Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 62-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

15. mødedag tirsdag den 24. oktober 2000

 

Punkt 62.


Forespørgselsdebat vedrørende planerne om opgradering af radaranlægget i Pituffik.

(Maliinannguaq Markussen Mølgaard, IA)

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

I den seneste tid har man her til lands og i resten af verden været en heftigt debat vedrørende planerne omkring opgradering af radaranlægget i Pituffik.

 

Under vores debat omkring NMD, nemlig det nationale missilforsvar i vinters i februar, så blev der fremlagt en række spørgsmål fra partierne, hvis indhold var ønsket om større indsigt.

 

Gennem et møde med amerikanerne i dag, så har vi fået kendskab til deres holdning og har igennem pressen fået kendskab til russernes stilling til sagen, ligesom vi også har fået kendskab til forskellige meningstilkendegivelser i Europa og FN.

 

Landsstyrets hidtige stillingtagen er, at de ikke vil godkende NMD, før russerne har sagt god for det. Så forleden fandt jeg på, at spørge om, om grønlænderne ville sige ja, såfremt russerne siger god for planerne, hvad mener partierne og Kandidatforbundet, hvad mener borgerne i Avanersuaq, hvad mener danskerne og såfremt amerikanerne og danskerne godkender planerne henover hovedet på os, hvad da !! Pituffik befinder os i vores land, og hverken i Danmark eller i Amerika, og derfor er vi fra Grønland nødt til at komme frem med en klar stillingtagen og bør deltage i debatten uden at holde os tilbage.

 

Og jeg ønsker jeg en god debat.

 

Så er det Landsstyreformanden med et svarnotat.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Landstinget havde den 29. februar i år en god debat om USA=s planer om at opgradere Thule-radaren.

 


Under debatten dengang, så blev der bl.a. givet udtryk for et ønske om at få flere informationer, og der blev - bl.a. fra Maliinannguaq Markussen Mølgaards side - opfordret til debat i den grønlandske befolkning om sagen.

 

Dette ønske er imødekommet, og vi ved nu væsentligt mere om sagen. F.eks. var der den 21.-24. august således en amerikansk delegation i Nuuk, der havde lejlighed til at orientere Landsstyreformanden, Vicelandsstyreformanden og Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg om de amerikanske ønsker.

 

Her fremhævede jeg, at Landsstyrets holdning klart er udtalt i Landsstyrets erklæring af 18. november 1999, nemlig og jeg citerer;

 

AAt såfremt NMD-planerne indebærer;

 

Ž          at bestemmelserne i ABM-traktaten af 1972 overskrides, og /eller

Ž          at såfremt amerikanerne ensidigt fastholder deres planer, så kan Grønlands Landsstyre ikke gå ind for planerne om en opgradering af Thule-radaren.

 

Hvis opgraderingen af Thule-radaren er på dagsordenen, så forventer Landsstyret dets direkte deltagelse under disse drøftelser, og Landsstyret er af den opfattelse, at en eventuelt opgradering af Thule-radaren ikke på nogen måde må bidrage negativt til den eksisterende verdensfred.

 

I forbindelse med debatten om denne sag vil jeg i øvrigt gerne slå fast;

 

1.Landsstyret fastholder ligeledes regeringen på Folketingets dagsorden af 5. marts 1987, hvori Folketinget pålagde regeringen at sikre, at varslingssystemet i Thule ikke anvendes offensivt, og at det ikke kan anvendes i forbindelse med SDI-systemet, nemlig det såkaldte Star Wars system eller et ABM-system, og for det andet;

 


Ž          USA har klart tilkendegivet, at de kun vil anvende Thule-radaren i NMD-systemet efter aftale med Danmark/Grønland, og endelig;

 

Ž          Den danske regering har bekræftiget, at den fortsat vil holde Landsstyret og Landstinget orienteret om de amerikanske overvejelser, såvel vedrørende NMD-systemet som vedrørende nedrustningsbestræbelserne, de såkaldte START-forhandlinger.

 

Hvordan vores stillingtagen til de amerikanske ønsker skal være, kan vi ikke afgøre nu, men Landsstyret vil til sin tid vurdere en eventuel anmodning i overensstemmelse med erklæringen af 18. november 1999.

 

Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til nærværende forespørgselsdebat vedrørende planerne om opgradering af radar-anlægget i Pituffik fremsat af Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard.

 

Der pågår en omfattende debat omkring NMD, og i den forbindelse støtter vi fra Siumut fuldt ud Landsstyrets erklæring af 18. november, da den dag i dag fremhæves, at såfremt NMD planerne indebærer at bestemmelser i ABM-traktaten af 1972 overskrides og/eller at såfremt amerikanerne ensidigt fastholder deres planer, så kan Landsstyret, altså Grønlands Landsstyret ikke gå ind for planerne om en opgradering af Thule-radaren.

 

Og hvis opgraderingen af Thule-radaren er på dagsorden, så forventer Landsstyret dets direkte deltagelse under disse drøftelser.

 

Og i Siumut er vi fuldt ud enige med Landsstyret, da de siger, og jeg citerer: ”At Landsstyret er af den opfattelse, at en eventuelt opgradering af Thule-radaren ikke på nogen måde må bidrage negativt til den eksisterende verdensfred”, citat slut.


Endvidere har vi i Siumut bemærket, at amerikanerne har udtalt, at de kun vil anvende Thule-radaren i NMD-systemet efter aftale med Danmark/Grønland.

 

Fra Siumut følger vi med i henvendelse om NMD, hvor vi er tilfredse med, at det er første gang i historien, at en amerikansk delegation selv er kommet til Grønland med Viceforsvarsminister John Holen i spidsen for Pentagons-delegation, for at orientere, ligesom vi stiller os tilfredse med, at den russiske ambassadør i Danmark, Nikolaj Bordyrsav har orienteret om den russiske mening.

 

I Siumut er vi ikke i tvivl om, at amerikanernes og russernes handling vil indebærer større lydhørighed overfor de grønlandske myndigheder, og det er nødvendigt, at Landsstyret holder dette varm, for at det kan blive til en tilbagevendende begivenhed.

 

I Siumut ligger vi vægt på, at hvis amerikanerne på et hvilket som helst tidspunkt skulle fremlægge noget om NMD overfor Landsstyret, så skal det fremlagte drøftet i Landstinget, før Landsstyret taget en principbeslutning. For i Siumut ligger vi vægt på, at når skal ændres noget i sager vedrørende forsvarsområdet, og ikke mindst i relation til Pituffik, så skal Landstinget høres, og befolkningen holdes orienteret i sådanne spørgsmål.

 

Med henvisning til vores ovennævnte bemærkninger til Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard forespørgsel, så tager vi Landsstyrets svarnotat til efterretning.

 

Så er det Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Tak. Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til nærværende forespørgselsdebat vedrørende planerne om opgradering af radaranlægget i Pituffik.

 


Under Landstingssamlingen i år i februar havde vi en debat om amerikanernes radaranlæg i Pituffik. Vi skal ikke gentage Atassuts bemærkninger dengang, men nøjes med at sige, at vi siden dengang har fået meget mere omfattende oplysninger om sagen, hvor der bl.a. har været en delegation fra USA i Grønland og forklaret forholdene omkring deres planer.

 

Atassut støtter Landsstyrets holdning til sagen, f.eks. hvis den fremtidige modernisering omkring radaranlægget i Pituffik bliver en realitet, og at Landsstyret deltager direkte i disse drøftelser, ligesom Landsstyret skal deltage direkte ved en eventuelt aftale omkring Pituffiks fremtid, og hvis radaranlægget skal moderniseres, og samt ikke mindst, at dette ikke skal være

en hindring for den nuværende verdensfred.

 

Med disse ord skal vi fra Atassut understrege, at vi finder det meget vigtigt, at Grønland som grønlændere set under et, ikke skal være medvirkende til trusse for verdensfreden som de øverste myndigheder i Grønland skal passe meget ihærdigt på.

 

Det vil ikke være troværdigt, hvis amerikanernes tilstedeværelse i Pituffik skal forsøges stoppet, hvis vi tænker på verdensfreden. Atassut finder det meget tilfredsstillende, at Grønland er tilknyttet NATO-alliancen igennem Danmarks medlemskab, og vi har på den måde sikret vores egen sikkerhed. Og derfor er Atassut for, at amerikanerne fortsat skal have lufthavnsanlæg i Pituffik og dermed have deres radaranlæg der.

 

Spørgsmålet som omhandler radaranlægget i Pituffik har Atassut principielt ikke noget imod, især hvis der bliver indført materielt til bedre sikkerhedsforanstaltninger, for det vil nemlig, hvis dette ikke er til hindring for selve verdensfreden. det forlyder, at hvis amerikanerne modernisere deres radaranlæg, så vil dette medfører, at Kina, Indien og Pakistan vil forøge deres atomvåbenlagre, og at Rusland i denne forbindelse vil bruge mange penge på at forbedre deres forsvarsanlæg, som modvægt til amerikanernes modernisering af deres egne anlæg.

 


Det virker som om, at uanset hvad der sker, så vil der ske en hemmelig oprustning i vores omverden hvad der forsvar angår, ligesom det vil ske i Rusland, og vi kan kun erindre, at der for nylig sank en russisk u-båd, hvor meget hemmelighedskræmmeri der var, således at også den almindelige redningsaktion blev forsinket eller forhindret. Hvor det endvidere blev udtalt, at u-båden sank, fordi der blev lavet forsøg med nye våben.

 

Når der sker en oprustning blandt forskellige lande, så plejer det normalt at være USA, som den første nation, der begynder at arbejde for freden. Det har vi f.eks. set i Somalia, Bosnien eller i Kosovo eller som nu i Israel og Palæstina, så er det USA, som arbejder ihærdigt for, at der bliver fred. Den slags fredsbevarende arbejde vil sikkert ikke kunne finde sted, hvis USA havde været stillet ringere, hvad sikkerhed angår.

 

Selvom vi følger med i udviklingen i Rusland igennem medierne, så må vi sige, at vi har grund til at være ængstelige for, at landet der har store økonomiske vanskeligheder, at de kan angribe med atomvåben, fordi vi har jo allerede set, at de har brugt våben til at angribe andre lande.

 

Blandt andet derfor kan vi udmærket forstå, at amerikanerne gerne vil modernisere deres eget radaranlæg, så de på den måde kan bliver varskoet når banditstater angriber med deres langdistance raketter. Så under vurderingen af den slags form for sikkerhed, så må vi sige, at vi er nødt til at tænke på hjælp fra amerikanernes side.

 

Under sidste verdenskrig og da forbindelse til Danmark blev brudt, så var det USA der tog sig af forsyningen af vores land bl.a. fordi USA havde brug for forsyning af kryalit. Og hvis lignende tilstande sker igen, hvem skal vi så henvende os til, og hvorfor skal vi forsyne andre, når de selv føler under mange forskellige former for problemer, hvordan vil det ikke misbruge vores eget manglende sikkerhed. Hvis der igen opstår krig, og hvis amerikanerne har fået Pituffik, hvem skal vi så henvende os til angående hjælp.

 

Kan vi være sikker på, at Grønland ikke vil blive omfattet af krig, bare fordi de ikke har radaranlæg ? Grønland befinder sig i brændpunktet mellem 2 stormagter, og alene af den grund kan vi forvente, at vores land vil blive forsøgt udnyttet i forbindelse med en verdenskrig.

 


Og med disse bemærkninger, så skal vi fra Atassut spørge Landsstyreformanden, om der er blevet aftalt hjælpeforanstaltninger med amerikanerne i forbindelse med en eventuel verdenskrig, hvad vareforsyninger og brændstofforsyninger angår. Og dette vil vi gerne have et klart svar på, for i dag har amerikanerne deres radaranlæg i Pituffik for at forsvare sig selv, som andre lande enten direkte eller indirekte ligesom canadierne har fordel af, og det vi være helt på sin plads, at hvis Grønland og dens indbyggere er blevet sikret med en klar forsvarsaftale.

 

Og til sidst skal vi fra Atassut sige, at hvis amerikanerne i dette vigtige spørgsmål skal henvende sig til os om modernisering af deres radaranlæg, at et uundgåeligt krav vil være, at Grønland skal høres i et så vanskeligt spørgsmål. Hvis dette sker, så må vi vare på den mest oprigtige og mest ansvarsfulde måde overfor Grønland i dette spørgsmål, selvfølgelig også med omtanke til vores nærmeste naboer.

 

Og med disse bemærkninger har vi således fremlagt vores tanker omkring modernisering af radaranlægget i Pituffik.

 

Og så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Landsstyreformanden sagde blandt andet under drøftelsen af den Udenrigspolitiske redegørelse i dag, og som vi er helt enige i, at Grønland for alvor er kommet på verdenskortet, og er blevet meget mere synlige ude i den store verden.

 

At dette er en rigtigt iagttagelse har vi især kunne konstatere under den igangværende debat internt her i landet, og den verserende debat, der kører uden for vort lands grænser omkring opgraderingsplanerne, for såvidt angår Thule-radaren. At det samme også er tilfælde omkring Grønlands øvrige udenrigspolitiske relationer er også en bekræftigelse herpå.

 


Inuit Ataqatigiit er ganske godt tilfredse med denne udvikling, for derigennem får vi jo netop en mulighed for tilstadighed, at kunne hævde Grønlands ret til egne synspunkter og holdninger  samt større kompetence også omkring de områder, hvor der er tale om Grønlands sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser. Et område der i henhold til Hjemmestyreloven ellers ikke er tilladt Grønland, at have nogle kompetencer eller beføjelser omkring.

 

Det er her interessant at konstatere, at der siden sidste år er blevet etableret en praksis i forbindelse med NMD-sagens tilknytning til Thule-radaren, der også harv udviklet sig til en procedure om samtidigt orientering og rådslagning af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg udgående fra den danske regerings side. En udviklet praksis og procedure, som ikke hviler på et egentlig lovgrundlag.

 

Dette er efter Inuit Ataqatigiits opfattelse en nyskabelse man bør hæfter sig meget positivt ved, og som falder i god tråd med Grønlands stadig større og større ønsker om en øget forsvars- og sikkerhedspolitisk indsigt og kompetence. Når dette er sagt, så mener vi stadigvæk, at Landstingets Sikkerheds- og Udenrigspolitiske Udvalg for høj grad endnu blot i gåseøjne ”en høringsinstans” uden beslutning eller indstillingsret.

 

Vi mener, at det bør der ændres på, ved at man for fremtiden indbygger nogle bestemmelser i selve Hjemmestyreloven uden at det samtidigt behøver at være nødvendigt, at komme i konflikt med Grundlovens bestemmelser i § 19. Det mener vi er indenfor mulighedernes rækkevidde når praksis nu allerede tilsiger det.

 

Hjemmestyreloven kan da også få nogle bestemmelser der sikre;

 

1.         Regeringen skal rådføre sig med Landsstyret forud for enhver beslutning om større udenrigspolitiske rækkevidde som særligt berører Grønlands interesse.

 

2.         At når sager vedrørende Grønland forelægges for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, skal de samtidigt forelægges også for Landstingets Udenrigs- og Sikkerheds

politiske Udvalg.

 


Dette vil som nævnt, at udover at være en regelfastsættelse af en udviklet praksis i NMD-sagen, også være i god overensstemmelse med Folketingets vedtagne motiverede dagsorden af 5. marts 1987 om, at danske og grønlandske myndigheder skal modtage løbende informationer om udvikling en i forbindelse med Thule-radaren, og dermed får form for en politisk overbygning på oprettelsen af Kleist-Friis-udvalget. Kleist-Friis-udvalget er som bekendt også en udviklende praksis og et forum for embedsmænd fra såvel Hjemmestyret som Udenrigsministeriet løbende drøfter alle sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål, der berører Grønland.

 

Det er Inuit Ataqatigiits klare forventning, at en sådan kærkommen lejlighed til at reel fastsætte en udviklet og faktisk praksis, også nyder fremme i Selvstyrekommissionens igangværende arbejde og indgår i dennes overvejelser over, hvor i der i selve Hjemmestyreloven er nogle forandringsbehov, der tilgodeser sådanne ændringer.

 

Med disse indledende bemærkninger til Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaards ønske om en forespørgselsdebat, så skal Inuit Ataqatigiit endnu en gang fremsætte vores ufravigelige krav om en genforhandling af den mellem USA og Danmark indgået forsvarsaftale af 1951.

 

Det er Inuit Ataqatigiits håb, at samtlige af Landstingets partier samt Kandidatforbundet bakker op bag og fastholder dette krav. Som det allerede mange bekendt, så er Inuit Ataqatigiit modstander af opgraderingsplanerne af radaranlægget Pituffik i Thule, hvor vi også er klar imod NMD-planerne.

 

Inuit Ataqatigiit bemærker sig i den forbindelse, at Landsstyret først vil afvente en officiel henvendelse herom, før den tager en endelig stillingtagen til disse planer. Inuit Ataqatigiit respekterer denne holdning, specielt fordi vi bider mærke i, at Landsstyret fortsat klart fastholder sin holdning til spørgsmålet, som det også kom til udtryk i erklæringer fra den 18. november 1999, og derudover også i dag er yderligere udbygget ved Landsstyrets udmeldinger om;

 

1. At Folketingets dagsorden af 5. marts 1987, skal fastholdes og respekteres


2. At man har formået, at få den danske regering til bekræftige, at den fortsat vil holde Landsstyret og Landstinget orienteret om de amerikanske overvejelser, såvel vedrørende NMD-systemet som vedrørende nedrustningsbestræbelserne, de såkaldte START forhandlinger.

 

Inuit Ataqatigiit modstand mod NMD-projektet er i det væsentligste begrundet i vores frygt for, at projektet vil udvikle sig til, at det internationale våbenkapløb sættes i gang igen. De amerikanske planer er genstand for stor modstand selv bland de lande som USA regner for sine venner indenfor NATO, f.eks. Frankrig, Italien, Tyskland og andre lande. Ligesom FN Generalsekretær Kofi Annan har manet til besindighed.

 

Det er FN=s holdning, at bestræbelser for nedrustning må intensiveres og besparelserne på våbenbudgetterne bør anvendes til udviklingsformål og til forbedring af levevilkårene til fremme af fred og demokrati.

 

Disse mål som FN-s Generalforsamling vedtog at arbejde for den 8. september 2000 kan med udbygningen af NMD-projektet blive forhindret i, at blive realiseret. Det værdigrundlag som FN har opstillet i et 7-punkt program, vil være fundamentet for det internationale samarbejde i det nye årtusinde, og værdigrundlagene er bl.a. som følger:

 

Ž Frihed

Ž Lighed

Ž Solidaritet

Ž Tolerance

Ž Respekt for naturen og endelig

Ž Fælles ansvar

 

Det er netop i dag, at det er den internationale FN-dag, derfor er det på sin plads i dag, at understrege fra Inuit Ataqatigiit, at FN har udpeget året i år nemlig år 2000, for året for fredskultur, og FN vil i forlængelse heraf erklære den næste dekade for 10-året for fredskultur og ikke vold for verdens børn.


Vi bør derfor i modsætning til det meget kostbare NMD-projekt arbejde for FN=s formål om samarbejde for fred. Vi skal opponere imod våbenindustriens umættelige profit hunger som de søger at gennemføre igennem deres lobbyarbejde i det amerikanske sent og kongressen.

 

I denne forbindelse bør også nævnes, at Nordkorea for tiden åbner sig mod sin gamle ærkefjende Sydkorea med henblik på, at opbygge fred og fordragelighed. I Iran er der også i disse år bevægelser i mod større politisk åbenhed, stater som af USA benævnes som slyngelstater, og som er de tungeste argumenter for nødvendigheden af NMD.

 

Et andet argument for vores modstand mod NMD ligger i, at våbeneksperter udtrykker endda meget stor skeptisk overfor den teknologi, der skal anvende i NMD-projektet. Da de foreløbig sidste 2 forsøg med højteknologisk udstyr fejlede, udtrykte Præsident Clinton sin mistillid, Præsident Clinton, som snart bliver skifte ud med en ny Præsident, sin mistillid overfor teknologien. På trods af dette vil amerikanerne fortsætte med deres forsøg, og bruge endda flere penge på det.

 

I følge de sidste tal er pengene der bliver benyttet til våbenproduktion øget med 2,1 %, og det påregnes at disse vil øges i de næstkommende år. Dermed er der ængstelse for, at nedrustningsbestræbelserne, der for alvor blev indledt i 1999, står på vippen til snart at være en saga blot.

 

Senatet i USA vil til næste år, nemlig i år 2001 bruge i alt 288 mia. dollars, og det er i danske 2516 mia. kr. Og det er så til forsvaret, og dette er en øgning med 20 mia. dollars, d.v.s. 174 mia. kr. i danske penge i forhold til tidligere år. Desuden er pengene der bliver brugt til forsvaret i Sydøstasien øgende og det påregnes, at disse vil vedblive med at øges. I Indien er øgningen mest markant bl.a. for at være i trit med Kinas forøgelse af sine forsvarsbudgetter med 10 % årligt siden 1995. Med disse forøgelse er kapløbet i antallet af atomsprænghoveder primært i Indien, Kina og Pakistan.

 


Vi har derfor god grund til, at være ængstelige overfor NMD, idet NMD i princippet er et smørremiddel til øget våbenproduktion, og da dette er en del af ængstelsen fra mange nationer, og da mange specialister indtil dato har sat spørgsmålstegn ved amerikaners planer, og derfor har Inuit Ataqatigiit alt mulig grund til, at sætte spørgsmålstegn ved projektet.

 

Under debatten om NMD denne sommer er Inuit Ataqatigiit af et parti, nemlig Atassut, blevet beskyldt for at være et talerør for venstrefløjen i Danmark, I Danmark og Europa, forstået sådan, som om vi ikke selv skulle kunne tage vores egne standpunkter.

 

I internationale sammenhænge er der også fra højrefløjen, nemlig Atassuts ligesindede, blevet sat spørgsmålstegn ved projektet, og nogle af disse har allerede meddelt deres åbenlyse modstand, også fordi man overalt i Europa. også taler om NMD, ikke bare indenfor venstrefløjen.

 

Men specielt 7 lande nævnes i denne sammenhæng, nemlig Brasilien, Ægypten, Irland, New Zealand, Mexico, Sydafrika og Sverige. Vort land har med sin geopolitisk placering et stort ansvar overfor modstanden til stormagterne. Derfor bør alle gode kræfter uanset, om disse er i venstre- eller højrefløjen i fællesskab forene kræfterne. Derfor bør vi glæde os over, at vide, at vi internationalt har fået mange venner, som også ihærdigt arbejder for, at nå dem samme mål, uanset om de er med i venstre- eller højrefløjen.

 

Derfor er debatten ikke uden betydning og utrolig vigtigt, netop fordi NMD-sagen kan gå hen og flytte på en hidtil erklæret politik indenfor sikkerheds- og forsvarspolitikken i ganske mange lande også i negativt retning.

 

Såfremt radaranlægget i Pituffik skal medvirke til udviklingen af NMD bør vi være overvågne overfor konsekvenserne og følgerne idet vi også kan drages til ansvar, såfremt vores stillingtagen overfor NMD er positive. Konsekvenserne vil gå ud over vort land, arktisk og ikke mindst resten af verden.

 


Vil NMD virkelig føre til øget sikkerhed ikke alene for samfundet, vort land, den arktiske befolkning, og i det hele taget for verdenssamfundet, vil verden på den måde blive tryggere at bo og leve i ? Inuit Ataqatigiit tvivler herpå, da verdenshistorien, så tydeligt har vist os følgende faktum, op til flere gange endda, og som vi skal tænke meget grundigt igennem, og som kan siges at være selve den indre og indgroede logik indenfor militærtænkningen. Hvis forsvarskapaciteten sættes op, så vil angrebskapaciteten blive sat op tilsvarende.

 

Derfor er i imod NMD også selvom amerikanerne og russerne begynder at gå i takt, selvom vi tvivler herpå.

 

Med disse bemærkninger skal vi anmode om, at Landstinget indkaldes til et ekstraordinært møde, såfremt den amerikanske og danske regering skulle rette en henvendelse udenfor ordinær landstingssamling. Og det vil vi allerede på nuværende tidspunkt anmode om.

 

Og med den første fremlæggelse, så kan ordførerne tale i 15 minutter. Næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi har i forbindelse med Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet.

 

Som bekendt har der i sidste sommer været en stor ståhej omkring forholdene i Pituffik, hvor Landsstyrekoalitionen i en længere tid holdt samfundet i spænding, da der kom forskellige udtalelser i denne forbindelse fra deres side fra de forskellige medlemmer i disse partier, og fra Kandidatforbundet skal vi hermed komme med følgende uddybende bemærkninger til Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaards forskellige spørgsmål samt komme med bemærkninger til Landsstyreformandens svarnotat.

 


I foråret i dagen 12.-15. april, så blev Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg inviteret til Colorado Spring for at bese det daværende center for missilovervågning af verdensrummet, og fik samtidigt en grundig orientering om, hvad centeret beskæftiger sig med.

 

Formålet med besøget var en grundigt orientering om forholdene til grønlandske politikere, og netop på daværende tidspunkt var der i USA en levede debat om NMD, hvor den amerikanske præsident Bill Clinton forelagde planerne herfor, for de næste 15 år, og ikke mindst talte man om ABM-traktaten fra 1997.

 

Det centrale i planen er, hvad der kan gøres overfor de såkaldte slyngelstater, som Iran, Nordkorea og Irak, og hvad der eventuelt kan komme af angreb fra deres side. Den førnævnte plan bragt i en stykke tid Grønland på forsiden af nyhedsmedierne rundt omkring for en tid, da der i dette spørgsmål kan blive tale om en omfattende fornyelse af forsvarsanlægget i Pituffik, hvor der er tale om 3 hovedpunkter i en eventuelt fornyelse af anlægget. Og vi husker da også, at planerne også optog det danske Folketing sommeren igennem, og vores holdning selvsagt blev blandet ind i debatten.

 

Besøget i USA omfattede også et besøg i Pentagon i Washington, hvor man samtidig holdt et møde med amerikanerne. Mange stater rundt i verden har vist modstand mod amerikanernes planer i medierne, og jeg selv deltog i nævnte spændende besøg, hvor amerikanernes holdninger og interessante oplysninger blev lagt frem. Efter vores besøg var indholdet anledning til en spændende debat interne i landsstyrepartierne, i Kandidatforbundet og ikke mindst blandt befolkningen.

 

Og nu fremkommer Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard med et klar spørgsmål om dette emne, og vi kan fra Kandidatforbundet med, at vi ikke uden videre kan gå ind for amerikanernes planer, da vi mener at ABM-traktaten af 1972, skal respekteres, og ikke mindst fordi amerikanernes planer kan føre til større forsvarsoprustning fra verdensbefolkningernes side.

 


Thule-befolkningen kom med et utvetydigt budskab om, at de er stærkt imod disse planer, for de kan se, hvem det første eventuelle angreb vil gå ud over, såfremt man indleder en missilkrig.

 

Vi er nødt til at udtale danskernes holdning klart, og det er at de først ønsker at afvente amerikanernes endelig beslutning for planen, hvorfor Landsstyret her i landet er kommet med et klart budskab om, at de ikke kan acceptere amerikanernes budskab.

 

Fra Kandidatforbundet skal vi anføre, at såfremt amerikanerne og danskerne tager en beslutning hen over hovedet på os, så vil vi klart her fra landet komme med et budskab om, at vi ikke kan acceptere en sådan beslutning, og samtidig fremsætte krav om, at forsvarsaftalen fra 1951 snarest bliver taget op til fornyelse af Landsstyret og regeringen.

 

Og ikke mindst så må vi kræve, at Thule-basen ikke bliver udbygget under hensyn til verdensfreden, og at basen under ingen omstændigheder giver mulighed for indledning af en krig, samt at den ikke giver anledning til øget oprustning.

 

Kandidatforbundet finder det vigtigt, at grønlændere absolut må deltage i forhandlinger, og at det grønlandske folk får fuld information om, hvad der foregår i forbindelse med dette spørgsmål. Fra Kandidatforbundet skal vi anføre, at vi finder det meget vigtigt, at befolkningen her i landet høres fuldt ud i dette spørgsmål.

 

Og til slut skal vi igen fra Kandidatforbundet anføre, at vi ønsker at opfordre Landsstyret, at de igennem de rette kanaler snarest får rejst spørgsmålet om fornyelse af forsvarsaftalen fra 1951.

 

Og med disse bemærkninger er vi rede til at deltage i en åben debat om foreliggende sag.

 

Derefter er det Otto Steenholdt, uden for partierne

 

Otto Steenholdt, løsgænger.


I sommer har der været en amerikansk delegation på besøg i Nuuk, som har afholdt med Landsstyreformanden og møderne med Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, som har holdt møder om planerne. At disse indeholder fortrolige oplysninger, så hørte den grønlandske befolkning ikke nærmere, hvad der er blevet drøftet under disse møder, og hidtil bliver befolkningen altid henvist til Landsstyrets erklæring af 18. november 1999.

 

Landsstyreformanden er fuldt ud klar over, at Landstinget i enighed har krævet, at forsvarsaftalen af 1951 søges ændret, og at der indgås en ny aftale med grønlandsk deltagelse og også med grønlandsk underskrift. Men dette er hidtil ikke sket, og det har vi ligeledes ikke hørt noget om fra Landsstyret.

 

Der nævnes i svarnotatet, at ABM-traktaten fra 1992, og hvor det fortsætter, at hvis amerikanerne ensidigt skulle fastholde deres planer, så kan Grønlandsk regering ikke acceptere, at Pituffik-radaren bliver opgraderet. AT opretholde status quo eller ændre forholdene, så er det kun dem der har indgået traktat der kan gøre det. Grønland har ikke indgået nogen aftale eller en traktat, og kan ikke være særlig interessant i denne forbindelse.

 

I svarnotatet fortsætte r vi, at hvis en opgradering af Pituffik-radaren er på dagsordenen, så forventer Landsstyret, at de deltager direkte i disse forhandlinger. Jeg finder det vigtigt, og vores krav har ellers været, at Landsstyret på den grønlandske befolknings vegne skal deltage i disse drøftelser, men det vi ikke blevet lovet, og det forventer vi ellers.

 

Til Landsstyrets præciseringer dem tager jeg til efterretning, nemlig at den danske regering i 1977 af Folketinget er blevet pålagt, at sikre, at Pituffik ikke bliver brugt i angrebsformål, men hidtil i dag har man ikke hørt noget om, at dette er blevet bragt frem overfor den amerikanske regering, og hvilke holdninger man har til det. Det ved vi ikke noget om endnu.

 


Skal vi fortsat stille os tilfredse med, at man nævner, at den danske regering vil orientere os om amerikaneres planer, hvis der sker noget ? Og det er det centrale i forbindelse med forsvarsaftalen af 1951. Og dette har afstedkommet, at Landsstyreformanden har måtte besvare forslagsstilleren med, at vi ikke kan bestemme, hvad vores stilling skal være til en eventuel ansøgning.

 

Fremover vil lignende spørgsmål heller ikke kunne besvares klart, før Landstinget har taget en klar beslutning, før følgende krav fra Landstinget er opfyldt, nemlig at man ændrer forsvarsaftalen fra 1951, og at der i forbindelse med en ny aftale, at Grønland deltager som fuldgyldigt part. Der er ingen vej udenom, det er vore land, som vi også skal bebo lang tid fremover, og det er derfor vores egen pligt, at vores lands befolkning har den sikreste fremtid.

 

Og på denne baggrund, så mener jeg, at jeg ikke er enig i planerne om en opgradering.

 

Så er det forslagsstilleren, Maliinannguaq Markussen Mølgaard. hun har ikke bedt om ordet alligevel. Jeg ved ikke om der er flere der har bedt om ordet.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Ja. Tak. Formålet med mit forslag er, at denne debat gerne skal fortsætte og ikke blot fortsætte her. Når USA=s beslutningstagen bliver jo også ventet på i Danmark, også fordi det bliver spændende her i efteråret, om de så også ville tage en beslutning. Men det blev udsat, men dermed ikke være sagt, at man har stoppet planerne. Og derfor har det været ønskeligt, at høre partiernes klare tilbagemeldinger.

 

Da vi drøftede emnet her i år, der havde vi en mindre baggrundsviden om det. Men også efter, at vi har haft politikere og embedsmænd heroppe i Grønland, så er vores viden større, ligesom vi også har haft et russisk besøg, hvor vi så har fået nogle klare meldinger fra deres side. Og derudover så har Landsstyreformanden og undertegnet været invitere til Island ved udgangen af august måned, hvor vi også deltog under NATO=s Generalforsamling.

 

Alle disse informationer vi fik dengang, og så med tanke på dem, så er netop dette spørgsmål ikke blevet taget væk, men udsat til afgørelse, og jeg er glad for, at vi kunne snakke om disse, og jeg er også glad for, at jeg har fået de forskellige informationer.


Og Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet og løsgængeren kom med en meget klar melding om, at de er imod NMD, og hvor man også fastholder de melding som NMD vedrører fra Landsstyrets side, hvor man sågar også kommer med nogle stærkere krav.

 

Men jeg bemærker, at Atassut har taget en anderledes stillingtagen til sagen, og de har været imod Landsstyrets dengang stillingtagen, men det er ligesom de er blevet mere åbne overfor USA, hvor de primært tænker på, at såfremt der opstår krigssituation, at det er så vores forsvar man tænker på.

 

Men jeg er ked af, at under vores møde med den russiske delegation, der har vi haft mulighed for det i for kort tid, hvorfor der ikke deltog nogle fra Atassut. Men referaterne fra møderne er jo også blevet givet, og deres klare meldinger var, at de ikke selv kunne acceptere, at der i deres land har nogle andre opgaver, og havde behov for store økonomiske ressourcer til udviklingen af Rusland, hvorfor de ikke er glade for et nyt våbenkapløb.

 

Og såfremt der skal udvikles ny teknisk viden og udvikling, så vil de også få behov for yderligere økonomi. Og det blev også klart sagt på Island, hvor der fra russisk side blev nævnt, at de ikke vil deltage i et sådan et kapløb, men de sagde også, at man på embedsmandsplan stadigvæk har en dialog mellem USA og Rusland.

 

Men i løbet af året har vi fået en masse informationer, og de reaktioner der har været fra andre lande, dem har vores ordfører været inde på. Det er ikke et spørgsmål, som skal træffes afgørelse om ensidigt fra USA=s og Ruslands side. Der er jo mange lande involveret, og der var deltagelse fra mange sider, og derfor er den geografiske placering af Thule-radaren om hvordan man kan bruge den m.h.t. fredsbevarende opgaver, hvordan den så kan bruges i den retning, det må vi gennemtænke meget meget nøje.

 

Jeg tror ikke, at freden vil blive endnu større såfremt NMD bliver udviklet, men jeg tror, at det vil have en anderledes betydning, hvorfor det er vigtigt, at vi kommer med en klar melding her fra Grønlands side, og det skal være velgennemtænkt.


Som før nævnt er det ikke et spørgsmål om man hører til venstre eller højrefløjen, det afhænger bare af, hvor i verden man bor. Og derfor uanset hvornår beslutningen bliver taget, vi ved jo ikke hvornår der bliver taget en beslutning om det, og det afhænger jo også af hvem der bliver valgt som Præsident i USA ved det kommende valg.

 

Og vi må også være klar til, at deltage i debatten, og det anser jeg for, at være meget vigtigt, og jeg er meget glad for, at partiernes, Kandidatforbundet og løsgængeren også meget klart tager stilling til sagen, og dermed vil jeg gerne sige tak for de bemærkninger der er kommet.

 

Og så er det Landsstyreformanden.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

M.h.t. Landsstyret eller med det politiske, så blev der nævnt, så kom man tilbage til 1951-aftalen. Vi kan jo blive ved med, at tage det op hvert år, hver måned, hvis det skal være, og vi ved, at den danske regering ikke synes, at det er på tide at gøre det, og den danske regering vil vente på, hvordan det så skal være med en betænkning vedrørende udenrigspolitiske og Sikkerhedspolitiske ting, og det kan godt være, at de også kommer frem med et sådan et.

 

Men hvad angår beslutningskompetencen, og om hvordan vi så skal fortsætte m.h.t. udenrigspolitikken indenfor Selvstyrekommssionen, og der er det så også garanteret et spørgsmål, om hvordan det så udmundes i.

 

Og jeg tror at størsteparten af Landstingets medlemmer, det måske bedst at sige - alle !, har talt om at man skal forny aftalen og også støtter det. Og derudover, så er der m.h.t. amerikanerne og m.h.t. til den forrige debat, så siger Siumuts og andre partiers meldinger, der skal jeg sige, at man har bemærket, at i det øjeblik man står overfor amerikanerne ansigt til ansigt, så er det en helt anden lyd, og det er som om de er mere åbne end i forhold til den danske regering.

 


Såfremt det er tilfældet, og såfremt det ikke skulle være tilfældet, om vi skal have en mere direkte dialog med amerikanerne, lige nu går det kun over Permanent Comitee og at det ikke er tilfredsstillende, men m.h.t. den politiske administration i Amerika, og at vi skal have direkte adgang til det, og vurderingen af sådanne planer, der må jeg sige, at Selvstyrekommissionen, og vurderingen af dette i denne Kommission, dem skal vi forpurrer, fordi de selv arbejder internt.

 

Sålænge forholdene er sådan som de er i dag, og såfremt der opstår en krise i verdenssamfundet eller der udbryder i krig, og at vi ikke længere kan have en forbindelse til Europa, så må vi regne med, at Danmark jo er medlem af NATO, og dermed også Grønland, så er vi også en del af den forsvarsaftale indenfor aftalen, og derudover har vi så udover nogle rettigheder også nogle forpligtigelser.

 

Og så må vi også regne med, at kunne regne ud, hvor vi vil være placeret, såfremt verdensorden ville komme til at anderledes ud. Og derfor vil der m.h.t. NMD-planerne, der er der ikke nogen der ønsker i Grønland, at våbenkapløbet fortsætter igen, men det eneste som hidtil har til opgave, og kan gøre m.h.t. Early Warning System, og sålænge den tekniske udvikling går, så er denne tekniske, så er det blevet på tide, at udvikle det igen.

 

Og når amerikanerne får en ny præsident, så regner man så med, at man i løbet af år 2001, sikkert i midten af året eller når der er gået lidt længere tid, så vil der så måske komme en henvendelse om det fra USA. Og fordi vi må også se på, at man snakker om disse ting, som to særskilte ting. Denne radar der er placeret deroppe, har ikke nogen raketforsvarssystem, men såfremt den er som et varslingssystem er blevet forældet, og man gerne vil have den teknisk opgraderet, vi ved ikke om det er det, der er tale om.

 

Og sålænge vi ikke ved, hvad det er det drejer sig om, så er det svært at tage en forhåndsstillingtagen til det, men det er ikke svært for enhver, at sige sin modstand mod NMD, fordi det også er en del af våbenkapløbet, og der er ingen der ønsker, at Grønland er med til dette våbenkapløb.

 


Det er korrekt, at de såkaldte slyngelstater, og en af dem, nemlig Nordkorea, de er begyndt med at have en dialog i gang, og jeg håber så også på, at deres dialog fortsætter, således at de problemer, som vi også her drøfter, og vil være klare, således at vi ved, hvad det er, hvad vi diskutere eller skændes om.

 

Og jeg kan sagtens sige, at vi endnu engang retter en henvendelse til den danske regering om 1951-aftalen, og jeg kan allerede regne ud, hvad for et svar jeg får, idet det også en del af de ting der skal undersøges, nemlig at Grønland får en større medindflydelse indenfor udenrigspolitikken.

 

Og Otto Steenholdt og andre har også været inde på, Som Inuit Ataqatigiit og andre også har været inde på. I 1987 den beslutning som det danske Folketing tog dengang er stadigvæk gældende, og der blev det også klart sagt, at det kun skal bruges til forsvarsøjemed, nemlig Thule-radaren, og at der så ikke på nogen måde skal placeres nogle angrebsvåben ellers forsvarsvåben også fordi alt det miljømæssige også skal overvåges. Alle disse bestemmelser er stadigvæk gældende, og der er efterfølgende 1987 efter mit kendskab og vores kendskab ikke sket nogle ændringer, hvorfor vi må anse det for stadigvæk at være gældende.

 

Maliinannguaq har også på et tidligere tidspunkt og IA=s og det han har været inde på, og der synes jeg, at der er grundlag for at lade det gå videre, også m.h.t. Kandidatforbundet også har været inde på, at de så ikke er kommet, selvom de også har lovet, at ville være til stede.

 

Vi synes også, at sådanne møder også har været gode, men i har holdt et møde med Udenrigsministeren her i sommer, hvor vi også havde en dagsorden vedrørende Grønland, som vi også fædigbehandlede, og Udenrigsministeren havde så også vurderet, at han ikke havde behov for at komme i dag, men jeg synes, at det er vigtigt, at Folketingets Udenrigsnævn også skal mødes deres samarbejdspartnere i Grønland, således at de også kan snakker de emner de samarbejder om. Det kunne man eventuelt også arbejde videre med. Men vi skal nok rette en henvendelse til dem, og det skal der ikke herske nogen tvivl om.

 

Og med disse bemærkninger vil jeg hermed meddele, at Landsstyret skal arbejde for, at de ting, der er blevet efterlyst bliver gjort.


Og så er det Inuit Ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsen, hvorefter det så bliver Augusta Salling.

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Vi har ganske få bemærkninger her forbindelse med vores 2. indlæg, nemlig at vi fra Inuit Ataqatigiit har erfaret på grundlag af denne debat, og som vi respekterer, det er at Landsstyrekoalitionen hidtil fastholder, at de først kan tage stilling, når der forelægger en officiel henvendelse herom, fra dansk/amerikansk side, og det respekterer vi.

 

Men vi har også klart udtalt, at vi respekterer det, fordi Landsstyret nu også engang gør klart, at de holder fast ved deres erklæring fra sidste år, at dette er blevet præciseret atter engang, og at man oveni også slår fast, at man fastholder regeringen på Folketingets dagsorden af 5. marts 1987, hvor 103 af Folketingets medlemmer stemte for, og som stadigvæk er en fast bestanddel af Danmarks officielle forsvars. og sikkerhedspolitik.

 

Hvorfor det også er på sin plads, at Folketingets beslutning af 5. marts 1987, som også Landsstyreformanden henviste til i sit svarnotat, så mener jeg, at det er på sin plads, at Landstinget også bliver bekendt med den fulde ordlyd af Folketingets vedtagelse, hvor den danske Folketing vedtog følgende, jeg citerer AFolketinget pålægger regeringen at sikre;

 

1.         At varslingsanlægget i Thule ikke anvendes offensivt,

2.         At det ikke kan anvendes i forbindelse med STI-systemer, de såkaldte STAR Wars-systemer eller Stjernekrigssystemer eller at ABM-system,

3.         At de grønlandske og danske myndigheder løbende modtager information om udviklingen i forbindelse med Thule-radarstationen,

4.         At USA og Sovjetunionen, den daværende union af socialistiske sovjetrepublikker opfordres til at nå til enighed om fortolkningsproblemerne i relation til ABM-traktaten om varslingsanlæg, om bl.a. anlægget i Thule, og endelig for;

5.         At der i NATO og de direkte forhandlinger med USA og det daværende Sovjet opfordres til, at den strenge fortolkning af ABM-traktaten opretholdes.

 


Og det var hvad Folketinget har vedtaget, som også vores Landsstyret har gentaget, og det er en nyhed, som jeg mener er meget vigtigt. og som vi fra Inuit Ataqatigiits side, kun kan være glade for.

 

Men i denne debat er vi en del skuffede over et parti, nemlig overfor Atassuts ordførerindlæg, hvor de snakkede om, at Landsstyrekoalitionen, at efter at have støttet Landsstyrets svarnotat, at de er åbne overfor en opgradering af Thule-radaren. Skal jeg forstår det på den måde, at vi skal sikre vores tryghed ved en oprustning ? Er det det man forsvarer ? Og for såvidt angår de mange penge, der bruges til militæret, kan man ikke bruge dem til noget mere fornuft ?

 

Jeg mener Atassut taler med to tunger, og jeg mener, at det er til at misforstå. På den en siden så siger de, at de støtter Landsstyrekoalitionen, men de på den anden side siger, at de går ind for at Thule-radaren opgraderes. Jeg er lidt i tvivl om, hvad Atassut rigtigt mener, og jeg efterlyser derfor en klar tilkendegivelse fra Atassut.

 

Så er det Augusta Salling, Atassuts ordfører, og derefter er det Mogens Kleist, men først Augusta Salling.

 

Augusta Saling, ordfører, Atassut.

Indledningsvis skal vi fra Atassuts præcisere, som også Johan Lund Olsen har efterlyst, at det vi har sagt, det er at vi er enig i Landsstyrets holdning til planerne, men det vi har ønsket at præcisere, at hvis radaren skal moderniseres, så er vi åbne overfor dette, og det skal ikke forstås på den måde, at vi derigennem går ind for, at den skal bruges offensivt.

 

Det vil have afgørende betydning, hvordan henvendelsen vil være formuleret, og det er også det Landsstyret vil vurdere efter det vi forstår.

 


Vi har udtalt, vi vil ikke her og nu sige, at vi siger nej og at vi siger atter nej. Det vil vi ikke gøre fra vores side, vi vil hellere sige, at verdensfreden skal sikres, og hvis vi kan sikre det, ved at vi modernisere radaren på baggrund af den tekniske udvikling, og hvis dette ikke vil være til gene for verdensfreden, så kan vi ikke se noget til hindring herfor.

 

For såvidt angår Landsstyrets erklæring, som jeg er enig i præciserer også, at Thule-radaren ikke på nogen måde må bidrage negativt til den eksisterende verdensfred. Og hvis der kommer en henvendelse om en NMD-radar, så siger vi nej. Vi har også bemærket, at Landsstyret også må sørge for, at vi også kan leve trygt og fredeligt i dette land også rent forsvarsmæssigt. Det kan vi ikke sikre, at vi gør noget offensivt omkring Thule.

Til Landsstyreformanden vil jeg også gerne sige, at for såvidt angår vores spørgsmål og dine svar, så synes jeg, at den er lidt ulden, hvor du nævnte, at du forventede, at vi kunne blive forsynet fra vores partnere i NATO-alliancen. Vi vil gerne have sikkerhed for, om hvordan vores forsyning vil være i en eventuelt krisesituation og hvilke planer der er heromkring. Vi finder dette meget vigtigt. Tak.

 

Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundets ordfører, og derefter er det Mikael Petersen.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Når vi skal se på Siumut og Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, så er det meget klart, at Siumut har vendt sig meget imod IA.

 

Landsstyreformanden sagde, at man gerne ville vente på, hvad amerikanerne vil komme med en henvendelse om, mens Tuusi sagde, at man ville sparke amerikanerne ud. Og hvad synes Tuusi om det møde, vi har haft med amerikanerne ? Og såfremt vi skal sige noget klart fra vores side, så siger Siumut at de er åbne, mens IA konsekvens siger nej. Hvem skal vi så stole på indenfor Landsstyrekoalitionen, Siumut siger, Lad os vente på, hvad den danske regering siger, mens IA konsekvent siger nej ?

 

Og jeg synes, at det stadigvæk er et problem internt hos jeg, men på den anden side, så lyder det som om, at Siumut har overgivet sig over til Inuit Ataqatigiit.

 


Og m.h.t. forsvarsaftalen fra 1951, hvorfor bliver man ved med at få afslag ved henvendelserne til den danske regering, og hvor mange gange har man henvendt sig, og hvilke begrundelser har de så, for at afvise det ? Hvordan sidder vi lovgivningsmæssigt i henhold til den aftale, hvilke muligheder har vi ?

 

Og jeg mener, at når Landsstyret henvender sig om det, så må de arbejde videre med det. Hvad siger juristerne ?, hvad siger specialisterne ? En forhenværende medarbejder i Udenrigskontoret siger, at når man skal udvikle radaren i Thule, så vil grønlænderne ikke blive spurgt, fordi det kun er den danske regering, som har magten. Det er derfor vi siger, at vi skal rette op denne forsvarsaftale, og lad os finde ud. hvilket grundlag for at arbejde videre med det rent lovgivningsmæssigt.

 

Og så er det Mikael Petersen, Siumut, derefter Otto.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Forsvar og NMD hænger selvfølgelig nøje tæt sammen, men almindeligvis i en almindelig forsvarsdebat, så kan man jo komme ind på mange andre områder, men det vi specifikt drøfter i dag er NMD-planerne, som er en specifik del indenfor det forsvarspolitiske område, hvor der er tale om et missilforsvar, og der foregår forskellige høringer og en debat om disse planer.

 

Jeg mener, at der er grund til at præcisere, at vi der har været med til de orienteringer, der har været fra amerikansk side og fra den russiske ambassadørs side, at sagen langt fra er færdig, der er lang vej endnu, og jeg mener også, at der er grund til overfor Atassuts ordfører, at præcisere, at hvis Atassut ikke har forstået, at der ikke er tale om opstilling af raketter i Pituffik som alene vil ske på det amerikanske fastland, nemlig Alaska, så forventes det, at forsvarsmissilerne vil ligge på fastlandet og i Alaska.

 

Men det man vil anlægge i Pituffik, så kan man ikke komme uden om, at man opgradere Pituffik-anlægget, uanset hvor raketterne ligger, hvor Thule-radaren vil være med til at styre de amerikanske forsvarsmissiler overfor et eventuelt missilangreb.


For såvidt angår forsvarsaftalen af 1951, så har amerikanerne der fået meget vide beføjelser fra dansk side, som også vil berøre Grønland i en eventuelt ny verdenskrig, hvor USA faktisk kan gøre hvad de vil i USA uden ikke engang at orientere den danske regering. Eksperter på området diskuterer også om USA i det hele taget alene kan opgradere Thule-radaren uden ikke engang at spørge den danske regering, på grundlag af forsvarsaftalen.

 

Det er sådan forholdene er, og jeg mener derfor, at den interesse, og gode vilje der har været vist fra amerikansk side overfor den danske regering og over for os, den må vi tage gode i mod, og have tillid til, at de først retter henvendelse til os, hvis de skal tage stilling til NMD-planerne og om Thule-radaren skal opgraderes. For de ved jo også, hvor store beføjelser den forsvarsaftale har givet USA, og derfor er vi fra Siumut glade for, at man fra Landsstyrets side har fremlagt en klar melding om, at vi på stående fod ikke kan acceptere planerne, og hvis disse f.eks. indebærer, at ABM-traktaten overskrides.

 

Det er vi fra Siumut og IA fuldstændigt enig om, også fra Landsstyrets side, hvorfor jeg har svært ved at finde ud af, hvad det er som Kandidatforbundets ordfører gang på gang tager op når talen kommer op om NMD-aftalen.

 

Mogens Kleist er også fuldstændigt vidende om, som medlem af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, hvor enige vi er i dette spørgsmål. Og jeg vil som Siumuts ordfører præcisere, at vi fuldt ud støtter Landsstyrets position i denne sag.

 

Og vi skal også erindre og ikke glemme, at Danmark er fast forbundet til USA i henhold til forsvarsaftalen af 1951. 

 

For såvidt angår NATO, så kan Danmark selvfølgelig tage selvstændig stilling, men de har også i baghovedet, at USA hele tiden er bagved. Danmark hænger tæt sammen med den amerikanske forsvarspolitik, hvor Danmarks muligheder for selvstændigt at gøre noget er meget begrænsede.

 


Vi har for såvidt angår NMD udtalt, at hvis der kommer en officiel henvendelse fra USA til Danmark/Grønland overfor de respektive regeringer, og for at understrege, at hvis dette sker, så skal dette drøftes i Landstinget. Og jeg efterlyser lidt, at man ikke har taget stilling til dette.

 

Jeg skal lige minde om, at Udenrigs. og Sikkerhedspolitiske Udvalg såvidt muligt skal holdes udenfor her fra denne sal, hvis udvalget ikke er blevet enige om, at dette skal fremlægges her.

 

Næste taler er Otto Steenholdt uden for partierne, og derefter er det Anders Nilsson, Atassut.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

I følge ordførerne dvæler jeg mere ved forsvarsaftalen af 1951, som Grønland ikke har været med underskriver af, og det er det jeg dvæler ved, hvor dem der har underskrevet aftalen er forpligtede, og hvor vi som ikke har være med at underskrive den ikke har ret meget at sige.

 

Men jeg har en ros til IA=s ordførens indlæg, som indeholder mange væsentlige og klare budskaber om sikkehedspolitikken, jeg er glad for, og undrer mig lidt over, og finder det meget interessant, det bliver jeg nødt til at sige, da den også indeholder helt nye oplysninger for mig, selvom jeg som garvet politiker nøje følger med i udenrigspolitiske forhold.

 

Til Landsstyreformanden skal jeg atter engang gentage, hvor mange gange vi skal udtrykke enighed her fra Landstinget om, at den skal genforhandles, det er det jeg har efterlyst, og at man atter engang retter henvendelse til den danske regering. Det har vi gjort adskillige gange før, hvor et samlet Landsting flere gange har krævet dette. Jeg mener, at Landsstyret trækker det i langdrag.

 

Alle vi der har møde amerikanerne ved, at de er meget åbne for at drøfte en eventuelt forsvarsaftale, men også her må det også præciseres også til Atassuts ordfører, at alle selvom jeg ikke har været deserteres fra en soldatertjeneste, så må jeg sige, at hvis man skal angribe, så må man først angribe fjendens forsvarsværker, og hvis fjendens forsvarsværker først er ramt, så går man og rammer selve målet, og selvom der ikke er rakket omkring. Hvis man angriber, så er det først fjendens forsvarsværker man angriber. Det er der ikke noget mærkeligt i.


I 1968, så fik vi alle et sjok her i dette land og i Folketinget, hvor vi havde troet på, at det var en atomvåbenfrizone på baggrund af en beslutning i Folketinget, men da B 52 maskinen styrtede ved Pituffik, så viste vi, at det bare var noget der stod på papiret, og at der ikke var nogle realiteter bag ordenen.

 

Vi ved hvad der er sket med Thule-beboerne og tvangsflytningen, som vi alle ved og som vi ikke bør gentage, og det er på dette grundlag, at jeg har sagt, at der ikke er nogen vej uden om, at jeg har svært ved at acceptere planerne

 

Til Atassuts-ordføren at efter at have hørt hende, så mener jeg, at hun taler med to tunger, på den en side ja, og på den anden side siger nej. De siger, at de ikke vil sige nej, men siger, at vi bør kunne leve trygt og roligt i dette land. Hvem kan gøre det, hvis vi ved, at et eventuelt angreb først vil ramme forsvarsværkerne.

 

Det er klart, at hvis Thule-radaren bliver opgraderet, så vil den være et af de første mål i et eventuelt angreb, så vi må være varsomme med den fortsatte behandling. For det er et faktum, at hvis man vil indlede et missilangreb mod USA, så vil man jo først ramme forsvarsværkerne.

 

Vi siger allesammen, at vi vil forsvare verdensfreden, men vi skal ikke ofte os selv i forbindelse med denne sag, og det kan jeg ikke forsvare.

 

Og den næste er Anders Nilsson uden om partiordførerne.

 

Anders Nilsson, Atassut.

Johan Lund Olsen spurgte om Atassut er for eller imod NMD. Vi kan sige, at vi er for verdensfreden, det er vi allesammen. Forskellen på os og de øvrige partier her er, at vi ikke er så 100 % sikker på, at der er entydigt sammenhæng mellem opgradering og verdensfreden.

 

Der er mange der argumenterer for, at indførelse af NMD, det vil forringe verdensfreden, der er også nogle der argumenterer for, at det modsatte sker.


Der er også snakker om, at tale med to tunger, og det er blev et fremført, at store europæiske lande er imod NMD, det er England, Frankrig, Italien, Sverige og Spanien tror jeg også. Samtidigt ed, at de siger, at de er imod amerikanernes udbygning af NMD, så har de været samlet i sommer for at gå ind i et fælles samarbejde om at udvikle våbenteknologi. Så jeg  ved ikke, hvor meget frem og nedrustning der er bag de udtalelser.

 

Der har været en russisk ambassadør her i landet, det har man været vældig imponeret af. En måned efter sank Kursk, den var bevæbnet med meget avancerede langtrækkende atomraket, det er bl.a. det som NMD skulle advare imod, så jeg ved ikke, hvor meget tillid vi kan have til den måde russerne argumenterer imod, de er i fuld gang med at opruste.

 

Så jeg synes, at man skulle tage at vurdere det der NMD engang til. Det er muligt, at det er en trusse mod verdensfreden, men der er også en lillebitte chance for, at det er det modsatte.

 

Jeg hæfter mig ved i IA=s indlæg, at de snakker om Nordkorea, New Zealand, Brasilien, Ægypten, Irland, Mexico, Sydafrika og Sverige, så vil jeg spørge, hvad er der med galt med Kullorsuaq, Kapisiliit, Napasoq, Narnortalik, Illulissat og alle dem andre beboede steder i vor ejet land. Det er det det drejer sig om.

 

Hvilken sikkerhed har vi, hvis der bliver en verdenskrig, både forsvarsmæssigt men også forsyningsmæssigt, hvis der er en base i Grønland, hvis der ikke er en base i Grønland ? Hvilket konkrete aftaler eksisterer der fra amerikansk side med at gå ind og forsyne os med madvarer og olie og alle de andre ting, som vi har brug for, hvis vi igen får afbrudt kontakten til Europa ?

 

Landsstyreformanden sagde, at der var nok et eller andet. Der var et eller andet før vi fik hjemmestyre, det ved jeg, jeg ved ikke hvad der er nu. Kan Landsstyreformanden bekræftige, at der ligger helt konkrete forpligtigelser fra amerikanerne, det er vel dem der skal forsyne os, eventuelt canadiere.

 


Og at det ligger helt konkret planer om, hvordan det skal gøre, og i hvilken omfang det skal gøres, det er det det drejer sig om for os i Grønland, det drejer sig ikke om Brasilien, New Zealand eller alle de andre meget meget fjerne steder. Og det er det, der ligger Atassut på hjertet. Det er vores problemer, og det er i det sammenhæng vi kikker på basen, det er i den sammenhæng, vi kikker på NMD.

 

Så er det Landsstyreformanden.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Ved samlingen her er der 2 punkter, som vi har drøftet. Først den udenrigspolitiske redegørelse og derefter opgraderingen af radaranlægget ved Thule-radaren. Og en af de ting man medinddrager er, hvordan Grønland forsvarsmæssigt vil være placeret, såfremt der opstår krig.

 

Og det er meget meget tunge spørgsmål, og når man så kommer ind på sådanne spørgsmål, og der så opstår krig, hvad gør man så. Så må man også vide, hvem er det vi er allierede med, og hvem er det som så er vores fjender ? Hvem kan vi med klar sikkerhed sige, hvem det er der vil forsvare os, og dermed også være med til at forsyne Grønland ?

 

Det vi hidtil ved er, at ved en given krig, såfremt mod alles ønske opstår krig, så vil forbindelse ed Danmark være meget svære i forhold til vores mulige forbindelse med Canada eller USA. Danmark er medlem af NATO og dermed også Grønland. Og derfor er de forskellige beredskaber, der må vi så regne med, at vi er en del af det. Og jeg siger, at jeg regner med.

 

De forskellige ting med underskrifter, der er givet, der har Grønland ikke været med, fordi den rettighed havde vi ikke dengang.

 


Hvad angår USA=s interesser for Grønland, ja den enorme interesse. Det var allerede i 1823 James Monroe, den blev lavet denne doktrin som stadigvæk er dybt fæstet hos amerikanerne. Alle amerikanerne kender jo godt til Monroe-doktrinen, som indeholder at det amerikanske kontinent inklusiv Grønland bliver jo betragtet som en del af den som er i vare, hvorfor den indtil i dag stadigvæk er med i den nu stadigvæk nugældende Monroe-doktrin.

 

Og vi må jo også huske, og vi siger, hvorfor skal vi så ofre noget ? Vi rener overhovedet ikke med, at skulle ofre noget overfor amerikanerne. Når en befolkning på snart 300 mio. mennesker i Amerika, når de så snakker om deres forsvar, så tænker de på det amerikanske kontinent inklusiv Grønland. Og sådanne faktiske forhold eksisterer i den verden vi lever i.

 

Og hvad angår Thule-radaren, og de ting, som så er med dig, hvor man også har haft opbevaret atomsprænghoveder, det kan selvfølgelig ikke accepteres og bare lytte til det. Og vi ved også, at den ansvarligere for det dengang, som nu allerede er afdød, og der må vi også sige, at den daværende Statsminister, havde han noget valg ? Dengang han blev spurgt, dengang hele verden brændte, Koreakrigen, den kolde krig havde han mon en anden mulighed for at give et andet svar ? Det er også det spørgsmål, som vi må stille os.

 

Men det er overstået, og det stade som Grønland er nået frem til er, at vi har et Hjemmestyre, og vi vil gerne have en indflydelse på forsvarsaftalen med USA, og det er den melding vi gerne vil komme med. Nogle mennesker læser Biblen med fjendens briller på.

 

Og Mogens kan jo også læse hvad der står, og der er overhovedet ikke nogen uenighed mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit. Vi er politikere og nogle gange så landsstyremedlemmer, og nogle andre gange ikke, vi spørger så os selv, hvordan står jag politisk ? Og m.h.t. de ting som vi har fremsat her, det er disse ting, som er blevet fremsat overfor Landstinget, og det er dem, som er grundlaget for Landstingets videre drøftelser udadtil

 

Selvfølgelig er den verden vi lever i, der håber vi på fred, og det er korrekt, at den russiske ambassadør også besøgte mig i meget eget kontor, og vi havde en god dialog med hinanden, og selvfølgelig var han imod Thule-radaren, o han var så også selvfølgelig imod NMD-ordningen. Og jeg ved godt og har forståelse for, at han kom op på mit kontor, og kom med sin melding.

 


Og jeg kan jo ikke med det same side til ham, at jeg er imod drabene i Tjetjenien, fordi han var gæst, og at jeg ikke havde beføjelser til at sige det, men de ting som vi så kan gøre, hvis der opstår krig, vi kan ikke gøre noget her fra Grønland, uanset om der så bliver krig, så kan vi blive invaderet.

 

Og det første man så bliver bange for, om der vil være rugbrød til os, vil der være kaffe til os. Det er sådan folket er, men hvad angår forsvaret af landet som helhed, og når vi så skal tænke på det. Det er jo et kæmpe land, som kun bebos af et lille antal mennesker, så må vi så gennem forsvarsaftalen kunne få ansvaret for, nemlig igennem Landsstyrekoalitionen, og derfor må vi så også sige, at det er det , som er grundlag for, at vi gerne vil have dette ansvar for os.

 

Så er det Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Jeg forstår din uvidenhed, kan man tillade sig her fra denne talerstol eller fra den sal. Landsstyreformandens bemærkningers svarnotat på baggrund af det samlede Landsstyre er, at Landsstyrekoalitionen i dette spørgsmål er fuldstændigt enige.

 

Men det er et helt andet spørgsmål, hvis der kommer en amerikansk delegation til Grønland, og finder ud af, hvad det er de egentlig vil. Og jeg har ikke sagt, at de skulle smides ud, og denne talerstol skal ikke bruges til sådanne citater, som ikke har bund i virkeligheden. Hvis du  skal være medansvarlig i det politiske arbejde, så må du også være dit ansvar bevidst.

 

Det grønlandske samfund skal ikke stille sig på knæ på ethvert krav udefra, vi må stå med oprejst pande, og det kan Inuit Ataqatigiit ikke acceptere. Det er os, der har bestemmelsesret i dette land. Vores rettigheder bliver forøget i omverdenen, kolonitiden er forbi, og hvis vi fortsat skal være det ynkelige folk, som Mogens Kleist vil have os til, så værsgo, men det er ikke mig.

 


For såvidt angår bemærkningerne om, at IA og Siu8mut har nærmet sig hinanden, det må du også selv bære på dine skuldre, for vi er jo i en Landsstyrekoalition, og derfor er vi også sammen om dette spørgsmål.

 

For anden gang i dag har Mogens Kleist atter engang bevist, at han må udvide sin horisont noget mere. Først i forbindelse med den udenrigspolitiske debat, hvor han nævnte forholdene omkring IVC,  hvor han påpegede at Danmark havde retten, hvor forholdene er sådan at vi i fællesskab bestemmer, hvad det er den danske regering skal sige p.g.a. Rigsfællesskabet.

 

Og til Mogens Kleists orientering, så skal jeg også sige, at blandt de 43 medlemmer af IVC, så er det måske kun 6 stykker der driver hvalfangst.

 

Og det andet punkt som Mogens Kleist nu stiller, om vi ikke kan tvinge amerikanerne til at ændre forsvarsaftalen. Vi ved hvad hjemmestyreaftalen siger om forsvars-og udenrigspolitiske anliggender. Vi anstrenger os for at flytte rammerne, for såvidt angår vores udenrigspolitiske muligheder i henhold til Hjemmestyreloven bl.a. via Selvstyrekommissionen, hvor en af os nok er medlem der.

 

Til Anders Nilsson vil jeg gerne bemærke vedrørende Anders Nilssons bemærkninger om USA, så tror jeg ikke på bemærkningerne, jeg tror ikke at amerikanerne har samme tankegang, som Anders Nilsson. Jeg tror selvfølgelig, at de hjælper os i en krigssituation. Vi lever ikke i 1840'erne. Det man nu snart er ved at vende tilbage til er forholdene omkring 2. verdenskrig, og hvis der sker en atomkrig, så er forholdene ikke sådan, at der er en krig på 5-års længde, og det bunder også i uvidenhed.

 

Og så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører, og det skal være for en ganske kort bemærkning, da det er 3. gang. Derefter Mogens Kleist.

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Ja det bliver ganske kort, idet Siumuts ordfører efterlyser om at de andre partier ikke har taget stilling til det, at såfremt at den amerikanske regering kommer med en henvendelse udenom en landstingssamling, og meget klart sagde vi meget klart, at vi ønsker, at vi bliver indkaldt til ekstraordinær samling, og der er Siumut og Inuit Ataqatigiit allerede enig i det.

 

Og jeg mener også at vi i denne debat også skal huske på, fordi som man ved, så er vi i Rigsfællesskab med den danske Stat og Danmark, og dermed har vi også den danske Grundlov, som vi også skal følge, og en meget vigtigt bestemmelse er § 3, hvor der står, at der er 3 deling af magten, det er den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Og det står der så også i den nævnte § 3, og ud fra det, så må vi også huske på, at Thule-boerne nu har overgivet en sag videre til Højesteret, og den skal vi også lige vente på, fordi Grundloven også skal respekteres fra vores side.

 

Og så Mogens Kleist, og det skal også være ganske kort, da det er 3. gang.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Indledningsvis så skal jeg til Tuusi sige, at det ikke er hvalerne vi snakker om, dem fik vi snakket om. Det vi så siger Maliinannguaq, Johan og Dig i kommer med nogle forskellige meldinger igennem den trykte presse, og på den anden side også komme med nogle forskellige meldinger. Hvem skal vi så tror på, hvor der så er kommet nogle forskellige meldinger.

 

Og det er derfor jeg siger og efterlyser, hvilke lovgivningsmæssige veje vi kan bruge, det er det eneste jeg efterlyser, og har overfor Landsstyret anmodet om, at man finder nogle udveje herfor.

 

Indtil videre den sidste Augusta Salling, da det også er 3. gang, så skal det også være for en kort bemærkning.

 

Augusta Salling, ordfører, Atassut.


Og det er m.h.t. det forsyningsmæssige, hvor man forsøgte at dreje det hen til det morsomme. Vi synes, at det er meget vigtigt. Tuusi synes at såfremt der udbryder krig, så vil den kun var 1 dag, hvorfor det ikke er nødvendigt med en større forsyning, men vi er overbevist om, at det er sådanne ting, vi skal have kendskab til, at såfremt der udbryder en krig, hvordan skal vi så forholde os, hvorfor vi overfor Landsstyreformanden ønsker, at han til foråret kommer med en redegørelse om, hvordan vi står placeret rent forsyningsmæssigt i stedet for at komme med sine formodninger.

 

Når Amerika anser os for at være en del af deres fastland, så behøver det jo ikke at betyde, at de også gerne vil forsyne os. Det kan godt være, at placeringen har fået os til at føle på den måde.

 

Og lige en ting, såfremt man så kommer med en henvendelse om det, så er vi også fuldstændigt enig i, at Landstinget også inddrages i en stillingtagen.

 

Og Maliinannguaq Markussen Mølgaard har også anmodet om at få ordet igen, og det skal også være ganske kort, da det er 3. gang.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Ganske kort, så vil jeg blot nævne overfor Mogens Kleist når han siger, at vi siger nogle forskellige ting, og nogle forskellige meldinger Tuusi, Johan og jeg, så skal jeg nævne, at jeg under mine drøftelser også blev interviewet og kom med nogle udtalelser på vegne af Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, på vegne af det. Vi må jo også i en koalition også arbejde for at komme til enighed, for at komme til en fælles trit, og derfor ønsker jeg, at man ikke blander tingene sammen.

 

Og afslutningsvis så skal jeg sige, at der har været en livlig debat vedrørende mit forslag, og jeg håber så også på, at man ikke slutter debatten her, fordi det er helt klart, at der kommer nogle vigtige ting, som vi kommer til at snakke om når vi til den tid kommer til at drøfte det.

 

Og tusind tak for de bemærkninger, der er kommet, og jeg lover jeg, at de vil blive inddraget i Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg.

 


Ole Lynge, Landstingsformand.

Og dermed er behandlingen af punkt 62 færdig, og vi har så været igennem samtlige dagsordenspunkter.