2024 2023 2022 Flere år...
03-03-2005
Inuusuttut inatsisartui oqariartuutaat
2005-IMI INUUSUTTUT INATSISARTUISA INAARUTAASUMIK AALAJANGERSAGAAT
UNGDOMSPARLAMENTETS SLUTDOKUMENT 2005
Inuiaqatigiit kalaallit aqqissuussineranni tamat oqartussaaqataaneranni immikkoortut ilanngunneqartariaqartut Kalaallit Nunaanni Inuusuttut Inatsisartuisa ulloq 3. marts 2005 akuersissutigisaat
Elementer, som Grønlands Ungdomsparlament den 3. marts 2005 har vedtaget bør indgå i det grønlandske samfunds demokratiske ordning
Aalajangiinerit amerlanerussuteqarnikkut aalajangerneqartarnissaannik tunngaviusoq, taamaattorli ikinnerussutillit soqutigisaat innimigalugit.
Princippet om, at afgørelser træffes efter flertal, dog under hensyntagen til mindretallets interesser.
1.Innuttat siunnersuutaannik isumaannIllu pisortani oqartussaasut tusaaniartussaapput kiisalu aalajangigassat annertuumik kinguneqaateqartussat pitinnagit innuttanik oqaloqatiginninniarluni pimoorussisumik iliuuseqartariaqarlutik. Aalajangiiniarnerup, pisortanit tusarniaanerup, siunnersuisoqatigiinni nævninilu inuinnarnik sinniisuutitaqarnerup kiisalu inuiaqatigiinnut immikkut annertuumik aalajangiinerit pillugit innuttat tikkuusisuusumik taasisinneqarneri aqqutigalugit ammalluinnartumik periuuseqarnissaq anguneqassaaq.
1 De offentlige myndigheder skal være lydhøre overfor befolkningens forslag og synspunkter samt yde en aktiv indsats for at opsøge dialogen med borgerne forud for beslutninger af vidtrækkende betydning. Dette kan opnås gennem fuld åbenhed under beslutningsprocessen, offentlige høringer, lægmandsrepræsentation i råd og nævn samt gennem vejledende folkeafstemninger om beslutninger af særligt vidtgående betydning for samfundet.
2. Aammattaaq nunap inatsisartuisigut ikinnerussutillit isumaat illersorneqartariaqarput. Tunngaviusumik apeqqutit aalajangersimasut atuutilersinneqarnissaat sioqqullugu innuttanik taasisitsinikkut innuttanut saqqummiunneqarnissaannik Inatsisartuni ikinnerussutillit piumasaqarsinnaanerat pillugu maleruagassanik atulersitsinissaq isumaliutigineqartariaqarpoq.
2.Hensynet til mindretallets synspunkter bør beskyttes, også i landets parlamentariske forsamling. Det bør overvejes at indføre regler, hvorefter et parlamentarisk mindretal kan stille krav om, at bestemte principielle spørgsmål skal forelægges befolkningen ved en folkeafstemning forud for stadfæstelsen.
Ataatsimooqatigiit taamatullu inuit ataasiakkaat tamarmik inuup inuttut inniminassusia, piginnaatitaaffii isumaalu ataqqillugit iliuuseqartarnissaat pillugu tunngaviusoq.
Princippet om, at fællesskabet såvel som hver enkelt skal handle med respekt for menneskets individuelle integritet, rettigheder og meninger.
3. Inuiaqatigiinni kialuunniit eqqortuliorneq eqqunngitsuliornerlu immikkoorsissinnaasariaqarpai paasisimasaminullu nalunngeqatiginnissutsiminullu naapertuuttumik iliorsinnaasunngortinneqassalluni. Ataatsimooqatigiit pingaartitaasa ingerlateqqinneqartarneranni atuarfiit, suliffiit peqatigiiffiillu qitiusumik eqeersimaartumillu inissisimassapput.
3.Enhver i samfundet skal kende forskel mellem ret og uret og sættes i stand til at handle i overensstemmelse med sin indsigt og samvittighed. Skoler, arbejdspladser og foreninger skal spille en central og aktiv rolle i formidlingen af fællesskabets værdier.
4. Pinerluuteqartarneq aanngajaarniutinillu atornerluineq nutaaliaasunik sunniuteqaatit, soorlu qaammarsaaniutit, filmit, piviusuusaartitsineq nipilersornerlu atorlugit pitsaaliorneqassaaq. Pitsaaliuilluni sulinermi inuit ilisimaneqartut ingerlatitseqqiisartutut maligassatullu isigineqartut ilaatinneqartariaqarput.
4. Kriminalitet og misbrug af rusmidler skal forebygges gennem anvendelse af moderne pædagogiske virkemidler, så som oplysning, film, rollespil og musik. Det forebyggende arbejde bør inddrage kendte personer som formidlere og rollemodeller.
5. Imigassamik hashimillu atornerluinerit akiorniarneqarnerat patajaallisarneqassaaq. Katsorsaasarnermut tunngasumi ilisimasatigut upalungaarsartoqartariaqarpoq, hashimillu peqarlunilu nioqquteqarneq sakkortunerusumik pineqaatissinneqartarnissaat isumaliutigineqartariaqarluni.
5. Bekæmpelsen af alkohol- og hashmisbruget skal styrkes. Der bør ske en vidensmæssig oprustning på behandlingsområdet, og der bør overvejes strengere sanktioner overfor besiddelse og handel med hash.
6. Pinerluuteqarsimasunut inissiisarfinni inissat inissiinissamut pisariaqartitsinermut illu atungiliissapput, taakkulu aaqqissuussaanerisa, inissisimaffiisa sulisoqarnerisalu pinerluuteqarnikkut eqqugaasimasut inuiaqatigiillu toqqissisimanissamik pisariaqartitaasa eqqarsaatigineqarnissaat qulakkiissavaat. Inatsisinik unioqqutitsisimasut tarnikkut ikiorserneqartarnerannut nukinnik atugassiisoqartillugu aammattaaq pinerluuteqarnikkut eqqugaasimasut isumassorneqarnissaannut ikiorserneqarnissaannullu nukinnik immikkoorsitsisoqarnissaa ilanngullugu qulakkeerneqartariaqarpoq. Sisimiuni Inuusuttunut inissiisarfiup inissaritataanit amerlanerusunik inissalimmik inuusuttunut parnaarussivimmik pisariaqartitsisoqarnersoq isumaliutigineqartariaqarpoq.
6. Anstaltspladsernes antal skal modsvare behovet for anbringelse, og deres indretning, beliggenhed og bemanding skal sikre hensynet til kriminalitetens ofre og samfundets behov for tryghed. Når der afsættes ressourcer til behandling af lovovertrædere, bør der tillige afses tilstrækkelige ressourcer til omsorg og bistand til kriminalitetens ofre. Man bør overveje behovet for et egentligt ungdomsfængsel med større kapacitet end ungdomspensionen i Sisimiut.
7. Eqqartuussaasimasut Kalaallit Nunaanni inissinneqarnissaminnut, kalaallisullu oqaatsiminnik, kulturiminnik kinaasutsiminnillu atuinissamut, pinngortitamullu attaveqaannarnissamut, kiisalu ilaqutariinnikkut qilerutiminnik attassiinnarnissamut periarfissaqassapput.
7. Domfældte skal have mulighed for at blive anbragt i Grønland, så de kan bevare kontakten til deres grønlandske sprog, kultur og identitet såvel som naturen, samt opretholde deres familiære bånd.
Inuup piginnaatitaaffiisa kiffaanngissuseqarfiisalu, angutaaneq arnaanerluunniit, inuiannut ilaaneq, ammip qalipaataa, oqaatsit, upperisaq, naalakkersuinikkut allatulluunniit aalajangiusimasaq, inuiaassutsikkut inooqataanikkulluunniit kingoqqivik, inuiaassutsikkulluunniit ikinnerussutilinnut atasuuneq, pigisanut tunngasut, inunngorneq allamulluunniit tunngasut assigiinngisinnagit qulakkeerneqarnissaannut tunngaviusoq.
Princippet om, at den enkeltes rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller andet forhold.
8. Akaareqatigiinnerup, pisinnaasat inuiaqatigiinnilu ataqatigiinnerup qaffassarneqarnissaat siunertaralugu kalaallit oqaasiisa aamma inersimasutut ilikkarnissaannut pitsaanerusumik periarfissaqartoqarnissaa qulakkeerneqartariaqarpoq.
8. Med henblik på at højne tolerancen, kompetencen og samhørigheden i samfundet bør der sikres forbedrede muligheder for at lære det grønlandske sprog, også som voksen.
Inuiaqatigiinni nammatassat ataatsimoorluni nammanneqarnissaannik tunngaviusoq.
Princippet om, at samfundets byrder bæres i fællesskab.
9. Eqqaavissuarni umiarsualiveqarfinnilu mingutsitsinermik ajornartorsiutit nuna tamakkerlugu qulaajaavigineqartariaqarput. Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu mingutsitsinermik saliinissamut siunissaq iliuuseqarnissaq pilersaarusiorneqartariaqarpoq.
9. Der bør ske en landsdækkende kortlægning af miljøproblemerne på affaldsdumpe og i havneområder. På længere sigt er der behov for en handlingsplan for miljøoprydningen.
10. Nunagisami angallanermi naalakkersuinikkut anguniagassat innuttaasut pisariaqartitaannik aallaaveqartariaqarput.
10. Landets trafikpolitik bør tage udgangspunkt i befolkningens behov.
11. Imaani ajutoortut inuunerillu annaasat amerlassusii ikilisissinnaajumallugit angallatit mikinerit isumannaatsuunerannik pitsaanerulersitsinissamik iliuusissat ataatsimooqatigiiffiup oqaluuserisariaqarpai. Kinaluunniit angallammik mikinerusumik umiatsiaaqqamilluunniit ingerlatsisoq pisinnaasami killeqarnerannik ilisimannillunilu innimiginnittariaqarpoq kiisalu annanniutinik attaveqaatinullu atortunik naleqquttunik pisinissap pisariaqassusia eqqumaffigalugu.
11. For at nedbringe antallet af tilskadekomne og tabet af liv til søs, bør fællesskabet drøfte tiltag, der forbedrer sikkerheden for de mindre fartøjer. Enhver, der fører en mindre båd eller jolle, skal kende og respektere egne begrænsninger samt være opmærksom på nødvendigheden af at anskaffe egnet rednings- og kommunikationsudstyr.
12. Inuusuttut ilinniagaqartut ilinniagassaminnik aallussinermikkut pisariaqarneratut akisussaassuseqarnermik takutitsisariaqarput. Tassungattaaq ilanngunneqassaaq ilinniarnerup saniatigut suliffeqarneq tunngavigalugu inuttut atuineq ilinniagaqarnermut eqquisuusumik tunngaveqartariaqanngimmat.
12. Unge under uddannelse bør udvise den fornødne ansvarlighed ved pasning af deres studier. Dertil hører, at det private forbrug ikke må være baseret på sideløbende arbejde af et omfang, der går ud over uddannelsen.
13. Ilinniagaqartunut meeralinnut qaammammut meeqqanut tapit qaffanneqarnissaat sulissutigineqartariaqarpoq. Suliniutip tamatuma aningaasalerneqarnerani ilinniagaqartut tamarmik ilinniagaqartunut meeralinnut nammaqataanissaannik kaammattorneqartariaqarput.
13. Der bør arbejdes for en forhøjelse af det månedlige børnetilskud for studerende med børn. Ved finansieringen af dette tiltag opfordres alle studerende til at stille sig solidarisk med de studerende, der har børn.
Aalajangiivigisassatut immikkoortuni tamani innuttaasut tamakkerlutik suliniutaat pimoorussinerallu tunngavigalugit inuiaqatigiinni tamat oqartussaaqataaneranni pingaartitat piviusunngortinneqarnissaannut tunngaviusoq.
Princippet om, at samfundets demokratiske værdier virkeliggøres gennem hele befolkningens initiativ og engagement på alle beslutningsniveauer.
14. Namminersornerup eqqunneqarnissaa sioqqullugu inuiaqatigiit kalaallit patajaallisarneqarsinnaaqqullugit nunap tamarmiusup inuussutissarsiornikkut inerisarneqarnissaa pillugu erseqqissunik anguniagaqarnissaq, periuseqarnissaq pilersaarusiornissarlu, pisortat aqutsinerannik annertuumik allanngortiterinissaq annikillisaanissarlu, innuttat ilinniagaqarnikkut inissisimanerisa annertuumik qaffassarneqarnissaa nunallu aningaasaqarnikkut ineriartornissaanut siunissamut ungasissumut periusissiornissaq pisariaqarput.
14. For at styrke det grønlandske samfund forud for indførelsen af selvstyre er der behov for klare målsætninger, strategier og planlægning vedrørende landets samlede erhvervsudvikling, en betydelig omlægning og reduktion af den offentlige forvaltning, en markant forøgelse af befolkningens uddannelsesniveau og en langsigtet strategi for landets økonomiske udvikling.
15. Inuup kisimiilluni allanilluunniit peqateqarluni eqeersimaarluni inuiaqatigiinni tamat oqartussaaqataaneranni oqallinnermi aalajangiisarnernilu peqataanissamut periarfissaminik ilisimanninnissaa atuinissaalu innuttaasut ilisimassavaat.
15. Befolkningen skal kende og udnytte den enkeltes mulighed for alene eller i forening med andre at deltage aktivt i den demokratiske debat og beslutningsproces på alle niveauer i samfundet.
16. Innuttat, kattuffiit suliffeqarfiillu illoqarfinni, nunaqarfinni pinngortitamilu ataatsimoorussatsinni avatangiisit mingutsitaanerannik saliinissamik sumiiffimmi suliniutinut akuusariaqarput.
16. Befolkningen, organisationer og arbejdspladser bør engagere sig i lokale initiativer til oprydning af miljøet i byer, bygder og vores fælles natur.
17. Suliffimmi misiliinerit pissarsissutaasarnerat pitsaanerulersinniarlugu atuarfiup, atuartup, kommunip suliffeqarfiillu akornanni suleqatigiinnerup sumiiffimmi pitsaanerulersinneqarnissaa pillugu suliniuteqarnissamik pisariaqartitsisoqarpoq. Suliniutit taamaattut ilitsersuineq isumassiorfittullu quppersakkat atorlugit iliuutsit, suliffimmi misiliinermik ataqatigiissaarisut atuunnerannik suliffimmilu misiliinermut tunngatillugu allanik pitsanngorsaanissamik qulakkeerinnissinnaasut pisortani oqartussaasut tapersertariaqarpaat.
17. For at forbedre udbyttet fra erhvervspraktikophold er der behov for lokale initiativer til et forbedret samarbejde mellem skole, elev, kommunen og arbejdspladserne. Det offentlige bør støtte sådanne initiativer gennem vejledning og idékataloger over tiltag, der kan sikre en forbedring af praktikkoordinatorernes funktion og praktikopholdet i øvrigt.
18. Sumiiffinni suliniutinik meeqqanut inuusuttunullu sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut periarfissanik pitsaanerulersitsisuusunik pilersitsinissamut inuusuttut apeqqutaapput. Timersornermut, isiginnaartitsinermut, nipilersornermut, erinarsornermut, atuakkiortutut sulinermut aammalu nunap illoqarfiini nunaqarfiinilu eqqumiitsuliortutut allatut aallussinermi suliniutinut nutaanut tapersiivigineqarnissaq angujumallugu innuttaasut sumiiffimmi qitiusumilu aalajangiisartunik oqaloqateqartariaqarput.
18. Det er op til de unge at skabe lokale initiativer, der forbedrer fritidsmulighederne for børn og unge. Befolkningen bør gå i dialog med lokale og centrale beslutningstagere for at opnå støtte til nye aktiviteter indenfor idræt, teater, musik, sang, forfattervirksomhed og anden kunstnerisk udfoldelse i landets byer og bygder.
Inuup nammineerluni inuiaqatigiinni kinaassutsiminut, kulturiminut pingaartitaminullu ilisimasaminik paasinninnerminillu inerisaanissaa paasinninnissaalu, kulturinut allanut ilisimasanik pissarsinissaa taakkuninngalu paasinninnermik inerisaanissaa tamat oqartussaaqataaneranni eqqarsartaatsimut ilanngunneqassapput, nammineerlunilu tamat oqartussaaqataaneranni piginnaatitaaffini pisussaatitaaffinnilu ilisimaarilerlugit kiisalu inuiaqatigiit ineriartornerannut taassumalu pinngortitamik sunniivigeqatiginnittarneranik nammineerluni akisussaassuseqarnerata ataatsimooqatigiiffimmit qulakkeernissaa pillugu tunngaviusoq.
Princippet om, at fællesskabet sikrer, at den enkelte udvikler sin viden om og forståelse af egen samfundsmæssige identitet, kultur og værdier, tilegner sig viden om og udvikler forståelse for andre kulturer, indføres i en demokratisk tankegang og bliver bevidst om egne demokratiske rettigheder og pligter samt udvikler forståelse for eget ansvar over for samfundets udvikling og dets samspil med naturen.
19. Inuusuttut ilinniartitaaneranni inuullu inuttut nammineerluni ineriartornissamut periarfissarisai atorlugit ilinniagaqarfinnik qaffasissumik pitsaassusilinnik pilersitsinikkut inuiaqatigiit tamakkerlutik pisariaqartitaannik iluaqusiisuusumik aallussinissaq ataatsimooqatigiiffiup pingaartittariaqarpaa.
19. Fællesskabet bør prioritere investeringen i ungdommens uddannelse og den enkeltes personlige udviklingsmuligheder gennem skabelsen af uddannelser af høj kvalitet, der tilgodeser samtlige samfundets behov.
20. Atuartut Kalaallit Nunaanni avataanilu ilinniagaqaqqinnissaannut piareersaataasumik ilinniagaqarnikkut inissisimanermik qaffasissumik qulakkeerinninnissamut siunertaasunut naapertuuttumik Atuarfitsialak inerisarneqassaaq. Allamiut oqaasiinik ilinniartitsineq atuartitsinermi erseqqissumik inissisimasariaqarpoq.
20. Atuarfitsialak skal udvikles i overensstemmelse med intentionerne om at sikre et højt uddannelsesniveau, som forbereder eleverne til videreuddannelse i og uden for Grønland. Undervisning i fremmedsprog bør have en fremtrædende plads i undervisningen.
21. Sumiiffimmi ilaqutariinnut tunngatillugu pitsaaliuinermik suliniuteqarneq patajaallisarneqartariaqarpoq. Siullerpaamik angajoqaanngortut akisussaaffimminnut nutaamut piareersaatissaattut angajoqqaatut pikkorissarnissamik neqeroorfigineqarsinnaanerat isumaliutigineqartariaqarpoq. Sumiiffimmi suliniutit ilaqutariinnermut tunngatillugu najoqqutassiisuussut nersualaarneqartariaqarlutillu qitiusumit siammarsarniarneqartariaqarput.
21. Den forebyggende lokale indsats overfor familier bør styrkes. Det bør overvejes om førstegangsforældre kan tilbydes forældrekurser, der forbereder dem på deres nye ansvar. Lokale initiativer, der er retningsvisende for familieområdet, bør påskønnes og søges udbredt fra centralt hold.
22. Inuusuttut atuarnerminni ilinniarnerminnilu unittoorsimappata aallarteqqinnissaannut ikiorneqarneqarnissaannik pingaarnertut siunertalimmik Kalaallit Nunaanni atuarfimmik najugaqarfiutigisumik neqerooruteqarluni inerisaasoqarnissaanik pisariaqartitisoqarnera Inuusuttut Inatsisartuisa oqaluuserisimavaat. Atuarfiup taamaattup inuusuttut ilinniarnerminni inuttullu unammilligassaminnik aaqqiiniarnissaannut sakkussaqalersissavai, atuarfillu inummut ataatsimooqatigiiffimmullu angorusutatut nuannaartorisanik anguniakkanillu tunngaveqartinneqarsinnaassaaq. Nunatsinni atuarfinnik ilinniarfinnillu neqeroorutit ineriartorteqqinneqarneranni isumaliutit taakku ilanngullugit isumaliutigineqarnissaat Inuusuttut Inatsisartuisa kaammattuutigissavaat.
22. Ungdomsparlamentet har drøftet behovet for, at der udvikles et nyt tilbud om en døgnskole i Grønland, hvis primære formål er at hjælpe unge i gang igen, hvis de er gået i stå med deres skolegang og uddannelse. En sådan skole ville kunne give de unge redskaber til at overvinde deres faglige såvel som deres personlige udfordringer, og skolen ville kunne baseres på de idealer og målsætninger, som vores samfund tilstræber for individet og fællesskabet. Ungdomsparlamentet opfordrer til, at disse overvejelser tages med i betragtning ved den videre udvikling af skole- og uddannelsestilbuddene i vores land.
- - o - -
Taamaalillugu Inuusuttut Inatsisartuinit ulloq 3. marts 2005 akuersissutigineqarpoq
Således vedtaget af Ungdomsparlamentet den 3. marts 2005
Vilhelmine Nathanielsen
Marianne Larsen
Tina Lynge Schmidt
Vera Noahsen
Jokum Simonsen Josefsen
Anders Kielsen
Heidi Pedersen
Nielsine Lennert
Karl Peter Hansen
Birthe Lynge
Ivalu Egede Martinsen
Naja Motzfeldt
Salome Hansen
Ulloriaq Grønvold
Lona Kreutzmann
Arnannguaq Frederiksen
Natasha Damgaard
Najannguaq Nielsen
Hans P. Kirkegaard
Martin Labansen
Nivi Christensen
Agnes Olsen
Dorte Zeeb
Abuluunnguaq Broberg
Judithe Larsen
Eva Olsen
Akigssiak Geisler Larsen
Kathrine Lindberg
Naja Jessen Nowack
Aviâja Vandersee
Ib Uldum
Najannguaq Berthelsen
Karl Frederiksen