|
Dagsordenens punkt 48-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7. mødedag onsdag
den 6. oktober 1999
Min forespørgsel har begrundelse
i, at jeg under flyrejser har mødt hoftepatienter, der ikke kan rejse sig, er
patienter, også fordi vi ikke ved, hvordan de bliver behandlet i deres videre
rejse i Kangerlussuaq.
Og jeg husker disse patienter
som jeg rejse med fra Danmark og rejser med dem og de der kæres med taxa fra
Rigshospitalet, udelukkende grønlandsksprogede uden mulighed for tolkning.
Som tider spørges medpatienter,
om de kan ledsage de meget sygepatienter, om de kan ledsage dem. En blind kan
jo ikke føre en blind. Meget svagtseende bliver droppet i transithallen, og de
har så ingen mulighed for at gå videre.
Det kan være, at man af
sparehensyn har gjort det, men jeg mener, at man ikke kan acceptere det på
nogen måde.
Der er mange patienter, der
bliver sendt afsted med fly, som almindelig passagerer som har behov for hjælp
under rejsen, men som bliver sendt uden patientledsagere.
Selvom det er taknemmeligt, at
andre passagerer træder hjælpende til, er der grund til at spørge de, der
formidler disse patientrejser, og ikke mindst Landsstyremedlemmet for Sundhed,
hvad den virkelige grund er for, at forholdene er som de er.
Jeg vil som eksempel nævne, at
en ca. 10. årig dreng med "drop" havde ingen patientledsager med, og
da der samtidig ikke fandtes en specielt ophæng til droppet måtte en
medpassagerer holde "droppet" oppe, eller at man var nødt til at
finde et egnet ophæng.
Har Grønlands Hjemmestyre og
flyselskaberne indgået aftale om patienttransport ? ER det helt umuligt at der
er patientledsagere for patienter, der har behov for hjælp, som den, der er
omtalt foroven ?
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Sundhed, Miljø, Natur og Kirke, der kommer med en besvarelse.
Alfred Jakobsen,
Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø, Natur og Kirke.
Der blev fremsat en
onsdagsforespørgsel vedrørende transport af patienter fra Otto Steenholdt, og
besvarelsen er skriftligt fremsendt, og jeg skal så fremlægge den, hvorefter
jeg kommer med uddybende bemærkninger.
Patienttransporter både i
grønland, men også ud af landet primært til Danmark, forekommer mange gange
hver dag, således at der hvert år transporteres flere tusinde mennesker i
sundhedsvæsenets regi.
Transport af patienter er en
opgave, der tages særdeles alvorligt af sundhedspeesonalets personale. Således
vurderer en læg i hvert tilfælde på hvilken måde transporten skal foregå,
herunder hvorvidt patienten skal have en ledsager med, og i så tilfælde hvilken
personalekategori, der er påkrævet som ledsager.
Administrativt er der fra
Direktoratet for Sundheds side udstedt en fyldestgørende vejledning for,
hvordan sådanne patienttransporter tilrettelægges på bedste vis.
På selve transportsiden er der
indgået aftaler med Grønlandsfly og SAS, således at der også her gives bedst
mulige vilkår for ordentlig transport af vores syge.
Dette til trods vil der altid
kunne ske fejl ved en patienttransport. Det er beklageligt, når det sker, og
der er noget sundhedsvæsenet bestræber sig på at undgå.
I en situation som den nævnte,
hvor en person rejser med drop, vil der ifølge Direktoratet for Sundheds Patienttransportinstruks
altid skulle en ledsager med. Det er yderst beklageligt, hvis dette ikke har
været tilfældet.
Og herudover indledte
forespørgeren med forskellige ting, som f.eks. hoftepatienter, blinde, der
føres af en anden blind og svagtsynende, der bare sende uden ledsager.
Dem har vi ikke fået skriftligt,
hvorfor jeg ikke vil tage stilling til det, men på vegne af Landsstyret vil jeg
gerne sige, at patienter, der rejser på den måde, somme tider sker uden
ledsagelse på baggrund af en læges vurdering af situationen, og det er netop
disse medpatienter heldigvis også tager sig af, fordi vi alle føler et ansvar
for at hjælpe f.eks. en gangbesværet og Otto Steenholdt har jo under sine mange
rejser været med til at hjælpe disse patienter og det vil jeg takke ham for.
Forespørgeren har blandt andet i
Qaanaroq igår gjort rede for, hvor han blandt andet sagde, at sådanne
patienttransporter mindst bør have en sygeplejerske som ledsager. Denne side af
sagen har vi undersøgt, og disse bemærkning i Qaanaroq fra forespørgeren, der
har vi undersøgt forholdene.
Og hidtil har vi beregnet
transporterne til og fra Danmark og Grønland og såfremt der skal ske en
ledsagelse for hver eneste patient, så er det nødvendigt med en merbevilling på
62 mio. kr., det har vores beregninger vist, det er et forsigtigt skøn vi har
gjort, såfremt samtlige patienter skal have sygeplejersker som ledsagere, så
skal vi have yderligere 42 sygeplejersker her i Grønland.
Og forespørgeren Otto
Steenholdt, Atassut.
Otto Steenholdt, forespørger,
Atassut.
Jeg har ingen tanker om, at der
skal være ledsager til alle, men det er dem, der virkelig har behov for det,
det er dem jeg nævnte.
Der blev ringet fra mange fra
kysten efter Qaanaroq i går og jeg tager blot et eksempel, f.eks. at de sættes
ind i en taxa, selvom de ikke kan tale dansk, og de kan ikke forklare, hvor de
skal hen. Og medpatienter er blevet spurgt, en svagtseende er blevet spurgt, om
vedkommende kan ledsage den svagtseende.
Det er sådanne ting man skal
undgå i fremtiden og alle de mange, der har ringet op, har hørt, at
bemærkninger, hvor der står, at der er fyldestgørende vejledning, jeg mener
ikke at det er tilfældet.
Jeg har set besvarelsen og jeg
mener ikke, at det er tilfældet, fordi der er så mange ting, som der skal rettes
op på, og at man ikke kan besvare det sådan ufyldestgørende. Selvfølgelig skal
vi have rettet op på fejltagelserne, men som sagt, er det nødvendigt, at sige,
at det er på tide, at man indfører en bedre ordning og jeg håber, at denne
forespørgsel, danne udgangspunkt i, at man for alvor gør noget ved
problematikken, det skal jo nødigt koste menneskeliv.
Og Landsstyremedlemmet for
Sundhed for en kort bemærkning.
Alfred Jakobsen,
Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø, Natur og Kirke.
Ja siger tak for forespørgerens
yderligere bemærkninger, og jeg håber at fra Landsstyrets side, at der har
rettet henvendelse til dig, også eventuelt kan rette en skriftlig henvendelse
til mig.
Det er vores forpligtigelse fra
Landsstyrets side, at serviceringen sker bedst muligt og det er vores pligt at
gøre det, og jeg vil opfordre til, at de der har rettet henvendelse til
forespørgeren kan rette skriftlig henvendelse til os, således at fremover kan
lokalisere, hvori problemerne virkelig ligger.