Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenes punkt 32-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 19. oktober 1998

 

Dagsordenens punkt 32

forslag til landstingslov om hunde- og kattehold,

2. behandling.

 

Otto Steenholdt, Atassut, formand for Lovudvalget fremlægger en betænkning.

 


Det er betænkning afgivet af Landstingets Lovudvalg til 2. behandling af forslag til landstingslov om hunde- og kattehold, og den er omdelt til landstingsmedlemmerne.

 

Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af Otto Steenholdt, Atassut som formand, landstingsmedlem Laanguak Lynge Siumut, landstingsmedlem Niels Maataak Siumut, landstingsmedlem Anders Nilsson, Atassut, landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Landstingets LOVUDVALG har behandlet  forslag til landstingslov om hunde- og kattehold og skal fremlægge følgende bemærkninger.

 

I det udvalget finder det væsentligt, at den grønlandske slædehund særenhed understreges og for at tilpasse landstingslovens titel med formålet om, at beskytte de grønlandske slædehunde som race, skal et enigt udvalg indstille, at landstingslovens titel ændres således; og det lyder således og jeg citerer ALandstingslov om kattehold, slædehunde- og andre hundehold”, citat slut.

 

Dernæst er det Udvalgets opfattelse, at kommunale hundevedtægter bør afløses tidligere af nye hunde- og kattevedtægter end formålet i det fremsatte forslag. Udvalget skal således indstille, at § 29 stk. 4 affattes således og jeg citerer Akommunale hundevedtægter forbliver i kraft indtil de erstattes af nye hunde- og kattevedtægter i henhold til kapitel 4, dog senest indtil 31. december 1999", citat slut.

 

Udvalget har i forbindelse med sin behandling af forslaget undersøgt forslagets § 19 stk. 3 om krav af sterilisation af tjenestehunde- og hjælpehunde i slædehundedistrikter. Udvalget har erfaret, at der normalt vil blive stillet krav om sterilisation af tjenestehunde og hjælpehunde i slædehundedistrikter.

 

Den omtalte sterilisation er en såkaldt vacinatomi, hvor alles sædstrengene skæres over. Herved bevarer hunden sin kønskarakter og sine færdigheder som tjenestehund, men mister evnen til at befrugte.

 

Med disse bemærkninger skal et enigt Lovudvalg indstille, at forslaget overlades til Landstingets 2. behandling i den således foreliggende form, og det er Lovudvalgets indstilling til Landstinget, medlemmerne er nævnt i starten. Tak.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Forskning, Miljø og Natur kommer med en besvarelse.

 

M.h.t. Lovudvalgets betænkning om det af Landsstyrets fremsatte forslag til lov om hunde- og kattehold kan jeg med glæde konstatere, at Udvalget har taget godt imod det fremlagte lovforslag og at udvalget har behandlet de bemærkninger der fremkom under 1. behandlingen.

 


Et enigt Lovudvalg har indstillet, at Landstingslovens titel tilpasses til lovens formål om at beskytte den grønlandske slædehund, og derfor indstillet, at lovens titel ændres. Endvidere er det udvalgets opfattelse, at kommunale hundevedtægter bør afløses tidligere end foreslået i det fremsatte forslag. Udvalget har derfor foreslået en ændring af § 29 stk. 4, således at kommunale hundevedtægter forbliver i kraft til senest den 31. december 1999.

 

Landsstyret er enig i det af Lovudvalget indstillede, Landsstyret skal imidlertid foreslå en anden ændring af lovens titel, således at det endnu tidligere fremgår, at et af lovens formål er at beskytte den grønlandske slædehund som race. Landsstyret skal således fremsætte forslag om, at lovens titel ændres således, ALandstingslov om slædehunde samt hunde- og kattehold”.

 

På Landsstyrets vegne skal jeg indstille, at lovforslaget i den nu foreliggende form henvises til 3. behandling.

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Nils Maataak, Siumut.

 

Tak. M.h.t. vores bemærkninger til forslaget til landstingslov om hunde- og kattehold ved 1. behandlingen af forslaget skal vi knytte følgende korte bemærkninger til nærværende 2. behandling.

 

I Siumut støtter vi lovforslagets indstilling om ændring af landstingslovens titel. En sådan ændring vil yderligere tydeliggøre, at der er behov for at beskytte slædehunderacen som til fulde er velegnet som trækdyr i den arktiske region, og vil vedblive at være det mange år fremover.

 

I Siumut mener vi, at der må findes en passende titel. Derfor finder vi fra Siumut, at Landsstyrets forslag i svarnotatet er mest passende og som lyder; ALandstingslov om slædehunde samt hunde- og kattehold”.

 

Fra Siumut støtter vi Udvalget i, at der er behov for bestræbelser på at beskytte den grønlandske slædehund mod blanding med importerede danske hunde. Fra Siumut ligger vi afgørende vægt på beskyttelse af den grønlandske slædehunderace og skal samtidig anbefale, at slædehunden tilstadighed beskyttes mod diverse hundesygdomme.

 

Fra Siumut går vi ind for såvel Landsstyrets indstillinger som Lovudvalgets betænkning. Tak.

 

 

Otto Storch, Atassut.

 

Udvalgets anbefaling til ændringsforslaget til lovens overskrift samt forlængelse af kommunens vedtægter frem til 31. december 1999 ved ændring af forslagets § 29 stk. 4 er vi enige i fra  Atassut.

 

Fra Atassut er vi enige herom i Landsstyrets ændringsforslag til overskriften er vi ligeledes enig i fra Atassut.

 


Ved 1. behandlingen af lovforslaget forlangte vi ellers at forslaget vedrørende efterladte hunde ved hundeslædevæddeløb efterlades ikke levende lempes, men lovforslaget forbliver uændret. Men med håbet om, at kommunerne er opmærksomme på det ved fremtidige vedtægtsændringer skal vi fra Atassut opfordre, at ændringsforslagene bliver godkendt af Landstinget. Tak.

 

Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit.

 

Vi konstaterer med glæde, at Landstingets Lovudvalg i sin behandling af lovforslaget om loven til hunde- og kattehold i Grønland har taget godt i mod Inuit Ataqatigiit bemærkninger ved 1. behandlingen og dermed ved bedste vis også har imødekommet vores ønsker.

 

Vi forstå således, at Lovudvalget dermed også har ønsket at det præciseres at den grønlandske slædehund er en særegen hunderace, hvorfor det også er fundet vigtigt, at sikre at denne ikke blandes med andre udenlandske hunde. Overskriften på selve lovforslagets titel vil ligeledes i sig selv understrege det.

 

Inuit Ataqatigiit kan derfor også tilslutte sig Landsstyrets forslag til ny titel til loven og dermed kan vi ligeledes anbefale at lovforslaget overgår til 3. behandling. Med disse bemærkninger tager vi således Lovudvalgets bemærkninger til efterretning.

 

Jeg skal minde om, at vi snart går til afstemning.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg vil fra Kandidatforbundet henvisende til mine bemærkninger under sagens 1. behandling give udtryk for, at jeg på den anden side er lidt skuffet over Lovudvalgets betænkning.

 

Jeg har nemlig svært ved at se om Udvalget har dannet sig en mening om mine udtalelser under sagens 1. behandling. Først om, at jeg mener, at bestemmelsen om retten til uanmeldte kontrolforanstaltninger for hunde- og katteaflivere eller tilsyn ikke er i overensstemmelse med Grundlovens bestemmelser. samt det andet vedrørende mine udtalelser om løsgjorte og midlertidige efterladte hunde ved hundeslædevæddeløb. Og Udvalgets standpunkt om dette, havde været rar at vide, om disse siges ikke et ord i betænkningen, og selvfølgelig har der været debat om disse og jeg vil gerne høre, hvad man har talt om..

 

Forslaget skal selvfølgelig have en overskrift og derfor er jeg enige i Landsstyrets forslag. Selvom lovens overskrift er vigtig, skal man dog huske på, at man ved udarbejdelse af lov også skal huske på, at man ved lovens udstedelse ikke bevidst gør folk til lovbrydere.

 

Jeg ønsker derfor inden afstemningen at få besked om, hvilke holdning der er taget vedrørende de paragraffer jeg har berørt under sagens 1. behandling. Udvalg må have ført en drøftelse, mødet har vel ikke bare været en sammenkomst.

 


Jeg mener om det der bl.a. blev udtalt vedrørende slædehunde under 1. behandlingen, nemlig om bestemmelse af slædehundedistrikter bør have en større debat i gang. Vi er vokset op i slædehundedistrikterne i Nordgrønland ved, at der dengang ikke var bestemmelser om, at slædehunde skal være bundne, sjældent hørt om hundesygdomme undtagen når man ved sjælden mellemrum hørte om rabies blandt slædehunde. Jeg mener derfor at man bør undersøge om de nu ofte forekommende hundesygdomme kan skyldes en følgevirkning af påbudt hundelænkning.

 

Når en hund bliver bundet kommer den til at tilbringe det meste af resten af sin tilværelse på et lille stykke jord, hvor den sover og forretter sin nødtørft. Derfor er den højest sandsynligt, at der kan opstår behov for et krav om, at man årligt gennemføre disinfektinering i et slædehundedistrikt.

 

Jeg vil derfor spørge Landsstyremedlemmet, hvilke tanker man har gjort sig vedrørende sådanne forhold.

 

jeg vil beslutte mig om jeg vil deltage i afstemningen når jeg har fået svar på disse spørgsmål. Tak.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Forskning, Natur og Miljø.

 

Jeg vil gerne på Landsstyrets vegne sige tak for den egentlige udvalgsbetænkning som partierne har meddelt deres enighed i, ligesom man også bakker op om det lille ændringsforslag til overskriften som Landsstyret er fremkommet med.

 

Kandidatforbundet er skuffet over, at man har ikke har kommenteret de spørgsmål som forbundet har fremkommet med under 1. behandlingen, men jeg regner med, at Udvalget kan komme med bemærkninger til disse, idet man har været inden på disse spørgsmål, men jeg kommenterer blot den betænkning som Udvalget er fremkommet med.

 

Men Anthon Frederiksen stiller et spørgsmål til Landsstyret om hvilke initiativer man har omkring forebyggelse af hundesygdomme, og i den forbindelse skal jeg nævne, at mit landsstyreområde har et nært samarbejde med Kommunernes Landsforening omkring forebyggelse af hundesygdomme, især af slædehunde, hvor vi har intentioner om at indgå et samarbejde omkring f.eks. vaccination, men der er en stående dialog med KANUKOKA, hvorfor jeg er fuldstændig sikker på, at man bl.a. også kommer ind på forebyggelse af sygdomme inden for dette organ.

 

Til de medlemmer der ikke er tilstede i salen her, så skal jeg lige understrege, at når den næste taler har været på talerstolen, så kommer vi til en afstemning.

 

Otto Steenholdt, Atassut der nu får ordet, og han er Udvalgets formand.

 

når vi har hørt de forskellige bemærkninger fra ordførerne, så bemærker jeg, at der er bred enighed bag Udvalgets betænkning, og det er jeg glad for, og der har været et spørgsmål fra Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet været inde på, hvad man gør ved forebyggelse, især omkring hundeslædevæddeløb og jeg skal lige nævne uden om Udvalget under mine ophold i Nordgrønland, hvor jeg er blevet stillet et spørgsmål om, at man er vidende om, at man blot løser hundene efter et væddeløb, fordi man ved at de vender tilbage igen når de bliver sultne, og har hvilet sig.

 


Og vi har ikke været inde på, det omtalte i spørgsmålet, og det må vi indrømme, og jeg ved ikke om man vil sende det tilbage til udvalgsbehandling, men Udvalget har behandlet de spørgsmål man er blevet bedt om, og vi må meddele os enige i Landsstyrets forslag om hvad overskriften skal være, og det vi har været inde på, det er indholdet af selve betænkningen og det har ikke nogen gennemslagskraft ved en given lovgivning, hvad overskriften bliver, det ændrer ikke på selve indholdet, hvorfor vi kun kan melde os enige i det.

 

Og jeg skal her nævne, at det er klart, at et absolut flertal går ind for at Lovudvalgets indstilling bliver vedtaget.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet har bedt om at få ordet igen.

 

Ja det er et stort ønsker jeg har er, at man ikke gør folk til lovbrydere, og det er bl.a. med det formål og såvidt jeg husker er det § 6 vedrørende hundeslædevæddeløb og når man så løser en hund efter et væddeløb, så bliver man en lovovertræder.

 

Jeg er også godt klar over, at når man har løst en hund efter et væddeløb, så kommer hunden tilbage af sig selv, men der er altid nogle der ikke gør det, idet der er hunde som lige skal gøre en lille tur ud af det inden de vender tilbage, det er derfor jeg bl.a. også har foreslået at man bør drøfte afskaffelsen af den lov der siger sådan. Vi kan jo ikke lave en lov som vi ikke kan holde øje med bliver fuldt eller ikke.

 

Efter at man er begyndt at binde hundene, så har vi bemærket os der bor i hundedistrikterne, så er hunde begyndt, at blive meget mere sygelige, bare tænk på, hvorfor mon det er sådan, der kan være flere årsager til det.

 

Jeres egen sengeleje, og såfremt i laver Jeres nødtørft der, så bliver i også sygelige af den grund. Nogle af hundene har jo meget dårligere forhold de lever under, og det er også sådan forhold man skal rette op på.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed kommer med en yderligere besvarelse.

 

Til Anton Frederiksen og andre, der skal jeg lige minde om, at kravet om, at hundene skal være bundet ikke er noget nyt, og det er helt tilbage til 1957.

 

Og jeg vil også komme ind på, at nærværende lovforslag indeholder nogle rammer der også indeholder i større omfang beskyttelse af både hunde og katte. Og jeg skal også lige understrege, at hvad angår selve indholdet i loven, det kommer kommunerne også til at arbejde nærmere ind på, når de udarbejder deres hunde- og kattevedtægter.

 


Hvad angår sygdomsforebyggelse hos hunde og de initiativer der er omkring dette, så kan vi blot opfordre til, at man udnytte de muligheder der allerede er, og det er også udgangspunktet i vores dialog med Kommunernes Landsforening, nemlig at man bør opfordre til, at man udnytter de allerede eksisterende tilbud omkring vaccination m.m. og såfremt der er et større problem omkring dette, så kan man komme ind på, men de enkelte kommuner har jo gennem deres bekendtgørelser og deres tildeling af arealer til hundene også kommet ind på dette spørgsmål. Tak.

 

Og så skal vi have en afstemning om det. Dem de går ind for, at forslaget går videre til 3. behandlingen, sådan som den ser ud, sådan som Lovudvalget har indstillet bedes rejse sig. 26. Og dem der er imod forslaget bedes rejse sig. Der er ingen og dem der ikke har stemt med bedes rejse sig, og der er.

 

Og dermed er punkt 32, nemlig forslag til landstingslov om hunde- og kattehold ved 2. behandlingen og går videre til 3. behandlingen i sin foreliggende form.

 

Og så kommer vi nu til punkt 33 og 34, de bliver behandler under et. Først punkt 33, forslag til landstingslov om museumsvæsenet, 2. behandling og så endelig punkt 34, forslag til landstingslov om arkivvæsenet også 2. behandling.