på baggrund af bæredygtig udnyttelse, dertil har jeg en tilføjelse, at vi også skal være koordinatorer i forbindelse med udnyttelsen af naturen, så har vi en Tulugaq og  så Atuarfitsialak som kan udnyttes i forbindelse med udnyttelsen af naturen, som obligatorisk kan indføres i folkeskolen, det er de væsentligste aspektet i forbindelse med vores oparbejdet viden om naturen, det er det som vi vil forbedre.



Endvidere under denne samling, lidt senere, så vil vi  komme ind på uddannelse af fiskere og fangere, jeg mener også, at det har en relevans til dette punkt.



Jeg forstår det også således, at med hensyn til 10-årige uddannelsesprogram i FN, ja altså udvikling på bæredygtig basis, det er altså disse forhold, som vi så skal være klar i forbindelse med denne lovgivning.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Tak. Nu er det Ruth Heilmann, Siumut, uden for partiordførerne, og dernæst er det Jakob Sivertsen, Atassut.



Ruth Heilmann, Siumut.


Tak. Som fungerende formand for udvalget for Natur og Miljø følger jeg med i debatten, og man har henvist forslaget til udvalgsbehandling, og Inuit Ataqatigiit ønsker udsættelse til forårssamlingen med hensyn til 2. behandlingen og 3. behandlingen.



Jeg mener at dette møde, og under denne samling skal prøve på at færdiggøre dette lovforslag, også fordi vi har 1. behandlet forslaget tidligere, hvor vi snakkede om .., og jeg er også glad for, at man under 1. behandlingen  har bl.a. Siumut haft mange synspunkter blandt andet et forslag om nedsættelse af en arbejdsgruppe, og det gik Landsstyret ind for.



Og under denne 1. behandling var man utilfreds med, at ud fra 47 høringspartere, så er der kun 23 der har fremkommet med en besvarelse, og hvis der sker en yderligere udsættelse, så med hensyn til de opgaver som Landsstyret allerede har, nemlig 23 forordninger, så må vi ikke lave yderligere udsættelser, også fordi der skal foregå også udarbejdelse af bekendtgørelser på baggrund af denne lovs indholdsrige lov.



Inuit Ataqatigiit var blandt andet inde på, arbejdet der også fuglebestandene, også flor, favne , samt udførsel af eksporten med mere, det spiller ind på baggrund, så er det Landsstyrets opgave at lave alle disse bekendtgørelser på baggrund af denne lov. Hvis Landsstyret skal kunne påbegynde deres arbejde, så mener jeg, at vi skal færdiggøre behandlingen af dette forslag.



Ja kommunerne skal også have et med ansvar, det indeholder dette forslag med forskellige følgevirkninger. Hvis altså kommunerne ikke vil, så skal de heller ikke tvinges til noget, det sagde landsstyremedlemmet, jeg mener, at kommunerne skal være med og de burde være med, og så mener jeg også i den forbindelse, at Landsstyret har en pligt til at bane vejen for at kommunerne er med.



Vi er alle sammen med ansvarlige i forbindelse med beskyttelsen af naturen, og denne rammelov er en lov, som skal bruges i kommunerne. Den har en stor relevans til kommunerne. Derfor kan man ikke komme uden om, at kommunerne skal være, det må vi sige, som det væsentligste i punktet.



I forbindelse med forberedelsen af dette lovforslag, så er der også sket noget ….., og der er også udkommet en debatavis. Pressen har været forberedt, og derfor mener jeg, at der er sket en meget omfattende forberedelse, og at det næste så bliver at Landsstyret, skal påbegynde deres egentlige arbejde på baggrund af dette forslag, og ikke skal forhales yderligere her fra Landstinget. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Og nu er det Jakob Sivertsen, Atassut for 3. gang. Du har 3, 2 minutter.



Jakob Sivertsen, Atassut’s ordfører.


Her i IA’s ordførerindlæg, det vil jeg ikke kommenterer nærmere. Jeg kommenterer deres udtalelser. Naturbeskyttelse er fremlagt til at tage stilling til her i Landstinget, I kom ikke nærmere ind på, hvilken stilling i har, det er ligeledes Siumut, det er det vi efterlyser, vi og Demokraterne har klart udmeldt, at vi går ind for dette forslag, og at udvalget, så skal afdække de spørgsmål der dukker op under vejs.



Med hensyn til Melvillebugten og Nationalparken, jeg er ikke så dum som turistguide, at jeg vil lade en turist harpunere en hvid- eller en narhval. Det er slet ikke tilfældet. Vi er foregangsmænd indenfor turismen på østkysten, derfor skal i ikke bruge denne talerstol til at forsømme os dette. Det kan jeg ikke acceptere.



Og til sidst, Landsstyremedlemmet har klart sagt, at med hensyn til Thuleairbase, det og de initiativer han har igangsat, det tager vi vel godt i mod fra Atassut. Altså denne forurening i den smukke natur, der er måske også nogle som har, de ansvarlige må sættes til ansvar. Ja beslutningstagerne skal ændres, således at de også siger noget. Og jeg siger også tak for de andre bemærkninger fra Atassut.



Og til allersidst skal jeg også lige sige, at vi snakker om naturbeskyttelse, og derfor vil jeg ikke komme ind på andre områder. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Og nu er det Per Skaaning, Demokraterne. Efterfølgende Jens Napaattooq.



Per Skaaning, Demokraterne.


Tak. Jeg vil lige rette en kommentar til IA’s ordfører Vilhelm Kristiansen.. IA siger i deres ordførerindlæg, at de gerne vil udsætte stillingtagen til denne her naturbeskyttelseslov til den næste samling. Vi må lige gøre opmærksom på,  at den jo allerede har været fremlagt en gang, og som Ruth Heilmann lige har været inde på, så har der været en rimelig omfattende høringsrunde, hvor alle har haft mulighed for, at tilkendegive deres meninger. Derfor forstår vi fra Demokraterne ikke den udmelding om, at man nu vil til at udskyde den igen.



Det kunne være sjovt, at få et svar fra Inuit Ataqatigiit, om hvorvidt hvad der er baggrunden for dette her.



Vilhelm Kristiansen er på et tidspunkt inde på bæredygtig udvikling, ja vi ønsker alle sammen bæredygtig udvikling, men der er også noget der hedder økonomisk udnyttelse, og jeg har svært ved at forestille mig, at de to ting kan gå hånd i hånd. Du kan ikke både have en bæredygtig udnyttelse, og så en økonomisk udnyttelse.



Vilhelm Kristiansen var også inde på fuglebekendtgørelsen før, som der tidligere på året er dispenseret for. Og der vil jeg lige gøre ham opmærksom på, at der faktisk var et flertal i Miljø- og fredningsudvalget bestående af IA, Atassut og Demokraterne, der gik imod en dispensation, og så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvorfor IA pludselig på den måde ændrer holdning til dette spørgsmål. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Ja tak. Så er det Jens Napaattooq, Siumut, 2 minutter, da det er for 3. gang. Efterfølgende Mads Peter Grønvold.



Jens Napaattooq, Siumut’s ordfører.


Ja man snakker om forskellige love her, som f.eks. natur- og fredningsloven, og affaldshåndteringsloven og råstofloven og lov om fangst og jagt. Man snakker om alle mulige andre love i forbindelse med behandlingen af denne rammelov. Man kom også ind på skibe – i den forbindelse, så vil jeg lige sige, at skibe, at krydstogtsskibe, på baggrund af dem der er ombord skulle skyde nogle dyr, og selvom de skal have gode omgivelser, så er de også begyndt at forstyrre fangerne og omgivelserne, hvor de kommer ind i fjorde, hvor narhvaler føder, og det er blevet til stor gene, og vi kom også ind på kontrol, og jeg vil blot gentage vores bemærkninger i den forbindelse.



Fordi det er meget nødvendigt, at vi har en større kontrol også i fremtiden, fordi vi ved, at når f.eks. turisterne går i land, så er de begyndt at grave fortidsminder f.eks. i Østgrønland, og derfor med hensyn til, at der sker sådan nogle alvorlige ting i turismeområdet, så bør vi nok have en større kontrol og gøre noget ved de krydstogtskibe, også kræve over for dem, at der skal kontrollører med ombord. Og det vi snakker om, er nogle som har stærk tilknytning til det.



Og her med hensyn til god udnyttelse og beskyttelse, så sagde vi meget klar fra Siumut, at vi skal være meget påpasselig med, hvilke konsekvenser det kan have, fordi vi er vidende om, at uanset hvilken dyr der er tale om pattedyr, og når der laves nogle restriktioner, så kan det også indebære, at man begynder at jage andre dyr. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Så er det Mads Peter Grønvold, også 2 minutter, og efterfølgende Palle Christiansen.



Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.


Når man ser på dyrene i naturen, så er det nogle af fuglene, at alke er i tilbagegang. Ja politikerne må være vidende om, at nogle fugle flytter fra sted til sted, og har et træk, det samme er tilfælde med alke.



Jeg personligt som landstingsmedlem, så har jeg frivilligt rejst meget rundt i Grønland, og er kommet helt op til Thule fra Diskobugten, og i mine rejser, så har jeg set nye fuglefjelde, og ikke mindst nye alkefuglefjelde, som man ikke umiddelbart kan komme til med fartøjer, og det er sådan noget, som har gjort, at disse fuglefjelde er opstået efter at alkene har været flyttet.



Og der har ikke været så mange fuglefjelde i Thuleområdet, men nu er de blevet så mange, fordi alkene flytter jo hele tiden. Det er altså noget der gør, at man kan se sådan noget realistisk med hensyn til denne sag med tæt samarbejde med den der udnytter naturen, den bør jo sikres at politikerne, og det var derfor vi sagde, at den ikke bør hastebehandles.



At når man ser på høringssvar i høringen, så er de jo mangelfulde, og selvom  man siger, at jeg hele tiden, at med hensyn til de høringssvar der blev fremsat, så kan vi se, at der er mange der ikke er kommet med høringssvar i høringsrunderne. Det er alt dette, med hensyn til de høringssvar, at man ikke finder at de er nok, at der gennemføres en grundig en høringsrunde, og at der sker en grundig sagsbehandling, det er det vi efterlyser.



Og derfor sagen så vidt muligt skal behandles grundigt. Så er der behov for, at alle disse, der ikke er kommet med besvarelse skal høres.



Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.


Så er det Palle Christiansen, Demokraterne for 2 minutter, da det er tredje gang.



Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.


Jeg har lidt kommentarer til ordførere og andre indlæg. Det blev nævnt af Jens Napatoq fra Siumut, at man kom, man begynder at berøre det, der hedder fangernes indtjeningsvilkår. Det er vi meget, meget opmærksom på fra Demokraternes side. Denne naturbeskyttelseslov lægger netop op eller har et grundlag i principper om bæredygtighed.



Som vi ser det i dag, så er den forståelse, man har om bæredygtighed og det krav, der er om bæredygtighed det har ikke noget samspil med fangernes indtjeningsvilkår. Du kan ikke oprette det indtjeningsniveau du har i dag. Det er livsstil, du har i dag med de krav om bæredygtighed. Det er en meget, meget interessant debat og den burde gøres til genstand for yderligere debat, men bare på et andet tidspunkt.



Fordi vi fra Demokraterne mener ikke, at man kan opretholde det nuværende fangsttryk i al evighed og oprette den nuværende livsstil i al evighed med de krav, der er fra os og selv fra omverdenen om bæredygtighed.



De to ting går i mod hinanden. Og det synes jeg var et meget godt udtryk i dag fra Vilhelm Kristiansen fra Inuit Ataqatigiit netop om, at det er kulturel kutyme. Det er et meget, meget godt udtryk. Den har jeg skrevet mig bag øret. Jeg er bare bange for og Demokraterne er bange for, at denne kulturelle kutyme, hvis man fortsætter den, vil kunne føre til et kulturelt kollaps. Og det er netop det, at vi fra Demokraterne vil være med til at værne om. Men vi vil da også godt have en fangerkultur, men skal bare være på et bæredygtigt grundlag.



Og så igen fordi, at ansvarlige politikere og det er et lille råd til Landstyremedlemmet blandt andre, at ansvarlige politikere, de tør altså også at stå ved de upopulære beslutninger. Det nytter ikke noget, når man ser på de beslutninger, man har taget er upopulære og man begynder at høre klager. Så går man ud og lover, jamen det er også for dårligt. Det kan vi godt løsne lidt på igen. Det er ikke ansvarligt. Det anbefaler vi ikke fra Demokraterne, at det bliver politisk kutyme.



Så skal vi huske hvad angår fuglebekendtgørelsen, at de internationale organisationer holder et vågent øje med Grønland. Og husk hvordan det gik dengang Brigitte Bardot fejlagtigt udtalte sig om sælskind, hvordan det gik der. Forestil Jer en kendt politiker eller skuespiller i USA, der stiller sig op og siger noget om fugle eller hvaler. Det giver også bagslag på Grønland. Tak.



Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.


Tak og så er det Ole Thorleifsen fra Siumut udover partiordførerne.



Ole Thorleifsen, Siumut.


Det er med hensyn til Vilhelm Kristiansen. Jeg siger mange tak, at han kan komme med en redegørelse, der vedrører fangerne. Men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at ruterne eller vandringen af narhval, de kommer helt ned til Paamiut. Og mange tak, at Per Skaaning kom ud for, at Siumut alene i forbindelse med fuglebekendtgørelsen har støttet, at den bliver realiseret.



Og derfor, at man kommer med korrekte oplysninger i de korrekte.., det er det, der har dannet grundlag for beslutningen. Og her vil jeg også gøre opmærksom på, at med hensyn til Upernavik distriktet og Illoqqortoormiutområdet og med hensyn til jagt og fangst på alke, hvor vanskeligt det er i foråret og det er, at naturen har allerede en stor beskyttelse i den henseende.



Og jeg lige gøre opmærksom på, at denne lov vil danne grundlag for udarbejdelsen af forskellige bekendtgørelser og derfor er jeg fuldt ud vidende om, at man så vidt muligt ikke blander fangernes vilkår i den henseende, men at vi arbejder med det og følger med. Det er det, jeg ønsker. Og jeg vil også være med til at vedtage denne lov. Tak.



Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.


Så er det Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit. 2 minutter da det er tredje gang og efterfølgende Jensine Berthelsen fra Atassut.



Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.


Jeg siger tak til de indlæg, der har været fra partierne. Vi har kendskab til denne lov og hvilken baggrund, der er. Men med hensyn til lomvier – polarlomvier og hvid- og narhvaler og eftersom Landsstyremedlemmet har været inde på det, så blandede vi os også i debatten.



Med hensyn til udsættelsesspørgsmålet det begrunder vi med, at det bliver fremlagt fra Landsstyret om forslag til naturbeskyttelse, at vi har klimaændringer på vej. Og isfrie områder i vintermåneden det er ikke medtaget i betragtning. Det er derfor, vi skal ikke haste os igennem, uden at medtage alle disse forskellige forhold, fordi der sker ændringer i naturen.



Det er ikke det vi fokuserer mest på, men de ændringer de er ikke medtaget i de betragtninger her i forbindelse med debatten. Det er derfor vi ønsker, at der sker en udsættelse, men vi tager hensyn til det flertal, der måtte være i denne forbindelse. Tak.



Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.


Og nu er det Jensine Berthelsen, Atassut. Dernæst Landsstyremedlemmet.



Jensine Berthelsen, Atassut.


Tak. Det er underligt, at vi har gjort os selv til biologer, fangere og videnskab for prøve på at debattere. Vi har alle sammen forstået, at det vi snakker om, at det er en rammelov. En rammelov for alle andre bekendtgørelser og regelsæt.



Blandt andet Siumuts Ole Thorleifsen prøver at vise flaget, at de er det eneste, der har forsvaret fangererhvervet i forbindelse med fuglebekendtgørelsen. Ja, vi er medlemmer af Landstinget her. Som det er rigtigt sagt fra Palle Christiansen, at vi ikke lige så snart der sker nogen dispensation, så uddeler vi fra baggrund af lovgivningen til venstre og højre. Det er ikke, det er derfor vi ikke skal bruge følelserne i forbindelse med denne debat.



Med hensyn til de ruter, der er i forbindelse med fuglebestandene - vi skal ikke bruge følelserne og det er så naturens egne betingelser, vi skal bruge i forbindelse med debatten.



Vilhelm Kristiansen fra Inuit Ataqatigiit og hans ønske om udsættelse. Det bliver mærkeligere og mærkeligere. Ja, også fordi der er så mange ændringer i mødeaktiviteterne. Ja, så er det svært at følge med. De vil gerne have yderligere tid til deres arbejde. Nu ….om, at ændringerne i naturen ikke er medtaget i forbindelse med udsættelsen. Hvis det pludselig bliver regnvejr om lidt og vi udsætter på den baggrund det er en rammelov, vi snakker om. Vi skal også regne med i denne sammenhæng ændringerne i klimaet.



Og det skal ikke bruges som undskyldning for udsættelsen, når Ruth Heilmann har været inde på det. Der har været mange debatter i forbindelse med denne tilblivelse og vi har status i dag. Hvis man har sovet i timen i forbindelse med forberedelsen af dette lovforslag, så skal man ikke bruge det til udsættelser.



Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.


Dernæst er det Per Skaaning, Demokraterne.



Per Skaaning, Demokraterne.


Tak. Som Jensine Berthelsen også var inde på, så brugte hr. Vilhelm Kristiansen et, han fortalte os lidt om, at vi bliver nødt til at vente med at kigge på denne her lov, indtil der ikke var flere klimaændringer. Man kunne stille sig selv det spørgsmål: Skal vi vente til den dag klimaændringerne er forbi, fordi så kunne der godt gå temmelig lang tid før, at denne her lov blev indført.



Til Landsstyremedlemmet for Miljø – vores partiordfører han stillede tre spørgsmål, som vi stadigvæk mangler et svar på. Jeg vil godt have lov til at læse dem op igen. Det første lød: De opgaver, der overdrages til kommunerne, kræver normalt en følgebevilling. Hvor stor vil bevillingsforøgelsen til dette lovforslag medføre.



Som Jens Napatoq fra Siumut var inde på, så er der ingen tvivl om, at hvis kommunerne skal implementere alle de her bekendtgørelser, så kræver det yderligere økonomi. Det andet var: Lovforslaget lægger op til 29 bekendtgørelser og da sidste år var resulteret i to. Hvornår forventer Landsstyret alle disse bekendtgørelser forelægger. Og det var et spørgsmål. Og så kunne man sådan tænke lidt over det og sige, at generelt så har Landsstyret inde på det område lavet 2 om året. Og hvis de skal lave 29, det vil sige så tager det 14½ år inden vi er færdige med at implementere denne her lov.



Til allersidst så har Landsstyret åbnet mulighed for, at der oprettes et naturbeskyttelsesråd. Og der spurgte vores ordfører hvor mange, der skal sidde i dette råd og hvem det skulle være og det har vi endnu ikke modtaget svar på.



Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.


Tak og dernæst er det Kuupik Kleist ud over partiordførerne.



Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.


Der skal ikke herske nogen tvivl om, at denne kommende lov vi støtter den både i målsætning og hensigten. Og at man sætter spørgsmålstegn ved, at vi sætter et spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit. Det er korrekt. Grunden til, at jeg kommer herop til talerstol det er, at det er det udvalg, der har masser af opgaver, at vi fra denne talerstol får den færdigbehandlet. Og det kan ikke debatteres færdigt herfra.



Og Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiits ordfører og det han snakkede om. Så med hensyn til, at der er sket forskellige landsstyrerokader. Det er udsættelsen og det er ikke klimaændringen, der har gjort det. Men hvor er dørene henne, hvordan antallet er og hvilke følgevirkninger. Det er på baggrund af klimaændringen. Det er det, han snakker om.



Og Landsstyreændringen har jo måske ikke stor ændring, at dyrenes adfærd bliver ændret, men der er mange spørgsmål, der prøver at blive besvaret også med hensyn til det, der blev fremsat fra Demokraterne. Vi er enig, at de skal besvares, men det er måske bedst, at disse bliver debatteret i udvalget. Og så med hensyn til spørgsmål vedrørende de 29 kommende bekendtgørelser. Det bør også behandles.



Hvis og såfremt disse kan nås i denne samling. Alle disse spørgsmål selvfølgelig er vi ved og er parat til at vedtage denne lov. Vi er blot usikker over med hensyn til de spørgsmål, der blev fremsat om de kan nås at blive behandlet i indeværende samling. Hvis vi skal afholde et nyt møde i januar så kan vi måske nå det.



Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.


Ja tak. Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, der kommer med en afslutning.



Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.


Tak. Jeg har fulgt med i debatten med stor interesse. Men jeg må udtale endnu engang, at der ikke er fremsat et eneste ændringsforslag til nærværende lovforslag. Der er ikke fremsat et eneste forslag.



Og jeg kan også forstå, at man er tilfreds med lovforslaget. Men spørgsmålet, der vedrører en hel masse andre love det kom man også ind på. Selvfølgelig har det også tilknytning til naturbeskyttelse. Men at vi på bekendtgørelsen og lovområdet og de vilkår, vi har, at det er spørgsmål, der vedrører andre love og forordninger og bekendtgørelser. Det har jeg allerede præciseret. Det er derfor, at jeg sagde, at jeg er glad for, at ordførerne hilste forslaget velkomment.



Hvis jeg starter med den sidste – Inuit Ataqatigiits ordfører, da har jeg fuld forståelse for, hvad det er de snakker om. Og han kom heller ikke med nogen ændringsforslag, at man skal følge nøje klimaændringerne. Det er helt korrekt, den udmelding. Vi prøver på at følge så vidt muligt fra Landsstyrets side på det område.



Og vi er også vidende om, at man fra omverdenen også er vidende om, og at der sker ændringer i de arktiske forhold og som også bliver genstand for videnskabelige undersøgelser. Her skal jeg udtale, at da Landsstyret over for den danske regering stærkt har krævet, at man på Arktis og så her i Grønland. Med hensyn til de videnskabelige undersøgelser vedrørende miljøet ikke bliver nedprioriteret, fordi vi mener, at vi i Grønland og vores Rigsfællesskabspartner Danmark har en forpligtelse. Og det med hensyn til klimaændringen, at der studeres og forskes i det, og at man skal være forberedt og kunne følge med i det.



Fordi der kan ske en meget stor erhvervsændring. Og så fordi de har en forpligtelse. Og så med hensyn til den ændring, der er i gang i meget hurtigt. Derfor er det nødvendigt, at man har en naturbeskyttelseslov. At man ved en naturbeskyttelseslov så finder man det også vigtigt, at med hensyn til udtalelser omkring bæredygtighedsprincip og det princip man har så finder man det vigtigt, at de levende ressourcer også bruges til fødevarer, at det skal kunne fastholdes til evig tid.



Det er alle disse ting man snakker om her i den forbindelse og selvom vi ikke har noget at skændes om, så prøver vi at finde noget, som vi kan skændes om i den forbindelse. Demokraternes ordfører og hans spørgsmål. Dem har jeg besvaret bredt, som hans formand plejer at sige. Det er meget bredt.



Men hvis jeg skal besvare disse spørgsmål konkret, så skal jeg prøve på det. Først så skal jeg udtale, at med hensyn til det andet spørgsmål, som Per Skaaning også præciserede. At med hensyn til de kommende bekendtgørelser, der skal pålægges over for kommunerne. De er afhængige af i hvilken retning….og med hensyn til de kommende 29 bekendtgørelser det er ikke sådan, at de skal udarbejdes alle sammen på en gang. Og hvis man har læst både forslaget og redegørelsen meget grundigt, så er det efter behov Landsstyret vil udarbejde bekendtgørelser.



Og dette lovforslag, som jo er en rammelov det er ikke sådan, at de indstillingerne, der er i forbindelse med indholdet det er ikke noget, der skal realiseret alle sammen på en gang. Det er et redskab i vores udvikling, i vores kommende udvikling med bæredygtighedsprincippet og for forsvaret af naturen. Det er et redskab og derfor vil der i henhold til behov med hensyn til det, der blev påpeget i denne lovforslag så vil der blive udarbejdet bekendtgørelser. Og her er det meget afhængigt hvilken ansvarsområder, vi tildeler eller kan tildele overfor kommunerne.



Jeg har allerede sagt, at ansvarstildelingen til kommunerne så skal man også få vurderet hvilke følgebevillinger, det vil have. Selvfølgelig hvis kommunerne ikke vil tage imod ansvaret, så kan vi ikke tvinge dem. Jeg skal gøre opmærksom på, at naturbeskyttelse og beskyttelse af de levende ressourcer så er det fiskeri og fangstkontrollører på det kystnære område. Det er sådan noget, vi bekoster fuldt ud og finansierer. Og derfor håber jeg på, at vores samarbejde på det område vil blive udviklet med hensyn til tildeling af ansvar og forhandlingerne omkring bevillingerne til disse.



Alle disse vil man komme ind på i forbindelse med udarbejdelsen af de forskellige bekendtgørelser. I forbindelse med høringsrunden af lovforslaget og de bemærkninger, jeg kom og før jeg kommer til det så med hensyn til Demokraternes sidste spørgsmål. Det er korrekt og vi sagde det også i vores forelæggelsesnotat, at loven giver en mulighed, at Landsstyret kan oprette en naturbeskyttelsesråd.



Jeg skal udtale, at når disse vil blive oprettet og med hensyn til hvilke medlemmer, det vil have og så ud fra loven så vil disse blive fastlagt. Og i den forbindelse så er jeg overbevist om, at man vil have samtlige berørte parter med i dette arbejde.



Med hensyn til høringsrunden og Kandidatforbundets ordfører og andre så skal jeg præcisere, at jeg allerede har nævnt, at det er først nu et lovforslag, som har været så seriøst behandlet som man har involveret masser af mennesker. Jeg mener, at man har brugt de korrekte veje, man skal bruge. Og det er det, der har været fulgt og derfor med hensyn til dette lovforslag blev fremsat på et meget tidligt tidspunkt overfor Landstinget og med hensyn til det, der vedrører høringsrunden og som man diskuterede og hvor man så lavede de høringer, seminarer, ny debatavis og nye oplysninger er sket efterfølgende. Det vil jeg blot præcisere.



Med hensyn til den kommende og nye fugleforordning, så regner vi med, at den vil blive godkendt af Landsstyret inden jul. I den forbindelse så kom Demokraternes ordfører flere gange i rækkefølge, så vil jeg blot præcisere, at det nye Landsstyre efter valget dengang med hensyn til det grundlag, der skal udarbejdes med hensyn til at kunne lave en dispensation og så fugleforordningen, som man har vurderet. Og hvor der har været gennemført flere konferencer så blev Landsstyret efter der er gennemført flere høringsrunder, fordi Landstinget – det daværende Landsting krævede det.



At Landsstyret prøver på at implementere Landstingets opgaver det er dengang, vi blev Landsstyre. Og derfor med hensyn til enkeltpersoners forslag og befolkningsgruppernes ret til at have en ordning omkring bæredygtig udnyttelse. Det er det, ånden har været.



Det er ikke således, at når man har sikret nordgrønlændernes ret til at fange få fugle så er vi ved at udrydde fuglene. Det er overhovedet ikke tilfældet. Vi bor i et meget, meget stort land i et meget, meget langstrakt land. Hvis vi lægger Nordgrønland overfor Europa, så er det fra Nordnorge helt ned til Nordafrika. Gad vide hvor mange bekendtgørelser, forordninger europæerne. Og hvor forskellige vilkår har de med hensyn til udnyttelse af levende ressourcer fra Spanien til Norge.



Hvilke retningslinier har de – forskellige retningslinier med hensyn til udnyttelse. Vi prøver på at lave en ensartet lovgivning, der skal være gældende for hele Grønland, at man kan kunne fange fugle i Qaanaaq og i forhold til Nanortalik så er det både klimaet og naturen og den forskellighed, der er. Det er alle disse ting, vi skal huske på i forbindelse med udarbejdelsen af disse.



  Derfor er det sådan nogle alvorlige sager, vi skal se, som det blev nævnt så er det noget, der skal behandles grundigt. Men jeg skal præcisere fra Landsstyret, at man så vidt muligt forsvarer de forskellige interessegrupper i samfundet og få dem vurderet og ønsker at denne sag skal løses i henhold til disse, samt at denne nye naturbeskyttelseslov, lige som det står i bemærkningerne så er det ud fra samfundets udvikling og bæredygtighed, at det skal danne grundlag for det og det skal man også sikre.



Jeg ønsker udvalget held og lykke i sit arbejde. Jeg skal endnu engang præcisere, at Landstinget ikke er kommet med et ændringsforslag. Vi fra Landsstyret er parate til med hensyn til spørgsmål, som også kan være vedrørende noget andet, at vi kan komme med nogle oplysninger, som udvalget kan bruge i sit videre arbejde.



Og med disse bemærkninger siger jeg tak for denne debat, hvor f.eks. Demokraternes ordfører i deres ordførerindlæg, at det man snakker om med tomme ord. Jeg mener, at denne bemærkning er alt for overdrevet - at  man har en tom snak det er ikke grundlag for at kunne sige det med hensyn til det emne, vi debatterer her i Landstinget. 



Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.


Så er vi færdige med behandlingen af punkt 159 og jeg vil gerne foreslå, at Landstingets natur- og miljøudvalg behandler den inden 2.behandlingen. Ja, og dermed har vi sendt den til udvalget. Så er det






14. mødedag, tirsdag den 25. november 2003, kl. 12:30




Dagsordenens punkt 42




Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landstingets Formandskab at ændre Forretningsorden for Grønlands Landsting af 4. november 1999, således at der bliver tilføjet i § 36, at Landsstyrets svarskrivelser skal være landstingsmedlemmerne i hænde senest 14 arbejdsdage efter indlevering af spørgsmål.


(Per Berthelsen)


(1. behandling)




Mødeleder: Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.




Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.


Jeg ved ikke om det er en god ide, at arbejde på denne måde. Jeg har ellers tænkt på at spise først.



Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til §32 i Landstingets Forretningsorden:



Da vi for mange gange har oplevet, at Landsstyret ikke har efterlevet de svarfrister, som vi har angivet, ønsker Demokraterne, at der skal fastsættes en svarfrist på 14 dage. På den måde elimineres Landsstyrets mulighed i at fremsende svarskrivelsen på et tidspunkt, hvor det er en strategisk fordel for dem, eksempelvis i slutningen af en samling.



Specielt for oppositionspartierne er det et demokratisk problem, at vi ikke i tide får svar på vores spørgsmål, da det svækker vores mulighed i at kontrollere Landsstyrets arbejde, at vi ikke får et svar inden for den ønskede svarfrist.



Til Landstingets orientering kan jeg oplyse, at der i Folketingets Forretningsorden har en lignende bestemmelse om, at Folketingsmedlemmerne har krav på at få et svar seks arbejdsdage efter, at spørgsmålet er blevet stillet. Jeg har udvidet svarfristen til 14 arbejdsdage af hensyn til oversættelsen.



Og derved mener jeg selv, at vi er tålmodige, f.eks. i foråret under Landsstyrekoalitionen mellem Atassut og Siumut har vi fremsendt forespørgsler. Vi ventede i 86 dage og den sidste dag under samlingen så fik vi et svar. Det eneste besvarelse det var, at en kopi af vores forespørgsel og en kopi af vores begrundelser.



Man kan ikke længere tolerere, at det sker. Derfor må vi i samarbejde med hinanden sikre, at vi behandler nærværende forslag seriøst. Vi kan jo ikke blive ved med at lege.



Agathe Fontain, 2. næstformand i Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Tak. Landsstyret vil ikke umiddelbart stille sig til hinder for, at der tilføjes en eller anden form for svarsfrist.



Det er dog Landsstyrets opfattelse, at spørgsmålet bør sendes i udvalgsbehandling, bl.a. med henblik på vurdering af, om det er hensigtsmæssigt med en absolut frist.



Nogle spørgsmål er meget lange og nogle spørgsmål vedrører komplicerede problemstillinger.



Der må efter Landsstyrets opfattelse gives mulighed for, at besvarelsen af et spørgsmål kan tage mere end de foreslåede 14.



Per Berthelsens forslag vedrører ikke de spørgsmål fra Landstingets udvalg til Landsstyret, der er omhandlet i §14, stk. 2 i Landstingets forretningsorden.



Med disse bemærkninger skal jeg henstille til, at forslaget sendes i udvalgsbehandling i Lovudvalget.



Tak. Nu går vi videre til partiordførere. Først er det Per Rosing-Petersen, Siumut.



Per Rosing-Petersen, Siumut’s ordfører.


Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landstingets Formandskab at ændre Forretningsorden for Grønlands Landsting af 4. november 1999, således at der bliver tilføjet i §36, at Landsstyrets svarskrivelser skal være landstingsmedlemmerne i hænde senest 14 arbejdsdage efter indlevering af spørgsmål.



Og det er denne overskrift og vi har følgende bemærkninger fra Siumut.



Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Siumut mener, at arbejdet i Landstinget er af største vigtighed og at vi må ….respekt for, at det ikke skal sænkes unødigt, hverken fra Landsstyret eller andre.



Når vi har sagt det, så skal vi ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi i Siumut er ganske klar over, at de forskellige landsstyreområder gør alt for at indfri de tidsfrister, der forelægger. Vi kan dog ikke se bort fra de forhold, at alle skrivelser må oversættes og at der ikke altid er tilstrækkeligt med tolke til at klare opgaverne. Det kan vi prøve på i denne efterårssamling, hvor vi nærmer os de 160 dagsordenspunkter, kan vi ikke ignorere problemerne med at nå alt til tiden.



Derfor er det væsentligt at sige, at vi ikke kan komme uden om, at de to parter og her tænker jeg på Landstinget og Landsstyret, arbejder i forståelse med hinanden, da det er nødvendigt at stille klarere. Kvalitetskrav til arbejdet.



I tilknytning hertil må vi komme til en fælles forståelse om, at få svar på spørgsmål fra Landstingsmedlemmerne i videst muligt omfang må foreligge inden 14 arbejdsdage. Derudover må vi også være til stand til at nå til en forståelse af, at det ikke altid vil kunne lade sig gøre netop på grund af ovennævnte forhold.



Vi stiller alle krav om en slankning af det store administrationsarbejde og må til stadighed gøre en indsats for dette mål, så må vi fra Siumut igen understrege, at vi er forstående over for forslagsstilleren. Vi  mener også, at det er vigtigt med en fleksibel samarbejde, hvor vi alle forstår alle de spørgsmål, vi ….på.



Vi har lyst til at benytte denne lejlighed til en opfordring, som vi har gjort flere gange tidligere. Lad os endnu engang overveje, at ….Landstinget…..på en mere levende måde. Vi ønsker at det bliver undersøgt, hvor vidt vi kan indføre spørgetime, hvor Landsstyret kan stilles overfor umiddelbare aktuelle spørgsmål. 



Agathe Fontain, 2. næstformand i Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Og nu er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.



Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.


Landstingsmedlem Per Berthelsen har med sit forslag til ændring af Landstingets forretningsorden af 3. november 1999 krævet, at Landstingets Formandskab skal pålægges at komme med et ændringsforslag.



Forslaget går ud på, at Landstingsmedlemmerne, der har stillet forespørgsel til Landsstyret, at disse modtager svarnotat senest 14 arbejdsdage efter at forslaget er blevet indgivet. Ændringsforslaget medfører, at Landstingets forretningsorden af 3. november 1999, §36 ændres således at kravet bliver nedfældet der.



Vi fra Inuit Ataqatigiit har drøftet ændringsforslaget og vil i relation til de drøftelser, vi har haft indstille, at der snarest iværksættes en samlet vurdering af Landstingets og Landsstyrets forretningsordner, idet vi dermed forventer, at diverse behov for ændringer bliver indføjet samlet og ikke enkeltvis.



Vi har fra Inuit Ataqatigiit bemærket, at Landsstyrekommissionen i sin betænkning har peget på nogle behov for ændringer, både i Landstingets og Landsstyrets forretningsorden.



Med disse ord skal vi fra Inuit Ataqatigiit anbefale, at der snart iværksættes initiativer, således at både Landstingets og Landsstyrets forretningsorden kan fornys i et samlet hug.



Augusta Salling, Atassut’s ordfører.


Det vigtigste redskab i Landstingsarbejdet…., når man som landstingsmedlem vil rejse forslag er muligheden for at stille spørgsmål til Landsstyret i henhold til forretningsordenens §36, men meningen overflødiggøres, når eksempelvis retortlandsstyremedlemmet ikke reagerer eller svarer for sent.



Vi er således realistiske eksempler i….En af Atassuts repræsentanter i Landstinget stillede et skrift ligt spørgsmål til Landsstyret, dateret den 16. juli dette år om kvoteandele returneret til ESU i forbindelse med strukturtilpasningen af det kystnære fiskeri. Den 31. juli dette år tilskrev Landsstyremedlemmet for Fiskeri spørgeren meddelelse om, at spørgsmålet umiddelbart ikke kan besvaret pga. ferie blandt personalet, men spørgeren fik stillet et svar allersenest med udgangen af august måned dette år.



Men landsstyremedlemmet overholdt ikke sine ord og på baggrund af det, har spørgeren set sig nødsaget til at sende en rykker den 3. november dette år til Landsstyremedlemmet for Fiskeri gennem Landstingets Formandskab. Først derefter fremsendte Landsstyremedlemmet et svar, dateret den 6. november. Det betyder, at spørgeren først fik svar efter 4 måneder og først efter præsentation af en rykker. Eksemplet er ikke nogen særsyn og det kan således kun tolkes som, at Landstingsmedlemmerne bliver distraheret i deres bestræbelser på at udføre kontinuerligt og tilfredsstillende arbejde på grund af landsstyremedlemmers forhalinger. Atassut skal derfor udtale sin tilslutning til og sidde med regulering af Landstingsforordning.



Med disse bemærkninger skal Atassut understrege sin tilslutning til forslaget.



Agathe Fontain, 2. næstformand i Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Og nu er det Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.



Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.


Efter aflevering af spørgsmål og således der bliver tilføjet et paragraf, så …..Landsstyrets svarskrivelse skal være landstingsmedlemmerne i hænde senest 14 dage efter indlevering af  spørgsmål. Svaret er Per Berthelsens fremsatte forslag.



Vi har følgende besvarelse fra Demokraterne til førstebehandlingen. Forslagsstilleren har meget forståeligt fremsat et meget forståeligt …., som vi umiddelbart kan støtte fra Demokraterne. Som han skrev i sit forslag, at der sker mange gange, at der går flere måneder før man får en besvarelse efter fremsendelsen af et forespørgsel.



Det er ikke tilfredsstillende. Derfor skal der sættes en frist på, hvornår man skal have besvaret en forespørgsel. Landsstyret har i deres besvarelse gjort Landstinget opmærksom på, at der kan være mange – meget lange – nogle spørgsmål, der er komplicerede problemstillinger, som umiddelbart ikke kan besvares i løbet af 14 dage.



Det har vi stor forståelse for denne argumentation fra Landsstyret. Ja, man kan eventuelt forlænge fristen med 10 dage – yderligere 10 dage, således at Landsstyret skal informere forespørgeren inden for 14 dage, at ja, først så skal Landsstyret have en 14 dages frist til en besvarelse eller om de så skal skrive en – sende en skrivelse til forespørgeren, at de bør genbesvare spørgsmålet i løbet af 10 dage. Derved vil man give mulighed for, der vil være til gavn for alle parter.



Det er væsentligt for Demokraterne, at der er frister for besvarelser for forespørgsler, således at Landstingsmedlemmerne har kendskab til hvornår de eventuelt kan forvente at få en besvarelse fra Landsstyret.



Demokraterne ønsker inden andenbehandlingen, at forslaget går videre til lovudvalgsbehandling.



Agathe Fontain, 2. næstformand i Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Dernæst er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.



Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.


Efter nøje gennemgang af Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.



Det er kendt sag som politisk aktiv, at Landsstyrets svarskrivelser efter indlevering af spørgsmål kan være en langsommelig affære. Vi er alle bekendt med, at det er højst påkrævet en skriftlig henvendelse tilvejebringer seriøse svar, og hvis Landsstyret således skal have mulighed for at give bedst muligt kvalificeret svar på spørgsmål, så er det ikke hensigtsmæssigt med svarfrister.



Det er kendt sag, at de politiske aktive, at de i alle henseender er nødvendigt med kvalificeret behandling af sager af enhver art. Kandidatforbundet kan derfor ikke tilslutte sig kravet om svarfrist i forbindelse med svarskrivelser efter indlevering af spørgsmål.



Landsstyremedlemmer tager på forretningsrejse og det samme med andre, der netop har viden om en given spørgsmål og når det sker, kan det være vanskeligt, at indhente kvalificeret svar. Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at de kompetente personer i videst muligt omfang skal give svar, når de har mulighed for det.



Kandidatforbundet bemærker forslagsstillerens forslag med ovennævnte tilkendegivelser.



Agathe Fontain, 2. næstformand i Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Og nu er det forslagsstilleren, Per Berthelsen, Demokraterne.



Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.


Tak. Som opponerende parti og den mindste parti, så har vi været vant, når vi taber 26-5. Endelig kan vi sige, at vi endnu engang har vundet. Det er vi glade for, at Landstinget har klart udmeldt. Som en arbejdsgiver kræver overfor deres ansatte. Jeg håber, at denne giver større tillid med hensyn til fremtidige lignende situationer. Og at det skaber en mere og bedre samarbejde mellem Landstinget og Landsstyret.



Det er måske kun Kandidatforbundet, der har afslået mit forslag. Uden yderligere bemærkninger siger tak for denne støtte og jeg er sikker på, at vi alle sammen kan drage nytte af dette i fremtiden.



Agathe Fontain, 2. næstformand i Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Nu er det Landsstyreformanden, Hans Enoksen.



Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.


Tak. Per Berthelsen har fremsat et forslag, nemlig vedrørende svarfristerne og ændring af disse. Der er intet til hinder for fra Landsstyrets side, at det sker, således at de forholdet mellem medlemmerne vil være mere …..om. Det er meget væsentligt, de når frem til tiden.



Men i forbindelse med den periode, der pågår inden man får en besvarelse. Det er et problem. Det kan jeg umiddelbart ikke afvise, også fordi vi har flere sager, som vi har kendskab til som svarfristen ikke har kunnet overholdes. Landsstyret har ikke til hensigt at forhale sagerne på denne måde. Men det er også embedsværket, som også har stor indflydelse i forvaltningen så deres arbejde er meget afgørende for, hvordan det sker. Der er ingen divergerende meninger her i denne forbindelse.



Og at da sagen er henvist til udvalgsbehandling, vil jeg med disse ord håbe, at vi alle sammen kan finde frem til en løsningsmodel, som vi alle sammen kan leve med efter udvalgsbehandlingen. Ja, vi går helhjertet ind for, at Landstingsmedlemmerne får svar så hurtigt som overhovedet muligt. Tak.



Agathe Fontain, 2. næstformand i Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Punkt 42 overgår til Lovudvalgsbehandling og hermed har vi afsluttet dette punkt.



Nu er vi kommet til fire punkter, som skal behandles samlet. Men forslagsstillerne skal i første omgang fremstille deres forslag.


14.mødedag, tirsdag den 25. november 2003, kl. 12:52




Dagsordenens punkt 30




Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at stramme op på loven vedrørende salg af cigaretter og tobak, således at salg af tobak og cigaretter kun må ske til personer, der er fyldt 18 år.


(Otto Jeremiassen)


(1. behandling)




Dagsordenens punkt 32




Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at forbyde al rygning på samtlige arbejdspladser i Grønland samt steder med offentlig adgang i Hjemmestyrets og kommunernes  institutioner.


(Isak Davidsen)


(1. behandling)




Dagsordenens punkt 39




Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med ændringsforslag til Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000, kapitel 4, § 11, således at det bliver forbudt for butikkerne at sælge tobaksvarer til unge under 18 år.


(Palle Christiansen)


(1. behandling)




Dagsordenens punkt 40




Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med ændringsforslag til Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000, således at: 1. al rygning i skoler, fritidsklubber og ungdomsskoler henlægges til særligt indrettede rygerum, hvortil børnene ikke har adgang. Rygning uden for de særligt indrettede rygerum forbydes såvel indendørs som udendørs. 2. al rygning i offentlige kontorer henlægges til særligt indrettede rygerum. Rygning uden for de særligt indrettede rygerum forbydes, uanset om det pågældende lokale kun udgør en arbejdsplads for een medarbejder.


(Palle Christiansen)


(1. behandling)





Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.




Otto Jeremiassen, forslagsstiller, Atassut.


I de senere år kan man mærke og oftere høre, at folk, der dør af sygdommen kræft, samt at de konstaterede kræfttilfælde er stigende. Man siger, at en stor del af disse tilfælde skyldes bl.a. tobaksrygning.



Derfor mener jeg, at Grønlands Landsting bør indføre en begrænsning af disse ved en opstramning af den eksisterende lovgivning, idet alle personer som er konfirmerede i dag let kan købe tobak i butikkerne. Her i de senere år kan man konstatere, at sågar børn som ikke er konfirmerede er brugere af cigaretter, uden at nogen er synderligt interesseret i det. Dette skyldes nok, at rygning er alt for almindeligt her i Grønland.



Derfor mener jeg, at man må indføre en begrænsning på salg af tobak, sådan at salg af cigaretter kun må ske til personer , som er fyldt 18 år. Selvom man bare kan give ansvaret til forældrene, bør det være Grønlands Landsting, der varetager og indfører begrænsninger af skadevoldende ting blandt befolkningen.



Agathe Fontain, 2. næstformand i Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Tak. Og nu er det forslagsstilleren, Landstingsmedlem, Isak Davidsen.



Isak Davidsen, forslagsstiller, Siumut.


Tak. Det er ikke noget nyt, at den meget rygning er til stor gene i Grønland.



Rygerum i hjemmene og på arbejdspladserne er meget udbredt, men det har ikke hjulpet meget at have sådanne rygerum for lugten af tobak og røgen kommer jo ind i rygefrizone-områder.



I Hjemmestyrets Administration ryges der i meget stort omfang i små kontorlokaler, hvilket ikke er særlig høfligt overfor de borgere, der retter henvendelse og som er ikke-rygere.



Hvorfor kan vi ikke stoppe al rygning i offentlige institutioner, når vi snakker om hvor usundt det er at ryge og når vi bl.a. sætter mærker på cigaretter om at røgen er usundt.



Det er ikke tilstrækkeligt, at vi blot udstyrer skoler med elever med rygerum. Tiden er inde til, at vi i arv lærer vore børn, at det er forbudt at ryge i alle rum.



Ikke nok med dette. Det er på tide, at Landstinget laver lovgivning, for vi har set for megen sorg på grund af tobak. Vi skal efterlade vores efterkommere med et sundt liv.



Med dette dagsordensforslag ønsker jeg en god debat i Landstinget, med ønske om rygestop ved alle offentlige institutioner og i skolehjemmene samt ved alle arbejdspladser.


Skal der ryges, må det ske udendørs.



Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.


Tak. Og nu er det punkt 39.



Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.


Begrundelsen for mit forslag er, at den nuværende regulering på området er formuleret som følgende i Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000, kapitel 4, §11: På steder, hvorfra der sælges tobaksvarer, skal der opsættes skiltning, hvoraf det fremgår, hvorvidt det pågældende salgssted sælger tobaksvarer til personer under 18 år eller om der kun sælges tobaksvarer til personer, der er fyldt 18 år.”



Nærværende paragraf er for vag og intetsigende og har indtil videre ikke givet den fornødne effekt. Fordelen ved forslaget er, at den er let at håndhæve og dermed er der store muligheder for, at den vil få den ønskede effekt: at færre unge begynder at ryge.



Overtrædelse af loven bør i første omgang betyde en bøde til butiksindehaverne og ved gentagne overtrædelser af loven bør bøden stige betragteligt. Det er vigtigt at få sendt et signal til samfundet om, at Landstinget betragter rygning som et stort samfundsmæssigt problem.



Begrundelsen for at sætte særligt ind over for de unge mennesker er identisk med mit andet forslag, at det gælder om at gøre det besværligt for nybegyndere inden for rygning at få påbegyndt en usund løbebane som ryger.



Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.


Begrundelsen for mit andet forslag er, at der i Grønland minimum 130 mennesker dør hvert år af rygning i Grønland. Det er ikke til at forstå, at vi passivt ser til, at der hvert år dør så mange, uden at der bliver iværksat initiativer til at få nedbragt det store antal af ofre. Derfor er det på tide, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med initiativer, der er med til at begrænse rygernes færden i de offentlige rum, endnu mere end tilfældet er i dag.



Udover at det er en menneskelig tragedie for den enkelte og dennes pårørende, når én dør pga. en rygerelateret sygdom, så kan det tillige blive en bombe under vores velfærdssamfund. Vores land er et af de lande i den vestlige verden, hvor der bliver røget flest cigaretter pr. indbygger, hvorfor antallet af rygerelaterede sygdommen – alt andet lige – vil stige kraftigt de kommende år og dermed udgifterne til behandling af patienterne.



Det er nøjagtig den samme udvikling, vi har oplevet i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Derfor bliver vi nødt til at skærpe lovgivningen på området, således at de nuværende rygere dels mindsker deres rygning eller holder helt op, dels at færre unge påbegynder en usund løbebane som rygere.



Generelt bør rygning – så at sige – besværliggøres i det offentlige rum, da al erfaring viser, at det er med til at reducere rygning.



Jeg betragter det offentlige rum, som steder, der vedrører almenheden eller sagt med andre ord: ”ikke hjemme”. Det er alle de steder, hvor mennesker kommer og opholder sig sammen med andre mennesker og hvor de deler luftrum med andre.



I praksis skal det betyde, at på skoler, fritidsklubber og ungdomsskoler skal det kunne være tilladt for de ansatte at ryge, men det må kun ske, hvor rygningen ikke er synlig for børnene og hvor andre ikke udsættes for passiv rygning mod deres vilje. Sagt med andre ord må lærerne eksempelvis ikke ryge på udendørsarealerne.



Loven gælder tillige for forældrene. De må på linie med deres børn ikke ryge på skolens grund.



Grunden til denne begrænsning af rygernes færden på skolens område er, at børn identificerer sig både med forældre og lærere. Lærere er vigtige rollemodeller i børnenes verden. Og logikken er ligetil: Hvis børn og unge ikke ser deres rollemodeller ryge, er der mindre sandsynlighed for, at de selv bliver rygere.



Derfor skal § 6 stk. 2 i Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000 ændres således, at den bliver i overensstemmelse med ovennævnte indhold.



Alle offentlige kontorer skal betragtes som offentlige rum, hvorfor lovgivningen skal skærpes således, at det ikke skal være tilladt at ryge i et offentligt kontor, uanset om det pågældende lokale kun udgør en arbejdsplads for én medarbejder. For at undgå misforståelser menes der med begrebet ”offentlige kontorer” alle kontorer, som henhører under Hjemmestyret eller en kommune. På linie med de øvrige institutioner skal der oprettes rygerum, hvis sådanne rum ikke findes i forvejen.



Mange forskellige institutioner har allerede indført en decideret rygepolitik, takket være nogle engagerede ildsjæle på institutionerne. Med nærværende forslag vil man støtte deres ihærdige arbejde med at få gjort det offentlige rum endnu mere røgfrit til glæde for alle – både for rygerne og de passive rygere.



Nærværende forslag fokuserer udelukkende på, hvordan rygning kan besværliggøres og ikke hvordan samfundet i højere grad kunne hjælpe rygerne med at holde op. Den problemstilling er bestemt også relevant at tage op, men jeg har valgt at rette fokus på den omfattende rygning i det offentlige rum.



Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.


Tak. Nu er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed, der kommer med en besvarelse.



Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.


Landsstyret har modtaget fire forslag til opstramning af tobakslovgivningen. Forslagene ligger tæt op ad hinanden og jeg har derfor valgt at afgive et samlet svar.



Jeg vil indlede med dagsordenspunkterne 30 og 39, der omhandler forbud mod salg af tobak til unge under 18 år.



Landstingsmedlem Otto Jeremiassen og Landstingsmedlem Palle Christiansen fremsætter forslag til beslutning om, at Landsstyret pålægges at stramme loven vedrørende salg af cigaretter og tobak, således at salg af tobak og cigaretter kun må ske til personer, der er fyldt 18 år.



Landstingsmed Otto Jeremiassen har i sin begrundelse nævnt rygningens sundhedsskadelige virkninger, rygeadfærd blandt børn og unge samt forældres ansvar. Landstingsmedlem Palle Christiansen ønsker at forhindre, at børn og unge begynder at ryge i en tidlig alder.



Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000 om tobak og sikring af røgfrie områder samt mærkning af tobaksvarer har til formål at nedbringe forbruget af tobak samt at forebygge og begrænse tobaksrygningens sundhedsskadelige virkninger blandt befolkningen. I forordningens §11 nævnes omkring salg til børn og unge under 18 år, at der på salgssteder skal være opstillet skiltning, der fortæller hvorvidt salgsstedet sælger tobaksvarer til personer under 18 eller ej.



Det må imidlertid konstateres, at bestemmelsen ikke er blevet fulgt, da der har været tvivl om, hvem der skulle opstille skiltene og omkostningerne ved dette.



Landsstyret er enig med Otto Jeremiassen og Palle Christiansen i, at lovgivningen skal strammes, således at salg af tobak og cigaretter kun må ske til personer, der er fyldt 18 år.



Såfremt det bliver forbudt for butikker at sælge tobaksvarer til børn og unge under 18 år, vil overtrædelse heraf få samme konsekvenser som andre forbudsregler i tobakslovgivningen. For overtrædelser af disse kan der idømmes bøde. Ved gentagne overtrædelser vil bøden stige i henhold til praksis.



Jeg vil nu over til at kommentere dagsordenspunkterne 32 og 40 som fremsat af Landstingsmedlem Isak Davidsen og Landstingsmedlem Palle Christiansen.



Landstingsmedlem Isak Davidsen fremsætter forslag til beslutning om, at Landsstyret pålægges at forbyde al rygning på samtlige arbejdspladser i Grønland samt steder med offentlig adgang i Hjemmestyrets og kommunernes institutioner.



Landsstyret forstår Landstingsmedlem Isak Davidsens forslag således, at eksisterende indendørs rygerum skal nedlægges på alle arbejdspladser, og at rygning kun må ske udendørs.



Landstingsmedlem Palle Christiansen fremsætter forslag til beslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med ændringsforslag til den nuværende rygeforordning.



Landsstyret forstår ændringsforslaget således at:


1) der på skoler, fritidsklubber og ungdomsskoler samt disses udendørsarealer skal være et totalt forbud mod rygning.


2) der på samtlige offentlige kontorer skal være rygeforbud og krav om rygerum og –zoner.



Landstingsmedlem Palle Christiansen begrunder sit første ændringsforslag med, at mange per soner i Grønland hvert år dør af  rygerelaterede sygdomme, og at der ikke bliver iværksat initiativer til at få nedbragt rygningens helbredsskadelige virkninger. Forslagsstilleren ønsker, at begrænse røggenerne mere, end tilfældet er i dag.



Det andet ændringsforslag forstås således, at rygning i skoler og børne- og ungeinstitutioner for ansatte skal være tilladt, men kun må ske i lukkede og for børnene ikke-synlige arealer, hvor andre ikke udsættes for passiv rygning mod deres vilje, samt at udendørs rygning på skolens grund skal forbydes.



I henhold til §6, stk. 2 i Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000 om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer har sygehuse, uddannelsesinstitutioner, skoler og dag- og døgninstitutioner mulighed for at indføre totalt rygeforbud uden adgang til rygerum eller –zoner. En række sygehuse, uddannelsesinstitutioner og folkeskoler har allerede valgt denne mulighed.



Landstingsforordningen regulerer allerede rygning i offentlige kontorer, da den bestemmer, at rygning er forbudt på indendørs arealer, hvortil der er offentlig adgang.



Palle Christiansen mener øjensynligt, at offentlige kontorer er alle kontorer, som henhører under Hjemmestyret eller en kommune og benævner disse ”det offentlige rum”.



Lovgivningens fortolkning er på nuværende tidspunkt anderledes, da den fokuserer på det enkelte kontor. Spørgsmålet om offentlighedens adgang afgøres af den pågældende medarbejders arbejdsområder og – opgaver samt om der er kunde- eller borgerservice fra det pågældende kontor. Hvis der er kunde- og borgerservice er rygning forbudt. Tvivlsspørgsmål afgøres af ledelsen på den enkelte arbejdsplads.



Landsstyret er enig i, at begrænsning af rygning i de offentlige arbejdspladser er med til at danne holdninger til rygning. Her er det vigtigt, at skolebestyrelsen sammen med skoleledelsen og ikke mindst elevrådet er opmærksomme på, at der blandt skoleelever findes en sund holdning for røgfri skole.



Børn ser op til voksne som rollemodeller og Landsstyret finder det problematisk, hvis forældre og lærere ryger udendørs i nærhed af skoler og daginstitutioner.



Landsstyret kan tilslutte sig forslaget om, at der på skoler, fritidsklubber og ungdomsskoler samt disses udendørsarealer skal være totalt forbud mod rygning. Grønland bør i lighed med andre nordiske lande gøre institutioner og skoler røgfrie for alle.



Isak Davidsens forslag omfatter samtlige arbejdspladser i Grønland. I en tidligere tobaksforordning – landstingsforordning nr. 5 af 3. november 1994 – var alle arbejdspladser med over 10 ansatte omfattet. Landstinget besluttede i stedet med forordningen af 2000 at markere, at de offentlige arbejdspladser skulle gå foran i bekæmpelsen af tobaksrygning. Såfremt private arbejdspladser igen skal være omfattet af forordningen skal der tages beslutning om tilsynet med overholdelsen heraf.



Landsstyret er enig med Landstingsmedlem Palle Christiansen i, at rygning på offentlige kontorer skal begrænses til lukkede rygerum.



Der bør for alle offentlige arbejdspladser udformes en rygepolitik. Indsatser mod rygning bør indarbejdes i personalehåndbøger og  –instrukser. Øget lokal indsats mod rygning må primært placeres i offentlige arbejdspladser, i kommunerne og i forebyggelsesudvalgenes sundhedsplaner.



Landsstyret ønsker at stramme rygelovgivningen og agter til efterårsmødet 2004 at fremsætte forslag til ændring af Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000.



Landsstyret vil arbejde ud fra, at ændringsforslagene som minimum skal indeholde følgende:


- aldersgrænse 18 år ved køb af tobak


- al rygning på offentlige institutioner, kontorer osv. Skal henvises til lukkede rygerum


- for sygehuse, uddannelsesinstitutioner og dag- og døgninstitutioner skal muligheden for totalt rygeforbud fastholdes


- folkeskoler skal være totalt røgfrie. Dette skal gælde såvel inden- som udendørs arealer.



Jeg vil opfordre til, at punkterne 30, 32, 39 og 40 inden andenbehandling bliver genstand for behandling i både Landstingets Erhvervsudvalg, i Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg og i Landstingets Familie og Sundhedsudvalg.



Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.


Tak. Så går vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først Enos Lyberth, Siumut.



Enos Lyberth, Siumut’s ordfører.


Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til ovennævnte punkter, nemlig punkt 30, punkt 32, punkt 39 og punkt 40.



Vi er i Siumut enig i, at unge under 18 år ikke skal have adgang til at købe tobak og cigaretter. Adgangen til at købe tobak og cigaretter må ligestilles med adgangen til at kunne købe alkoholholdige drikke og det betyder, at denne først kan opnås, når de unge opnår myndighedsalderen, lige som Landsstyret i sin besvarelse også kom ind på det.



Vi skal udtrykke vores klare støtte til de fra hr. Otto Jeremiassen, hr. Isak Davidsen og hr. Palle Christiansen fremkomne forslag. De efterlyser alle et mindre forbrug i befolkningen af tobak og cigaretter.



Vi er vidende om, at der rundt om i kommunerne og på arbejdspladser tilknyttet kommunerne i disse år ses en voksende og tydelig årvågenhed omkring disse spørgsmål. Mange af kommunerne har taget udmærkede initiativer i denne henseende og har fulgt op på den igennem en årrække. Dette har bl.a. gjort ved at etablering af rygerum og andre steder har man indført totalt forbud mod rygning, hvor det kun kan finde sted udendørs.



Trods disse tiltag er alvoren ikke helt gået op for den vedrørende fare, der er forbundet med rygning. Det gælder mange enkelte personer og samfund som helhed og vi ser disse forslag, som vi behandler i dag som en opfordring til at lovgive om de nødvendige tiltag.



En del arbejdspladser har etableret rygerum, dog uden den nødvendige udluftning, hvorfor vi må opfordre disse virksomheder til at få  installeret de nødvendige apparaturer og at følge gældende regler. Selv her i Grønlands Hjemmestyres administrationskompleks oplever vi, at reglerne ikke altid bliver fulgt.



Massive oplysningskampagner om tobakkens skadelige virkninger er blevet gennemført af sundhedsmyndighederne gennem aviserne, via tv og ved brug af foldere og pjecer.



Hyppig brug af tobak og cigaretter forårsager forskellige livstruende sygdomme både her i vores land og i hele den øvrige verden, så som kræfttilfælde, hjertekarsygdomme og andre livstruende sygdomme bliver der advaret imod.



Vi må fortsætte og intensivere oplysningsarbejdet i samarbejde med foreningen Puaq. Vi vil fra Siumut kraftigt opfordre til, at der bliver strammet op på lovgivningen i forbindelse med brug af tobak og cigaretter. Og hvis der er svagheder i de eksisterende regelsæt, må vi også stramme op her.



Ethvert tiltag til et fuldstændigt stop for brug af tobak og cigaretter vil få støtte fra Siumut. Visse kommuner har udmærkede støtteprogrammer for de medarbejdere, der ønsker at holde op, f.eks. tilbud af gratis nikotintyggegummi og andre hjælpemidler.



Vi vil gerne opfordre andre til at følge trop med sådanne gode initiativer. Lige som sådanne tilbud også må gives til de uddannelsessøgende. Vi skal ligeledes indtrængende opfordre til, at kommunerne såvel som Hjemmestyret udarbejder regelsæt med det formål, at kunne forbyde brug af tobak og cigaretter i de steder, hvor vore børn og unge kommer. Det være sig vuggestuer, børnehaver og fritidsklubber.



Vi vil stærkt opfordre til, at kommunerne og andre myndigheder tager skridt til at udarbejde regler for brug af tobak og cigaretter på offentlige steder, hvor der kommer mange mennesker bl.a. forsamlingshuse, restaurationer, alderdomshjem m.v.



Endvidere skal der efter Siumuts mening knyttes effektive oplysningsarbejde til disse tiltag. Til sidst vil vi gerne opfordre særskilt forældrene til at foregå deres børn med et godt eksempel og gøre dem opmærksom på de skadelige virkninger som brug af tobak kan have.



Endelig vil vi gerne have Landsstyremedlemmet til at oplyse, hvorvidt det vil være muligt at fremsætte ændringsforslag til loven og gerne til forårssamlingen.



Med disse ord skal vi henvise forslagene til udvalgsbehandlingen inden andenbehandlingen. Tak.



Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.


Og nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.



Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.


Forslagsstillerne Landstingsmedlemmerne Otto Jeremiassen, Atassut, Isak Davidsen, Siumut samt Palle Christiansen, Demokraterne har alle stillet forslag om at cigaretrygning via lovgivningstiltag, kræves gjort vanskeligere.



Vi ved alle sammen, at rygning kan føre til forskellige sygdomme, hvorfor vi også ved, at rygning er farligt.



Gennem lovgivningstiltag kan vi først og fremmest tage hensyn til børnene. Vi mener således også, at der er behov for opstramninger, idet vi på sigt kan lette sundhedsområdet ved at gøre rygning mere utilgængeligt.



Landstingsmedlemmerne Otto Jeremiassen og Palle Christiansen har foreslået, at det gøres forbudt for børn og unge under 18 år at købe cigaretter og tobaksvarer i butikkerne. Et synspunkt vi fra Inuit Ataqatigiit er enige i.



Vi finder det vigtigt, at vi i forbindelse med at gøre adgangen til rygning sværere, også skal gøre det sværere at købe tobaksvarer i butikkerne, idet nogle voksne har fået den vane at sende børnene i butikken efter cigaretter.



Ved at gøre  det sværere for børn og unge at købe tobaksvarer i butikkerne, kan vi forhåbentlig forhindre eller gøre det sværere, at børn og unge begynder at ryge.



Vi i Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at der findes separate rum i offentlige kontorer, idet vi mener, at ingen kontorlokale – også selvom der kun sidder 1 person – ikke længere kan bruges til at ryge i.



Med disse ord støtter vi fra Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret pålææges at stramme op på lovgivningen, hvorfor vi støtter de fremlagte forslag.



Derudover tager vi Landsstyrets planlagte initiativer for at mindske tobaksmisbruget til efterretning, og vi skal henvise dem til 2. behandling i udvalget.



Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.


Nu er det Jensine Berthelsen, Atassut.



Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.


For at forebygge det store tobaksforbrug i vort land, og for at reducere antallet af personer, der bliver ramt af tobaksrelateret kræft, og ikke mindst for at reducere antallet af unge mindreårige rygere, foreslår Otto Jeremiassen, Atassut samt Palle Christiansen, Demokraterne, at unge under 18 år skal forbydes køb af tobak og cigaretter i butikkerne.



Forslagsstillerne udtaler, at samfundet ikke længere bare kan være passive tilskuere til at flere og yngre unge debuterer som rygere, og at det derfor nu er nødvendigt med regulering af lovgivningen.



Atassut er af den opfattelse at restriktioner af enhver art ikke er hensigtsmæssige for et samfund, idet vi tror på at mennesket selv er i stand til at føre et indholdsrigt liv, med frihed og ansvar, til fordel for pågældende selv og samfundet. Da der her er tale om unge, som prøver deres grænser af, og bliver udsat for diverse fristelser, er Atassut af den opfattelse, at en eventuel tilslutning først kan og må ske, efter nøje vurdering af fordele og ulemper ved nærværende forslag.



For at mindske tobaksforbruget, og for at mindske de negative føler af tobakken, kan forretningerne i henhold til Landstingsforordningens § 11 iværksætte bestemmelser om, hvorvidt tobakssalg til unge under 18 år kan forbydes. Og hvis de beslutter sig for, at tobak kun skal være tilgængelig for personer over 18 år, er de forpligtet til at annoncere dette tydeligt og klart. Vi må dog indrømme, at vi hidtil ikke har set forretninger, der vil og har benyttet sig af nævnte bestemmelse.



Mange forældres forbud mod deres børns rygning har som regel heller aldrig haft den hele store effekt, da forældrene jo af gode grunde ikke kan rende efter deres børn døgnet rundt. Forældre er som opdragere dem, der skal stå forrest når det gælder forbud mod børns rygning, men mange forældre med teenagerbørn har væsentlige erfaringer med, at deres formaninger som regel ikke hjælper. Det vil derfor være nødvendigt, at ikke kun forældre tager sig af denne opgaver, men at hele samfundet involverer sig.



Atassut er særdeles bekendt med, at teenagerbørn prøver deres grænser af, og vi er ligeledes klar over at unge under 18 år uden problemer vil få de unge over 18 år til at købe cigaretter for sig. Men vi er af den opfattelse, at reguleringen vil få mest mulig effekt, hvis en kampagne bliver etableret med henblik på at mangfoldiggøre årsagen til reguleringen klart og tydeligt.



Men hvis intentionen med markant begrænsning af antallet af unge, der begynder at ryge i tidlig alder, er det os forældre, der først og fremmest skal være foregangsmænd. Tobak er vanedannende, og hvis man har røget i mange år, så er det virkelig svært at kvitte tobakken lige med et. Men selv om det er overordentligt svært at kvitte tobakken, kan det faktisk godt lade sig gøre, med det resultat at vi bliver sundere, og chancen for at få tobaksrelaterede sygdomme bliver formindsket, og ikke mindst får vi mulighed for at bruge vores penge mere fornuftigt. Sagt på en anden måde, rygning er uhensigtsmæssig. Til gengæld er der meget at vinge, hvis man holder op.



Atassut skal derfor udtale sin tilslutning om, at unge under 18 år forbydes køb af tobaksvarer.



Ligeledes skal Atassut udtale sin tilslutning til Palle Christiansen’s Demokraterne og Isak Davidsen’s, Siumut forslag til rygning i de offentlige institutioner, skoler og andre tilgængelige steder, bliver forbudt. Atassut skal samtidig hermed indstille, at Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000 om salg af tobaksvarer bliver genstand for behandling i et relevant udvalg i Landstinget, med henblik på regulering af bestemmelserne i loven.



Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.


Tak. Nu er det Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.



Astrid Fleischer Rex, Demokraterne’s ordfører.


Fra Demokraternes side er vi glade for at få mulighed for at drøfte de fire beslutningsforslag, som handler om rygning. De to af forslagene omtaler samme problem, hvor vi tager dem under ét. De omhandler bestemmelsen om salg af tobaksvarer, kun måske til personer, der er fyldt 18 år.



Demokraterne er enige med forslagsstillerne om, at det bliver forbudt at sælge tobaksvarer til unge under 18 år. Vi skal som voksne vise vores børn og unge, at det er usmart, og ikke klogt, at ryge. Vi skal, som de fornuftige voksne, rådgive og lære børnene, at det er usundt at ryge, så de efter deres fyldte 18. år, ikke begynder at købe tobaksvarer.



Det tredje forslag, som kommer fra Palle Christiansen, Demokraterne, som omhandler rygning alle steder, hvor børn opholder sig, såsom skoler, fritidsklubber og fritidshjem, skal henlægges i særligt indrettede rygerum. Derudover skal al rygning indendørs og udendørs, de i nævnte steder forbydes.



Dette forslag passer godt ind i de forrige forslag, hvor forretninger ikke må sælge tobaksvarer til personer under 18 år. Ved at have begge ting strammet op, gør vi fra Landstinget vores til, at børnene ikke får mulighed for at købe eller får mulighed for at se de voksne ryge. De voksne, som de måske identificerer sig med.



De to sidste forslag fra Isak Davidsen og Palle Christiansen gælder tobak, cigaret, anvendende voksne, som arbejder i kommunerne og i Hjemmestyret. Isak Davidsen vil have, at folk skal ryge udenfor, medens Palle Christiansen vil have lavet rygerum.



Demokraterne mener, at det er på sin plads, at der bliver lavet rygerum, som er så godt ventileret, at der ikke kommer unødig røg ud til gange eller andre kontorer.



Demokraterne vil under denne rygerdebat ikke undgå at gøre opmærksom på, at man kender til en kommune, som har givet økonomisk hjælp til medarbejderne, som vil have hjælp gennem akupunktur og hypnose, til at holde op med at ryge. Vi kender ikke til resultaterne af hjælpen. Men Demokraterne mener, at tilbud om alternativ hjælp kan være på sin plads.



Demokraterne mener derudover, at forebyggelse er vejen. Derfor undrer vi os over, at pengene til forebyggelse er fjernet fra Finansloven.



Med disse ord ønsker Demokraterne, at forslagene sendes til kærlig behandling til Social- og Sundhedsudvalget.



Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.


Tak. Og den næste er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.



Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.


Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at stramme op på loven vedrørende salg af cigaretter og tobak, således at tobak og cigaretter.



Efter noget gennemgang af de fire landstingsforslag om cigaretter og tobak, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.



Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Atassut stiller forslag om en ændring af Landstingsforordning omkring salg af cigaretter og tobak, med henblik på forbud af salg af disse til børn og unge, idet han stiller ændringsforslag om, at salg af tobak og cigaretter kun må ske til personer, der er fyldt 18 år.



Kandidatforbundet tilslutter sig forslagsstillerens argumentationerne, idet han siger at børn og unges mulighed for at købe tobak og cigaretter er den væsentligste årsag til, at disse grupper begynder at ryge tidligt. Det er derfor forslagsstillerens opfattelse, at salg af cigaretter og tobak til unge, og specielt børn, må forbydes.



Kandidatforbundet er vidende om, at tobak i høj grad er skadelig for folks sundhed. Det er således også dokumenteret, at tobaksrelaterede sygdomme og kræfttilfælde på grund af tobak, har været stigende de sidste år. Der er også udtalelser om, at denne tendens vil stige i de kommende år.



Kandidatforbundet skal derfor pålægge Landsstyret, at de igangsætter i forhold til nu, mere intensive tobakskampagner blandt befolkningen, ikke mindst med henblik på at holde forbruget af tobak og euforiserende stoffer på laveste niveau. Det er jo faktum, at flere forbrugere, trods markant forbrug, ingen anelse har om, hvor farlig tobak egentlig er.



Optimering af mere intensive forebyggelseskampagner vil spare sundhedsområdet for midler på længere sigt. Tiden er derfor inde til, at det offentlige igangsætter mere intensive tobakskampagner.



Til slut skal Kandidatforbundet udtale, at forældre også har stor indflydelse på at unge og børn begynder at ryge, før de er konfirmeret. Kandidatforbundet er derfor også af den opfattelse, at forældre i højere grad må deltage i oplysningen om, hvor skadelig tobak rent faktisk er, idet denne opgave ikke kun varetages af det offentlige.



Selv om naturligvis kan tilkendegive endnu flere meninger om tobak, skal vi ved nærværende udtale vores fulde forståelse for forslaget, og at vi tilslutter os forslaget.



Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut foreslår, at alt rygning på steder med offentlig adgang i Hjemmestyrets og kommunernes institutioner forbydes.



Kandidatforbundet er af den opfattelse, at hvis rygning ikke stoppes i de offentliges institutioner, så vil forbuddet mod rygning på alle andre arbejdspladser være om end særdeles vanskeligt at opnå. Derfor må det offentliges arbejdspladser være banebrydende for rygeforbuddet, hvis resten af befolkningen skal kunne følge trop.



Ved at forbyde rygning på offentlige institutioner, vil man fremover blandt andet kunne undgå at børn på skoler bliver tilskuere til aktive rygere. Ikke mindst vil man derved kunne reducere antallet af børn og unge, der som regel begynder at ryge, fordi de ganske enkelt ser op til rygerne.



På baggrund af sundhedsfaren ved brug af tobak er Kandidatforbundet af den opfattelse, at forslag om rygeforbud på samtlige offentlige arbejdspladser er et godt initiativ, og derfor støtter vi det. Vi skal således ved nærværende tilkendegive vores støtte til forslaget.



Til Landstingsmedlem Palle Christiansens, Demokraterne forslag har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.



Hvis Otto Jeremiassen’s foranstående forslag om forbud mod salg af tobak til børn og unge under 18 år bliver godkendt, så vil salg af tobak til mindreårige stoppe i forretningerne. Når det sker, vil butikkerne og andre forretninger, der har godkendelse til salg af tobaksvarer, oprette særlige tobaksafdelinger. De vil oprette tobaksafdelinger i lighed med særlige spiritussalgsafdelinger.



Kommunerne kan eksempelvis i dag foretage foranstaltninger overfor butikker og forretninger, der overskrider bestemmelserne om spiritussalg ved blandt andet bødeforlæg. Og ved gentagelsestilfælde kan alkoholbevillingen fratages. Hvis forbuddet mod salg af tobaksvarer til børn og unge under 18 år bliver tilvejebragt, så vil Palle Christiansen’s forslag således blive implementeret.



Alle forretningsdrivende, der har godkendelse til salg af tobaksvarer, vil naturligvis være forpligtet til at følge loven. Hvis handlende tilsidesætter loven om salg af tobaksvarer til mindreårige, så vil der kunne iværksættes tilsvarende foranstaltninger, som overfor dem der overtræder alkoholbevillinger.



Til slut har Kandidatforbundet følgende bemærkninger til Palle Christiansen’s forslag, punkt 40.



Kandidatforbundet kan ikke tilslutte sig forslaget om, at al rygning i skoler, fritidsklubber og ungdomsklubber henlægges til særligt indrettede rygerum, hvortil børn ikke har adgang, på grund af følgende:



Hvis forslaget om at al rygning i skoler, fritidsklubber og ungdomsklubber henlægges til særligt indrettede rygerum, hvortil børn ikke har adgang, idet Kandidatforbundet ikke finder det hensigtsmæssigt at nævnte institutioners midler skal bruges til indretning af rygelokaler.



Kandidatforbundet mener således ikke, at indretning af særlige rygelokaler skal være målet i sig selv, bare på grund af rygerne på skolerne. Modsat mener vi, at der ikke skal bruges midler på indretning af særlige rygelokaler.



Vi tilslutter os forslagene om rygeforbud på offentlige arbejdspladser. Men vi må tilkendegive, at vi ikke kan tilslutte os den nærværende sidste forslag.



Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet anbefale, at forslagene bliver genstand for behandling i relevant udvalg.



Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.


Ja, således er punkt 30, 32, 37 og 40 har de fået bemærkninger både fra partierne og Kandidatforbundet, og her er de alle der er foreslår, at forinden 2. behandlingen, bliver de genstand for behandling i udvalget for Familie og Sundhed.



Men nu er det forslagsstillerne, der får en mulighed for at kommentere bemærkningerne. Først Otto Jeremiassen, Atassut.



Otto Jeremiassen, forslagsstiller, Atassut.


  Først tak til partiernes ordførere og Kandidatforbundet for den store opbakning, og fra Landsstyret. Jeg regner ikke med at komme med flere bemærkninger, men jeg har et spørgsmål til Landsstyremedlemmet. Blandt andet fordi han sagde, at man forventer et lovgivningsmæssigt initiativ til næste års efterårssamling. Det er derfor jeg ønsker, om vi eventuelt kan fremrykke tidspunktet. Tak.



Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.


Og nu er det forstiller Isak Davidsen, Siumut.



Isak Davidsen, forslagsstiller, Siumut.


Tak til partiernes ordførere og til Landsstyremedlemmets besvarelse. Det er lige som om mit forslag ikke rigtig nyder fremme fra f.eks. Inuit Ataqatigiit. Jeg har et krav om, at rygning stoppes i offentlige institutioner. Ja, alligevel er der en anden forslagsstiller, som også kræver at der slet ikke skal være rygning omkring arealerne ved skolen også.



Med hensyn til disse forhold, så er jeg forundret over, som også Demokraternes ordfører har været inde på, hvis der skal indrettes rygerum, at der skal være et udluftningssted. Det går jeg helt ind for. Hvis man kommer ind i et rygerum, så er det miljøpåvirkningen for hele huset, der er til gene for f.eks. astmapatienter.



I forbindelse med dette lovinitiativ, selv om jeg kan gå ind for de andre forslag, så vil jeg heller ikke undlade at nævne, at Otto Jeremiassen havde en forespørgselsdebat med hensyn til administrationskomplekset her i Hjemmestyret, om at der skal ske en opstramning med hensyn til rygeforbuddet. Landsstyremedlemmet besvarede med, at man kan lukke sin dør, og så åbne vinduet, og derved er rygningen tilladt. Der er ikke én eneste der følger denne regel.



Ja, således er det lovgivningspartens kontor, der ikke danner om for at imødegå tobaksrygning. Er det når man færdes i gangene, det ved alle godt, at så får man røggener. Derfor håber jeg, at partiernes fremsatte krav skal følges.



Ja, hvis der sker en lovgivningsmæssig initiativ først i efterårssamlingen 2004, så håber jeg at disse fire forslag vil blive nøje vurderet forinden. Og med hensyn til mit eget forslag, der vedrører rygning, så er der ligesom ikke opbakning fra nogle af partierne.



Med Landsstyremedlemmet har i sin besvarelse, at folkeskoler skal totalt røgfrie, det skal gælde såvel inde som udendørs. Ja, det er lige som om jeg har fremsat et forslag om, at rygning skal henvise til udendørs arealer. Det er ret så glædeligt. Som forslagsstiller går jeg helhjertet ind for, at der indrettes rygerum her, men som en præst så vil jeg også, en præst vil jeg gerne sige at der skal være et godt udluftningssted.



Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.


Dernæst er det forslagsstillernes tredje mand, Palle Christiansen, Demokraterne.



Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokaterne.


Jeg vil starte med at takke Landsstyremedlemmet og ordførerne for deres konstruktive indlæg, og at mine to forslag generelt nyder stor opbakning, hvilket jeg er meget glad for. Til de forskellige indlæg har jeg lidt kommentarer.



Til Landsstyrets svarnotat, som fejlagtigt, tror jeg, er afgivet af Landstingsmedlemmet for Familie og Sundhed, har jeg lidt kommentarer her.



Jeg er selvfølgelig tilfreds med, at Landsstyret er enig med mit forslag om, at det skal være forbudt for butikker at sælge tobaksvarer til personer under 18 år, idet det gælder om at gøre det så svært som muligt for de unge at købe tobaksvarer, så de ikke påbegynder den usunde løbebane det er, at være ryger.



I relation til det andet forslog, om at begrænse rygning på offentlige steder, har jeg en korrektion til Landsstyrets forståelse af mit forslag. Det fremføres, at jeg ønsker rygezoner, hvilket jeg ikke har givet udtryk for. Efter min mening, bør der kun oprettes rygerum.



I relation til mig forslag om, at der skal være rygeforbud på samtlige kontorer, er Landsstyremedlemmets svar lidt uklart. Det fremføres, at den nuværende fortolkning af lovgivningen er anderledes. Ja, netop. Det er derfor jeg ønsker at få den ændret, så der ikke opstår tvivlsspørgsmål. Reglerne skal være helt klare. Alle, der ønsker at ryge, skal gøre dette i de indrettede rygerum, og ikke andre steder.



Som et eksempel herpå, der kan jeg jo henvise til Landstingets Bureau, hvor stanken af røg er massiv. Når man ankommer, tror man umiddelbart at man er gået ind på et værtshus. Røgen bliver endnu mere massiv, når går ind i de forskellige lokaler, der hører gangene, og det langt fra tilfredsstillende. I den sammenhæng bliver problemet ikke mindre prekært af, at én af de ansatte rent faktisk er gravid, hvilket er tydeligt for alle, og alligevel ryger man ufortrødent videre. Det finder jeg dybt forkasteligt.



Som lovgivningen er i øjeblikket, bliver den ikke tilnærmelsesvis overholdt. Det er jo interessant, at et sted hvor lovgivningen bliver vedtaget, der bliver reglerne ikke engang overholdt. De er faktisk så at sige rygende ligeglade med den nuværende lovgivning. Derfor er der brug for helt klare regler, så ikke-rygerne har en chance for ikke at blive chikaneret af røg.



Mange institutioner, skoler og sygehuse har allerede i dag indført strammere rygeregler, end lovgivningen vi har, lægger op til, og det er jeg meget glad for. Men med endnu klarere regler, gør man det endnu nemmere for det ikke-rygende mindretal at få deres røgfri budskab vedtaget. Det er en del af grunden til mit forslag. Som ikke-ryger der er det oftest irriterende, at man konstant skal håndhæve sin rettighed om, ikke at blive chikaneret røg. Med klare regler på området, vil det være nemmere for ikke-rygere at færdes på offentlige steder.



Til sidst hørte jeg med stor undren fra Landsstyremedlemmet, at hun først vil komme med initiativer til efterårssamlingen 2004. Det synes jeg virker stødende og provokerende, at der skal gå et helt år, inden der kan lovgives på området. Jeg vil lægge op til, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med deres initiativer, senest til forårssamlingen 2004. Det burde være muligt at få de ændringer inden forårssamlingen 2004.



Til de forskellige ordførere, der er jeg glad for at Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit støtter stramningerne i begge lovforslag. Jeg er glad for, at Enos Lyberth fra Siumut ligeledes tiltræder begge mine forslag, og ligeledes støtter en snarlig ændring, d.v.s. at det bliver gjort allerede på forårssamlingen.



Jensine Berthelsen fra Atassut henviser til frihed under ansvar. Det er meget, meget smukke ord, som normalt hylder. Så ofte, jeg overhovedet kan. Men når det kommer til noget som rygning, der skal man passe meget, meget på med at sige, der kan man handle under frihed under ansvar. Fordi alle dem, som har sat sig en lille smule ind i, hvad nikotin egentlig er, så er det en stofgruppe, som tilhører noget der hedder aminer. Det er det samme som heroin, kokain, amfetamin og den type stoffer.



De undersøgelser der har været, netop om nikotin, viser med al ønskelig tydelighed, at den fysiske og psykiske vanedannende effekt af nikotin er langt højere end både for heroin og for kokain. Så det sætter det sådan lidt i relief om, at det med at handle med frihed under ansvar, det skal man passe en lille smule på i det her tilfælde.



Jeg er glad for at Atassut tilslutter sig begge forslag. Og så kunne jeg godt lide ideen om, at når den bliver igangsat, så skal det være med en sideløbende kampagne. På den måde tror jeg også, at det vil få størst mulig effekt. Det var en god idé. Den støtter vi 100%.



Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet er jeg også glad for at han tilslutter sig mine forslag. Jeg forstår det sådan, at du ikke tilslutter dig punkt 40, fordi du ønsker at de skal være endnu strammere. Jeg tror desværre, at det stadig vil være urealistisk at stramme den så meget, som man overhovedet kan. Derfor kom jeg med et forslag, så man tager det lidt ad gangen. Sådan så de stakkels rygere lige får en tilvænningsperiode, ellers får de jo en kold tyrker. Og når man tænker på, at 80% af den voksne befolkning i Grønland ryger, så vil samfundet jo gå fuldstændig i stå, hvis vi forbød det hele på én gang. Så derfor tager jeg det sådan med små skridt ad gangen, for så tror jeg vi når længere. Tak.



Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.


Således har forslagsstillerne kommenteret partiernes ordførerindlæg. Jeg skal sige at dagsordenspunkterne 30, 32, 37 og 40 alle vedrører tobaksforbrug, er blevet henvist til behandling i udvalget for Familie og Sundhed, og dermed kan man også gennemgå andre relevante udvalg. Den næste er Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed.



Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.


På vegne af Landsstyret vil jeg også sige tak til samtlige forslagsstillere og til partiernes og Kandidatforbundets udtalelser. Og de klare udmeldinger til videre arbejde, det har jeg fået af jer alle sammen, og til det vil jeg også sige tak. Man kan også sige, at problematikken med rygning, at vi alle sammen vil gøre nogle tiltag, for alle har jo sagt, at det har en meget stor indvirkning på sundheden, altså dårlig konsekvenser, d.v.s. rygning.



Vi er vidende om, at det kan have kræftfremkaldende sygdomme og hjerte-karsygdomme, og de har alle sammen udspring i tobaksrygning. Derfor har vi et ret stort arbejde med hensyn til at gøre tobaksrygning dårlige. Flere har sagt, at det ikke kun er rygerne, der bliver skadet, men de omgivelser, de bliver også skadet, således at andre også bliver omfattet ufrivilligt, og derfor er det et alvorligt arbejde, som vi i enighed ser at skulle behandle dem. Og jeg er også glad for at mange udtaler, at børn og unge, så har vi en stor forpligtelse til at kunne forsvare dem. Dertil er vi også meget enige i.



Med hensyn til disse, med hensyn til lovgivningen og forslag til ændringsforslag til lovgivningen, det skal vi medtage i vores arbejde.



Det er lidt interessant at kigge lidt tilbage. Og generelt mener jeg, at i og med at ansvaret bliver overflyttet til Grønland på sundhedsvæsenet dengang, så er tiltagene startet med hensyn til at få formindsket tobaksrygning. Og vi får vurderet, hvordan forholdene er, vi er også enige om, at der bør ske en opstramning på lovgivningsområdet.



Den gældende forordning giver ellers mulighed for at butikker og forretningsejere selv kan bestemme, om de vil sælge tobak og tobaksvarer til unge under 18 år. De har ellers haft nogle forhåbninger om, at butiksejerne vil handle ansvarligt, og følge de regler der er fastsat i forordningen. Der står at der skal opstilles skilte og gøre opmærksom på, at 18-årige ikke kunne købe tobaksvarer. Men indtil nu er det ikke blevet realiseret, så må vi tage det videre skridt. Og vi i Landstinget er blevet enige om, at man først skal kunne købe tobaksvarer, når man er fyldt 18 år, og det bør være tilfældet. Her er det også forsvar af børn og unge, som herved vil blive blåstemplet.



Det er ærgerligt, ligesom Atassut’s ordfører kom ind på, at man ikke har sådan nogle tankegange, at butiksejerne tager imod ansvaret, og følger de regler der er fastsat i forordningen.



Her er det frihed og ansvar, vil man jo gerne have at de skal gerne føle sig, men det blev ikke til noget, det må man udtale, og derfor er der grund til en opstramning, således at man først kan købe nogle tobaksvarer, når man er fyldt 18 år. Det bør det også være.



I vores videre arbejde, som bekendt så har der ellers været en mulighed for at oprette rygezoner, selv om det ikke er lukkede rum. Men denne mulighed vil blive udelukket, så mener vi fra Landsstyret, fordi den har været uklar, og dermed er jeg kommet med en præcisering på det område, fordi Palle Christiansen efterlyste vores mening i den forbindelse om, hvad vi mener om disse rygezoner. Derfor, med hensyn til at man har rygezonemulighed, uden at lukke af, disse muligheder bliver ophævet, fordi man dér også har nogle røggener med hensyn til dem der ikke ryger, som Isak Davidsen vægter i sit forslag. I den forbindelse så skal der ske en opstramning.



Fra Landsstyrets side mener vi, at dem hvor børn kommer hen til, så skal der laves nogle endnu strammere retningslinier på det område. Derfor sagde vi, at der end ikke skal være rygerum eller rygezoner i folkeskolerne, samt heller ikke ryges både inden- og udendørs. Ligesom vi alle sagt, at vi er jo voksne, som er forbilleder for børn, og rygning udenfor folkeskolen er en udmelding til børn, at det kan være i orden at ryge. Derfor bør vi også komme med nogle stramme regler på det område.



Jeg skal også lige medtage og udtale, at det der blev nævnt fra Demokraternes  Astrid Fleischer Rex, og hun ligesom efterlyser forebyggelsestiltag. Her har vi ikke medtaget dem, i forbindelse med disse mange forslag, fordi der er tale om ændringer af forordningen. Men jeg mener at det er på sin plads at udtale, at man i de seneste år har gennemført ret omfattende initiativer for at formindske tobaksforbruget.



I den forbindelse kan jeg komme lidt med nogle oplysninger om, at man så vidt at ikke-rygerne ikke bliver færre, og at der gives nogle tilbud til rygere om at holde op. Man må nok kunne høre, at vi har nogle rygestopkonsulenter, og disse, der er 63 personer, som er uddannet, og ud af disse er 16 ved at uddanne sig med hensyn til instruktion på virksomheder omkring særligt indrettede rygerum. Nu arbejder 20 især indenfor sundhedsvæsenet, som rådgivere til ansatte, der vil holde op med at ryge. I vil vide, at de opnår gode resultater.



I de enkelte kommuner, med hensyn til forebyggelseskonsulenterne, de er også med i arbejdet omkring rådgivning vedrørende rygestop. Man skal også huske på, at for flere år side, så har Paarisa, i samarbejdet med idrætsforeningerne igangsat særskilt initiativ vedrørende unge, som har haft gode resultater. I den forbindelse skal jeg særskilt sige, at Paarisa’s pjecer Inuk og Sila vil have fokus omkring rygning i 2004. Og man har nogle planer i samarbejde med flere forskellige private virksomheder omkring tiltag vedrørende rygestop. D.v.s. at sådan nogle tiltag pågår.



Jeg har også lagt mærke til, at man fra Demokraterne særskilt har påpeget alternativ behandling omkring akupunktur og hypnose. Det er meget interessant at høre de erfaringer og resultater i den forbindelse. I den forbindelse skal vi udtale, at man i det offentlige sundhedsarbejde, så har man gode erfaringer med den metode man har brugt. D.v.s. at man skal udnytte de forskellige metoder til at holde op på én gang.



Der er flere der anmoder om, at vi til forårssamlingen kommer med et ændringsforslag. Jeg skal ærligt udtale, at jeg ikke kan give tilsagn om at få det realiseret. Det er ikke fordi jeg vil være hård overfor landstingsmedlemmerne, at jeg ikke vil høre de ønsker der bliver fremsat. Selvfølgelig skal lovændringsforslagene både oversættes og sendes til høring, og det skal også medtages i det lovreformpakke vi er i gang med. Og når der er første en sket en realistisk vurdering så har vi forslået, at det tilsagn kan blive realiseret idet jeg mener at vi kan komme med noget lovgivning vedrørende rygning til Efterårssamlingen 2004 og jeg håber så på at den vil blive hilst velkommen i forståelse her.


Det er foreløbig mine bemærkninger.



Per Berthelsen, 4. n æstformand for Landstinget, Demokraterne.


Er der flere Landstingsmedlemmer der har bemærkninger


Først Enos Lyberth, Siumut og efterfølgende Jensine Berthelsen, Atassut.



Enos Lyberth, Siumut’s ordfører.


På vegne af Siumut medhensyn til disse punkter, da jeg skulle kommentere noget så har jeg lavet nogle undersøgelser til kysten til de mange kommuner og de underliggende virksomheder.


Og heldigvis så er det meget udtalt, at man er mere forsigtig over for tobakken og at man har forståelse for hvor skadelig tobak er for samfundet. Heldigvis er der så mange kommuner som bl.a. har nogle problemer på deres administrations område, og dertil har etableret små rygerum og hvor man giver rygerne en mulighed til at ryge.


Dvs. at samtlige ønsker ikke rygning og dem der ryger de skal kunne ryge i rygerum.



Selvom det har nogle problemer på kontorsiden og det er glædelige ting, fordi vi måske kan her komme til at mene at politikerne


Men denne forståelse må nu nok være ændret at vi enkelt personer ansvarlige for vort eget liv og den bør også respekteres


Det er så noget som vi også skal vægte meget højt derfor skal jeg ikke skjule fra Siumuts, at man for flere år siden, så har det været tabubelagt at snakke om tobak åbent, ligesom spiritus så har det været tabubelagt, i flere år.



Men nu efter at vi er begyndt at snakke om den, så er det også heldigvis at dem der har med forebyggelses arbejde som dem der er holdt op, der er jo mange personer der taler om.


I den forbindelse der er jeg glad for det og dem vil jeg gerne lykønske, dem der er holdt op med at ryge der er mange, det er på baggrund at vi har en åben debat på det område, det er jeg meget glad for.



Og der er også mange kommuner som f.eks. på skolerne sygehuse så skal man først komme væk fra bygningerne i flere meter af gangen før der kan ryges.


Og der er også flere kommuner der har sådan nogle initiativer det er også glædeligt, at man har lavet sådan nogle rygeforbudszoner i kommunerne det er meget glædeligt fra vores side.


Og fra Siumut har vi ønsket at Landsstyret ved at udnytte den først lejlighed kommende med et ændringsforslag til Forårssamlingen


Og jeg mener Landsstyremedlemmet vil tage imod dette.



Og så vil jeg gerne opfordre Landsstyret gøre noget et eller andet til Forårssamlingen, ligesom alle andre også har ønsket. Derfor ønsker jeg at man tager imod denne opgave.


Og medhensyn til at vi vil lave nogle besparelser på forebyggelsesområdet og det er betænkeligt. Det er også korrekt.


Jeg mener at vi på dette område så vidt mulig en bedst mulig udnyttelse og at der afsættes midler til oplysningskampgnier, så bør der også mulighed for at Landsstyret kan bruge flere midler.



Jeg mener at det er sådan noget vi kan indstille fra Siumut fordi det er nogle opgaver som kan være meget rentable.


Og de allerede igangsatte opgaver, det er meget stort. Og det er så foreningsarbejde eller enkeltpersoner arbejde, derfor sagde vi at sådanne gode initiativer bør fokuseres mere på fra samfundets side.



Og med disse bemærkninger vil jeg sige tak til Landsstyremedlemmet fordi jeg har forstået at vores forslag og ønsker, er man meget enige i og vil følge med dem.


Og på vegne af Siumut over for Landsstyret og til andre ordførerindlæg så vil jeg gerne sige tak, også fordi vi er meget enige på det område.



Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.


Dernæst er det Jensine Berthelsen, Atassut.


Og følgende Demokraterne.



Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.


Palle Christiansen Demokraterne, jeg skal lige gøre opmærksom på at vi slet ikke har nogle uenigheder men i forbindelse med vores oversættelse til vores indlæg, så er der nogle misvisende fortolkninger, det beklager jeg og lover at det ikke gentager sig.



I denne sag som vi er meget enige i om, så er Landsstyremedlemmet enig i at vi så vidt muligt ikke animerer de unge og børn rygningen.


Og i forbindelsen med udarbejdelse af lovgivningen - den har vi meget svært ved at acceptere. Og eftersom der sker noget der er nødvendig med sådan en lovgivning. Så er det meget svært for os at forstå hvorfor man skal forhale sagen, også fordi, i forbindelse med overtagelsen af sundhedsområdet har Landsstyremedlemmet, så har vedkommende Landsstyremedlem også været problematikken angående tobak.



Vi må ikke bruge tid på noget unødvendigt og det er blevet kutyme når forslagsstiller fra oppositionen og hvis vedkommendes forslag er brugbar så er det ligesom om Landsstyret forhaler sagen ved at påstå at de efter denne tid vil fremlægge med noget andet forslag.



2004 til Forårssamlingen det er et meget godt tids år samt.


Vi må ikke finde nogle undskyldninger så ønsker vi alle sammen at denne sag bliver afsluttet så hurtigt som muligt, således at sagen også skal til Udvalgsbehandling i det relevante Udvalg minutiøst, men uden at forhale sagen. At vi arbejder ud fra disse tanker.



Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.


Dernæst er det Palle Christiansen, Demokraterne.


Efterfølgende er det Doris Jakobsen, Siumut.



Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.


Jeg har lidt mere til Landsstyret her.


Landsstyremedlemmet nævner som eksempel de 63 rygestopkonsulenter der er.


Jeg er vidne om at de rygestopkonsulenter der f.eks. er uddannet på Nuuk Tandpleje, de alle sammen selv ryger. Så det er lidt dårlig signalværdi at have en ryger stående og fortæller andre om hvordan de holder op med at ryge, når de åbenbart ikke selv kan.


Det kunne man også stramme lidt op på.



Det der så undrer mig det er, at det Landsstyret vi har i dag fortæller os om hvor vigtigt det er med forebyggelse. Det kan vi kun være enige med jer i, hvorfor det så undrer mig, når man ser forslag til Finanslovsforslag for 2004, at man skærer ned med over en halv millioner kroner på forebyggelse, ud af en bevilling der i forvejen ikke er sårlig stor. Det får det til at klinge en lille smule hult. Så jeg håber det selvfølgeligt at det er en trykfejl eller kommafejl, bare så der bliver sat flere penge af til forebyggelse, det betaler sig lynhurtigt tilbage igen.



Der har været forskellige inde og fortælle om hvordan man i visse kommuner her i Grønland, hjælper rygere med hvordan man bliver ikkeryger.


Jeg ved at Air Greenland A/S dengang Grønlandsfly der blev det forbudt og ryge på Danmarksmaskinen – over Atlanten blev det forbudt. Der var det sådan af dem af det kabine crew der var, som havde et problem netop med rygning – de blev tilbudt, at de kunne få alle de nikotinplastre, alle de inhalatorer og alle de nikotintyggegummi eller Nicorette, de ville have - bare så de var til at arbejde sammen med under flyvningen – det kunne man jo også passende tage med som initiativ fra Landsstyret.



Og så ærgrer det mig at høre at Landsstyremedlemmet ikke kan love at det kommer op på Forårssamlingen 2004. fordi det er noget du skal, det er blevet pålagt dig faktisk af alle partier som er samlet dine arbejdsgivere


Så det håber jeg meget du gør alligevel på Forårssamlingen.


Ellers vil jeg bare sige tak for en god og konstruktiv debat.


Man bliver næsten stolt ved at være Landstingsmedlem når det kører sådan her.


Tak



Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.


Dernæst er det Doris Jakobsen, Siumut. Så er der stadigvæk 2.


Dernæst er det Ruth Heilmann.



Doris Jakobsen, Siumut.


Tak.


I firserne eller tidligere var det moderne at ryge, nu er rygning ikke længere moderne, heldigvis. Og modsat er der mange der ønsker at holde op med at ryge og initiativerne er blevet bedre.



Alligevel er kræftdødelighed stor på grund af rygning her i landet, idet det videnskabeligt er blevet påvist at rygning er årsag til kræft.


Vi skal heller ikke glemme at vi i forhold til andre lande, er rygning her i landet meget stort - rekordhøj.


Også de unges rygning er meget højere i forhold til andre lande.


Derfor er det væsentligt at vi vil prøver på at gøre noget ved det.



Hvis vi på nordlige Canada og vores stammefrænder der - og deres rygeregler er meget strengere i forhold til her i landet.


F.eks. da udvalget for uddannelse var på ekskursion i Canada så forstod at vi, at er forbudt at ryge indendørs i de offentlige bygninger.


Man kan først ryge 3 meter fra bygningerne.



Medhensyn til mine egne rejser; mens jeg gik på kollegium i Ottawa så er det forbudt at ryge på kollegierne. Med ud fra det jeg har kendskab til og ud fra mine egne erfaringer, så har jeg kendskab til, at der er et stort problem med rygning i kollegierne her.


Mange kollegier her har ingen særskilte rygerum, idet der ikke er råd til det, og fordi der er plads trang.


Vi må også tænke på at man i disse institutioner er der mange børn, det skal vi heller ikke glemme.



Jeg går mest ind for at der etableres sådanne rygerum, også fordi udendørs rygning har skyld i at børnene kan se dem der ryger. Derfor er det måske meget væsentligere at etablere særskilte rygerum.



Ja, det er også disse forhold man skal med i betragtning.



Afslutningsvis skal jeg bemærke at jeg støtter udmeldingen fra Siumut, at lovgivningsinitiativet skal startes så hurtigt som muligt.


Vi skal ikke tage hensyn til det såkaldte lovkatalog.



Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.


Dernæst er det Ruth Heilmann, Siumut.


Og efterfølgende er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet som sidste taler.



Ruth Heilmann, Siumut.


Ja for en kort bemærkning.


De faldne bemærkninger er meget interessante for partierne og fra Kandidatforbundet.


Ja, det er rigtigt at tobak den lugter og den er farlig, det har vi kendt siden barndommen.


Vi har fået den bemærkning allerede dengang.


Det er ikke kun lugtgener vi har kendskab til. Og i dag er vi bekendt med at også tobak forårsager kræft, derfor må vi endnu stærkere bekæmpe rygningen.


Og det er en opfordring fra partierne og Kandidatforbundet det har jeg stor forståelse for og det må også Landsstyret forstå.



Atassuts ordfører sagde at det ikke kun er forældrene men hele samfundet skal være med i dette arbejde, det er helt rigtigt.


De faldne bemærkninger, de er meget rigtige selvfølgelig har undersøgelser påvist at hvis forældrene ikke er hjemmerygere så fortsætter nogle af børnene i denne bane, på baggrund af påvirkning udefra og lærer derved tobaksrygning.



Fra Siumut ordfører blev der også sagt at uddannelsessøgende som også er sagt af Doris Jakobsen og kollegierne vil blive bruges til rygning – det skal endnu stærkere bekæmpes ved yderligere initiativer.



En ryger, når vedkommende beslutter sig til at holde op, det er rosværdigt - uden hjælp fra andre, har et klart formål, men her er der også andre aspekter der spiller ind i forbindelse med at holde op med at ryge; tyggegummi og piller.


Demokraterne har også nævnt såsom akupunktur og hypnose så det kan også tages til hjælp i forbindelse med rygestop.



Og også at de uddannelsessøgende også får disse hjælp så skal man også være åbne for det.


Også fordi det koster penge her specielt med hensyntagen til PAARISA’s eventuelle tilbud, således at man hjælper hinanden og hjælper disse uddannelsessøgende.


Og opfordrer dem stærkere til at man holder op med at ryge.


Her i tidligere punkt snakkede vi om naturbeskyttelse, her tænker på en sund by Qasigiannguit i sommer.



Et af programmerne hedder en 2 timers røgfri periode og så opsamling af cigaretskodder dengang, masser af skodder blev indsamlet i denne periode.


Da filter det er også noget der forurener, som vi kan gøre noget ved.



Her blev der også sagt at kommunekontorerne.


Mange flere kommunekontorer er holdt med at bruge tobak.


Ja, kommunerne er særskilt specielt med, i forbindelse med overholdelsen af denne lov.


Ja, her gælder det om rygere og ikkerygere.



Selvfølgelig også nogle krav om rygerum og når de så får tilladelse hertil så bliver det i al enighed besluttet at sådan en kontorkompleks bliver røgfri.



Jeg mener også at her i Hjemmestyret administrationskompleks så skal der også - man tænker på der er stærke røggener i de forskellige gange og vi er bekendt med, at der ryges meget på kontorerne og ikkerygerne også bliver generet af den røg eller tobakslugt


.


Derfor tror jeg Isak Davidsens forslag skal støttes f.eks. i forbindelse med det nye års begyndelse, ved at oprette rygesalon her.


Således at vi kan samles her, uden at skulle generes af tobaksgener.


Per Berthelsen, mødeleder, Kandidatforbundet


Der er ingen uenighed, der er flere der har markeret sig.


Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.



Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.


Det er ikke sådan at jeg ikke er ryger, at fordi jeg er ikkeryger at jeg går ind for begrænsning af tobaksforbruget. Men det er de forhold jeg til daglig møder som er skyld i, at jeg har taget dette standpunkt.



Ja, når vi er på vej på arbejde i morgen så er der nogle børn og purunge der med cigaret i munder der er på vej til skole og bliver man berørt indvendig. Det er ligesom om forældrene ikke opdrager børnene om tobakkens skadelige virkning.



Det er derfor jeg støtter tanken om at nedbringelse af tobaksforbruget.


Medhensyn til Palle Christiansen forslag om rygerum, hvis vi ser på kysten, hvis vi skal stoppe nødvendigheden i de forskellige virksomheder, mange folkeskoler og hvis der skal oprettes rygerum særskilte rygerum. Så hvis vi skal prioritere rygerum i stedet for renovering så er det ikke lige min tanke.



De forskellige direktorater og offentlige institutioner det være en mulighed.


Jeg vil holde denne tanke åben.



Og eftersom vi er meget enige i denne debat, så mener jeg at jeg vil lige komme med yderligere bemærkninger.


Jeg skal blot erindre at i den forrige valgperiode har Mogens Kleist netop kommet med samme forslag, det viste sig at det var for tidligt.



Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.


Dernæst er det Palle Christiansen, Demokraterne. Da det er 3. gang for 2 minutter.



Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.


Mads Peter Grønvold, de rygerum der kan laves på skolerne ude på kysten som du snakker. om.


Det kan man let få indarbejdet når du alligevel skal have dem renoveret, og med den store pose vi har sat til side til netop renovering, der burde det kunne lade sig gøre. Eller for den sag skyld under nybygning - der er mange skoler som ikke engang længere kan reddes ved renovering, men skal laves helt om, der vil det også derfor være meget passende man derfra får indarbejdet rygerum, så det er ikke noget der kommer til ikke til at koste skolerne ekstra.



Den debat vi har i dag, den er jo ikke kun en diskussion om en lovændring, det som det i bund og grund udspringer fra eller det vi skal arbejde hen imod – det er en holdningsændring.


Hvis vi ikke hver især skifter holdning og fremgår som et godt eksempel, hvordan skal vi så kunne gå ud og fortælle folk i samfundet hvordan de skal – hvad de skal gøre i deres hverdag.



Hvis vi ser i vores egne kontorer, der kan du kan et kontor hvor der sidder en ikkeryger og ved siden af kan du have et kontor med en ryger, døren er helt åben, det fosser ud med røg.



Den holdning de rygere ligger for dagen, er i den grad udtryk for manglende respekt for andre mennesker.


Det er den holdningsændring vi skal til livs, før vi overhovedet kan komme videre. For ellers er alt det he r bare flotte ord.


Så vi skal arbejde med det hver især, vise respekt for hinanden ellers vises der ikke respekt over for jer så nemt er det.


Tak skal I have.



Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.


Dernæst er det Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.


Efterfølgende er det Isak Davidsen, Siumut.



Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.


Mødelederens vurdering er jeg enig i fordi at vi er meget enige idet han sagde. Ja, sådan forstår jeg det.


Det er forskellige behov der blev fremsat i forbindelsen med udarbejdelsen af denne lovgivning over ændringsforslag, det skal vi nok tage ved i arbejdet.



Lad mig lige gentage at det er ikke således at vi vil være overhørige medhensyn til forslag over ændringsforslaget


Jeg skal lige gøre opmærksom på at jeg ikke har mulighed for at fremsætte med det ændringsforslag.


Som sagt tidligere så skal sagen gå videre til Udvalgsbehandling og efterfølgende skal udvalget lave en betænkning.


Og når vi så skal arbejde med sådan en så drastisk ændring så skal der i henhold til reglerne laves en høring, således at KANUKOKA’s krav overholdes nemlig de 7 ugers frist.



Ja, denne 7 ugers skal vi tage hensyn til og efterfølgende så er det sket et årsskifte m.m.


Det er ikke sådan at jeg ikke har viljen, men hvis vi ser på tidsrummet og tidshorisonten og de muligheder det er de muligheder og de rammer vi arbejder under. Det er ikke modviljen det er mulighederne og arbejdet der skal understreges.



Medhensyn til evt. forbud, det er disse forbud som også skal indarbejdes med i denne lovgivning.


Det er også alle disse aspekter der skal med i betragtning.


Sådan ser situationen ud fra min side og jeg håber at man tager hensyn til det.



Når vi så er rejst hjem, når vi har haft en 2. behandling så kan vi starte sagen, men man kan ikke gennemføre det med en håndvending.


Og jeg skal lige bemærke vi har et finanslovsforslag.


Der har været en besparelse i Paarisa området 2 år før, det er ikke sket i år.


Også fordi der er nogle initiativer i gang. Initiativer der er blevet bevilget penge til inden for tobaksområdet. Og disse midler skal ikke skæres fra i 2004.



Palle Christiansen, Demokraterne fremkom med et eksempel at Air Greenland i forbindelse med sin personalepolitik har haft sine tilbud fremme, og Ruth Heilmann, Siumut var også inde på at der er flere kommuner der arbejder på samme område.



Ja, vi har ingen virkning på hvor store beløb der bliver brugt i de forskellige områder.


Men der findes forskellige initiativer i gang rundt omkring.


Og vores holdningsændrings bearbejdelse har fået indpas i forskellige regi og det er en rygning der har været meget høj og så efterfølgende så må vi også se på de negative følge virkninger fra denne store rygning.


Vi må altså se på en tidshorisont på 20-30 år medhensyn til sundhedsvirkningerne.



Derfor har sundhedsområdet også initiativer i gang, som også skal inddrage behandling.


Der er foreløbig disse.



Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.


Der er stadig to der har markeret sig først er det Isak Davidsen, Siumut.



Isak Davidsen, Siumut.


Tak.


Det er rigtigt der er stor enighed her i salen det kan man ikke komme udenom.


Med forslaget skal til udvalgsbehandling, men flertallet snakker om at lovforslaget skal fremlægges til Forårssamlingen.


Landsstyret sætter bagbenene i og vil ikke gøre det. Det er Landstinget som skal give ordre hvornår Landsstyret skal fremlægge et lovforslag.


Og flertallet kræver nu at der skal fremsættes et lovforslag til Forårssamlingen.



Jeg skal også lige sige at når udvalget begynder at behandle sagen at man ikke kun fokuserer på skolerne, udvalget må også tage hensyn til de forhold der eksisterer i vores administrationer her.


Hvis vi udelukkende skal ramme folkeskolen uden at røre vores administrationsbygninger som lovgivere, så sker der en forskelsbehandling.



Derfor mener jeg at man i forbindelse med udarbejdelse af en betænkning så må udvalget tænke sig godt om.


Vi skal se fremadrettet, vi må ikke flygte fra vore fejltrin, ja halvdelen af dem der dør i Grønland dør på grund af kræft.


Når vi ser på en sygdom som rammer så hårdt på samfundet, så må vi også gerne derfor - selvom jeg ryger, hvis der indtræder rygeforbud så vil jeg også respektere det.



Her skal jeg lige gøre opmærksom på at Landsstyremedlemmet klart har tilkendegivet at vedkommende ikke har modviljen, men det er så tidshorisonten der vil bestemme hvornår man eventuelt kan fremsætte et forslag.



Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.


Sidst markering 120 sekunder til Jensine Berthelsen, Atassut.




Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.


Ja, 120 sekunder eller mere har Landstyremedlem for Sundhed.


Samtlige partier i Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut, Demokraterne og Kandidatforbundet ønsker at der fremsættes et forslag til Forårssamlingen.



Medhensyn til de høringer er der ikke behov for yderligere høringer. Det er ikke en hel ny lov vi er ved at udarbejde, det er ændring af en eksisterende lov, det vi er ved at foretage.


Ja, grundlæggende forberedelser er allerede udført, så uanset om vi snakker om 7 uger så er der den 16. marts når vi samles igen, så før den tid - så er der en frist til at aflevere.


Der er vel flere måneder til den 16. marts derfor har jeg ikke kendskab til hvilken prioritering der er i sundhedsdirektoratet.



Men vi er i fuld enighed her i Landstinget og kræver at der skal genfremsættes et forslag til Forårssamlingen.


Og før den tid så vil vi i udvalgets arbejde behandle sagen meget seriøst.


Jeg skal dog lige understrege igen, at Landsstyret ikke skal pålægge Landstinget hvornår der skal ske et eller andet.


Det er samtlige Landstingsmedlemmer der kræver at vi skal bruge den første mulighed.



Per Berthelsen, mødeleder, Demokraterne.


Ja det skal lige understreges at man ikke kan komme uden om en høringsrunde.


Og medhensyn til tidsfristerne 5 uger før medhensyn til tidsfristen.


Jeg håber Jens Napaattooq har fra frafaldet sin markering.


Hermed er vi færdige med Punkterne 30, 32, 39 og 40.


Nu kan vi gå videre til næste punkt nemlig Punkt 54.


Inden jeg læser det, skal jeg lige meddele med hensyn til det næste dagsordenspunkt 100, at der vil ske en afstemning i forbindelse med punkt 100, så jeg beder medlemmerne om at være tilstede.



Dernæst er det punkt 54.



Forslagsstiller Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.











14. mødedag, tirsdag den 25. november 2003, kl. 14:39




Dagsordenens punkt 54




Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre § 15, stk. 1 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 24 af 10. oktober 2000 om anvisning, udlejning, fremleje m.v. af Hjemmestyrets og kommunernes boliger, således at ønskeflytning eller en boligbytning også kan ske kommuner og kommuner imellem.


(Agathe Fontain)


(1. behandling)




Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.




Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.


Det er i dag muligt for lejere i den almennyttige boligmasse ejet af den Hjemmestyret eller kommunerne at foretage en ønskeflytning eller boligbytning inden for den samme by.


Der henvises til § 15 stk. 1 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 24 af 10. oktober 2000 om anvisning udlejning fremleje m.v. i Hjemmestyrets og kommunernes boliger som vedlægges beslutningsforslaget.



Ønskeflytning eller boligbytning internt i byen eller kommunen udnyttes allerede i dag i forskelligt omfang i de enkelte byer til stor tilfredshed for lejerne.


Ældre medborgere som på grund af at børnene har fået egen bolig kan eksempelvis have ønske mindre og dermed billigere bolig, mens der i samme by kan være unge børnefamilier hvor lejligheden er blevet for lille.


Ældre kan ligeledes have miste sin ægtefælle hvor ønsket om en mindre bolig gennem muligheden for en ønskeflytning eller boligbytning kan opfyldes med den nugældende ordning.



Denne mulighed som er en god ordning for alle parter, er imidlertid kun mulig inden for samme by og er derfor ikke muligt få ønskeflytninger eller boligbytninger kommuner og kommuner imellem.



I de seneste år er der politisk fremsat ønske om øget mobilitet som sådan, og i forhold til arbejdskraften i særdeleshed.


Dette politiske ønske besværliggøres imidlertid af at det i da ikke er muligt at boligbytte kommuner og kommuner imellem.


Tidlige med er det heller ikke muligt forældre at boligbytte til en anden kommune når eksempelvis når ens ægtefælle er afgået ved døden og den efterladte ønsker at bosætte sig i sin oprindelige fødeby, eller ønsker at flytte dertil hvor ens nærmeste familie nu er bosat.



Med henblik på dels at øge arbejdskraft mobilitet og samtidig skabe mulighed for ældre medborgere at flytte derhen hvor de ønsker, foreslår jeg hermed at Landstyret pålægges at ændre i gældende lovgivning således at der fremover skabes hjemmel til ønskeflytning eller boligbytning kommuner og kommuner imellem.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Tak


Så gå vi over til partiernes og Kandidatforbundet og førend vi går over til dem så er det Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø der kommer med en besvarelse.



Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.


Tak.


Det fremgår af Landstingsmedlem Agathe Fontains beslutningsforslag at der kan være mange årsager til at en lejer ønsker at flytte fra en kommune til en anden kommune.


Det er ikke ualmindeligt at personer der er midtvejs i deres liv overvejer i hvilken by, de vil bo når de engang pensioneres.



Medhensyn til den forholdsvis lang ventetid på boliger i visse byer er det vigtigt at træffe sine beslutninger i tide og overveje hvor man vil bo i fremtiden.


I dag kan en lejer lade sig notere til en ønskeflytning eller foretage boligbytning.


Begge muligheder er dog kun mulige inden for samme kommune.


Såfremt en person ønsker at flytte til en anden by skal personen på helt almindeligvis lade sig notere almindelig venteliste til en bolig til en flytnings by.


Uden på nogen måde at overdrive eller bagatellisere kan det være forbundet med omkostninger på omkring 70.000 kroner at flytte fra en by til en anden by.


Det er kun de færreste der har sparet sammen eller på anden vis kan magte en sådan byrde.



Forslagsstilleren anfører, at de pågældende regler kan være et problem for f.eks. ældre medborgere, der ønsker at flytte til en by, hvor deres børn eller nærmeste familie er bosat. Hertil skal det bemærkes, at de enkelte kommuner med hjemmel i landstingsforordning om leje af bolig kan reservere et antal boliger til særlige formål.



En kommune kan således vælge, at reservere et antal boliger til ældre medborgere fra andre kommuner, der ønsker at sammenføres med deres familie i kommunen. Landsstyret finder generelt, at det er vigtigt, at det er kommunerne og ikke Hjemmestyret der udformer de konkrete botilbud.



Landsstyret kan således på baggrund af ovenstående ikke anbefale beslutningsforslaget nyder fremme. Jeg skal lige præcisere, at med hensyn til det svarnotat der er uddelt er blevet udarbejdet den 18. november, og det er så den der her bliver fremlagt. Det er noget der er blevet udarbejdet den 10. november i stedet for den 18. november. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Og nu går vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først Jens Napaattooq, Siumut.



Jens Napaattooq, Siumut’s ordfører.


Vi har fra Siumut følgende korte bemærkninger til forslaget fra Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.



Forslagsstilleren anfører i sin begrundelse for forslaget, at den pågældende bekendtgørelse udgør et regelsæt gældende inden for de enkelt kommuner, og ønsker, at den også skal gælde kommuner og kommuner imellem.



Vi forstår hensigten med forslaget, men er på nuværende tidspunkt betænkelig ved det. Vi mener i Siumut, at dette spørgsmål er de enkelte kommuners kompetence, og det må være kommunerne der suverænt prioriterer fordelingen af deres boligmasse. Vi mener ikke, at det på nogen måde er naturligt for Grønlands Hjemmestyre, at overtage kompetencen af boligtildelingen. Det må være kommunernes opgave, og med henvisning til det kommunale selvstyre må vi respektere denne arbejdsfordeling.



Med disse ord, skal vi udtrykke vores enighed i det af landsstyremedlemmets afgivne svar.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Tak. Og nu er det Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.



Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.


Landstingsmedlem Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit har foreslået, at det blandt andet for de ældre skal gøres lettere, at flytte til de byer, hvor deres børn har slået sig ned, hvorfor de gældende barriere skal nedbrydes.



Samtidig støtter vi fra Inuit Ataqatigiit tanken om større mobilitet blandt arbejdsstyrken, hvorfor boligbygning eller boligtildeling i en anden kommune skal gøres lettere.



Landsstyret har i sit svarnotat ikke anbefalet, at forslaget støttes. Vi mener dog i Inuit Ataqatigiit, at  det må være på sin plads, at Landstinget Boligudvalg drøfter og vurderer forslaget inden 2. behandlingen finder sted. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Nu er det Otto Jeremiassen Atassut.



Otto Jeremiassen, Atassut’s ordfører.


Tak. Atassut har følgende bemærkninger til landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits forslag.



Til trods for, at vi udmærket forstår forslagsstillerens argumenter, så må de markante boligproblemer visse steder på kysten veje tunge i Atassuts overvejelser. Atassut skal derfor udtale sit afslag til forslag om ønskeflytning eller boligbytning også kan ske i kommuner og i kommuner imellem. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Nu er det Palle Christiansen, Demokraterne.



Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.


Der er i de fleste byer i Grønland ikke den langer venteliste på boliger. Der tegner sig i dagens Grønland en tydelig migration af mennesker fra visse byer til visse andre byer, sidstnævnte ofte kaldte vækstcentrene.



At flytte fra et ikke vækstcenter til et vækstcenter kan være problematisk, dette er Demokraterne fuldt ud vidende om. Er der tale om en flytning på grund af nyt arbejde er disse ofte inklusiv boliganvisning, hvorfor der ikke her er de store boligproblemer. Men er der derimod tale om en ønskeflytning til en by med lange ventelister, så mener vi fra Demokraterne, at det er på sin plads, at følge gældende regler, selvom dette betyder, at man ikke kan flytte lige med det samme.


Det i gåseøjne ”problem” der skitseres af forslagsstilleren, mener vi fra Demokraterne derfor ikke er så stort, at dette skal løses med en lovændring. Det der derimod er at største vigtighed er, at der via de kommende finanslove investeres massivt i boligbyggeri i vækstcentrene, og ikke der, hvor der ”kun” i gåseøjne er en ideologisk efterspørgsel.



Demokraterne kan ikke støtte det forelagte forslag, og indstiller, at det forkastes.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Og nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.



Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.


Tak. Forslag til Landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at ændre§ 15, stk. 1 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 24 af 10. oktober 2000 om anvisning, udlejning, fremleje m.v. af Hjemmestyrets og kommunernes boliger, således at ønskeflytning eller en boligbytning også kan ske kommuner og kommuner imellem.



Kandidatforbundet er viden om, at boligbytninger aktuelt sker lokalt i de forskellige byer, og vi er af den opfattelse, at hvis ordningen kan gøre mere tilgængelig, så må retningsliniernes tilsvarende gøres mere smidigt.



Men boligbytninger byerne imellem har altid været umuligt, det bør derfor tilstræbes, at ønskeflytninger også bliver muligt byerne imellem. Hvis boligbytninger til en mindre eller større kan arrangeres på grundlag af betalingsevne, så vil Kandidatforbundet være tilhænger af større byttemuligheder, idet borgernes muligheder også vil kunne udlignes bedre uanset om det drejer sig om unge, voksne eller ældre.



Vi skal dog gøre opmærksom på, at boligforholdene for ældre eller førtidspensionister trænger til en regulering i højere grad, idet disse grupper tit bliver tvunget til at flytte til en mindre lejlighed til trods for, at de hellere vil bo i deres oprindelige boliger. Hvis vilkårene derfor skal forbedres, så må nævnte gruppers behov også tilgodeses i forbindelse med at tiltagene tilvejebringes politisk.



Kandidatforbundet er tvivlende med hensyn til Agathe Fontains forslag, idet boligansøgningslisterne visse steder er utrolig lange, hvis boligbytning skal ske henover hovedet på ansøgningerne i Nuuk eksempelvis, så vil det ikke være hensigtsmæssigt, idet Kandidatforbundet er af den opfattelse, at boligansøgerne i de respektive byer må have første ret til boligmassen på stedet. De forskellige byers respektive boligansøgere, som tit venter op til flere år på en bolig må derfor under alle omstændigheder komme med i betragtning i de politiske overvejelser.



Kandidatforbundet kan derfor ikke tilslutte sig forslaget, idet vi anser det for mere hensigtsmæssigt, at boligansøgere i Nuuk, der tit har ventet op til flere år, får førsteprioritet til boliger der, og derfor kan vi ikke tilslutte os forslaget.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Så er det forslagsstilleren, Agathe Fontain.


Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.


Ja. Jeg skal beklage meget, at partierne, Siumut, Atassut ikke kan støtte forslaget. Fordi man med mit forslag, så kan ældres muligheder ellers blive forbedret, det er ellers hensigten. Der er mange ældre, som er blevet enlige, og som gerne vil flytte, for at komme hen til deres børn eller deres nærmeste familie, eller de kan måske eventuelt  have arbejdet i en anden by, og så gerne vil vende tilbage.



At disse gives en mulighed, det var ellers hensigten med dette forslag, idet når de er ensomme og savner deres kære, og at de så vedbliver med at vente samtidigt med, at de bliver skrevet op på den lange venteliste, og derfor ikke kan ikke få en mulighed, det er derfor på denne her vej, jeg gerne vil give dem denne mulighed.



Jeg er også vidende om, som Landsstyret har sagt, at man skal have en fleksibel mulighed for at flytte, her vil man gerne opnå, at med hensyn til arbejdspladser, så kan man have en fleksibel mulighed for at kunne flytte, og det er ellers hensigten med det forslag, at ældre også kan have en fleksibel mulighed for at kunne flytte.



Jeg beklager meget, at de ældre hermed ikke kan få denne mulighed. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Dermed er punkt 54 færdigbehandlet, og overgår til 2. behandling i sin foreliggende form.



Og så vil jeg gerne bede landstingsmedlemmerne om, at komme herop, fordi vi skal til at behandle punkt 100, og det er 2. behandling, og der skal ske en afstemning, så vil jeg gerne bede landstingsmedlemmerne om, at sætte sig på deres pladser.



Så er det punkt 100. Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at bevillingerne til folkeskolen øges med henblik på implementeringen af den nye folkeskoleforordning.



Forslagsstilleren har bedt om ordet. Marie Fleischer, Demokraterne, værsgo.


14. mødedag, tirsdag den 25. november 2003, kl. 14:58




Dagsordenens punkt 100




Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at bevillingerne til folkeskolen øges med henblik på implementeringen af den nye folkeskoleforordning


(Marie Fleischer)


(2. behandling)




Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.




Marie Fleischer, forslagsstiller, Demokraterne.


Under 1. behandlingen af mit forslag sagde Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Henriette Rasmussen, og jeg citerer ”Det er fra begyndelsen været udgangspunktet, at det tilsigtede kvalitetsløft skal sikres gennem en forøgelse  af kvaliteten i undervisningen, og ikke igennem tildeling af flere timer til undervisning eller planlægning”, citat slut.



Til begrundelse for denne udtalelse sagde Landsstyremedlemmet, at det var på baggrund af internationale erfaringer for skolereformer. Denne begrundelse skyldes at den nye skolereform ikke har en magen til i hele verden. Den såkaldte ”bedste skole i verden” i gåseøjne. Endvidere sagde Landsstyremedlemmet også, at der ikke var nogen gennemgribende ændringer i forbindelse med reformen.



Hele undervisningsstrukturen, lærernes opgaver, og klassesammensætningen er blevet reformeret, der er lavet en masse, og der mangler stadig en masse. Men det er glædeligt, at det implicerer Inerisaavik samt lærere, elever, forældre er kommet så langt uden at de har haft den optimale opbakning fra Hjemmestyret, herunder de forfaldne skoler, da disse altid bliver prioriteret væk til næste års finanslovsforslag, fordi man prioriterer prestigebyggerier i stedet, hvilket har været en tendens år efter år.



Jeg er ked af, at problemet med større arbejdsbyrde til lærerne, som man som udgangspunkt ikke havde regnet med, men som er en realitet, ikke vil imødekommes af et flertal i Landstinget. Men igen i år lover Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, at renoveringerne af folkeskolerne helt sikkert kommer om få år, lad os håbe, at det endnu engang ikke blot er nogle flotte ord fra de bonede gulve. Demokraterne vil helt sikkert følge op på sagen.



Til sidst vil jeg igen sige, at det jeg sagde under 1. behandlingen, at vi som ansvarlige landspolitikere må tage ansvar for de beslutninger som vi træffer. Ansvarlige politikere står ved deres beslutninger selvom disse kan være upopulære. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Og Mads Peter Grønvold har bedt om ordet.


Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.


Under 1. behandling med henvisning til vores bemærkninger fra Kandidatforbundet har vi følgende bemærkninger under 2. behandlingen.



Der er gået få år, hvor Landsstyret fik udarbejdet en forordning om folkeskolen. Under forordningen, så indstillede Landsstyret, at forordningen skal have nogle yderligere omkostninger, og ikke mindst med hensyn til de midler der er afsat, så mener vi ikke, at det er nok. Derfor kan vi konstatere fra Kandidatforbundet, at forslagsstilleren udtaler, at bevillingerne ikke er nok.



Og når vi ser på bevillingerne sidste år med hensyn til de allerede eksisterende skoler, og med hensyn til det ikke harmonerer med hensyn til de krav der stilles, og her i takt med at ansvarsområderne bliver flere, så kan de forøgede udgifter indebære, at man kan få større udgifter, og derfor sagde Landsstyret, at omkostningerne er steget, men fra Landsstyret har man glemt, at bevillingerne til allerede eksisterende skoler til anlæg og renovering ikke bliver forøget, selvom når man ser på behovet, så bør der ellers være flere bevillinger, så bør der også gives flere bevillinger.



Og derfor med hensyn til prioritering af anlægget, at man har en mere seriøst behandling fra politikerne, og først derigennem kan man opnå forbedringer af vilkår for folkeskoleområdet.



Med disse bemærkninger støtter vi endnu engang forslagsstillerens forslag fra Kandidatforbundet.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning.



Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.


Dette dagsordensforslag, det er blevet 1. behandlet af Landstinget, det skete den 3. november her i efterårssamlingen. Under 1. behandlingen fik det støtte fra Demokraterne og Kandidatforbundet og andre partier kan ikke støtte forslaget, og på baggrund deraf, så blev det ikke behandlet i Kultur- og Uddannelsesudvalget



Som sagt under 1. behandlingen, så mener Landsstyret, at det er Landsstyrets opfattelses at bevillingerne til folkeskolen allerede er for høje med henblik på implementeringen af den nye folkeskoleforordning. Det er hensigten med de stigende bevillinger, at give folkeskolen et kvalitetsløft, via blandt andet udvikling af indhold og metode i undervisningen, og at forbedre de fysiske rammer via skolerenovering og skolebyggeri.



Landsstyret skal med disse bemærkninger indstille, at forslaget ikke vedtages.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Tak. Og nu er det Jensine Berthelsen fra Atassut.



Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.


Ja, forslagsstilleren fra Demokraterne. Det skal ses som om, at vi ikke støtter kvalitetsløft i folkeskolen, her skal vi gøre opmærksom på, at noget der vedrører forhandlingerne, som nu allerede er færdig til begge parters tilfredshed, derfor overser vi overhovedet ikke dette fra Atassut, og vi skal nok også være med til at gøre folkeskolens rammer bedre i forhold til forordningen vedrørende Atuarfitsialak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Tak. Og nu går vi over til afstemning.Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at bevillingerne til folkeskolen øges med henblik på implementeringen af den nye folkeskoleforordning.  Forslaget blev ikke henvist til udvalg, og nød til fremme af Landsstyret og af flertallet i Landstinget.


Der stemmes nu om forslaget. De der stemme for forslaget bedes rejse sig. 6 for. De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig. 22 imod. De der hverken stemmer for eller imod bedes rejse sig. Der er ingen. Dermed er forslaget forkastet.



Og nu er det punkt 106 vi behandler, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønlands ressourcer bruges til husbyggeri sideløbende med at der indsamles viden om samme byggeri.



Forslagsstiller Jens Napaattooq, og da det skal behandles samlet, så er det også punkt 107,


Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der indsamles erfaringer fra Grønlands byggeri., og det er ligeledes Jens Napaattooq, der stiller forslag.



Først med forslag 106.



14. mødedag. Tirsdag den 25. november 2003 kl. 15.00




Dagsordenens punkt 106




Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønlands ressourcer bruges til husbyggeri sideløbende med at der indsamles viden om samme byggeri.


(Jens Napaattooq)


(1. behandling)




Dagsordenens punkt 107




Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der indsamles erfaringer fra Grønlands byggeri.


(Jens Napaattooq)


(1. behandling)




Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.




Jens Napaattooq, forslagsstiller, Siumut.


I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønlands ressourcer bruges til husbyggeri sideløbende med at der indsamles viden om samme byggeri.



Baggrunden for mit forslag ligger i, at jeg mener, at byggeri ud fra grønlandske ressourcer og opdatering viden om dette område, på længere sigt skal have en chance. I øjeblikket foregår noget husbyggeri i træ i Sisimiut samtidig med, at man høster erfaringer og viden om byggeriet, hvis ydervægge har en tykkelse på 400 mm som groft sagt vil reducere varmeforbruget så meget som muligt, og dermed reducere olieforbruget, selvom solarolie i Grønland ikke koster så meget som i udlandet.



Vi har her i landet mennesker med initiativ og vilje til at finde nye veje, og derfor mener jeg, at Landstinget skal tage en beslutning om, at husbyggeri med grønlandske ressourcer og opsamling af viden på området skal have en chance i samarbejde med Center for Arktisk Teknologi. Og jeg foreslår, at landstingets, så hurtigt som muligt sætter Landsstyret i gang med at udvikle husbyggeri og videnskab med udgangspunkt i SIKU-blok.



Med dette forslag, så håber jeg, at Landstingets partier og Kandidatforbundet vil have en konstruktiv debat om udnyttelse af grønlandske ressourcer.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Næste punkt er punkt 107. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der indsamles erfaringer fra Grønlands byggeri.


Jens Napaattooq, forslagsstiller, Siumut.


Tak. I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der indsamles erfaringer fra Grønlands byggeri.



Baggrunden for dette forslag er at Center for Arktisk Teknologi som efterlyser oprettelse af en vidensbank om byggeri og renovering ved indsamling og implementering af bygningsteknologi til grønlandsk byggere. Det er projektet formål, at bearbejde og præsentere relevant bygningsteknisk erfaring fra Grønland, at udarbejde anvisninger, brugbare konstruktioner, bygningsstillere og samling, at afprøve dem anviste forslag i konkrete byggeriet.



Anvisninger skal være i overensstemmelse med bygningsreglementet for Grønland. Anvisningen skal deles op i nye byggerier samt renoveringer af eksisterende bygninger. Anvisningerne skal bestå af konstruktionstegninger samt relevant byggeteknisk dokumentation. Så er det projektet resultater, at anviser byggetekniske anvisninger som tilfredsstiller kravene i nyt grønlandsk bygningsreglement. At videreudvikle de grønlandske byggeriet med gode eksempler på arktiske bygningsdetaljer, at mindske kuldebrugere og øge tætheden, således at varmetab reduceres, og kondens dannelse undgås. At lette udførelsen af kvalitetssikret byggeri for mindre håndværksmestre. At mindste omkostningerne til byggeteknisk drift og vedligeholdelse.



De byggetekniske erfaringer og anvisninger lægges på grønlandsk byggeportal som er under udvikling fra Grønlandsk Hjemmestyre. Anvisninger bør tillige udgives som pjecer.


Så er det projektets organisation og bemanding. Projektet skal udføres af Center for Arktisk Teknologi, Arktisk i Sisimiut i samarbejde med den arktiske ingeniøruddannelse og med den grønlandske byggebranche, f.eks. arkitekter og ingeniører, entreprenører og producenter og håndværksmestre samt lærere fra Bygge- og Anlægsskolen



Projektet skal i udførelsesfasen bemandes med to bygningsingeniører og en teknisk assistent. Herefter skal resultaterne løbende revideres og udbygges. Til projektet skal der endvidere knyttes en følgegruppe, f.eks. bestående af repræsentanter fra bygningsmyndigheder, fra større bygherrer og fra tekniske rådgivere.



Og så er projektets tidsplan og budget. Projektet vil kunne udføres på 4 år. Herefter skal anvisningerne revideres og udbygges. Budget for udførelsen. 3 mio. kr. pr. år. Budgettet dækker for ikke meromkostninger i forbindelse med afprøvning af de henviste forslag. Projektet bygger på ligelige aktiviteter på DTU vedrørende byggeteknisk udvikling  Danmark, specielt i forbindelse med byggerier under arktiske forhold ved Arktisk kunne bidrage med resultater og forskningsprojekter med støtte fra Vilhelm Rasmussens fonden på 10 mio. kr.



Hermed har jeg fremsat mit forslag.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, der kommer med en besvarelse.



Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.


Tak. Til beslutningsforslag for 106 fra Jens Napaattooq fremsat forslag, og jeg kommer med en besvarelse til dette først.



Indledningsvis skal jeg bekræfte, at Landsstyret går ind for, at landets egne ressourcer anvendes i størst mulig omfang i byggeriet, så importen af byggematerialer begrænses, og byggepriserne sænkes. Landstingsmedlem Jens Napaattooq er med sit forslag, derfor helt på linie med Landsstyret.



Landsstyret ser det som sin opgave, at skabe de rette rammer, så der er grobund for en lokal byggevareproduktion baseret på privat initiativ. Det gælder, hvad enten der er tale om udnyttelse af landets egne ressourcer eller en tilvirkning af importerede råvarer. Ved de rette rammer forstås et gunstigt erhvervsklima med blandt andet en hensigtsmæssigt infrastruktur med gennemskuelige priser for serviceydelser på såvel forsynings-, transport- samt kommunikationsområdet



Desuden har vi forskellige erhvervsfremmende ordninger. Enhver som har en bæredygtig idé om  lokalproduktion af byggevarer kan hos erhvervsudviklingsselskabet SULISA få den nødvendige vejledning og støtte til opstart og udvikling af virksomheden.



Som man vil forstå, ser Landsstyret det ikke som sin opgave, at tage initiativer til konkret produktudvikling af lokalt fremstillede byggevarer. Tilsvarende vil de fleste nok være enige med mig, at Landsstyret hverken kan eller skal bestemme, hvilken konkret forskning vores forskningsinstitutioner må eller ikke må udføre.



Dette gælder f.eks. også den byggetekniske forskning som i dag udføres på Center for Arktisk Teknologi. Jeg vil også godt fremhæve, at Landsstyret er bevidst om, at der kan være en gevinst for samfundsøkonomien ved i højere grad lade lokalt fremstillede byggevarer vinde indpas i byggeriet, selvom dette ikke nødvendigvis medfører direkte besparelser for byggeriet måske endda tværtimod.



Til udvikling og afprøvning af murstensproduktet fra virksomheden SIKU-blok i Narsaq har Landsstyret igennem de senere år ydet både konkret og indirekte økonomisk støtte. Med denne mursten har vi efter Landsstyrets opfattelse i dag et fuldt færdigudviklet produkt, hvis kvalitet producenten på forlangende kan dokumentere. Virkeligheden er altså, at murstensprodukterne fra SIKU-blok er klar til anvendelse inden for såvel de støttede som de rent privatfinansierede byggeri på de sædvanlige betingelser, der i almindelighed stilles til alt byggeri.



Det står således den enkelte bygherrer eller dennes rådgivere frit for, at henvende sig til virksomheden i Narsaq, såfremt man måtte have overvejelser om, at gøre brug af murstensprodukterne i sit byggeri. Dette gælder eksempelvis også for private bygherrer, der opfører deres huse med støtte efter 10-40-50-ordningen eller som andelsboliger.



Jeg er underrettet om, at Direktoratet for Erhverv har bestilt en samfundsøkonomisk analyse af SIKU-blokkens murstenens anvendelse i byggeriet. Jeg kan under henvisning til forslaget fra Jens Napaattooq nævne, at Center for Arktisk teknologi deltager i den tekniske side af undersøgelsen.


Landsstyret ser frem til at erfare resultatet af analysen, der ifølge det oplyste vil ligge klar i løbet af dette år.



Som det fremgår af det jeg lige har sagt medvirker Landsstyret gerne aktivt til, at der både i det offentlige og private byggeri anvendes lokalt fremstillede byggevarer, så vi får nyttige erfaringer med disse materialer, men generelt skal det være på teknisk-økonomisk forsvarlige betingelser. Støtten må ikke skabe unfair konkurrence, så andre private initiativer kvæles og byggepriserne stiger. Ideelt set skal lokalt fremstillede byggevarer kunne konkurrere på pris og kvalitet på almindelige markedsvilkår uanset at der kan være samfundsøkonomiske hensyn at tage.



Afslutningsvis så minder jeg om, hvad jeg i foråret fra denne talerstol sagde til det ærede Landsting. Det er Landsstyrets klare holdning, at man ikke fra det offentliges side bør give enkeltproducenters produkter positiv særbehandling på markedet. Det vil helt naturligt afstedkomme en berettiget forventning hos alle producenter i Grønland om, at de vil kunne opnå en lignende efterspørgselsgaranti. Det må i den sidste ende være den naturlige efterspørgsel i markedets, der skal sikre et produkt eksistensberettigelse, og dermed sikre den samfundsøkonomiske mest fordelagtige anvendelse af ressourcerne.



Landsstyret anbefaler, at Landstingsmedlem Jens Napaattooq’s forslag tiltræder under iagttagelse af de vilkår jeg her har redegjort for.



Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.


Så er det ligeledes Jens Napaattooq’s forslag fra Siumut vedrørende punkt 107, hvor jeg skal fremlægges Landsstyrets svarnotat.



Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Miljø har allerede igennem et stykke tid arbejdet på en idé om, at erfaringer fra byggeriet indsamles og formidles til gavn for såvel offentlige som private bygherre. Jeg finder derfor Landstingsmedlem Jens Napaattooq med sit forslag er helt på linie med landsstyrekoalitionens målsætning om bedre kontrol med byggepriserne.


I begyndelsen af 2002 nedsatte landsstyreområdet et udvalg, som skulle evaluere erfaringerne med forsøgsbyggeri og foreslå en strategi for den fremtidige udvikling på området. Udvalget består af repræsentanter fra Danmarks Tekniske Universitet, Center for Arktisk Teknologi, Grønlands Arbejdsgiverforening, Teknikikkut Siunnersuisartut Peqatigiiffiat og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur.



I rapporten ”Byggeriets effektivisering” fra september 2002 konkluderer udvalget blandt andet:



”Udvalget er af den overbevisning, at en indsats for at samle og formidle byggeviden i relevant form for Grønland længe har været efterlyst, og at en sådan aktivitet vil kunne medvirke til en væsentligt effektivisering af byggeprocesserne, ligesom den ny internet-teknologi i høj grad synes vejegnet til formålet i Grønland.”



På baggrund af denne anbefaling har Landsstyreområdet igangsat et pilotprojekt, der går ud på at etablere et internetbaseret  ”Videnscenter” for byggeri. Dette videnscenter har til formål at understøtte byggeriet ved at bevare og vedligeholde unik viden om grønlandsk byggeri


formidle let adgang til regler, normer, vejledninger og standarder


lette samarbejdet mellem byggeriet parter, og endelig formidle relevant byggeteknisk viden til samfundet som helhed og til den enkelte borger



Stoffet gøres tilgængelig på en grønlandsk byggeportal på internettet. Byggeportalen er for tiden under udvikling, men er allerede ved at tage form og kan ses på .



Emnet var desuden sat på dagsordenen under et seminar om byggeriets effektivitet som Landsstyreområdet afviklede den 4.-5. september i år i Nuuk. Godt et halvt hundrede repræsentanter fra byggebranchen, både bygherrer og entreprenører, deltog i seminaret, hvor der var stor opbakning til etableringen af et internetbaseret videnscenter.



Som et af resultaterne af seminaret nedsættes der nu til støtte for driftsorganisationens bag byggeportalen et repræsentantskab bestående af et bredt sammensat udvalg af repræsentanter fra byggesektoren. Repræsentantskabet, hvis indsats er ulønnet og baseret på frivillighed, har til opgave at sikre, at den viden og de erfaringer, som offentliggøres på byggeportalen, er alment anerkendt viden og dermed gyldig viden.



Det er endnu ikke afgjort, hvor eller hos hvem ansvaret for den fremtidige fremtidige driftsorganisation bag byggeportalen skal placeres. På seminaret var der almindelighed enigheds om, at byggeportalen med fordel kan forankres hos Sanaartornermik Ilinniarfik.



En mulighed er at erfaringsopsamlingen organiseres i Center for Arktisk Teknologi på Sanaartornermik Ilinniarfik. Derved udnyttes fordelen af det faglige miljø på centeret, hvor der i forvejen er forskellige forsknings- og udviklingsaktiviteter om byggeri under arktiske forhold.



Endnu mangler også en afklaring af, hvordan driften af byggeportalen skal finansieres. Dette forventes at ske ved udarbejdelsen af forslag til landstingsfinansloven for 2005.



Landsstyret er opmærksom på, at en systematisk erfaringsopsamling og -formidling  kan danne grundlag for udvikling af en særlig ekspertise indenfor arktisk byggeri til gavn ikke blot for bygge- og anlægssektoren, men også for vort erhvervsliv. Med de store summer, der årligt investeres i nyanlæg og renovering af bygningsmassen, vil enhver nok så lille forbedring i  form af øget produktivitet, længere levetid og undgåelse af fejl være en gevinst ikke bare for de involverede parter, men også for samfundet som helhed.



Spørgsmålet er derfor, om samfundet kan tillade, at vi til en systematisk erfaringsopsamling og –formidling undlader at anvende, hvad det koster i kroner i ører, blot svarer til en forsvindende del af de beløb, som hvert år investeres i byggeri og anlæg.



Jeg har naturligvis noteret mig den projektbeskrivelse fra Danmarks Tekniske Universitet/Center for Arktisk Teknologi, som Landstingsmedlem Jens Napaattooq har vedlagt sit forslag. Landsstyret finder dog, at der for tiden ikke er grundlag for over Landskassen at finansiere dette projekt, der i løbet af en 4-årig periode har et samlet budget på 12 mio. kr.



Dette skal blandt andet ses i lyset af de initiativer, som allerede er taget i den retning, jævnfør oprettelsen af en grønlandsk byggeportal med videre. Selv om der tale om forskellige projekter med forskelligt indhold, men sigtet - nemlig at samle og formidle grønlandske byggeerfaringer – er det samme.



Landsstyret anbefaler, at Landstingsmedlem Jens Napaattooq forslag tiltrædes, dog således at Landsstyret ikke forpligtes til iværksætte det af Center for Arktisk Teknologi foreslået projekt til en samlet pris på 12 mio. kr.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Ja tak. Og nu er det partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først Isak Davidsen, Siumut.



Isak Davidsen, Siumut’s ordfører.


Vi skal først komme med en besvarelse på punkt 106. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Jens Napaattooq’s forslag til landstingsbeslutning.



Vi skal indlede med at udtrykke Siumuts glæde over, at Landsstyret udtrykker en ægte interesse i anvendelsen af vort lands egne ressourcer til boligbyggeri, da vi er af den grundlæggende mening, at vi gennem anvendelsen af disse ressourcer kan begrænse importen udefra betydeligt.



Vi ved, at vi allerede er i besiddelse af ressourcer til byggeriet, lad mig nævne murstensprojektet SIKU-blok som eksempel samt store forekomster af ler som kan bruges til fremstilling af mursten. Vi er således i Siumut meget interesseret i  Jens Napaattooq’s forslag, da vi ikke kan komme uden om, at skulle tage stilling til spørgsmålet om standarden for et boligbyggeri, som modsvarer de forhold som vi har heroppe.



Vi er helt enig i forslagsstillerens argumentation om det er nødvendigt med et boligbyggeri som passer til det klima vi lever under. Vi må her nævne, at vi i Siumut betragter SIKU-blok som ganske passende til brugen heroppe, og at vi må tage produktet alvorligt i det fremtidige byggeri med mursten. Dette er for os helt naturligt.



Vi må også tænke på, at finde andre veje til fremstilling af mursten produceret af vort lands egne ressourcer. Eksempelvis vil vi stærkt opfordre til, at man indleder grundige undersøgelse af mulighederne for at bruge de betydelige forekomster af ler ved Kangerlussuaq til anvendelse i boligbyggeriet.



Vi er i Siumut også helt på bølgelængde med Landsstyret når de siger, at det først og fremmest gælder om at finde de bedste muligheder til fordel for vort land som helhed, og at man ikke bør give enkeltproducenter positiv særbehandling. Netop dette blev nævnt da vi debatterede det samme emne under forårssamlingen, og vi erklærede os allerede der enig i dette udsagn.



Vi skal dog gentage, at det i det fremtidige boligbyggeri er nødvendigt at tage højde for til tider barke klima. Og til sidst vil vi erklære os enig med forslagsstilleren Jens Napaattooq’s forslag, dels med grundlag i støtten fra Landsstyret, men ikke mindst fordi vi mener, at forslaget har baggrund i et særligt ønske om at skabe de bedste muligheder for hele befolkningen i fremtiden.



Vi er helt enig med Landsstyremedlemmet når det siges, at de tekniske og økonomiske betingelser må være forsvarlige, hvis vi skal undgå ulig konkurrence. Og når Landsstyret mener, at vi ikke skal kvæle initiativlysten, kan vi også her erklære os enige. Endelig er vi enige i synspunktet om, at vi skal være meget påpasselig med effektivt at forhindre byggepriserne himmelflugt.



Med hensyn til det andet, så vil vi foreslå, at det går videre til udvalgsbehandling.



Og med hensyn til det andet forslag, så vil vi udtrykke den samme interesse, det er også ligeledes fra Jens Napaattooq. Forslaget hænger fint sammen med det første forslag. Vi har som forslagsstilleren siger brug for at samle vores viden om boligbyggeri med henblik på fremtiden. Ifølge Landsstyremedlemmets svarnotat har Direktoratet for Boliger og Infrastruktur i 2002 nedsat et udvalg med deltagelse af Danmarks Tekniske Universitet, Center for Arktisk Teknologi, Grønlands Arbejdsgiverforening, Teknikkikkut Siunnersuisartut Peqatigiiffiat. Endvidere fik direktoratet en plads i udvalget.



Udvalget har afsluttet sit arbejde i september 2002, og har i sin rapport givet udtryk for behovet for en systematisering indsamling af viden og data, og ikke mindst en formidling og spredning af de tilgængelige informationer. Vi i Siumut støtter helt de resultater, som udvalget er nået frem til med hensyn til indsamling af data og ikke mindst brug af den viden, som vi er i besiddelse af.



Vi har nu påbegyndt arbejdet mod selvstyre, og vi bedømmer i Siumut forslagsstillerens udsagn i  sit forslag som centrale elementer i dette arbejde. Imidlertid vil vi sætte spørgsmålstegn ved Landsstyrets tvivlende holdning over for finansiering af de efterfølgende projekter. Vi mener tværtimod, at vort land ikke har råd til ikke at bruge midler til disse initiativer.



Med disse ord skal vi henvise forslagene til behandling i Udvalget for bolig og infrastruktur forinden 2. behandlingen. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Og så er det Ole Lynge fra Inuit Ataqatigiit.



Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit’s  ordfører.


Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at grønlandske ressourcer bruges til husbyggeri sideløbende med at der indsamles viden om samme byggeri punkt 106, og forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der indsamles erfaringer fra byggeriet i Grønland stilles af Landstingsmedlem Jens Napaattooq har vi følgende fælles bemærkninger til fra Inuit Ataqatigiit. Det vil sige, at jeg har følgende bemærkninger til Jens Napaattooq’s forslag:



Udviklingen af byggeriet i løbet af de sidste år i vort land er i høj grad foregået ved brug af materialer fra udlandet. Vi kan vel alle blive enige om, at der for fremtiden i højere grad benyttes materialer som vort land kan give.



Vi må erkende, at byggeriet på vort langstrakte kyst omfangsmæssigt er meget forskelligt, idet byggerierne i de nordlige byer må siges, at være i stilstand. Inuit Ataqatigiit mener, at det så vidt muligt må undgås, at byggeriet i de kommende år koncentreres i nogle enkelte byer. Entreprenørerne i byggeriet er i styrke også meget forskellige, specielt har de mindre entreprenørvirksomheder som også kan siges, at være mindre økonomisk bemidlede ikke kræfter til udvikling af deres produkter. Men heldigvis er der nogle der uanfægtet har viljen til at forsøge sig. Og disse bør i høj grad støttes.



Jeg vil udtrykke, at vi støtter Landsstyremedlemmets besvarelse til forslagsstilleren Jens Napaattooq. Vi vil desuden udtrykke, at Inuit Ataqatigiit henviser til sine tidligere anbefalinger i forhold til lignende fremlagte forslag, og at vi med fortrøstning ser frem til efterfølgende redegørelser vedrørende emnet. Inuit Ataqatigiit vil være med til at vurdere og arbejde med disse.



Det var vores korte bemærkninger til forslaget og besvarelsen, og vi anbefaler, at forslaget behandles i det relevante udvalg inden 2. behandlingen, såfremt dette vil blive nødvendigt. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Og nu er det Godman Rasmussen, Atassut.



Godman Rasmussen, Atassut’s ordfører.


Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at Grønlands ressourcer brugers til husbyggeri sideløbende med at der indsamles viden om samme byggeri, og det er Jens Napaattooq, og vi skal svare på både punkt 106 og 107.



Atassut forstår fuldt ud forslagsstillerens argumenter. Nævnte spørgsmål synes at være identiske med de spørgsmål der er behandlet af Landstinget ved tidligere lejligheder. Atassut skal ikke undlade, at udtale, at vort land har fået noget af være stolt af i udviklingen af byggematerialer, idet vi også kan konstatere, at Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut i takt med udviklingen af arktisk teknologi nu seriøst har igangsat støtteværdige seriøse initiativer med byggematerialet.



Vi er bekendt med, at kvadratmeterpriserne i byggesektoren i vort land er meget høje. Vi har således gentagne gange her i salen debatteret udskydelse af byggeprojekter samt de høje huslejer som følge af de høje byggeripriser. Landsstyret udtaler i deres svar til forslagsstilleren, at der nu foregår seriøse kontrolforanstaltninger i udviklingen af byggeripriser, det støtter Atassut fuldt ud. Atassut tilslutter sig dette initiativ, da tiden er inde til  at øge kontrollen med henblik på eliminering af den verserende byggesjusk – trods de meget høje byggepriser.



Med hensyn til det andet forslag skal Atassut udtale, at vi tæt følger bestræbelser på at udvikle lokalt baseret byggematerialer. Det kan konstateres at udviklingen af SIKU-blok mursten, nu er færdig, og Atassut skal ligeledes udtale sin tilfredshed med, at man politisk har tilvejebragt muligheder for større udnyttelse af SIKU-blok.



Atassut anbefaler, at muligheder for endnu større brug af dette byggemateriale fortsat tilvejebringes, fordi vi i videst mulige omfang bør gøre brug af dette byggemateriale, som eftersigende er et af de bedste og robuste materialer i verden.



Atassut skal udtale sin fulde støtte til bestræbelserne på at gøre større brug ved vores egen udviklede byggematerialer til fordel for samfundet. Atassut vil derfor med spænding afvente resultatet af Landsstyrets udmelding til forslagsstilleren om, idet Landsstyret meddeler, at de vil tilvejebringe undersøgelsesresultaterne af materialet inden dette års udgang.



Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin støtte til Landsstyrets besvarelse. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Ja tak. Så er det Palle Christiansen, Demokraterne.



Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.


Demokraterne kan principielt støtte begge forslag fra Hr. Landstingsmedlem Jens Napaattooq. Der bør i Grønland være en vidensbank vedrørende byggeri i Grønland. Demokraterne kan forstå på Landsstyrets svarnotat, at en sådan er under opbygning. Demokraterne ser frem til, at denne er færdigudviklet.



Placeringen ved. Sanaartornermik Ilinniarfik ser Demokraterne som helt naturligt, da den nyeste viden hurtigst muligt bør indgå i uddannelsen af fagfolk i byggefaget. At der endnu ikke er fundet en kilde til finansiering ser Demokraterne på med stor forundring. Landsstyret svarer selv, at en sådan investering hurtig vil betale sig ind igen, men at Landsstyret alligevel ikke vil foretage denne investering. Dette finder Demokraterne lidt besynderligt, Demokraterne er af den mening, at netop denne form for investeringer, som både kan reducere vores byggeomkostninger, forbedre byggeriet og bidrage til uddannelse er hver af tage. Hvis Landsstyret ikke under nogle omstændigheder investere fornuftigt, så bør der fra erhvervslivets side bidrage til dette projekt med økonomiske midler mod at de der bidrage til ny viden også får gavn af disse, via tildeling af kontrakter på byggeri baseret på den nye viden.



De produkter der via forskning nås frem til, skal kunne konkurrere på almindelige markedsvilkår. Det er med stor glæde, at Demokraterne erfarer, at Landsstyret også er nået til det punkt, at den, og jeg citerer ”at den naturlige efterspørgsel i markedet”, citat slut, er afgørende for om produktet senere bør anvendes i grønlandsk byggeri. Denne forståelse for de markedsøkonomiske kræfter ser Demokraterne som et positiv tegn, da der tidligere har været fokuseret uforholdsvis meget på ideologisk efterspørgsel.



Med disse kommentarer støtter Demokraterne begge forslag, og indstiller dem til videre behandling i Udvalget for Infrastruktur og Boliger. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Og nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.



Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.


Efter nøje gennemgang af Landstingsmedlem Jens Napaattooq’s forslag har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.



Kandidatforbundet er vidende om, at man ved større udnyttelse af vort lands givne ressourcer ka n sikre større økonomisk cirkulation i landet, vi skal derfor udtale vores fulde støtte til forslaget. Indledningsvis skal Kandidatforbundet udtale, at vi har fra starten fuldt med i udviklingen af SIKU-blok blandt andet for at sikre bedre udnyttelse af materialet i forbindelse med boligbyggeri i vort land.



Når vi ser på boligbyggeriet her i landet benyttes der materiale der er skaffet uden fra landet, tiden er derfor inde til, at vi politisk sætter os for større udnyttelse af materialer baseret på vort lands givne ressourcer. Byggeriaktørerne i vort land udtaler, at brug af SIKU-blok i boligbyggeri ikke kan betale sig. Kandidatforbundet skal udtale, at denne ytring ikke er fuldt ud korrekt. Mursten eller SIKU-blokke bliver benyttet meget begrænset i aktuelt husbyggeri, tiden er derfor inde til, at vi politisk tilvejebringer denne udnyttelse af disse mursten, hertil er der kun tilkendegivet positive støtteudtalelser til øget brug af disse mursten.



Aktuelt bliver der eksempelvis ikke opført hus ved brug af mursten til trods for, at man allerede har særdeles gode erfaringer flere steder på kysten, et godt eksempel er muremesterens hus i Qasigiannguit, det er øvrigt dokumenteret, at det nævnte hus har væsentligt mindre varmeudgifter i forhold til huse der er bygget af træmaterialer.



Kandidatforbundet skal derfor pålægge Landsstyret, at de tilvejebringer midler til husbyggeri ved brug af SIKU-blok.



Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til Jens Napaattooq andet forslag. Det kan konstateres, at forslaget er med omhu, Kandidatforbundet skal derfor udtale sin tilslutning til forslaget. Kandidatforbundet er af den opfattelse, at viden om udnyttelse af nævnte mursten vel sagtens samles i samarbejde med Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Kandidatforbundet skal derfor opfordre Landsstyret, at de tilvejebringer muligheder for at realisere forslaget.



Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale deres fulde støtte til begge Jens Napaattooq’s forslag, og at de behandles i de relevante udvalg.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Så er det forslagsstilleren, Jens Napaattooq fra Siumut. Og før vi går videre, så skal jeg lige udtale, at med hensyn til det andet punkt, så skal vi have en afstemning, så derfor ønsker jeg, at landstingsmedlemmerne sætter sig på deres pladser.



Jens Napaattooq, forslagsstiller, Siumut.


Ja tak. Først til samtlige partier og Kandidatforbundet med hensyn til mine to forslag, som blandt andet fik en fuld støtte, det er jeg meget meget glad over. Selvfølgelig kan det også vendes om, og blot udtales, at det ellers vil være forunderligt, hvis man havde været imod mine forslag, fordi vi er jo vidende om, at vi i en årrække med hensyn til erfaring på anlægssiden og med hensyn til det byggesjusk der har været opført med hensyn til huse og lejligheder, som v har set både i bygder og byer. I mit forslag har jeg blandt andet ikke kun fokuseret på de stærke sider i det der skal samles, men ligeledes, at man også samler viden om de svage sider, hvor der er træk og regndryp og lignende, og der derigennem skabes et dårligt indeklima, hvor blandt andet børn og unge kan få astmasygdomme på grund af , at de har boet i et fugtigt hus, og derfor, at man i fremtiden får sådan nogle videnscenter, så håber jeg meget på, at hyggesjusk i fremtiden kan undgås.



Jeg vil ikke mindst sige tak til Landsstyremedlemmets besvarelser, som er meget gode, og som blandt andet baner vejen for, hvor langt tiltagene er nået, og hvilke tiltag, der vil blive taget i fremtiden. Men uanset det, så vil jeg lige påpege en enkelt, det er med hensyn til mit forslag 106, så har mit forslag ellers taget udgangspunkt i, at et hus bygget i træ, som er isoleret med 400 mm isolation, og den vil blive opvarmet ved brug af solenergi og lignende.



Og i den forbindelse, så skal det sammenstilles med et byggeri, som er bygget med SIKU-blok som vi politisk har støttet, og den kan bestå i mange år uden vedligeholdelse, altså kort sagt at uanset at byggepriserne er lidt dyrere nu, og med hensyn til 50 til 100 år, så vil vedligeholdelse omkostninger med hensyn til maling, isolering og lignende og de stærke sager som man fremkommer ed, kan overhovedet ikke sidestilles med et hus der er bygget af træ, og vi ved jo kun, hvor bekostelige renoveringerne er ud fra de erfaringer vi har på det område.



Men her med det der blev fremlagt, at selvom man sætter spørgsmålstegn ved det politisk, så kan jeg konstatere, at samtlige partier og Kandidatforbundet støtter det, og det videresendes til udvalgsbehandling, og at Landsstyret kun delvis kom ind på SIKU-blok, at det er noget de uddannelsessøgende og forskning kan få nogen viden om, og derfor er jeg stolt over det, og jeg er glad over, at SIKU-blok får en blåstempling, at det er en mursten der kan bestå i mange år, og at man derigennem kan indsamle større viden, og dette kan så medføre, at byggeriet i fremtiden kan blive bedre.



Og uden yderligere kommentarer, da der er stor opbakning, siger jeg tak til de faldne bemærkninger, men med hensyn til punkt 107, og Landsstyrets svarnotat, hvor det også blev fremsat af partierne og Kandidatforbundet, undtagen Inuit Ataqatigiit til de 12 mio. kr. der skal afsættes til en 4-årig periode – altså kort sagt 4 mio. kr. hvert år, at Landsstyret i sin fremlæggelse, at der allerede findes muligheder, og at der så ikke kan ydes særskilt bevillinger, og så vil jeg også sige, at det som blev fremsat fra Landsstyret, vil så blive vurderet i udvalget, ligesom Landsstyret har sagt, at det ikke er nødvendigt med afsættelse af yderligere midler, også fordi man allerede har taget stilling til en sådan ordning. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Og nu er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø.



Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.


Jeg vil også sige tak til de besvarelser, der blev fremsat, jeg vil sige tak til alle, og jeg håber, at der ikke er nogle der vil føle sig som om de er blevet forbigået.



Og uden at komme med langt indlæg til partiordførerne, så vil jeg ikke komme med kommentarer til dem, men med hensyn til bevillinger, så skal jeg lige præcisere, at vi fra vort landsstyreområde til stadighed har kontakt med Center for Arktisk Teknologi, også fordi vi har værende bevilgende myndigheder, det er derfor med hensyn til det der allerede i gang vedrørende sager, og med hensyn til den viden der samles af dem der har med sådan noget byggeri, at de frivilligt og gratis er i gang med at få det udformet, og det er derfor vi har fremlagt dette. Det er noget andet, at man i Center for Arktisk Teknologi, at hvis det bliver udarbejdet, som noget der kan bruges i uddannelsen, så er det en opgave for Uddannelsesdirektoratet, men at der afsættes 12 mio. kr. særskilt, det vil vi ikke tage ansvar for fra Landsstyrets side.



Med hensyn til den igangværende sag, så deltager Center for Arktisk Teknologi allerede i den opgave, det vil jeg gerne gøre opmærksom på inden udvalgsbehandlingen, og hvis det er nødvendigt, så kan der ansøges om midler hos Landsstyret.



Jeg vil lige præcisere det, at der er tale om et allerede igangsat arbejde med hensyn til vidensopsamling, at hvis udvalget krævet noget ud over dette, så kan Landstinget behandle dette, inden 2. behandlingen. Tak.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Og nu er det Palle Christiansen fra Demokraterne, der har bedt om ordet.



Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.


Det er lidt til Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet. Kandidatforbundet siger, at de støtter, at man anvender grønlandske produkter i byggeri i Grønland. Hvis jeg har forstået det 100 % korrekt, så betyder det ren faktisk, at Kandidatforbundet i virkeligheden støtter betonbyggeri.



For hvis du regner ud i procenter, hvor store dele af produktet, der består af grønlandske materialer, så er betonbyggeri, der består af cementpulver fra Ålborg Portland, så består det af sand, sten og vand, de sidste 3 dele kommer fra Grønland, og hvis du regner ud, hvor stor en mængde, der bliver brugt i beton i forhold SIKU-blok som ikke er en mursten, men en betonsten, så betyder det rent faktisk af Kandidatforbundet støtter betonbyggeri, fordi det indeholder flest grønlandske materialer af alle de materialer der er på markedet i dag.



Det vi kæmper for fra Demokraternes side, det er at vi får så mange boliger som muligt på den lille bitte pose penge, som vi har fået afsat. Og hvis vi skal have et så billigt byggeri som muligt, så bliver det desværre ikke med SIKU-blok, fordi det har den allerhøjeste kvadratmeter pris du kan få, så det var bare en lille rettelse til Kandidatforbundet.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Ja og nu er det Isak Davidsen fra Siumut, og efterfølgende er det Mads Peter Grønvold.



Isak Davidsen, Siumut’s ordfører.


Ja. Først til Mikael, så vil jeg lige komme med et spørgsmål. Er det korrekt, at en vidensamling i Danmark, som ikke bidrager fra Grønland til. Jeg mener ikke, at det er tilfældet. Jeg mener, at vi også bidrager med midler der til.



Jeg skal også lige udtale med hensyn til 107, at vi kræver, at nu anmoder Grønland om et selvstyre, så skal vi arbejde hen imod dette, og få det realiseret, og hvis vi starter sagen allerede nu, og starter en opsamling, hvor mange penge kan vi så ellers spare, hvis vi starter arbejdet på nuværende tidspunkt. Og med hensyn til det der blev sagt fra Jens omkring det hus, der er isoleret med 400 mm isolering, så mener jeg, at vi må prøve at afprøve SIKU-blok i Nordgrønland i det kolde arktisk, så kan vi få det vurderet, i stedet  for nu, hvor man næsten modsiger byggerierne.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Og nu er eet Mads Peter Grønvold, og så efterfølgende forslagsstilleren, Jens Napaattooq.



Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.


Ja fra Kandidatforbundet skal vi gøre opmærksom på, at hvilke som helst produkter, der kan produceres i Grønland og udnyttelsen, det er det vi arbejdet for, og uanset om man vil spænde ben for SIKU-blok, så vil vi hele tiden støtte den, at det kun er cement, at det så kommer udefra, det vil vi ikke stoppe, at støtten vil vi fortsætte med fra Kandidatforbundet.



Og som bekendt, så er der forskellige materialer som man kan bruge til cementbyggeri, og den cement kan få i Qasigiannguit  området, det kan man ellers bruge, det er sådanne nogle områder, som ellers kan få undersøges videre på, hvis vi skal have en mere lokal produceret produktion, og vi kan hele tiden ikke lade være med at komme i forundring om, at det er element og cementbyggeri, det er dyrere, mens Jens forslagsstilleren har sagt, at man ikke forhaler sagen, og at SIKU-blok kan blive ved med at holde i flere år, og den kan holde sig i lang tid, og uanset at den er lidt dyrere, og det er det som politikerne bør lære og have en forståelse for.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Tak. Så er det forslagsstilleren, Jens Napaattooq fra Siumut.



Jens Napaattooq, forslagsstiller, Siumut.


Ja samtlige partiers ordførere, Kandidatforbundet og Landsstyremedlemmet i svarnotatet var jo meget meget enige, og da de udtalte sig, så håber jeg på, at man vender der om imod et skænderi på baggrund af forskellige ting.



Men med hensyn til Demokraternes udmelding, at de giver det dets støtte, det er meget glædeligt, og at det ligesom kom op igen her, at med hensyn til mit forslag, at det er problemet er, at vi så vidt muligt skal have de fleste og billigste huse, og det er netop på baggrund af det, jeg her med hensyn til hvor i fremtiden befolkningen  skal være, at det så skal være bedst muligt og billigst for samfundet i fremtiden, og med hensyn til den langsigtet fremtid, at det er det boligbyggeri man sigter imod, og derfor håber jeg, at de stadigvæk fastholder deres mening med hensyn til SIKU-blok, det er ligesom om, at de helst ser udefrakommende mursten, men vi er jo også vidende om, at man kan bygge mursten f.eks. i Kangerlussuaq, og der er noget ler som ellers kan udnyttes.



Men her er der jo tale om, at vi også har nogle muligheder for mursten, og at disse afprøves i forsøg. Og det er som om at man har sagt, og ligesom vender forholdene om, at det er det vi må komme ude om, vi skal have nogle bedre huse, bedre kvalitetshuse i fremtiden, der er alt for mange dårlige huse som man bebor nu på nuværende tidspunkt, og derfor er jeg meget glad for det der blev fremlagt af Landsstyret, og at de er i gang med nogle forskellige tiltag for at opnå dette.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Ja. Og afslutningsvis så har Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø bedt om ordet.



Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.


Ja med hensyn til Siumuts ordførers seneste spørgsmål, dem kan jeg besvare således. For det første, selvfølgelig at man på byggesektoren i Grønland, de forskellige erfaringer dem har man, det er vi ikke uvidende om, også dengang fra DTU, så har man gennemført boligbyggeri i stort omfang.



At man i Danmarks Teknologiske Institut og Danmarks Tekniske Universitet og den viden man har på Grønlands siden den har man, og derfor har det også en stor indvirkning med hensyn til de grønlandske erfaringer med hensyn til byggeriet i Danmark.



Men med hensyn til, hvordan man økonomisk er placeret med hensyn til vidensopsamlingscenter, at disse 12 mio. kr. ikke bliver en forpligtigelse, det er noget som jeg har præciseret over for Landstinget, og vi siger ikke afslag netop på grund af disse. Den er allerede ved at blive oprettet. Vi sagde, at det er dem, der har en frivillig viden, også fordi de får nogen indtjening på byggesektoren i Grønland.



Lad os lige se, hvad de kan afgive, og hvis det skal have et større indhold, og hvis vi skal gøre noget yderligere, så kan vi komme ind på finansieringen, det er det vi har nævnt, vi skændes ikke om noget.



Og med hensyn til SIKU-blok, så skal Landstinget også lige huske, at i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven, så har vi allerede behandlet dette. Og vi præciserer her, at hvem som helst der vil bruge SIKU-blok værsgo, det er bygherren selv, der bestemmer, hvilke materiale vedkommende vil bruge i sit byggeri.



Og fra Landsstyret sagde vi, at med hensyn til byggeriet, og de konti vi yder bevillinger til, det er 10-40-50 boligbyggeri, at de kan ansøge til disse kontis uanset om de bruger SIKU-blok eller ej, men lukker ikke af, det er først nu den er så åbent.



SIKU-blok er blevet godkendt som byggemateriale, og det er først nu, at man fra Landstingets side, klart har udtalt, at dem der vil bruge SIKU-blok i sit byggeri, det er op til personerne at beslutte.



Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Og således er  behandlingen af punkt 106 og 107 færdig, og inden 2. behandlingen bliver de behandlet i Udvalget for Infrastruktur, Boliger og Miljø.



Og nu er det punkt 37 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Landstingslov nr. 11 af 11.november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, således at det bliver muligt for værtshuse og diskoteker at holde åbent til klokken 05.00.



Forslagsstilleren Palle Christiansen har bedt om ordet.



14. mødedag, tirsdag den 25. november 2003, kl. 16.12




Dagsordenens punkt 37




Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Landstingslov nr. 11 af 11.november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, således at det bliver muligt for værtshuse og diskoteker at holde åbent til klokken 05.00.


(Palle Christiansen)


(2. behandling)




Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.




Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.


Der blev under 1. behandlingen af dette punkt argumenteret meget for og imod dette forslag.  Til min store glæde mest for. De få argumenter jeg ikke selv havde fået fremført for forslaget blev serveret for mig af Landsstyret. Dette takker jeg mange gange for.



Det blev af Landsstyret bevidst, at alkoholforbruget de sidste 12 år har været faldende samtidig med at det er blevet muligt med en forlænget åbningstid. Dengang var argumenterne de samme, som det nuværende Landsstyre nu fremfører, men de forfærdelige følger som de beskrev udeblev heldigvis.



Det var en skam, at der ikke var flertal for forslaget under 1. behandlingen. Det beklager jeg, det beklager de stakkels naboer til støjende efterfester, og det beklager de erhvervsdrivende, der så nye muligheder, som resultatet af forslaget ville have medført.



Det der  ærgrer mig mest er, at Landsstyret påtager sig den formynderiske rolle. Dette fratager befolkningen fra selv, at tage ansvar for dem selv. Dette bør ikke være et Landsstyres rolle. Et Landsstyre skal ikke påtage sig en forældrerolle. Dette har Landsstyret alligevel gjort i denne her sag, hvilket er meget ærgerlig for familien Grønland.



At forslaget ikke nød den opbakning, som jeg havde håbet på tager jeg til efterretning. Så inden jeg lukker og slukker, vil jeg opfordre Landsstyret til grundigt at undersøge følgerne af forslaget, hvis det var blevet vedtaget, for hvem ved, at måske i fremtiden ligger der et lignende forslag, men med et andet lukningstidspunkt. Tak.




Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.


Da der ikke er flere der har bedt om ordet, så skal vi have en afstemning vedrørende forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Landstingslov nr. 11 af 11.november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, således at det bliver muligt for værtshuse og diskoteker at holde åbent til klokken 05.00.



Forslaget blev ikke henvist til udvalg og ød ikke fremme af Landsstyret eller flertallet af Landstinget. Og nu stemmes der om forslaget. Dem der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 3 for. De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig  17 imod. Dem der undlod at stemme til forslaget bedes rejse sig. 6 undlod at stemme. Forslaget er dermed forkastet.



Og hermed har vi været igennem hele dagsordenspunkterne, og mødet er hævet.