Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 63-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

3. mødedag, onsdag den 25. september 2002

 

 

Dagsordenspunkt 63

 

 

Forslag til Finanslov for 2003.

(Landsstyremedlemmet for Økonomi)

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge Forslag til Landstingsfinanslov for 2003.

 

I de seneste år har vi haft en positiv økonomisk udvikling, men der er tegn på vigende kon­junkturer. Denne situation bør være udgangspunktet her i Landstinget når vi diskuterer forslag til Landstingsfinanslov 2003 på denne samling. De vigende konjunkturer viser sig ved, at der er stagnation i skatte- og afgiftsindtægterne og faldende indtjening i dele af fiskeriet.

 

Hvis den stagnerende indtjening i fiskeriet fører til en egentlig øget arbejdsløshed må der forventes et pres på de sociale udgifter. Endnu er der dog lav ledighed i Grønland - dog med store geografiske forskelle. På trods af de lave verdensmarkedspriser på rejer er beskæftigel­sen i fiskeriet fortsat høj, på grund af de høje kvoter, og beskæftigelsen er også god i hellefi­skefiskeriet.

 

Det er Landsstyrets vurdering, at vi kan forvente at gå ind i en periode præget af økonomisk stagnation, men det er ikke kun Grønland alene der befinder sig i denne situation. Der er fort­sat tegn på afmatning i den globale økonomi og dette har naturligvis betydning for Grønland, specielt i forhold til afsætning af eksportvarer.

 

Denne situation har bevirket, at Landsstyret har udarbejdet et mådeholdent Forslag til Land­stingsfinanslov 2002 med et overskudsmål på 40 mio. kr.

 

En mådeholdende finanslov skal være med til at ruste grønland til en eventuel lavkonjunktur, ved at føre en forsvarlig økonomisk politik med overskud i Landskassen. Et overskud der i fremtiden kan være med til at holde hjulene i gang, hvis beskæftigelsen falder meget.

 

Anlægs- og renoveringsfonden kan også være med til at skave beskæftigelse i en lavkonjunk­tur, kraft af de uforbrugte midler der ligger i fonden grundet forsinkelser byggeriet.

 

I forhold til erhvervsudviklingen i Grønland er der flere aktiviteter der er med til gøre er­hvervslivet i Grønland bredere og dermed stærkere på sigt. Krabbefiskeriet er i udvikling og krabber er i dag en væsentlig eksportvare for Grønland. Dette krabbefiskeri skaber vigtige arbejdspladser i samfundet.

 

Der sker fortsat stigning i turismen, og der er kommet tegn på at olieefterforskningen i Grøn­land kan fortsættes.

 

Jeg vil nu opsummere på reformerne i strukturpolitikken og omtale de kommende projekter.

 

Landsstyret ønsker at fortsætte den langsigtede udviklingsproces, der blev præsenteret i den strukturpolitiske handlingsplan i efteråret 2002. Men vil samtidig følge op på og eventuelt justere de reformtiltag der allerede nu er gennemført.

 

Søfragtreformen blev igangsat den 1. januar 2002. Landsstyret er i øjeblikket ved at gennem­føre en vurdering af søfragtreformens konsekvenser indtil nu, i samarbejde med det berørte erhvervsliv. Men Landsstyret ønsker en større erfaringsbase at drage sine konklusioner på end et halvt år. Derfor foreslås næste etape af Søfragtreformen udsat til 1. januar 2004. Dermed får vi bedre mulighed får at vurdere reformens virkninger.

 

På landstingssamlingerne i efteråret 2002 og foråret 2002 har Landstinget vedtaget en række nye love på boligområdet. Formålet med boligreformen er at skabe et mere fleksibel boligmar­ked og samtidig gøre ventelisterne til de offentlige boliger kortere.

 

Boligreformen tilskynder visse grupper til at skaffe egen bolig. Dette opnås gennem mere kostægte husleje i de offentlige udlejningsejendomme. Samtidigt opnår vi gennem en bedre boligsikring, at huslejestigningerne ikke rammer dem der ikke har råd til stigningen.

 

Leger-til-ejer ordningen giver mulighed for at lejere overtager deres offentlige lejede boliger og dermed bliver Aherre i eget hus@. De nye ejere får dermed mere indflydelse i boligafdelin­gen og påtager sig samtidig i fællesskab at passe godt på ejendommen.

 

På andelsområdet er der i øjeblikket gang i udviklingen. Flere og flere ønsker at stifte andels­boligforeninger, både eksisterende byggeri, men også nybyggeri. De ændrede regler betyder, at bygherre kan opfører andelsboliger uden nødvendigvis at have købere fra starten. Dermed kan nybyggeriet igangsættes tidligere.

 

De nye regler på 10/40/50-ordningen giver gode muligheder for at øge boligmassen, da det nu er muligt for alle, både private og erhvervsliv, at låne til finansiering af boliger.

 

Landsstyret vil derfor fortsat arbejde for at forøge tilvæksten af boliger, og vil gøre en særlig indsats de steder hvor boligmanglen er størst, og vil søge at anvende de midler der afsættes til boligbyggeri med størst mulig effektivitet.

 

Boligreformen bliver fuldt nøje af Landsstyret, og vil på denne samling invitere Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Infrastruktur- og Boligudvalget til en orientering om de foreløbi­ge erfaringer. Umiddelbart ser det ud til, at det skal vurderes nærmere på de nye regler om boligsikring og konsekvenserne for pensionisterne.

 

I år er der sket meget på erhvervsfremmeområdet. Landsstyret har på forårssamlingen fremlagt en redegørelse for erhvervsfremme og har efterfølgende udarbejdet en flerårig strategi- og handlingsplan på erhvervsfremmeindsatsen.

 

Formålet med erhvervsfremmeindsatsen er at øge Grønlands politiske selvstændighed gennem større økonomisk selvbærenhed. Dette kræver at der samtidig arbejdes for, at der skabes en bredere erhvervsstruktur i Grønland.

 

Erhvervsfremmeindsatsen skal målrettes en række områder. Der skal ske en generel forbe­dring af rammevilkårene for Grønlands erhvervsliv. Der skal ske en øget kompetenceopbyg­ning i erhvervslivet. Der skal findes risikovillig, langsigtet investeringskapital. Der skal ske en bedre organisering af indsatsen for erhvervsfremme. Initiativer skal målrettes enkelte sektorer eller projekter.

 

Landsstyret fremlægger på denne samling også et forslag om en molitetsfremmende ydelse. Formålet er ganske simpelt, nemlig, at udnytte vores egen arbejdskraft bedst muligt, der hvor der er behov for den.           

 

Vi har jo en situation i dag hvor der er ledighed visse steder i landet og mangle på arbejdskraft andre steder i landet. Ideen med en mobilitetsfremmende ydelse er, at ansøgere kan opnå flyttetilskud. Men der er flere krav der skal opfyldes for at få dette flyttetilskud.

 

Man skal have fundet et permanent job i tilflytterkommunen og der må ikke findes ledig kom­petent arbejdskraft til stillingen i tilflytterkommunen. Samtidig skal tilflytterkommunen tilby­de passende bolig til tilflytteren.

 

For ikke at sprænge ventelisterne der hvor ansøgeren flytter til arbejdes med, at give kommu­nen tilskud til at kunne opføre en bolig til erstatning for den tilflytteren overtager. Der er afsat en bevillingsramme på 35 mio. kr. til byggetilskuddet. Til denne mobiltetsfremmende ydelse er der afsat 3,8 mio. kr. som en forsøgsordning. Landsstyret arbejde i øjeblikket på at uddybe ordningen nærmere.

 

I det kystnære fiskeri er det vigtigt, at vi fortsætter arbejdet med at øge effektiviteten, sådan at også dette fiskeri kan blive mere rentabel. Strukturtilpasningen er sat igang i år, men kommer sikkert til at strække sig længere. Der er derfor reserveret et beløb på den strukturpolitiske pulje til den fortsatte strukturudvikling i det kystnære rejefiskeri i 2003. det undersøges i øjeblikket hvor stort behovet er, efter at de første udtalt i 2002 bliver gennemført.

 

Jeg vil nu gennemgå hovedtallene i Forslag til Landstingsfinanslov 2002.

 

Indtægterne forventes at udgøre ca. 5,4 mia. kr. Heraf udgør Statens bloktilskud og fiskeriafta­len med EU ca. to tredjedele og skatter og afgifter plus en række mindre indtægter udgør den sidste tredjedel.

 

De samlede driftsudgifter udgør i alt ca. 4,6 mia. kr. inkl. 788 mio. kr. til lovbundne udgifter som eksempelvis pensioner og uddannelsesstøtte.

 

Til anlægs- og renoveringsopgaver foreslås anvendt i alt 752 mio. kr. 468 mio. kr. går til an­lægsprojekter og 384 mio. kr. til renoveringsprojekter. I følge Hjemmestyrets renoveringsafta­le med den danske stat er Grønlands Hjemmestyre forpligtet til at anvende over 275 mio. kr årligt til renovering. Aftalen med staten ophører med udgangen af 2003. Landsstyret finder det dog vigtigt, at renoveringsindsatsenfastholdes på et højt niveau og at vedligeholdelsesindsat­sen øget.

 

Der vil blive fremsat ændringsforslag til anlægsprojektet for Universitetsparken i Nuuk. Det er stadigvæk meningen, at der skal skaffes ekstern medfinansiering til gennemførelse af projek­tet. Sådan som Landstinget har besluttet det på efterårssamlingen 2001. Det skal oplyses, at Landsstyret vil fremsende forslag til, at finansieringsplanen for Universitetsparken udskydes i et år med senere fremlæggelse for Landstinget i forbindelse med efterårssamlingen 2003.

 

Der foreslås opført et vandkraftværk i Qorlortorsuaq til el- og varmeforsyning i Narsaq og Qaqortoq. Den samlede anlægspris forventes at blive ca. 220 mio. kr. Vandkraftværket for­ventes at kunne være i drift i 2007. Vi mener, at det er vigtigt at udnytte vores vedvarende energikilder, og dermed kan afhængigheden af importerede brændsler mindskes.

 

Der er igangsat byggeri af kollegiværelser og kollegilejligheder i Illulissat, Sisimiut og Nuuk. Der er specielt i disse byer stor mangel på indkvarteringsmuligheder for de studerende. De nuværende løsninger med at leje værelser og boliger på det private boligmarked er for dyrt. Det er positivt, at det er de stigende antal uddannelsessøgende der skaber behovet for flere kollegier.

 

Landsstyret finder, at der på skoleområdet ligger en stor opgave foran os. Flere steder er sko­lerne små, set i lyset af den befolkningstilvæks der har været. andre steder trænger skolerne til en grundig renovering. Der er i forslaget til Finansloven specielt afsat midler til projektering til en ny skole i Nuuk i Qinqorput, til renovering og udvidelse af skolen i Illulissat samt reno­vering og udvidelse af skole og skolehjem i Qaanaaq.

 

Landsstyret mener, at rejeafgiften skal afspejle situationen i erhvervet med baggrund i de lave verdensmarkedspriser på rejer fremlægger Landsstyret et forslag til en fleksibel rejeafgift.  Når verdensmarkedspriserne er lave betales en tilsvarende lav eller slet ingen rejeafgifter. Når verdensmarkedspriserne til gengæld er høje betales en højere afgift.

 

Landsstyret mener, at Børn- og Unge-området skal styrkes. Der tilføres ekstra 18,3 mio. kr. til området. Midlerne skal primært anvendes til en tidlig og helhedsorienteret indsats i familien, professionel familiepleje, som suppleant til institutionerne og en rimelig løn for at tiltrække og fastholde personale på området. Samtidig foreslår Landsstyret, at det bygge en handicapinsti­tution i Paamiut.

 

Landsstyret fremlægger på denne samling en reform af alderspensioner. Formålet er at gøre alderspension mere fleksibel. Reformen medfører, at der bliver en højere grænse for indtægt ved siden af pensionen, før der sker en reduktion i pensionen, og at der bliver en ret til en basispension som bliver uafhængig af en ægtefælles indkomst. Der er afsat 7,5 mio. kr. til reformen.

 

Kapacitetstilpasningsaftalen med Royal Greenland A/S udløber med udgangen af 2002. Lands­styret har reserveret 7 mio. kr. til finansiering af en opfølgning på kapacitetstilpasnings­aftalen. Kapacitetstilpasningsaftalen har været i gang i 5 år. Der er ikke blevet skabt varige arbejdspladser igennem kapacitetstilpasningsaftalen. Der bliver derfor behov for at skabe et vist aktivitetsgrundlag i de byer der er berørt af kapacitetstilpasningsaftalen.

 

I bestræbelserne på at udarbejde et mådeholdent Forslag til Landstingsfinanslov 2003, har Landsstyret fundet det nødvendigt at indarbejde en række besparelser.

 

På Sundhedsområdet bliver der fremsat ændringsforslag til udmøntning af en besparelse på 15 mio. kr. Besparelsen betyder at sundhedsvæsenet i 2003 har samme budget som forbruget 2001. Landsstyret har lagt vægt på, at der være tale om besparelser, der ikke forringer patient­behandlingen.

 

Der foreslås sparet 5 mio. kr. på indhandlingstilskuddet til sælskind. Vurderingen er at priser­ne for de enkelte sælskind kan fastholdes og at Great Greenland A/S også kan få det nødven­dige antal skind til produktionen, på trods af besparelsen.

I flytrafikken foreslås der spares 5 mio. kr. i 2003 og 10 mio. kr i budgetoverslagsårene. Be­sparelserne skal primært findes ved en vurdering af blandt andet trafikmængden i lufthavnene og det lokale behov for lufttransport og en efterfølgende nedgradering af udvalgte lufthavne.

 

Der foreligger nye vurdering af behovet for den selektive fragtstøtte, og der kan derfor spares 2 mio. kr. på dette område.

 

Landsstyret ønsker at gå forrest i bestræbelserne på at begrænse administrationsudgifterne og der er derfor bliver der sparet 7 mio. kr. i 2003 og 12 mio. kr. i budgetoverslagsårene på Lands­styrets administration.

 

Forhandlingerne mellem Hjemmestyret og KANUKOKA om bloktilskuddet har i år varet længere end normalt. Det skyldes primært at der ikke har kunne opnås enighed om børn- og ungeområdet og herunder specielt døgninstitutionerne.

 

De lange forhandlinger betyder, at konsekvenserne af en bloktilskudsaftale for forslaget til Landstingsfinanslov bliver fremsat i budgetneutrale ændringsforslag til 2. behandlingen af finanslovsforslaget.

 

Behandlingen af forslaget til Landstingsfinanslov har i år fået en tidlig start. Jeg har på Lands­styrets vegne orienteret Landstingets Finansudvalg om Forslaget til Finanslov i august måned, og Landsstyret har allerede haft muligheden for at svare på en række spørgsmål fra Landstin­gets Finansudvalg.

 

Det er min faste overbevisning, at det gode samarbejde kan fortsætte under hele behandlingen og jeg håber, at debatten her i Landstingssalen vil være præget af et fælles ønske om at tage stilling til de overordnede linier i den fremtidige samfundsøkonomi.

 

Landsstyrets Finanslovsforslag bærer præg af økonomisk tilbageholdenhed, udfra en vur­dering af de forventninger der nu er for den økonomiske udvikling. en stram økonomisk poli­tik skal blandt andet være baggrund for strukturtilpasningen og dermed en større økonomisk uafhængighed. Det var Landstingets Finansudvalg enige i i Finansloven for 2002 og det håber jeg, at vi kan blive enige om i Landstinget når vi behandler Forslaget til Landstingsfinanslov 2003.

 

Der er til denne landstingssamling fremsat mange enkeltforslag fra medlemmerne af Landstin­get som kan få store økonomiske konsekvenser for Landskassen. Jeg vil derfor gerne opfordre Landstingets medlemmer til at udvise mådehold når både Forslaget til Finanslov og enkeltfor­slagene bliver behandlet her i Landstinget.

 

For det er jo sådan, at når man prioriterer noget ind på en finanslov er der samtidig andre formål, som skal prioriteres ned. Og hvis man prioriterer for mange nye udgifter ind uden af spare andre steder, så er konsekvensen at man nedprioriterer den fremtidige økonomiske hand­lefrihed.

 

Landsstyret er fast besluttet på, at den endelige Finanslov for 2003 skal være både fornuftig og mådeholden, så vi kan aflevere Landskassen i god stand til det Landsting, der skal fortsætte arbejde efter landstingsvalget.

 

Med disse ord overlader jeg Forslaget til Landstingsfinanslov 2002 til Landstingets behand­ling. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Tak. Det er nu partiordførerne, Kandidatforbundet og løsgængerne. Først er det Siumuts Mi­kael Petersen.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Jeg skal allerede sige til at begynde med, at hvis jeg ikke blive færdig med min fremlæggelse, så vil jeg fremlægge resten til 2. behandlingen. jeg har jo 30 minutter til rådighed.

 

Forslag til Landstingsfinanslov 2003. Vi starter her med at behandle som sædvanlig Lands­styrets spændende forslag til Landstingsfinanslov for 2003, og de kommende år. Vi harm gennem de sidste flere år deltaget i arbejdet med Grønlands positive økonomiske udvikling, som på forskellige områder har haft et positivt resultat for samfundet. Men som det er os alle bekendt, og som Landsstyret nævner det, så er der nu tegn på vigende konjunkturer, og dette afspejles i stagnerende indtægter for Landskassen, og i en stagnerende økonomisk udvikling i kommunerne.

 

Fra Siumuts side er vi enige i Landsstyrets krav om, at vi under behandlingen af Finanslovs­forslaget selvfølgelig skal være omhyggelige om foretage nøje overvejelser. Men det er Siu­muts opfattelse, at vi også skal foretage omhyggelige overvejelser af besparelsesforslag i forslaget til Landstingsfinansloven. Såfremt de seneste snart 4 år landstingsbeslutninger i fuld omfang skal gennemføres, så har vi omfattende opgaver, som vi igennem Finanslovsforslaget skal have løst. Også hvis Landsstyrets mangeartede forslag til flerårlig finansiering skal gennem­føres.

 

Nogle af forhandlingsemnerne i Landstinget som vi i Siumut betragter som væsentlige bliver løst er følgende:

 

Tilpasninger i det kystnære fiskeri, tilpasning på erhvervsfremmeområdet, tilpasninger på beskæftigelsesbevillingerne. Reformarbejdet med børn, ældre og handicappede på socialområ­det. Forhold omkring uddannelse, fritid og kultur. Stillingtagen til bevillinger på sundhedsom­rådet samt mere hensigtsmæssig fordeling af anlægsbevillingerne.

 

Vi er i Siumut vidende om, at Grønlands økonomisk politik bliver kraftigt begrænset at ma­terielle, organistoriske vilkår. Derfor skal vi omhyggeligt arbejde for at organisationen tilpas­ses, og gøre fleksibel efter evner, kapacitet og behov. Ikke mindst med hensyn til erhvervsli­vet, gennem særskilt drift af fiskeriet, administrativ betjening fra myndighederne og fra de store selskaber, trafikmæssig betjening af borgerne, borgernes betjening på forsyning og han­del, borgernes betjening socialt- og sundhedsmæssigt, borgernes betjening på uddannelse og kulturel o.s.v.

 

Det er nu nødvendigt at bevillingerne til at erhvervsfremme får ny form igennem Finansloven, således at en øget indtjening i erhvervslivet etableres. Vi skal fra Siumut komme med opfor­dring til Landsstyret, at investeringen til erhvervsfremme skal fordeles på landets regioner, det vil sige til Nordgrønland, Midtgrønland, Sydgrønland og Østgrønland., således at finansiering i samarbejde med kommunerne kan udformes og udmøntes med en større formålsorientering.

 

Fiskeriproduktionen i Upernavik kommune drives i dag med et monopol af Upernavik Seafo­od til trods for at monopolet er afskaffet i andre kommuner. Derfor skal vi opfordre Lands­styret til at finde en løsning, således at Upernavik Seafoods monopol i Upernavik kommune snarest muligt ophæves. Selskaber ønsker i samarbejde med bygdebefolkningen af overtage de lukkede produktionsanlæg, således de lukkede anlæg kan komme befolkningen til gavn.

 

Vi mener i Siumut, at det skal være muligt at igangsætte produktionen af is og vand hurtigere, og derfor skal vi opfordre til, at med Grønlands Hjemmestyre og kommunerne som igangsæt­tere og medejere, at starte produktionen, samt tilvejebringe etableringen af en fælles ekspor­tør.

 

Vi skal anmode Landsstyret om, at tilvejebringe, at turismen sker med udgangspunkt i regio­nerne med henblik på at de årlige bevillingerne på op til 20 mio. kr. kan få større virkning langs hele kysten.

 

Under sidste års debat krævede vi fra Siumut, at man skal følge søfragtsreformen, som blev igangsat i indeværende år, da denne har stor indvirkning på vareprisrne samt byggepriserne. Vi skal fra Siumut anmode Landsstyret om at analysere om den forventede prisnedsættelse på transport af byggematerialer over Atlanten til Grønland også reel er sket, og hvis dette ikke forholder sig således, skal vi kræve at Landsstyret sørge for at dette opfyldes. Vi skal endvi­dere fra Siumut meddele, at vi er en enige med Landsstyret i, at den kommende reform af godstransport langs Grønland udskydes med 1 år, således at de nødvendige anlæggelser af kajanlæg til container i nogle byer kan påbegyndes i henhold til Landsstyrets plan om udvik­ling af havnene.

 

Vi skal endvidere fra Siumut opfordre Landsstyret til med henblik på ophævelsen af den unød­vendige toldkontrol af grønlandske transportprodukter til EU, herunder til Danmark, som koster grønland store udgifter skal indlede forhandlinger med den danske regering.

 

Vi har formål i at fremme råstofudvindingen og har formål i at udvide de grundlæggende forundersøgelser på olie. Vi har i Siumut den opfattelse, at der til Råstofkontoret i Grønland skal tilføres mere hensigtsmæssige bevillinger til gennemførelse af de nødvendige opgaver. Derfor skal vi opfordre Landsstyret til, at dette analyseres, da det kan mærkes, at det er nød­vendigt, at forøge de foreslået bevillinger med hensyn til de grundlæggende forundersøgelser på olie.

 

Vi ligger vægt på i Siumut, at indeværende års bevilling på 20 mio. kr. til strukturtilpasningen af det kystnære fiskeri vil medføre hensigtsmæssige resultater, og derfor må bevillingerne realiseres med henblik på, at det kystnære rejefiskeri og hellefiskefiskeri bliver mere rentabelt, således at vi kan sikre at arbejdet om at fiskefartøjsejerne får en hensigtsmæssig vurdering, og at dette kan fortsætte. Endvidere skal vi overfor Landsstyret kræve, at grundprincipper i ESU tilpasses med øje for fartøjernes strukturtilpasning.

 

Jeg undskylder at jeg mangler den fjerde side. Endvidere skal vi overfor Landsstyret ræve, at grundprincipperne i ESU tilpasses med øje for fartøjernes strukturtilpasning. Vi kræver fra Siumut, at indeværende års tilskud på 22,.3 mio. kr. til de lave rejepriser i det kystnære fiskeri skal fortsættes, og bevilges i næste år 2003 og at bevillingen søges finansieret inden 2. be­handlingen.

 

Vi skal fra Siumut til Landsstyret kræve, at der foretages en undersøgelse af formodningen om, at nogle af producenterne under deres eksport har prøvet at tilegne sig flere og større profit.

 

Endvidere skal vi opfordre Landsstyret til, at indeværende års bevilling til etablering af KNAPK­=s oplysningsfond snarest muligt gennemføres. Selvfølgelig får KNAPK i samarbejde med producenterne, således at de kan fortsætte oplysningsarbejdet til fiskerne. Vi vil også fra Siumut meddele, at vi vil deltage i arbejdet med en lille forøgelse af bevillingen til forsøgsfi­skeri, og til udvikling af produkter.

 

Det er nødvendigt, at produktionen med sælskind i Grønland i samarbejde med Great Green­land fortsat udvikles, da endnu mange egnede sælskind ikke bliver udnyttet. Derfor skal vi fra Siumut kræve, at der arbejdes på, at sælskind uden tilskud skal kunne indhandles af fritidsjæ­gerne langs hele kysten, i samarbejde med Great Greenland. Sålænge sælpriserne på sælskind er på det leje er vi i Siumut tilfredse med, at der fortsat gives indhandlingstilskud på sælskind til erhvervsfangerne.

 

Vi ønsker at Landsstyret skal arbejde for at tilvejebringe, at sælskind i større grad indgår i produktionen, i dette tilfælde, at arbejdet udføres i samarbejde med KNAPK. Vi vil endvidere have muligheden for, at ideen om at producere hundefoder samt hundefoder med sælkød som det allerede praktiseres i Norge i samarbejde med disse undersøges.

 

Vi har et mål at fåreholderdriften skal køres mere rentabelt, og i henhold til det vi kan forstå i Siumut er disse muligheder i dag blevet meget begrænsede, blandt andet at nogle fåreholdere er begyndt at tænke, at stoppe deres drift på trods af, at mange unge i dag ellers har viljen til at erhverve sig ved landbrug, og med husdyrbrug. Vi m¨å rette op på disse forhold, som ikke harmonerer med vores forhold om, at Grønland skal være selvforsynende. Derfor skal vi op­fordre Landsstyret til, at udvalget for fåreholder driftens fortsatte eksistens snarest fremkom­mer med en indstilling.

 

Ledigheden set under et i Grønland har ikke ændret sig meget flere år. Alligevel er der stadig­væk en stor sæsonmæssig ledighed. Derfor må de seneste års beskæftigelsesmæssige tiltag omkring virksomheder vinterpauser i samarbejde med kommunerne gennemføres, således at de årlige bevillinger mere sikkert kan fastsættes.

 

Vi vil også indstille til, at kommunale STI-skoler i større grad benyttes til forberedelsested for senere uddannelse, og som kursussted for arbejdere. Fra Siumuts side accepterer vi Lands­styrets bevilling på 18,3 mio. kr. til børn og unge, og ligeledes accepterer vi bevillingen til pensionsreformarbejdet. I den forbindelse skal vi fra Siumut understrege, at vi fra Siumut vil deltage i udformningsarbejdet omkring Landstingets behandling af offentlig pension, og vi skal ligeledes fremlægge, at vi har et ønske om, at med deltagelse af flertallet af Landstinget kan opnå et bedre resultat end Landsstyret ligger op til.

 

Da det er nødvendigt med fortsat udvikling indenfor arbejdet med handicappede, er det ønske­ligt at kommunerne tilfredsstillende forsøgsordninger underkastes grundige undersøgelser, og dermed også således at vores tilpasning af bevillingerne til kommunerne kan ske i henhold til ansvar og forpligtigelser.

 

Vi vil opfordre til at realisere målet med at øge kursusvirksomheden for de unge utrættelige sociale medarbejdere i hele kysten. Landsstyrets forslag om en besparelse på 15 mio. kr. på sundhedsområdet skal vi anmode Finansudvalget om at nøje at foretage en vurdering af. Der skal her især lægges vægt på sundhedsvæsenets behov for medarbejdere, også at der banes vej for at de mange ventelistepatienter fra kysten snarest kan blive behandlet.

 

Indtil Atuarfitsialak lovmæssige ikrafttræden   næste år skal vi opfordre til, at koordineringen, administration, efteruddannelse af lærerne sker efter en hensigtsmæssigt tilpasning og i hen­hold til de kommende års finanslovsformåen. En god skole frigør styrke og ressourcer til samfundet. Derfor ser vi det som meget væsentligt, og vil indstille fra Siumut, at vi i samar­bejde med andre partier, at der fortsat arbejdes på lærermanglen på skolerne, og udviklingen af lærerbøger på grønlandsk.

 

Med hensyn til uddannelsesreformen er vi fra Siumut vågen overfor, at der skal følge midler med. Siumut arbejder fortsat på at vilkårene under studiet at leve for uddannelsesstøtten skal være gode for uddannelsessøgende med dette grundlag som væsentligt, da kulegravningen af de uddannelsessøgendes vilkår kører fortrøstningsfuldt.

 

Som det vigtigste skal nævnes, at uddannelsesvederlag skal tilpasses efter forholdene ikke mindst med hensyn til byggeri af kollegier, og gennem veltilrettelagte renoveringer af uddan­nelsesstederne. Vi skal understrege, at vi lægger vægt på, at vi har som mål, at finde sikker og fremtidsorientering løsning, og på den måde forebygge og undgå formålsløse ordninger. Siu­mut lægger på, at man igennem en fleksibel ordning vil være vågen overfor stillinger som samfundet mangler eller vil komme til at mangle.

 

Vi skal med hensyn til virksomhederne med en stor mangle på uddannet arbejdskraft henvise til den vellykkede ordning omkring den decentral læreruddannelse.

 

Med udgangspunkt i Landstingets krav om ekstern medfinansiering af Universitetsparken, skal vi fra Siumut meddele, at starten på byggeriet må udsættes et år, da fremskaffelsen af ekstern medfinansiering ikke er fuldført. Vi er i Siumut fast besluttet på at Universitetsparken skal realiseres. Derfor skal vi opfordre Landsstyret til at arbejde bedre og mere intensivt på at finde ekstern medfinansiering.

 

Vi er i Siumut vågne overfor, at erhvervsarbejde ikke kan være uden åndelige støtte og fritids­aktiviteter. Kulturmæssig udvikling i samfundet betragter vi som meget væsentligt, hvorfor vi lægger vægt på, at de samlede organisationer og foreninger styrkes. Hvis organisationerne med forskellig formål er åbne for alle eller igennem sporten har deltagende aktører i interna­tionale mesterskaber vil Siumut igennem økonomisk formåen og hensigtsmæssige besparelser yde støtte.

 

Derfor støtter vi i Siumut interessegrupper, foreningers og organisationers ønsker om, at der ikke sker en besparelse. Vi er i Siumut vidende om, at sportsudøvelse igennem sunde fritids­aktiviteter er med til at forebygge, og derfor er vi stolte over at have ydet støtte til den succes­fulde Arctic Winter Games, der blev afholdt i Nuuk i 2002. Endvidere vil vi fra Siumut opfor­dre til, at mange virksomheder også det offentlige yder støtte til sporten og til andre kulturelle aktiviteter.

 

Et samfund der udvikler sig kulturelt har altid behov for at indsatsen koordineres. Derfor vil vi fra Siumut opfordre til, at der igennem en økonomisk formåen og besparelser - ydes tilpasning og støtte til det nyligt etableret kulturrådsarbejde.

 

forøgelsen af præsentation af vores kultur til verdenssamfundet som vi i vores økonomiske udvikling har gavn af vil vi fra Siumut indstille til, at der bevilges midler til etablering af et kulturelt Team Grønland. Vi vil kræve, at der politisk sikres at et kulturelt Team Grønland bliver finansieret af de grønlandske virksomheder samt af vores handelspartnere i andre lande.

 

Vi har i de seneste år flere gange drøftet, at der inden for Grønlands økonomiske rammer skal arbejdes særskilt for at øje Landskassens indtægter. Og derfor vil vi fra Siumut kræve, at man grundigt igen arbejder på denne og indleder en undersøgelse. Vi skal fra Siumut opfordre Landsstyret til, at alle Grønlands Hjemmestyres direktorater bliver afkræves at analysere mu­ligheden for at opnå større indtægter, og når analysearbejdet er færdigt, at Landsstyret i samar­bejde med Landstingets Finans- og Skatteudvalg færdiggøre arbejdet.

 

Vi vil for nuværende fra Siumut opfordre til, at gældens indfrielse med mindst forringelse af vilkårene undersøges, således at vi med henblik på tilpasning af forholdene kan foretage ju­steringer.

 

Landsstyret foreslår til anlægs- og renoveringsopgaver, at der anvendes 752 mio. kr. Dette i sig selv kan der siges noget imod, men vi vil fra Siumut kræve, at alle anlægsopgaver, dette i sig selv kan det ikke siges noget imod, men vi vil fra Siumut kræve, at alle anlægsopgaver bliver vurderet af Finansudvalget i samarbejde med Landsstyret, da vi mener, at det er nød­vendigt med tilpasninger på kysten med største behov.

 

Med forståelse for Landsstyreformandens besparelse af vores fremlæggelse af finansieringen af vandkraftværket i Qorlortorsuaq under vores åbningsdebat skal vi hermed kræve at Finans­udvalget i samarbejde med Landsstyret baner vej for, at finansieringen af vandkraftværket i Qorlortorsuaq skal ske med ekstern låntagning.

 

Vi skal i Siumut deltage i arbejdet på, at anlæggelse af en lufthavn i Paamiut bliver realiseret. Og i den forbindelse skal vi kræve, at lufthavnen i Paamiut tilpasses efter den fremtidige udformning af den sydgrønlandske lufttrafik, således at tvivlsspørgsmål omkring den sydgrøn­landske lufttrafik, såvidt muligt løses koordineret.

 

Vi skal endvidere indstille til, at der lægges vægt på følgende: At de med størst behov for renoveringen af skolerne på kysten tages med under bevillingerne. Her skal alle skoler i byer og bygder vurderes. At der til de enkelte få byer med alderdom der har størst behov for reno­vering gives mulighed for renovering. At der findes løsning for børneinstitutioner med de største behov for udvikling. At der findes løsning for renovering og nybyggeri inden for han­dicapinstitutioner. Bevillinger til anlægs og renoveringer skal tilpasses efter steder med det største behov. At der findes løsning for renovering af kirker som der tidligere er foretaget en vurdering på samt at det videre udviklingsarbejde med servicehuse og forsamlingshuse i byg­derne fortsættes.

 

Finanslovsforslaget som efter sædvane vil have virkninger på alle borgere i Grønland. Og som man med spænding lytter med på, vil vi fra Siumut med omhygge deltage i.

 

Med disse bemærkninger og med henvisning til vores bemærkninger under åbningsdebatten af Landsstyreformandens tale, vil v indstille til, at der inden 2. behandlingen af Landstingets Finanslovsforslag, at det bringes til behandling i Finansudvalget.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Tak. Næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Vedrørende Finanslovsforslaget for 2003. Vi har sædvanlig tro i Atassut ventet spændt på Finanslovsforslaget som blev præsenteret af Landsstyremedlemmet for Økonomi med forventet overskud på 40 mio. kr. Atassut ser frem til en interessant og levende debat om Finanslovsforslaget.

 

Landets økonomiske situation fordrer, at vi i Atassut behandler Finanslovsforslaget for 2003 meget omhyggeligt. Atassut har i Landsstyrekoalitionen understreget vigtigheden om en om­hyggelig styring af finanserne samt brug af bevillingerne efter hensigten, da intet land i verden kan udvikles uden penge, og da en god styring af finanserne giver grundlag for et trygt sam­fund. Atassut er tilhænger af en stram økonomisk styring. Specielt i betragtning af, at 60 % af budgettet stammer fra statstilskuddet, og da det er meget vigtigt at bevillingerne bruges efter hensigten.

 

Derfor mener vi i Atassut, at det ikke er tiden er inde til at reducere de næsten 3 mia. kr. som den danske stat giver i tilskud. Tværtimod mener vi, at tilskuddet bør forøges, da rigsfælles­skabet ånd fordrer, at alle i Riget bør have de samme levevilkår.

 

Som eksempel kan jeg citerer følgende fra FN=s ældreår i 1999. ARetten til selvstændighed skal forstås således, at ældre skal have en indkomst, som er nok til selvforsørgelse@, det er et citat.

 

Atassut er tilhænger af Rigsfællesskabet, og om det er grønlændere eller danskere der bor i Grønland eller Danmark har vi efter Grundloven lige rettigheder, som vi også er forpligtet til at rette os efter, og det koster mange penge for os allesammen.

 

Derfor er det meget beklageligt at Grundlovens bestemmelser ikke følges, da ældre på langt de fleste områder har bedre kår i Danmark end i Grønland. det resulterer desværre i, at flere og flere ældre flytter til Danmark, selvom vi har hårdt brug for de ældre her i landet. Da problem­stillingen er alvorlig vil vi henstille til Landsstyret, at de tager emnet til diskussion med re­geringen i Danmark. Hvis bloktilskuddet i fremtiden skal reduceres, indstiller vi til Lands­styret, at dette gøres klogt og ansvarligt.

 

Vi er udmærket klar over, at vi ikke i fremtiden kan fortsætte med at regne med bloktilskuddet fra staten, da mere selvstændighed kræver økonomisk uafhængighed af andre. Vi må arbejde for økonomisk uafhængighed i fremtiden, og dette kan kun lade sig gøre ved samfundsrefor­mer.

 

For det første, det er på tide, at samfundsudviklingen ændres, således at udnyttelsen af havets ressourcer økonomisk og beskæftigelsesmæssigt optimeres. Manglende indhandlingsmulighe­der skal overvindes, da sådanne problemer hindringer for en sundhed udvikling for et erhverv.

Derfor skal fiskeriet, fabrikkerne, indhandlingsanlæggene og de tekniske hjælpemidler udvik­les i et bæredygtig erhverv for fiskerne også er medregnet.

 

For det andet, vi må satse alvorligt på forædling af vores produkter i landet, i stedet for at eksportere råvarerne til udlandet.  Derfor skal vi satse på flere vandkraftværker der kan levere billigere strøm til fiskefabrikker, således at vi bliver mere konkurrencedygtig i verdenshand­len.

 

For det tredje, vore fiskeri, fåreholderes og fangeres erhverv giver grundlag for mange andre familiers økonomi, derfor skal disse erhverv fortsat udvikles og stabiliseres. Vi kan på denne måde sikre at blive konkurrencedygtige, og give erhvervsdrivende mulighed for at planlægge og udvikle deres erhverv.

For det fjerde: Vi skal til at bruge mere af vore levende ressourcer, såsom kød og fisk. Hotel­ler, passagerskibe, alderdomshjemme, uddannelsesinstitutioner, lufthavne m.fl., skal animeres til at bruge mere hvalkød, sælkød, rensdyrkød, moskusoksekød, fisk, i stedet for den impor­terede kød og fisk fra andre lande.

For det femte: Der skal satses mere på produktion af vand. I vores forsøg på at finde nye ind­tægtskilder og erhvervsmuligheder skal vi satse meget mere på udnyttelsen af vore ubegræn­sede vandressourcer. Vi har nok af vand, vi mener i Atassut at vi ikke mere bare kan impor­tere vand fra andre lande, når vi har noget af det reneste vand. Der skal findes eksportmulighe­der i verdenen, hvor vand altid er en mangelvare. Vi mener fortsat i Atassut at der skal støtte til de nuværende igangsættere, det kan vi ikke se bort fra, den ubegrænsede import af varer fra udlandet.

Så har vi nogle kommentarer til udvalgets poster i finanslovsforslaget 2003. Atassut støtter fuldt ud forslaget om forhøjelse af bevilling af hjælpeforanstaltninger for børn og unge for 25 mio. kr., som gør det muligt at sætte hjælpeforanstaltninger for børn og unge, som vi ynder at sige er vores fremtid, medens tiden er inde. Vi konstaterede ydermere med tilfredshed at der bevilges midler til institution for handicappede i Paamiut.

 

Vi konstaterede også med tilfredshed at kommunerne og hjemmestyret er nået til enighed omkring ansvarsfordelingen, der unødvendigt tvister hvem der har ansvaret, har sinket nød­vendige indsats for børn og unge. Det er derfor vi er meget tilfredse med de indgåede aftaler imellem KANUKOKA og hjemmestyret, i den seneste tid.

 

tvister hvem der har ansvaret, har sinket nødvendige indsats for børn og unge. Det er derfor vi er meget tilfredse med de indgåede aftaler imellem KANUKOKA og hjemmestyret, i den seneste tid.

Vedrørende bevillinger til at fremme støtte af hjemmehørende arbejdskraft for 2003, Atassut er fuldstændig enig i tiltag til større brug af hjemmehørende arbejdskraft, ved at bevilge 28, 8 mio. kr., nemlig 3,8 mio.kr. til dette omkostninger samt 25 mio. kr. til opførelse af boliger. Sådan en ordning er ny, anbefaler vi at disse mobilitetsfremmende foranstaltninger arrangeres i tæt samarbejde med de berørte kommuner.

 

Vedrørende opførelse af vandkraftværk i Sydgrønland. Atassut har altid støttet opførelse af vandkraftværker, og giver derfor hermed sin støtte til opførelsen af vandkraftværk som skal forsyne de tungtførende strøm. Før planlægningen kommer godt i gang, kræver Atassut at de 3 muligheder vurderes nøje, nemlig Qorlortorsuaq, en sø nær Narsaq, samt Motzfeldtip tassia. Derfor kræver Atassut at der finansieres i muligheder gennem lån i udlandet, undersøges nøje for at spare på landets likvide midler.

 

Genvurdering af Ilimmarfik, Universitetsparken, set i lyset af vanskellige økonomiske .. hilser vi Landsstyrets lovede ændringsforslag om udsættelse af Ilimmarfik til 150 mio. kr. velkom­men. Vi er helt enige i at pengene skal bruges til renovering og vedligeholdelse af skolerne, således at de bedre kan leve op til Atuarfitsialak=s ånd.

 

Vedrørende fonden for anlægsopgaver og renovering. Det er glædeligt at fonden giver beskæf­tigelse og skatteindtægter, hvorfor Atassut vil udtrykke vigtigheden af at midlerne tilfalder alle kommunerne, og vi skal hermed opfordre alle kommuner til at bruge denne mulighed om anlægs- og renoveringsfonden.

 

Det er vigtigt at have egen bolig, det menneskets rettighed at have egen bolig. Alle mennesker som fiskere, fangere, lønmodtagere har brug for et trygt hjem, og alle kender værdien at have et hjem hvor man kan hvile sig efter arbejde, i trygge omgivelser. Det er en forudsætning for at passe et arbejde ordentligt, at man har et godt og et trygt hjem, hvor man kan trives og hvile sig.  Atassut er glad for at have været med til at finde flere muligheder for at skaffe boliger, for eksempel andelsboliger samt 10 / 40 / 50 huse, som er nye muligheder i vore dage. Disse muligheder gælder kun i bestemte byer. Atassut mener at det er på tide at vurdere om man ikke også i middelstore byer skal kunne bygge andelsboliger efter lignende fordelingsnøgle som 10 / 40 / 50.

 

Vedrørende nye planer for anlæggelse af lufthavne. Med hensyn til kontinuiteten i trafikken på kysten, hvor den planlagte lufthavn i Paamiut tilpasses forholdene og anlægges. Vi har været vidne til kampen om lufthavne i Sygrønland gennem pressen, således har vi også røster om at lukke lufthavnen i narsarsuaq, som ligger i et af de dejligste pletter i Grønland, og som har mange dygtige ansatte, vi skal hermed meddele at Atassut ikke er tilhænger af lukningen af lufthavne i Narsarsuaq. Lad os bruge det vi har, i stedet for at lægge planer om andre mulighe­der, som vi ikke har råd til.

 

Forbedring af alderspensionen. Vi hilser med glæde Landsstyrets forslag om forbedring af pensionerne. Siumut og Atassut har i deres samarbejdsaftale, forbedring af pensionerne som emne, eller som et punkt. Selv om alle pensionister ikke får den ønskede forbedring betragter vi i Atassut forslaget som første skridt til forbedring af ældres pengeforhold.

 

Vedrørende Hjemmestyrets likvide midler, ved årskiftet 2001 B 2002, var der 892 mio. kr. i likvide midler, og af disse er 423,5 mio. kr. allerede øremærket til anlægsopgaver og reno­vering. Hvorefter der bliver 468,5 mio.kr. i likvide midler. Når likvide midler bliver færre, bliver det mere og mere vigtigt med en prioritering af anlægsopgaver, som vi er med for at præciseret.

 

Vedrørende Landskassens gæld, Landskassen havde en gæld på 881 mio. kr. i 1997, og i løbet af 2001 er der afdraget 728 mio. kr., hvor efter restgælden bliver 153 mio. kr. Vi er stolte i Atassut over at, siden vi indgik i Landsstyrekoalitionen i 1995 har været med til at reducere Landskassens gæld, så meget.

 

Vedrørende administrationen, vi er vidner om at man i Hjemmestyreadministrationen er i gang med at rationalisere, og vi giver rationaliseringen fuld støtte fra Atassut. Når man ser at administrationen er sat til 402,8 mio. kr. i 2003, er det reelt reduktion af administrationsudgif­ter med knap 10 mio. kr i forhold til 2002. Men 20,5 mio. kr. flere i forhold til 1999. For at administrere landets 56.000 indbyggere bruges der på årsbasis ca. 800 mio. kr., derfor mener vi fortsat i Atassut at det er alt for meget, og at der vedvarende skal reduceres i udgifterne, især i nabokommunerne gennem delvis at dele administrationen, som det har været hensigten gennem flere år.

 

Vedrørende sundhedsvæsenet. Vi vil i Atassut vurdere grundigt, og garantere at besparelser på 15 mio. kr. ikke påvirker ventelisterne. Især inden for sundhedsområdet er det meget dyrt at bruge vikarer her i landet i meget kort tid. Det er efterhånden de syntes som om at grupper fagfolk fundet en niche hvor der kan skovles penge ind. Der betales mange penge, som kunne have været brugt til patienterne. Det giver anledning til at vurdere hvordan vi kan fastholde personalet i længere tid, i vores system. I det vi har stærkt brug for af fagfolk inden for sund­hedsområdet, som vi også kan få gavn af, her i Grønland.  Vi mener i Atassut at der er en problemstilling som kan tages op med den danske regering, for at kunne finde en mere hold­bar løsning. Vi opfordrer Landsstyret til at vurdere hvor ansattes ansættelsesforhold, for at beholde dem i længere tid ad gangen.

 

Vedrørende tilskud til sælskindspriser: Vi accepterer reduktionen af  tilskud til sælskindspri­ser efter at have fået garanti for at fangerne ikke mister noget ved det. Man skal blandt andet stoppe med at bruge afsatte sælskindstilskud til helt andre formål.

 

Y det kystnære rejefiskeri, skal allerede nu være revideret. Det er tvingende nødvendigt , hvis det kystnære rejefiskeri skal kunne blive rentabel. De 20 mio. kr. der er afsat til projekter, skal fordeles retfærdigt. Vi skal fra Atassut opfordre til at der undersøges, om det er muligt at lde tilskuddet til rejefiskeriet kunne fortsætte endnu, da rejepriserne er så lave, og fordi strukturtil­pasningen ikke er tilendebragt endnu. Vi vil endvidere anbefale Landsstyret at færdiggøre forberedelserne til etableringen af KNAPK=s oplysningsfond, da fiskerne forventer at få etabler­et sådan en fond.

 

Landsstyrets planer om at erstatte rejeafgiften havgående trawlere med lettere afgift hilses velkommen fra Atassut. Det er nødvendigt at stabilisere denne, for landets økonomi, meget vigtige erhverv, eksistensmuligheder.

 

Vedrørende Hjemmestyre ejede selskaber, for hel eller delvist Hjemmestyre ejede selskaber, har fejlslagne dispositioner været dyre for skatteyderne, da Hjemmestyret har garanteret for deres lån. Landskassen har ikke råd til at smide så mange millioner til selskaberne. Erfaringer­ne viser med al tydelighed at hjemmestyret ikke skal engagere sig økonomisk da det kun har resultat i enorme udgifter. Så længe de offentlige er involveret i erhvervslivet, så må også Landskassen regne at sætte udgifter til disse formål. Vi skal derfor fra Atassut=s side opfordre til privatisering af, først og fremmest Royal Greenland A/S og Nuka A/S, fremmes snarest. Vi skal endvidere opfordre at produktionsanlæggene i Qasigianguit, Qeqertarsuaq, Qaqortoq, Alluitsup Paa samt Paamiut vurderes sagligt, også med henblik på om de kan privatiseres.

 

Vedrørende landbrug og husdyrhold: Økonomisk rentabelt drift af landbrug og dyrehold har været meget vanskelligt i det seneste år, så svært at de har måttet kvitte deres erhverv. Vi skal derfor fra Atassut anbefale at Landsstyret i tæt samarbejde med Savatillit peqatigiit Suleqati­giissut prøve at finde muligheder for fortsat drift af landbrug og dyrehold. Samtidig skal vi anbefale at mulighed for forsyning af Grønlandske landbrugsvarer undersøges.

 

Vedrørende uddannelse: Hvis Selvstyrerevisionen ikke bare skal være et tomt ord, skal der satses på stadig bedre uddannelse. Vi skal uddanne vore børn og unge til at kunne beklæde også ledestillingerne i samfundet, og hvem er uddannet, og er der uddannelser. Derfor vil vi understrege vigtigheden af gode færdigheder i fremmedsprog for vore børn og unge. Ved gode sprogfærdigheder er en meget vigtig del af en uddanelse, for vejen til år 2100, er det meget vigtigt at vi ikke isolerer os, hvor andre lande finder sammen i forskellige samarbejdsorgani­sationer, vi skal derfor fra Atassut opfordre vore unge til at tage en uddanelse, også i udlandet.

 

Med disse bemærkninger, som andre partiers bemærkninger, glæder vi os til arbejde videre med Finanslovforslaget for 2003, i udvalget før 2. behandling her i Tinget.

 

Vi siger tak til Jakob Sivertsen, den næste er så Josef @Tuusi@ Motzfeldt fra IA

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit ataqatigiit mener at befolkningen i vort land ikke bør koncentreres i de få byer der af myndighederne allerede er udviklede. I sin tid er vore forfædre samlet i dele af landet, hvor der var gode fangstmuligheder. De levende ressourcer som kom til bestemte dele af vort land, kan man ikke mere henvise til i vore dage. Da myndighederne, ikke mindst i de foregående år, i forskellige erhverv, at de bevilgende myndigheder, at de forbygger til dels til tilfældige ble­vet i stand til at usikkert at stå på egene ben. Derfor skal Finansloven være et redskab i større omfang og mest spredt som muligt at sikre en udvikling. Dertil er kun spørgsmålet om politisk modtage sådanne initiativer, og have tillid til regionernes muligheder, og selvfølge er det derfor det mest afgørende spørgsmål, at de folkevalgte regioner, med deres gode evner og villighed inddrager befolkningen. Hvis man oprigtigt erkender at målet ikke er et koncentreret befolkning i ganske få byer, som det er tilfældet er i dag, hvor man slår fast at realisere en spredt og mere balanceret finansiering. Hvis man oprigtigt mener at man må dele byrderne på skuldrene og give lige muligheder må man realisere dette beskatningsmæssigt, ved at gøre noget ved kommunernes alt for store skatteprocentforskelle. Som bekendt er en servicering af befolkningen på mest mulig vilkår, en vigtig faktor i landets befolknings følelse af samhørig­hed, hvad enten der er tale om børn, ældre, førtidspensionister m.m.

 

I dag er det sidste store forskelle i befolkningens indtægtsmæssige muligheder væsentligt i deres kommunale beskatninger. I de kommunerne hvor man i større omfang ikke har øget tilskud fra centralt regi, til arbejdspladser og erhvervsmuligheder, er 1 procent af skatteind­tægterne på 250.000 kr., hvor de højeste er 1 procent af skatteindtægterne er op til 20 mio. kr. Det kan ikke kaldes at optræde ærligt at sådanne forhold medfører at de kommuner der har mindre muligheder i deres bestræbelser, for bare at gøre deres pligt overfor deres befolkning, på den mest tilfredsstillende, af dem der højst betaler i skat. De få kommuner som i dag har gode økonomiske muligheder, som allerede kører på fuld tryk, må udnytte deres kræfter på bedste vis. Såfremt Landstiget skal sikre at vort land som helhed fungere godt, at det, de kom­muner, der ellers har ønsket om at fungere på bedste vis, og som ikke har fået større mulighe­der i højere grad af Hjemmestyret, vi skal koncentrere os om at udvikle. Såfremt vi oprigtigt vil give muligheder for et stærkt samfund, og som er fundamentet for slevstændighed, mener Inuit ataqatigiit at vi koncentrere os om de svagest stillede.

 

Hvor er svaghederne i vores forvaltning og hvordan kan vi løse dem. Der er flere eksempler. Landsstinget har allerede indtil nu øget tilskud 100 mio. kr. eller over 100 mio. kr. til turis­men, i dag er det Greenland Tourism som skal udvikle turismen, mest koncentreret om dem der allerede fungerer godt. Man skulle ellers tro at Grennland Tourism tager dem der har behov forrest.

 

Et andet eksempel; det største tilskud til bygge- og anlægsvirksomhed er til dem der allerede kører på fuld tryk, ved at man udvikler dem der allerede går på fuldt tryk, og som i det fleste tilfælde har boligmangel, skaber også samlivsproblemer, ved at man selv trækker folk som en magnet.

 

Et andet eksempel; de få byer er også dem der giver mulighed for boligbyggeri, og tildeling af lejeboliger til ejerboliger,

 

Et andet eksempel, når man vurdere en lovgivningsmæssige tiltag i boligbyggeriet, ved et tilbageblik, kan vi ikke lade være med at tænke på 10/40/50 mulighed for en andelsbolig, har man givet ulige muligheder for, ved at bane vejen for lejer til ejer. Det er jo i disse større byer man kun har muligheder for at kunne realkreditlån. I de resterende dele af landet er de umuligt at optage realkreditlån. Oven på alt dette har Landsstyret sat som mål at bygge flere boliger i disse større byer via landskassen ad lejer til ejer indtægterne.

 

Da Landstingsloven ikke har det til formål at forskelsbehandle befolkningen, opfordrer Inuit ataqatigiit til at der kan gives muligheder, til det byer uden for de større byer, at optage lån i stil med realkreditlån, via bygge- og anlægsfonden. Lånefonden kan blandt andet finansieres ved indtægter fra køb af lejerboliger til ejerboliger, i det største byer.

 

Ved at blive med at øge tilskud til de største byer i den størrelsesorden som i dag, medfører blandt andet ufuldførte boligbyggerier halter i så stort grad bagud, samt at byggerier bliver dyrere og dyrere.

 

Afslutningsvis er det glædeligt for Inuit ataqatigiit ved behandling af disse forhold, at kunne konstatere at Landsstyret i nærværende forsamling har i sinde at fremlægge for de forskellige udvalg, det krav som Inuit ataqatigiit har sat i forårssamlingen, om at vurdere en Y af husle­jerne egentligt har haft en fordel for dem som har sat i mål som mere generelt.

 

På trods af at de er beklageligt for os at konstatere Landsstyret ikke har i sinde at realisere det krav om vurdere tiltag for samfundsstrukturen generelt som det ellers lovede i Landstingets efterårssamling i fjor. Hvorfor har man ikke kunnet færdiggøre det? Selv om der er grænser for færdiggøre boligbyggeriet, vil Inuit ataqatigiit opfordre finansudvalget om at undersøge grunden til at byggeriet ikke kan føle med i finansieringerne. Landstinget har ellers bevilget penge til Direktoratet for boliger og infrastruktur for at kunne arbejde smidigere og hurtigere, hvad har fordelene været for det? Dertil hvor delene af landet, må bevillingerne er samt hvor­dan midlerne bruges hos den der har gang i byggeriet i hele landet, samt hvordan midlerne kan bruges mere generelt, det ønsker vi bliver undersøgt af finansudvalget.

 

I foråret fremlagde Landsstyret et forslag der sigter på at fremme erhvervsudviklingen, hvor vi gik ud fra at dette forslag vil være med til at hjælpe på samfundsøkonomien, og spørgsmålet er om hvordan dette forslag er planlagt, og endvidere om der er bevilget 1,7 mio. kr. der er afsat til arbejdet, har resulteret i nogle forslag om emnet, og om disse skal reevalueres, hvilket vi kan opfordre til.

 

Idet vigtigste af vores virksomheder skal arbejde på en fornuftigt måde hjælper det ikke at Landsstyret siksakker i sager vedrørende virksomhederne, alt efter hvorhen vinden drejer og om hvem der råber højest, hvilket vi er være stærkt imod denne fremgangsmåde.

 

Krabbe-, hellefisk-. Og rejefiskeriet er ellers alle på fuld tryk, Landsstyret må nu erkende at priser og samfundspålagte opgaver, og råvarer som vi endnu ikke udnytter er med til at under­minere erhvervet i udnyttelsens navn. Én af ordningerne med hensyn til det kystnære rejefi­skeri, er at man uddanner ejernes arbejdsgivere, også for fremtiden. Og det er noget som fi­skeriorganisationerne skal være med til at forordne.

 

Endvidere mener vi i Iniut ataqatigiit at vi ud af det 2000 besætningsmedlemmer i den havgå­ende trawlerflåde, er 300 af dem af fremmed herkomst som vi overveje at man gør noget ved, og trawlerejerne som har en stor forpligtelse for samfundet bør opfølge dette endnu mere.

 

Hertil sidst hvor vi diskuterer erhvervsudviklingen, vil vi komme med et forslag til finansud­valget, at de 2 erhvervsudviklingsselskaber, der ejes af Grønlands hjemmetyre, nemlig Green­land ressources og Sulisa skal revurderes. Selskabernes målsætninger er således at det er nær­liggende at fusionere de 2 selskaber. I stedet for at disse 2 selskaber skal have deres egne bestyrelser, direktioner og kontorerfaciliteter. Inuit ataqatigiit mener at nu hvor der er så stor usikkerhed vedrørende Sulisa A/S, er det nærliggende at tænke på fusion.

 

I forbindelse med besparelserne på uddannelsesområdet, vil vi gerne vurdere om denne har en negativ indvirkning på uddannelsesområdet. I stedet for at spare direkte på uddannelsesområ­det mener vi at pengene kan hentes på uddanelsesboligområdet. I forbindelse med fremlæggel­sen af kollegieadministrationens økonomiske rapport mener vi at finansudvalget og uddannel­sesudvalget bør tage en renovering af området.

 

Ved debatten med udgangspunkt i åbningstalen har vi mærket, at Landsstyrets tiltag til folk og arbejdskraftens mobilitet samt bevillingerne dertil, ikke er ordentligt gennemovervejede, at behovene ikke er blevet undersøgt samt der ikke engang er optegnelse over, hvor mange dele af bevillingerne vil blive brugt til administration af tiltagene. Og mener, at udvalget også bør undersøge disse meget  nøje.

 

Med hensyn til reform af pensionen og da vi påpegede dette i forbindelse med åbningstalen, så  kom vi mere ind på, hvordan om finansieringerne er mere hensigtsmæssige. Det, som vi har prøvet på, det er, at et af Landsstyretkoalitionens medlemmer sagde og har givet tilsagn om, at man bør behandle samtlige pensionister ens og det bør vi påpege.

 

På trods af, at Landsstyret har bemærket, at besparelserne inden for sundhedssektoren ikke vil ramme patienterne på venteliste, kan man ved gennemgang af besparelsesemnerne konstatere, at det ikke er tilfældet. Dertil kan man også konstatere, at Dronning Ingrids Hospital er blevet beordret til at købe mere udstyr, forslag til beskæring af specialbistand, beskæring af tilskud til behandling i Danmark m.m.

 

Og nu da planerne om etablering af universitetsparken er blevet udsat, idet forventningerne om investorer fra udlandet ikke er blevet realiseret vil vi kræve, at finansudvalget vurderer om besparelsen til disse i stedet kan bruges til forøgning af renovering af skolerne, renovering af kollegierne i Skipperskolen i Paamiut samt en renovering og udvidelse af GU-kollegierne i Aasiaat.

 

Uden yderligere kommentarer mener Inuit Ataqatigiit, at en behov for udsættelse af etablering af universitetsparken er strengt nødvendigt. Ved videreførelse af anlæg af lufthavne, fasthol­der Inuit Ataqatigiit, at anlæggelsen af lufthavnen i Paamiut realiseres, at bevillingerne til anlæg af lufthavne i resten af byerne kun er blevet brugt til en mulig anvendelse af lufthavnen i Qaqortoq, finder Inuit Ataqatigiit det kritisabelt, at Landstingets krav ved bevillingerne er blevet tilsidesat.

 

Dertil i forbindelse med landsstyremedlemmet for Infrastruktur er kommet frem med sin faste holdning om lukning af Narsarsuaq, vil vi sammenligne hans parti og Landsstyreformanden er  kommet frem til en anden holdning. Der er formodentlig en god samarbejde mellem partiet og Landsstyret.

 

Med debatten med en udgangspunkt i åbningstale må man konstatere, at Landsstyreformanden og partiets ordfører fastholder deres mål om, at bevare Narsarsuaq som hidtil. I henhold til Air Greenlands udtalelse om, at alle rejsende fra Sydgrønland til udlandet skal gennem Kangerlus­suaq, vil det formodentlig koste 15 mio. kr. Hvem skal så betale dette? De rejsende? Såfremt dette er tilfældet vil en billet til en person blive op til 1000 kr. dyrere. Trafikken vil blive mere besværlig samt at de folk, der kører turisme og udvikling i Sydgrønland vil blive totalt udeluk­ket i deres erhverv.

 

Det vi med klar understregning efterlyser er hvad det egentlige formål er med lufttrafikken fra Grønland til udlandet. Ved at forlænge tre lufthavne op til 1200 mio. kr. vil man så gøre Ke­flavik som udgangspunkt i rejser til udlandet. Såfremt dette er formålet har man så haft en tilbundsgående undersøgelse af hvad konsekvenserne vil blive for arbejdspladserne og indtæg­terne i Grønland.

 

Såfremt dette er Landsstyrets eller Landsstyremedlemmet for Trafiks oprigtige formål bør det vides om Landsstyret eller landsstyremedlemmet taler om, at dette kun er lukning af Narsarsu­aq, men også Kangerlussuaq det egentlige formål.

 

Ved søgen efter besparelse kan man ikke komme uden om, at fastholde Landstingets allerede bevillinger til tjenesteboliger. I dag er Landsskassens udgifter til vakantboliger, hovedsagelig i Nuuk, ca 60 mio. kr. årligt.

 

Inden vi afslutter, vil vi forespørge Landsstyret eller Landsstyrekoalitionen om beskæringerne af rådene. Der er planer om, at nedlægge Ernæringsrådet. Der er planer om, at beskære lige­stillingsrådet økonomisk. Der er planer om, at nedlægge Kulturrådet. Der er planer om, at nedlægge Erhvervsrådet for hele landet uden yderligere kommentarer. Der er planer om, at bevare Alkohol- og Euforiserende Råd.

 

Det, at have et råd af fagfolk, som er besat af folk, som er hensigtsmæssigt med tanken om medbestemmelse. Hvad er der lagt grund til prioriteringen eller nedprioriteringen af disse fra Landsstyret?

 

Hertil sidst har vi bemærket en forbedring i Finansudvalgets arbejdsgang, da der i forbindelse med Landsstyrets finanslov allerede i begyndelsen af august har været muligt, at mødes med Landsstyremedlemmet for Økonomi, hvilket er et skridt i den rigtige retning. Hvilket også har medført, at Finansudvalget allerede i begyndelsen af september kunne stille spørgsmål og fremlægge forslag til Landsstyremedlemmet, også efter at have diskuteret dette med de andre forskellige, berørte udvalg.

 

Da vi allerede har været med til at udarbejde et brev med spørgsmål og løsningsforslag til de forskellige landsstyremedlemmer, og da vi regner med, at udvalgets medlemmer er gået til deres respektive grupper med disse spørgsmål, vil vi ikke bruge mere tid på denne. Alle disse vil blive fremlagt af Finansudvalget i forbindelse med 2.behandlingen af forslagene.

 

Hermed vil vi tage den samlede Finanslov til nærmere overvejelse. I bestræbelserne på at færdiggøre Finanslovsforslaget, vil vi i Finansudvalget være med til at gøre vores bedste for samfundet.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Josef Tuusi Motzfeldt og den næste er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbun­det.

 

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Efter nøje gennemgang af Landstingets Finanslov for 2003, har Kattusseqatigiit følgende bemærkninger til 1.behandlingen.

 

Bemærkninger til Landsstyrets økonomiske politik de sidste år. I løbet af de sidste år har vi fra Kattusseqatigiits side, gjort de stiftende Landsstyre opmærksom på, at der skal føres en for­nuftig økonomisk politik.

 

Selvom Landsstyret har meldt med, at der skal føres en stram politik eller, at der skal føres en endnu mere stram politik i landsstyreområdet, men da denne udmelding ikke har været fulgt af enkelte landsstyreområder, skal vi fra Kattusseqatigiit udtale vores utilfredshed.

 

Hvis de beslutninger om den udøvende magt beslutter skal have nogen mening, må Lands­styret følge disse beslutninger. Kun på denne måde vil Landsstyret være i stand til at føre en fornuftig økonomisk politik.

 

I løbet af de sidste par års tid har man ved redegørelse vedrørende den økonomiske situation udtalt, at hvis Landsstyret ikke ændrer den førte økonomiske politik, vil de stigende driftsud­gifter skade vort lands økonomi.

 

Det kan konstateres, at Landsstyret fortsat fører denne politik. Vi mener i Kattusseqatigiit, at Landsstyret må finde initiativer til at stoppe Landsstyrets aktuelle politik.

 

Økonomi.

Der blev udtalt, at Landsskassens indtægter er faldende, og at det må påregnes, at indtægterne fortsat vil falde i de kommende år.

 

Selvom Landsstyret er klar over, at vort lands økonomiske situation er forringet, viser Lands­styret manglende aktion, at Landsstyret ikke er indstilles på, at rette op på økonomien.

 

Landsstyret er klar over, at vi går økonomisk trange år i møde. Derfor reagerer Landsstyret på ingen måde for at rette op på økonomien og det mener vi i Kattusseqatigiit er utilfredsstillen­de. Vi mener i Kattusseqatigiit, at Landsstyret må finde på andre indtægtskilder, ikke mindst på baggrund af stigende behov midler i de enkelte landsstyreområder.

 

Hvis der ikke findes andre indtægtskilder må vi regne med, at Landstinget vil få mindre rå­derum til at finansiere kommende projekter. Der må nu etableres initiativer for at rette disse forhold, i stedet kun at vente på, at det hele går galt.

 

Vi mener i Kattuseqatigiit, at man ikke kun skal fokusere på afgifter for at finde alternative indtægtskilder, da vi i Kattusseqatigiit mener, at man i højere grad bør finde på alternativer ved etablering af arbejdspladser.

 

Vi mener i Kattusseqatigiit, at der må etableres nye arbejdspladser, da vi på denne måde vil få bedre muligheder for skatteindtægter til Landsskassen.

 

Når vi skimmer på kysten er antallet af aktive fartøjer dalende og når torskefiskeriet kommer rigtigt i gang, vil der opstå mangel på fiskefartøjer. Her tænkes specielt på aftagernes krav.

 

Det er et faktum, at vor Landsskasse ikke har råd til udskiftning af den eksisterende flåde. Landsstyret har selv ved selvsyn konstateret, at der er blevet sparet mærkbart på midlerne til nyanskaffelser.

 

Selvom fiskeriet er vort lands største og vigtigste økonomiske fundament, må vi konstatere, at området ikke bliver støttet af Landsstyret.

 

Når vi siger det i Kattusseqatigiit, så skyldes det, det faktum, a der er blevet skåret væsentligt ned på midlerne til nyanskaffelser og det samme er tilfældet i andre erhverv.

 

Hvis vort lands økonomi skal udvikles, må der etableres mulighed for at eksempelvis - Nuka A/S kører rentabelt, Royal Greenland A/S satser på produktion af rejser, hellefisk og krabber. Hvis Nuka A/S skal producere rentabelt, må dens produktion af torsk udvikles og hvis denne skal blive mulig, er det nødvendigt, at produktionssteder bliver moderniseret eller at der fore­tages nyt byggeri.

 

Vi mener i Kattusseqatigiit, at der bør investeres i ny byggeri. Da vi i Kattusseqatigiit mener, at vort lands ringe økonomi skal rettes op, må der indføres alternativer i form af udvikling af erhvervslivet. Det er således nødvendigt hurtigst muligt, at foretage politiske tiltag for at skaf­fe de nødvendige midler.

 

De gode økonomiske tider er ved at rinde ud og behov for yderligere midler er stigende og når vi ser på forslaget til finansloven, er det værd at konstatere, at der lægges op til mærkbare besparelser i forskellige konti.

 

Hvis der skal foretages besparelser uden først at finde på andre alternativer, vil dette resultere i, at der ikke vil være midler i rådighed i flere og flere konti. Hvis der skal afsættes midler i kontierne, mener vi i Kattusseqatigiit, at Landsstyret i højere grad må finde på flere alternative indtægtsmuligheder.

 

Der blev udtalt, at der er mulighed for, at arbejdsløsheden, erhverv-, fiskeri- og landbrug. Det blev udtalt, at der er mulighed for, at arbejdsløsheden på land vil stige og hvis de strukturtil­passede fabrikkers produkters aftagelse ikke bliver sikret politisk, vil endnu flere blive ar­bejdsløse.

 

Vi har i Kattusseqatigiit i løbet af de sidste år gentagne gange rettes direkte henvendelse til Landsstyret for at gøre opmærksom på de risici, der er ved uhæmmet eksport af hellefisk.

 

Hellefisken har i de sidste år haft stor positiv effekt på Landskassens indtægter og når vi ser på verdensmarkedspriserne på hellefisk har disse været stabile de sidste år. At verdensmar­kedspriserne på hellefisk har været stabile, har dette betydet, at eksportørerne har haft gode vilkår.

 

Vi mener i Kattusseqatigiit, at hellefiskens gode afkast må opvejes af forbedrede produktions­muligheder. Hellefisken vil bedre beskæftigelse, hvis produktionen optimeres på land.

 

Hellefisken, som er en af vort lands vigtigste råvarer de sidste år, har givet god beskæftigelse uden for vort lands grænser og til trods for, at større forædling af hellefisken vil give større beskæftigelse til gavn for vor økonomi, må vi konstatere, at den politiske vilje for sådanne tiltag ikke er til stede.

 

Heldigvis fisker jollefiskerne aktivt til trods for, at deres vilkår de sidste år ikke har været de bedste. Da det jo er en kendsgerning, at jollefiskerne har fået frataget deres tilskudsmuligheder ved anskaffelse af en ny jolle.

 

Vi mener i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til, at Landsstyret indser, at jollefiskeriet har stor positiv effekt på beskæftigelsen, da en stor del af råvarerne bliver indhandlet af jollefiskerne. De producerende selskabers uhæmmede eksport af råvarer uden større effekt på beskæftigel­sen på land må stoppes og til gengæld må forædlingen på land optimeres. Det mener vi i Kat­tusseqatigiit.

 

På den måde vil man etablere vedvarende arbejdspladser og det vil ligeledes have positiv effekt på kommunernes og landsskassens skatteindtægter.

 

For at imødegå vort lands forringede økonomiske situation, må eksisterende muligheder i erhverslivet, som endnu ikke bliver benyttet, etableres. Når vi ser på muligheder inden for landbruget i Sydgrønland, må der arbejdes for at øge vort lands eget forsyning, mener vi i Kattusseqatigiit.

 

Hvis den interne erhvervsliv ikke bliver udviklet, må vi regne med, at vort land de kommende år i højere grad vil blive afhængig af forsyning udefra og på den måde vil vi ikke være i stand til at lade økonomien cirkulere i vort land.

 

Vi mener i Kattusseqatigiit, at vi ved seriøs udnyttelse af interne produktmuligheder kan få forbedre vort lands økonomiske situation. Vi ynder at gentage, at vi i højere grad må udnytte egne produkter. Vi mener således i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til, at vi i højere grad udvikler produktion af fangst og fiskeråvarer med henblik på salg i forretninger.

 

Ved selvforsyning af varer, vil landets økonomi blive konsolideret. Og på den måde vil man også udvikle den interne produktion. Vi mener i Kattusseqatigiit, at der må findes alternative indtægtskilder, hvis vi skal have råd til de stigende driftsudgifter.

 

Ved at tilføre midler til hovedkonto 10.13 vedrørende erhvervsmuligheder, må vi udvikle de interne indtægtsmuligheder, mener vi i Kattusseqatigiit.

 

For at modvirke de forringede økonomiske vilkår, må vi etablere alternative indtægtsmulighe­der, mener vi i Kattusseqatigiit og for at eliminere indhandlingsproblemer i det kystnære fi­skeri, må der foretages tiltag. I løbet af de sidste år er fiskerne blevet forvoldt større og større indhandlingsproblemer og det til trods for, at det offentlige i højere grad kræver, at fiskerne passer deres økonomiske forpligtigelser.

 

Selvom fiskerne er indstillet på at fiske aktivt, er deres muligheder for fiskeri blevet stoppet på grund af indhandlingsproblemer. Vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at indhandlingsvanske­ligheder for fiskerne skal elimineres.

 

Selvom fiskerne er indstillet på at fiske aktivt, er deres muligheder for fiskeri blevet stoppet på   på grund af indhandlingsproblemer. En del af de kystnære rejefiskere har indstillet deres fiskeri på grund opfiskning af deres kvoter, bliver flere og flere tvunget til at være på land.

 

Vi skal benytte lejligheden til, at anbefale Landsstyret for fiskeriet til at finde på muligheder for at tildele fiskerne yderligere kvoter inden for TAC=en.

 

Hovedkonto 50.06.18 Serviceaftale produktionsselskabet NUKA A/S.

For at komme ud af indhandlindsvanskelighederne for fiskerne, som har verseret de sidste år, må der bevilges midler til NUKA A/S til brug for udvikling af indhandlingsfaciliteterne. Det mener vi i Kattusseqatigiit.

 

Hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud - sælskind.

Vi kan i Kattusseqatigiit ikke acceptere, at der er blevet sparet 5 mio. kr. på indhandlingstil­skud til sælskind, da man i forvejen også har sparet på disse i løbet af de sidste par år.

 

Vi mener i Kattusseqatigiit, at argumenterne for besparelserne ikke er fyldestgørende, da Landsstyret selv har meldt ud, at antallet af aftagere til sælskind er øget. Vi mener ikke i Kat­tusseqatigiit, at tiltaget har at gøre med øget antal af aftagere, idet det jo er en kendsgerning, at en del af aftagerne stopper.

 

Vi kan i Kattusseqatigiit ikke acceptere, at erhvervsfangerne flere steder på kysten bliver ramt af denne besparelse, da vi er overbeviste om, at tilskuddet er vigtigt for erhvervsfangerne, ligeledes også for fiskere, som på grund af fiskeri også indhandler sælskind. Vi mener således i Kattusseqatigiit, at der ikke bør spares på tilskud til sælskind.

 

Hovedkonto 50.85.20 Servicehuset - bygder.

Selvom midler til servicehuse bør øges, kan det konstateres, at bevillingen til servicehuset i Upernavik Kujalleq er blevet sparet væk. Vi mener i Kattusseqatigiit, at bevillingen bør gen­optages i finansloven.

 

Da det jo er et faktum, at der er stor behov for servicehuset på nævnte sted. Ved rejser har jeg selv ved selvsyn konstateret, at der er behov for renovering af eksisterende servicehuse i byg­derne.

 

Vi mener i Kattusseqatigiit, at tidligere opførte servicehuset må underlægges yderligere vur­dering.

 

Den sociale sektor.

Vi har under vores rejser som landstingsmedlemmer besøgt flere institutioner for børn og unge. Jeg har selv ved selvsyn konstateret, hvor vigtigt det er, at institutionspladserne for børn og unge får præg af et egentligt hjem. Eksempel: Vi har kunnet konstatere, at den velopførte institution for børn og unge i Uummannaq har haft en yderst positiv effekt for beboere.

 

Aktive medarbejdere. Der bliver etableret aktiviteter for børn både sommer og vinter. Det er et godt hjem for børn, velegnet for både børn og unge.

 

At Landsstyret nu lægger op til familiepleje på grund af mangel på pladser til tvangsfjernede børn og unge, finder vi det betænkeligt i Kattusseqatigiit, idet tvangsfjernede børn og unge har stor behov for hjælpeforanstaltninger.

 

Hvis familier, der får plejetilladelse ikke har de nødvendige kvalifikationer, vil dette sætte en begrænsning på børns og unges videre udvikling. Vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at der bør etableres tiltag for at minimere antallet af placeringer til familier og ikke mindst på placerin­ger til døgninstitutioner.

 

Vi mener således, at der bør gøres mere brug af familiebehandlingssteder, som er blevet luk­ket i løbet af de seneste år og udnytte disse bedre. Det er faktum, at vilkårene for børn og unge, der er placeret på institutioner bør forbedres, idet en del af pladserne i vort land ikke er tidsvarende.

 

Det er i løbet af de sidste år blevet mere synligt, at den hastige udvikling visse steder har bety­det mere arbejde for socialforvaltningen. Der er mangel på børneinstitutioner og medarbej­dere, ligesom der også er mangel på sociale medarbejdere i udviklingsstederne. Det har bety­det, at man ikke har kunnet yde den nødvendige hjælp.

 

Vi finder det i Kattusseqatigiit vigtigt, at der ydes offentlig hjælp til familier inden problemer­ne tager overhånd. Udviklingen må tilpasses rekruttering af medarbejdere. Det mener vi også i Kattusseqatigiit. 

 

 

Der er flere steder stor mangel på personale, uddannet inden for det sociale område. I mindre byer er behovet for uddannede personalet stigende og hvis den sociale service ikke skal forrin­ges, må der etableres politiske tiltag for at eliminere problemerne, mener vi i Kattusseqatigiit, for at komme disse problemer til livs.

 

Ældre- og førtidspensionister.

Ældre- og førtidspensionister har i løbet af de seneste år blevet lovet bedre økonomiske for­hold. Det har vi fra Kattusseqatigiit sendt forslag om til Landstinget og hvis vi ser på de for­hold i de seneste par år, er de økonomiske forhold blevet forværret.

 

De penge, der bliver givet til de ældre er nødt til at være tidsvarende. Det mener vi i Kattusse­qatigiit. Derfor mener vi stadigvæk, at de penge, som ikke har fuldt med i den nye økonomi­ske situation i Grønland ikke er tidssvarende længere. I løbet af forårssamlingen har der været løfter om fra Landstinget om, at der skal være lettelser for ældre- og førtidspensionister og langtidsoordninger er også blevet lovet, men dette er ikke sket.

 

For at de langtsigtede ordninger, hvorfor har kun nogle af grupperne af de ældre fået lettelser.

 

Arbejdspladser.

Atter er arbejdsledige forøgede. Man må derfor bekæmpe arbejdsledigheden. Det mener vi i Kattusseqatigiit. Inden for Grønlands grænser må der etableres nye produktudviklinger, der må udarbejdes planer og ikke kun blive ved med tom snak, som det har været indtil videre. Det mener vi i Kattusseqatigiit.

 

I løbet af de sidste par år har debatten været omkring dette, dog uden resultat. Det er vigtigt med flere arbejdspladser til lands, især produktionssteder til udlandet, da disse resulterer i flere arbejdspladser.

 

Derfor mener vi, at produktudvikling må til stadighed udvikles. Det mener vi i Kattusseqati­giit. Også i bygderne må dette tilgodeses. Kattusseqatigiit støtter al produktion i Grønland, for eksempel SIKU BLOK. De har været i gang med forberedelserne i mange år med hensyn til SIKU BLOK uden større videresalg i Grønland eller til udlandet til dags dato. Selvom ideen er god og støtteværdig, har støtten fra de offentlige været manglende.

 

Hvis dette blev støttet på en bedre måde, vil vi også kunne høste gode indtægtskilder fra dette projekt. Det mener vi i Kattusseqatigiit må tilgodeses noget mere i fremtiden. Det kan være med til at etablere varige arbejdspladser.

 

Hvis Grønlands Hjemmestyres virksomheder kan videreetableres langs kysten, må man også have samme muligheder for private investeringer. Det mener vi i Kattusseqatigiit, da det ikke er personaleboliger, der er mangel på langs kysten uden for Nuuk.

 

Folkeskolen og uddannelse.

Hvis Atuarfitsialak og de smukke planer skal blive til virkelighed, er vi nødt til at se på de realiteter, der er langs kysten, for eksempel i Nuuk i ASK har den nye skole - den gode skole ikke gode vilkår. Den er helt uegnet til den funktion, Atuarfitsialak har.

Omtalte skole har været under renovering, men der har til stadighed ikke i helhed været ind­sats for at ordne forholdene i skolen. Der er folkeskoler langs kysten, som stadig trænger til en renovering, som vi bare ser på, uden at tage initiativ til at dette bliver udført.

 

Hvis den gode skole - Atuarfitsialak stadigvæk skal køre efter planerne, er vi nødt til at etable­re  nye og større skoler. Hvis vi ser på finansloven, er der ikke forøgede tilskud til hovedkonto 84.40.10 til kommunernes renovering af skolerne.

 

Vi mener i Kattusseqatigiit, at folkeskolerne langs kysten trænger til en renovering. Derfor mener vi, at man fra ovennævnte hovedkonto lægger flere tilskud til renovering af skolerne langs kysten.

 

Selvom folkeskolerne langs kysten kommer til at koste renovering og dette kommer til at koste 1,5 til 2 mia. kr., mener vi alligevel, at vi allerede på nuværende tidspunkt må planlægge at finde midler til dette. For eksempel i Siorapaluk og Kullorsuaq eller Qasigiannguit folke­skole, hvornår er det, der bliver taget initiativer til renovering af disse?

 

Børnene er nødt til at gå i skole og har jakker på inden døre. Hvornår er det, man forbedrer forholdene?

 

Langs kysten er der i folkeskolerne stadig forhold, der er helt uacceptable og alligevel har vi planer om, at etablere helt nye uddannelsessteder. Er det realistisk? Hvis vi på den anden side ikke vil give tilskud til renovering af eksisterende folkeskoler, hvorfor skal vi så have en universitetspark?

 

Med hensyn til uddannelse, mener vi med hensyn til uddannelsesstøtten, at vi ikke bør få dårligere forhold, at være uddannelsessøgende. Hvis vi ser på besparelserne, prøver man  at spare på, at de uddannelsessøgende kan have familie og fragt med til uddannelsespladserne.

 

Studerende har ind imellem en masse fragt med hensyn til en start af en uddannelse, da det ind imellem er længerevarende uddannelser.

 

Hovedkonto 40.14.13 Tilskud til sporten.

I løbet af de sidste år har - er det ikke et ukendt fænomen, at man langs kysten får sportsfore­ninger har dårlige vilkår. For eksempel ved de årlige grønlandsmesterskaber, er der en del, som ikke når frem til mesterskaberne på grund af manglende midler. Tai Kwon Do er for eksempel et område, som vi kan se på. De har gode resultater og dette bør vi også se på i fremtiden. Også håndboldholdene har gode resultater og det må vi også se på i fremtiden også med hensyn til andre fritidsaktiviteter.

 

Hvis den gode udvikling, der er inden for idrætten ikke skal svækkes, er vi nødt til at have flere tilskud til ovennævnte område.

 

Hovedkonto 40.14.16 Kultur- og fritidsarrangementer og tilskud til disse.

Foreninger og organisationer har også mærket sparekniven. Hårdt. Det har endda ind imellem været svært for foreninger og organisationer at fortsætte. Vi er nødt til at skære ned på be­sparelserne på de områder. Det mener vi i Kattusseqatigiit. Vi mener nemlig, at foreninger og organisationer er nødt til at have flere tilskud og ikke mindre tilskud.

 

Sundhedsvæsenet.

I sundhedsvæsenet er der besparelser, som vi fra Kattusseqatigiit slet ikke kan acceptere. Hvis der skal være besparelser på 15 mio. kr. Hvem er det, det går ud over? Hvad er det for nogen grundprincipper, man har i de ideer om besparelser?

 

Vi mener, at sundhedsvæsenet i helhed fungerer, men på den anden side, så kan vi også se, at ventelisterne bliver længere og patienterne en lang ventetid på at komme til lægen. man ser også en større dødelighed, netop fordi der ikke er mulighed for at diagnosticeret sin sygdom.

 

Inden for sundhedsvæsenet har vi et formål med sundhed for alle. Hvordan skal kunne vi gøre det? Hvis vi ikke får ventelisterne kortere og hvordan skal vi alle blive sunde, hvis der ikke er mulighed for at komme til lægen, når man er syg. Hvornår er det, man vil standse årlige plan­lægninger? Vi er nødt til at være realistiske, hvornår er det, at Landstinget vil tilkendegive langtsigtede planer, også inden for sundhedsvæsenet?

 

Inden for sundhedsvæsenet og inden for personaleområdet inden for samme område, har man i de senere år været nødsaget til at tage udlandet til hjælp med hensyn til personaleansættelser. Og det mener vi ikke er rigtigt i Kattusseqatigiit.

 

Vi mener i Kattusseqatigiit, at man er nødt til at have flere udenlandske læger, som har svært ved  at blive ansat i det danske rige og give dem mulighed, netop at vi også selv har brug - netop fordi vi selv har så stor en lægemangel.

 

Trafikale sktrukturer.

I løbet af de sidste par år har der i for eksempel i lufthavnsområdet været mange besparelser. I takt med forhøjede takster har det gået ud over turismen, da billetpriserne også er forhøjet. På den anden side har vi også embedsmedførlige rejseaktiviteter, som også er steget i priserne og  dette har i helhed ramt administrative udgifter.

 

Hvornår vil man forbedre disse forhold? Man har eksempelvis sagt, for eksempel i Qeqertar­suup området, i sin tid, da det stadigvæk hed Grønlandsfly, at man også vil have mulighed for, at give  Air Alpha mulighed for at tage nogle af flyruterne og derved få taksterne ned og selv­om dette er sket, er priserne - flypriserne stadigvæk stigende. Hvornår er det, at planlægnin­gerne vil gå efter planerne?

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Jeg skal nu sige, at taletiden er overskredet, og at vi stadigvæk mangler to sider og jeg vil foreslå, at du fremlægger disse to sidste sider til 2.behandling. De tidligere talere har også fået lov til at holde i over en halv time. Jeg er nødt til at stå fast ved min beslutning. Derfor stopper jeg din tale her.

 

Det er vigtigt, at Finansloven og udtalelser til denne, at alle får mulighed for at udtale sig. Derfor har du også fået mulighed for at udtale dig, endda 4 minutter over den halve time.

 

Næste taler er Per Berthelsen, løsgænger.

 

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Tak. Jeg skal lige sige, at penge er roden til alt ondt. Ja, det vil jeg blot bemærke og så har vi snart ikke mere at frygte for i Grønland, da vi snart løber tør for disse, hvis vi kører videre, som vi gør nu.

Aldrig har driftsudgifterne været så store som i det foreliggende finanslovsforslag og aldrig har flere påtrængende behov måttet udsættes på grund af Landsstyrets prioriteringer.

 

I foråret sammenlignede jeg Finansloven med....bevillinger, hvorfor det er nødvendigt, at prioritere mellem behov, der ellers alle kan være støtteværdige. Landsstyret har nu fremlagt sine økonomiske prioriteringer og viser os dermed, hvad der kunne.....mere interessante,  hvad der ikke kunne blive plads til i kufferten.

 

Vi oprettede en rationaliseringspulje for FL 2000 - Finansloven 2000. Pengene blev udmøntet i et andet ..projekt, som nu kører på - er det 3 år? Sekretariatet er nedsat. De har produceret et par rapporter, men er servicen forbedret? Har det sænket administrationsudgifterne? Tja, den sidste del af svaret fik vi under forårssamlingen, hvor såvel kultur- og uddannelses-, som socialdirektoratets administrationer viste os, hvilket forhold, de har til borgernes penge.

 

Rationaliseringspuljen forhenværende hovedkonto 20.11.52, den er nu pistforsvundet i det nye finanslovsforslag. Det er lidt ærgerligt, at puljen nedlægges netop nu, hvor pengene er brugt og  hvor anstrengelserne skulle udmøntes i millionbesparelser for administrationen.

 

Al for store ressourcer spildes i den offentlige sektor. Vi mener ikke nødvendigvis, at der er for mange ansatte. Vist skulle der skæres, men kræfterne kunne også målrettes, så vi får mere rationelle arbejdsgange og bedre service for det samme - måske endda færre penge.

 

Vi må derfor forlange af os selv, at vi tænker strategisk, når Hjemmestyrets mange aktiviteter evalueres og nye skal bringes på bane. Hvad er formålet med aktiviteten? Er den fornuftig? Hvordan skal indsatsen tilrettelægges, hvis målet skal nås og hvilke konkrete kvalitets... og hvilke effektiviseringsgevinster forventer vi at opnå med aktiviteten.

 

Det er blandt andet derfor, at vi er her og for Landsstyret er det, den primære opgave, nemlig at skabe rammerne for økonomisk vækst og derved fastholde eller øge borgernes oplevelse af serviceniveauet. Og det helst uden skattestigninger, tak.

 

Jeg ser for mig en række påtrængende problemsstillinger, hvis løsninger ikke prioriteres i det fremlagte finanslovsforslag. Så hvis finanslovsforslaget er et forslag til, hvordan man pakker sin kuffert, så må jeg sige, at jeg har en noget anderledes forestilling om, hvordan kufferten skal pakkes.

 

Jeg ønsker som alle andre, at borgerne i 2010 må opfatte samfundet, som fremtidsorienteret. Belært af erfaringen fastholder jeg imidlertid, at vores samfund skal bygges fra grunden. Ar­ven er til dels solgt bort fra...bundløs gæld har og tilbage står hverdagens hårde slid.  

 

Store beslutninger er igen i morgen truffet af mytomaner? uden blik for fundament, som byg­ningen Grønland skal hvile på. Med fundamentet henviser jeg til samfundsbærende struktur, hvor uddannelse er den væsentligste brik. Folkeskolen skal prioriteres, for den er fundamentet, men også gymnasiet trænger. Vejen mod selvstændighed går gennem højnelse af uddannelses­niveauet. Ikke en kold tyrker eller andre forslag uden reelle indhold.

 

Hvad vil de egentlig sige, at være selvstændig og hvordan hænger økonomi og selvstændighed sammen? Vore driftsudgifter er steget eksplosivt de senere år. Indtægterne er fuldt med, men er på seneste bøjet af. Driftsudgifterne ser ud til at skulle fortsætte i opadgående retning.

 

Vi ser, at stadig flere kommuner får økonomiske vanskeligheder og fiskeriet er fortsat glemt, såvel trawlere, små fiskere, som får arbejde i fiskeindustrien, melder om vanskelige tider. Truslen omkring krig eller skærpelse af konflikterne i Mellemøsten giver udsigt til stigende oliepriser.

 

Jeg har gennem årene været ganske rundhåndet og derfor bliver det fortsat vanskeligere, at få det økonomiske puslespil til at gå op. Lettere bliver det ikke, når Landsstyret har vanskeligt ved at  beskære i de bestående eller siger nej til nye driftsudgifter og når Landsstyret siger nej til de rigtige og ja til de forkerte udgiftsposter. Jo, så skal opgaven blive umådelig vanskelig.

 

Landsstyret sagde først ja, så sagde de ja, men det koster mere, for straks efter at sige nej. Ja, jeg taler om personaleboligerne, der er pillet ud af finanslovsforslaget.

 

Er der pludselig nok vakantboliger til alle, er der færre ansatte. Hvorfor gennemføres projektet ikke, når der kan spares - når det kan spare samfundet på driften til 17 mio. kr. årligt i sparede vakantboligudgifter. Vores økonomi kunne altså have det bedre.

Tiderne har været gode. Det er det ikke mere og indtægterne har været voldsomt stigende i de senere år. Det er det ikke mere. Vi kunne have sparet op. Vi kunne have investeret i fremtiden. Vi kunne have skabt anstændige rammer for for eksempel børnene og ungdommen og de mennesker, som arbejder med dem.

 

Men hvad skete der? Vi øger forbruget i stedet for at investere langtsigtet i en styrkelse af de bærende samfundstrukturer og i stedet for at tage hul på løsningen af de tungere sociale pro­blemer. Pengene er nu brugt og det nytter ikke at græde. Regningen fortsætter dog med at strømme ind og har man først sagt ja til en driftsudgift, ja, så har kun få politikere valget og modet til at foreslå dem beskåret.

 

Og som de penge, som endnu ikke er brugt, de er beklageligvis fundet i anlægsprojekter, som Landsstyret ikke kan finde ud af at få udviklet. Prioritering, ja, det lyder spændende, men er det nu nødvendigt? Ja, i allerhøjeste grad. Vi, de kommende Demokrater, skal være de første til at trække i arbejdstøjet, når målet er at sikre Grønland det fornødne finansielle rygstød til at modstå  en periode, hvor indtægter ikke fortsætter himmelflugten, men stigningen i driftsud­gifterne synes at fortsætte upåagtet. Ergo skal driftsudgifterne holdes nede.                    

 

Men visse området bør faktisk tilføres flere ressourcer. Demokraterne ønsker derfor en strate­gisk omprioritering af bevillingerne i finanslovsforslaget, så vi kan påløfte en række tunge opgaver i den grønlandske samfund.

 

Opgaver, der skal løses som forberedelse for en forestående tid...ud af. Det er nu, der skal handles. Det er nu vi skal forberede os grundigt, for megen tid er allerede gået til spilde. Jeg formoder, at faldskærmspringere uden faldskærm kommer slemt til skade.

 

Næ, vi tror på processen og på, at gennem forøget ansvarlighed kan fremme processen, så vi mentalt er parate, når det formelle spring engang skal tages. Kufferten skal pakkes på den rigtige måde, hvis vi ønsker en fornuftig selvstændighedsproces.

 

Demokraterne lokker ikke befolkningen med løfter om, at selvstændigheden ligger lige om hjørnet, for er man overhovedet flyttet hjemmefra, hvis det er far og mor, der betaler for lejlig­heden og billetten til koncertbilletten, kosten og øllerne.

Hvor er det så vi vil sætte ind op og omprioritere? Et demokratisk samfund kendes for, hvor­dan det behandler sine mindretal og de svage grupper. De er derfor bemærkelsesværdigt, at Grønland med et Siumut ved magten har formodet at skabe et samfund, hvor der er så mange, der har så lidt og så få, der har så meget.

 

Vi tror på, at initiativet vokser frem og blomstrer lokalt, hvis Hjemmestyret formår at skabe de rigtige rammer. Hjemmestyret synes imidlertid, at lide af den opfattelse, at tingene fungerer bedst, når Landsstyret agerer overformynder og fastholder såvel befolkningen som sig selv i illusionen, at Hjemmestyret alene vide, hvad der er godt.

 

Landsstyrets finanslovsforslag præges af store projekter i for eksempel energiforsyningen, lufttrafikken og på uddannelsesområdet, men det løser ingen ting, at de grundlæggende pro­blemer i samfundet. Spørgsmålet er om projekterne er andet end lir for dyre drenge.

 

Jeg er derfor kommet til den konklusion, at Landsstyrets finanslovsforslag er et udmærket eksempel på, hvorfor den franske filosof Rosseau var gal på den, når han mente, at magthaver­nes beslutninger var udtryk for folkets generelle vilje.

 

Det frelser også befolkningen for et ansvar, som vi vil give tilbage til befolkningen. Vi tror nemlig på, at de offentlige systemer er til for at hjælpe og vejlede befolkningen til at træffe deres egne valg, ikke for at træffe valgene for befolkningen.

 

Vi er derfor af den opfattelse, at forud for stort opslåede prestigeprojekter kommer reparatio­nen af de strukturer, der skal sikre en hensigtsmæssig samfundsudvikling.

 

Det er prioriteringen af den slags initiativer, vi skal drøfte og på sigt realisere, hvis det skal gøres tillokkende for vore unge at vende tilbage til Grønland efter endt uddannelse i Danmark og udlandet.

 

Jeg tror, at mange ønsker at vende tilbage, men undlader, fordi vi i Grønland ikke har formået at skabe et samfund, der kan konkurrere med andre lande og her tænker jeg ikke på universi­tetsparker, men på mere trygge rammer i hverdagen.

 

Vi ønsker derfor omprioritering af de frigjorte bevillinger mere fornuftigt anvendt på folke­skoler og børneinstitutioner. Men der bør også sættes ind i andre steder. For eksempel havne­faciliteterne er forringet mange steder som i Nanortalik, hvor kajen slet ikke er gearet til al den trafik, der opstår med guldminen, krabbefabrikken og den almindelige godstrafik, der stiger som følge af minefolkene tilstedeværelse i byen. Hvem har sovet i timen? Den slags skal koordineres.  

 

Vi føler og ikke sikre på, at det er sket i tilfældet Nanortalik og finde grundene for, at tildele koordineringen mellem Landsstyreområdernes kontakt - karakteren, forbedring ønskelig.

 

Vi forventer derfor, at Landsstyret bestræber sig på at koordinere aktiviteterne, uden at de forskellige landsstyreområder, så borgerne kan få en oplevelse af Hjemmestyret som et profes­sionelt organ, der understøtter en sund udvikling.

 

Vi starter jo med at ønske os verdens bedste folkeskole med et strejf af realisme. Rammen til debatten som mundede ud i lokalet Atuarfitsialak - den gode skole. Vi antager, at de fysiske rammer har betydning for børnenes indlæring. Det er derfor så meget desto tristere, at de...relati­vt beskedne bevillinger, Landsstyret formår at afsætte til et område, der skal produ­cere fremtidens pille og velfungerende borgere.

 

Der skal årligt anvendes godt 80 mio. kr. for renovering og nybyggeri, hvis det ønskede ni­veau for folkeskolens skal nås over en periode på 15 år. I sig selv en absurd tanke, at det vil tage 15 år at gennemføre den ønskede renovering og modernisering.

 

Salige er de, der afstår levets goder. Thi de skal få deres løn i himmelen. Nej, jeg tror ikke på, at den almindelige borger tænker sådan. Nogen kommer i sandhed til at vente på forbedringer­ne og de kommer til at vente længe.

 

Vi vil gerne vide, hvordan målet kan nås for den halve pris, for det er hvad Landsstyret afsæt­ter i finanslovsforslaget. Måske Landsstyret satser mere på den værktuelle?  folkskole, for mursten og tage, det bliver der vist ikke råd med de afsatte bevillinger.

 

Måske har Landsstyret måttet sande, at utopien om den gode skole med de perfekte anlægs­rammer ikke kan lade sig gøre, fordi økonomien er for stramt eller måske er prioriteringerne bare ikke faldet ud til fordel for vore unge.

 

Det er også magtpålæggende, at understrege folkeskolens nøgleposition i den løbende repro­duktion af vort samfundsstrukturer. Det er i denne livsbane, at de unge mennesker lærer at gebærde sig socialt og det er i denne fase, vi grundlægger deres færdigheder, som senere åbner eller afskærer dem deres muligheder for videreuddannelse.

 

Vi er på det foreliggende grundlæg ikke enig i Landsstyrets nedprioritering af anlægsrammen til folkeskolen og opfordrer Landsstyret til åbent at drøfte konsekvenserne af den foreslåede prioritering. Vi vil fastholde Landsstyret på, at vi skal til et løft til folkeskolen. Folkeskolen skal prioriteres op i finanslovsforslaget. Det er ganske enkelt, hvis det er, at  vore unge men­nesker skal kunne klare sig videre frem. Det er også nødvendigt, hvis vi ønsker at tiltrække og fastholde kvalificerede lærerkræfter og veluddannelse i vores land.

 

De senere år har kostet samfundet dyre lektioner, men har vi lært af dem? Hvis krydstogtturis­me med M/S Disko havde været en god forretning, så ville private investorer have kappet og bides om, at skyde kapital i projektet.

 

Hvis sælpølser kunne sælges i de forventede mængder, vil private investorer nok stået på nakken af hinanden for at få del i den profitable nyskabelse. Men ak, investorerne stod ikke i kø for at deltage. Hvorfor nu ikke det? Det kunne jeg spinde en længere kvæde om, men i stedet må vi rette projektøren mod en ny potentiel skandalehistorie.

 

Historien om Ilimmarfik - universitetsparken. Ilimmarfik, babeltårnet er nu mere passende til - er et eksempel på partiernes bevidstløse leflen for en fremskridtstanke, hvis utilstrækkelighe­der. vi kloge af skade, burde være bekendt med.

 

Babeltårnet skulle samle folket, men endte med at nedbryde det. Så galt går det nok ikke for os,  men med realiseringen af dagdrømmernes legeplads Ilimmarfik, vil ende som endnu et kurs, vi må lide under. Og mistede vi interesse, om jeg så må spørge?

 

Jeg ser muligheder i en universitetspark. Problemet er bare om min mission har en lille tids­forskydning i forhold til Landsstyrets, sådan cirka 15-20 år. Altså hvis vi skal have nytte af den.

 

Og vi skal heller ikke glemme, at projektets realisering vil ske på bekostning af andre pres­serende anlægsrenoveringer og nybyggerier, i eksempel folkeskolen og den sociale sektor, som eller har behov, der kun udspringer fri fantasi, men af faktiske forhold.

 

Kontorerne er endnu potentielle skandaletoner og når snakken rettes mod lufttrafikken, skal vi have en ny landingsbane i Qaqortoq og skal Narsarsuaq nedlægges? Ja, siger Landsstyret, der har fået udarbejdet sin egen rapport om problemsstillingen.

 

Tidligere professor ved Ilisimatusarfik Gorm Winther har på foranledning af en lang række sydgrønlandske kommuner, undtagen Qaqortoq kommune, udfærdiget en anden rapport, som viser en nedlæggelse af lufthavnen i Narsarsuaq vil koste samfundet et trecifret millionbeløb.

 

Nu igen fristes man til at sige: Hvem kan vi egentlig stole på? Heldigvis er intet dog konkret på finansloven endnu. Det er derimod lufthavnen i Paamiut. Nogen må snart sige stop i den sag. Skal vi fortsætte med at drøfte et projekt, hvis realisme er uden for rimelighedens græn­ser?

 

Vi risikerer, at oprette en struktur så dyr, at den bliver såvel dyrere som ringere, end den for­håndenværende løsning, hvor Paamiut har to ugentlige forbindelser til nord og syd. Vi går ikke ind for anlæggelse af samfundets økonomisk-skabende og belastende projekter, med mindre det virkelig indebærer kvalitets- og effektivitetsforhøjelser og det er vanskeligt, at se i de foreslåede løsning for såvel Paamiut som Qaqortoq.

 

Vi har ikke behov for virkelighedsflugt for at finde opgaver, vi gider at beskæftige os med, for  opgaverne springer nærmest en i øjnene hver dag og under hver by- og bygdebesøg.

 

Misligeholdte børneinstitutioner, skoler med frost i klasselokalerne om vinteren. Faldefærdige havneanlæg, for slet ikke at tale om den menneskelige forarmelse, der gør en helt ekstraordi­nært indsats fra vores side.

 

Vi kan tage som et eksempel af en nordisk? vurdering, hvor man snakkede om 60 mio. kr. Hvad er det så, der er så attraktivt med hensyn til Qorlortorsuaq? Er det ikke med mere sund fornuft, hvis den indarbejdes i landsplanen, så den kan bruges i forbindelse med prioriteringen i de politiske kredse.

 

Til 2.behandlingen fremlægger jeg derfor en række ændringsforslag, der viser hvor prioriterin­gen på en række nøgleområder, som vil sikre en mere forsvarlig samfundsudvikling under de givne økonomiske betingelser.

 

Hvem er det, der har fremsat disse ønsker? Hvem er det, der har fremsat disse luftkasteller. Ja, jeg mener, hvem kan besvare dette spørgsmål. Det er de mennesker. Ja, det er netop de men­nesker, der selvbelært, at projekterne ikke lykkes, kan tage hjem med en billet.

 

Mennesker, der slet ikke har noget i klemme i forbindelse med disse projekter. Og vi har forfaldne folkeskoler og vi har børneinstitutioner, som slet ikke svarer til vore dage, men det - vi har jo ellers en hel masse - jeg snakker om en lærersag?, men lad os stoppe med det.

 

Jeg ser den almindelige borger med masser af udgifter, hvor politikkerne som bare søger efter andre udgiftsposter. Man kan altså ikke uden - at lave en politik, uden at prioritere. Demokra­terne kan først nye af partistøtte fra nytåret. Det er derfor, at vi foreslår en tilpasning af de faktiske behov og de faktiske udgifter.

 

Vi har ikke behov for virkelighedsflugteri. Vi efterlyser de reelle opgaver, som vi kan tage fat om i alle bygder og i alle byer. Misligholdte børneinstitutioner, skoler med frost i klasseloka­ler om vinteren, faldefærdige havneanlæg, for slet ikke at tage om den menneskelige forarmel­se, der kræver en helt ekstraordinær indsat fra vores side.

 

Til 2.behandlingen fremlægger jeg derfor en række ændringsforslag, der viser vore prioriterin­ger for en række nøgleområder, som vil sikre en mere forsvarlig samfundsudvikling uden de givne økonomiske betingelser.

 

At Landsstyret ikke har formået, at stramme op på driftsomkostningerne, der sidste år kostede os cirka 88% af vores indtægter. Det burde vække en vis bekymring, særligt når man ønsker at etablere flere kostbare anlæg som billedligt øger landsskassens driftsudgifter.

 

Yderligere, først så vil Landsstyret...manglende konsekvens på forårssamlingen, hvor lovbrud  blev tilgivet som dug forsvinder ved solens berøring. Nu bevilliger vi en Årshuspolitik?, hvor Siumut fører an og Atassut agerer i halen på hunden.

 

Stort og fint skal det være. De store vil...på anlægsområdet synes ikke at have græn­ser...gældende. Nu er det kun spændende, hvor mange gamle politiske cirkusheste, der har kostet samfundet dyrt, gennem tiderne agter at gøre come-back i grønlandsk politik. Til næste valg, for nogle skal der jo være.

 

Samtidig har vi en række uløste og underprioriterede opgaver, som trænger til en kapitalind­sprøjtning og mon ikke også Royal Greenland skal tilføres kapital snart igen og jeg vil gerne mine bange anelser har grobund i virkeligheden.

 

Vejen frem mod 2004 synes således brolagt med risiko for skattestigninger og det finder vi absolut ikke tilfredsstillende, når forslaget samtidigt behændigt undlader at forhandle sig til de virkelige problemer i vores samfund.

 

Det er derfor med overforventning om en konstruktiv debat, at jeg overlader ordet til den næste taler.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Og vi siger tak til Per Berthelsen og den næste taler er Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg, som en gammel politiker skal jeg også starte med et indlæg således og håber fuldt ud, at mine ord gøres så forvirrede her i denne sal, at det skal ligne - have den samme konsekvens, som dengang babelstårnet brasede sammen.

 

Men når man læser forslaget, kan man ikke undgå at sige til sig selv. Ja, det er rigtigt, at vores  økonomi i disse år er så vanskelig. Jeg er overbevist om, som jeg også sagde det i går under debatten om Landsstyreformandens åbningstale, at der er tale ikke lette vilkår, som vi i disse år lever under i, som Landsstyreformanden også kort udtalte.

 

Det, man skal være ekstra påpasselig med er, at da indtægterne nu er blevet så begrænsede, at man er tilbageholdende med, at fremsætte forslag efter forslag, som koster midler og som vil formindske indtægter, selvom disse blandt andet kan være nødvendige.

 

Ethvert, som er så vigtigt for landets erhverv som er så vigtigt for landets økonomi, som dan­ner grundlag for oprettelse af arbejdspladser, da indtægterne for disse bliver mindre - bliver mere begrænsede, som også er så vigtigt for skatte og for landets indtægter, selvfølgelig også vil blive formindsket. Det er jo også disse, som vi i disse klart vil komme til at føle.

 

Fiskerierhvervet, som forståeligt, især i de seneste år, at priserne er alt for lave, idet de kom­mende indtægter for fiskeriet ikke længere er nok til betaling af lån, brændstof, redskaber, proviant samt besætning, så kan fiskeriet ikke længere blive rentabelt.

 

Såfremt samtlige erhverv drives med offentligt tilskud, vil disse også på den anden side udhu­le landets økonomi. Derfor bør man være tilbageholdende på alle disse forhold. Da vi fjernede tilskuddene for et par år siden, sagde jeg, har jeg udtalt disse, som Landstinget nok har dømt med  følgende tillæg. Hvis vi skal lave disse beskæringer, vil der fortsat være nogle erhverv, som vil have behov for tilskud.

 

Når disse begynder at indtjene økonomi nok, vil disse også blive til en stor hjælp for vores økonomi. Det er den øgede globalisering, der også rammer vore eksportvarepriser.

 

Det vil nok også synes at være mærkeligt, at når der findes så mange rejser i vore farvande, men dette har jo en dårlig konsekvens på den anden side, at der også kommer mange rejer fra andre lande til vore egne markeder, således at de indtægter, vi ellers har regnet med bliver mindre. Det vil sige, når hvilken som helst ressource bliver større eller flere, så daler priserne også.

 

De midler, der er blevet afsat til anlæg og renovering, dem tyr man til, da de midler, der ikke er blevet brugt forbliver i renoveringsfonden - heldigvis jo er blevet til reserve i dag.

 

Krabbefiskeriet kører bedre end forventet og med større økonomi og hvis såfremt en bæredyg­tig fiskeri af disse, skal være en ressource i fremtiden, så bør man også undersøge ressourcer­ne endnu bedre. Jeg vil ligeledes sige det samme, at med hensyn til den forøgede hellefiskefi­skeri i Nordgrønland, så bør man lave en mere nøje undersøgelse af denne fisk, for hvis denne fisk skal være en gavnlig ting, bæredygtig økonomi i fremtiden.

 

De hellefiskefelter, som man fisker løs af, findes alle sammen i Nordgrønland. De byer, hvor hellefisken findes, burde ellers være dem, der også bliver afhjulpet på økonomien af disse ressourcer. Disse byer burde ellers have hellefiskefabrikker alle sammen og fordi borgerne i disse byer mærkværdigvis er ledige, selvom der er temmelig mange hellefisk lige uden for, hvor det end ikke bliver landet til deres byer, men blot eksporteres udefra.

 

Disse byer har jo også børn og unge, som også har taget stilling til, at være med i fiskerier­hvervet. Men hvordan kan de så spare sammen til indskud til deres nye fartøjer, når der ikke findes arbejdspladser i deres by. Det siger jeg, fordi husstandens opsparing indebærer også, at man får et fartøj.

 

Det vil synes at være mærkeligt, hvis man siger, at hellefisk i kommunerne i fællesskab, også som selvstændige kommuner klart over for det offentlige meddeler, at deres ressourcer ikke skal eksporteres af udefra kommende, men at deres kommuner, der jo også ejer ressourcerne, også bør have fortjeneste fra fiskeriet. Det vil sige fra de andres fiskeri.

 

Gad vide, hvor mange tons hellefisk, der bliver fanget i disse kommuner? Det kan heller ikke være mærkeligt, at hvis disse kommuner ønsker en vis procentdel af indtægterne tilfalder deres kommuner. Dette kan man prøve på at opnå, hvis man vil lave nogle hårdt, så kan kom­munerne kræve, at der ikke længere skal være fiskeri af udefra kommende. Det vil sige det, som man skal have som indtægt, indtil det bliver til gavn for en selv.

 

I den - det som jeg har tænkt i de seneste år, som har en vis tilknytning til dette, det er som Qaanaaq kommune i disse dage har fremført. Det vil sige, at deres kommuner, at de kan få nogle økonomiske midler fra en meget stort lufthavn, som der tjenes mange penge på, som også ligger  inde i deres kommuner, at de også kan få noget.

 

Et af de, som jeg tænker på, det er dengang da Marmorilik i drift, at den har været meget gavnlig for Uummannaq kommune på økonomisiden. Man bør undersøge økonomien eller ønske nøje, især når man sammenstiller forholdene, der har været i Uummannaq og Qaanaaq som de er i dag.

 

Når vi begynder at debattere forslaget, der vedrører dette forslag, så har jeg fremsat mine ønsker eller mine meninger meget kort.

 

Turismen er også et af noget, som man tyr sig til. Derfor lad mig blot gentage som jeg har sagt i åbningsdebatten. En lufthavn, der kan blive forlænget til den bedst - eller til den billigst mulige og som kan være udgangspunkt for de besøgende og så lad dem blive et udgangspunkt. Også fordi da det er i ånden i kommunernes fællesskab, således at besøgende også kan lægge økonomien der.

 

At - som jeg også kommenterede lejer til ejerordningen gør jo, at når man har sit eget hus, så vil også være mere påpasselig med at få den renoveret og passe bedre på den. Heldigvis er lyden om, at man skal have eget hus, som bliver højere og højere. Ja, heldigvis er forståelsen endelig kommet.

 

Og forhåbningerne er jo så blevet så høje, at selv, uden at have hørt om der er nogen, der ønsker at have deres egen bolig, at man allerede er gået i gang med at bygge boliger. Det vil sige samfundets gammelkendte ønsker, at de vil have nogle ønsker, som man har været tilba­geholdende i alt for lang tid, nu er ved at blive forstået.

 

Når man selv vil have egen bolig eller egen lejlighed, så vil finansieringsmidlerne klappe deres hænder med meget stor glæde og i den forbindelse, vil - i den forbindelse skal Lands­styret så arbejde for, at de skal have en dialog med lånefinansieringsmulighederne, således at man kan få spredt lånene til et længere årrække, og at renten bliver og mindre og andre og andet.

 

Ja, hvordan - hvor er denne tilsagn om, at nedsætte renten på realkreditlån. Hr. Daniel Skifte, dengang da du var landsstyremedlem, kom du med disse tilsagn. Da du ikke længere -  kom ud i landsstyrekoalitionen og kom i opposition sagde du, at du var blevet - trådt med at udføre et arbejde, som du ikke let nok har udført og nu er du kommet i landsstyrekoalitionen igen. Vil du så tage tilsagnet op igen for at få den realiseret?

 

Jeg håber på, at han hører på i sit kontor. Dem, der har med skolemiljøerne kommer klart med et ønske om at få renoveret de dårlige skoler. Jeg kan fuldt ud forstå, at såfremt den gode skole ikke kan opnås, når man har så dårlige skoler og uden at gentage mine ord fra dengang, så vil jeg blot sige, at da forholdene da er gældende for lærerne er så vanskeligt, at endelige så kender Landsstyret det.

 

Og med hensyn til den kommende universitetspark, så vil mine bemærkninger og spørgsmål ikke blive besvaret i går, selvom jeg har været tilbageholdende dengang til beslutningen, så har jeg har sagt ja. At der er mange fonde, som blot vil øge mange penge til den og det har man nærmest slås om. Og udsættelsen af anlægget gør, der må være noget galt med finansi­eringen. Ja, det er også noget, som Landsskassen også vil komme til at betale i en tid, hvor landets økonomi har det dårligt.

 

Dette er ikke hensigtsmæssigt. Landsstyret, der gav tilsagn i forbindelse med Landstingets behandling dengang og i dag bør man fremsætte reelle forhold til Landstinget. Vi vil komme til en lille lettelse af de pensionisters vilkår, men mit ønske om, at man ikke skal beskatte pensionen, blev ikke godkendt. Men Landsstyret har til hensigt, at pensionisterne kan lette på vilkårene, således at disse kan tjene lidt ved siden af.

 

Jeg vil til det blot sige, at jeg håber, at der er nogle af landstingsmedlemmerne vil give mig støtte. De ældres indtægter ved deres egen arbejde og fiskeri eller fangst. Lad dem aldrig blive beskattet som en straf. Jeg skal ikke kommentere forslagene om besparelserne. Det er på bag­grund af al den prioritering, det vil indebære.

 

Ja, de arbejdspladser, der vil blive ramt, de vil råbe højt. Det kan jeg fuldt ud forstå, men vores økonomiske drift i dag er så vanskelig, at hvis vi ikke har nogen klart og stærkt gøremå­de, så kan man næsten meddele, at vores økonomi går konkurs og dette ønsker jeg overhove­det ikke bliver tilfældet.

 

Afslutningsvis skal jeg undskylde, at vores formand sidder i ro og mag og leder mødet. Jeg kom til at kritisere ham.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Otto Steenholdt. Den næste taler bliver så Landsstyremedlemmet med en be­svarelse.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlemmet for Økonomi, Atassut.

Jeg siger tak til partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne.

 

Til deres bemærkninger om besparelser til Landsstyrets forelæggelsesnotat om Landstingsfi­nanslov, så må jeg også udtale, at man har brugt temmelig mange ord og man tilsidesatte også behovene i forhold til forslagene og kom ind på nogle ønsker, som man gerne vil have bliver finansieret.

 

Næsten samtlige ordførere - jeg har lagt mærke til, at næsten alle ordførere ønsker, at der er nogle ting, der trænger til at blive refinansieret. Det er måske især, hvilke anlægsopgaver, som man anser mener er mindre vigtige og det er meget klart og i den forbindelse skal jeg udtale, at det vil være meget vigtigt i forbindelse med det videre arbejde med lovforslaget, at man i god dialog skal have en prioritering. Hvilke opgaver, Landstinget vurderer, som skal videre­føres, for som jeg allerede har sagt og som jeg har erkendt. Det kan jeg forstå, at vores økono­miske muligheder er meget begrænsede.

 

Vore indtægter er holdt op med at stige og i den forbindelse er det ikke kun skatteindtægterne, der ikke længere stiger.

 

I dag har vi endnu ikke sikret, at de tilskud, der skal ydes til renovering fra den danske stat om den kan fortsætte - om disse kan fortsætte, fordi den kan ikke gå videre i 2004 og derudover. At de midler, som man betaler af til leje bliver stoppet - til indtægter, således at vore mulighe­der, som vi også kan bruge til  anlæg bliver allerede begrænset på det område.

 

Og indtægterne på baggrund af skat, som hovederhvervet fiskeriet, som har vanskeligheder på prisområdet, især da rejepriserne er så lave, har påvirket og jeg har også sagt, at dette har ikke haft indvirkning på beskæftigelsen, idet rejemassen i dag er så stor, at vi er placeret ordentligt på beskæftigelsesområdet.

 

Men såfremt forholdene ændres og begynder at få indvirkning på beskæftigelsen, og at disse kommer til at hænge sammen, så kan vi forestille os, så vil social - så vil vi også have sikret de kommende sociale udgifter i dag og derfor er det vigtigt, at vi har nogen økonomisk indtje­ning og bedre reserver og det er på baggrund, at Landsstyret i deres budgettering har udarbej­det de overskudsmål på 40 mio. kr.

 

At når disse vigtige ønsker bliver selvfølgelig sagt, at man indtil 2.behandlingen og hvis og såfremt der fremsættes ændringsforslag og man skal ikke være i tvivl om, at det vil blive tilfældet, at da man ikke regner med, at opgaverne vil blive løst i den foreliggende form. Og hvilke kommende behandling, så er der 3 forhold, som man skal være årvågen over for.

 

For det første, at driftsreserven, den kan man ikke undgå. Det ved vi alle sammen, at hvis der plejer at ske et eller andet i løbet af året, som vi skal have afsat reserver til, som for eksempel her til finanslovsudarbejdelsen for 2003, så kan den ske i løbet af næste år, så skal vi være parate til at kunne finansiere de uforudsete udgifter.

 

Vi ønsker?, at man afsætter 46 mio. kr. til driftsreserven fra Landsstyrets side. Det skal blive mærkbart mindre, mener jeg, at det ikke kan forsvares, idet at der sker noget pludseligt i drif­ten i dag og jeg mener, hvis vi skal placere driftsreserven på så lav stade, vil vi begynde at udhule de kommende fortjenester og det skal man være ængstelig over for. Vi kan ikke sikre, at man skal have et overskud og hvis vi skal være økonomisk selvbærende og hvis landets økonomi skal forbedres, så kan vi ikke undgå at vi nu skal fortsætte, at man afsætter reserver.

 

Ja, i løbet af årene, så har vores indtægter steget, men på den anden side så har vi også ladet vores udgifter stige. Det kan vi her klart se, at de skatteindtægter må man regne med, at de vil balancere, at de ikke længere stiger. Ja, så må man også trække bremserne i udgifterne og dem har man talt om siden for flere år siden og det må nu se at blive realiseret. At man bør begræn­se driftsudgifterne.

 

Og derfor kan man ikke komme uden om prioriteringen her til 2.behandlingen og til 3.behandlingen. Ja, alle de forskellige bemærkninger, der faldt i den forbindelse, dem kan jeg ikke kommentere alle sammen, for det bliver fremsat hele dagen, men jeg kan også føle, at Landstinget også ønsker og det er også nogle vigtige, at de også bliver nøje vurderet, at man gør dem til genstand for en forhandling mellem Landsstyret og udvalget inden 2.behandlingen. Det skal man gennemføre inden 2.behandlingen.

 

Men det man ikke kan komme uden om, at uanset hvor meget I slås for, det skal blive reali­seret, at vi bliver nødt til at lave nogen budgetter ud fra vores betalingsevne og hvis vi ikke gør det, så skal vi ikke længere have råd til noget, som vi skal sørge for i fremtiden og jeg mener og jeg er overbevist, om at landstingsmedlemmerne i deres beretninger her, selvom de nævnte mange ønsker klart har påvist, at de har fuld forståelse for dette og dette vil jeg sige mange tak for på vegne i Landsstyret, idet jeg mener, at ved behandling af finansloven og den røde tråd, vi skal følge, den har vi fundet og hvis vi gør det med at følge denne røde tråd, så kan vi finde en god og ordentlig finanslov.

 

Og derfor med hensyn til de forskellige spørgsmål eller ikke spørgsmål eller forslag, så træn­ger  til at blive nøjere overvejet. Det vil jeg indstille og at det gøres til genstand for en debat mellem udvalgene og at det er på baggrund af dialog med Landsstyret med hensyn til vigtige opgaver. Dem kan man komme hen til, men jeg vil lige komme med to præciseringer, nemlig det, der blev nævnt af Atassut med hensyn til ældres vilkår i Danmark, at man kom ind på, at det er noget som Danmark har en forpligtelse, der skal jeg lige gøre opmærksom på, at social­lovgivningen bliver udarbejdet her i Grønland, og at socialområdet, det har Grønland overta­get, således at vi kan ikke lade problemet tilføres til Danmark, men vi i princippet skal have meget mere ens vilkår, så kan vi have en principdialog med Danmark og det skal vi prøve på at opnå.

 

Med hensyn til det, der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit, at med hensyn til vakantboliger, at man skal fastholde Landstingets allerede afsatte midler, at man ikke kan komme uden om, selv tjenesteboliger, så nævnte han, at Landsskassens udgifter til vakantboliger er over 60 mio. kr. Jeg skal lige komme med en præcisering til dette.

 

I meget klare oplysninger til Finansudvalget, har jeg givet og jeg vil blot henvise, at de fast­holder , at det er omkring 10 mio. kr., vi har udgifter til vakantboliger, men selvfølgelig disse spørgsmål, som også blev nævnt, så kan landsstyremedlemmet for sundhed, da man kom ind på sundhedsområdet, at det jo ikke vedrører økonomien, så kan landsstyremedlemmet for boliger selv komme med en præcisering.

 

Og landsstyreområderne kan jo komme med nogle besparelser. Det er Landsstyrets ressource­område er blevet berørt og ramt og i de oplysninger, som jeg fremførte, da mente jeg, at man også kan tage redegørelserne til disse forslag og uden at gentage dem, så vil jeg sige tak til den kommende behandling af finansudvalget, så har Landsstyret givet nogle grundlag.

 

Og fra Landsstyret vil jeg give tilsagn om, at vi skal have et godt samarbejde til færdiggørel­sen af forslaget.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi og inden vi går videre, så skal jeg lige præcisere, at det er altså landsstyremedlemmet for økonomi, der sidder på vegne af Lands­styret og vedkommende kan så tale uden begrænsninger, men andre landsstyremedlemmer har samme  taletider som andre landstingsmedlemmer.

 

Og den næste, som har ønsket ordet, det er Landsstyreformanden.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg siger også tak. Ligesom Landsstyremedlemmet for Økonomi, at de mange tunge og alvor­lige bemærkninger, at hvis man ser dem generelt, at det, som Landsstyret har fremsat vil dan­ne udgangspunkt i dialogen, at man så betragter denne som sådan og at man her i prioriterin­gen, der blev det nævnt, at hvilke, man fra partierne, fra kandidaterne og løsgængeren og Demokraterne, hvad man har lagt især vægt på i de kommende videre arbejdet.

 

Det er korrekt, at man har prøvet på, at fremlægge finansloven på så tidligt som muligt, såle­des at udvalget også kan kommentere de spørgsmål, der blev fremlagt, men at man på en lettere, smidigere og mere fleksibel måde kan blive behandlet. Det har man så prøvet på at gøre det og det er så blevet tilfældet.

 

Spørgsmål til Landsstyret til skriftlige spørgsmål, som også Finn Karlsen fremkom med, så har Landsstyret fået mulighed for at få besparelse og jeg mener, at det er lettelse af arbejdsbyr­derne. Og derfor med hensyn til ældre, skoler og børn og unge-området, som man finder vig­tigt og udover disse, at noget, der kan øge vores økonomiske indtjening, som også blev påpe­get for eksempel, at man kan have et bedre samarbejde med Upernavik Seafood eller man kan bruge en del af deres fabrikker der og de opgaver, der blev nævnt, så er det Landsstyret og tilpasningsudvalget, der behandler og i forbindelse med god udvikling, så har man ikke med­taget en grad af byggeri eller havneudvidelse i Nanortalik her i finansloven.

 

Vi har stadigvæk ikke set ønsket eller anmodningen om, hvordan denne skal udformes. Vi regner med, at i løbet af når ansøgningen om udmeldingen kommer, så kan man tage beslut­ning om dette, men indtil dato, forestiller jeg mig ikke at både Qeqertaq og Nanortalik og udvikling af havne ka blive udviklet, men man forestiller sig, at der skal være eget havn i Nalunaq?, og derfor skal udvindingen udskibes.

 

Og det blev også nævnt, at Greenland Ressources og Sulisa kan fusioneres. Det er den vur­dering på nuværende tidspunkt, men vi har også føle, at både Greenland Ressources og Suli­sas opgaver er meget forskelligartede. Når man ser på Sulisa, så plejer de, at have over 170 henvendelser og ud af disse 80, der vedrører en landanlæg - landbaserede virksomheder om, hvordan man kan opstarte landvirksomheder. Det bliver så registreret der. Det vil sige, at man modtager over 170 henvendelser og hvis 80%, så har man prøvet på at give muligheder for at det kan blive opstartet.

 

Greenland Ressources opgaver er helt anderledes. Som et eksempel, hvis guldudvindingen skal startes, så skal man ikke have nogle medarbejdere både internt og udefra land. Det er en af deres opgaver, og uden at komme ind på det, at man kan have en fælles bestyrelse, så kan man billiggøre det og lette det noget og det arbejde pågår og man prøver få løst administra­tionsspørgsmålet.

 

Det er således ikke med i Sulisa, men det er Greenland Ressources og råstofkontoret, at de kan have en fælles administration. Det er det man får undersøgt om det kan blive tilpasset. Der bliver også nævnt temmelig mange andet, som kan blive udvalgsundersøgt, som Lands­styremedlemmet for Økonomi nævnte og nogle spørgsmål, der vedrører udvalgene, det skal også blive vurderet.

 

Jeg regner med, at man kan vende tilbage til det sidste. Jeg vurderer ligesom andet, at man er parat til dialog, ud fra det vi har fremlagt og vi håber og har tiltro til, at kunne arbejde med dette.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyreformanden og den næste er Landsstyremedlemmet for Uddannelse og Kirke.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Uddannelse og Kirke, Siumut.

Ligesom Landsstyremedlemmet for  økonomi i sin besvarelse har sagt, så vil vi få mulighed inden for vort resortområde, at fremkomme med nogle besparelser og det er derfor, at jeg vil benytte denne lejlighed.

 

Jeg kan ikke fremkomme med enkelte besvarelser til de enkelte partier. Det er derfor, at jeg vil komme med en generel besvarelse.

 

For det første vil jeg gerne sige har Siumut og Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet vedrørende kulturen og fritidsvirksomhed og et bredt efterlyst om vi kan vende tilbage til de besparelser, vi har fremsat som forslag og i denne forbindelse vil jeg gerne sige, at Landsstyremedlemmet i sin fremlæggelse sagt, at vi skal regne med, at da vi er præget af en økonomisk stagnation og det er det, vi skal have i baghovedet og derudover så er vi bekendte, så har jeg inden for mit direktorat lavet omprioriteringer for 15 mio. kr. således at der lige som om, at der er nogle, som ønsker at  vende tilbage disse spørgsmål.

 

Jeg kan altså sige, at jeg ikke kan lave disse omrokeringer. Hvad angår uddannelsesstøtten, så har jeg også denne finansiering i en form, at resortområde og som sagt fra Landsstyreformand­en for lidt siden, så de forhandlinger blev igangsat og er igangsat og eftersom også de forskel­lige fagudvalgt kan vende tilbage til disse sager, så kan vi kun forvente hvilke ting, der kan ske, men jeg håber, at jeg bliver forstået på den måde.

 

Hvad angår Ilimmarfik - universitetspark, så kan jeg generelt sige, at Landstinget har allerede fået meldingen, hvilket planer vi har indenfor dette område i Landsstyret. Jeg kan dog sige, at vores efterlysning i Danmark har stoppet til dette punkt, men sagen kører videre og i forbin­delse med den videre sagsbehandling, så vil vores undersøgelser fortsætte og give - altså, at vi får mulighed for at forlænge perioden med et år.

 

Hvad angår skolebygningerne, så er det næsten alle ordførere, der efterlyser vore planer i denne sammenhæng og i den sammenhæng skal jeg også henvise til Landsstyremedlemmet for Økonomis udmeldinger, som vi også kan vende tilbage til i 2.behandlingen.

 

Så er det Josef Tuusi Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit, som har efterlyst med hensyn til udsættel­sen af anlæggelsen af universitetsparken, så han nævnte Søfartsskolen i Paamiut og de bygnin­ger, der eksisterer der og om vi kan bruge disse bygninger til formålet og i den forbindelse skal jeg sige, at en eventuel ordning i den sammenhæng eksisterer allerede eller er indarbejdet i forslaget.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke. Dernæst er det Lands­styreformanden for Boliger og Infrastruktur.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyreformanden for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Tak. Jeg vil så vidt muligt prøve på, at besvare de samtlige partiordførere, som vedrører mit område.

 

Det er derfor, jeg vil fremkomme med en besvarelse i to omgange. Det er Mikael Petersen, Siumut, som vil have undersøgt fragtpriserne i søfragten. Om der virkelig er sket en nedsæt­telse af fragten. Disse undersøgelser er tilendebragt. Det er således, at Royal Arctic Line har undersøgt hvilke konsekvenser de har haft og hvad der sker nu - vurderer sammen med de største brugere af denne ordning.

 

Ja, hvis der skal ske tilpasninger, så vil vi også være med i arbejdet i sådanne tilpasninger, også fordi, da Landsstyret mener, at disse forslag skal kunne realiseres. Hvad angår Siumuts indlæg om anlægsområdet, og at Finansudvalget og Landsstyret i samarbejde skal kunne ud­lægge til kysten og det vil jeg tage til efterretning og i den forbindelse kan jeg også nævne, hvad angår skolebygninger og børneinstitutioner og ældreinstitutioner, så er det finansudval­get, som har meget opfattende arbejde, som har tilført mit landsstyreområde og så vil vi snare­st muligt fremkomme med en besvarelse til finansudvalget desangående.

 

Jeg konstaterer Siumuts holdning vedrørende anlæggelse af en lufthavn i Paamiut, a der sker en ordning, som er tilpasset forholdene og jeg kan også på vegne af Landsstyret sige, at vi er enig med denne betragtning og det vil vi også være med i arbejdet i finansudvalget.

 

Hvad angår Atassuts ordfører, der vil jeg gerne sige, at det er mig en glæde, at jeg konstaterer, at Atassut går ind for en opførelse af en vandkraftanlæg i Sydgrønland, men ligeledes er der et ønske om, at disse tre steder skal være vurderet nøje, nemlig Qorlortorsuaq, en sø ved Narsaq og Motzfeldt Sø. Disse vurderinger er allerede foretaget, nemlig at man - ydeevnen ved Nar­saq er godt nok billigere, men den er ikke mere attraktiv i forhold til Qorlortorsuaq.

 

Hvad angår Motzfeldt Sø, det er den største sø med ydeevne. Det er en af de største her i Grøn­land, men hvad angår realiseringen, så kommer det til at koste lidt over 1 mia. kr. 1,2 - 1,7 mia. kr. - opførelsen af sådant et værk.

 

Det er derfor på baggrund af de forskellige vurderinger, at Landsstyret har indarbejdet et for­slag på baggrund af disse vurderinger og jeg kan også nævne, at Finansudvalget er allerede orienteret om disse tiltag. Ja, hvis Finansudvalget har behov for yderligere informationer, det skal vi også kunne se, at få indarbejdet? fra direktoratet.

 

Atassut er glad for, hvad angår boligområdet, at der er forbedrede muligheder for anskaffelse af egen bolig og det er også os en glæde, fordi det er et formål, vi har sat os på og det er også en glæde for os, at vi også har flere muligheder for at etablere sådanne boliger.

 

Jeg kan fortælle, at nogle finansieringsinstitutter er begyndt at yde lån, uanset hvilket bosted, man bor i. Ja, hvis altså der er nogle, der er sammen om at etablere andelsboliger, så er de villige til at yde lån.

 

Ja, det er så altså op til dem at vurdere hvilken økonomisk situation disse forskellige initiativ­tagere har. Så er der også en 30-års periode, som er gældende for disse foreninger eller andels­boligforeninger, nemlig at man kan godt sige, at disse muligheder er stærkt forøgede og  det er de så også fra Landsstyret et ønske, at disse ønsker vil blive benyttet.

Hvad angår 10/40/50 til husene, så har vi en sagsbehandling i gang desangående, således at vi kan vende tilbage til sagen inden denne samling er slut. Det er derfor jeg vil afvente disse undersøgelser inden jeg uddyber emnet nærmere.

 

Hvad angår Paamiuts lufthavn, så konstaterer jeg, at Atassut er enig i forslaget, men samtidig ønsker at lufthavnen skal tilpasses den fremtidige situation og forhold. så er det Atassut som også har været inde på, hvad angår Narsarsuaq, ja så har vi også mulighed for at drøfte dette nærmere til den tid, og i denne forbindelse skal jeg også understrege, at en eventuelt forlæn­gelse af nogle af lufthavnenes landingsbaner, så er Landsstyret, hvad angår Finansloven de har fremsat det er udelukkende yderligere undersøgelser. Det er det vi ansøger om.

 

Ja det vil altså sige, at vi ikke har fremsat et ønske om etablering og realisering af disse planer. Vi ønsker blot yderligere midler til yderligere undersøgelser, og når vi så kommer til spørgs­målet igen, så kan vi også vende tilbage til spørgsmålet.

 

Hvad angår Inuit Ataqatigiit ordfører med hensyn til de forskellige muligheder indenfor an­lægsområdet, så har de nogle betragtninger som de har fremført. I denne forbindelse konsta­terer jeg, at disse midler der skal tilføres fra lejer til ejer, at man ikke går ind for de forslag eller betragtninger som er fremkommet fra Landsstyret, nemlig brugen af de midler der er fremkommet herved til brug i kommunerne.

 

Det er altså en landstingsbeslutning i foråret, det er altså ikke kun Landsstyret der har denne betragtning, det er altså flertallet i Tinget her, som har noget frem til dette. Hvad angår de forskellige spørgsmål indenfor anlægsområdet, så blev det også fremsat, og jeg vil jeg der også henvise til den besvarelse jeg har afgivet til Atassut i denne sammenhæng. Hvad angår de andre spørgsmål dem vender vi tilbage til under samlingen her, og vil derfor vende tilbage til disse efterfølgende.

 

Hvad angår de allerede bevillinger til anlægsområdet, så er der nogle der efterlyser hvilken stade de ligger i, de ligger i en redegørelse om anlægs- og renoveringsfonden fra foråret. Re­sten vil jeg vende tilbage til i en anden besvarelse.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for boliger og Infrastruktur. Inden vi går videre skal jeg lige oplyse, at mødet her går videre til efter kl.18.00, og det er derfor der viol være en frokost nedenunder. Men mødet fortsætter uændret uden afbrydelser.

 

Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, Hans Enoksen, værsgo.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.

Tak. De forhold der vedrører fiskeriet bliver ikke mærkeligt fremført her, og det er også på sin plads at gøre det. Vores dage på fiskeriet i dag korrekt, og også i disse år arrangeret med som­meren i dag, så har der været store problemer på det, og for at overvinde disse problemer som også har kostet mange midler. Og hvis det skal løses, så må vi have nogle nye løsninger, som vi i fællesskab skal prøve på at finde.

 

Hvis vi skal tage udgangspunkt i partiernes ordfører, så sagde Inuit Ataqatigiits ordfører, at man især, at dem der råber højest det er dem man har hørt mere på, og det er heller ikke mær­keligt. På indhandlingsområdet både i bygder og byerne, så har forholdene været meget van­skelige eller problematiske selvom der har været nogle problemer i de tidligere år, så må man sige at vi har større problemer i dag, fordi torsken er ved at komme igen, og på baggrund deraf, så har der været indført store restriktioner i forbindelse med indhandling af disse i byg­derne. Og det er især ikke mærkeligt, at det er dem der råber højest, som siger, at det har taget den største tid, og selvfølge fordi man må åbne muligheden for deres indtjening, selvom det vil koste, vil man lave en løsning på indhandlingsområdet for disse.

 

Det er heller ikke mærkeligt, at man især på hellefiskeområdet, så har der været nogle proble­mer i Nordgrønland. Det vil sige indhandlingsstedet i Saqqaq efter den brændte, så har bygde­befolkningen haft store indhndlingsproblemer, det har man prøvet på at afhjælpe, og heldigvis er det lykkedes, selvom dette er et stort mundhuggeri, men man skal have et sikkert indhand­lingsmulighed for fiskerne, så har man kunne løse det i forståelse.

 

Og derfor er jeg meget glad som Landsstyremedlem, at det der blev nævnt fra Inuit Ataqati­giit, at besætningsmedlemmerne i de havgående trawlerfiskere, at man skal gøre bedre udnyt­telse af de hjemmegående besætningsmedlemmer, her er jeg fuldstændigt enig i, og det da­værende Landsstyremedlem har jo startet denne opgave, og den pågår, ved at man laver en høring til organisationer og de berørte parter, og den skal utvivlsomt behandles i Fiskerirådet, og det er også hensigten.

 

Men man skal også igennem temmelige mange midler, så uanset om man ønsker, at dette skal løses hurtigt, så ønsker man en sikker løsning, så skal dette løses i god og godt samarbejde, og det er det vi stiler imod ud fra Landsstyret, således at organisationerne KNAPK, APK og private producenter, Royal Greenland, Polar Seafood og andre skal have et godt samarbejde, det er jo vigtigt, at have et godt samarbejde med disse, og det skal jeg udtale.

 

Og med hensyn til det der blev fremført fra Kandidatforbundet, at fiskerne ikke har fået en servicering fra politisk hold i de seneste år, at det har været forstyrrende at servicere fiskerne, Ja det er korrekt. den politiske servicering for fiskerne har været meget forstyrrende overfor fiskerne i de seneste år, men man skal ikke sige, at man er ligeglad med disse.

 

Og når man ser på bevillingerne i de seneste år med hensyn til ESU, og med hensyn til ekstra­ordinært afhjælpning og løsning på indhandlingsområdet, muligheder til NUKA A/S området og muligheder for sælskindsområdet samt midler til det kystnære fiskeri, og hvis man ligger dem samling, så har man i en sammen, så har man i en 5-årig periode brugt mellem 800-900 mio. kr. til disse formål. Derfor kan man ikke sige, at man politisk ikke servicere fiskerne, men prøver på at servicere dem alvorligt, men uheldigvis er de midler man har behov for, dem har man ikke kunne få alle disse midler som man ellers har behov for.

 

Som et eksempel, at man i en 2-årig forbedring af indhandlingsområderne på bygderne og drift af NUKA A/S, så har man brugt 170 mio. kr for at sikre at fiskerne har indhandlingsmu­ligheder. Og når man ser på Royal Greenland, så har Landskassen ydet 469 mio. kr. til Royal Greenland for at sikre beskæftigelse til medarbejderne og indhandlingsmuligheder til fiskerne.

 

Med hensyn til sælskindstilskud og hvis man ser på de sidste 2 år, så har man betalt 73 mio. kr. til indhandling til sælskind, således at man kan sikre indhandlingsmuligheder for fangerne, og derfor kan man ikke sige, at fiskerne og fangerne ikke bliver støttet af Landsstyret, det kan man overhovedet ikke sige, og jeg mener, at man returnere dette udsagn. Man har ydet stor støtte både fra Landsstyret og Landstingets side, og jeg mener, at vi i stedet for at tvistes om dette, så bør vi have et samarbejde omkring dette.

Især når man ser på fiskepriserne for i år, så er der gode priser på hellefisk og krabber. Men vores hovederhverv, det er nemlig rejefiskeriet har meget store problemer, og her er der tale om meget lave priser, og hvis fiskeriets skal gøres rentabelt, så må måske Landskassen også ofre nogle midler, men det er det Landstinget selv skal tage beslutning om.

 

Og i de seneste dage har man fra KNAPK råbt uafbrudt om, at man bør øge midler til mistet prisfastsættelse på rejer. Men det skal vi se i forbindelse med færdiggørelsen af Finansloven, hvilken løsning man tager. Men man skal regne med at der vil komme store problemer, så­fremt der ikke ydes ekstraordinære midler, og disse vil også medføre, at forholdene på be­skæftigelsesområdet også vil blive mindre, og fiskernes forhold og vilkår, besætningernes og ejernes indtjening vil falde, og på den anden side, de opkrævninger som fiskerne skal betale, de vil blive endnu tungere.

 

Og derfor med hensyn til, at vi ikke støtter, så har vi en god hensigt mod hovederhvervet, så støtter vi fuldt ud, men de midler vi har til det, de er også begrænsede, men vi håber på forstå­else fra alle.

 

Men selvfølgelig andre bemærkninger med hensyn til deres udtalelser om bæredygtighed, det er jeg fuldstændigt enig i, nemlig at hellefisk og den fremtid, hvis fiskeriet fortsætter i fremti­den, så kan vi nå et stade, hvor det kan blive farligt.

 

Og det der blev nævnt, der kan jeg sige i enighed, at hvis vi skal udforme vores fremtid sik­kert, at vi passer på levende ressourcer, at man så vidt muligt sammen med dem der har viden fiskerne, organisationerne og ikke mindst biologerne, at man skal have et godt samarbejde med disse, så skal vi gennemføre dette. Og derudover, at hvis man ser på krabbefiskeriet, så bliver de krabber der bliver fisket op mindre og mindre, og man er også allerede kommet, hvor der er nogle steder, hvor der ikke er så mange krabber længere, og derfor mener jeg, at man skal have et meget velafbalanceret i fuldt enighed krabbefiskeri, hvor man blandt andet kan komme ind på tunge restriktioner eller begrænsninger, som eventuelt kan medføre alvor­ligt fiskerne.

 

Det kan man komme ud, fordi det er jo ikke kun os, der skal have en udnyttelse, men det er også vores kommende efterkommere der skal have en sikker udnyttelse, og det skal vi prøve på at sikre.

 

Da min taletid er udløbet, dette er blevet meddelt, så stopper jeg her, og jeg siger tak, og jeg kan komme med en kort bemærkning ikke også ?

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Siumuts ordfører Mikael Petersen som har bedt om ordet endnu engang. Og den anden der skal være på 2. behandling, det er Landsstyremedlemmet for Boliger og infrastruk­tur.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

For det første skal jeg lige understrege, hvad angår partiordførerne, Kandidatforbundet og løsgængerne, og ud fra de meldinger vi har fået, at vi er foranlediget til at tror, at vi har meget sammenfaldende betragtninger vedrørende Finanslovsforslaget fra Landsstyret.

 

Det er altså samarbejdet, som vi kan fortsætte, og at vi kan realisere dette, idet jeg konstaterer, at der er meget sammenfaldende betragtninger, især med hensyn til fiskeriet, og især med hensyn til erhvervet, især med hensyn til det sociale område, uddannelse og sundhedsektoren, og med hensyn til anlægsområdet, således at de kan lave en omprioritering, således at de kan lave en omprioritering med hensyn til de anlægsopgaver vi har.

 

Det er et meget klar udmelding fra de medlemmer der har været fremme. Det konstaterer vi fra Siumut, og arbejdet bliver omfattende mellem Landsstyret og landstingsmedlemmerne, især med hensyn til Finansudvalget er der store krav der vil blive stillet overfor udvalget, og vi vil være ved det, og bruge kræfterne på det.

 

Ikke mindst med hensyn til Landsstyreformandens besvarelse, så er det meget glædeligt, at det der bliver sagt fra ham, at han sagde om produktionsanlæggene i Upernavik kommune, at her skal man stoppe en af koncessionerne, og det er glædeligt, og vi er taknemlig for det.

 

Der er store ressourcer i den meget langstrakte Upernavik kommune, det er ikke kun hellefi­skere vi snakker om, og vi snakker ikke udelukkende om hellefiskere men også om andre levende ressourcer i området, det har vi arbejdet for at de udnyttes i snart mange år.  netop et erhverv, som også er blevet udviklet i andre kommuner, som også trænger til udvikling i Uper­navik kommune. Jeg håber derfor at Landsstyret vil opnå resultater i denne sammen­hæng, således at forskellige interessenter med forskellige selskaber i Upernavik kommune kan igangsættes.

 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse m.m. i sin besvarelse sagde hun, at de tilskud der tilfalder organisationer, og foreninger, det har jeg hæftet mig med. Netop hendes udmel­ding om, at hun ikke kan gå videre med sit forehavende med hensyn til de forskellige bevillin­ger. Hvis et flertal her i Landstinget siger eller giver ordre til det, så bliver hun nødt til at efterleve det.

 

Hvis altså økonomien er så stram indenfor kulturområdet, så må vi også prøve på at rette op på det, det er helt rigtigt. Hvis altså Landstinget fremsætter et krav om en eventuelt ompriori­tering mellem de forskellige landsstyreområder, det må vi også kunne efterleve. Det er sådan­ne forholdene er, og jeg mener også, at det ikke er et særtilfælde, at dette sker under udarbej­delse af Finanslovsforslaget.

 

Hvad angår Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, og hvad angår transport af gods, så sagde han blandt andet, at vurderingen allerede er tilendebragt med hensyn til priser­ne. Jeg er ikke i tvivl om, at Finansudvalget vil tage sagen op til senere genvurdering. Og jeg kan også anmode om, at denne vurdering tilgår Finansudvalget, fordi landstingsmedlemmerne skal have mulighed for at undersøge disse nærmere.

 

I denne forbindelse vil jeg også gerne lige sige ved indførelsen af en nyordning efter den 1. januar 2002, så der er sket noget også indenfor Royal Arctic Line, fordi Royal Arctic Line har en koncession i forbindelse med transport af gods. Altså det de laver krav som de også fortsat vurderer.

 

Vi har også hørt noget alvorligt fra anlægsområdet, derfor har vi taget det med i vores ord­førerindlæg. Før den ordning trådte i kraft, så har de materialer indenfor anlægsområdet, der er altså op til 20 % fragt med hensyn til de materialer der bliver indkøbt til Grønland, og efterføl­gende er der sket en stigning på op til 45 %. Det er disse tilstande vi skal undersøge nærmere. Det er derfor meget godt, at vi kan se disse undersøgelsesresultater.

Hvad angår Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen, så har jeg ingen yderligere kommentarer til hans indlæg, da jeg mener, at vi har meget sammenfaldende interesser i det videre arbejde, men jeg vil godt lige nævne en ting, nemlig rejeafgiften. rejeafgiften skal behandles her i Landstinget. Atassuts ordfører sagde helt klart, at de også går ind for en eventuelt ompriori­tering eller nyordning for rejeafgiften.

 

Vi har lavet en ændring for ikke så længe siden, og det er derfor vi er meget spændt på det der bliver fremlagt fra Landsstyret, og i den forbindelse kan vi fra Siumut ikke sige nu, om det vil blive forelagte i sin foreliggende form. Det er altså en lov der skal behandles her i Landstin­get.

 

Når man så har udformet et lovforslag, så skal man også kunne finde den finansiering, der vil følge herefter. Vi konstaterer også allesammen, at der afsat nogle millioner kroner til formålet, så vidt jeg husker 7 mio. kr. måske lidt over.

 

Der er altså forskellige forhold der skal undersøges nærmere og Siumut har også krævet, at hvad angår de selskaber der driver fiskeri og deres eksportvirksomheder, at der skal ske en afdækning der eksisterer i disse selskaber, også fordi vi har erfaret, at de sælger deres produk­ter, de producerende fartøjer til deres selskaber her i Grønland, som sælger det videre til Dan­mark, og som så sælger det videre til udlandet, og det er alle disse forhold der skal afdækkes, det kan godt være, at man også kan finde noget, som kan være kommet til Landskassen.

 

Hvad Inuit Ataqatigiits ordfører angår så har jeg snart ikke mere tid. Der er 2 forhold som jeg er enige med dem i. Der er altså 300 besætningsmedlemmer som kan udskiftes med hjemme­hørende. De er besat fra udlandet, og det er det forhold, som vi har snakket om i snart mange år, hvis altså tager det alvorligt, så er det ligesom om, at vi kan finde frem til en løsning. altså hvis de private selskaber ikke kan finde en frem til en tilfredsstillende løsning, hvad med vores eget selskab Royal Greenland, hvad med at snakke med dem, og så starte derfra ? Også fordi vi har nogle bestyrelsesmedlemmer siddende i selskabet. Sammen med Landsstyremed­lemmet må vi overfor Royal Greenland kræve, at starte sådan en sag.

 

Og det andet, som de også er inde på, det er, at Greenland ressources synes skal stramme arbejdet. Det er helt i tråd med det vi har fremlagt i år fra Siumut. Med hensyn til de øvrige koncerner og hjemmestyreejede virksomheder, f.eks. Nukissiorfiit, Lufthavnsvæsenet og andre som f.eks. Royal Greenland og Greenland Ressources, det er det vi skal vurdere nær­mere, og jeg er også bekendt med, at Landsstyret foretager disse vurderinger, altså fusionerin­ger som kan medføre mindre udgifter, som også kan optimere deres effektivitet. Jeg er jeg enig med dem i disse betragtninger.

 

Andre forhold som vi også kan mundhugges om, det kan vi komme ind på senere under sam­lingen her, det vil jeg ikke komme nærmere ind på i denne sammenhæng.

 

Hvad angår Kandidatforbundet, det er ligesom om, at vi har lavet en aftale omkring mange forskellige ting, det har vi ikke gjort, men vi er altså enige og det forbavser mig. Selvfølgelig er vi helt enige med Landsstyremedlemmet i Fiskeri også fordi han er enige med Kandidatfor­bundet, at vi snakker hele tiden om den laden så til inden for fiskeri og fangst.

 

Ja Kandidatforbundet følger også med i udviklingen, også fordi de har et medlem i Finansud­valget, og det er også godt med i samarbejdet også med hensyn til godkendes af eventuelle ansøgninger til fiskerne. Ja det drejer sig nemlig om tilskud på 22,3 mio. kr, til fiskerne.

 

Hvad angår vandkraftværket i Qorlortorsuaq, og en eventuelt finansiering fra udlandet, om de eventuelt kan gå ind for det. Det er derfor, at det er væsentligt, at Siumut, Atassut og Kandi­datforbundet har samme mening om denne sag, og jeg håber, at vi kan realisere vores planer.

 

Hvad angår løsgængerne, hvad angår Per Berthelsens bemærkninger ved Qorlortorsuaq, det vil jeg også lige kommentere. Selvfølgelig går han ind for en venlig energikilde, men kan ikke gå ind for igangsætning af projektet. Altså hvis vi ikke kan starte på et eller andet tidspunkt, så kan vi heller ikke realisere planerne. Buksefjordens vandkraftværk i Buksefjorden er allerede igang, det næste kan vi også komme igang med, og så kan vi også starte med vores projekter i Tasiilak.

 

Det er glædelige ting, her viser vi at vi har viljen, at vi har en energivilje, en energikilde i de arktiske områder, det må vi også kunne påvise for omverdenen, hvis vi altså kan finde bevil­lingerne til disse formål, uden at det bare er den tomme snak.

 

Otto Steenholdt betragtninger om forskellige betragtninger, dem går jeg også ind for, og jeg vil godt lige kommentere et punkt. At hans påstand om, at vi skal være påpasselige med etableringen af samtlige bygder i hellefiskeområderne, det skal vi være påpasselige med. Vi skal også tage hensyn til hele landets formåen, altså når hellefiskebestanden bliver truet, så kan vi måske heller ikke komme uden om, at lave regler indenfor dette område.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, og dernæst er det Kandidatforbundets ordfører, Mads Peter Grønvold.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Jeg starter fra det stade, hvor jeg er nået. Jeg skal sige, at med hensyn til Inuit Ataqatigiits ønske om anlæggelse af lufthavn i Paamiut, men det man også efterlyser fra Inuit Ataqatigiit om hvilken hensigt man har med lufttrafik til og fra Grønland.

 

Og i den forbindelse skal vi sige, at vores hensigter er, at vi skal have en god rådgivning med dem der har med så noget med det daglige at gøre, så har vi haft et seminar. Resultaterne af de indstillinger der var på det seminar der blev gennemført her i Nuuk i marts måned, og samtli­ge indstillinger er, og ud over de islændinge der deltog.

 

Og det er, at Kangerlussuaq bør være indfaldsport for den centrale lufttrafik til og fra Grøn­land. Og derudover skal man have 3 regionale lufthavne med minimum 1200 meter baner både i Illulissat og Nuuk, og ud over de eksisterende lufthavne, og de der skal oprettes, så skal disse beflyves efter behov. Og det er så de indstillinger og forslag der blev fremført at dem der har med det arbejde at gøre i det daglige, og det er så det der danner grundlaget for det videre arbejde i Landsstyret. Og det er det, der er blevet indstillet til Grønland generelt.

 

Og jeg kan sige, at samtlige partier og Kandidatforbundet har haft en repræsentant i det semi­nar som blev gennemført i starten af marts, og Kandidatforbundet kritisere også ret hårdt de priser der er gældende for lufttrafikken, men jeg mener at vi må erkende, at vi altid skal have de meget høje lufttrafikomkostninger her i Grønland på grund af det meget udstrakte land vi bor i, fordi er en lille befolkning.

 

Men vi skal også huske på, at priserne vil være endnu højere, såfremt vi ikke har haft nogle aftaler de steder, hvor der er indgået serviceaftaler og de servicekontrakter vi har. Vedrørende de 100 mio. kr. til Landskassen i år, og såfremt man ikke betaler til disse servicekontrakter fra Landskassen vil priser for lufttrafik blive endnu højere.

 

Og hvilken struktur man skal have i lufttrafikken så forespurgte Kandidatforbundet, og jeg vil uden at gentage de bemærkninger jeg har sagt til IA=s ordfører, så vil jeg blot henvise til disse.

 

Og med hensyn til anlægsområdet, så vil jeg lige rette Kandidatforbundets ordførerindlæg, fordi der var en fejl. Hans sagde, at anlægsarbejderne ikke er steget, men fra 2002 til 2001 og de midler vi har, der er der sket en stigning på ca. 6 mio. kr., og vi regner med, at de også vil stige i år, men vi ved selvfølgelig ikke, hvor meget da året stadigt pågår. Og derudover, at man skal færdiggøre bygge- og anlægsopgaverne mere smidigt.

 

Så har vi i forhandlingen i aftalen omkring bloktilskud med KANUKOKA står der skrevet, at man kan indgå flerårlige anlægskontrakter, og så har vi opfordret til kommunerne, at hvis de kan og hvis de mener, at de selv kan udføre det, at de kan ansøge om, hvorfor de udfører det selv, men det er et krav at det skal gennemføres ved indgåelsen af en kontrakt, og jeg kan sige at den første kontrakt er ved at blive færdigbehandlet, og når den er blevet færdigbehandlet, så kan det bliver til en realitet, når det er blevet godkendt i Finansudvalget.

 

Og man forenklet planlægningen pr. 1. januar, således at i det første år som Landstinget så skal finansiere, det er så planlægningen, og finansieringen når bioverslaget er færdigbehand­let, så skal det fremlægges til Landstinget om det skal bygges.

 

Det vil så sige at år 2003 skal betegnes som et overgangsår, og med hensyn til nyanlæg, så skal man jo igangsætte nyplanlægninger og sikre finansiering, og det kommende Landsting til næste år, så vil det kommende Landsting, vende tilbage til det som Landsstyret har fremsat skal blive realiseret.

 

Jeg må også lige nævne, at fra Finansudvalget, så har man så nøje stillet spørgsmål vedrøren­de dette, og dette arbejde pågår, og det vil også tilgå Finansudvalget i nært fremtid, og dermed ordføren fra Kandidatforbundet mulighed for at få det undersøgt med hensyn til oprettelsen af vandkraftværk i Qorlortorsuaq kan jeg mærke, at både Kandidatforbundet og Atassut og Siu­mut mener, at man skal undersøge finansieringen af dette vandkraftværk og derfor har Økono­midirektoratet og mit direktorat et samarbejde.

 

På vegne af løsgængerne og Per Berthelsens indlæg, så vil jeg lige udtale, at med hensyn til lufthavne, så kan man tage de beslutninger som vi allesammen har set. Det er Landstinget, at tage en beslutning. Jeg håber blot på, at man laver en meget mere fornuftig løsning ud fra landets økonomi, at vi så peger på den ordning, det er derfor, at vi har ansøgt om midler til at kunne gennemføre mere nøje undersøgelser og analyser, således at Landstinget forinden be­slutning kan have nogle nøje undersøgte beslutningsforslag.

 

Med hensyn til landsplanlægning der skal være gældende for flerårlige planlægninger, det kom Per Berthelsen også ind på, og her kom han også ind på vandkraftværk og havne. Jeg kan sige, at man er igang med at udarbejde med hensyn til havnene, så skal vi prøve på at finde den bedst mulige prioritering med hensyn til landets økonomi, og det skal være færdigt inden færdigbehandlingen af Finansloven, så har Landsstyret og Finansudvalget fordelt sagen eller den bliver fordelt forinden færdiggørelsen af Finanslovsforslaget.

 

Med hensyn til anlæggelse af vandkraftværk og deres planlægning, og hvordan planlægninger­ne kan prioriteres i en 10-årig periode, og disse sager vil blive fremlagt i løbet af 2003, og det er altså de planlægninger man har lagt.

 

Med hensyn til løsgænger Otto Steenholdt, så vil jeg lige sige en tak til ham, at vores reform omkring man skal have ejet hus, og at han så støtter dem, der vil jeg rette en takt. Jeg tror også på, at i og med, at man giver folk et større ansvar, så opnår man mere, og i sådanne opgaver, og det er den hensigt man har.

 

Afslutningsvis vil jeg lige udtale, at fra mit direktorat, fra mit Landsstyreområde, så ser vi frem til færdiggørelsen af Finanslovsforslaget, at Landstinget og i henhold til behov kan have et samarbejde med Finansudvalget. Mange tak for den mulighed jeg har.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og forinden vi går til den næste ordfører, så skal jeg lige udtale, at jeg som mødeleder, at partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne, selv har udtalt i enighed, og at de har vilje til samarbejde, og ønsket, at de kom frem med deres ordførerindlæg, og at flertallet ønsker at det først skal behandle i Finansudvalget, så håber jeg på at løsgængerne som ikke er repræsenteret i Finansudvalget, at deres bemærkninger også vil indgå i Finansudvalgets opgaver.

 

Og det er så Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg havde heller ikke regnet med, at jeg ved at bruge talerstolen skal igang med en tvistighed mellem Landsstyremedlemmerne og undertegnet, men jeg vil komme med vores bemærknin­ger, og komme med nogle klare bemærkninger her til 1. behandlingen af Finansloven. Om­kring de forskellige ting som har været sket i løbet af sidste år, og når man ser på erhvervet og de midler der bliver afsat til erhvervene og tilskud de seneste år, så har de været faldende, og de falder stadigvæk, og det påpeger vi.

 

Og med hensyn til forskellige produktionssteder, som f.eks. hjemmestyreejede virksomheder, at de på baggrund af den dårlige drift fra det offentliges side, så har Landstinget været nødsa­get til at bevilge flere penge, ligesom vi har ydet 200 mio. kr. sidste år på baggrund af enkelt­personers fejldisposition.

 

At vores udnyttelse af ressourcerne, og vi ser på dem, så sker der en overfiskning på enkelte områder i de seneste, så er der sket overfiskning på baggrund af indsættelse af indhandlings­skibe, og der var stort pres på fiskeriet på Uummannaq-fjorden, så har man indhandlet fiskefa­brikkerne og dette har medført, at hellefiskebestanden er blevet mindre i Uummannaq-fjorden.

 

Og Uummannaq-Seafood skib blev placeret i Torsartudeq (?) i år, så mange fiskere fra Uummannaq-fjorden tog til fiskeri der, og fiskede effektivt i Disko-bugten selvom fiskefeltet ikke er så stort. At sådanne tilladelser til fiskeri, så kan vi også se, at man gennemføre et ikke bæredygtigt fiskeri på enkelte områder, og det kan have nogle dårlige konsekvenser. Vi har allerede set at hellefiskevirksomhederne næsten ikke kan køre på baggrund af deres problemer med tilførsel af hellefiskeråvarer til dem.

 

Og vores udnyttelse af vores levende ressourcer, hvis vi ikke er påpasselige med dem, så kan vi på et senere tidspunkt se de dårlige konsekvenser, og det er for at undgå dette, at man bør have mere omfattende tiltag og initiativer.

 

Fra Kandidatforbundet kom vi også ind på, at der er flere indhandlingssteder og produktions­steder der er blevet lukket både i bygderne og byerne, og det kan hvem som helst se, at   pro­blemerne på indhandlings- og produktionsområdet er blevet større og større. Det som er påpe­get fra Kandidatforbundet.

 

Det er ikke således, og vi sagde heller ikke, at Landsstyret overhovedet ikke har givet nogle midler, men det er det, at f.eks. afsatte midler til ESU der har været til brugt til nyanskaffelser af fartøjer, at man på baggrund af besparelserne, at vi så er fremkommet med en hård kritik, selvom man på den anden side, at det har været hensigten at det kan finansieres udenfor, og uden at sikre finansieringsområdet, at man så har fjernet midlerne, det er det vi har påpeget kraftigt.

 

Det er sådanne nogle fejldispositioner som ellers burde kunne været undgået, at vi så har påpeget disse. Og vores eget selskab som vi ejer, at man i forbindelse med oprettelse af et datterselskab, så er ejeren oprettet et selskab som de selv skal eje, og sælger sine ejendomme til sit lille datterselskab til en meget stor værdi. sådanne ting vil ikke gøre det lettere for fi­skerne. Man kan ellers give højere priser for fiskerne, sådanne låntagninger til udlandet gør at forpligtigelserne bliver større og udgifterne til renterne bliver større også fordi de jo skal beta­le af på deres låntagninger.

 

Og derfor mener jeg ikke, at der er grund til, at vi skal have nogle tvister her under 1. behand­lingen af Finansudvalget, så har vi nogle klare meldinger fra Kandidatforbundet, som i Finans­udvalget, så har partierne, Kandidatforbundet, Demokraterne og løsgængerne frem­førelse, det skal vurderes i Finansudvalget, ligesom Michael har sagt, så hvis et flertal i Finans­udvalget tager en beslutning, så kan man ikke komme uden om når flertallet af med­lemmerne i Finansudvalget tager en beslutning.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste ordfører det er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal lige kommentere de enkelte landsstyremedlemmers besvarelser. Så har jeg ikke først nogle bemærkninger til Landsstyremedlemmet for Økonomis besvarelser, men jeg kan forstå, at hun ligesom mangler støtte fra sin Landsstyre kollegaer med hensyn til at der er sket et fald fra 60 til 20 mio. kr. i vakantboligudgifterne, så er de rigtige omkring 55-56 mio. kr., og uan­set om de er faldet med 20 mio. kr., så mener vi at det er et ufornuftig disposition eller brug, og det er heller ikke nogen fornuftig udtalelse.

 

Og med hensyn til Landsstyremedlemmet for Uddannelse, at der renoveret boliger for Skip­perskolen i Paamiut, og man skal have 4,2 mio. kr. til renovering, men det er kun små reno­vering af vinduer og vandanlæg, det er det. Jeg ved ikke om Landsstyremedlemmet for Ud­dannelse har set disse boliger for de trænger til meget renovering.

 

Og til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur omkring ejer til lejerordninger, og de indtæger man får og de hensigter man har. Det er korrekt, at Landstinget har taget en beslut­ning, men hvis og såfremt man kan få ændret beslutningerne og lovgivningen, og når man kikker tilbage, så er det mærkeligt, at vi kan lave em lovgivning som har til sigte, at man  laver en forskelsbehandling af befolkningen. Jeg mener, at det burde være en mulighed.

 

Efterfølgende er jeg fuldstændig enig med Landsstyremedlemmet for fiskeri, at man skal støtte fiskerne, selvfølgelig hvis det havde været et andet tilfælde, så vil dette være det. Og til Landsstyremedlemmet for Trafik, man skal have en god rådgivning, det er vidt og til og fra Atlantbeflyningen at Kangerlussuaq skal være indfaldsporten. Hvad så med den arbejdsgruppe der er ansat på vegne af Landsstyret ? Hvilken mening vil det have, jeg mener, at hvis der var nogle andre besættelser i arbejdsgruppen, så ville man kunne tage en anden beslutning.

 

Nu ved jeg ikke rigtigt, hvor langt jeg er noget, men med hensyn til partiordførernes indlæg her til dagen. Fra Siumut det der er blevet bemærket fra Siumut, det er noget som er en hård kritik til Landsstyret, og som man også skal gøre noget ved, at man skal sprede filerne, det er vi også fuldstændigt enig i.

 

Også med hensyn til Uummannaq-Seafood, at den gennemfører et monopol på hellefiskefi­skeriet, der er nogle andre der laver nogle hindringer, og Landsstyret burde så have godkendt, at privatejet skib, der fisker krabbefiskeri der oppe på forsøgsfiskeri. Og fiskerne i Kangersu­atsiaq ser på, og så er det kun skibets kammerater - 4 der har lov til at indhandle til det. Og det er så forsøgsfiskeriet, og det er ellers samtlige fiskeaktører som skal være med i en sådan ordning. Hvorfor har  Landsstyret godkendt et så stærkt monopol tiltag.

 

Hvis der har været tale om forsøgsfiskeri til krabbefiskeriet, så burde Landsstyret have vur­deret dette. Og nu når man har afsat 20 mio. kr. til det kystnære rejefiskeri, så har jeg forstået, at det er ca. 20 kuttere, der har afgivet kvoter til direktoratet, og direktoratet har så solgt kut­terne, og vi regner så med, og vi vil gerne vide, med hvilken baggrund man gør sådan, og hvem styrer det, og kan Landsstyret komme med en redegørelse. Man har ikke hørt på Fi­skeriudvalget. Men vi ved, at en embedsmand bestemmer hvem der kan købe disse kuttere, og selvfølgelig burde han have nogle retningslinier fra Landsstyremedlemmet.

 

Man har bevilget midler til tilpasning af det kystnærerejefiskeri på 20 mio., kr. blev indført for at bane vejen for mindre omkostninger, og gå væk fra den tilskudsstøtte man har været nødsa­get til. men indtil nu, så har vi først set ansøgninger om disse 20 mio. kr. først i går i Finans­udvalget.

 

Og derfor endnu til Atassut, at de er taknemlig for at staten yder bloktilskud til Grønland. Men de som vi prøver på med hjertesuk fra IA, det er ekstra beskæftigelse og størstedelen af disse 2,3 mia. kr. kommer tilbage næsten at blive brugt her i Grønland. Det er rigtigt. Vi mener ikke, at vi i stedet bruger for meget tale til at bruge interne midler her i Grønland, at vi ikke diskutere midler fra andre lande til Grønland i og med at vi kom ind på Rigsfællesskabet, at vi skal have ens vilkår, både på ældreområdet og andet.

 

Jeg mener, at det er en forkert mening omkring Rigsfællesskabet. Rigsfællesskabet så er vi 3 landet, som er på forskellig stade. Nogle af dem ser på omkring kolonitiden, og derfor har vi ikke ens vilkår i Rigsfællesskabet, Og at man har afsat 2 mio. kr. til Grønland

 

KNAPK=s oplysningsfond, at der er behov for de midler der bliver tilført fra Landstinget, at der var nogle krav til dem. Et af kravene er, at andre fiskeorganisationerne skal betale det samme. Er det den hindring man har, er det uden at sikre dette, at Landsstyret har afgivet 2 mio. kr. Og hvis og såfremt dette har været en hindring, så er det meget forstyrrende, at man stadig har indefrosset disse 2 mio. kr.

 

Og endelig til Kandidatforbundet, at økonomien bliver undersøgt, ikke kun internt, men også andre udenlandske midler, det støtter vi. Og med hensyn til Landsstyrets forslag til mobilitet, så er vi fuldstændigt enig med Kandidatforbundet og det der blev nævnt, at der kommer en stor ledighed afhængighed afhængig af året. Om sommeren sker der meget store anlægsaktivi­teter, når disse så stiger ledigheden, og det skal man huske på.

 

Og fra Kandidatforbundet som det blev bemærket, det er noget interessant, at virksomheder som Grønlands Hjemmestyre selv har bestyrende magt, at de kan spredes ud til landet, i stedet for at samle velkvalificeret medarbejdere her i den store by, så kan man sprede både beskæfti­gelse og medarbejderne og virksomhederne til kysten.

 

Og med hensyn til vandkraftmiljøet, at hvis den første siger, at det skal koste 2 mio. kr. så skal man købe dem, jeg håber at vi kan have konkurrence mellem lande der har kendskab til noget, at vi har nogle rådgivere fra Danmark, som ikke har nogle store elværk og sådan noget, vi burde have nogle rådgivere både fra Canada og Norge, som har erfaring med disse. Og med hensyn til Qorlortorsuaq, man kan undersøge andre muligheder udover Qorlortorsuaq, det er det, som man kan ty til i en tid hvor økonomien er smal.

 

Ja med disse korte bemærkninger, og det vi lagde vægt på i vores indlæg, det er, at anlægsfi­nansieringer som vi kender og i Landsstyret, at man i og med, at vi godkender anlægsopgaver til storbyer, så kan de aldrig bliver færdiggjort. Vi kan så kommer med nogle anlægsreno­veringer, det er lige før der sker noget alvorligt på området, derfor at disse bliver spredt til kysten samt at med de eksisterende boliger, så burde man jo have ens behandling af befolknin­gen, det skal vi have i mente.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Ruth Heilmann Siumut udover partiordførerne, og dernæst er det Landsstyre­medlemmet for Økonomi.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Jeg har nogle korte bemærkninger, også fordi jeg under åbningen i morges har sagt, at det er ligesom om, at der mangler nogle bemærkninger på sigt. Hvis vi skal optimere økonomien i fremtiden, at vi ikke kan undgå udvikling af turismen.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomi har sagt, at der er stagnerende konjunktur også i verdens­samfundet, og det har også indvirkning her i vores land. Men at vi også skal tænke på andre indtjeningsmuligheder, og dertil kan jeg også sige, at turismen i andre lande er opretgående, og der sker også visse økonomiske forbedringer indenfor turismen.

 

Det er derfor jeg mener, at vi skal effektivisere trafikken her i Grønland. Vi har haft en læn­gere drøftelse om emnet i foråret, og hvilke konsekvenser vil de forhøjede billetpriser med­føre. Det giver ændring økonomi for sundhedsområdet og uddannelsessøgende har også mær­ket det, også fordi de bruger trafikken meget, og det har også haft negative konsekvenser. Det er derfor jeg mener, at vi sal undersøge nærmere, hvilke positive konsekvenser der vil være, hvis altså billetpriserne bliver nedsat, også med hensyn til turismen.

Det er derfor jeg anmoder Landsstyremedlemmet om at undersøge om der kan afsættes midler til tilskud til nedbringelse af billetpriserne. Det er også fordi der slet ikke er noget materiale her, som vi kan se i den retning. Det er derfor jeg mener, at vi til 2. behandlingen skal have lavet disse undersøgelser.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, og efterfølgende er det Landsstyremedlem­met for Fiskeri og Fangst.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Tak. Jeg vil godt lige fremkomme med nogle bemærkninger til de talere der har været her. Hvad angår etablering af vandkraftværker og fremskaffelse af midler fra udlandet. Det er altså jeg konstaterer at flertallet går ind for denne ordning. Vi er bekendt med, at der er interessen­ter i udlandet, og som er interesseret i finansieringen, men da vi så har lavet en prioritering med hensyn til anlægsudgifterne i forbindelse med etableringen af vandkraftværker, der har vi ment, at det er Landskassens midler der skal bruges til etableringen.

 

Også fordi hvis vi skal hente udenlandske investorer, så skal vi også have en forsikring for, at vi til dette formål, således at også udgifter til renter kan også være mere favorable. Det er derfor vi har fremsat et sådan forslag fra Landsstyret. Men samtidig er vi også bekendt med, at hvis altså der interesse fra udefrakommende kapital, altså mulighederne er åbne, det er på baggrund af de forskellige oplysninger vi skal tage en beslutning. Det er spørgsmålet som kan forhandles mellem Landsstyret og udvalget.

 

Hvad angår Universitetsparken med en 1-årig udsættelse, og hvad de midler så skal bruges til, det er Josef Motzfeldt der har fremkommet med et forslag om, at disse midler skal bruges til renovering af folkeskolen. I vores samarbejdsaftale med KANUKOKA har vi en klausul om, at Landsstyret fremkommer med et forslag til 17 mio. kr. pr. år - altså de midler der ikke er forbrugt i forbindelse med Universitetsparken. De midler skal kunne bruges - altså hvis der er tilslutning fra Landstinget her. Altså de midler der vil blive frigivet ved udsættelsen på 1 år.

 

Hvad angår boliger og vakantboliger til sundhedspersonalet, og de udgifter forbundet hermed, de midler på 26 midler kr. ud fra de beregninger vi har lavet, og det er også mange penge, og vi er allerede i gang i Landsstyret om at finde frem til bedre ordninger for dem der bor vakant. Også fordi vi er bekendt med, at de midler også kan bruges til andre formål, og det er derfor jeg kan oplyse, at vi har større initiativer i gang for at finde frem til en form for en eller anden ordning.

 

Og med henvisning til de 15 mio. kr. som skal spares, og de indgår også i disse betragtninger. Vi kan altså ikke være uenige i, at disse vakantudgifter er alt for høje. Hvordan vi så kan for­bedre brugen af disse udgifter, og vi er derfor meget taknemmelige i Landsstyret, også fordi Landstinget har viljen til at tage spørgsmålet op.

 

Josef Motzfeldt har været inde på, ligesom jeg har sagt det, at det er som om jeg er ensom i mit arbejde som Landsstyremedlem i forbindelse med udarbejdelse af landstingssager eller landstingsforslag. Jeg mener, at Landsstyret i enighed har udarbejdet Finanslovsforslaget, også fordi vi ønsker et godt samarbejde i Landstinget, så har vi lige efter udarbejdelsen har jeg fremlagt forslaget til Landstingsudvalget, således at de allerede dengang kunne begynde arbej­det i samråd med de forskellige landstingsmedlemmer.

 

Status quo er med hensyn til forslaget, at Landsstyret har tilendebragt deres arbejde, så er det landstingsmedlemmerne, som skal videreføre arbejdet. Det jeg fremhæver er , og det som også er vigtigt for Landsstyret, at vores stramninger indenfor forskellige områder, det er derfor jeg håber at arbejdet her i Landstinget, på baggrund af de forslag om stramninger. Jeg skal under­strege, at der er enighed Landsstyret, at vi også skal være parate til de fremtidige år som kan være dårlige år.

 

Jeg mener også. at jeg må fremkomme med en bemærkning, hvad angår anlægsprioriteringer­ne. Det er ikke de steder, vi skal snakke om. Det er de faktiske behov der skal danne grundlag for beslutninger, hvor mangler vi boliger indenfor sundhedsområdet, og hvor mange børnein­stitutioner, og det er på baggrund af disse forhold vi skal arbejde videre. Og jeg håber også der vil være noget samarbejde i den sammenhæng.

 

Hvad angår Ruth Heilmanns bemærkninger omkring turismen, og de trafikale forhold her i Grønland. Ruth har helt ret i, at de trafikale forhold har også en stor indvirkning på turismen, og det er derfor vi skal prøve på at tilrettelægge trafikken, således at det er det bedste for alle. Og de andre landsstyremedlemmer er også enige i den betragtning.

 

Med hensyn til de lavere billetpriser. Selvfølgelig har Landsstyret ønsket at sænke billetpriser­ne, men vi har i Landsstyret måtte prioritere også fordi vi i Landsstyret har haft mange ønsker som koster noget, og vi har så måtte prioritere og slutte på baggrund af det.

 

Men hvad angår anlægsopgavernë, så er det selvfølgelig et spørgsmål der skal drøftes her i Landstinget yderligere. Og når vi så kommer ind i trafikområdet, så kan vi også her i Tinget drøfte hvilke forhold vi vil leve under indenfor trafikområdet i fremtiden.  Og vi ser frem til det. Tak.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst for 2. gang, og efterfølgende er det ordføren fra Atassut, Jakob Sivertsen.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for fiskeri, Fangst og Bygder.

For en kort bemærkning til Josef Motzfeldts bemærkninger med hensyn til forsøgsfiskeriet i Upernavik. Ja samtlige ansøgninger er imødekommet. Det er Polar Seafood, Arctic Fish og

Ikamiut Seafood. De har allesammen fået mulighed for til et forsøgsfiskeri. Men det er et krav fra Landsstyret, at de skal have en biolog om bord. Muligheden er altså åben for dem allesam­men, og jeg konstaterer, at Polar Seafood driver fiskeri i området på baggrund af den imøde­kommelse.

 

Med hensyn til det kammerateri, det kan jeg ikke blande mig i, men jeg er bekendt med, at fiskerne fra Upernavik-området er med i dette forsøgsfiskeri.

 

Hvad angår KNAPK=s oplysnings- og uddannelsesfond, sagen er ved at være tilendebragt. Det forslag der er fremkommet fra Landsstyret om 2 mio. kr., hvis KNAPK skal overtage denne virksomhed, så må der også tilføres yderligere 2 mio. kr., og det har vi så kunne opnå, det er  delt med KNAPK.  Da Landstinget vedtog Finanslovsforslaget så var der også et krav som også skal opfyldes. Det er det, som vi har opfyldt, men heldigvis er disse krav ved at være opfyldt i dag, det meddelte KNAPK i d sidste dage til os.

 

Med hensyn til de rejer eller rejekvoter, de omsættelige rejekvoter, det kan vi nemlig ikke gøre noget ved. Det er retningslinierne indenfor administrationen som skal følges, man skal ikke via ... for søge om disse antal, det er så for en kort bemærkning vedrørende disse spørgsmål.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Jakob Sivertsen, Atassut, og dernæst er det Anthon Frederiksen uden for ordførerne.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Jeg har ellers ikke tænkt mig at komme her op på talerstolen igen, men IA=s bemærkninger giver anledning til et par bemærkninger om at vi indynder os hos staten, altså de mider vi bruger her over halvdelen af de midler er tilført fra staten. Hvorfor skal vi beskyldes for at være indyndere hos staten. I den forbindelse har vi sagt, at de tilskud vi får de skal bruges mere ansvarligt, vi sagde ikke at vi indyndere os hos staten. Der skal også være krav forbundet hermed.

 

Men vi har ikke andre veje indenfor Rigsfællesskabet, hvid vi skal være taknemmelige, så skal vi også være taknemmelige, og hvis vi skal kritisere nogen, så må vi også kritisere nogen. Men henvisning til den film som blev vist forleden dag om de faktiske forhold. Når vi skal så eksportere alt for mange ældre, så vil der også eventuelt komme problemer efterfølgende til os. Det er derfor at vi fra Atassut har sagt, der kan opstå problemer i forbindelse med tilflyt­ning af ældre til Danmark. Også fordi der er grønlændere i Danmark som har store problemer, således at vi ikke øger problematikken i Danmark.

 

Med hensyn til bemærkningerne om støtte med hensyn til yderdistrikterne og de mindre byer, det er ligesom om at de visse steder ikke er blevet fokuseret. Det er GT det drejer sig om. Der skal sker forskellige tiltag for at fremme erhvervet i bestemte steder. Det vi vil opnå det er også de mindrebemidlede også skal være med i udviklingen af turismen.

 

Hvad angår energi, især med hensyn til vandenergi, vi finder det væsentligt, altså der også at konkurrenceevnen i de forskellige virksomheder, og hvis vi ser på de udgifter som de har, det dyreste er omkring 6 kr., hvis vi ser på Nuuk, så er der 72 øre i udgifter. Det er derfor vi har grundlag for at udbygge yderligere indenfor lavenergiområdet. Derfor vil jeg som ordfører for Atassut, så vil jeg ikke fokusere på Qorlortorsuaq, men også tænke andre steder på kysten i andre byer. Det er det vi ønsker, også fordi vi kan se, at vi nu kan lave en meget billig energi­forsyning.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste ordfører er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet ud over partiordførerne, og den næste bliver en fra Siumut ud over partiordførerne.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

I sit indlæg så fremdrog Landsstyremedlemmet for Økonomi, at vores økonomi er blevet dårligere ved at sige blandt andet, og jeg citerer lige hende ADe vigende konjunkturer viser at der er stagnation i skatte- og afgiftsgrundindtægter og faldende indtægter i en del af fiskeriet@, citat slut.

 

Også i år med hensyn til den økonomiske redegørelse fra 2001 fra Landsstyret som er blevet uddelt til samtlige landstingsmedlemmer og denne har også været debatteret, og et af det som jeg har svært ved at forstå det er at på side tal på skatte- og afgiftsområdet og jeg citerer AI budgettet for de kommende 10 år vil skatteindtægterne, så regner man med at skatteindtægter­ne vil stige med 2 % og derfor vil man have en god tiltro, og så må man også regne med, at stigningen i økonomien vil fortsætte samt at der vil ikke komme stagnation@, citat slut.

Det er ligesom de modsiger hinanden disse to forhold, nemlig der står jo i redegørelsen for økonomi, at med hensyn til skatteindtægterne, at de vil stige med 2 % i de kommende 10 budgetår. Derfor vil jeg gerne have at der kommer en klar redegørelse omkring dette, for at undgå misforståelser. Fordi de oplysninger vi får skriftligt, dem skal vi gerne have tiltro til.

 

Og med hensyn til de drøftede udgifter, som vi her har debatteret i flere år, de bliver højere, så vil man gerne have, at man tænker nøje på en meget centralistisk styring og dobbeltadmini­stration om det ikke snart skal ophøre, og det er noget som vi skal overveje i Landstinget. Vi kan tage anlægsområdet, som et eksempel. Vi afgiver midler til anlæg hver eneste, og ved gennemsnit så er der omkring 100 mio. kr. uforbrugte anlægsmidler, som går over til skuffer­ne i AOnkel Joachims pengetank@ i gåseøjne.

 

Og her er jeg vidende om, at vi her i Landstinget i fuld enighed med hensyn til, at der skal ske et større forbrug af anlægsmidlerne, det er vi blevet enige om, og i og med, at vi selv spænder ben for os, det kan vi snart se her, fordi vi har fået en Budgetlov, og forstå, at denne også er forhalende med hensyn til forbruget af anlægsmidlerne.

 

Og derfor vil jeg gerne have, at man erindre temmelig nøje omkring vores Budgetlov, om vi ikke skal have nogle forskellige overvejelser, at når vi godkender midler på Finansloven, hvorfor vi ikke giver større ansvar til kommunerne, for vi ved hvor mange anlægsmidler der bliver tilført til kommunerne, således at kommunerne i deres planlægning og drift ikke hele tiden skal spørge Grønlands Hjemmestyre, og dermed sikre en hurtigere sagsbehandling i og med at de får et større ansvar, og måske undgår en dobbeltadministration.

 

Det er sådanne forhold som vi nøje bør overveje, der er besparelser på administrationsområ­det, og Landsstyret har ved fremlæggelsen af lovforslaget selv foreslået, at man skal spare 7 mio. kr. og mere end disse 7 mio. kr. på administrationsområdet. Men vi konstaterer også her i samlingen her, at Fiskeridirektoratet mangler medarbejdere, vi kan ikke klare opgaverne. Selvfølgelig kan de ikke klares når de slev prøver på at have en central styring af alt det som ellers kommunerne kan sørge for. Hvis de kan uddelegere opgaverne til kommunerne, så kan de også mindste deres egne driftsudgifter.

 

Og man kom også ind på skatteindtægterne i Qaanaaq, det er også noget der trænger til stor overvejelse, det er ligesom om, at man gerne vil have debatten flyttet hen til, at de skatteind­tægter som eller kan tages fra Pituffik eller Dundas, at de skal hentes fra andre kommuner, og jeg håber her, at man kan stoppe den fordrejelse.

 

Og med hensyn til bæredygtighed, så bør man nøje overveje, at man her fra talerstolen, at man i stedet for blot at komme med floskler, at man korrekt skal at det skal være gældende. Man kom ind på hellefiskefiskeriet ved Illulissat som .. selv har sagt i talerstolen, at der er mange små hellefiskefelter, der er temmelig mange fiskere som slås om dem, og det har vi påpeget flere gange over for Landsstyremedlemmet for Fiskeri, men til dato er der intet sket, sådanne nogle forhold bør stoppe også med hensyn til bæredygtigheden af de levende ressourcer.

 

Og derfor med hensyn til uddelegering af ansvar fra centralt hold til kysten, så kan man opnå meget store besparelser, og gennemføre en meget nøje forsvar af miljøet, fordi det at man skal spørge centrale myndigheder, det tager meget stor tid og kræfter. Jeg kan tage et eksempel, at da Grønlands Hjemmestyre før det blev til Grønlands Hjemmestyre, så var man blevet træt af at man skulle spørge Danmark hele tiden, og nu er det samme tilfældet med kommunerne og Grønlands Hjemmestyre, og det må man overvinde, fordi den frem og tilbage spørgen, den bruger man temmelig meget tid på, og vi finder at den må overvindes.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og nu er det Vittus Johansen, Siumut ud over ordførerindlæggene.

 

Vittus Johansen, Siumut.

 Jeg vil gerne til medlemmerne i Siumut, til partiordførerne og andre Siumut med hensyn til beskyttelse af fangernes erhverv, at jeg har fremsat noget på side 4, fordi det står klart, at jeg håber på at samtlige ordførerindlæg nævnte, at de er ikke tilfredse med nedgangen af tilskud­dene til sælskindspriser.

 

Men det man klart nævnte det er, at man kan prøve, at sælge kødet til hundefoder, og eventu­elt producerer det, og det er så det, at Landsstyret gerne vil have undersøgt i samarbejde med KNAPK, således at en hundefoderproducent i Norge, så kan man undersøge at samarbejde med dem.

 

Og jeg vil gerne have at partierne og andre partiordfører skal ligge mærke til dette udsagn, fordi under vores forårssamling her, så var der nogle fra Norge som gerne vil købe 800 tons sælkød til brug for hundefoder. Det blev sagt, at vi desværre ikke har så meget til hundefoder, men det der blev nævnt, så plejer vi hver eneste år, at diskutere sælskindspriser og tilskud til disse.

 

Og derfor man er gået i stampe, så kan man først komme ud over dette, hvis man kan produ­cere kødet. Som et eksempel, så er det hele Grønland, så er det hundefoder som kaldes arktisk, så bruger man 300-400 tons årligt, f.eks. i vores kommune i Tasiilak, så kommer der mini­mum 35 tons importeret hundefoder, selvom vi på den anden side i Grønland er et fangerer­hverv, og hvis fangeren skal have nogle indtægter så må man smide ....

 

...... i løbet af 2003, og det er så de planlægninger man har lagt.

 

Med hensyn til løsgænger Otto Steenholdt, der vil jeg lige sige, og vil rette en tak til ham, at vores reform omkring at man skal have ejet hus, og at han så støtter det, det vil jeg rette en tak til ham. Jeg tror også på, at i og med, at man giver folk et større ansvar, så opnår man mere, og i sådanne opgaver, og det er den hensigt man har. Afslutningsvis vil jeg lige udtale, at fra mit direktorat, fra mit Landsstyreområde, så ser vi frem til færdiggørelsen af Finanslovsforslaget, at Landstinget og i henhold til behov kan have et samarbejde med Finansudvalget, mange tak for den mulighed jeg har.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og forinden vi går til den næste ordførertaler, så skal jeg lige udtale, at jeg som mødeleder, at partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne, selv har udtalt i enighed, at partierne skal ligge mærke til dette udsagn, fordi under vores forårssamling her, så var der nogle fra Norge som gerne vil købe 800 tons sælkød til brug for hundefoder. Det blev sagt, at vi desværre ikke har så meget til hundefoder, men det der blev nævnt, så plejer vi hver eneste år, at diskutere sæl­skindspriser og tilskud til disse.

 

Og derfor man er gået i stampe, så kan man først komme ud over dette, hvis man kan produ­cere kødet. Som et eksempel, så er det hele Grønland, så er det hundefoder som kaldes arktisk, så bruger man 300-400 tons årligt, f.eks. i vores kommune i Tasiilak, så kommer der mini­mum 35 tons importeret hundefoder, selvom vi på den anden side i Grønland er et fangerer­hverv, og hvis fangeren skal have nogle indtægter så må man smide sælkødet væk, men der er ingen krav til sundshygiejniske krav til at lave en hundefodervirksomhed.

 

At Siumut fremkommer med et sådan forslag, så mener jeg personligt som en der kommer fra fangererhvervet, at i stedet for at fokusere på sælskind alene, så kan vi gå videre, at Lands­styret i samarbejde med kommunerne kan lave et løsningsforslag omkring produktion af hun­defoder.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Ja sidste, nej ikke den sidste. Det er Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, und­skyld.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Ganske kort med en præcisering. Jeg er vidende om, at lejer til ejerordningen, så er der for­skellige meninger til den, og at nogle gerne vil have den ændret, men vi skal huske på, at de midler til der skal bruges til deres kommune, det er de kommuner, hvor der er størst bolig­mangel, og derfor tog Landstinget denne beslutning dengang.

 

Og til Inuit Ataqatigiits ordfører vil jeg lige præcisere, at i trafikseminaret, så er der ikke kun 1 rådgiver, men samtlige berørte deltog, det vil sige Air Grønland, ir Alpha, SAS, Island Air , Island, Lufthavnsvæsenet, Greenland Turisme, og Landstingets berørte udvalg. og dem der kan deltage og deres repræsentanter deltog. Det er ikke således, at vi kun har haft en enkelt rådgiver, at vi så kom med en sådan indstilling. det er samtlige rådgivere, som vi kan få fra Grønland, som vi har gjort brug af til denne opgave.

 

Med hensyn til kommende vandkraftanlæg, at man kan bruge andre rådgivere, altså ikke kun danske, det er man selvfølgelig også opmærksom på, det er derfor, at man forestiller sig, at dette vandkraftværk kan udliciteres til dem der kan bygge vandkraftværk i hele Europa, såle­des at lande der har større erfaring kan få større muligheder for at give bud.

 

Og jeg må sige, at Anthon Frederiksen har ret i, at de anlægsmidler der bliver afsat, at når de kommer tilbage til eller putte ind i Anlægs- og renoveringsfonden, så træder Budgetloven i kraft, og derfor kan man ikke sådan uden videre tage dem tilbage, og det skal man erindre om.

 

Og derfor med hensyn til, at kommunerne skal have større ansvarlig og has forslag, det er en mulighed, og det har vi også fremført flere gange her fra.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den sidste der kommer med en besvarelse er Landsstyremedlemmet for Økonomi.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi.

Tak. Først med hensyn til Anthon Frederiksen, så vil jeg gerne lige sige denne redegørelse, for ikke at komme med en forkert besvarelse, da der ikke er nogen mulighed til den, så vil jeg blot sige, at min fremlæggelse sagde, at i de seneste år har vi haft en positiv økonomisk tegn, og der er nu tegn på vigende konjunkturer. Og forskellige undersøgelser har vidt, at forholde­ne ved at ændre sig, og man kan ikke sidde det overhørigt, dem der har fuldt med, at vores økonomi ændres, og ikke mindst især på hovederhvervet på rejefiskeriet, der er små priser, og dette baner vejen for, at vi skal være mere påpasselige.

 

Og derfor med hensyn til det du nævnte, jeg mener, at hvordan vores kommende udvikling og hvilken forvaltning man har, og her er det ud fra vores drift på det seneste, og såfremt udvik­lingen fortsætter uden ændringer, så vil vores indtægter stige med 2 % årligt, og her er også det vigtigste som du ikke kom ind på, og som også bliver diskuteret, at hvis vi fortsætter vores drift i dag, så vil vores udgifter blive så høje, at de bliver højere end vores indtægter, og det er også derfor vi har sagt, at vi skal være mere påpasselige, og det er det vi har fremsat på bag­grund af disse rapporter.

 

Og endelig at man kan bruge sælkød til hundefoder, og at Landsstyret bør undersøge mulighe­den, til det vil jeg gerne svare. Og nu pågår der en undersøgelse om man kan bruge sælkød til hundefoder om der kan ske en konkurrence til importeret hundefoder, det vil sige fabrikkerne i Maniitsoq laver nogle undersøgelser sammen med SULISA. Jeg mener at arbejdet pågår så meget, at vi ikke har behov fra Landsstyrets side har behov for at komme med en ny undersø­gelse oven på den undersøgelse der pågår.

 

Vi håber på, at dem der undersøger vil få held og lykke i deres undersøgelse. Også fordi vi har en alt for stor import af hundefoder, selvom vi selv kan producere dette.

 

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Som allersidste taler, det er Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder.

Tak. Det er med hensyn til det som Anthon fremsatte omkring udnyttelsen af hellefiskefiskeri­et, at det er steget enormt meget, og at selvom der er få fiskefelter, så er der temmelige mange fiskere der fisker på det, og at der ikke sker noget.

 

Ja man prøver på at løse disse problemer, men uanset vi landsstyremedlemmer vil lave en løsning så hurtig som muligt, så er fiskerne ikke nogen begrænsninger i at skulle fiske hvor som helst, den er åben, vi kan ikke se, at fordi du kommer fra Sisimiut eller Kullorsaq, at du ikke kan fiske der, det har vi ikke nogen mulighed for at gøre det.  Det er som et eksempel at jeg nævner dette.

 

Og ud over dette med hensyn til den bemærkning omkring administration. Det er jeg fuldstæn­digt enig i, men bør lade en ordning som er udformet i tæt samarbejde med kommu­ner, fordi jeg tvivler på at kommunerne vil overtage dette sådan uden videre, hvis der ikke er finanser med, også fordi hvis opgaverne skal flyttes, så skal midlerne også flyttes med.

 

sådanne sager som du ellers nævnte kan desværre ikke løses så hurtigt, som du siger, idet man skal have kontakt med berørte parter forinden man gør det. Tak.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Afsluttende; Landsstyremedlemmet for Økonomi.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi.

Jeg har konstateret at der ikke er flere der har bedt om ordet, og derfor vil jeg gerne ønske overfor Landstinget, at de er med i et godt samarbejde i den opgave at vi allesammen skal have godt samarbejde omkring løsningen af dette lovforslag, idet vi jo har gode forhåbninger til at vi allesammen kan fremkomme med en Finanslov til alles tilfredshed, den sidste Finans­lov i denne valgperiode, og at vi kan have et godt samarbejde, og jeg siger tak for det.

 

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Og jeg skal præcisere, at det vi har behandlet er forslag til Finanslov for år 2003, og det er 1. behandling, og denne vil først blive behandlet i Finansudvalget, med de faldne bemærk­ninger her i salen.

 

Og ved 2. behandlingen vil der blive fremført en betænkning, og dette vil nok også medfører mange forskellige ting og store debatter til 2. behandlingen, og derfor vil jeg også håbe, at I vil have et godt samarbejde allesammen med Finansudvalget.

 

Og til i morgen, så er det dagsordenspunkterne, det er spørgsmål allesammen, det er spørge­dag i morgen til Landsstyret. Og jeg siger numrene punkt 89, 92, 157, 107, 131, 138, 155, 150, 141 og endelige 156.

 

Og spørgerunden starter i morgen kl. 13.00 torsdag og kører indtil kl. 15.00 i morgen, og efterfølgende så vil jeg gerne at man også husker, at der skal være et foredrag i møde. det er altså H. C. Petersen, der holder foredrag i KIIIP=s mødesal, og det foregår fra kl. 16.00.

 

Og dermed er vi igennem vores dagsordenspunkter for i dag, og mødet er så hævet.