Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 33-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

5. mødedag, fredag den 27. september 2002

 

 

Dagsordenspunkt 33

 

 

Rapport til Grønlands Landsting fra Arbejdsgruppen til revision af regler og vederlag og pension til medlemmer af Grønlands Landsting og Landsstyre.

(Landstingets Formandsskab)

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Landstinget vedtog i december 2001, at nedsætte en uafhængig arbejdsgruppe til at vurdere vederlaget til medlemmer af det Grønlandske Ting og Landsstyre med henblik på udarbejdelse af et forslag til en ny Vederlagslov

 

Arbejdsgruppens rapport med tilhørende bilag eller undskyld tilhørende forslag til ny Veder­lagslov fremlægges hermed til Landstingets behandling. Behandlingen finder sted som ved forhandling af redegørelser eller skriftlige beretninger. Der kan ikke træffes beslutning under behandlingen af dette punkt. Formålet med Landstingets behandling er således udelukkende, at give partier, Kandidatforbundet og landstingsmedlemmer lejlighed til, at fremsætte tilken­degivelser om Arbejdsgruppen rapport og forslag.

 

Det er magtpåliggende for Formandsskabet at understrege, at der ikke fra Formandsskabets side er taget stilling til indholdet i Arbejdsgruppens rapport eller det af Arbejdsgruppens udar­bejdede forslag til ny Vederlagslov. Det er således resultatet af Arbejdsgruppens arbejde der fremlægges til forhandling her i Landstinget, og dette gælder også rapportens bilag 2, der indeholder Arbejdsgruppens forslag til ny Vederlagslov. Rapporten og forslag behandles samlet som en skriftlig beretning, og altså ikke som et forslag til Landstingslov.

 

På grundlag af Landstingets tilkendegivelser i forhandling vedrørende Arbejdsgruppens rap­port og forslag vil Formandsskabet overveje om der er grundlag for yderligere initiativer på området i denne valgperiode.

 


Med disse bemærkninger overlades rapporten til Landstingets behandling, idet Formandsska­bet skal opfordre til klare udmeldinger til rapportens indhold, der vil kunne danne grundlag for et eventuelt videre forløb.

 

Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det partierne og Kandidatforbundet og løsgængerne der kommer med deres bemærknin­ger. Først er det Anders Andreassen fra Siumut og efterfølgende Jakob Sivertsen Atassut. Anders Andreassen værsgo.

 

Anders Andreassen, ordfører, Siumut.

Tak. Landstinget vedtog under en ekstraordinær samling i december 2001 i enighed, at ned­sætte en uafhængig Arbejdsgruppe med henblik på at udarbejdelse af regler og pension til medlemmer af Landsting og Landsstyre, og ligeledes blev der enighed om Arbejdsgruppens sammensætning.

 

Denne Arbejdsgrupper fremlægger hermed kommissoriet i form af en rapport sammen med et udarbejdet forslag til en ny Vederlagslov. Arbejdsgruppens rapport og forslag til ny vederlag og pension til medlemmer af Landstinget og Landsstyret vurderer Siumut som et velegnet tillæg og redskab til fornyelsen. Rapporten er jo godt gennemarbejdet.

 

Rapporten er smukt udarbejdet af folk med særlig viden om parlament og vederlag samt for­hold og vilkår i Grønland, og forhold og vilkår i Grønlands Hjemmestyre. Vi skal fra Siumut nævne, at vi ikke modsætte os stillingtagen og vurderinger i rapporten, men godkender de opnåede resultater af den uafhængig Arbejdsgruppe.

 

Afslutningsvis skal vi fra Siumut opfordre Landstingets Formandsskab med udgangspunkt i Arbejdsgruppens rapport, at udarbejde et lovforslag som kan tilsluttes af Landstingets flertal.

 

Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.


Vi har korte bemærkninger fra Atassut. Rapport til Grønlands Landsting fra Arbejdsgruppen til revision af regler om regler og vederlag om pension til medlemmer af Landstinget og Lands­styret.

 

Fra Atassut skal vi udtale, at denne fremlæggelse har baggrund i en ekstraordinær samling i Landstinget, hvor hele Landstinget uden at der var nogen der stemte imod, at man beslutter, at der skulle nedsættes en uafhængig Arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af regler om vederlag og pension til Landsting og landstingsmedlemmer.

 

På baggrund af Landstingets beslutning har Formandsskabet nedsat en uafhængig Arbejds­gruppe, og hermed blev rapporten nedsat til Landstinget. Rapportudformerne har fremsat en ordning, der er lignende med den ordning der er gældende både i Island og Færøerne, og fra Atassut mener vi, at sagen kan videreføres på baggrund af rapporten.

 

Afslutningsvis skal vi, at dem der har udarbejdet den smukke rapport en tak, og vi har så disse følgende bemærkninger om rapporten fra Atassut, og når sagen bliver fremsat som et beslut­ningsforslag, så skal vi nok tage fuldstændig stillingtagen til det.

 

Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er så Olga Poulsen fra Inuit Ataqatigiit.

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstinget vedtog under et ekstraordinær december 2001, at der nedsættes en uafhængig Arbejdsgruppe. Der til var Inuit Ataqatigiit med. Kommissoriet til den nedsætte Arbejdsgrup­pe var forskellige spørgsmål der har til Landstingets daglige arbejde blandt andet regler om vederlag og pension til Landsting og Landsstyre. Og den rapport som blev fremsat til Lands­tinget skal behandles, ligesom alle andre rapporter, og dermed skal der ikke tages beslutninger til den.

 


I efteråret 2001, da der blev fremsat forslag til Vederlagslov for Landsstyret og Landstinget, så fastholder vi vores principielle beslutning fra dengang. Først mener Inuit Ataqatigiit, at grund­beløbet af aflønning af Landsstyret og Landstinget samt at det man berører i det daglige arbej­de, at der bør foretages en løftning. Inuit Ataqatigiit er ikke enige i, at man for at man for at kunne skulle stille op til Landstinget, at man så gør aflønningen mere attraktivt, det er Inuit Ataqatigiit imod.  Hvis og såfremt arbejdet skal gøres til tiltrækkende, så skal man gøre det ved at få det daglige arbejde mere tilfredsstillende for Landstinget.

 

Endvidere mener Inuit Ataqatigiit, at valg til Landsting bør tage udgangspunkt i principielle beslutninger. Vi ønsker, at dem der tager sådanne principielle beslutninger, at det er som dem der bliver valg, som har nogle fremtidsvisioner, og her er det afhængig af om de der er frem­kommet til valg, hvilken uddannelse og arbejde de har.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at et landstingsarbejde bør være et arbejde der er gældende for hele året og for hele døgnet. Dette mener vi, at i og med at landstingsarbejdet i de senere år har været stigende og i og med, at samfundet stiller større krav til Landstinget viser, at såfremt opgaverne skal løses tilfredsstillende så er der behov for et helårligt arbejde.

 

Landstingsmedlemmer har ikke blot landstingssamlinger her i salen. Medlemsskabet kræver andre forpligtigelser, og giver større opgaver til landstingsmedlemmerne. At Arbejdsgruppens usikkerhed med hensyn til at det skal kunne sidestilles med hensyn til hvilke som helst ar­bejdsgruppe her i landet, det har vi fuldt forståelse for fra Inuit Ataqatigiit, men fra Inuit Ata­qatigiit mener vi, at man ikke kan sidestille landstingsarbejde med hvilken som helst lønarbej­de, idet Landstinget jo er dem der har det største lovgivningsmæssige ansvar i landets drift, og derfor med hensyn til hvilken som helst arbejde på virksomheder, så er det ikke dem. fordi Landstinget er dem der skal tage de grundlæggende lovgivningsinitiativer.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at Arbejdsgruppens forslag om vederlag er alt for høj, og derfor kan vi ikke acceptere denne forhøjelse, idet en sådan forhøjelse vil medføre at de enkelte landstings­medlemmer vil få over 100.000 kr.=s lønforhøjelse om året. På baggrund heraf vil vi gerne foreslå, at de opnåede resultater siden 1993, som forskellige organisationer har opnået i for­bindelse med deres forhandlinger, at man i dag placerer landstingsmedlemmerne til en mere passende lønramme.

 


Til et eksempel kan vi sige, at man fra 1991, og såfremt vores lønninger har været kunne følge med, så har vi være placeret omkring lønramme 34, og det er på baggrund heraf, at vi indstil­ler, at dette bliver undersøgt, og ikke som foreslået, at vi bliver placeret i lønramme 36.

 

Med hensyn til pension, så blev det foreslået, at landstingsmedlemmerne og landsstyremed­lemmerne med hensyn til pensionsordningen der er gældende for enkelte medlemmer og en­keltpersoner skal have som pension der er tilpasset vores dage. Og dette støtter vi fra Inuit Ataqatigiit, men vil gerne foreslå, at de enkelte personer selv bestemmer til hvilken pensions­ordning de vil tilhøre. Grunden til vores forslag er, at vi mener, at landstingsmedlemmerne bør have frihed til i den forbindelse, og som vi også er vidende om, at vi har flere pensionsordnin­ger her i vores land.

 

På baggrund af, at Grønland er en valgkreds, sø støtter vi forslaget. Der skal ydes midler til landstingsmedlemmernes mulighed for at kunne rejse langs kysten. Sådan en mulighed vil betyde, at de folkevalgte vil få bedre kontakt til vælgerne end det er tilfældet i dag.

 

Med hensyn til landstingsmedlemmer der bor uden for Nuuk, og forslaget om, at de foreløbig kan flytte til Nuuk, det støtter vi i princippet, fordi når Landstinget er samlet to gange her i Nuuk, så bruger vi omkring 3 mio. kr. til rejse, logi og dagpenge. Men så bliver spørgsmålet om når Boligmanglen er så stor i Nuuk om dette forslag er realistisk. Derfor vil vi opfordre til, at når landstingsmedlemmerne er i Nuuk, at man kan undersøge mulighederne for at kunne bygge boliger til disse.

 

Landstingsmedlemmer med små bør ønsker vi at der laves en bedre løsningsordning for disse, således at vi er enige i disse muligheder, men kan tage børnene med.

 

Med hensyn til Landstingets formand og Landsstyreformandens samt landsstyremedlemmer­nes pension, så mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at de får samme pensionsordning som menige landstingsmedlemmer. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at landstingsmedlemsskabet er et ansvarligt arbejde, og at der er en mulighed for samtlige borgere både mænd og kvinder, og dermed kan man opnå en bedre ligeværdig udvikling her i Grønland.

 


Når man begynder at diskutere vederlag og pension i Landstinget, så skaber det en utryghed i samfundet som Inuit Ataqatigiit fuldt ud har forståelse for. Derfor vil Inuit Ataqatigiit overfor Formandsskabet stærkt kræve, at man i den forbindelse kommer med nogle klare oplysnings­kampagner til samfundet.

 

Med disse bemærkninger skal vi tage rapport fra Arbejdsgruppen om revision af vederlag og pension til efterretning, og skal meddele, at vi er parate til det videre arbejde omkring det resterende forslag.

 

Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Rapport til Grønlands Landsting fra Arbejdsgruppen til revision af regler vedr. vederlag og pension til medlemmer af Landstinget og Landsstyret har vi gennemgået i Kandidatforbun­det, og har følgende bemærkninger.

 

Vi skal først fra Kandidatforbundet gøre opmærksom på, at vi med hensyn til vederlag og pension til medlemmer af Landsting og Landsstyret fortsat fastholder vores udtalelser i forbin­delse med 1. behandlingen af punktet under efterårssamlingen 2000 og under forårssamlingen 2001. Ikke mindst på baggrund af den massive modstand mod forhøjelserne, og der af følgen­de underskriftindsamlinger. har vi i Kandidatforbundet været imod disse tiltag. Og vi mener således i Kandidatforbundet, at vi ikke kan tillade, at være denne modstand overhøring, og finder det således forkert, at man kan optage punktet i Landstinget.

 

Ja det er korrekt, at vi tilsluttede os forslaget i december om, at der blev etableret et uafhæn­gigt forum med henblik på fornyet vurdering og fremlæggelse af nye forslag. Men når vi ser på det samlede aktuelle forslag må vi fra Kandidatforbundet udtale, at der er ikke er synderli­ge forskel mellem det tidligere og aktuelle forslag.

 


Vi skal derfor i Kandidatforbundet udtale vores fortsatte modstand mod vederlag og pension til landstings- og landsstyremedlemmer bliver forhøjet så drastisk, og ikke mindst skal vi henvise til vores tidligere udtalelser, idet vi jo ikke kan tillade os, at forbedre vilkårene for os, når vi ikke har råd til renovering af folkeskolerne. Og ikke mindst på baggrund af det af Lands­styret opstillede spareforanstaltninger, må vi fra Kandidatforbundet udtale, at vi priori­terer løsningen af andre samfundsmæssige problemer højere frem for de foreslåede forhøjel­ser.

 

Vi skal yderligere gøre opmærksom på, at hvis der skal foregå en realistisk debat, og ikke mindst med henblik på et mulig kompromis med tilhængerne af forhøjelserne, så skal vi fra Kandidatforbundet udtale, at Kandidatforbundet ikke har noget imod vederlagene som ikke er blevet reguleret siden 1999 bliver reguleret i henhold til reguleringerne hos andre faggrupper, altså sagt på en anden måde, så må lønningerne reguleres med samme satser, men vi er dog fortsat imod at vederlagene bliver forhøjet med 50 % eller over.

 

Afslutningsvis skal vi udtale vores glæde over, at medlemmerne i Landstinget som tidligere ellers var for forhøjelserne nu har skiftet mening, og har mangfoldig dette igennem medierne. Vi skal fra Kandidatforbundet ytrer vores støtte til, at der sker en regulering i dobbeltlønnin­gerne, her tænker vi specielt på borgmester eller andre der har andre der har dobbeltjob, og også andre landstingsmedlemmer som samtidig er landsstyremedlemmer, og som sådan også bliver dobbelt aflønnet.

 

Med disse korte bemærkninger skal vi endnu engang gøre opmærksom på, at vi ikke støtter bestræbelserne for at landsting- og landsstyremedlemmernes vederlag bliver forhøjet, idet vi samtidig også skal henvise til vores aktuelle og tidligere argumenter for, at bør prioritere andre samfundsopgaver højere.

 

Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er så løsgænger Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.


Forinden jeg udtaler mine korte bemærkninger, og da jeg læste rapporten i formiddag, så tænkte jeg, at rapporten ikke er synderlig anderledes end det vi har diskuteret dengang. Men det anderledes ligger jo i, at det udtalte vi brugte dengang, det var meget svagere, og det kom til at lyde som om, at vi prøvede på fremlægge nogle ændringsforslag blot for at .. og nu siger noget helt andet, og fremsætter et meget godt beslutningsgrundlag.

 

Denne Arbejdsgruppe på baggrund af, at de har et godt kendskab til opgaverne og rapporten bliver så fremlagt i dag til landstingsmedlemmerne, og jeg skal ikke gøre en lang sag ud af den, men jeg mener, at det er en alvorlig sag, der bliver fremlagt, og heldigvis må vi også udtale, at Landstinget der vedrører en sag til sig selv ikke behandler dette særskilt, men er blevet henvist til behandling i en uafhængig arbejdsgruppe.

 

Det er en tilfredsstillende rapport, så bør behandlingen fortsættes, og jeg er fuldstændig enig om, at der udarbejdes en betænkning, og at de principielle meninger og opgaver til Arbejds­gruppen, og at jeg accepterer dem. Og så vil jeg gerne ønske den nye Arbejdsgruppe god ar­bejdslyst, og jeg tager konklusionerne til efterretning, og ønsker god vind for det videre arbej­de.

 

Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er så Per Berthelsen, Demokraterne.

 

Per Berthelsen, Demokraterne.

Fra min side skal jeg kort meddele, at jeg med henvisning til mine udtalelser i foråret og se­nest i medierne fastholder mine standpunkter på området, og fastholder ligeledes, hvad jeg tidligere har sagt, at jeg ikke vil være med i en yderligere debat om emnet vedrørende forhø­jelse af vederlag og pension.

 

Dette gør jeg, da jeg spurgt at medierne allerede tidligere har udtalt min klare mening, og mener derfor at deltagelse i nærværende debat kun vil blive omfattet som en negativ måde, nemlig som valgflæsk, og det vil jeg ikke være med til at fremme.

 

Jeg synes, at det er vigtigt, at de enkelte medlemmer af Landstinget skal kunne give udtryk for deres mening uden at være hæmmet af meninger de allerede har udmeldt. Dette gør jeg, da jeg fuldt ud respekterer, at de enkelte landstings- og landsstyremedlemmer suverænt jo kan tage standpunkt i anliggender, der i sidste ende vedrører alene os.

 


Jeg skal derfor kun kort meddele, at for mit vedkommende, så tager jeg redegørelsen til efter­retning, og vil herefter ikke ytre mig yderligere om emnet, hverken her i salen eller ud ad til. Tak.

 

Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og så er det fremlæggeren Landstingets Formand Daniel Skifte.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Tak. Til partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne, jeg siger tak til deres ordførere. Der er en meget generel hensigt som er meget klar, at vi ikke skal for at lade opgaven stå der, så gav Landstinget forpligtigelse til Formandsskabet, at Formandsskabet skal prøve på at videreføre sagen.

 

Og på baggrund heraf, og for efter at have ladet sagen gå videre, så kom man ind på forskellig i lovforslaget, at man der har en debat, og derfor er bemærkningerne meget korte, som Siumut også nævnte det klart, og det samme sagde Atassut også klart, og det samme med Inuit Ataqa­tigiit.

 

Men i den forbindelse skal jeg lige bemærke, at Inuit Ataqatigiit klare indstillinger her, og for at lade den sidde overhørig, at når opgaven videreføres, at de forskellige synspunkter, at de skal også danne grundlag for den videre vurdering af opgaven.

 

Som et eksempel kan jeg nævne et af forslagene er, at Inuit Ataqatigiit ønsker, at man stærkt overfor Formandsskabet kræver, at denne igangsætter en oplysningskampagne. Jeg mener, at dette udsagn allerede må stemples, at det er noget vigtigt i forbindelse med sagens videre gang. Og det samme med Kandidatforbundets indstillinger, men jeg mener, at jeg overfor dem klart må sige, at Kandidatforbundet er imod en så drastisk forhøjelse, men samtidig er de også parate til at arbejde med, hvis der er nogle forskellige andre løsningsmodeller.

 


Jeg forstår deres indlæg sådan, og derfor vil Formandsskabet arbejder videre på baggrund af dette. Og det samme mener løsgænger Otto Steenholdt, han kommer helt klar frem med at arbejdet skal videreføres, og den anden løsgænger Per Berthelsen sagde helt klart, at hans bemærkninger slutter her i forbindelse med dette, og det skal også respekteres.

 

Og sagt med andre ord, at uden at lave et langt indlæg, så skal jeg udtale, at 30 landstingsmed­lemmer ønsker at sagen bør videreføres, og her er det Formandsskabet der har forpligtigelse til at udføre dette, og vi skal prøve på at udføre dette, og fremlægge et beslutningsoplæg til Lands­tinget, hvis Landstinget godkender, at det er det man skal diskutere. Tak.

 

Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Der er ikke andre der har bedt ordet, og således er vi færdige med vores dagsorden for i dag.

 

Til den 6. mødedag på mandag, den 30. september. Så har vi følgende 79, 13, 122, 26, 85, 137, 129 og der er også nogle udvalgsmøder, dem vil jeg ikke sige her.

 

Og så er vi også igennem vores møde for i dag.