|
Dagsordenens punkt 157-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, torsdag den 26. september 2002
Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.
I mit arbejde i næsten 4 år som landstingsmedlem, har jeg flere gange fremsat ønske om en styrkelse af erhvervslivet, især i de erhverv, som det politisk aldrig er blevet taget initiativ til. Man kan sige, at initiativer i land-baserede erhverv ikke har været mange i de senere år, selvom produktionsanlæggene visse steder er blevet tilpasset, har man ikke løst problemet indhandling for fiskerne.
Jeg synes, at man bør løse fiskernes problemer og mangel af indhandlingssteder, idet det kan tage flere dage for fiskerne, at afsætte deres fangst. Man har flere gange set problemer for indhandling af hellefisk og rejer i indenskærs fiskeri i de senere år, ligesom det er tilfældet for torskefiskeriet.
Jeg synes, vi må have klarere mål i Grønland for fiskeriet generelt. Grundlaget til mit krav er, at jeg synes, at man bør forbedre fiskernes vilkår i de senere år for indhandlingsmuligheder. I kraft af mit medlemskab af Landstinget har jeg arrangeret folkemøder i Disko-bugten, Upernavik, Uummannaq og Qaanaaqs kommuner.
Selvom der findes erhvervsmuligheder i flere steder har man ikke åbne muligheder for erhvervsfremme. Derfor mener jeg, at der bør ske en erhvervsudvikling i de omtalte områder.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Nu er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder med en besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.
Landsstyret har med interesse modtaget Hr. Mads Peter Grønvolds forespørgsel om, hvorledes Landsstyret agter at skabe initiativer til en yderligere indsats for udvikling af land-baserede erhverv, afledt af fiskeriet.
Spørgeren begrunder sin forspørgsel med, at initiativer i land-baserede erhverv ikke har været mange i de senere år, og at man ikke har løst problemer omkring fiskernes indhandlingsmuligheder, selvom produktionsanlæggene visse steder er blevet tilpasset fiskeriet.
Når der er tale om indhandling af fisk, er der 4 hovedområder, nemlig rejer, hellefisk, krabber og andre arter.
Alle er bekendt med, at der i de senere år har været problemer med indhandlinger af rejer i højsæsonen. Der er i debatten mange gange nævnt, at der specielt i Disko-bugten er behov for yderligere en fabrik.
Det er Landsstyrets vurdering, at der skal ske en gennemgribende analyse omkring kapaciteten i rejefrabrikkerne, før der etableres yderligere kapacitet i rejeproduktionen.
Efter at Enoksen-udvalget har afleveret sine anbefalinger, har Landsstyret igangsat flere tiltag til strukturtilpasning i rejefiskeriet. Det er således blandt andet åbnet for, at rejeflåden moderniseres og der i det kystnære rejefiskere kan anskaffes større og mere nutidige fartøjer.
Disse vil blandt andet bevirke, at det kystnære rejefiskeri geografisk vil blive spredt og ikke så
høj grad som nu være koncentreret omkring bestemte områder. Dette vil endnu engang have til følge, at indhandlingsmønstret vil blive spredt og give producenterne bedre mulighed for sammen med fiskeri, at tilrettelægge indhandling af rejer.
Gennemførelsen af strukturtilpasning i rejefiskeriet vil tage til og i den forbindelse har Landsstyret møder med Royal Greenland A/S omkring problemer med indhandling af rejer. Royal Greenland A/S har meddelt, at det vil indsætte yderligere produktionskapacitet ved, at indsætte i alt 6 pillemaskiner i Narsaq, Sisimiut og Ilulissat.
Landsstyret vil se virkningen af denne kapacitetsudvidelse, før der igangsættes dialog med Royal Greenland A/S om alternative løsninger. I indhandlingen af hellefisk har der periodevis været problemer i Ilulissat. Disse problemer kan ikke altid undgås, men da det ikke er vedvarende, vurderer Landsstyret, at der ikke er yderligere tiltag i hele fiskefabrikken i Ilulissat.
I de foregående år har der i Uummannaq og Upernavik ikke været kapacitetsproblemer. Dog kan der opstå kapacitetsproblemer i et par bygdeanlæg i Uummannaq kommune, da kapaciteten i anlæggene er for lille i forhold til indhandlingspotentialet.
Royal Greenland A/S har ingen aktuelle planer om, at udbygge disse bygdeanlæg, da kapaciteten i Uummannaq kommune, samlet set er tilstrækkelig i forhold til fangstpotentiale.
De bygdeanlæg, som Royal Greenland A/S har lukket i Ummannaq kommune er overtaget eller er ved at blive overtaget af private firmaer. I anlæggene i Upernavik kommune er der en produktionskapacitet på ca. 26.000 tons pr. år.
Indhandlingen i 2001 var på cirka 300 tons, der er derfor ikke behov for yderligere udbygning af produktionskapaciteten i Upernavik Kommune. I Kangersuatsiaq har en nystartet firma planer om produktion af alternative arter.
Generelt set er der ingen problemer
med begrænsninger i indhandlingen af krabber, alle steder hvor der er
potentielle for større fangst af krabber er der enten produktionsanlæg eller
har Landsstyret givet tilladelse til indsættelse af indhandlingsskibe.
Nu har jeg brugt tiden.
Jeg skal henvise til mit svarnotat, for
resten af besvarelsen, men der er tidsfrist på, tak.
Ole
Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Så er det spørgeren Hr. Mads Peter
Grønvold.
Mads Peter Grønvold,
Kanditatforbundet.
Medens reformen af landanlæggene, er
den ikke fleksebil nok, idet vi kan se at der ern hensigtsmæssig produktion i
produktionsanlæggene af enkelte arter, fordi i løbet af året så kan man ellers
producere andre fiskearter, og således kan man gennemføre en mere smidig produktion,
at for eksempel et af fabrikkerne producerer rejer i sommerperioden, så kan
andre producere hellefisk i vinterperioden, hvis at så fremt at det kan
produceres således, jeg mener at man bør efterlyse sådan nogen produktions
muligheder. Personligt, og jeg håber at Landsstyret i deres via arbejde
fokuserer mere på disse alternative muligheder.
Ole
Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Derudover spørgeren og besvarelser
har Anthon Frederiksen bedt om ordet, ud over disse og inden for 2 minutter.
Anthon Frederiksen,
Kanditatforbundet.
Tak. Jeg vil ikke undgå at bemærke
omkring indhandlingsproblemer af hellefiskeindhandlingen i Landsstyret, det
nævnte Landsstyremedlemmet i sin besvarelse, han nævnte ikke at problemerne ikke
er vedvarende, og at de så vurdere at der ikke er behov for yderligere tiltag i
hellefiske fabrikken i Ilulissat. Det bør bemærkes at hvert eneste år, så er
der som altid problemer af indhandlingen af hellefisk, jeg mener at
Landsstyret bør være mere opmærksomme på dette, fordi det er et vedvarende
problem, hvert eneste år, og som bør løses.
Ole
Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og ganske kort Landsstyremedlemmet
for fangst, fiskeri, landbrug og bygder besvarelse, ganske kort.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for
Fangst, Fiskeri, Landbrug og Bygder, Siumut.
Disse som Mads nævnte i sit indlæg,
at man skal have en mere smidig udnyttelse af produktionsanlæggene, her kan
jeg ikke direkte sige noget om, hvordan denne problematik kan løses, men vi
skal nok lade disse tilgår til ejerne af produktionsanlæggene.
Og med hensyn til Anthon Frederiksen at
de vedvarende problemer af hellefiskeindhandling, det er korrekt, men det er så
virksomheden der har orienteret, og det så ejerne nævner er, og jeg så siger
således at jeg, at jeg også mener at der er især har været begrænsninger også i
vinterperiode. Man bør så vidt muligt undgå disse begrænsninger, og måske uden
at udvide fabrikken, men ændre fremgangsmåderne, og jeg håber at vi i dag kan
igennem få løst problemet. Tak.
Ole
Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og således er vi færdige med punkt
157. Og den næste spørgsmål, det er punkt 107.