|
Dagsordenens punkt 85-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, mandag den 30.
september 2002
Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed og
Miljø, Atassut.
Det fremlagte forslag til landstingslov
om naturbeskyttelse er en rammelov, som i forhold til den gældende
naturfredningslov fra 1980 er gjort tidssvarende ved at fastlægge
retningslinier og hjemler, der modsvarer de udfordringer, der forekommer
indenfor moderne international naturbeskyttelse.
Landsstyret fremlægger derfor et
forslag til landstingslov om naturbeskyttelse, som indeholder en række nye og
længe savnede elementer, hvoraf følgende skal fremhæves specielt:
- indeholder en fleksibel vifte af
instrumenter til beskyttelse af de levende ressourcer og den grønlandske natur.
- giver bedre mulighed for at
implementere tiltrådte internationale konvention i nationale regler, bl.a.
Ramsarkonventionen og Biodiversitetskonventionen.
- indeholder en direkte
beskyttelse af unikke naturtyper, bl.a. i form af fastsættelse af
beskyttelseslinier.
- regulerer udsætning samt ind- og
udførsel af vilde dyr og planter for at beskytte den grønlandske natur.
- den, der har planer om udførsel
af større anlægsarbejder, skal beskrive hvilke konsekvenser det kan have på
naturen. Dette giver mulighed for at fastsætte vilkår til sådanne
anlægsarbejder til gavn for naturen.
- præciserer kommunernes rolle i
naturbeskyttelsesarbejdet.
- indeholder et nyt klagesystem,
således at afgørelser efter loven kan på klages til et uvildigt klageudvalg.
Landstinget drøftede på
forårssamlingen 2002 den kommende naturbeskyttelseslov i forbindelse med en
forespørgselsdebat. Foringen debatten blev der uddelt et udkast til
naturbeskyttelseslov ti medlemmerne af Landstinget. Under debatten kom der
ingen konkrete forslag til en kommende lov.
Til gengæld lagde alle ordførerne
vægt på processen omkring tilblivelsen af en kommende naturbeskyttelseslov samt
inddragelse af de mange interesser, der knytter sig til en sådan lov.
Landsstyret har i forbindelse med
udarbejdelsen af lovforslaget lagt stor vægt på, at forberede loven grundigt,
herunder at få en bred debat om den kommende naturbeskyttelseslov. Udover en
høring af myndigheder, kommuner og interesseorganisationer i perioden 2.
maj-20. juni 2002, skal det fremhæves, at lovforslaget og dets baggrund blev
beskrevet i en 16 siders debatavis, der blev udsendt sammen med avisen AG.
Lovforslaget er i stor udstrækning
blevet udarbejdet på baggrund af indkomne bemærkninger fra myndigheder,
kommuner og interesseorganisationer.
Til Landstingets orientering
vedlægges to notater. Det ene beskriver proceduren i forbindelse med
udarbejdelsen og fremsættelsen af lovforslaget. Det andet beskriver de
væsentligste elementer fra de høringssvar som myndigheder, kommuner og
interesseorganisationer har afgivet.
Debatavisen om
naturbeskyttelsesloven, der som ovennævnt blev udsendt sammen med AG i maj
måned 2002 vedlægges ligeledes.
Med disse bemærkninger overgiver
jeg sagen til Landsstingets videre behandling.
Anthon
Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget,
Kandidatforbundet.
De næste partierne,
Kandidatforbundet og løsgængernes ordførere. Den første ordfører er Ruth
Heilmann, Siumut.
Ruth
Heilmann, ordfører, Siumut.
Fra Siumut arbejder vi for et rent
miljø og bevarelse af god beskyttelse af miljøet og de levende ressourcer,
størst mulig hensyn til miljøet i forbindelse med udnyttelsen af levende og
ikke-levende ressourcer.
Siumut arbejder løbende på
naturbeskyttelse i det arktiske miljø, som er sårbar. Grønland er vort land og vores forfædres land. Vi elsker det
højt, vi er født heroppe og andre elsker det også. Det er et citat fra et vers.
Vi har fælles ansvar for vort
lands og naturens beskyttelse, således at også vore efterkommere kan leve i et
så dejligt land. Derfor lægger vi fra Siumut afgørende vægt på stadig større
viden om vort omskiftelige klima og omskiftelsernes virkning på dyrelivet og
menneskene.
Derfor skal vi indledningsvis
opfordre Landsstyret til at være årvågne over for videnskabelige tiltag og
bevillinger til disse, således at vi kan følge med i udviklingen. Efter nøje
gennemgang af Landsstyrets forelagte forslag til Landstingslov om
naturbeskyttelse, skal vi knytte følgende bemærkninger.
Fra Siumut lægger vi afgørende
vægt på, at nye lovgivninger om udnyttelsen af naturen gøres grundigt og ikke
forhastet. Derfor krævede vi ved forårssamlingen, at man skal være opmærksom
herpå. Man skal foretage høringer hos interessenterne og drøftelser med disse,
som klar orientering til befolkningen, således at folket kan få lejlighed til
bemærkninger og eventuelt forslag.
I forbindelse med udarbejdelsen af
den omfattende lovgivning, vil man have behov forskellige henvendelser, som må
indgå i forslaget før forslaget vedtages. Derfor finder vi fra Siumut det
klogt, at man udsatte behandlingen af lovforslaget til efterårssamlingen i år.
Fra Siumut ved vi, at fangst og
fiskeri har været vores erhverv i mange år og er det fortsat, idet der hidtil
ikke har vist andre vigtige erhvervsmuligheder. Ved lovgivningen om fredning og
restriktioner bliver erhvervsdrivende berørt. Derfor er det meget vigtigt, at
høre og forstå deres holdninger. Det er jo deres gode ret og derfor kan man
ikke komme uden om kontakt og høring hos dem, der bliver berørt af
lovgivningen.
Under forespørgselsdebatten under
forårssamlingen, lagde samtlige ordførere vægt på samtlige interessenter inddrages
i lovens forberedelse og vi er godt tilfredse med, at Landsstyret er enig heri.
I Siumut er vi bekendt med, at der
har fundet et seminar sted om naturbeskyttelse, hvori følgende deltog: KNAPK,
IMAK, TIMMIAQ, Greenland Tourism, KANUKOKA, Naturinstituttet, APP fra
direktoratet for fiskeri, fangst og bygder, erhvervsafdelingen i Landsstyrets
sekretariat, landsbrugrådet, direktoratet for boliger og infrastruktur samt
fangstbetjentenes organisation.
Dette fremgår af forelæggelsen af
forslaget til lovforslaget om naturbeskyttelse. Derudover har der fundet
diskussion sted mellem direktoratet for miljø og natur i Hjemmestyret, hvor man
også har haft drøftelser med skov- og naturstyrelsen i Danmark.
Fra Siumut finder vi det også
naturligt, at lovkontoret og APP har haft et tæt samarbejde. Fra Siumut lægger
vi mærke til, at høringer af 47 høringer hos berørte instanser er der indkommet
23 svar, og at man har tilrettet forslagene med behørig hensyn til disse svar.
Fra Siumut har vi lagt vægt på, at
befolkningen orienteres om forslagets indhold på en letfattelig måde. Derfor er
vi fra Siumut godt tilfredse med, at der gennem aviser og reklamer i TV har
taget initiativer, og at Tusagassiivik den 3. maj 2002 fremkom med et
debatoplæg om forslagets indhold, hvor også journalisterne også blev
involveret.
Da lovforslaget er meget
omfattende, er det meget vigtigt, at så mange som muligt og eksperterne
inddrages i arbejdet.
Landstingets frednings- og
miljøudvalg tilspørgedes den 31. juli, da lovforslaget kunne fremsendes på
dansk, svarede udvalget, at de ser svært - det er svært at fremkomme med en
udtalelse med så kort varsel til et forslag, som kun forelægger på dansk.
Desuagtet finder vi fra Siumut, at
det er naturligt, at Landsstyret har besluttet, at fremlægge forslaget ved
nærværende efterårssamling. Eftersom man allerede tidligere har påpeget korte
svarfrister, skal vi fra Siumut kræve, at ønskerne om rimelige svarfrister
indføres.
Men fra Siumut har vi ikke noget
imod forslaget 1.behandles nu og det er godt, at man ved forårssamlingen har
fremsendt indledende bemærkninger.
Fra Siumut mener vi, at forslaget
forelægges på en mere spiselig måde gennem inddragelse af forskellige
interessenter. Vi indrømmer, at naturbeskyttelsesloven af 1980 ikke er
tidssvarende. Vores mål er bæredygtig udnyttelse og loven må være
velgennemarbejdet også med relation til verdenssamfundets krav, hvorfor vi må
være forberedt at sagen må berøre mange hensyn.
Ændringerne må kunne være forståelige,
således at man ved, hvad ændringerne går ud på. I dag udnytter vi de levende
ressourcer meget mere rationelt og effektivt, både erhvervsmæssig og i
fritiden. Naturen har i mange år hvilet i sig selv, men i lyset af stigende
antal forbrugere, mener vi fra Siumut, at det er nødvendigt, at tage større
hensyn.
Eksempelvis er antallet af
fartøjer og snescootere steget meget eller deres aktionsradius er blevet meget
større. Vi skal kort udtale også om, hvilke ting i forslaget vi er enige i.
Lovforslaget vil være med til at
beskytte vores natur med henblik på bæredygtig udnyttelse af ressourcerne med
forsigtighedsprincippet i højsædet og hensynet til menneskenes vilkår og med
respekt for dyrene og faunaen.
Biodiversiteten herunder
beskyttelse af
1) bestemte dyrearter, dyrenes
ynglepladser
2) bevarelse af naturværdierne og beskyttelse af
disse
3) befolkningens muligheder for at
bevæge sig og slå lejr i den meget rige natur.
4) at sikre realiseringen af
verdenssamfundets over konventioner gennem lovgivning her i landet.
Vildtet på land og i havet,
faunaen og mikroorganismer i vort land nyttiggøres for befolkningen, som
beskyttelse af styringen af menneskenes helbred og gen...splejsning af levende
ressourcer.
Fra Siumut mener vi, at sådanne
formuleringer, som kan være svært forståelige for befolkningen forklares på en
letforståelig måde.
Lovforslaget omfatter ikke
ikke-levende ressourcer, herunder naturbeskyttelse i forbindelse med
forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse. Det siges, at dette skyldes
fælles bestemmelser for disse områder.
Beskyttelse af dyr, fugle og fisk
og andre arter, beskyttelse af vilde blomster, fredning af landområder som søer
og havområder, regler om fredningsbestemmelser, herunder regler bødeforlæg og
klagemuligheder.
Naturskabte værdier og beskyttede
produkter i naturen og begrænsninger desangående, flytning af vildtdyr og
blomster, ejerskab af disse, indførsel og udførsel af disse og salg af disse.
Færdsel i naturen og ophold i
naturen, beskyttelse og efterlade naturen i sin oprindelige skikkelse. Heri
vurderingen af virkningerne for naturen samt reklamer i naturen. De er med i
lovforslaget , sådan at administrationen, styring og tilsyn og klagemuliger i
tilfælde af retsforfølgning.
Selvom vi fra Siumut finder, at
forberedelsen svarer til vore bemærkninger ved forårssamlingen, har vi en række
bemærkninger. Vi har sagt, at Landsstyret skal være forberedt og administrative
og økonomiske konsekvenser.
Da Landsstyret bedømmer, at der kun
vil være tale om mindre økonomiske konsekvenser, vil vi spørge hvor lidt det
drejer sig om. Fra Siumut skal vi kræve, at kommunerne sammen med KANUKOKA
foretager grundige forberedelse af administrative konsekvenser.
Fra Siumut ved vi, at der er behov
for større overvågning af naturen, øget overvågning af restriktionerne af de
levende ressourcer. Vi har et begrænset jagtbetjente og vi fra Siumut opfordrer
Landsstyret til at overveje forøgelse af antallet i forbindelse med
ikrafttræden af loven fordi deres opgaver bliver flere.
Fra Siumut ved vi, at
fritidshusene udnyttes flittigt til rehabilitering i naturen. Vi mener, at
fritidshusene rundt om i naturen er uundværlige for de rejsende og fangerne,
også fordi de rejsende kan søge ly i tilfælde af tilskadekomst.
Fra Siumut mener vi, at udvalget
vurderer nærmere de lovgivningsmæssige aspekter. Samtidig mener vi, at enkelte
familiers mangeårige forbrugsret til ørredelve, som har været meget vigtige.
Naturforvaltningen må bibeholdes.
I Siumut mener vi også, at man må
afdække om lovgivningen om udnyttelse af vandressourcerne er i harmoni med
loven om eksport af is og vand. Lovforslaget giver Landsstyret vide muligheder
for at udøve myndighed og har mulighed for at udstede bekendtgørelser i relation
til henvendelser fra foreninger og organisationer.
Fra Siumut har vi lyst til at
spørge om man kan rette op på fejltagelserne
i fuglebekendtgørelsen og om dette indgør i det foreliggende forslag.
Fra Siumut mener vi, at det vil
være til gavn for os alle, hvis kommunerne altid høres. Vi mener, at begge
parter har brug for en sådan dialog, idet kommunernes regelsæt først træder
ikraft, når det er godkendt af Landsstyret.
Fra Siumut mener vi, at den
omfattende lovgivning er nødvendig, og at der bør nedsættes rådgivende udvalg
vedrørende naturbeskyttelse, idet det er grundlaget herfor ifølge kapital.... '52.
Fra Siumut mener vi, at der er
behov for nærmere oplysning om denne meget vigtige lovgivning gennem
direktoratet og KANUKOKA og interesserede parter. Ikke mindst må det følges op
af kursus for jagtbetjente før lovforslaget bliver gennemført.
Fra Siumut mener vi, fra Siumut
vil vi ikke undlade at nævne, må man overveje, at naturbeskyttelse og
lovgivning herom kan indgå i skolernes pensum for i dag. Fra Siumut finder vi
det vigtigt, at der på forsøgsbasis er ansat konsulent vedrørende
naturudnyttelse i Nuuk.
Samtidig mener vi, at det er
værdifuldt, at UPPIK=s
tanker om beskyttelse om imeqqutaallats ynglesteder, ternernes ynglesteder. Fra
Siumut mener vi, at det er positivt, at kommunerne på den måde tager fælles
initiativ.
Det er nødvendigt med et bredt
samarbejde også i forbindelse med udarbejdelse af det meget vigtige lovforslag.
Det er meget vigtigt, at vi alle samarbejder og grundigt udarbejdelse af
lovforslaget. Fra Siumut ønsker vi, at reglerne bliver forsvarlige over for
befolkningen og harmonerer med verdenssamfundets ordninger, således at vores
lovgivning bliver en styrke for os i relation til omverdenen.
Med disse bemærkninger indstiller
vi fra Siumut, at forslaget overgives til behandling i Landstingets Miljø- og
Fredningsudvalg inden 2.behandlingen.
Anthon
Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget,
Kandidatforbundet.
Og den næste taler er Godmand
Jensen fra Atassut og den næste bliver Ole Lynge fra Inuit Ataqatigiit. Nej,
det bliver Johan Lund-Olsen fra Inuit Ataqatigiit.
Godmand Jensen, ordfører, Atassut.
Vi har følgende bemærkninger til
fremlagte landstingslov om naturbeskyttelse. Vi er vidende om, at
naturfredningsloven fra 1980 trænger til at blive fornyet og bør gøres
tidssvarende.
Med hensyn til naturfredningsloven
fra 1980 mener vi, at det fremlagte forslag vil være en erstatning samt at vi
må sige, at vi har været med i udformningen af dette. Som bekendt har man ladet
alle berørte parter været med i udformningen af loven og Landsstyremedlemmet
for Sundhed og Miljø har fundet det meget vigtigt, at naturbeskyttelsen skal
udformes til alles tilfredshed, og at man har haft til formål, at samtlige skal
være med til udformningen.
Fra Atassut, er vi vidende om, at
miljøet også har ansvar for miljøet, således at vi hidtil kan være med i det
beskyttelsesarbejde, der er tale, ikke blot for os, men også med hensyn til
vores efterkommere. Disse efterkommere og ikke mindst med hensyn til
omverdenen.
Fra Atassut bør vi udtale, at vi
har lagt mærke til, at beskyttelsen af - at naturbeskyttelsesloven har været
sendt til høring til samtlige parter og som sagt, så har samtlige parter givet
mulighed for at være med i debatten og påvirkningen, og ikke mindst har man
givet kommunerne mulighed for at påvirke lovgivningen.
Fra Atassut regner vi med, at
samtlige, der skal høres som vigtigt, så som KNAPK=s lokalafdelinger, pressen og interesseorganisationer
for naturbeskyttelse og alle, så regner vi med, at disse har brugt deres
mulighed for at kunne påvirke lovgivnings - lovforslaget i deres høring.
Der blev fremsat et meget - en
meget omfattende ...for naturbeskyttelseslov som god, idet vi mener, at
lovmæssig naturbeskyttelse, så er vi alle forpligtet til samt at vi i denne her
forbindelse og ud over brugen også skal
være mere ansvarlige for naturen.
Med hensyn til, at denne
naturbeskyttelseslov bliver udført, så støtter vi fra Atassut, at den
førend 2.behandling og inden
3.behandling bliver gjort til en nøjere vurdering i Miljø- og
Fredningsudvalget.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste bliver Johan Lund-Olsen,
Inuit Ataqatigiit og den næste taler bliver Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har med særlig
interesse set på dette meget omfattende lovforslag og vil i forbindelse med denne
1.behandling undlade, at gå i detaljerne heri, men nøjes med at kommentere
forslaget.
Inuit Ataqatigiit har først og
fremmest hæftet sig ved, at dette lovforslag er blevet udformet som en rammelov
og derfor er udformet således, at det giver Landsstyret meget vide muligheder
for samt en omfattende bemyndigelse til at udforme nærmere og mere præcise
regler for området.
Såfremt Landstinget ikke - i
nærmere omfang definerer sig og tager stilling til bemyndigelsernes indhold,
vil man derfor med rette kunne sige, at borgernes retstilling og hvad borgerne
bliver forpligtet til at følge, som følge af naturbeskyttelsesloven bliver mere
ugennemsigtigt og svækket.
Dette ligger i det faktum, at det
jo allerede er indbygget i forslaget, at det er Landsstyret, som kommer til at
udforme og udstykke de nærmere regler. Eftersom Inuit Ataqatigiit lægger særlig
vægt på, at befolkningen sikres...indsigt i og medindflydelse på
lovgivningsprocessen, for derved at sikre en større efterlevelse af de regler
og love, der udstykkes, vil vi ikke undlade at bemærke, at vi vil have
foretrukket en utvetydig lovgivning om naturbeskyttelse frem for en rammelov.
Vi har ligeledes for det andet
hæftet os ved, at dette foreliggende lovforslag i forhold til adskillige love -
gældende love og forordninger får en indflydelse og implikationer, og netop
derfor foretrækker? Landstinget giver sig god tid til en grundig og
velovervejet behandling.
Når dette er sagt indledningsvis,
vil vi fra Inuit Ataqatigiit imidlertid sige, at vi i princippet er enig i, at
den nugældende naturfredningslov fra 1980 trænger til at blive erstattet og vi
vil gerne deltage heri.
Dette er nødvendigt med henblik
på, at sikre tidssvarende lov og som tilgodeser de krav, som dagens og
omverdenens krav stiller os. Ligeledes vi med henblik på, at vi
sikrer......optimal og bæredygtig og anvendelse af naturens ressourcer.
Inuit Ataqatigiit har derfor haft
til sinde at forfølge dette sigte og støtter sig til rådighed. Spørgsmålet er
bare med hvilken hast, vi bør gøre dette på og på den mest ansvarlige måde. Det
er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at vi bør stile efter en så kvalitetsmæssig,
god, forsvarlig og fremtidssikret
naturbeskyttelseslovgivning som overhovedet muligt.
Med hensyn til sagsmængden - de
andre store Landsstingsager under denne efterårssamling og den rådighedværende
tidsfaktor, der er til denne behandling, stiller vi os noget tvivlende til, om
vi kan gøre det forsvarligt nok.
Til partiernes, Kandidatforbundets
og de øvrige medlemmers nærmere overvejelse, skal vi derfor allerede nu anmode
om, at man tager stilling om det ikke ville være bedre om færdiggørelsen af
loven bliver udskudt til næste Landstingssamling.
Vi har jo nævnt, at dette forslag
er meget omfattende og får en indflydelse på og har implikationer i forhold til
adskillige gældende lovgivninger og forordninger og netop derfor opfordrer vi
til, at flere landstingsudvalg formentlig vil skulle involveres fremfor blot et
landstingsudvalg.
Vort forslag til denne
fremgangsmåde og procedure skal ligeledes ses i lyset af, at vi jo er bekendt
med, at Landsstyret har igangsat en storstilet informationskampagne om netop
udnyttelsen og anvendelsen af de levende ressourcer, hvorfor vi mener, at det
vil være mest oplagt og passende, såfremt Landstinget tilkendegiver sig fra
1.behandlingen, ligeledes indgår i kampagnen og dermed giver anledning til en
meget større samfundsdebat, end det vi har set indtil nu.
Landstinget har og bør have en aktiv
rolle heri og bør derfor også deltage i den daglige debat om , hvordan og
hvorledes vi indretter naturbeskyttelsen og anvendelsen.
Dette synes at være desto mere
nødvendigt, al den stund, der er lagt op til en rammelovgivning på dette
område. Når dette er sagt, skal Inuit Ataqatigiit med henblik på det
viderearbejde udtale følgende:
Vi mener naturligvis, at vores
udnyttelse af naturens ressourcer bør baseres på bæredygtighedsprincippet samt
at anvendelsen og udnyttelsen af de levende ressourcer stadigvæk bør støttes
derefter jagt- og vildtforvaltninger, administration af loven bør derfor også
ske på et korrekt grundlag.
Ligeledes med henblik på ikke
mindst at sikre respekt for det grønlandske folks fødevarebehov og de
kulturelle traditioner samt hævntvundne regler i og med hensyn til jagt og
fangstterritorier, fiskerettigheder,
grønlændernes jagt- og fangstredskaber samt deres fangstmetoder.
Princippet af bæredygtighed bør
hvile på social retfærdighed og ret til økonomisk fremgang med behørig respekt
for naturen. Med det formål, at børnene fra deres første skoledag bliver
interesserede og mere bevidste om bæredygtig udnyttelse af naturen, må vi
realisere dette gennem folkeskolen ved brug af fangernes viden og brugernes
daglige omgang med naturen.
Biologernes og videnskabens
indhøstede viden skal også ligeledes indgå heri med henblik på at sikre en
tilpas brug og overlevering af disse to med hensyn til fanger- og biologviden.
Vi skal anerkende mennesket som en
del af naturen og ikke adskilt fra naturen og enhver medborger i naturens
habitats udnytte de omgivne ressourcer på den ene eller anden måde. Filosofien
bag bæredygtig udnyttelse indeholder også, at fattigdom avler udplyndring og
forurening af miljøet og naturen.
Udryddelsen af fattigdom, sult og
sygdom overalt i verden og som udtærer livskraften fra jordens indbyggere, må
derfor også sættes på en dagsorden, hvis reel beskyttelse og bevarelse af
naturens ressourcer skal opnås.
Når vi taler om bæredygtig
udnyttelse af de principper, der ligger bag denne filosofi, så skal vi til - så skal vi altid huske på, at dette
ikke kun omfatter hensynet til miljø, natur og dyrene. Bæredygtighed handler
også om økonomisk fremgang, mulighed for værdigere og social ansvarlighed.
Samtidig skal vi ikke mindst sikre
os, at de rettigheder, vi har som et folk til at udnytte og anvende naturen og
dens ressourcer, som vi som et oprindeligt folk er berettiget til gennem
ILO-konventionen 169 respekteres ikke og tilsidesættes.
Det er Inuit Ataqatigiits
opfattelse, at det er disse gode ord og principper, der bør lægge til grund for
en ny naturbeskyttelseslov.
Og med disse bemærkninger skal vi
anmode om Tingets stillingtagen til vores spørgsmål om, at vi af hensyn til en
grundig behandling af lovforslaget ikke bør udskyde færdigbehandlingen til
næste samling eller om vi bør færdiggøre dette omfattende arbejde allerede nu
her til efteråret.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Tak. Inden næste taler skal jeg
præcisere, at hvis arbejdet skal udsættes eller hvis 2. og 3.behandlingen skal
udsættes - vi har et nyt Landstingsvalg - valgperiode til næste år, det vil
sige, der kan ikke udsættes. Der er en ny valgperiode til næste år. Det har vi
undersøgt og det er de oplysninger, vi kan komme med på nuværende tidspunkt.
Næste taler er Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet/Kattusseqatigiit.
Anthon
Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Forslaget til Landstingslov om naturbeskyttelse
- Vi har i Kattusseqatigiit med interesse undersøgt forslaget til Landstingslov
om naturbeskyttelse og har følgende bemærkninger.
Allerførst skal vi gøre opmærksom
på, at brug af natur og dyr altid har haft stor betydning for grønlændernes
eksistens og altid vil have stor betydning.
Det er derfor vigtigt, at vi
overfor omverdenen mangfolddiggør dette, idet der jo i dag også eksisterer
mennesker, som slet ikke har indblik i vores behov for udnyttelse af natur og
dyr. Og vi skal derfor fra Kattusseqatigiit kræve, at der bliver etableret
oplysningskampagner for omverdenen om vore fangere og fiskeres svære
eksistensvilkår.
Og at vi grønlændere lever i vores
vidtstrækte natur, som kan være barskt at leve i, ikke mindst på baggrund af,
at vi jo også mere og mere føler, at vores omverden forsøger, at sætte
begrænsninger på vi, grønlænderes udnyttelse af fangstdyr.
Og vi bliver jo også ligeledes
angrebet med den argument, at vi i vores udnyttelse af vore levende ressourcer
ikke svarer helt til vores behov. Det er nødvendigt og der er behov for, at
redegøre, at behovet vil stige for at vi udfærdiger en lov om vores brug af
naturen og dens dyr.
Vi skal dog ikke glemme det
vigtigste og vi vil fra Kattusseqatigiit fortsætte med at erindre om, at vores
vilkår på ingen måde kan sammenlignes med de vilkår, der er i Europa og resten
af vores omverden. Vi skal for omverdenen oplyse om, at vi ikke lever af
landbrugere, og at langt de fleste af os ikke kan nære ved landbrug.
Vores omverden må forstå, at vi ikke
kan undlade vores daglige grønlandske proviant. Altså at vi ikke kan undgå at
vores mad har nær relation til vores naturgivne ressourcer.
Med disse bemærkninger skal vi
ikke undlade at nævne, at vi naturligvis har prøvet, at udføre vores arbejde på
baggrund af det første udkast til lovforslaget, men Landsstyret sendte lige
pludselig en massevis af bilag med et par dages varsel og forslaget til
reguleringer og ændringsforslag, blandt andet på baggrund af, at Landsstyret
ved skrivelse har gjort opmærksom på, at der er behov for ændring af
baggrundsmaterialerne.
Har Landsstyret mon glemt, at
forslaget bliver genstand for 2.- og 3.behandlinger? Vi kan i Kattuseqatigiit
sagtens have udtalt, at vi ikke vil ændre på vore bemærkninger, udfærdiget på
baggrund af det første lovforslag.
Vi som bekendt, at laver vi vores
arbejde i Kattusseqatigiit seriøst og det har vi så også gjort denne her gang.
Landsstyrets ændringsforslag har vi naturligvis undersøgt tilbundsgående, men
så vidt vi har kunnet konstatere er der mulighed for endnu flere
ændringsforslag, idet vi jo også har kunnet konstatere, at der er væsentlige
forskelle mellem det første og foreløbige sidste lovforslag.
Vi skal dog i Kattusseqatigiit ikke
undlade at udtale, at vi principielt støtter lovforslaget som helhed og vi
regner naturligvis med, at indholdet i vore bemærkninger vil blive indarbejdet
ved sagens videre behandling.
Men som vi allerede har udtalt, så
har vi ændret på vores første bemærknigner og har så vidt vi har kunnet formå
at tilpasse disse til det sidste forslag. Som vi sagde i begyndelsen, så kan -
som vi sagde i starten kan vores brug af natur og dens dyr ikke sammenlignes
med omverdenens og det er naturligvis med hensyn til naturressourcerne og de
vilkår, som naturen byder os.
Vi er naturligvis klar over, at
andre befolkninger tilpasser eksistens til deres nærmiljø. Men vores kulturelle
udvikling og den måde, vi lever på kan slet ikke sammenlignes med de vilkår,
der eksisterer i resten af omverdenen.
Vi er derfor tilfredse med, at man
i starten af lovforslaget har vist respekt for befolkningens levevilkår og vi
skal fra Kattusseqatigiit anbefale, at disse forhold indarbejdes i forslagets
stykke 1, særskilt fra udnyttelsen af de levende ressourcer, idet det jo ikke
må glemmes i formuleringerne, at mennesket trods alt er det vigtigste element i
naturen.
Uden dog at komme med bemærkninger
til hvert enkelt paragraf, skal vi komme med samlede bemærkninger til
lovforslaget.
Men med hensyn til det første
kapitel, der vedrører beskyttelse af natur og bevoksninger, mener vi i
Kattusseqatigiit, at turismerelaterede ting bør indarbejdes, idet det jo er en
kendt sag, at antallet af turister, der kommer til vort land er stigende og da
det også kan valfarte landet uden begrænsninger. Vi mener derfor i
Kattusseqatigiit, at der i samarbejde med kommuner og turismeaktører bliver
indarbejdet regulering og ikke mindst af hensyn til beskyttelse af naturen.
For det andet har vi følgende
bemærkninger til næste kapitel.
Vi finder det overordentligt
vigtigt i Kattusseqatigiit, at ansvar, kompetence og pligter bliver spredt ud
til kommunerne. Vi skal derfor i Kattusseqatigiit stærkt kræve, at der i
lovgivningen indarbejdes, at kommunerne selv får mulighed for at administrere
og får kompetence til at styre egne naturgivne ressourcer.
For det kan nemlig ikke være på
sin plads, at kommunerne som jo har den fornødne lokalviden altid skal omkring
Grønlands Hjemmestyre med stort tidsforbrug, administration og i dyre domme,
hvis der skal foretages tiltag af enhver art, der har med kommunen selv at
gøre.
Vi mener også, at der i kapitel 3
også bør indarbejdes, at kommunerne får mulighed for kompetence og
administration, ikke mindst med hensyn til kystnært fiskeri og jagt. Der er
nemlig grund til bekymring, når vi bare tager hellefiskefiskeriet i Ilulissat
som et eksempel. Bestandene, der er kommet i alvorlig fare på grund af, at de
centrale myndigheders fejlslagne administration og på grund af, at de ikke har
den nødvendige viden om ressourcerne.
Når vi derfor ser på forslaget som
helhed, kan Kattusseqatigiit ikke acceptere, at eneherredømmet og
centralstyringen skal være afgørende i forvaltningen af de levende ressourcer
og netop derfor foreslår vi i Kattusseqatigiit, at ansvar og kompetence bliver
spredt ud til kommunerne og vi er naturligvis klar over, at opgaverne ikke kan
løses fra dag til dag og vi er lige så meget klar over, at dette ikke kan
realiseres bare ved at give relevante instanser og kommuner 14 dage til at
svare på høringer.
Dette arbejde har stor betydning
for os og de kommende generationer. Det er derfor af afgørende betydning, at
arbejdet bliver udført med omhu. Vi foreslår fra Kattusseqatigiit, at der
arbejdes for at andre relevante instanser og kommuner bliver involveret i
arbejdet med en understregning, at
relevante instanser og kommuner bliver involveret i arbejdet.
Til sidst skal vi rette en klage
til Landsstyret, idet det jo ikke kan være kutyme, at Landsstyret i allersidste
øjeblik har udfærdiget ændringsforslag. For her er der tale om, at der i Landstinget bliver fordelt papirer,
identiske med det første forslag den 27. september til trods for, at
behandlingen af lovforslaget skete den 20. august 2002.
Denne arbejdsproces er ikke alene
spild af tid, men også med til at sætte spørgsmålstegn ved tilliden til
Landsstyret, skal vi udtale fra Kattusseqatigiit.
Vi skal derfor fra Kattusseqatigiit
anbefale Landsstyret, at der før fremlæggelse af lovforslag ellers
forordningsforslag og eller forslag til bekendtgørelser foretages inden
korrektur, således at fejl og mangler undgås.
Med disse bemærkninger skal vi
anbefale, at punktet inden 2.behandlingen bliver fremsendt til udvalget for
fredning.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste ordfører er Otto
Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg har ønsket, at komme med ikke
så langt indlæg, således at jeg minimum udtaler mig omkring lovforslaget og
uden at komme ind på alle de omgivne.
Det fremlagte lovforslaget byder
jeg meget velkommen og mener, at det er helt på sin plads, at den bliver
fremført. Der er mange, man har inddraget i forbindelse med høringen og
udformningen af loven sker i henhold til det. Jeg vil blot komme med to, som
jeg altid har kritiseret. Dem vil jeg standse lidt ved.
Den første vil være for eksempel
naturen omkring den største by i de store elve, hvor der findes masser af
ørreder og der bliver fanget ørreder i de tidligere år, og at man bygger
fritidshuse alt for tæt på elvene. Det er uacceptabelt, så bør man - jeg tænker
på, at man bør gøre noget mere drastisk over for disse, hvis man skal bygge
fritidshuse, så må man indføre netop begrænsninger og ikke bygge huse så tæt
ved elvene. Det vil sige, at man ikke skal bygge huse i nærheden af ørredelvene
eller at det skal være forbudt.
Og med hensyn til det andet, så
har vi en nabo, som har en god beskyttelse af elvene. Det er Canada og her er
det forbudt, at sejle med påhængsmotorer i elve og floder, hvis man har en
motor, der ikke er godkendt til brug i dette. Hvis påhængsmotoren - eller den
er ellers kommet til Grønland og den bliver brugt i søerne, hvor det blev sagt,
at det ikke er forurenende.
Jeg ved ikke om man har medtaget
dette i lovforslaget og hvis jeg har sprunget det over, så bør
Landsstyremedlemmet komme med en besvarelse omkring dette, nemlig at i
ørredelvene, især i rensdyrjagten, at man sejler med elvene med
påhængsmotorerne og hvilken som helst forurening eller at man ikke skal have en
forurening af elvene. Det hænger nøje sammen med bestande af ørreder. Det er
derfor, at jeg lige nævner dette særskilt.
At vi ikke smider affald ude i
naturen på for... er korrekt, og at det så vidt muligt bør oplyses overfor
borgerne. Det er et emne, som bliver debatteret flere gange og debatten
forhaler jo også, eller at der er forhold, at der stadig sker udsmid i naturen.
I og med, at der er kommer nogle fartøjer, der sejler alt for hurtigt og har
påpeget, at man bruger - at man ikke skal bruge meget hurtigtgående både til
fuglefangst, og at man nøje overvejer dette.
I løbet af sommeren, så er der jo
sket ægsamling, og at man har fanget nogle totaltfredede fugle, måske på
baggrund af ukendskab. Det har gjort, at folk tænker mere nøje over dette
forhold, og at forbuddet burde jo efterleves af folk. Jeg mener, at det er på
sin plads det, der blev fremlagt og derfor hilser jeg den meget velkommen og
har følgende meget korte bemærkninger til den.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for
Sundhed og Miljø, der kommer med en besvarelse.
Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed og
Miljø, Atassut.
Partiernes, Kandidatforbundets og
løsgængernes bemærkninger siger jeg tak til.
Som ikke noget forunderligt, så er
det meget interessant det lovforslag, der blev fremlagt og alle kom med deres
kommentarer til det. For vor natur, som er omgivende for os og som vi også ejer
den, og som vi lever i. Det er det, man diskussioner sammen med dens dyreliv.
Siumuts ordfører Ruth Heilmann
nævnte, at vi er medansvarlige alle sammen og det er godt at høre dette udsagn.
Og fra Ruth blev det også nævnt, at høringsstiden har været alt for kort og
beklageligvis har det været på baggrund af ferie og andre forhold, der har
gjort sig gældende, selvom vi har gode forbindelser. Det bliver også nævnt, at
man ellers kunne gennemføre mere omfattende høring og selvfølgelig hvilken som
helst høringer og hvilken som helst oplysninger, det har vi alle sammen
ansvaret for og at vi overfor vore medborgere udtaler, hvilken initiativer, vi
har.
Man kom også ind på økonomien fra
Siumut, at så vel den også have omkostninger, når loven bliver til en realitet,
men her med hensyn til en rammelovgivning, den vil være omkostningsneutral i
sig selv, men først når bekendtgørelserne træder i kraft og når kommunerne
laver nogle bestemmelser, så vil det have nogen omkostninger, som for eksempel
trafiklovgivning, det er også rammelovgivning. Her kan der også ske mere
præcise retningslinier og det er også det, man er ude efter i dette lovforslag
her.
Siumuts ordfører erindrer også på
vore bekendtgørelser om fuglebeskyttelse, og at vi ikke skal gentage dem og det
har vi heller ikke gjort. Vi har gennemført meget seriøse høringer og det blev
som allerede nævnt, så har vi også gennemført oplysningskampagner, vi bruger
indlægsaviser i AG og Sermitsiaq.
Man efterlyser mere ansvarlighed
fra kommunerne. Her har man også banet vejen for, at kommunerne også bliver
medansvarlige i dette lovforslag. Jeg vil også præcisere dette og fra Siumut
blev det indstillet, at der oprettes et naturråd. Det er sådanne nogle
overvejelser, vi har gjort i Landsstyret og som - hvis vi har behov for, så
skal vi oprette sådan nogle råd også fordi det er interessant, at få det
udbygget her i Grønland.
Med hensyn til Atassuts ordfører
Godmand Jensen. Jeg vil også sige tak til ham, fordi han sagde, at samtlige
berørte parter, har man hørt i høringen. Det er også korrekt og det er også
klart.
Atassut klare støtte hilser vi
velkomment fra Landsstyrets side og som det blev sagt, så er det også korrekt,
at kommunernes medansvar kan man også bane vejen for her igennem.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits
ordfører. Inuit Ataqatigiit - Johan Lund-Olsen kom også ind på - vil jeg også
sige tak, at de vil være med i dette område. De forskellige ting, som Inuit
Ataqatigiit kom ind på her, så som at der skal være en korrekt styring, det er
vi selvfølgelig enig i fra Landsstyrets side.
Og vi må også udtale som jeg
allerede har sagt, at man har haft en omfattende høring vedrørende dette og man
kom også ind på, at det er nødvendigt med en rammelov. Selvfølgelig - som sagt
er loven i sig selv er omkostningsneutral, men når der kommer nogle initiativer
på baggrund deraf, så vil der komme nogle omkostninger. Og i og med, at
kommunerne er medansvarlige eller har medkompetence, som der også er blevet
åbnet heri, kan også selv bane vejen for dette.
Inuit Ataqatigiits ordfører
udtalte, at man også medtager miljø- og naturbeskyttelse i folkeskolen, det kan
man ikke modsige her. Med hensyn til Anthon Frederiksen, så kom han jo også ind
på noget, som vi allerede er vidende om, omkring at vi godt kan lide
grønlandsksproviant, og at det skal passes ordentligt og korrekt. Det kan man
heller ikke modsige.
Og her, hvor man har lavet nogle ændringsforslag.
Vi bruger den sidste mulighed. Det påpegede Landsstyret eller det påpegede han
overfor Landsstyret. Jeg skal lige præcisere, at i lovteknisk ordning,
kontoret, så har man ønsket, at man laver sådan en ordning og disse rettelser
har vi fået for ikke mindre end 14 dage og det indeholder 20 sider og
Landsstyret har ikke selv foretaget disse ændringsforslag. Men det er noget på
baggrund af ændring til loven, at vi så har fremsat disse. Det er ikke
Landsstyrets skyld, at man har været nødsaget til at gøre sådan.
Generelt sagt, så ønsker Inuit
Ataqatigiit, at man også inddrager kommunerne mere og i Landsstyrets lovforslag
har vi også fundet det vigtigt og sidst med hensyn til løsgænger, Otto
Steenholdt og hans gode støtte. Det siger vi også tak for og det er korrekt, at
man har gennemført omfattende høringer. Og her kan man heller ikke komme og
modsige, at for ørredelve, at så har man bygget fritidshuse, som ligger meget
tæt på elvene. Og i lovforslaget, så vil man sikre dette, hvor man siger, at
man skal bygge huse. Hvis man skal bygge fritidshuse, så skal de lave
beliggende 100 meter væk fra elven.
I enkelte kommuner, for eksempel i
Sisimiut, så har man en 200 meters grænse og Landsstyret er opmærksomme på
sådanne nogle løsningsmodeller i dette lovforslag.
Hvis der sker noget med hensyn til
ørredelvene og der gøres noget forbud, så har kommunerne, så vil kommunernes
medansvarlighed spredes i lovforslaget her. Derfor det grundlæggende lov, det
indeholder nogle kompromiser, som samfundet kan mødes i og at man laver bedre
ordninger over for samfundet. Det har den sigte. Det er foreløbige disse.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste er
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder. Han har 10 minutters
mulighed - taletid.
Hans Enoksen, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.
Ganske kort. Med hensyn til
Kandidatforbundets ordfører, som Anthon Frederiksen kom ind på, omkring at
kommunerne får mulighed for kompetence og administration, og ikke mindst med
hensyn til fiskeri og jagt og nævnte, at som et oplagt eksempel, at man på
baggrund af de centrale myndigheders fejlslagne administration på baggrund af
det, at de ikke har de nødvendig viden om ressourcerne, så er der grund til
bekymring for hellefiskebestanden i Ilulissat-området.
Og i og med, at man vil tage nogle
beslutninger fra centralt hold, så plejer vi at have kontakt til lokale
myndigheder og med hensyn til hellefisk, og at man - at man forlænger
garnfiskeriet, og at man øger indhandlingerne, så har man altid inddraget i
Ilulissat kommune sådanne nogle tiltag, så finder jeg det meget vanskeligt at
forstå, at det er på baggrund af de centrale myndigheders fejlslagne
administration, at man så har gjort det igen. Det vil sige med hensyn til
garnfiskeri og forlængelse af Ilulissat kommunes ansøgning, den har vi givet
afslag på, men har på baggrund af stærk
vilje - vil få stærk kritik, så har man åbnet op for dette på baggrund af en
dialog og har hermed opfølget Ilulissats krav og da må vi have indsat et
indhandlingsskib, så spurgte man også Ilulissat kommune dengang, så var vi også
på rejse sammen med Brummerstedt til bygderne og det er på baggrund af
bygdebeboernes ønske, da de gerne vil have mulighed for indhandling, så har man
gennemgørt dialog og i Ilulissat kommune var også med til at beslutte, at der
bliver indsat et indhandlingsskib. Og derfor med hensyn til fejlslagen
administration. Det er helt korrekt.
Man har altid kontakt med de
lokale myndigheder og tager beslutninger i samarbejde med disse.
Det er især disse, jeg vil
kommentere her, at det er de centrales myndigheders fejlslagne administration,
at det kun er dem, der har skylden og det er overhovedet ikke korrekt, at det
er de samtlige berørte, man spørger og har en dialog, før man tager en
beslutning. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste, det er Johan
Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit, der har bedt om ordet igen også er det Otto
Steenholdt, som bliver den næste.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Først skal vi fra
Landsstyrets side sige tak til Landsstyret til vores ordførerindlæg samt at de
kommenterer det ordentligt. Det er også korrekt, men vi har lagt mærke til her
i debatten, at med hensyn til de andre indlæg fra partierne, så vil jeg lige
kommentere dette.
For eksempel det, der blev nævnt
fra Siumuts ordfører, Ruth Heilmann, at vi ikke skal lave et hasteværk i
forbindelse med lovgivningen, og at man også her i lovgivningen, så skal der
udføres grundigt og seriøst, og det skal man så også udføre grundigt og det bør
man lægge stor vægt på.
Derfor er vi meget fuldstændigt
enig i Inuit Ataqatigiits side og derfor med hensyn til lovforslaget omkring
forslag til landstingslov om en ny naturbeskyttelse, da den er meget
omfattende, samt at den også har en påvirkning på andre love og
bekendtgørelser, sådan at den også vil have en påvirkning og indflydelse på
disse, så ønsker vi, at den ikke bliver hastet igennem, og at den bliver nøje
behandlet.
Og derfor har vi ønsket i vores
ordførerindlæg, at da vi også skal behandle meget vitale spørgsmål her i
efterårssamlingen, sådan at vi har meget kort tid til det, så finder vi det
ønskeligt, at dette lovforslag, at efter at vi har 1.behandlet den her i
efteråret, og at den til sidste næste år, dvs. det efter det nye valg og til
foråret ved vi jo alle sammen, at der skal være valg, så skal der være nyvalg
til Landstinget senest til februar - den 16. februar næste år, så skal vi have
den allerseneste nyvalg til Landstinget, men når det til den tid, så skal man
have samlet det nye landstingslov.
Og i henhold til Hjemmestyreloven
og vi har ellers gennemgået Hjemmestyreloven og derudover, så har vi også
gennemgået loven om Grønlands Landsting og Grønlands Landsstyre og
efterfølgende den gældende Forretningsorden for Grønlands Landsting, den har vi
gennemgået. Deri har vi ikke kunne fundet en beslutning, der lyder således, at
for eksempel lovforslag, som den her, at den bør færdigbehandles. Vi har ikke
fundet en bestemmelse, der har sådant et ordlyd.
Disse love og forordninger, men
hvis det er tilfældet, så må vi ønske, at juristerne, at vi får noget, der
vedrører juristernes vurdering, fordi mødelederen henviste også til juristerne.
Og derfor vil jeg gerne anmode om denne vurdering, men i henhold til vores
foreløbige vurdering fra Inuit Ataqatigiit har vi ikke fundet noget til hinder,
at det nye Landsting, dvs. efter det nyvalg med hensyn til forslag til
Landstingslov om naturbeskyttelse kan behandle den til foråret. Dvs. det nye
Landsting kan behandle 2.- og 3.behandling til forårssamlingen.
For i Hjemmestyreloven, i loven om
Grønlands Landsting og Landsstyre og i den gældende Forretningsorden for
Grønlands Landsting er der vist ikke noget, der sætter nogle hindringer for
det.
Og derfor vil vi gerne have dette
forhold bliver undersøgt og hvorfor vi ønsker dette ønske, det er, at forslaget
er udformet som en rammelov, som en rammelovning. Og her ved man ikke helt
korrekt eller fra befolkningens side, hvad det kommer til at indeholde.
Denne naturbeskyttelseslov og fra
Inuit Aqatigiit finder vi det altid vigtigt og jeg mener også, at vi her i
Landstinget må finde det vigtigt, at borgerne - altså befolkningens respekt af
gældende love og at hvis de skal efterleve lovene, så må vi også helt klart fra
Landstingets side lave nogle love, der kan forstås af alle og enhver, som ikke
giver så store omfattende bemyndigelse til Landsstyret, fordi denne rammelov
giver en meget stor bemyndigelse til Landsstyret, dvs. det nugældende
Landsstyre vil blive bemyndiget til at udfærdige regler gennem bekendtgørelser
og når det sker, at samfundet skal efterleve love, og at vi så kræver det, så
føler de ikke længere med og derfor laver de nogle overtrædelser og derfor med
hensyn til respekten for at efterleve lovene bliver ringere.
Derfor og som bekendt, så er det
bekendtgørelser, der bliver udarbejdet af Landsstyret og når Landsstyret
udarbejder disse, så laver de høringer til organisationer, interessegrupper og
andre berørte parter, men de almindelige borgere har jo ikke altid føling med,
hvad der sker i disse organisationer og interessegrupper.
Derfor vil jeg gerne give disse
til overvejelse og anmode alvorligt om, at 2.- og 3.behandling sker på et
senere tidspunkt og baggrunden deri i vores ønske er, at med hensyn til
forslaget, så er der blevet udarbejdet to notater og på disse to notater kan vi
se, som et eksempel, at Grønlands Hjemmestyre eller Landsstyrets afdeling for
fangst har fremsat, at denne naturbeskyttelseslov vil have store konsekvenser
både på styringen og økonomien for kommunerne, men der er ingen argumentationer
hertil, at derudover, så har fangerorganisationen ønsket på baggrund af
forsigtighedsprincippet eller man skal have forsigtighedsprincip, og at den
bliver implimenteret direkte i loven, men man vil ikke gøre det og her står der
ikke klart, hvorfor man ikke vil implimentere dette i de papirer, vi har fået.
Og ligeledes har KNAPK omkring, at
man udnytter de gammelkendte viden og traditioner. Det har KNAPK ønsket og
dette har man ikke hørt og det er netop det, som er det allervigtigste i vores
indlæg, som vi også nævnte i slutningen af dette, at det bør medtages, for som
et oprindeligt folk, så er vi berettiget gennem ILO-konventionen nogle
rettigheder omkring, at vi som et folk har ret til at kunne udnytte og anvende
ressourcerne på baggrund af de traditionelle metoder, som Danmark gennem ILO
har godkendt. Og derfor med hensyn til de spørgsmål, som skal behandles meget
nøjere, som indeholder nogle farefulde elementer. Det er på baggrund deraf, at
vi ønsker, at vi ikke ønsker, at loven
bliver hastebehandlet og at 2.- og 3.behandlingen sker til forårssamlingen.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Ja, Inuit Ataqatigiits ordfører,
Johan Lund-Olsen skal færdiggøre indstillingen fra Formandsskabet i morgen og resultatet
af denne vil blive tilført skriftligt til Landstingsmedlemmerne. Og næste taler
er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Ja, jeg hørte Formandens
bemærkninger. Jeg vil også klart udtale, at i en så vigtig lovgivning, at jeg
ikke er enig, at den bliver udsat.
Det er på baggrund af de reelle
forhold, vi vil løse disse. Jeg mener, at man bør haste den igennem, men ordet,
at man hastebehandler, det er ikke sådan, at vi godkender, at uanset hvordan
den er. Vi har set den og læst den og der er der ingen grundlag for, at den
bliver udsat.
Og med hensyn til
Landsstyremedlemmet, som jeg har sagt bliver medtaget i denne lov, at f.eks.
med hensyn til påhængsmotorer på søer, hvor der er ørreder, det er noget, som
jeg er meget utilfreds med. Derfor vil jeg gerne anmode udvalgets formand om at
medtage mine bemærkninger til udvalget, nemlig at man kan ikke fortsætte med,
at der sejler påhængsmotorer i ørredsøer og -elve.
Og derfor med hensyn til
fritidshuse, at hvem som helst, der bliver godkendt vil kunne ligge tæt ved
elven, så kan man ikke se..., og når der så kommer flere og flere, så må man
også regne med, at der vil kunne bygges masser af fritidshuse tæt ved
ørredelvene. Om det bliver 100 eller 200, det må med, man må blot meddele, at det
er forbudt at bygge fritidshuse ved ørredelvene. Derfor vil jeg sige, at jeg
ved 2.behandlingen vil fremsætte et ændringsforslag med følgende lyd, at det er
totalt forbudt, at bygge fritidshuse i ørredelveområderne. Det vil jeg
fremsætte skriftligt.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste taler, det er Anthon
Frederiksen, Kandidatforbundet og derefter Ruth Heilmann, Siumut.
Anthon
Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Det er brug af naturen og dens
levende ressourcer og beskyttelse af de levende ressourcer og dens planter. Og
i vores bemærkninger kom vi også ind på, som Landsstyremedlemmet for Miljø og
Sundhed ikke kom og besvarede. Det er forhold, der vedrører turister. Det er
ønskeligt, at der kommer en besvarelse af dette forhold, fordi vi ønsker, at
man lige som i de tidligere år eller at man også medtager dette forhold eller
disse forhold.
Og hvis vi ser på beregninger i
2000, så har der 34.000 turister her i landet og når man kommer fra et sted,
hvor der er masser af turister, så må jeg udtale, at når turisterne bliver så
og så mange, så vil der også ske nedslidning af naturen og det vil være meget
udtalt.
Og vi kan også allerede nu se, at
med hensyn til Ilulissat, så er der et meget stort landområde, som er blevet
nedslidt meget hurtigt og det er ikke engang løgn. Det er korrekt, at når der
kommer så og så mange folk og går på landområdet, så er naturen der bliver
nedslidt meget hurtigt. Det er også sådanne nogle ting, som må beskyttes, som
også bør være med i denne lovgivning som bør være med i en af de allerførste
bestemmelser.
Jeg er overhovedet ikke i tvivl
om, at når den bliver udvalgsbehandlet, så må man også kommentere menneskets
vigtighed. Her må man også vurdere mennesket og naturen. Det kan selvfølgelig
have forskellig tilknytning til hinanden. Men vi er jo de vigtigste i naturen
og det ved vi alle sammen.
Her, som det også blev nævnt, og
som forskellige partiers ordførere nævnte, og når man så hører på dem, så kan
man konstatere bl.a., at man vil give nogle bemyndigelser og kompetencer til
Landsstyret og det bliver også sagt, at selvfølgelig vil man også give
kommunerne muligheder og her med hensyn til, at kommunerne får tilført forskellige
kompetencer og ansvar, og at vores bemærkninger til de første kapitler, som
også har tilknytning til vores bemærkninger til 1. kapitel, f.eks. især når der
er tale om kystnært fiskeri og jagt, så har kommunerne tidligere lavet deres
egne bestemmelser de seneste år, så er det de centrale myndigheder, der har
taget sagen selv og her laver man en meget central styring. Det har man meget
svært ved at acceptere. Vi kom som et eksempel omkring fiskeriet ved Ilulissat.
Den bliver gennemført på en meget uansvarlig måde i dag.
Ja, Landsstyremedlemmet for
Fiskeri og Fangst, og at man hører Ilulissat Kommune, og at vi har holdt møder
med fiskerne sammen med Landsstyremedlemmet. Det har vi også gjort, men det vigtigste
og mest kedeligste det er, at når man så har hørt, at man fra centralt hold
tager nogle beslutninger efter at man har ændret på meningerne og man ikke
føler samtlige berørte høringssvar, og at man ikke føler det. Det er så det
dårligste og det er ikke engang, at jeg har hørt, hvorfor har man så ændret
meningerne i de høringssvar, man har givet. Det er det, der er det kedelige og
det dårlige i den forbindelse. Det er på baggrund deraf, at vi fra vores
kommune og andre kommuner, at da kommunerne er mest vidende om de forhold, at
de selv tager nogle bestemmelser og bekendtgørelser og regler, uden at spørge
Landsstyret først.
Og det er den mulighed, vi
efterlyser, således kan man også spørge og spare mange administrationsudgifter
og de mange udgifter, der er forbundet med, at man spørger frem og tilbage hele
tiden, fordi vi er vidende om, hvad der sker i vores hjemegn og hvem, der skal
have hvilke licenser og vi er vidende om, hvornår fiskeriet starter.
Også fordi vi er vidende om,
hvornår man skal stoppe med garnfiskeriet og får nogen viden om, hvornår man
skal indføre garnfiskeriet. Vi er vidende om, hvilke store mængder, man har fra
fisken er fanget også fordi vi er vidende om, hvad der sker på de lokale
områder også fordi vi er med i det daglige.
Jeg mener, at dette, at kommunerne
mere ansvarligt og de får disse kompetenceområder, så kan Landsstyret have
bedre tid til deres egne opgaver og kan dermed også få formindsket
administrationen. Hvad sagde vi ved slutningen af 70'erne. Lad os gå væk fra den
centralistiske styring. Lad os gå væk fra, at man skal høre de centrale
myndigheder og da vi fik Hjemmestyre, så skete det tvært...igennem, man fratog kommunernes kompetenceområder fra
centralt hold og fra Nuuk vil man have en styring.
Jeg mener, at sådanne nogle
forhold ikke kan accepteres, især når man udarbejder sådant et så vigtigt
spørgsmål. Så er det meget vigtigt, at man får spredt kompetenceområderne til
os og vores efterkommere. Det må man præcisere fordi det er ikke kun os, der er
vedrørende her, men det er også vores efterkommere og brugere af naturen og
dens levende ressourcer.
Man må også huske på disse. Det
kan ikke være sådan, at vi blot for at have myndighederne på centralt hold, så
kan vi ikke sige ja og nej til alle, selvom vi ikke ved, hvad der sker nord på
eller syd på, fordi de lokale myndigheder har den største viden og derfor med
disse hjertesuk, mener jeg, at vi bør tage beslutninger ud fra reelle forhold
og beslutningerne skal ikke ske så hastende og så hurtigt og derfor vil vi også
støtte Inuit Ataqatigiit, at hvis sagen og hvis der er lovgivningsmæssige
muligheder, at den også bliver udsat. Det ønsker vi også fra Kandidatforbundet,
fordi selvom man her kan se, at der er blevet gennemført masser af høringer, så
er der stadigvæk nogle mangler. Der er stadigvæk noget, som ikke er
færdigbehandlet, for eksempel på turismeområdet. Her er det kun det oprindelige
folk, man fokuserer på og ikke på nogen andre, der slider på naturen udefra.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Forinden næste ordfører, så skal
jeg lige sige, at vi ellers ifølge planen skal stoppe kl. 18.00, men der er
flere, der har bedt om ordet, og at vi stadigvæk mangler 2 dagsordenspunkter og
derfor skal behandle dem.
Derfor vil jeg gerne foreslå, at
mødet fortsætter, og at der vil være noget mad parat kl. 18.30 i KIPP=s mødesal og dem, der har lyst kan
gå derned og spise og arbejde samtidig med her til at færdiggøre arbejdet.
Er der nogen, der har noget i mod
det? Nej. Der er vist ikke nogen, der er imod og går så videre som foreslået.
Og den næste, der har bedt om ordet er Siumuts ordfører, Ruth Heilmann og den
næste er Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.
Ruth
Heilmann, ordfører, Siumut.
Tak. Jeg siger også tak til
Landsstyremedlemmet for den gode behandling, vi har fået her i vores lange og
indholdsrige ordførerindlæg. Det vi snakker om her, det er et meget væsentligt
- det er en meget væsentlig lov. Bl.a. med den bemyndigelse - store
bemyndigelser til Landsstyret.
Og med henvisning til anden
lovgivning, bl.a. miljølovgivning og affaldshåndteringslovgivningen, så håber
jeg, at når alle disse love er vedtaget, så kan man også tage disse med i
overvejelserne. Kattusseqatigiit - Kandidatforbundets ordfører, Anthon
Frederiksen har været inde på, han efterlyste turismeområdet i forbindelse med
landsstyremedlemmets besvarelse, men i loven er der i en paragraf nævnt, at et der vedrører turismen, men i
bemærkningerne ligeledes med en længere redegørelse.
Ja, kommunerne i dag kan selv
udfærdige deres egne vedtægter og hvis de mener, at turismen er ved at tage
overhånd, så kan de også selv udfærdige disse vedtægter på baggrund af det. Ja,
så hvis så turisterne er blevet for mange i Ilulissat-området, så kan vi så
bede dem om, at tage til andre steder på kysten.
Det er lige som om, at der er
behov for et mere nært samarbejde imellem os. Uden yderligere bemærkninger, men
jeg ser frem, at forslaget bliver behandlet i udvalget også fordi det er et
meget indholdsrigt forslag, så vil det være meget godt, da det bliver behandlet
i udvalget og så er det så bemærkningen fra ordstyreren om, at Formandsskabet
vil tage stilling til om 2.- og 3.behandlingen kan ske til foråret, men
eftersom vi fra Siumut har allerede sagt, at det er et meget omfattende
arbejde, så har ellers sagt, at det er fremlæggelsen først skal ske til
foråret, men eftersom vi har læst materialet igennem, så har vi den forståelse,
hvilke punkter, der kræver nøjere overvejelser bl.a. fra Landsstyrets side og
det har vi haft vore bemærkninger til og det er derfor, at vi regner med vi vil
følge sagen op.
Der er møde i morgen i Miljø- og
Fredningsudvalget og her vil vi vurdere sagen nærmere.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Ja, Formandsskabet vil tage sagen
op, når de holder møde kl. 10.00. Når vi så har haft den juridiske vurdering,
så vil vi hurtigst muligt meddele samtlige medlemmer af Tinget her om udfaldet.
Så er det Landsstyremedlemmet for
Sundhed og Miljø.
Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed og
Miljø, Atassut.
Tak. Vi vil ikke haste
lovforslaget igennem og det finder vi også væsentligt fra Landsstyret. Derfor vil
vi også med spænding afvente udvalgets betænkning. Hvilke økonomiske
konsekvenser vil det få for kommunerne, blev der spurgt. Ja, så længe der er
tale om en rammelov, så for den ingen forskellige konsekvenser. Først når der
sker en efterfølgende regel - lovgivning og når der sker - når der bliver
vedtaget kommunale vedtægter, så får det først eventuelle konsekvenser. Det vil
jeg gerne sige til Johan Lund-Olsen.
Jeg skal også lige understrege, at
når vi snakker om vores natur, så bl.a. hvad angår ørredfiskeri, så er der
forskellige former for vedtægter i de kommunale lokale områder. Og så bliver
der også efterlyst, hvad vil vi gøre ved turismen? Hvad vi vil gøre inden for
særskilte tiltag inden for turismen og det er det, der er behov for. Ruth har
ret. Vi vil ikke haste sagen igennem. Vi vil ikke -, men når man så tænker nærmere over det, der er sket indtil nu,
så er det en sag, der har verseret siden 1996 - altså i flere år, den har altså
været flere år igennem.
Det er lige som om, der vil være
behov for, at vi også skal kunne afslutte sagen, men eftersom jeg ikke er i
tvivl om, at udvalget også vil behandle forslaget, så ser jeg også frem til
det, men vi, fra Landsstyret vil også være med til det videre arbejde.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste er
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Hans Enoksen, Landsstyremedlemmet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug, Siumut.
Tak. Det er med hensyn til
Kandidatforbundets ordfører, så er jeg fuldstændigt enig i, at man skal gå væk
fra den centrale styring og det er vi også meget vidende om, at de lokale
myndigheder og de lokale borgere er dem, der følger meget nøje med i de lokale
forhold og har størst viden dertil.
Og derfor, at man kommer med en
forbedring i fremtiden, og at man sætter disse i centrum. Det er det, man må
efterlyse. Men det, som Anthon nævnte, at man tager nogle modsatrettede
beslutninger efter høringerne er sket - det finder jeg ikke mærkeligt, fordi
ved høringen, så er det ikke sådan, at man vil høre samtlige høringssvar nøje,
men det er, at man kan samles i kompromis, at man så gør det. Men ved høringer
omkring love og rettigheder, der er gældende for resten af landet, det må man
også respektere, som f.eks. under mit møde i høringen i Ilulissat, så blev der
bl.a. udtrykt, at fiskere, der ikke kom fra Ilulissat, ikke skal fiske efter
hellefisk, at dem, der fisker efter hellefisk, der ikke kommer fra kommunen, de
skal smides ud, men det har jeg ikke nogen bemyndigelse til. Lovgivningen siger
heller ikke sådan. Og derfor finder jeg det heller ikke mærkeligt, at man tager
en beslutning ud fra de krav, som....
Men hvis det sker, at hvis vi skal
gøre sådanne tilfælde, så vil man også forvente, at der opstår splittelse og
stridigheder i befolkningen og det vil sige, at dem fra Ilulissat kan ikke
længere tage på rensdyr- og moskusjagt. De kan ikke fiske efter rejer uden for
Ilulissat heller ikke fiske efter krabber, men man kommer ind på mange andre
forhold og derfor på baggrund af de reelle forhold samt at man i respekt i
samfundet omkring den reelle lovgivning, at vi så gør det. Det må vi også
påpege. Det er ikke sådan, at da I blot bor i Ilulissat, at når vi tager en,
der ikke ser godt i henhold til dens meninger i Ilulissat - lad os - I skal
også oplyse, at der er ikke nogen begrænsninger i lovgivningens rettigheder.
Tak.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
For en meget kort bemærkning,
Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon
Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
At det er på baggrund de reelle
forhold, at man udtaler sig, det finder vi meget vigtigt. Og hvilken som helst
fangsdyr eller fisk, som er udrydningstruet eller er i fare, så kan vi sige:
Kom alle sammen og fiks det hele. Det kan vi ikke blot sige. Det er de dårlige,
som bør rettes. Det er det, som fiskerne i Ilulissat har gjort, fordi de kan
se, at der er ved at ske noget dårligt, fordi at der er masser af fiskere fra
andre udefra kommende kommuner, og at de selv har lukket af for nyanskaffelser
af fartøjer ude fra, der kommer og truer de udrydningstruede fangstdyr. Derfor
kan det ikke sidestillet med forhold inden for rejer og krabbefiskeri eller
rensdyr og moskusokser. Hvad sker der? Når der blev fare for rensdyr, der kom
ind i restriktioner. Det blev også - det er også normalt, at man må indføre
restriktioner i hellefiskefiskeriet. Man må sige, at når den og den bestand er
udrydningstruet, så kan hvem som helst ikke komme og profitere på fiskeri. Det
er der, man må tage ansvaret og sige, vi kan ikke deltage, når der er så stor
udrydningstrussel. Og når vi hører på samråd, f.eks. omkring garnfiskeri på
hellefisk, så siger vi, at vi kun kan have ...kun have visse tidsrammer. Så er
der garnfiskeri hele året rundt. Det er på baggrund deraf, at det ikke er
hensigtsmæssigt, at vi så siger, at det er kommunernes. Man må gennemføre
kommunernes kompetence, fordi de er vidende om de lokale forhold. Det vil være
det bedste for kommunerne, for brugerne og fiskerne, fordi og alle dem, der
kender de reelle, faktiske forhold, fordi man bliver træt af, at man skal
spørge hele tiden.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste er Landsstyremedlemmet
for Fiskeri, Fangst og Bygder for en kort bemærkning, da det er 3. gang.
Hans Enoksen, Landsstyremedlemmet for Fiskeri,
Fangst og Bygder, Siumut.
Altså fra Landsstyret har vi
overhovedet ikke noget til hensigt for, at man skal udrydde de levende
ressourcer så hurtigst som muligt. Man tilrettelægger fiskeriet på baggrund af
biologernes indstilling og på baggrund deraf, så tildeler man licenser.
At når man kommer med overfiskeri,
så er det noget helt andet og heldigvis, når man ser på hellefisken alene, så
fisker man ikke samtlige kvoter og derfor skal du ikke sige, at Landsstyret
ønsker at udrydde de levende ressourcer så hurtigst som muligt, men det er på
baggrund af biologernes indstilling, man kommer med forslag til kvoter. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og Johan Lund-Olsen, Inuit
Ataqatigiit har også bedt om ordet for en kort bemærkning, da det er 3. gang.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Det er til Landsstyremedlemmet
for Fiskeri, Fangst og Bygder og hans besvarelse til Anthon Frederiksen. Det
jeg har lagt mærke til i hans ordlyd, at det overhovedet ikke er hensigten, at
man til stadighed skal være oven på kommunerne, og at man tager beslutning
derfra. Det er det, jeg finder lidt mærkeligt. Det er derfor, at jeg kommer op
til talerstolen, fordi hertil de generelle bemærkninger til lov - almindelige
bemærkninger til lovforslaget og hvis man læser dem, så lyder den helt anderledes, for i den danske på
side 5 og side 8 i den grønlandske tekst, står der følgende:
Og her er der tale om
administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne og her står det bl.a.
ASom det fremgår af ovennævnte beskrivelser
af kompetencefordelingen mellem Landsstyret og kommunerne er udgangspunktet
eller lovforslaget, at det er Landsstyret, som har kompetencen til at foretage
forskellige foranstaltninger.@
Den er lidt anderledes på grønlandsk.
Her er der tale om kompetencefordeling, altså og kommunerne får derfor som
udgangspunkt ingen ekstra opgaver på naturbeskyttelsesområdet. Og
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, vores landsstyremedlem for
fiskerne, han udtalte sig modsat dette, der står her. Hvem skal vi tro på.
Landsstyreformanden eller landsstyremedlemmerne eller lovforslaget?
Anders Andreassen, mødeleder,
1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og da samtlige, der har ønsket om
at få ordet, de har udtalt sig for 3. gang og hvis vi giver lov for 4. gang, så
vil samtlige også ønske det, så må jeg begrænse debatten hertil også fordi
sagen vil blive debatteret og behandlet i udvalget.
Og jeg regner med, at samtlige vil
blive bragt op og vil blive udvalgsbehandlet. Og dermed er vi i gennem vores
dagsordenspunkt 85 nemlig forslag til Landstingslov om naturbeskyttelse og
1.behandlingen er foreløbig færdig og forinden 2.behandlingen bliver den
overgivet til udvalgsbehandling i Miljø- og Fredningsudvalget og i behandlingen
på dette, så er der mulighed på baggrund af udvalgets eget ønske, at man også
kan inddrage andre, berørte udvalg.
Og til den tid vil vi fra
Formandsskabet undersøge de ting, man har ønsket undersøgt.
Og vi går videre til punkt 137.