Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordens punkt 16-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 6. Juni 1995

Dagsordens punkt 16

Forslag til Landstingslov om anlæg af flypladser

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning og Lars Karl Jensen)

(2. behandling)

 

Mikael Petersen, udvalgsformand for Trafikudvalget.

 

Betænkning afgivet i fællesskab af Teknisk Udvalg og Trafikudvalget.

 

På landstingets møde den 29. maj 1995 under behandling af dagsordenspunkt 16, Forslag til Landstingslov om anlæg af flypladser, blev det besluttet, at forslaget til landstingslov skulle behandles i Teknisk Udvalg og Trafik- udvalget inden lovforslagets overgang til 2. behandling.

 

De to udvalg har afholdt et fællesmøde den 31. maj 1995.

 

På mødet har Grønlands Arbejdsgiverforening haft foretræde ved foreningens direktør og næstformand. Endvidere var anlægschef Steffen Ulrich- Lynge, og anlægsingeniør Raa Andersen Grønlands Lufthavnsvæsens Anlægsorganisation indkaldt til at give møde i udvalget samt flyvechef Kristen Grødem, Grønlandsfly.

 

Grønlands beskæftigelse ved gennemførelse af anlægsarbejderne på de nye flyvepladser.

 

I '4 i lovforslaget til anlægslov er der lagt vægt på, at anlægsarbejderne udføres, så der sikres størst mulig grønlandsk beskæftigelse og deltagelse af grønlandske virksomheder i forbindelse med arbejder og leverancer til anlægsprojektet.

 

Grønlands Arbejdsgiverforening har haft foretræde for Udvalget og herunder fremkommet med følgende synspunkter;

 

Grønlands Arbejdsgiverforening ønsker en mere tydelig vægtning i loven og dens forarbejder vedrørende kriterier for vægning af grønlandsk deltagelse.

 

Grønlands Arbejdsgiverforening ønsker en forlænget tidsplan for anlægsarbejder­nes udførelse. Særligt vedrørende Sisimiut f­oreslår Grønlands Arbejdsgiverfor­ening, at anlæggelse af vej og landingsbane afventer færdiggørelse af broen over Ulkebugten.

 

Grønlands Arbejdsgiverforening har overfor udvalget givet udtryk for, at en sikkerhedsstillelse på 10% vil stå i rimeligt forhold til opgavernes karakter og varighed, hvorfor Arbejdsgiverforeningen ikke finder det nødvendigt med betingelser for lufthavnsprojektet herunder krav om en sikkerhedsstillelse på f.eks. 15%.

 

 

Lufthavnsvæsenets anlægsorganisation har overfor udvalget oplyst, at udformning af udbudsmaterialet vil tage udgangspunkt i de sædvanlige vilkår, men tilrettet de politiske krav om grønlandsk beskæftigelse og deltagelse i overensstemmelse med den vedtagne anlægslov.

I udbudsbetingelserne vil det således fremgå, at tilbudsprisen vil blive reguleret med den af tilbudsgiveren lovede lokale beskæftigelse og lovede uddannelsesele­ment.

 

Lufthavnsvæsenets anlægsorganisation har endvidere oplyst, at det forudsatte anlægsbudget betinger, at udbuddet af anlægsarbejder sker i fri konkurrence med et tilstrækkeligt antal tilbudsgivere for at sikre, at arbejderne udføres til den rigtig pris og til tiden.

 

Det blev samtidig oplyst at de samfundsmæssige beregninger for anlæggelse af de 4 lufthavne i 1. Etape forudsætter overholdelse af tidsplanen for udfasning af S61 helikoptere i den interne grønlandske rutetrafik.

 

Vedrørende beflyvning af Sisimiut-lufthavnen, kan det oplyses, at flyvechef Kristen Grødem overfor udvalget har oplyst, at de af Statens Luftfartsvæsen opstillede krav ved beflyvningen af den kommende flyveplads ved Sisimiut er en følge af nogle nye regler for anlæggelse af landingsbaner op mod fjeld.

Efter flyvechefens vurdering er vindforholdene i Sisimiut ikke anderledes end mange andre steder i Grønland.

 

Det opstillede operative krav vil i starten af ibrugtagningen af fly­­vepladsen, kunne få konsekvenser for regulariteten. Det forventes dog, at der på baggrund af indvundne erfaringer vil kunne blive fastsat nogle grænseværdier for, hvornår flyvepladsen skal lukke på grund af vindforholdene, der gør, at regulariteten i længden vil kunne holdes på et tilfredsstillende niveau.

 

Udvalget skal udtale, at forudsætningerne, for de samfundsøkonomiske beregninger for iværksættelse af 1. etape af de 7 landingsbaner skal fastholdes.

 

Udvalget finder samtidig, at ved investeringerne i landingsbaner skal der findes en både økonomisk og servicemæssig optimal løsning, der sikrer trafikale fordele for hele landet, som kan imødekomme fremtidige ændrede trafikale behov.

 

Udvalget skal derfor henstille, at de nye landingsbaner såvidt muligt planlægges til at kunne anvendes til andre flytyper end Dash 7, og såfremt de er økonomisk fordelagtigt, bør de bygges som 1200 meter baner fra starten. 

Udvalget skal henstille, at man allerede nu påbegynder planlægningen af den fremtidige trafikbetjening af øvrige byer og bygder på en måde, så byer som Paamiut og Upernavik allerede efter færdiggørelsen af de 4 første landingsbaner sikres en bedre trafikbetjening.

 

Endvidere skal det henstilles, at mulighederne for anlæggelse af korte landingsba­ner på et lavere niveau undersøges  tilbundsgående vedrørende de byer, der ikke er omfattet af  forslaget i anlægsloven.

 

Det er udvalgets opfattelse, at opnåelse af de fulde fordele ved anlæggelse af de nye landingsbaner forudsætter en både betjeningsmæssig og økonomisk bedre sammenhæng mellem den interne og eksterne flytrafik.

 

Udvalget skal derfor henstille, at der arbejdes for en både økonomisk og servicemæssig bedre ordning end den gældende 2-årige aftale mellem Grøn­landsfly og SAS vedrørende atlanttrafikken.

 

Udvalget skal endvidere henstille, at der træffes forberedelser for at sikre, at også Grønland får fordele ved den fulde ikraftsættelse af EU=s 3. Luftfartspakke i 1997.

 

Med hensyn til Sisimiut lufthavn har man taget G­rønlandsfly=s redegørelse til efterretning, og det er udvalgets opfattelse, at med den fundne løsning vil anlægslovens formål fortsat kunne opfyldes.

 

På baggrund af udvalgets drøftelse af lovforslaget og de  i udvalget modtagne oplysninger, skal et enigt trafik- og teknisk udvalg anbefale lovforslagets overgang til 3. behandling i den foreliggende form.

 

 

I disse 2 udvalg er følgende medlemmer:

 

Kupik Kleist, IA

Naimangitsoq Petersen, Atassut

Peter Ostermann, Atassut

Anders Andreassen, Siumut

Jonathan Motzfeldt, Siumut

Agnethe Davidsen, Siumut

Finn Karlsen, Atassut

og undertegende:

Mikael Petersen, fællesudvalgsformand og fra Siumut.

 

Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlemmet for erhverv, trafik og forsyning:

 

Teknisk udvalg og Trafikudvalget har i en fælles betænkning afgivet en grundig vurdering af de forhold, der blev diskuteret i forbindelse med 1. behandlingen af forslag til Landstingslov om anlæg af flypladser.

 

Det er mig en glæde at kunne konstatere, at udvalgene på baggrund af oplysnin­ger og vurderinger afgivet af repræsentanter fra Grønlands Arbejdsgiverforening, Grønlands Lufthavnsvæsens Anlægsorganisation samt Grønlandsfly A/S har anbefalet at lovforslaget overgår til 3. behandling i den foreliggende form.

 

Udvalgene har i deres fællesbetænkning afgivet en række konkrete henstillinger til den fortsatte trafikplanlægning.

 

Jeg skal i de følgende kommentere de enkelte henstillinger:

 

Landsstyret er enig i, at landingsbaneanlæggene i videst  muligt omfang bør fremtidssikres således, at det på et senere tidspunkt vil være muligt at udskifte de nuværende DASH 7 fly med flytyper, der har lavere driftsomkostninger, eller som teknisk vurderes som værende bedre.

 

Byggeprogrammerne for landingsbanerne er på den baggrund suppleret med skøn over udgifterne ved forlængelse af banerne op til 1200 meter.

 

Som jeg nævnte i mit forelæggelsesnotat, udgør merudgifterne ved anlæggelse af baner på 1000 meter - eksklusiv uforudsete udgifter - 303 mio.kr., fordelt med 113 mio. kr. for banerne i 1. etape og 190 mio. kr. for banerne i 2. etape.

 

Det er på baggrund af de beskedne udgifter knyttet en forlængelse af banen i Uummannaq hensigten har allerede fra starten  at indhente en tillægspris for en forlængelse udover de planlagte 900 meter på denne lokalitet.

 

Det er Landsstyret vurdering, at det vil være samfundsøkonomisk mest fordelagtigt at tage stilling til en eventuel forlængelse af landingsbanerne, når det ud fra en samfunds økonomisk eller teknisk vurdering findes påkrævet at udskifte de nuværende DASH 7-fly.

 

Der er således ingen grund til allerede nu at binde store  kapitalressourcer i baneforlængelser, såfremt vi fortsætter med at benytte DASH 7-flyvene i de næste mange år.

 

Det skal i den forbindelse bemærkes, at via trafikeksperters vurdering, så vil DASH 7 fortsat kunne benyttes til kommerciel beflyvning i de næste 15-20 år.

 

Landsstyret er ligeledes enige med udvalgene i, at det er vigtigt, at ruteprogram­met i de kommende år tilrettelægges på en sådan måde, at byer som Paamiut og Upernavik er sikret en tilfredsstillende og gerne forbedret trafikbetjening allerede ved færdiggørelsen af de 4 første baner.

 

Som tidligere nævnt vil færdiggørelsen af 1. etape på landingsbaneprojektet give den mulighed at tilrettelægge det samlede flytrafikprogram, således at den samlede udbudte trafikkapicitet vil kunne forøges.

 

For så vidt angår mulighederne for anlæggelse af korte landingsbaner på et lavere niveau i de byer, der ikke er omfattet af forslaget til anlægslov, finder jeg i overensstemmselse med udvalgene, at det er oplagt, at vi i lyset af de erfaringer der opnås ved driften af banerne  i 1. etape undersøger perspektiverne før inddragelse af yderligere lokaliteter i fastvingebeflyvningen.

 

Udvalgene har desuden henstillet, at der arbejdes på en både økonomisk og servicemæssig forbedring af atlanttrafikken i forhold til den nuværende ordning, der er baseret på en 2-årig aftale med udløb i oktober 1996 mellem Grønlandsfly og SAS.

 

Det blev i forbindelse med indgåelse aftalt med Trafikministeret, at de i aftalen forudsatte økonomiske gevinster skulle evalueres efter det 1. driftsår.

 

Vi har tillige iværksat analyser af hvordan atlanttrafikken kan forbedres i forhold til den nuværende beflyvning, der udføres i henhold til en koncession til SAS, der løber frem til år 2005.

 

Det er Landsstyrets hensigt, at fremlægge en redegørelse  for Landstinget om disse forhold på efterårssamlingen.

 

Redegørelsen vil dels indeholde en vurdering af perspektiverne for en banefor­længelse i Nuuk og dels en gennemgang af de mulige fordele ved en tilslutning til EU=<s 3. luftfartspakke.

 

Landsstyret har allerede på nuværende tidspunkt foretaget en foreløbig vurdering af mulighederne for en liberalisering af atlanttrafikken gennem en tilslutning til EU=s  bestemmelser på luftfartsområdet.

 

Den umiddelbare konklusion er, at pakken indeholder en række interessante perspektiver i relation til fri etableringsret og prisdannelse i forhold til atlantruten.

 

Afslutningsvis skal jeg takke for en grundig og seriøs fællesbetænkning fra Teknisk udvalg og Trafikudvalget.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

 

Vi vil gerne sige udvalgene tak for behandlingen af dette lovforslag, og jeg er glad for, at anlægsbanen i Nuuk stadig indgår i den fremtidige planlægning udover den omhandlende planlæggelse.

 

 

Vi har ikke meget at tilføje til betænkningen, men med hensyn til de påtænkte landingsbaners muligheder for udvidelser med mere end 800 meter allerede under 1. Og 2. etape, så mener vi, at disse spørgsmål må indgå i de løbende redegørel­ser til Landstinget.

 

Som bekendt er Grønlandsfly meget bundet driftsmæssigt til S61´erne, som er meget dyre i drift, og man kan nok ikke binde selskabets bestyrelse op på en bestemt flytype, hvis billige flytyper foreligger.

 

Vi vil stadigvæk gøre opmærksom på, at selv Grønlandsfly har gjort opmærksom på disse muligheders gennemførelse allerede under 1. Og 2. etape i byggeriet.

 

Vi er godt klar over, at DASH 7 er en solid og sikker flytype, som kan anvendes i mange år, men de hurtige ændringer i flytyperne sammen med driftsmæssige fordele taler for, at vi skal være meget opmærksom på de rigtige flytyper til de rigtige landingsbaner uden en kraftig udbygning af passager- og trafikomlægnin­gen.

 

Det er almindeligt kendt sag, at de pågældende kommuner, hvor der skal anlægges landingsbaner, tager en del af de økonomiske konsekvenser, specielt hvad angår vejbyggerier.

 

Disse muligheder må absolut forhandles med de pågældende kommuner, således som landstingsmedlem Lars Karl Jensen har gjort opmærksom på for Paamiuts vedkommende.

 

Det er en oplagt sag mellem Landsstyret og Paamiut Kommune samt Landsstyre­området for arbejdsmarked, som vi forventer vil ske.

 

Med disse bemærkninger, stemmer vi for forslaget her ved 2. behandlingen.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

 

Som det fremgår af betænkningen, så har udvalgene i deres fællesmøde ikke koncentreret sig om lovforslagets indhold, men har haft samtaler med Arbejdsgi­verforeningen, Grønlandsfly og repræsentanter fra Grønlands Lufthavnsvæsen, anlægsafdelingen.

 

Idet vi henviser til vores bemærkninger under 1. behandlingen, skal vi her påny præcisere, at Atassut fastholder lovforslaget samt den tids bekostninger.

 

Overgang fra helikoptere til fastvingede fly vil give indiskutable samfundsgevin­ster.

 

Under mødet med arbejdsgiverforeningen kom det frem, at Arbejdsgiverforeningen er utryg ved den stramme tidstermin for færdiggørelse af landingsbanerne samt at sikkerhedsstillelsen burde være 10% og ikke på 15%.

 

Alle lægger afgørende vægt på, at vores egen arbejdskraft benyttes i størst muligt udstrækning, som det også klart fremgår af lovforslaget, og da det har stor betydning at anlægsopgaverne får den størst mulige betydning for beskæftigelsen, skal vi anmode Landsstyret om snarest at indlede dialog med arbejdsgiverforenin­gen herom.

Men vi blev meget skuffet over, at man reelt kun i Aasiaat har været i stand til at danne et konsordiedannelse, og da tiden er ved at rinde ud, er det vores håb, at der i de nærmeste dage, vil komme flere konsordiedannelser.

 

Forsinkelsen på opstart af anlægsopgaverne skyldes, at Statens Luftfartsvæsen har trukket godkendelsen af landingsbanen ved Sisimiut i langdrag, og da godkendelsen endelig kom, blev det krævet, at kun Grønlandsfly skulle kunne benytte banen.

 

Som det fremgår af betækningen, så forstår jeg, at vindforholdene ved Sisimiut er anderledes end mange andre steder.

 

Vi skal derfor anmode Landsstyret om allerede nu, at igangsætte samtaler med Statens Luftfartsvæsen om benyttelsen af banen i Sisimiut.

 

Sisimiut har en central placering i trawlervirksomheden, hvorfor den fremover må kunne benyttes af andre end Grønlandsfly.

 

Ved 1. behandlingen har Atassut ønsket, at man allerede nu indleder undersøgel­se omkring flybetjeningen i Upernavik for dermed at komme med forslag til forbedring, når landingsbanen ved byen er færdig.

 

Udvalget har udtrykt deres enighed deri og indstillet, at Paamiut også indgår i denne undersøgelse. Dette kan vi kun være tilfredse med.

 

Udvalget henstiller også, at der træffes forberedelser for at sikre, at vi kan indgå i EU=s 3. luftfartspakke, og dette kan vi kun være enige, idet vi mener, at priserne på  atlantflyvningen derigennem kan trykkes ned.

 

Det føles ofte mærkeligt, at SAS og for den sags skyld også Staten syntes at være mindre interesserede i indenrigsflyvning her i landet.

 

Ud fra den betragtning er vi derfor ganske enige i, at der arbejdes på en både økonomisk og servicemæssig bedre ordning end den gældende aftale mellem SAS og Grønlandsfly  om atlantbeflyvningen.

 

Udvalgene indstiller også, at der forsøges fundet udveje for, at de planlagte landingsbaner kan forlænges til 1200 meter. Dette er vi fuldtud enige i, idet vi ikke skal gentage hidtidige fremgangsmåder med at bygge landingsbaner færdigsyede til et bestemt fly.

 

Lufthavnsbyggeriet vil gavne os meget i fremtiden, dette må staten interesse sig mere for. Vi har i forbindelse med mineralefterforskningen et godt samarbejde med staten, og med dette som udgangspunkt, skal vi anmode Landsstyret om at man retter henvendelse til regeringen omkring dette spørgsmål, idet staten bør samarbejde mere omkring planerne.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for forslaget samt at det overgår til 3. behandling i den foreliggende form.    

 

Mødeleder Knud Sørensen:

 

Jeg skal gøre opmærksom på, at vi skal have en afstemning, og jeg skal også sige, at vi skal færdigbehandle alle dagsordenenpunkterne. Vi har ikke tid til at udsætte flere punkter

 

Og nu er den næste taler:

 

Mannasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Under 1. behandlingen af Landstingslov om anlæg af landingsbaner havde vi fra IA et par bemærkninger og forespørgsler om lovforslaget, som er blevet taget op af de to udvalgs fællesmøde for Trafik og Teknik.

Ud fra fremlæggelserne fra de specielt indkaldte i udvalget, kom det frem, at IA=s bemærkninger og forespørgsler havde paralleller med disse.

 

Først vil vi sige fra IA, at vi er enige i betænkningen fra de to udvalg.

 

Udfra dette vil vi fra IA sige, at det er ønskeligt, at der angives forskellige mininumskrav til bemærkningerne, såsom hjemmehørende arbejdskraft.

 

Vi mener fra IA, at dette kan ske i bemærkningerne til loven, som så kan bruges som referencer til vurdering af anlægsarbejdet.

 

Grønlands Arbejdsgiverforening udtaler, at anlægsperioden skal forlænges, for derved at sikre hjemmehørende benyttet mest muligt og at det giver hjemmehøren­de firmaer bedre konkurrencevilkår.

 

Samt at der højst kan anlægges to landingsbaner ad gangen med anvendelse af hjemmehørende arbejdskraft.

 

Det vil sige, at der skal tre år til i anlægsperioden, for at sikre hjemmehørende firmaer bedre konkurrencevilkår, og dermed flere arbejdspladser til hjemmehøren­de.

 

Inuit Ataqatigiit ønsker at sikkerhedsstillelsen skal fastsættes til 10% som er almindeligt i anlægsarbejdere, dermed også sikre bedre konkurrencevilkår til hjemmehørende.

 

Kortfattet vil vi fra IA's side sige, at hjemmehørende firmaers arbejdskraft skal have de bedst mulige konkurrencevilkår.

Anlægsarbejdet skal udføres i den tidsperiode der sikrer driftbesparelse og at hjemmehørende får glæde at det mest muligt.

 

Udvalgets synspunkt omkring atlantbeflyvning er IA fuldstændig enig i og vi mener at prisnedsættelse og bedre servicering også kommer til at gælde for Grønland, som det sker for turisterne.

 

Med disse bemærkninger ønsker vi fra Inuit Ataqatigiit at lovforslaget overgår til 3. behandling med disse anbefalinger til bemærkningerne.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiaat

 

Akulliit Partiaat tiltræder forslagene.

 

For det første. At både udvalgets og landsstyrets enighed om at landingsbanean­læggene i videst muligt omfang bør fremtidssikres således at det på et senere tidspunkt vil være muligt at udskifte de nuværende Dash 7-fly med andre flytyper med lavere driftsomkostninger.

 

For det andet. At ruteprogrammet i de kommende år tilrettelægges på en sådan måde, at byer som Paamiut og Upernavik er sikret en tilfredsstillende og gerne forbedret trafikbetjening.

 

Med henvisning til vore bemærkninger under 1. behandling af forslaget indstiller vi, at forslaget overgår til 3. behandling på det foreliggende grundlag.

 

Men når vi har sagt dette, med hensyn til grønlandske firmaer, da vi alle har kommenteret disse, og med hensyn til atlantbeflyvning, at det grønlandske samfund deltager mere i det. Der har vi allerede givet vores bemærkninger, såsom i 1993 under behandling af dagsordenspunkt 38, der har vi udtalt, at Hjem­mestyrets og Trafikministeriets forhandlinger - hvis det skal have et tilfredsstillen­de resultat - så mener vi fra Akulliit Partiaat, at det er bedst at få undersøgt andre muligheder.

 

Anthon Frederiksen, Kanditatforbundet:

 

Under henvisning til mine udtalelser fra Kandidatforbundet i sagens 1. behandling har jeg bemærket, at man i Teknisk udvalg og Trafikudvalgets fællesbetænkning blandt andet anbefaler, at flyvepladerne fra starten af må kunne anlægges med en længde af 1200 m. såfremt der kan være økonomiske fordele derved.

 

Enhver kan beregne at det anbefalede selvfølgelig vil medføre en nødvendig forhøjelse af det planlagte pengeforbrug, såfremt man ikke formindsker antallet af flyvepladserne.

 

Endelig skal jeg give udtryk for, at jeg finder det ønskeligt at man er lydhør overfor Arbejdsgiverforeningens ønske om forlængelse af byggetidsterminerne og det er ønskeligt også at lytte til deres udtalelse om en garantisum på 15% ikke er nødvendig.

 

Med disse bemærkninger ønsker jeg at udvalgene gør et godt arbejde inden 3. behandling.

 

 

Peter Gr. Samuelsen,

Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning:

 

Efter at de 2 udvalg har fremført deres betænkning, og når man så lytter til partiernes ordførere, så tænker jeg på, med hensyn til de meget omfattende opgaver, de spændende opgaver, at det nu er så veldebatteret, at lovforslaget i sin foreliggende form og anlægsplanerne i deres foreliggende form, bliver støttet af samtlige landstingsmedlemmer.

 

Baggrunden for at man er begyndt at mene sådan, det er jeg glad for, og landstinget viser deres vovemod ved sådan en beslutning, at man med hensyn til planen og betænkningen kan gå ind for det. Men der er selvfølgelig enkelte små spørgsmål man kommer ind på. Det grundliggende er at lovforslaget bliver godkendt i sin 2. behandling og med hensyn til spørgsmål der blev frembragt fra partierne, det vil jeg lige kommentere:

 

Fra Landsstyret tager vi til efterretning at landingsbaner på 800 m. ud fra behov og ud fra Grønlands økonomiske formåen, at de kan blive forlænget og de kan blive tilpasset til kommende flytyper.  Siumut's ordfører, Jonathan Motzfelds udsagn - dem forstår vi og Landsstyret vil også være med omkring diskussionen vedrørende vejanlæg i Paamiut kommunea.

 

Peter Ostermann fra Atassut beklager sig over at der kun i Aasiaat har kunnet dannes konsortier. Oplysningerne i vores landsstyreområde, der er det sådan, at både i Nuuk og Sisimiut har man kunnet danne konsortier, således at de kan stå stærkere.

 

Ligesom under 1. behandlingen, så ønsker Atassut her til 2. behandlingen, med hensyn til Sisimiut lufthavn, at den også kan udnyttes af andre flyselskaber end Grønlandsfly og om at banen kan gøres bedre. Det er vi allerede i gang med, og kan meddele til Trafikministeriet og den danske regering. Og at vil til udarbejdelse af en redegørelse til Landstinget til efterårssamlingen vil medtage disse.

 

Det er ønsket fra alle at man sikrer hjemmehørende arbejdskraft og firmaer, og at man udnytter det optimalt. Selvfølgelig kan hvem som helst - og Landsstyret - sige imod, og i lovforslaget og i bemærkningerne dertil og de krav der stilles, dette er med omkring at man har grønlandsk arbejdskraft og i de  kommende 2 år er man også i gang med uddannelser, således at man kan sikre medarbejderne.

 

Med hensyn til ansættelse af arbejdskraft. At der ved tilbudsgivning skal have vurderet om de skal have grønlandsk arbejdskraft og derigennem har Landsstyret et klart sigte, at man så vidt muligt sikrer de grønlandske firmaer og grønlandsk arbejdskraft i disse opgaver.

 

Men jeg skal mane til besindighed,  der er tale om meget omfattende opgaver, set under eet, og at tidsplanen bør så vidt muligt ikke forykkes.

 

Der er ikke noget ting  til hinder for, at disse landingsbaner kan anlægges på kortere tid, men hensynet til de grønlandske firmaer og den grønlandsk arbejds­kraft har været fastsættende for den udarbejdede tidsplan, både fro så vidt angår de første 4 landingsbaner og udbygning af 2. etape.

 

Her skal vi tænke på hvilke hensigter og mål vi har.

Vi har de midler vi plejer at bruge til passagerbefordring, disse vil belaste landskassen fuldt ud indtil vi har en ny flytrafikstruktur. Derfor, hvis man  udsætter færdiggørelse med 1 år, så vil landskassen, miste nogle besparelser.

 

Med dette in mente, så skal man være påpasselig med en unødvendig udsættelse. Grønlands Arbejdsgiverforening har gennem pressen udtalt, at man først bør gå igang med landsingsbanen, når vejen og broen over Ulkebugten er færdig. Imidlertid er der ikke noget i vejen for at man kan få lavet broen og vejene samt landingsbanen på samme tid ved at opdele arbejdet i 3 opgaver.

 

I den forbindelse vil jeg benytte lejligheden til at knytte nogle bemærkninger til de udtalelser den administrative ledelse af arbejdsgiverforeningen har givet til pressen.

 

Foreningen har fået en ny bestyrelse og en ny ledelse af  sekretariat.  Tidligere har landsstyreområdet haft et tæt samarbejde med arbejdsgiverforeningen  omkring planerne om anlæggelse af nye lufthavne.

Med afsæt i den gode samarbejdsaftale der blev indgået med den tidligere ledelse i arbejdsgiverforeningen, er der gennemført et betydeligt arbejde med det formål at sikre en omfattende deltagelse af grønlandske firmaer eller virksomheder og grønlandsk arbejdskraft ved anlæggelsen af de regionale landingsbaner.

 

Resultatet af samarbejdet fremgik af den redegørelse, der blev fremlagt på efterårssamlingen 1994.

 

Der er i tilknytning hertil i samarbejde med det lokale erhvervsliv og kommunerne gennemført en kortlægning af ressourcerne i den grønlandske entrepenørbranche i de byer hvor der er planlagt nye lufthavne, ligesom der er ydet rådgivning og juridisk bistand med henblik for at fremme lokale konsortiedannelser, hvor hjemmestyret stod for financieringen.

 

Landingsbaneprojektet vil endvidere af hensyn til det grønlandske erhvervslivs mulighed for at deltage i anlægsarbejderne, blive udbudt i en række delentrepri­ser, ligesom udbudsbetingelserne, som det fremgår af loven, vil blive udformet på en sådan måde, at indholdet af hjemlig deltagelse vil indgå som konkurrencepara­metre i vurderingen af de indkomne tilbud på lige fod med den øvrige prissætning.

 

Det er derfor med forundring og skuffelse at jeg oplever at den nye ledelse af arbejdsgiverforeningen sår tvivl om de resultater og fremskridt der er opnået  for så vidt angår grønlandsk deltagelse og som er indeholdt i denne lov set  i forhold til hvordan tidligere anlægsopgaver er grebet an.

 

Udformningen af loven er sket i fuld åbenhed, al baggrundmaterialet har været stillet til rådighed for arbejdsgiverforeningen, der imidlertid ikke på den baggrund har fundet anledning til at fremsætte bemærkninger til materialet, der anskueliggør de bekymringer foreningens direktør nu giver udtryk for i pressen.

 

Jeg er vidende om, at der er blevet fremsat forskellige krav fra Arbejdsgiverfore­ningen i udvalget, med planlægning og de betingelser der skal tages i udformning af loven, det kender de til fulde, men dette har man ikke kommenteret fra foreningens side til Landsstyreområdet, og det er det som vi finder er vanskeligt at forstå, når vi så hører forskellige udtalelser via Sermitsiak' og andre dele af pressen.

 

Efter jeg er blevet Landsstyremedlem har jeg da haft en samtale med den nye formand fra arbejdsgiverforeningen omkring sagen. Han havde ikke nogen vanskeligheder eller problemer, og derefter rejses i pressen krav om en række forskellige betingelser.

 

Det er min vurdering at der i Landstinget har været en klar forståelse for at det er af afgørende betydning for den samlede anlægsøkonomi, at der sikres et reelt konkurrencemiljø i forbindelse med tilbudsgivningen.

 

Jeg har da også med interesse noteret mig, at arbejdsgiverforeningens overra­skende nye synspunkter ikke har givet Teknisk udvalg og Trafikudvalget anledning til at foreslå ændringer i det fremlagte lovforslag.

 

Afslutningsvis er der ønsket svar fra forskellige ordførere. Der skal jeg lige præcisere, at 15% sikkerhedsstillelse, hvad kravet menes:

 

De almindelige sikkerhedsbetingelser er, at man ved tilbudsgivning til en stor anlægsopgave, så skal man sikre 10% sikkerhedsstillelse af opgaven, men derudover så skal man have 5% til at være parate til at betale for nogle opgaver.

 

Vi har fra Landsstyrets side sagt at dette 5% er al for høj med hensyn til at man skal kunne betale, derfor har man fremsat et anderledes krav, nemlig samlet 15%, og her er der ikke nogle krav om, at 5% af det som udbudsgiveren skal have, skal være stillet i bero.

Derfor er 15% lettere i forhold til det almindelige. Og derfor, med hensyn til de spørgsmål og de ting der blev fremsat fra partierne, der forstår jeg derhen ad, at man derigennem har prøvet på at mødes dem, i forbindelse med udformning af lovforslaget.

 

Og med disse korte bemærkninger, vil jeg endnu engang sige tak til partiernes ordførere for deres positive behandling og til udvalgenens velvillige udførelse.

 

Peter Ostermann, Atassut:

 

jeg er enig med Landsstyremedlem Peter Gr. Samuelsen i, at det er en vigtig opgave og som samtidig er spændende.

 

I både det tidligere Landsstyre og Landstinget har vi haft en del trafikdebatter. Det er lige som om tingene er ved at komme på plads gennem denne lovgivning, men det forpligter jo også.

 

Vi forpligter os ved at vi går ind for det hvad angår det økonomiske på længere sigt. Og vi fra Atassut vil være med heri.

 

Vedrørende Landsstyremedlemmets kommentarer om arbejdsgiverforeningens opførsel, så bemærker jeg, at I ligesom har handlet forbi hinanden. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at vi fastholder at loven skal godkendes i den foreliggende form, men efter vores vurdering må der være en kontakt til arbejdsgiverforeningen, ikke for at ændre på forholdene, men for at komme videre med de sidste oplysninger, derfor finder jeg det på sin plads, at man optager kontakt med arbejdsgiverforeningen.

Jeg mener det er så vigtig en sag, at man ikke bør handle forbi hinanden.

 

Med hensyn til de forskellige sammenlægninger, det finder vi er interessant når der er flere om det, så vil det også gavne beskæftigelsen i Grønland.

 

Med hensyn til mulige opgaver i Paamiut. Fra Siumut - der vil jeg gerne i den forbindelse nævne at sagen har pågået i en del del tid, idet Paamiut kommune jo har arbejdet ihærdigt for det. Her vil jeg gerne nævne vores ven, Anders Kielsen, som har arbejdet meget med denne sag.

Jeg håber, at der ved færdiggørelsen af denne sag, vil blive opnået gode resultater.

 

Men hensyn til arbejdsgiverforeningen, der har de gjort under deres foretræde med hensyn til Sisimiut, at der er forsinkelser med 6 - 7 måneder, hvor den egentlige opgave egentlig startes op ved årsskiftet, men vi håber at man optager kontakt med arbejdgiverforeningen  snarest.

 

 

 

hermed er drøftelsen af forslag til Landstingslov om anlæg af flyvepladser 2. behandlingen af punkt 16 afsluttet.

 

Og de der stemmer for at forslaget overgår til 3. behandling i den foreliggende form bedes rejse sig. = 29.

 

De der stemmer imod bedes rejse sig. = ingen.

 

De der ikke stemmer bedes rejse sig. = 1.

 

Hermed kan forslaget gå videre til 3. behandling og vi går nu viderer til punkt 34.