Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenes punkt 35-52-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 19. oktober 1998

 

Dagsordenens punkt 35.

Det er forslag til landstingsforordning om ansættelser i kirken.

(2. behandling)

 

Dagsordenens punkt 52

forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om kirken

2. behandling

 

Kristine Raahauge, Siumut, formand for  Kultur- og Uddannelsesudvalget afgiver betænkning.

 


Betænkning afgivet af landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende forslag til landstingsforordning om ansættelse i kirken samt forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om kirken afgivet til 2. behandlingen af forslaget.

 

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har under behandlingen bestået af landstingsmedlem Kristine Raahauge Siumut formand,  landstingsmedlem Ruth Heilmann Siumut, landstingsmedlem Jakob Sivertsen Atassut som suppleant for Knud Sørensen, landstingsmedlem Otto Steenholdt Atassut, suppleant for Naimangitsoq Petersen, landstingsmedlem Manasse Berthelsen Inuit Ataqatigiit.

 

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har efter Landstingets 1. behandling gennemgået ovennævnte forslag med bemærkninger.

 

Et enigt Kultur- og Uddannelsesudvalg tilslutter sig landstingsforordning om ansættelser i kirken samt de tekniske ændringer forslaget har medført. Forslagene er derfor blevet behandlet samlet i udvalget.

 

Et enigt udvalg støtter formålet om at tilvejebringe et selvstændigt regelgrundlag som samler ansættelsesreglerne for alle personalegrupper inden for kirken. Endvidere opfordre et enigt udvalg Landsstyret til, at opdatere det administrative regelgrundlag, dels i henhold til lov nr. 264 af 6. maj 1993 om kirken i Grønland og dels i forhold til den aktuelle udvikling inden for kirken.

 

På et møde med deltagerne i Præstekonventet den 21. september 1998 blev udvalget gjort opmærksom på det beklagelig forhold, at det administrative regelgrundlag i kirkelige anliggender ikke er blevet ajourført og opdateret. Dette skaber problemer i det daglige arbejde i kirken. I forbindelse med et samråd torsdag den 1. oktober 1998 orienterede udvalget Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke hr. Konrad Steenholdt om disse problemer.

 


Med disse bemærkninger indstiller et enigt udvalg, at forslag til landstingsforordning om ansættelser i kirken samt forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om kirken overlades til Landstingets viderebehandling i den foreliggende form.

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke fremkommer med en besvarelse til partiernes ordfører.

 

Landsstyret konstaterer med tilfredshed, at et enigt Kultur- og Uddannelsesudvalg tilslutter sig forslag til landstingsforordning om ansættelser i kirken samt forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om kirken.

 

Udvalget omtaler det beklagelige forhold, at det administrative regelgrundlag i kirkelige anliggender ikke er blevet ajourført og opdateret. Hertil kan oplyses at Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke arbejder på udformning af de bekendtgørelser, der er nødvendigt til opfølgning af ansættelsesforordningen. Bekendtgørelserne søges færdiggjort til ikrafttræden samtidig med ansættelsesforordningen den 1. december 1998.

 

Endvidere kan det nævnes, at der i Direktoratets arbejdsplaner for regeludarbejdelse indgår udarbejdelser af bekendtgørelser om gudstjenester og kirkelige handlinger, om deltagelse i mellemkirkelig samarbejde samt Provstiudvalgets tilsyn med kirkebygninger og ligkapeller.

 

Iøvrigt kan det oplyses at regler for kirkebøgers førelse som er omtalt i paragraf 6 af lov nr. 264 af 6. maj 1993 om kirken i Grønland er under udarbejdelse. Reglerne søges færdiggjorte til fremlæggelse på Landstingets forårssamling 1999.

 

Som det ses af ovenstående bestræber man sig i direktoratet på, at få udarbejdet de nødvendige regelsæt på kirkeområdet, men samtidig skal det gøres opmærksomt på, at kirken som en del af direktoratets samlede ressourceområde også på regeludarbejdelsesområdet må inddrages i en overordnet prioritering.


Med disse bemærkninger skal Landsstyret indstille, at forordningsforslagene overgår til 3. behandling i den foreliggende form.

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Hans Enoksen, Siumut.

 

Fra Siumut skal vi knytte følgende korte bemærkninger til 2. behandlingen af forordningsforslaget om kirken.

 

Fra Siumut tilslutter vi os i princippet fuldt ud betænkningen afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg i samdrægtighed og vi er glade for, at de initiativer der er peget på er nu ved at blive igangsat ikke mindst hvad angår de nødvendige justeringer i kølvandet på Grønlands etablering som selvstændigt Stift.

 

Fra Siumut ligger vi afgørende vægt på god og tilfredsstillende servicering af menigheden og vi er glade for, at opdatering og uptodate servicering på administrationsområdet er på vej, således at gældende problemer på administrationsområdet bliver overvundet, og vi håber at de eksisterende problemer med administrationen vil blive løst.

 

Med disse korte bemærkninger går vi ind for betænkning afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg i samdrægdighed og skal fra Siumut indstille af forslaget overgår til 3. behandlingen i sin foreliggende form.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Atassut har følgende bemærkninger til forslag til landstingsforordning om ansættelser i kirken samt forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om kirken under et.

 


Da begge forordningsforslag var til debat fremkom Atassut ikke med nogle ændringsforslag da forordningsforslaget om ansættelser i kirken vil blive forbedrede. Uden at gentage vores bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen skal vi med disse korte bemærkninger tilslutte os forordningsforslagene som de foreligger til 3. behandlingen, og vi stemmer for det.

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

 

Først skal vi fra Inuit Ataqatigiit m.h.t. vores bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen at vi er enig i forslagene. Vi beklager også, at det administrative område ikke har været opdateret. Vi skal endnu engang minde om den opfordring til, at man fornyr organisationen indenfor kirken, og det er nødvendigt med et tæt samarbejde med menighedsrådsrepræsentanterne i den forbindelse.

 

I dag siger man, at forholdene omkring kirken har for lidt indflydelse på samfundet. Selvom præsterne og ansatte i kirken udnyttes i forbindelse med vigtige begivenheder og især i krisesituationer.

 

Vi skal også omkring morgendagens radioavis fremsatte ting omkring selvmord vil vi fra Inuit Ataqatigiit sige, at man må se mere på præsternes og menighedsrepræsentanternes arbejde. Vi må derfor være med til at bekæmpe selvmord i samfundet, og i den sammenhæng må man planlægge muligheden for at menigheden arbejder med den situation og man skal også være opmærksomme på de afledte økonomiske følge der er omkring.

 

Vi har idag præsteproblemer, mangler på præster, derfor har vi stor forventninger til de der er gået igang med uddannelsen og vi håber at man vil indgå et tæt samarbejde omkring at løse disse problemer. Og som vi sagde i 1. behandlingen er det nødvendigt at samarbejde mellem menighedsrepræsentationen og forebyggelseskonsulenter. Og vi skal fra Inuit Ataqatigiit varsle om, at vi vil komme med uddybende bemærkninger omkring selvmord i næste uge.

 

 


Med disse bemærkninger støtter vi de fremsatte forordningsforslag og med disse tilføjelser har vi så fremsat vores bemærkninger til disse forordningsforslag.

 

Jeg skal lige minde om, at vi snar går til afstemning her i Landstingssalen.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg skal med henvisning til vores udtalelser på Kandidatforbundets vegne under 1. behandling af forslag til landstingsforordning om ansættelser i kirken samt forslag til landstingsforordning om ændringer af landstingsforordning om kirken erindre om, at der i de senere år har været et stort behov for tiltag inden for de kirkelige forhold.

 

Det kan nemlig ikke accepteres, at man kan sige, at bevillingerne til kirken for tiden konstant er faldende. Bevillingerne på ca. 31 mio. kr. har endda efter Finanslovsforslaget for 1999 end ikke nået de 31 mio. kr.

 

Såfremt man skal opnå et bedre kirkelige arbejde og såfremt vi grønlændere ikke skal udvikles alene i et materielt orienteret samfund kan man ikke komme uden om, at også kirken får bevilget flere midler til det åndelige arbejde.

 

Eksempelvis skal det nævnes, at menighedsrepræsentationerne ikke har tilstrækkelige midler til deres arbejde og det kan ikke accepteres. De må endda ty på bingo- og bankospil for at samle midler til deres arbejde. Derfor skal jeg fra Kandidatforbundet kraftigt anbefale, at Landsstyret for alvor tager sådanne forhold og søger også løsninger på det.

 

Jeg har selv på et tidligere tidspunkt, foreslået en forhøjelse af bevillingerne til kirkeligt arbejde.

 


Henstillingen til Landsstyret fra Udvalget for Kultur og Kirke om at de administrative regelsæt bliver opdateret således at de stemmer overens med vores dages forhold vil jeg også støtte fuldtud. Det kan jo ikke accepteres, at det administrative forhold i præsteembedet ikke er blevet opdateret til vores dages forhold.

 

 

Med disse ganske vist korte bemærkninger vil jeg henstille, at forslag til landstingsforordning om ansættelser i kirken og forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om kirken går til 3. behandlingen i deres foreliggende form.

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke kommer med yderligere besvarelse.

 

Tak. De to punkter vi nu behandler er der bred enighed om, at de går til 3. behandlingen i deres foreliggende form. Jeg skal lige minde om, at vi har omorganiseret, således at Bispekontoret ikke længere er et centralt kontor og vi i disse ændringer går ud fra, at vi vil opnå bedre forhold for dette arbejde.

 

Grunden til at man går ind for disse ændringer er, at ansatte i kirken f.eks. præster og kateketere, at man vil opnå, at de får mere tid til deres åndelige arbejde. Men vi har ikke nået til det endelige resultat i forbindelse med omlægningen. Der vil på et senere tidspunkt blive fremlagt andre forslag, men jeg er glad for, og eg siger tak til dem der gerne vil støtte disse ændringsforslag.

 

Det er også rigtigt, at ansatte i kirken involveret i høj grad når der sker traumatiske forhold både inden for familien og i samfundet, men alt det sker i det stille er også noget man ved, så vi må støtte at ansatte i kirken også får større mulighed for at arbejde, og at så bliver bakket op - politisk.

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard var inde på, at kirken deltager også i arbejde, der har betydning for samfundet.

 


Der blev fra Kandidatforbundet genkendt de ting der blev nævnt her. Det kan være, at en omorganisering har haft utilsigtede virkninger, men ændringen skal gerne munde ud i, at bevillingerne deles ud på 3 forskellige steder, og at man arbejder indenfor rammerne af disse bevillinger.

 

Med disse bemærkninger takker jeg for den støtte, for disse forordningsforslag og at man går ind for de går videre til deres 3. behandlingen i deres foreliggende form. Tak.