Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 12-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag 25. april 96 kl. 14.05

 

Dagsordenspunkt nr. 12

 

Forslag til Landsstingstillægsbevillingslov 1, 1995.

(Mikael Petersen)

 

Ordfører: Næstformand for Landstinget, Ruth Heilmann.

 

Mikael Petersen, Formand for finansudvalget, Siumut:

 

Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1996 afgivet til landstingets 2. behandling. Betænkningen omfatter 1: Indledning. 2: Generelle bemærkninger. 3: Finasudvalgets bemærkninger iøvrigt. 4: Landstyrets ændringsforslag til forslag bevilling i landstingsbevillingslov 1 for 1996. 5: Landstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger i landstingsbevillingslov 1 for 1996. 6: Landstyrets ændringsforslag til normering af tjenestemands­stillinger i Landstingsbevillingslov 1 for 1996. 7: Forslag fra landstingsmedlem henvist til behandling i forbindelse med forslag til Landstingsbevillingslov 1 for 1996. 8: Henstillinger fra finansudvalget. 9: Revideret oversigt over Landskassens økonomi. 10: Bilag 1,2 og 3.

 

Med hensyn til omfanget af disse vil jeg gerne anmode om, at jeg her til fremlæggelsen af betænkningen kun fremlægger 1,2,7,8,9 og 10, således at der til 3,4,5 og 6 blot henvises, tak.

 

Landsstyret fremsatte mandag d. 16. april 1996 forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1996 i Landstinget. Finansudvalget har gennemgået lovforslaget grundigt og har i denne forbindelse holdt 4 samråd med landsstyremedlemmer. Landsstyret har efter 1. behandlingen af lovforslaget sendt 27 ændringsforslag. Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene fremgår af afsnit 4,5 og 6 i betænkningen.

 

Herudover fremgår finansudvalgetsindstilling til forslaget fremsat af landstingsmedlem Lars Sørensen IA.

 


På baggrund af landstingets behandling d. 15. april på forårsmødet l996 punkt. 5, forslag til beslutning om ændring af landstingets forretningsorden, har finansudvalget ved sin behandling af forslaget til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1996 undladt at behandle forslagene til ændrede bevillinger til de konti, der hører under aktivitetsområdet 01 Landstingets formand.

Det vil sige bidragene vedr. hovedkonto 01. 01. 01 Landstingets Bureau , Administration og hovedkonto 01. 11.01 Ombudsmandsinstitutionen, Administration.

 

Med henblik på landstingets stillingtagen til de to budgetbidrag vedr. de nævnte konti forventes fremlagt en betænkning fra udvalget vedr. forretningsordenen til landstingets 3. behandling af tillægsbevillingslovforslaget.

 


Her ved landstingets 2. behandling af forslaget til tillægsbevillingslov 1 for l996 vil finansudvalget fremkomme med nogle generelle bemærkninger. Finansudvalget finder det glædeligt, at dette åres første tillægsbevillingslov rent beløbsmæssigt viser mindre udsving end de foregående års tillægsbevillingslove. Dette gælder også for behovet for genbevillinger på anlægsområdet. Det går den rigtige vej, men det er dog fortsat beklageligt, at der er forsinkelser i anlægsopgaverne fra l996 for ca. 76 mio. kr.Finansudvalget tilslutter sig, at bevillingerne til disse anlægsaktiviteter genbevilges her på tillægsbevilling 1 for l996.

 

I denne forbindelse er det glædeligt, at kunne konstatere, at landskassens regnskab for l995 viser en utilsigtet forbedring på ca. 47 mio. kr. Set i lyset heraf kan Finansudvalget tilslutte sig landsstyrets forslag om, at overskudsmådet for finansåret 1996 nedsættes tilsvarende. I 1996 budgetteres således med, at overskuddet bliver 243 mio. kr. og at niveauet for det årlige overskud som gennemsnit kan fastholdes.

 

Finansudvalget kan ligeledes tilslutte sig, at denne sænkning af overskudsmålet i år anvendes til delvis finansering af genbevillingerne for anlægsområdet. Herved tilføres der reelt ca. 47 mio. kr. til anlægsaktiviteter hvilket kun kan virke gavnligt for beskæftigelsen. Selv om det kan konstateres, at der i de senere år har været en voksende beskæftigelse herhjemme, er der fortsat for mange som ikke kan komme i arbejde.

 

På denne baggrund kan Finansudvalget støtte, at der bliver afsat yderligere 6,6 mio. kr. i år til arbejdsløshedsbekæmpelse.

 

Finansudvalget har bemærket, at der atter kan konstateres en forbedring af nettorente kontoen bl. a. som følge af faldende renteniveau. Beløbbet er på 15 mio. kr. Herudover har National­banken haft et bedre resultat i 1995 end vi har regnet med ved vedtagelsen af finansloven for 1996.

 

Dette medfører, at vi modtager ca. 15 mio. kr. ekstra på denne konto. For skatteområdet er der tale om, at forventningerne til indtægter fra indførselsafgifter vil falde. Bl. a. som følge af mindre forbrug af cigaretter. Samtidig er der imidlertid tilsvarende forbedring på kontoen for direkte skatter til landskassen. Så der hermed er balance.

 

Finansudvalget har tidligere opfordret til, at de enkelte landstyreområder bør være opmærk­som på det hensigtsmæssige i at sambygge fælles faciliteter, hvor det er muligt. Dette gælder især ved offentlige investeringer i bygderne. Udvalget har også tidligere været inde på behovet for rullende renoveringsplaner og deres styring og koordinering. Der er nu via udmøntningen af midlerne fra den centrale renoveringspulje sat noget igang. Finansudvalget skal dog fortsat efterlyse oplysninger fra de enkelte landsstyreområder om status for arbejdet med tilstandsregistreringer om egentlige renoveringsplaner. Her ved tillægsbevillingsloven sættes der gang i konkrete renoveringsopgaver især af nogle bygdeskoler, men det fremgår ikke hvorledes de samlede behov er og hvordan prioriteringen iøvrigt skal være.

 


Finansudvalget har drøftet, hvad der kan gøres for at i højere grad at sikre gennemførsel af anlægsopgaver, således som det er planlagt. Udvalget har bl. a. berørt muligheden for evt. at gøre det til en forudsætning for optagelse af et anlægsprojekt, hvor en kommune er medfinan­serende, at den pågældende kommune dels optager sin bevillingsandel i sit budget og dels indgår en bindede aftale med Grønlands Hjemmestyre om gennemførelsen af projektet. Dette kan have til konsekvens, at hjemmestyret i nødvendigt omfang kan modregne eventuelt skyldige beløb fra kommunerne i de løbende udbetalinger af bloktilskud fra hjemmestyret til kommunerne. Problemet har været størst indenfor boligområdet, hvor der i de senere år er sket udskydelser af projektet et stykke inde i et finansår. Problemet viser sig dog også inden for andre områder f.eks. ved daginstitutionsbyggeri, men udskydelser der først besluttes inde i det pågældende finansår. Det betyder ofte, at det ikke er muligt at igangsætte alternativt byggeri i en anden kommune, og rent bortset fra det,  at det også er ødelæggende for en hensigtsmæssig planlægning indenfor de forskellige sektorer.

 

Jo bedre planlægning des bedre sandsynlighed for lavere priser. Finansudvalget vil opfordre landsstyret til, at arbejde videre med ideen om indgåelse af bindende byggekontrakter med kommunerne i de tilfælde, hvor kommunerne er medfinansierende.

 

Finansudvalget har kunnet konstatere, at der i en del af forslagene til forhøjelse af bevillinger er virkninger i budgetoverslagsårene 1997 til 1999. Landsstyret har foreslået, at disse virkninger reguleres over hovedkonto 20.11.60. anlægsreserven.

 

I 1997 er denne således på -23.8 mio. kr. som følge af tillægsbevillingslovsforslaget. Hertil kommer, at der i finanslov 1996 i forvejen er indsat -19.5 mio. kr. på kontoen eller i alt 43,3 mio. kr. Jeg skal lige præcisere, at der er tale om -43.3 mio. kr. Finansudvalget er bekymret for dette store beløb og skal opfodre til tilbageholdenhed med fremlæggelse af forslag som betyder øgede udgifter efter budgetoverslagsårene uden at der samtidig fremlægges forslag til finansering.

 

Som det fremgår af det følgende afsnit er problemet større, idet der vedrørende Sulisa A/S foreslås ændring af bevillingen på 8 mio. kr. i år fra aktieindskud til drifttilskud. Men uden at der for nærværende er taget stilling til et evt. tilsvarende tilskud næste år. Finansudvalget forventer iøvrigt, at Landsstyret i sit forlslag til finanslov for 1997 udmønter disse negative budgetreguleringer.

 

Finansudvalget har bemærket sig, at Landsstyret har givet tilsagn om at undersøge forslaget fra Atassut´s ordfører under 1.behandlingen om brug af de tomme lokaler på Danmarkskon­toret. Udvalget afventer denne undersøgelse.  Alt i alt skal finansudvalget udtrykke sin generelle tilfredshed med forslaget til tillægsbevillingslov 1 for 1996.

 

Udvalget finder alligevel grundlag for at fremkomme med en del bemærkninger til de enkelte kontoområder. Disse bemærkninger fremgår af følgende afsnit.

 

Der vedlægges tilrettede budgetbidrag vedrørende følgende hovedkonti: 40.01.01 Direktoratet for Kultur Uddannelse og Kirke. Konto 40.01.02, Det kommunale skolevæsen, konto 70.06.20, Etablering af elforsyningsanlæg, bygder, konto 70.06.21, Etablering af vandforsy­ningsanlæg i bygder og konto 70. 06.22, Etablering af servicehuse til bygder. Disse budgetbi­drag ersatter de tidligere fremsendte.

 

Lars Sørensen Inuit Ataqatigiit har fremsat et forslag til Landstingets forårssamling som af Landstingets formandsskab er henvist til behandling sammen med forsalget til landstingsbe­villingslov 1 1996.

 

Forslaget har følgende overskrift: Forslag om forhøjelse af bevillingerne til beskæftigelses­foranstaltninger, det vil sige mandetimer.

 

Finansudvalget skal bemærke, at landsstyrets forslag til tillægsbevillingslov I for 1996 indebærer en forøgelse af bevillingen til mandetimer med ca. 6,6 mio. kr. til i alt 17 mio. kr. i 1996.

 


Set i lyset af denne store forhøjelse af bevillingen, er forslaget i realiteten imødekommet, så på denne baggrund indstiller finansudvalget, at nærværende medlemsforslag formelt set ikke tiltrædes.

 

Henstillinger fra finansudvalget:

 

Henstilling nr. 1 - Hovedkonto 01.06.10 Inuit Circumpolar Conference.

Finansudvalget henstillede, ved henstilling nr. 16, i sin betænkning til 3. behandlingen af FFL 1996 i efteråret 1995, at bevillingen til ICC revurderes. Finansudvalget henstiller påny, at bevillingen revurderes med henblik på 3. behandlingen af TB I 1996.

 

Henstilling nr. 2 - Aktivitetsområde 10-79.

På baggrund af finansudvalgets behandling af ændringsforslag nr. 25, forhøjelse af træknings­retten for Grønlands skindindhandling, henstiller finansudvalget, at der fremover, ved vurdering af om der fra Landskassen skal ydes en nettostyret virksomhed eller et aktieselskab en trækningsret i Landskassen, fremlægges tilstrækkelig dokumentation på samme måde som inden for bankverdenen.

 

Henstilling nr. 3 - Aktivitetsområde 10-79.

Finansudvalget henstillede ved henstilling nr. 17 ved behandlingen af FFL 1996 i efteråret 1995, at landsstyret sikrede, at beskæftigelsen i Paamiut til­godeses­/stimuleres ved tildeling af yderligere midler til Projekt Råvarekøb samt andre beskæftigelsesfremmende midler. Herudover blev det henstillet i betænkningen fra fiskeriudvalget, at der straks blev åbnet op for indhandling af rejer på fabrikken i Paamiut. På denne baggrund og ud fra oplysningerne i pressen om, at en gruppe private planlægger at opføre en rejefabrik i Nuuk, skal finansudval­get henstille til landsstyret, at der tages kontakt til Royal Greenland A/S for at afklare, hvilke planer virksomheden har for fabrikken i Paamiut, bortset fra åbning af et røgeri.

 

Henstilling nr. 4 - Aktivitetsområde 10-79.

Finansudvalget henstiller, at de enkelte landsstyreområder er opmærksom på, at det ofte er hensigtsmæssigt at sambygge fælles faciliteter i bygderne.

 

Henstilling nr. 5 - Aktivitetsområde 10-70.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret undersøger, om det generelt er muligt at indgå bindende byggekontrakter med kommunerne, i de tilfælde hvor kommunerne er medfinansi­erende ved anlægsaktiviteter.

 

Henstilling nr. 6 - Hovedkonto 20.10.41 Udlån til kommunerne.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret  tager de nødvendige initiativer til styrkelse af Kangaatsiaq kommunes økonomi, evt. ved etablering af et erhvervsforum, ligesom netop besluttet i Ammassalip Kommunea.

 

Henstilling nr. 7 - Hovedkonto 20.10.41 Udlån til kommunerne.

Finansudvalget henstiller, at Finansudvalget fremover orienteres, hvis en kommunes økono­miske situation forværres, eksempelvis som i tilfældet med Kangaatsiaq kommune.

 

Henstilling nr. 8 - Hovedkonto 40.11.30 Erhvervsuddannelsesområdet.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret i FFL 1997 afsætter de nødvendige midler til forbedring af de pladsmæssige forhold på levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq.

 

 


Henstilling nr. 9 - Aktivitetsområde 50 Landsstyreområdet for fiskeri, fangst og landbrug.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret tager initiativ til et bedre samarbejde med de nationer, der fisker hellefisk, det vil sige Canada og Island, om en fælles strategi om bevarelse af bestandene, bl.a. om salgsfremstød og anvendelse af fangstredskaber med henblik på bevarelse af hellefiskebestandene i Nordgrønland.

 

Henstilling nr. 10 - Aktivitetsområde 50 Landsstyreområdet for fiskeri, fangst og landbrug.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret i løbet af kort tid fremlægger forslag til en løsning af den økonomiske situation for 79'erne, som er langsigtet og bæredygtig og ikke binder Landskassen til fremtidige tilskud. Ordningen skal gavne fiskerierhvervet, herunder beskæfti­gelsen, og indeholde den nødvendige indhandlingspligt til landsanlæggene.

 

Henstilling nr. 11 - Hovedkonto 50.01.01 Direktoratet for fiskeri, fangst og landbrug.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret til 3. behandlingen af TB 1-lovforslaget fremsender forslag til kompenserende besparelser i budgetoverslagsårene for den vækst i udgifterne på 0,5 mio. kr., som fremgår af budgetbidraget til nærværende hovedkonto. Baggrunden herfor er, at der ikke er beskrevet nye opgaver for den samlede hjemmestyreadministration, men blot er tale om en flytning af opgaver.

 

Henstilling nr. 12 - Hovedkonto 50.06.13 Fangst og fiskeri.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret sikrer, at forsøgsfiskeriet planlægges langsigtet, og at der afsættes tilstrækkelige ressourcer hertil. Udvalget opfordrer i denne forbindelse til at krabbefiskeriet og fiskeriet efter alternative arter tilgodeses i tilstrækkeligt omfang. Herudo­ver skal udvalget henstille, at de lokale fiskere inddrages i størst muligt omfang i forsøgsfi­skeriet.

 

Henstilling nr. 13 - Hovedkonto nr. 50.07.14 Fåreavl.

Finansudvalget henstiller, at fåreholderuddannelsen højnes og styrkes, bl.a. ved at ressourcer­ne til de nødvendige undervisningsmaterialer indenfor fåreavl og indenfor renavl afsættes i FFL 1997.

 

Henstilling nr. 14 - Hovedkonto 50.90.11 Great Greenland A/S.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret i løbet af kort tid afklarer om den nettostyrede virksomhed Great Greenland skal foreslås omdannet til et aktieselskab. I denne forbindelse bør funktionen omkring skindindhandlingen synliggøres.

 

Henstilling nr. 15 - Hovedkonto 50.95.10 Grønlands skindindhandling:

Finansudvalget henstiller, at landsstyret tager initiativ til afklaring af i hvilket omfang den nuværende trækningsret skal afløses af et forslag til bevilling, idet det er oplyst, at der reelt er tale om et fast lån af en betydelig størrelse.

 

Henstilling nr. 16 - Aktivitetsområde 60 Sundhedsvæsenet.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret i forlængelse af den foreslåede forbedring af vikardækningen indenfor sundhedsvæsenet færdiggør sine overvejelser om forslag til dublering af overlægestillinger, med det sigte dels at begrænse ventelisterne og dels at mindske nedsendelsen af patienter til Danmark. Det henstilles som en konsekvens af disse tiltag, at landsstyret overvejer i hvilket omfang bevillingen til nedsendelse af patienter til Danmark skal foreslås nedsat.

 

 


Henstilling nr. 17 - Hovedkonto 60.10.12 Center for sundhedsuddannelser.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret til 3. behandlingen af TB 1-lovforslaget fremsender et nyt budgetbidrag til nærværende hovedkonto, idet begrundelsen for den nye AC-stilling ønskes tydeliggjort, og at ændringen foreslås finansieret ved nedlæggelse af stillingen som inspektør.

 

Henstilling nr. 18 - Hovedkonto 60.11.30 Sundhedsdistrikter, lægebetjening.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret revurderer udsættelsen af sygehusbyggeriet i Sisimiut med henblik på eventuel fremsættelse af ændringsforslag til 3. behandlingen af TB 1-forslaget.

 

Henstilling nr. 19 - Hovedkonto 61.01.01 DSMF, Miljø- og Naturafdelingen.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret drager omsorg for, at dyrlægen i Nordgrønland kan betjene hele sit geografiske område.

 

Henstilling nr. 20 - Hovedkonto 61.01.21 Miljøteknologi.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret undersøger i hvilket omfang det er muligt helt eller delvis at fremstille bygdeforbrændingsanlæg herhjemme, enten hos Amutsiviit eller hos private firmaer.

 

Henstilling nr. 21 - Formålskonto 70.06. Tilskud.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret, på samme måde som i Ammassalip Kommunea, søger nedsat erhvervsforum i Ittoqqortoormiit, Qaanaaq og Kangaatsiaq kommuner.

 

Henstilling nr. 22 - Hovedkonto 70.06.14 Grønlandske Pladeselskaber.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret i FFL 1997 søger afsat 0,5 mio. kr. til tilskud til de grønlandske pladeselskaber til betaling af NCB-afgift.

 

Henstilling nr. 23 - Hovedkonto 70.90.40 KNI Pilersuisoq A/S.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret i FFL 1997 søger afsat midler til nye butiks- og lagerfaciliteter i Qaanaaq.

 

Henstilling nr. 24 - Hovedkonto 70.95.50 Grønlands Energiforsyning, udlån.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret i FFL 1997 søger afsat midler til forbedring af vandforsyningen i Nanortalik.

 

Revideret oversigt over Landskassens økonomi.

Under forudsætning af landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1996 være uændret i forhold til det forslag, der blev fremsat af landsstyret den 15. april 1996. Det vil sige et overskud i 1996 på 243.000.000 kr. I budgetoverslagsårene 1997, 1998 og 1999 er overskuddet også uændret 100 mio. kr. i hvert af årene.

 

Forslaget til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1996 - således som det er indstillet af et enigt finansudvalg til landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen - fremgår af vedlagte bilag 1, 2 og 3.

 

Med disse bemærkninger indstiller finansudvalget, at lovforslaget overgår til 3. behandling.

 

Finansudvalget har følgende medlemmer:


Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit

Anders Nilsson, Atassut

Agnethe Davidsen, Siumut

Peter Ostermann, Atassut

Mikael Petersen, Siumut.

 

Mødeleder, Ruth Heilmann:

 

Og det var betænkning afgivet af Landstingsudvalg for forretningsorden og det er Knud Sørensen der skal forelægge ændringsforslag nr. 29

 

Landstingsformand: Knud Sørensen

 

Jeg har 2 ting jeg skal have fremlagt, idet der er 2 ændringsforslag jeg skal forelægge og ligeledes en betænkning.

 

Det er Landstingets Udvalg vedrørende Forretningsorden jeg hermed skal fremsætte følgende ændringsforslag til bevilling landstingetstillægsbevillingslov nr. 1 for 1996.

 

Hovedkonto 01.06.10 Inuit Circumpolar Conference.

Landstingets Udvalg vedrørende Forretningsorden indstille, at der ved vedtagelse af Lands­stingsfinansloven for 1996 pålagte driftsbesparelse på 400.000,00 kr. ophæves.

 

Baggrunden herfor er, at ICC´s grønlandske afdeling med det nuværende budget har svært ved at varetage vigtige opgaver såsom ungdomsarbejdet og arbejdet med ældre i det arktiske område.

 

Landstingets Udvalg vedrørende Forretningsorden har bemærket sig, at Landstingets Finansudvalg både ved 3. behandlingen af FFL 1996 i efteråret, som henstilling 16, og påny ved denne landstingstillægsbevillingslovs 2. behandling som henstilling nr. 1 henstiller, at bevillingen til ICC revurderes.

 

Landstingets Udvalg vedrørende Forretningsorden indstiller, at bevillingen for 1996 forhøjes med 400.000,00 kr. i 1996 og med 0,4 mio. kr. i budgetoverslagsårene.

 

Landstingets Udvalg vedrørende Forretningsorden indstiller, at dette ændringsforslag indgår i Landstingets 2. behandling af forslaget til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1996 som ændringsforslag nr. 29.

 

Og det er Knud Sørensen, Ruth Heilmann, Hans Enoksen, Finn Karlsen, Lars Sørensen, Bjarne Kreutzmann og Anthon Frederiksen der har ønsket dette.

 

Så er det betænkning afgivet af Landstingets Udvalg for Forretningsorden, og det er de samlede personer som er medlemmer med Knud Sørensen som formand.

 

Landstingets Udvalg for Forretningsorden har holdt  møde den 23. april 1996. I mødet deltog Knud Sørensen, Ruth Heilmann, Lars Sørensen, Bjarne Kreutzmann og Anthon Frederiksen  de personer som ikke har været nævnt har været forhindret i at deltage i mødet på grund af andre initiativer.

 


Udvalget for Forretningsorden konstaterer, at Inuit Circumpolar Conference det vil sige ICC, ved vedtagelse af Landstingets finanslov for 1996 fik beskåret bevilling med 400.000,00 kr., hvilket svarer til driftbesparelse på over 15 % af den normale driftbevilling. Af bemærknin­gerne fra dengang fremgik det, at det var et ønske om en regulering af dette. Det har desuden vist sig, at besparelsen af væsentlig grad har vanskeliggjort ICC´s muligheder for at varetage sine opgaver, herunder arbejdet med ældre og unge og afholdelse af udgifter til administratio­nen.

 

Udvalget for Forretningsorden indstiller på den baggrund  et enstemmigt Landstinget, at den ved Landstingetsfinanslov for 1996 pålagte ekstraordinær besparelse på 400.000,00 kr. ophæves, således at ICC bevilges dette beløb på tillægsbevillingensloven.

 

Vedrørende forslag til ændring af Forretningsorden for Grønlands Landsting, behandlet den 15. april i Landstinget, noterede Udvalget for Forretningsorden med tilfredshed, at Landstin­get har godtaget formandskabets indstillinger under dette punkt.

 

Og de førnævnte personer er medlemmer af udvalget.

 

Mødeleder: Ruth Heilmann:

 

Og så er det Landstyremedlemmet for Økonomi og Boliger, der skal fremkomme med en besvarelse.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi og Boliger:

 

Jeg vil starte med at takke Finansudvalget for fremlæggelse af betænkningen til 2­­­.behandlingen af forslaget til TB 1 for 1996.

 

Det er for det første meget glædeligt, at det er et enigt og tilfreds Finansudvalg, der tilslutter sig landsstyrets ændringsforslag.

 

Landsstyret har fremlagt et forslag til TB 1 for 1996, som rent beløbsmæssigt viser mindre udsving end de foregående tillægsbevillingslove. Den positive forbedring i Landskassens regnskab for 1995 på ca. 47 mio. kr., gør det muligt at øge anlægsaktiviteter i 1996, og samtidig fastholde det årlige gennemsnitlige overskud på finansloven.

 

Desuden har landsstyret ønsket at bekæmpe arbejdsløsheden og derfor foreslået, at der afsættes yderligere 6,6, mio. kr. mere i år. Disse hovedelementer er blevet bemærket, og har fået tilslutning i Finansudvalget.

 

Finansudvalget opfordrer i betænkningen Landsstyret til at genvurdere bevillingen til Inuit Circumpolar Conference. Ligeledes beder Finansudvalget landsstyret fremkomme med et forslag om kompenserende besparelser på Danmarkskontoret i forlængelse med hjemtagnin­gen af fiskeriopgaver, samt endnu engang at overveje hvorledes forsøgsfiskeriet kan tilgodese krabbefiskeriet i tilstrækkeligt omfang.

 


Landsstyret skal i den forbindelse påpege, at der ved omlægning af Danmarkontoret til ambassadefunktion blev overført opgaver fra Danmarkskontoret til fagdirektoraterne. Der blev ved omlægningen foretaget en tilpasning af personale og budget i ambassadefunktionen til det, der er nødvendig for at varetage opgaven som "ambassade". Det er derfor ikke muligt, at fremkomme med et forslag om kompenserende besparelse på Danmarkskontoret i forbin­delse med hjemtagningen af fiskeriopgaver.

 

Landsstyret har i forbindelse med 3. behandlingen af TB 1 for 1996 over for Landstingets Formandskab fremsat et bidrag til forøgelse af bevillingen til ICC til Formandskabets nærmere overvejelser.

 

Finansudvalget har udtrykt bekymring over situationen på anlægsområdet, specielt hvad angår boligbyggeriet. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig behovet for en bedre koordinering og planlæg­ning på anlægsområdet.

 

Jeg kan her oplyse om, at der allerede nu arbejdes med en generel opstramning på anlægsom­rådet. Den nye budgetprocedure, som landstyret har vedtaget i forbindelse med udarbejdelsen af Forslaget til Finansloven for 1997 - den såkaldte mål- og rammebudgttering - er et skridt på vejen.

 

Samtidig har landsstyret indledt et budgetsamarbejde med KANUKOKA, også hvad angår den kommende styring og koordinering af anlægsaktiviteter. Målet er her, at vi skal opnå en langt mere effektiv anlægsplanlægning, og dermed en bedre udnyttelse af ressourcerne.

 

Finansudvalget har med bange anelser konstateret, at der i en del af forslagene om bevillings­forøgelse i landsstyrets forslag til TB 1 for 1996 er virkninger for budgetoverslagsårene 1997 - 99, og at disse virkninger reguleres over anlægsreserven.

 

Jeg vil her igen henvise til den nye budgetprocedure som bliver lagt til grund for landsstyrets arbejde med Forslaget til Finanslov for 1997. Denne rammebudgettering, hvor den politiske prioritering inden for det enkelte fagområdes økonomiske ramme er sat i højsædet, er allerede påbegyndt her i foråret. Forslagene med virkning i budgetoverslagsårene, vil derfor også blive indarbejdet i Forslaget til Finanslov for 1997.

 

Det betyder også at der ikke vil figurere negative budgetreguleringer eller andre negative reservekonti i det finanslovsforslag som landsstyret fremlægger til landstingets efterårssam­ling.

 

Finansudvalget har i arbejdet med landsstyrets forslag til TB 1 for 1996 fundet grundlag for at fremkomme med bemærkninger til de enkelte kontoområder og har i den forbindelse haft samråd med fire landsstyremedlemmer. Jeg vil uden at gå i detaljer kort kommentere nogle af Finansudvalgets øvrige bemærkninger.

 

Hvad angår finanseringen på boligområdet skal jeg her gentage fra mit samråd med Finansud­valget, at der alvorligt arbejdes på at finde en løsning på området. I den forbindelse er planlaget et boligseminar den  8-9 juni i år med deltagelse af de enkelte kommuner, KANU­KOKA og Hjemmestyret. Her håber vi i fællesskab at kunne fremkomme med et løsningsfor­slag, som vil være til fælles bedste.

 

På boligområdet bliver landsstyret i finansudvalgets betænkning opfordret til, at der i højere grad søges opført kommunale byggesæt i stedet for bygdeboliger, idet de er billigere og fremmer beskæftigelsen.

 


Her skal jeg gøre opmærksom på, at der fra kommunernes side har været en stigende interesse for bygdeboligprogrammet, siden det startede i 1994. Mens der i 1994 og 1995 blev opført henholdsvis 3 og 6 dobbelthuse, er der i 1996 ansøgninger om 17 dobbelthuse. Når bygdebo­ligerne er forholdsvis dyrere at opføre, skal det ses i sammenhæng med, at boligerne er specielt udviklet med henblik på ældre og handicappede i bygderne. Derfor er der også en høj standard og kvalitet i denne boligtype.

 

Jeg skal understrege, at vi i landsstyret lægger stor vægt på den kommunale prioritering. Hvad angår kommunale byggesæt og bygdeboliger, er det op til den enkelte kommune at vurdere, hvilken boligetype der er behov for. Det har hidtil været muligt at imødekomme alle ansøg­ninger fra kommunerne, om såvel bygdeboliger som kommunale byggesæt. Det vil sige, at i år er samtlige ansøgninger blevet imødekommet uden at der har været afslag.

 

Finansudvalget henviser til sammenhængen mellem den søgte bevilling på sundhedsområdet, og den besparelse det generelt vil bevirke i sundhedssektoren. Finansudvalget henstiller således til, at Landsstyret medtager disse betragtninger i sine overvejelser.

 

Jeg skal hertil bemærke, at disse overvejelser netop har været bagrunden for landsstyrets forslag om en bevillingsforøgelse på sundhedsområdet. Ved at sikre grundlaget for en mere sammenhængende og hensigtsmæssig struktur i sundhedsbetjeningen, skabes forudsætninger for på langt sigt at kunne opnå de ønskede effektiviseringer og serviceforbedringer 

 

Med disse bemærkninger vil jeg overlade forslaget til yderligere debat og afstermning her i landstingssalen, og efterfølgende ønske Finansudvalget en god arbejdslyst med det videre arbejde.

 

Mødeleder: Ruth Heilmann:

 

Og vi går nu over til partiernes ordfører først Agnethe Davidsen, Siumut.

 

Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut:

 

Uden at fremkomme med et længere indlæg, skal vi fra Siumut henvise til vores bemærknin­ger, som vi fremsatte under førstebehandlingen af forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1/1996.

 

Vi har deltaget i finansudvalgets indgående behandling af Landsstyrets ændringsforslag, som er fremsat mellem første- og andenbehandlingen af nærværende punkt. Og uden at komme ind i detaljerne skal vi fra Siumut tilkendegive vores tilslutning til samtlige ændringsforslag.

 

For Siumut konstaterer med glæde, at nærværende andenbehandling af forslag til tillægsbevil­lingslov ikke giver anledning til ændringer i vort lands økonomiske situation.

 

I forbindelse med førstebehandlingen af lovforslaget tilkendegav vi, at vi finder det mest hensigtsmæssigt hvis det nye selvbyggerhuse, det såkaldte "Illorput 2000" opføres i en bygd, hvor der forefindes mangel på en bolig til en jordemoder eller til en skolelærer; og ikke i Sisimiut.

 

Selvom vi godt forstår begrundelserne for opførelse af huset i Sisimiut, som nævnes fra finansudvalget, finder vi fra Siumut fortsat det mest hensigtsmæssigt, at opføre huset i en bygd.


For så vidt angår Sundhedsvæsenet, som nævnt fra Finansudvalget, vil imødekommelse af tillægsbevillingsansøgningen på 7 millioner kroner få til følge, at personalesituationen såvel på sygehusene på kysten som på Dronning Ingrids Hospital bliver forbedret, med den positive virkning, at Dronning Ingrids Hospital undgår lukning i sommerperioden. Og det er vi fra Siumut glade for.

 

Vi skal henstille, at man evaluerer nedsendelse af patienter til Danmark, idet formålet må være, at flest mulige patienter kan blive behandlet heroppe. Og vi ser frem til at Landsstyre­medlemmet for Sundhed om fire uger vil forelægge problematikken omkring beslutning om fordobling af antallet af overlæger.

 

For så vidt angår et nyt hospitalsbyggeri og renovering af det eksisterende hospital i Sisimiut, har vi fra Siumut forståelse for udsættelserne. Imidlertid skal vi fra Siumut kræve afsættelse af midler i forbindelse med finansloven for 1997. Således at renoveringen kan påbegyndes primo 1997.

 

Fra Siumut har vi bemærket os, at fiskeriudvalget anbefaler øjeblikkelig åbning for rejeind­handling i Paamiut. Fra Siumut tiltræder vi dette og finder det interessant at få at vide, hvilke planer Royal Greenland har, udover planerne om etablering af et røgeri.

 

Siumut er enig i Finansudvalgets henstilling til Landsstyret om intensivering af det påbegynd­te samarbejde med andre lande, der driver fiskeri efter hellefisk, med henblik på fortsættelse af leverancemæssigt forsvarligt fiskeri efter hellefisk.

 

Kangaatsiaq Kommunes yderligere lånebehov på 6 millioner kroner har vi forståelse for fra Siumut, og støtter det. I denne forbindelse finder vi det vigtigt, at man undersøger mulighe­derne for etablering af et erhvervsforum i Kangaatsiaq Kommune, på baggrund af blandt andet erfaringerne fra Ammassalik Kommune.

 

Vi vurderer denne ide som noget positivt, idet arbejdet til fremme af turismen i Kangaatsiaq Kommune, som er under opstart i disse år, kan få mulighed for at foregå under mere velstruk­tuerede former.

 

Det er med glæde, at vi fra Siumut konstaterer, at over 90 procent af eleverne på levnedsmid­delskolen INUILI gennemfører deres uddannelse. Dette er et godt eksempel til efterfølgelse.

 

Vi regner med stigning i turiststrømmen som planlagt. Derfor vil der være stigende behov for uddannede personer fra denne skole. Derfor støtter vi fra Siumut fuldt ud, at der i forbindelse med finansloven for 1997 afsættes midler til løsning af kollegieværelsesproblemerne i skolen.

 

For så vidt angår Upernaviarsuk, er vi glade for at konstatere, at formålet er at højne og styrke uddannelsen. Derfor går vi fra Siumut ind for afsættelse af midler til uddannelser indenfor fåreavl og rensdyravl. Idet det må være i vores interesse, at styrke vores selvforsyning.

 

Vedrørende Great Greenland er vi glade for, at Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug Paaviaarak Heilmann, har foretaget en rejse til Sydgrønland med henblik på oprydnig af de opståede problemer. Det er med glæde, at vi kan konstatere at kompetancefor­holdene mellem Landsstyreområdet og selsskabet er blevet klargjort i forbindelse med Landsstyremedlemmets rejse.

 


Samtidig er der opnået en bedre procedure vedrørende gensidig orientering mellem bestyrel­sen, den daglige ledelse og medarbejderne. Og fra Siumut forventer vi, at dette vil føre frem til bedre og mere stabile arbejdsforhold for medarbejderne.

 

Løsningen af vandforsyningsproblemet i Nanortalik ligger os stærkt på sinde. Vi skal imidlertid gøre opmærksom på fjernelsen af en bevilling på i alt 4,2 millioner kroner skyldes, at man ikke kan skabe stabil vandforsyning i Nanortalik ved anvendelse af nævnte bevilling i henhold til gennemgribende tekniske undersøgelser.

 

Derfor tiltræder vi fra Siumut, at der i forbindelse med finanslovsforslaget for 1997 afsættes 12 til 17 millioner kroner, således at vandforsyningen i Nanortalik kan afhjælpes mærktbart.

 

Vedrørende boligområdet vil problemerne omkring hjemmestyrets finansiering blive taget op til drøftelse ved det planlagte seminar om boligområdet i juni måned i år.

 

Fra Siumut mener vi, at der bør findes løsninger på baggrund af det nævnte seminar, hvorfor vi med forventning ser frem til resultaterne fra seminaret.

 

Vedrørende turistområdet skal vi fra Siumut henstille, at afsættelse af økonomiske midler under alle omstændigheder i forbindelse med finanslovsforslaget for 1997 med henblik på at fremme turismen som et erhverv.

 

Og så har jeg lige nogen tilføjelser:

 

Landstingets udvalg vedrørende forretningsorden har indstillet, at den ved vedtagelsen af Landstingsfinanslov for 1996 blev pålagt driftsbesparelser på 400.000 kr. omhæves hvilket Siumut er enig i. Samt at tallene i overslagsårene forhøjes med 400.000 kroner. Og derved sikres ICC, ungdoms- og de ældres deltagelse i ICC's arbejde i det arktiske område.

 

Og med henvisning til vore bemærkninger ved førstebehandlingen af nærværende forslag om Landstingets tillægsbevilling 1 for 1996 skal vi fra Siumut tilsige vores tiltrædelse af forslaget.

 

Anders Nilsson, Ordfører for Atassut:

 

Forslaget til tillægsbevilling nummer 1 for 1996, er et forslag om ændringer i den nugældende finanslov for 96 samt bevillingsårene 1997, 98 og 99.

 

Og den netop fremlagte betænkning fra Finansudvalget angår da også først og fremmest disse konkrete ændringsforslag.

 

Men derudover indeholder finansudvalgets betænkning nogen mere generelle betragtninger og nogen mere langsigtede henstillinger. Jeg vil her vende opmærksomheden mod de mere generelle betragtninger og langsigtede henstillinger fra finansudvalget. Da de konkrete ændringsforslag blev behandlet indgående under førstebehandlingen af forslaget.

 

Det skal være slut med udskudte anlægsopgaver. Det er et problem, at vi år efter år må udskyde planlagte anlægsopgaver. Der foreligger nu et forslag fra Finansudvalget til løsning af problemet. Og løsningsforslaget, det hedder "bindende anlægskontrakter".

 


I de anlægsopgaver hvor hjemmestyret og en kommune går ind i en fælles finansiering, der skal aftalen for eftertiden være bindende. Således at ingen, hverken hjemmestyret eller kommunen efter kontraktens indgåelse, kan trække sig ud af projektet for at skaffe sig økonomisk råderum.

 

En hovedårsag til de mange anlægsforskydninger har netop været, at enkelte anlægsprojekter har været brugt som en slags kassekredit - en reservekapital, der kunne frigives ved at trække sig ud af projektet. Det er her på sin plads at understrege, at indførelsen af bindende anlægs-kontrakter ikke påvirker de igangværende overvejelser om en eventuel ændring af fordelings­nøglen mellem hjemmestyret og kommunerne i de forskellige typer anlægsopgaver.

 

Og så er det nu, hvis kommunerne vil have medindflydelse. Atassut kan tilslutte sig Finansud­valgets udmelding om, at Landstinget til efterårssamlingen vil være nødt til at tage en endelig beslutning, der skal løse problemet med de udskudte anlægsopgaver.

 

Hvis kommunerne ønsker medindflydelse på denne beslutning, så skal de give sig til kende inden da. Der har nu været ført forhandlinger med KANUKOKA siden oktober 95 uden at man tilsyneladende er kommet nogen vegne.

 

Og så skal det være slut med KNI's trækningsret i Landskassen. Der eksisterer i finansloven stadig en trækningsret for KNI på 170 millioner kroner. Den udnyttes ikke, og den skal efter Atassuts opfattelse afskaffes i forbindelse med finansloven for 1997. KNI selskaberne skal fungere på almindelige forretningsmæssige vilkår, og må tilvejebringe deres behov for likvid kapital som alle andre firmaer ved en kassekredit i et pengeinstitut.

 

Politiske løsninger, de skal helst være både og. Det er ofte sådan, at løsningen af et problem er med til at skabe et andet. Det gælder for eksempel når vi opfører de billigere selvbyggerhu­se og kommunale byggesæt, med mandetimer og ufaglært arbejdskraft. Husene bliver ganske vist meget billigere og det betyder flere boliger for de samme penge. Men det har alligevel sin pris. Kvaliteten bliver antageligt noget ringere og det går ud over vores håndværkerstand. Vi mister en del praktikpladser i byggebranchen. Dette er en bemærkning til eftertanke.

 

Somme tider så bliver løsningerne enten eller. Selvom det er vores opgave som politikere at finde ud af hvordan de kan blive både og.

 

Her er det på sin plads at minde om det store renoveringsbehov, ikke mindst indenfor skolevæsenet. Der trænger opgaverne sig på. Og renoveringsarbejde det er en god både- og løsning. For selvom renovering koster penge, så skaber den både arbejdspladser og praktik­pladser. Den giver øgede skatteindtægter og færre sociale udgifter. Og så opfylder den naturligvis hovedformålet, at vi får nogen bedre skoler.

 

Atassut forventer at øget renovering er en af de opgaver, der vil blive sat højt i de kommende års finanslove.

 

Der er varslet en løsning på 79-ernes problemer. Og det er i samme ombæring blevet oplyst, at ejerne af 79-erne stort set aldrig har betalt hverken renter eller afdrag på deres ESU-lån.

 

Nu skal der gennemføres en gældssanering. Vi tilslutter os Finansudvalgets henstilling om at denne ordning bliver både langsigtet og bæredygtig, og ikke binder landskassen til fremtidige tilskud.


Der er udmeldt en omdannelse af Great Greenland til et aktieselskab. Atassut skal i den forbindelse henstille, at der bliver etableret to selvstændige selskaber. Et selskab til skindind­handling og garvning og et andet til skindsystuen Great Greenland. Skindindhandling og garvning vil stadig forudsætte tilskud fra Landskassen, men systuen Great Greenland må klare sig selv. Det er betingelserne for de andre skindsystuer i landet, som Great Greenland konkurrerer med.

 

Vi skal give os selv en chance. Vi skal give de private en chance. Ikke mindst fordi de private, det er os selv. De private skal også have en chance når hjemmstyret og kommunerne samt de store dominerende hjemmestyreejede virksomheder handler ind.

 

Det må nu endelig være slut på de tider, hvor man rekvirerer tjenester og varer fra Danmark og udlandet uden først at have undersøgt de indenlandske muligheder.

 

I Atassut anser vi dette for at være en overordnet politisk målsætning, som det er svært at lovgive om. Derfor står den mere som en hensigtserklæring, som Landsstyret er forpligtiget til at implementere ned i alle forgreninger af hjemmestyret. Det samme gælder i øvrigt den overordnede politiske målsætning, om at anvende grønlandsk arbejdskraft i videst mulig omfang.

 

Det er på sin plads at minde om, at det for en hjemmestyreejet virksomhed er en besparelse, det kan vise sig at være en udgift for virksomhedens ejer - os allesammen. Det gælder f. eks. når KNI sender sine skibe til ombygning på danske værfter; mens Amutsiviit modtager godt 14 millioner kroner i årlig tilskud fra Landskassen. Det er måske en god forretning for KNI; men det er ikke nogen god forretning for Grønland.

 

For de nettostyrede virksomheder, der fortsat har behov for en trækningsret i Landskassen. Det er virksomhedens adgang til nødvendig kassekredit. Der stiller Finansudvalget nye krav som Atassut kan støtte. En ansøgning om en trækningsret i Landskassen bør fremover underbygges med den samme grad af dokumentation og begrundelse, som man vil kræve af et privat firma i en bank.

 

Vi skal bruge fantasien aggressivt. Specielt hvad angår Paamiut og Nanortalik, der ligger klods op af åbne hav med tomme fiskefabrikker. Der skal vi fra Atassut efterlyse en mere aggressiv indsats i Landsstyret for at få gang i beskæftigelsen.

 

I Paamiut ligger Royal Greenlands fabrik stille. Er der private, som kan forpagte fabrikken og drive den ?  Det skal ikke bare undersøges. Det skal understøttes økonomisk på samme måde, som man altid er rede til at støtte Royal Greenland, når der skal etableres arbejdspladser.

 

For Nanortalik er det risiko for vandmangel, der hindre åbning af fabrikken. Også her skal Atassut opfordre til at der endnu en gang tænkes aggressivt og fremadrettet.

 

Med disse bemærkninger skal Atassut give sin fulde tilslutning til Finansudvalgets betænk­ning, og forslaget til tillægsbevilling I for 1996, som det foreligger her ved 2. behandlingen.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Indledningsvis skal Inuit Ataqatigiit henvise til vore bemærkninger under lovforslagets 1. behandling.


For flere af vore efterlysninger under 1. behandlingen har vi fået landsstyremedlemmernes kommentarer. Andre har været behandlet i Finansudvalget.

 

Væsentligst er vi glade for den merbevilling på 6,6 mio kr. til beskæftigelsesfremmende formål.  Således er landstingsmedlem Lars Sørensens forslag om samme, efterkommet.

 

Vi har bemærket, at Finansudvalget igen har fundet det nødvendigt, at påtale de store forsinkelser, der sker i byggeriet, i boligbyggeriet i særdeleshed. Forsinkelser, som vi tidligere har beklaget. Der foregår fortsat forhandling med Kanukoka om spørgsmålet, og med hensyn til de lange ventelister af boligsøgende, og den store ledighed på anlægssektoren, mener Inuit Ataqatigiit at der snarest findes en løsning på finansieringsproblemet.

 

Netop mangel på bolig, og den fortsat alt for store arbejdsløshed som jo berører mange familier, og er årsag til mange sociale problemer. Det er derfor kun rimeligt, at Kanukokas sendrægtighed bliver påtalt.

 

Siden Finansudvalget efterlyste løsning på problemet omkring fællesfinansiering af anlægsop­gaver mellem kommunerne og Hjemmestyret, har der jo afholdt adskillige møder med Kommunernes Landsforening, hvor samtlige kommuner er repræsenteret. En fællesholdning fra kommunerne er endnu ikke opnået. Nu er det målet at der afholdes et boligseminar i starten af juli.

 

Med Landsforeningens arbejdsform betyder det jo nok, at det bliver nødvendigt at løse problemet, som berører hele samfundet, som et diktat fra Hjemmestyret, hvilket er  alt andet end attraktivt.

 

Derfor er det vigtigt at deltagerne i det kommende seminar har mandat til at træffe en beslutning under seminariet, hjemmefra. Hvis dette ikke sker, skal deltagerne fra kommunene først hjem og forelægge seminarets eventuelle anvisninger til kommunalbestyrelsernes behandling. Til den tid er Landstinget allerede langt fremme med sit arbejde med finansloven for 1997.

 

I den forbindelse finder vi det passende, at omtale de nye byggesystem under betegnelsen SIKU-blok, som en medborger har arbejdet på i Narsaq i flere år. Systemet er godkendt af kongerigets mest kompetente instanser, som velegnet til formålet.

 

Formålet med Finansudvalgets orienteringsrejse til kommunerne, er netop at følge med, hvad der sker, ikke alene i kommunerne og Hjemmestyrets institutioner. For Finansudvalget er det lige så vigtigt, at kunne følge med og vurdere enkelte borgeres intiativer.

 

Det nye system som nu skal afprøves i Narsaq kommune, er et godt tegn på de enkeltes borgers ubændige lyst til at være med i bestræbelserne på at finde alternative måder at gøre tingene på. Muligheden for at afprøve systemet, som nu er opnået ved herværende bevilling er spændende, ikke alene for ophavsmanden, men for hele samfundet.

 


Et andet spørgsmål som vi efterlyste under forslaget 1. behandling, er udsigten til rensdyrjag­ten til efteråret. Det er Landstingets holdning hidtil, at beslutning om rensdyrjagt sker på et velforberedt grundlag. Vi skal blot efterlyse, hvor langt Landsstyret er i gang med sine undersøgelser forud en beslutning om rensdyrjagten. Der er kun 4 måneder til den normale jagt af rensdyr, det er derfor vigtigt, at kommunerne og KNAPK tages med på råd, inden det er for sent.

 

Under Efterårssamlingen anmodede Finansudvalget Formandskabet om at revurdere den store nedskæring af bevillingen til Inuit Cirkumpolar Conference. ICC spiller en ikke ubetydlig rolle i internationale fora, ikke mindst i spørgsmål omkring fangererhvervet, og dette er en stor hjælp til Hjemmestyret.

 

Med henvisning til vores efterlysning af spørgsmålet under forslagets 1. behandling, så er vi derfor glade for den oplysning vi har fået om, at Formandsskabet til punktets 3. behandling vil indstille en forhøjelse af bevvillingen til ICC, så den igen svarer til bevillingen for 1995.

 

Ved sin betænkning efterlyser Finansudvalget, hvor langt Landsstyret er kommet med tilstandsregistreringen af Hjemmestyrets bygninger langs hele kysten. Det drejer sig eksem­pelvis om alderdomshjem, skoler, konsultationsbygninger, sygehuse og lignende. Med henvisning til det store behov for nybyggerier, og begræsede økonomiske muligheder, så er det vigtigt, at der er ansvarlig tilsyn med allerede eksisterende bygningsmasse. Hvis dette ikke er tilfældet, forfalder bygningerne alt for hurtigt, med ansøgninger om erstatningsbyg­gerier til følge, som igen forsinker de nødvendige nybyggeriet.

 

Bevillingen til beskæftigelsesfremme for indeværende år beløber sig nu til 17 mio. kr. I den forbindelse har Inuit Ataqatigiit med glæde konstateret, at 3 mio. kr. af denne bevilling er øremærket til bygderne. Denne bevilling kan blandt andet bruges til forbedring af vejene i bygderne, som Aqqaluk, som der også har været medlem før som har foreslået. Vi skal i den forbindelse erindre Landstinget om, at den ekstraordinære bevilling på 2 mio. kr. til dette formål, som Landstinget bevilgede for 3 år siden, men som desværre kom til at optræde som et enkelt tilfælde. Bevillingen dengang kom efter et forslag af IA´s daværende repræsentant i landstinget, Aqqaluk Lynge.

 

Under Efterårssamlingen i 1995 påpegede vi fra Inuit Ataqatigiit, at der burde etabeleres samarbejde med andre nationer omkring udnyttelse, og den størst mulige nyttevirkning af vores udnyttelse af levende resourcer i havet. Derfor finder vi det passende, at Finansudvalget i sin betænkning nu kommer med en opfordring til Landsstyret om at fremme dette initiativ, ligesom det kun er rimeligt, at Finansudvalget har opfordret Fiskeriudvalget om at vurdere fangstredskabet og -metoder i eksempelvis hellefiske-fiskeriet. Det er korrekt, at forsøgsfi­skeriet planlægges seriøst og langsigtet, og ikke skal henvises til tillægsbevillingslove. Vi er endvidere glad for Finansudvalgets henstilling om i forsøgsfiskeriet at involvere fiskerne i større omfang, end hidtil. Det er en postiv reaktion på IA´s dagsordensforslag om emnet på den igangværende samling.

 

Opfordringen til Landsstyret om snarest at drage omsorg for præcisering af ansvarsfordelin­gen og organisationsstrukturen af Great Greenland er kun rimelig. I den forbindelse skal Inuit Ataqatigiit på det kraftigste opfordre Landsstyret til også at fremme virksomhedens karriere og uddannelsesplanlægning af sine hjemmehørende medarbejdere. Visheden om omverde­nens, ikke mindst EU-landenes urimelige modstand til udnyttelsen af pels fra vilde dyr, har jo som konsekvens givet mangel på fagfolk inden for pelsindustriet. Dette aktuellisere Great Greenlands uddannelse af sine medarbejdere. Great Greenland er i forvejen førende inden for behandling af sælskind, og det er vores opfattelse at fremstillingsvirksomheden også kan omfattes inden for denne førerstilling. Dette skal fremmes ved uddannelse. I dette arbejde er det vigtigt, at medarbejderne bliver direkte involveret.

 


Vi tilslutter os ansøgningen om forhøjelse af bevillingen til sundhedsområdet. Når dette er sagt, vil vi ikke undlade at påpege, at den største del af det ansøgte burde, ved en god forberedelse, havde været taget med allerede i Finansloven for indeværende år. Finansudval­gets kritiske bemærkninger herom er derfor kun rimelige.

 

Kravet om en god en god sundhedsbetjening er en selvfølge. Med denne offentlige opgave forpligter, og bør gennemføres seriøst og troværdigt

 

Forsøget med at lade lægeklinikken i Nuuk servicere sygehuset og sundhedsarbejdet i Ittoqortoormiit erstattes nu med en ansættelse af en chef-distriktslæge i Ittoqortoormiut. Dette er en positiv reaktion på IA´s kritiske bemærkninger under Efterårssamlingen i 1995. I den forbindelse ønsker vi oplyst den manglende opfølgelse af Finansudvalgets anmodning under Efterårssamlingen i 1995 om ansættelse af 2 læger i Ittoqortoormiit. Hvad er landsstyrets begrundelse herfor?

 

Det er stærkt beklageligt, at bevillingen til Nanortaliks vandforsyning for indeværende finansår nu er fjernet, men da opgaven nu søges indarbejdet i finansloven for næste år, ser det nu endelig ud til, at problemet får en permanent løsning. Således kan fiskefabrikken nu tages med i palnlæøgningen af produktion i lighed med andre fabrikker.

 

Finansudvalgets opfordring til Landsstyret under finanslovsarbejdet for indeværende år, om at skaffe flere midler til beskæftigelse i Paamiut, er heller ikke realiseret. Dette er dybt beklage­ligt. Landstingets beslutninger kendes jo ikke alene af de enkelte kommunalbestyrelser, også befolkningen er vidende om deres lands politikkeres beslutninger. Derfor er det kun naturligt, at Paamiut Kommuniat adskillige gange over for Landsstyret har efterlyst implementering af Landstingets beslutninger. Disse henvendelser forbliver fortsat ubesvaret. Netop Landsstyrets realisering af landstingets beslutninger og henstillinger, er af stor betydning for Landstingets arbejde. Derfor er det tiltrængt, at Landsstyret fremmer dette arbejde. Hvis dette ikke sker, kan det blive nødvendigt, til hver efterårssamling at sætte et fast dagsordenspunkt om redegørelse for status for Landsstyrets arbejde med de af Landstinget trufne beslutninger.

Denne praksis var i brug i 1980´erne.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for forslagets fortsatte behandling i finansudvalget, inden dets overgang til endelig beslutning under 3. behandlingen.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Akulliit Partiiat har med interesse studeret betænkningen og konstaterer, at Landsstyret efter 1. behandlingen af forslaget, har fremsat 27 ændringsforslag.

 

Vi bemærker vedrørende betænkningen, at udvalget forventes at fremlægge forretningsorden til Landstingets 3. behandling af tillægsbevillingsforslaget.

 

Akulliit Partiiat må udtale, at vi deler Finansudvalgets bekymring for de fremlagte store beløb på 43,3 mio. kr. for virkninger i budgetoverslagsårene 1997-99, og støtter kraftigt udvalgets opfordring om tilbageholdenhed med fremlæggelse af forslag, som betyder øget udgifter i budgetoverslagsårene, uden at der samtidig fremlægges forslag til finansiering.

 


Vi har jo gang på gang både under den forrige og denne landstingsvalgsperiode, i og uden for landstingssalen, givet udtryk for vores bekymring om, at vi ikke kan blive ved med at komme med udelukkende udgiftskrævende forslag uden samtidig at beskæftige os med, hvordan disse finansieres. Tit løses problemer af den art med rokering inden for hovedkonti, der betyder, at man udhuler det, der rent finansielt i forvejen er sat i ramme. Det er uholdbart, hvorfor vi giver Finansudvalget fuldstændig ret i den fremlagte opfordring.

 

Også Akulliit Partiiat glæder sig derfor over den utilsigtede forbedring på ca. 47 mio. kr. som er vist under regnskabet for 1995, og går ind for forslaget om, at overskudsmålet for finans­året 1996 nedsættes tilsvarende, samt at denne sænkning af overskudsmålet i år anvendes delvis til finansiering af genbevillingerne på anlægsområdet. Akulliit Partiiat mener, at vi dermed kan hjælpe de bestående virksomheder, foruden selvfølgelig at få rettet op på beskæftigelsen.

 

I Akulliit Partiiat mener vi også, at der er for mange der ikke kan komme i arbejde, og støtter derfor afsættelse af 6,6 mio. kr. i år til arbejdsløshedsbekæmpelse.

 

Fra tidernes morgen har det været et problem i kommerne at planlagte anlægsopgaver ikke bliver realiseret, bl.a. på grund af at kommunerne alligevel ikke selv opfylder intentionerne, eller fordi Hjemmestyret flytter de bevilgede midler til et andet område. Derfor støtter Akulliit Partiiat det i forslaget nævnte tiltag, der gerne skulle munde ud i sikring af gennem­førelse af anlægsopgaver.

 

Med henvisning til Akuliit Partiiat´s bemærkninger ved 1. behandling af TBI/96, og da vi går ind for andre nævnte nødvendige udgifter, indstiller Akulliit Partiiat at forslaget går til 3. behandling i den foreliggende form.

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Fra Kandidatforbundet finder jeg under henvisning til mine bemærkninger under sagens førstebehandling beklageligt, at bevillingerne til anlægsarbejder hvert år bliver anvendt forsinket. Selv om bevillingsforbruget i forhold til det forrige år er blevet ca. 30 mio. kr. bedre, må det henstilles, at man intensiverer tilsynet med anlægsarbejderne og at det planlagte byggeri bliver færdiggjort fuldt ud.

 

Finansudvalgets henstilling til Landsstyret om, at man indgår aftaler med kommunerne om forpligtelserne i forbindelse med anlægsarbejder, er jeg i princippet enig i. Dog mener jeg, at budgetvurderingerne i alle kommunerne er medvirkende til forsinkelserne i anlægsarbejderne. Derfor ønsker jeg fra Kandidatforbundet, at man arbejder for at dette forhold bliver rettet op, da de af Grønlands Hjemmestyret og kommunerne fælles finansierede anlægsarbejder bliver forsinkede på grund af spørgsmålet om færdiggørelsestidspunktet omkring budgetbehandlin­gerne.

 

Finansudvalgets betænkeligheder om virkningerne i overslagsårene 1997-99, hvor man agter at ajourføre anlægsarbejderne ved brug af anlægsreserverne, kan jeg godt forstå. Allerede i de foregående år har man til dels i større omfang nedsat anlægsreserverne, og de påtænkte tiltag vil i alt formindske anlægsreserverne med 43,3 mio. kr.

 

Med hensyn til SULISA A/S finder jeg det betænkeligt, at de afsatte 8 mio. kr. til køb af aktier bliver konverteret til tilskud til driftsudgifterne, selvom det under sagens 1. behandling blev anført, at konverteringen ikke får økonomiske virkninger for Landskassen.

 


Vedrørende kontorlokalerne som Hjemmestyret har lejet i Danmark, og som vil skabe problemer indtil år 2001, vil jeg under henvisning til mine bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen endnu en gang henstille, at sagen hurtigtst muligt søges løst i samarbejde med Direktoratet for Sundhedsvæsenet.

 

Jeg er ligeledes betænkelig ved, at KNI Pilersuisoq A/S fortsat har trækningsret hos Lands­kassen. Det er jo nævnt, at virksomheden på nuværende tidspunkt ikke bruger denne mulig­hed, hvorfor jeg er enig med Finansudvalget i kravet om,  at Landsstyret genvurderer, om den givne træksmulighed fortsat skal opretholdes.

 

Forhøjelsen af Kangaatsiaq Kommunes lån til 7 mio. kr. forstår jeg godt, og vil være med til at godkende forhøjelsen.

 

Med hensyn til, at Hjemmestyret indenfor boligbyggeriet finansiere med 100% mod tidligere 80% gennem finansiering i modregning i de samlede bloktilskud til kommunerne, så mener jeg, at sagen først bør forhandles med Kommunernes Landsforening forinden man gør det.

 

Det er glædeligt, at andelsboligbyggeriet bliver genopstartet fra og med 1997, og at man har genåbnet mulighederne for realkreditlån til byggeriet.

 

Selvfølgelig kan man være enig i, at forsøgsfiskeriet skal være velplanlagte, og det er ønskeligt, at forsøgsfiskeriet drives spredt over hele landet som en helhed. Blandt det af Finansudvalget anførte, henstilles fra anden side, at man så vidt muligt søger at få de i sydgrønland boende aktiveret med i sagen. Men under afsnit 8, under Finansudvalgets anbefaling henstilling nr. 12, anbefales det at man i forbindelse med forsøgsfiskeriet så vidt muligt inddrager og aktiverer lokalbefolkningerne. Det er derfor lidt vanskeligt at forstå, hvad der egentlig skal sættes lid til her?

 

Med hensyn til serviceringen af og driften af forbrændingsanlæggene i bygderne, er jeg enig med Finansludvalget i, når de henstiller til Landsstyret, at man i denne sag bør kontakte de private erhvervsdrivende.

 

I forbindelse med at man foreløbig har trukket i alt 4,2 mio. kr. tilbage til vandforsyning i Nanortalik, er det ønskeligt, at man efter Ilulissat Kommunes ansøgning under henvisning til vandforsyningsproblemerne og dermed affødte problemer i produktionen i Saqqaq, hvor produktionen endda kan standse, er det ønskeligt, at man snarest søger at få problemet afklaret. Situationen er fornylig opstået pludselig, med det til følge, at flere er blevet arbejds­løse, og der er sket store hindringer for fiskernes indhandling. Jeg vil herved udtrykke ønsket om, at Landstinget viser forståelse for situationen og bevilger penge til problemets løsning.

 

Der er grund til at udtrykke glæde over, at man endelig vil arbejde på, at overlægestillingerne bliver fordoblede, og tiltaget skal støttes fuldt ud.

 

Med disse bemærkninger vil jeg til 2. behandlingen af landstingstillægsbevillingsloven sammen med tillægsændringsforslagne give udtryk for mit ønske om, at forslaget inden 3. behandlingen overgår til drøftelse i Finansudvalget, hvor jeg håber, at mine bemærkninger her bliver vurderet grundigt.

 

 

 


Daniel Skifte, landsstyremedlem for Økonomi:

 

Først har jeg nogle få bemærkninger til de enkelte pariers bemærkninger.

Inden jeg kommer ind på flere taleres bemærkninger, vil jeg komme ind på Siumuts bemærk­ninger omkring Illorput 2000 skal bygges i en bygt i stedet for i Sisimiut. Jeg regner med, at Finansudvalget drøfter dette grundigt endnu en gang.

 

Man kan ikke sige, hvordan resultatet bliver, men det er sådan, at såfremt arkitekternes ønsker skal være udgangspunktet, så skal det inden for de bevilgede midler udføres, samtidig med at man følger nøje med. Det kan være, at man i forbindelse med nøjere drøftelse når frem til, at man alligevel opfører Illorput 2000 i en bygt. Det vigtigste er, at man opnår et sådant resultat inden for de givne bevillinger i år.

 

Atassuts bemærkninger omkring indgåelse af en aftale mellem Hjemmestyre og Kanukoka, dertil vil jeg svare således, at selvfølgelig er det formålet, at man følger de planlagte anlæg­sopgaver. Men på den anden side, vil den også ramme bestemte kommuner, og i forbindelse med vurderinger heraf, er det klart, såfremt byggetakten skal være mere kontinuerlig, så skal man have et tæt samarbejde med Kanukoka. På den baggrund har vi indgået en aftale med Kanukoka, altså Landsstyreområdet for Økonomi og Kanukoka, således at man opnåer et bedre og koordineret samarbejde i forbindelse med budgetplanlægningen omkring anlægsom­rådet, især hvad boligområdet angår. Jeg mener selv, at er overrakende at man ikke har gjort det på et tidligere tidspunkt. Mens jeg omtaler Kanukoka, vil jeg sige til Inuit Ataqatigiit, angående KANUKOKA's fremgangsmåde, at det ikke alene er Kanukokas skyld, men de forskellige svar fra de enkelte kommuner har været forsinket, og der har der vist sig, at der er ret stor uenighed.

 

Det man gerne vil opnå er kontinuerlig byggetakt, og at man bibeholder samarbejdet mellem de to parter, så man har satset på at lave et boligseminar, hvorfor det ikke er Kanukoka alene der har skylden.

 

Flere talere kom ind på registrering af boligmassen. Mange boliger, skolerne  samt sundheds­væsenets bygningerer meget nedslidte. Jeg er ikke i tvivl om, at denne registrering vil blive tilendegjort i 1996. Nogle af områderne er færdiggjort, d.v.s. skolerne har lavet dette arbejde færdigt, og der er fremsendt en opstilling af hvilke midler der skal bruges til at få det rette op.

 

Med hensyn til huse og boliger, så vil det fra i dag og en måned frem blive gjort færdigt Derfor er det hensigten, at Landsstyret i forbindelse med Finanslovsforberedelserne for 1997, vil gå ud fra denne registrering, og jeg er ikke i tvivl om, at denne registreringsarbejde vil være færdiggjort inden da.

 

Jeg vil ikke her og nu kommentere de enkelte partier. Til slut vil jeg blot komme ind på henstillingerne fra Finansudvalget. Det er de 24 henstillinger fra Finansudvalget. Selvfølgelig vil de relevante landsstyreområdet tage det op til vurdering.

 

Til slut skal jeg bemærke, som Finansudvalget også selv har være inde på, at man godkender Landsstyrets fremgangsmåde, idet at overskudsmålet for 1996 skal være på 243 mio. kr. og fremover med 100 mio. kr. Landsstyret lægger vægt på, at man fastholder disse overskuds­mål, og jeg har bemærket, at der ikke er nogen imod det.

 

 


Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

 

Først skal jeg sige, hvad der vedrører finansiseringen og økonomien i mit direktorat, skal vi behandle det i Landsstyret, og vi vil have mulighed for at komme tilbage til det.

 

Men IA´s ordfører har efterlyst en opnormering af lægerne i Ittoqortoormiut. Som bekendt så har det været meget besværligt at have en fast læge i Ittoqortoormiut, hvor man i løbet af 1995 var næsten op til 20 forskellige læger, som var udstationeret i Ittoqortoormiut.

 

Derfor har man tænkt på, hvordan man kan gøre Ittoqortoormiut mere tiltrækkende for lægerne. En af mulighederne har været, at man nødvendigvis skal have 2 læger i Ittoqortoor­miut, hvilket vi har været meget åbne over for. Heldigvis har vi kunnet ansætte en læge, hvilket har gjort, at det pt. ikke er nødvendigt at ændre på normeringen. I den forbindelse skal jeg nævne, at normeringen inden for Sundhedsvæsenet, og de retningslinier der er, er blevet debateret indenfor flere organer. Vi har haft et foreløbigt udvalg, som har arbejdet meget hurtigt, men det fremgår klart, at arbejdet bør fortsætte, således at man på de steder, hvor der kun er normeret en læge, der skal man finde en løsning på hvordan man skal løse dette problem. Det er ikke kun for Ittoqortoormiut det gælder, idet vi også i det videre arbejde skal inddrage de andre lokaliteter, hvor der kun er normeret en læge.

 

Til slut skal jeg blot understrege, idet flere talere har været inde på, at man skal fordoble overlægestillingerne, at spørgsmåler er om det bliver en virkelig fordobling af overlægestillin­gerne. Men man arbejder på det, at antallet af overlægerne, der bliver antallet af disse overlæger, det bliver vurderet fortløbnede, og om 4 uger, så er der 2 overlægestillinger, nemlig kirugisk overlæge og en gynokoligisk læge. Disse to stillinger, der kommer et beslutningsgrundlag for disse to stillinger. Efterfølgende så skal vi vurdere de andre overlæ­gestillinger. Det er sådan en vurdering der fortløbende pågår.

 

Paaviaraaq Heilmann, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

 

Der er flere partiordfører, som jeg lige vil kommentere.

 

Først Atassut og IA, som var inde på fabrikken i Paamiut og driften af den samt beskæftigel­sesfremmen. Atassuts ordfører var inde på, at Royal Greenlands fabrik i Paamiut, er lukket og ikke kører. Dertil skal jeg sige, at man i forbindelse med projekt ”Råvarkøb” i 1996, som er godkendt af både Landsstyret og Landstinget, er blevet noget igangsat i Paamiut. Det er et beløb over 9 mio. kr., som er blevet bevilget til formålet, og det betyder så at Hjemmestyret og kommunerne ialt har bevilget 32 mio. kr. Efter det jeg har fået oplyst, så har man i Paamiut udnyttet de bevilgede penge, således at arbejdet pågår på en positiv måde.

 

Og IA efterlyser, hvorvidt der skal være rensdyrfangst i efteråret, og hvor langt man er kommet med initiativet omkring dette. Jeg skal nævne, at Naturinstitutet, som foretager tællingen, bliver færdige om nogle dage. Tællingen vil blive vurderet, og man regner med, at når optællingen er færdiggjort i maj måned, skal Fiskeridirektoratet og Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning i fælleskab vurdere det, og komme med en indstilling til Landsstyret. Såfremt man beslutter sig for rensdyrjagt, så skal man i samarbejde med KNAPK og Kanukoka tilrettelægge selve fangsten. Hvorvidt der skal være fangst det kan jeg ikke sige noget om, men vi skal være parat til at foretage initiativer, såfremt rensdyrjagten skal etableres her i år, således at vi hurtigt kan foretage os noget.

 


Man var også ind på ting der vedrørende fiskeriet. Hertil skal jeg sige, at klargøring med hensyn til forsøgsfiskeriet sker i samarbejde med det relevante interesse organisationer og man laver forberedelsen mens tid er. De foreløbige planer kan jo ændres udfra det der sker under selve forberedelses.  Som før sagt fra landsstyret side, vil vi fremlægge noget til 3. behandlingen af dette punkt vedrørende krabbefiskeriet. Vi ønsker således nøjere at undersø­ge mulighederne for krabbefiskeri.

 

Skindgarveriet har også været på tale, som også har dygtige medarbejdere. Det er på grund af de dygtige medarbejdere, at de pelse der bliver lavet dernede fra har så store interesse og efterspørgslen vokser. Derfor er efteruddannelser og videreuddannelser også noget der skal fremmes, og det har jeg også haft med som punkt under mit møde med personalet dernede og jeg er overbevist om, at det er noget som bliver til noget.

 

Jeg skal også sige hvad angår omdannelsen af garveriet til aktieselskab, er det under færdig­gørelse, og som før nævnt så er der ikke tvivl om at systuen der tilknyttet garveriet bliver omdannet til aktieselskab. Men det vi arbejder med er hvordan vi skal tilrettelægge selve skindindhandlingsselskabet og hvilket forbindelse de skal have til hinanden, og hvordan selve skindindhandlingselskabet skal have tilknytning til Hjemmestyret.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Trafik og Forsyning:

 

Finansudvalget og de 3 største partier Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit støttede og beklagede, at man har fjernet de bevillinger der var afsat til forbedring af vandforsyning situationen i Nanortalik. Men jeg skal dertil sige, at arbejdet ikke er standset, men efter at Nukissiorfik har lavet nærmere undersøgelser så har man lavet andre planer, der er bedre i  forhold til det nugældende, og planlægning af dette arbejde påbegyndes her til sommer, således at man laver en kunstig sø ved siden af den nuværende vandforsyningsområde. I forbindelse med udførelse af dette arbejde vil der blive afsat 15 - 16 mio. kr. eller man skal findes de midler der er bruges i 1997. Og partierne er interesseret i at finde disse midler.

 

Vi skal have det i baghovedet når vi skal behandle finanslovsforslaget. Vandforsyningsitua­tionen  i Nanortalik har været besværligt igennem flere år, men nu synes jeg at man nu for alvor får det forbedret, med det vi er nået til i dag.

 

Fra Kandidatforbundet blev det sagt, at vandforsyningsituationen i Saqqaq er problematisk. Det er rigtig at Ilulissat Kommune har indsendt en ansøgningen i det seneste dage, og rette henvendelse til Nukissiorfiit. Borgmesteren i Ilulissat har haft en samtale med mig og denne  henvendelse bliver vurderet i Nukissiorfiit´s afdeling for vandforsyning og selve arbejdet er igangsat hvor der skal foretages nøje vurderinger af hvordan og hvorledes problemet skal løses og hvordan det skal finansieres.

 

Mødeleder: Ruth Heilmann:

 

Udenfor partiordførerne har Lars Karl Jensen, Siumut bedt om ordet.

 

Lars Karl Jensen, Siumut:

 


Jeg vil kort knytte bemærkninger til noget af Finansudvalgets betænkning. Jeg ved godt det er på opfordring fra vores side at der afsættes midler  til fiskeindustrien i Paamiut, og at man indleder forhandlinger med Royal Greenland. Vi har brug for beskæftigelse i Paamiut, og vi ved at i forhold til fiskeindustriens størrelse, så vil man kunne optage flere medarbejdere, hvis det bliver indført mere forældede produkter. Der blev nævnt, at der skal etableres en privat rejefabrik, og jeg vil gerne høre hvilken indledende forhandlinger der har været mellem Paamiut fiskeindustri. Paamiut har selv rettet henvendelse til den privatejede rejeindustri, men  uden at havde fået svar.

 

Paamiut har lagt vægt på, at Paamiut´s industri fortsætter og har reklameret for, at der kan etableres et rejefabrik i Paamiut, det man kan være bange for her, såfremt det bliver solgt til en privat og i takt med nedsættelsen af TAC-en, så vil man hellere have at Royal Greenland fortsætter fiskeindustrien ,og eventuelt omdannelse af fiskeindustrien til en filetfabrik, vil vi være mere interesseret i. Selvom det er ved, at være forsent med forsøgsfiskeri af krabber så er vi ikke i tvivl om, at der i Paamiut området er en stor bestand af krabber, det vil være dejligt, hvis forsøgsfiskeriet kan vise at der er en bestand der kan bruges til grundlag for en produktion og derved skabe flere arbejdspladser.

 

Vi ved at Paamiut Kommune er blevet hårdt ramt  med hensyn til anlægs- og renoveringsar­bejde, og i forhold til befolkningstallet, så er Paamiut den der har fleste antal arbejdsløse. Jeg er glad for Finansudvalgets indstilling til landsstyret, og håber at det vil få en positiv indvirkning.

 

Hans Enoksen, Siumut:

 

Vedrørende bygdeboliger, nævner landsstyremedlemmet i sit svar, at man er igang med et nøje planlagt bygdeprogram, og at det kun glædeligt. Men de boliger der nu bliver bygget i bygderne de er meget små areal mæssigt, og meget dyre. Brugerne som er aldersrentemodta­gere må man yde stort tilskud til.

 

De nye selvbyggerhuse, og da må man forvente at der sker en nøje planlægning, vil jeg indstille at man istedet bruger. Arealmæssigt kan det gøres større, og  i vores bygd hvor der er bygget 2 af disse huse, kan vi se er alt for små, således at man næsten ikke har plads til at møblere stuerne.

 

Med hensyn til renovering af sygehuset i Sisimiut, så håber jeg at det vil blive medtaget i  1997 fordi forholdende er blevet meget anstrengende og trænger hårdt til en renovering.

 

Med hensyn til Illorput 2000, så er der forskellige meninger om hvordan det skal bygges, og uden at ville blande mig for meget, og her tænker jeg ikke så meget på om det skal bygges i en bygd eller by, så skal vi se på det forrige år. Her blev der bygget mange bygdehuse, og fordi der har været en dårlig planlægning, har det resulteret løsninger som kan være meget dyrt for hele samfundet. Det har også betyder det, at dem der har disse huse må optage store lån for at få ordnet deres huse, og jeg ved at INI har sat det som mål,  og hvis og såfremt bygdehuse skal bygges i Sisimiut så er jeg overbevist om, at forsøget her vil få en positiv virkning for bygdebeboerne med store besparelse for samfundet til følge, og det er ikke et spørgsmål om hvor den skal bygges.

 

Mikael Petersen, formanden for Finansudvalget:

 


Først skal jeg nævne, at jeg er glad for at samtlige partier tager venligt imod betænkningen og enige i største delen af dens indhold. Betænkningen kan i forhold til det forrige  ikke siges at være meget omfattende, men trods alt er den fyldig og indeholder også mange ting indenfor beskæftigelsesfremmende, og vi har  haft mange snakke omkring dette punkt i Finansudval­get.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger er kommet med sit svar, og der vil jeg lige kommentere noget. Først har jeg bemærket at landsstyremedlemmet i forhold til Finansudval­get bemærker vedrørende  anlægsopgaver hvor der skal være en fælles finansiering, at man indgår en bindende aftale mellem disse to instanser. I den forbindelse må vi påregne, at vi her i juni måned skal holde et stort møde, og der må man påregne, at man tager stilling til dette punkt. Denne tanke har vi snakket nøje om i Finansudvalget, ikke kun her under denne samling men også på tidligere tidspunkter, fordi det bliver jo et afgørende spørgsmål såfremt man indgår sådan en aftale. Så det er et spørgsmål om, hvilket indhold disse aftaler vil få, og derfor skal det nøje undersøges hvilket indhold disse aftaler skal have således, så anlægsopga­verne på den måde kan få den rette drejning fremover.

 

Landsstyremedlemmet nævnte også at behovet for renovering af børneskolerne skal vurderes nøje, og det er vi glade for i Finansudvalget. Vi har erfaret at der allerede er store undersøgel­ser i gang, men vi mangler blot som vi også har nævnt i betænkningen her, hvilket metoder der skal bruges til prioritering af disse opgaver og der regner vi med, at man i forbindelse med renoveringer og nybygninger især i bygderne, at også Finansudvalget bliver inddraget i dette arbejde.

 

Med hensyn til bygdeboligerne og selvbyggerhusene i bygderne, så har man lidt svært ved at skelne mellem disse 2 ting, selv fra landstingets medlemmer. Det forskellige huse bliver konteret på forskellige måder, det kommunale selvbyggerhuse som kommunerne selv bygger og andre huse som folk selv bygger d.v.s selvbyggerhuse og andre bygdeboliger det er den sidste gruppe som INI A/S opfører. Derfor er det uden tvivl nødvendigt at man også vurderer denne gruppe sådan at det bliver mere forståeligt og for en bedere terminologi så man bedre kan skelne mellem disse tre typer. De bliver jo finansieret meget forskelligt, og så kan der eventuelt til det kommende møde hertil sommer måske findes en mere ensartet finansiering af disse.

 

Samtlige partier har været ind på sundhedsvæsenet, og i den forbindelse har 2 landsstyremed­lemmer også kommenteret dette områder og det er heller ikke mærkeligt.   

 

Det er også et område, vi i Finansudvalget også har drøftet meget nøje. Det er korrekt, at man indenfor sundhedsvæsnet fortsat skal lave en reorganisering, og jeg tror, vi alle sammen har et ønske om en bedre servicering fra sundhedsvæsenet, og at vi er villige til at lave et politisk arbejde indenfor det, og lad os ikke skændes om netop dette emne. Målet er at vi opnår de bedste resultater indenfor området og lad os arbejde på en korrekt måde, idet samfundet har behov for det.

 

Uden at komme ind på andre ting, som partiernes ordfører har været inde på, så skal jeg nævne, at mellem 1. og 2. behandlingen af dette forslag, har finansudvalget medtaget de forskellige punkter. Det som partiordførerne har været inde på skal vi behandle i Finansudval­get, og de punkter, der så skal videre til landsstyret og som kræver et samarbejde mellem udvalget og landsstyremedlemmerne, det vil vi også tage op og hvad disse ting angår, så vil det være på sin plads, at understrege, at indenfor de nye arbejdsopgaver, det er Illorput 2000.

 

Under 1. behandlingen blev det rejst fra Siumut, at den bør rejses i en bygd. Og ved betænk­ningen er det INI A/S´s og arkitekternes ønske om, at den skal rejses i Sisimiut.


Siumut rejser sagen igen og henstiller, at den skal rejses i en bygd og der skal jeg oplyse, at såfremt den skal bygges i en bygd, så vil der være et behov for yderligere finansiering på 150.000 kr. oveni det allerede bevilget, derfor siger jeg det allerede til landsstyret, og regner med at man i forbindelse med 3.behandlingen, så vil behovet for merfinansieringen blive afklaret mellem finansudvalget og landsstyret.

 

Og med disse bemærkninger, skal jeg på finansudvalgets vegne takke for de mange positive tilkendegivelser fra salen, og vi glæder os til arbejdet, inden vi skal i gang med 3. behandlin­gen, og med de store mål, der nu er blevet sat, som også har stor politisk betydning, der vil der eventuelt kunne debatteres om økonomisk politisk redegørelse.

 

Anders Nilsson, ordfører for Atassut:

 

Angående de spørgsmål til landsstyremedlemmet Paviaaraq Heilmann fik vi at vide, at der er bevilget penge til råvarer for arbejdet nede i Paamiut, det var vistnok 9 mill. kr. eller var det 32 mill. kr. ? Jeg fik ikke rigtigt fat på det svar.

 

Det antal arbejdspladser - det er formentlig Royal Greenland der skal stå for det - det antal arbejdspladser, der skabes på denne her måde, er det undersøgt om ikke at de private fiskeriselskaber, vi har her i landet, kunne etablere flere arbejdspladser for de samme penge ? Hvis ikke det er undersøgt, så vil jeg opfordre Paviaaraq til at undersøge det.

 

Det gælder først og fremmest for os om, at få etableret så mange arbejdspladser som muligt og ikke om at holde liv i for eksempel Royal Greenland på bekostning af private fiskeriselska­ber.

 

Karl Lyberth, ordfører for Siumut:

 

Med hensyn til Illorput 2000, så sagde vores kammerat og satte samtidigt spørgsmålstegn ved, om det er spørgsmålet om, at der skal bygges en by eller bygd.

 

Jeg mener, det er et meget stort spørgsmål og håber virkelig, at forsøgsbyggerierne bliver bygget i en bygd. Og her har jeg lidt vanskeligt ved at forstå, at Finansudvalget i sin henstil­ling og i sine begrundelser mener, at det skal bygges i Sisimiut, og at man skal følge byggeriet på tæt hold samt der skal være tilsyn af en ingeniør.

 

Man kan jo let komme til en bygd, vi lever jo ikke i 1800-tallet og man har også både elforsyning og kan også indspille video i en bygd, derfor med hensyn til Finansudvalgets begrundelser til, at den skal bygges i Sisimiut, kan jeg personligt ikke gå ind for.

 

Der er ikke kun en grund til, at jeg mener, det skal være i en bygd, såfremt man har påtænkt sig sådan et forsøgsbyggeri. Jeg mener personligt det vil være gavnligt for for eksempel en jordemoder eller en lærer, som mangler en god bolig, derfor mener jeg virkelig, at man også bør følge med i anlægsbyggeriet i en bygd, samt at da man også kan indspille video i en bygd, så siger jeg, at det er meget ønskeligt, at det bliver bygget i en bygd.

 

Og til vores kammerater, som er medlemmer i Finansudvalget, vil jeg meget gerne påtale overfor dem i denne forbindelse med noget andet. Man har på baggrund af, at der ikke har været anlægsopgaver i Qaqortoq i flere år anført i Finansudvalgets betænkning, at man gerne vil flytte nogle anlægsopgaver til 1997 og henstillet dette til landsstyret.


Så vidt jeg kan huske, at da vi behandlede finanslovsforslaget for 1996, så  brugte man lige netop denne begrundelse, at man i flere år ikke har haft anlægsbyggeri i Qaqortoq, hvorfor man ønskede, at der blev bygget anlægsopgaver i Qaqortoq i år, og det var med denne begrundelse, at man også gjorde det. Så afsatte man 5 mill. kr. til brug for 1996-97 til byggeri til aldersintegreret boliger og på baggrund af, at der ikke har været nogen byggerier i de seneste år i Qaqortoq og lige netop denne begrundelse, den bruger man endnu engang, om at få fremrykket anlægsopgaverne til 1997. Jeg vil gerne påpege, at det er alt for let af medlem­merne i Finansudvalget, at såfremt man er medlem i Finansudvalget og påpeger på baggrund af sit bagland, at der ikke er blevet bygget, og så skal der bygges det og det. Jeg mener, det er alt for letkøbt, at Finansudvalget accepterer dette.

 

Planlægninger er det, der skal danne grundlag for vort arbejde. Vi har behov for nogle klare oplysninger af forskellig art, som først skal indhentes, førend vi tager beslutninger, dette gælder også fra Finansudvalgets side. Og når man har fået de forskellige oplysninger, så laver man forskellige prioriteringer, også med hensyn til boligbyggeriet. Det er ikke sådan, når man er medlem i Finansudvalget, at man meget let tager nogle resultater af ens egen by, det må vi komme udenom.

 

Og med hensyn til Atassuts indlæg omkring, at man kan sælge fabrikken i Paamiut og at Hjemmestyret eventuelt kan yde nogle tilskud dertil. Når man skal støtte de private, er det selvfølgelig også meget interessant og ønskeligt, at man gør det, men man skal også huske på en ting, at de nævnte rejer, de er jo de eneste, kan jeg forstå, så vil de blot overflytte nogle arbejdspladser fra en by til en anden by, og jeg finder det også meget vanskeligt, at hvis man lukker en solvendt fabrik, og så åbner en allerede eksisterende fabrik og selv køber den og driver fabrikken med brug af de samme rejer. Det er ikke korrekt udnyttelse af økonomiske midler ved at man gør sådan her i Grønland.

 

Og med hensyn til Atassuts ønsker, så skal jeg også udtale, at man ved at opstarte fabrikken i Paamiut, mener jeg at et af problemerne vil bestå i, at det alene er fabrikken i Nuuk, der skal rammes. I henhold til min mening, så kan en af mulighederne også være, at fabrikken i Maniitsoq også skal lukkes, for der vil jo ikke være rejer nok til at fabrikken kan drives i Maniitsoq. Derfor bør man have en grundig omtanke, før man fremlægger noget, det skal vi også gøre her i landstinget.

 

Afslutningsvis skal jeg også udtale, at virksomheder, som drives som aktieselskaber og som virkelig prøver på at få det til at løbe rundt, at vi så vidt muligt ikke kommer og blander os i det fra landstingets side.

 

Såfremt vi blander os, vil der ske det samme som i KNI og det vil være meget nærliggende, at de derved får underskud, hvis vi politisk blander os i deres drift.

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Først vil jeg takke for besvarelser til mine indlæg, og ikke mindst til landsstyremedlemmet for trafiks besvarelse omkring vandforsyningsproblematikken i Saqqa. Jeg har forstået at man fra direktoratets side vil gøre noget og det er jeg meget glad for.

 


Vi ved, at der under mødet sidste år, var et ret stort problem omkring rensdyr og at man efterfølgende debatterede forskellige problemstillinger blandt befolkningen. Derfor finder jeg det lidt forbavsende, at såfremt der skal være rensdyrjagt til sommer, at man på nuværende tidspunkt ikke er mere parat, fordi man kan regne med, at man efter jagtsæsonen sidste år og indtil mødet i dag, ellers kunne have diskuteret dette. Baggrunden dertil er, at problemet har været omfattende og der har været flere berørte parter, kommuner og enkeltpersoner. Med hensyn til disse, så mener jeg, at det burde have været nødvendigt, at såfremt man også her havde diskuteret det, der er sket  - på baggrund af de erfaringer man har fra sidste år og de problemer, som de enkelte partiers og kandidatforbundets meninger ellers burde være hørt, det burde ellers have været inddraget til vurderingerne omkring jagt på rensdyr til sommer. På denne baggrund, så vil interessegrupperne KNAPK og andre berørte parter, kan da man vel regne med, at disse ellers ville blive hørt i forbindelse med en høringsrunde.    

 

Med hensyn til Karl Lyberths udsagn fra Siumut mener jeg, de er meget korrekte, at man må være påpasselig med medlemmernes påvirkning i Finansudvalget, og det vil jeg gerne have man overvejer i Finansudvalget.

 

Og med hensyn til rejebestanden, er det korrekt at bestanden er nedadgående og kvoterne bliver også formindsket. Som et eksempel kan vi blot tage det, der skal ske her i Nuuk omkring byggeri af en ny rejefabrik, hvor man blandt andet udfra kvoterne og den mængde, der skal forarbejdes, så vil man blot flytte arbejdspladserne fra en kommune til en anden kommune, det er helt klart, det der skal ske.

 

Med hensyn til de private næringsdrivende, dem må man selvfølgelig også give stor støtte til, men man skal også være påpasselig med Royal Greenlands driftsform, selvom man har sagt, at man politisk ikke vil blande sig. Jeg mener, at de forskellige enkelte virksomheder, så kan vi også regne med i løbet af denne samling, for eksempel da man havde en debat omkring Great Greenland, da blandede landsstyret sig straks angående virksomheden. Hvis vi skal behandle virksomhederne ens, så må vi gøre det ens og ikke særskilt.

 

Med hensyn til Illorput 2000, så går man ikke ind for det, men dette er vist ikke helt korrekt, der vil være mange, der vil have denne type hus og jeg støtter kraftigt, at det vil blive bygget i en bygd og jeg vil blot erindre om, at Niaqqornaarsuk-bygden har over 300 indbyggere, og i forbindelse med et lærerskift til sommer, så vil de der allerede har en bolig rejse og når det nye skoleår starter, vil der ikke være en bolig til den nye lærer, jeg mener, at man også må nævne den slags problemer her, de må være med i vurderingen. Mange tak.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Først skal jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit og de ting, vi har fremlagt,  takke for de svar, vi har fået fra de forskellige landsstyremedlemmer. Med hensyn til det nye hus og forsøget af det, har Finansudvalget taget en stilling ud fra de oplysninger har taget, men såfremt landstin­get mener, at der er råd til, at der bliver bygget en bygd, så mener vi fra Inuit Ataqatigiits side, at det er mere på sin plads, at en sådan bliver bygget i en bygd. Der er ikke langt fra Sisimiut til Itivleq og ud fra de oplysninger, vi har fået, så er der 3 ansøgere, som har fået afslag. Der er 50 kilometer fra Sisimiut til Itivleq. Men såfremt man ikke har brug for huset i Itivleq, så er behovet stort  i andre bygderne. Og der er ingeniører og arkitekter alle mulige steder og såfremt det bliver 150.000 kr. dyrere, er det overkommeligt og efter, hvad hr. Enoksen udtalte, så vil det være en stor lettelse for dem, der i de kommende år skal bygge et tilsvarende hus.

 


Med hensyn til Royal Greenland og dens fabrikker, så var Atassuts ordførere inde på, med tanke på fabrikken i Paamiut, det stemmer ikke helt overens med kommunalbestyrelsen i Paamiuts stillingtagen.

 

Og med hensyn til fiskefabrikkerne, der er deres kapacitet meget større i forhold til de landinger, de foretager. Kapaciteten skal så tilpasses, og nogle afdelingerne skal lukkes, det stemmer ikke helt overens og derfor må det ligesom vi har brugt som baggrund ved finansud­valgets henstillinger, der skal vi blot gentage her       

 

Det selvfølgeligt meget taknemligt at man har løst lægeproblemet i Illoqqortoormiut. Men som landssstyremedlemmet også var inde på så har det altid været et problem at bisætte lægestillinger i så afsiddesbeliggende områder. Hvorfor landstingets Finansudvalg også har ønsket at få en langvarig løsning omkring dette problem.

 

Det problem kunne jo have været brugt som en løsning på længere sigt og ikke blot kort­varigt.

 

M.h.t. forsøgsfiskeriet ved Paamiut af krabber. Hvad angår sådan et forsøgsfiskeri så er indhandlingspriserne på krabber meget dårlige, hvilket også har resulteret i at indhandlingen af netop denne art er gået helt skævt i Canada.

 

Og landstingsmedlem Karl Lyberth var også inde på og påpegede Finansudvalgets udtalelser omkring Finansudvalgets medlemmer som Kandidatforbundet Anthon Frederiksen også var inde på.

 

Det må også siges som en kritik af samtlige Finansudvalgets medlemmer idet, det betyder så at det medlemmer af finansudvalget som ikke fra Qaqortoq det har blot givet sig over for det medlemmer fra Qaqortoq.

 

Men allerede i efteråret da landsstyret fremlagde de første forslag, nemlig det integrerede aldersrente boliger, var det med. Det er også noget som har været planlagt længe. Og vi er kommet så langt, at det nu kan virkeliggøres og bygges, hvilket derfor også burde løse det problem som Karl Lyberth fremhæver.

 

Det samme gælder så andre udvalg fordi vi lægger stort vægt på, vi ikke er lokalpatrioter men arbejder for hele landet som helhed. Og det samarbejde skal ikke ødelægges.

 

Jeg glemte at tilføje, at Finansudvalget har hørt af landsstyremedlemmet for Trafik vedrøren­de kubikmeter prisen i Illoqqortoormiut, at der desværre er kommet nogle forkerte tal, idet en beboer i Illoqqortoormiut betaler 16 m pr. kubikmeter.

 

Men transportsprisen måtte brugeren 116 kr. Og der måtte brugeren så betale halvdelen af transportudgiften. Finansudvalgets oplysninger om, at man har betalt 173 kr. Det er ikke helt korrekt idet det er 145- 46 pr. kubikmeter brugerne betaler i Illoqqortoormiut.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit:

 

Jeg skal ikke sige noget om Paamiut, men blot henvise til mit partis udtalelser. Som bekendt så har jeg stillet et forslag udefra mine beføjelser som landstingsmedlem, i det jeg den 8. marts har foreslået, at man for at bekæmpe arbejdsløsheden i Grønland.

 


Og den bevilling det har fået skulle forhøjes, og mit forslag er blevet opfyldt. Men det er blot en teknisk løsning man har fået, idet Finansudvalget bl.a. i sin redegørelse har foreslået at mit forslag ikke skulle godkendes. Og min forståelse herfor er at den 8. februar der har jeg foreslået at der skal bevilliges flere midler til arbejdsløshedsbekæmpelse og det selvfølgeligt en beføjelse jeg har som landstingsmedlem.

 

Men landsstyret har foreslået at bevillingen bliver forhøjet med 6 mill. kr og min egen forståelse er at udefra mit eget forslag er yderligere bevilliget 6,6 mill. kr. Derfor kan jeg ikke forstå finansudvalgets indstilling, i det jeg regner med at det er udefra mit forslag at man har bevilliget de 6,6 mill. kr.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

 

Da der ikke skal herske tvivl om proceduren i anlægsbyggeriet i Qaqortoq, er det korrekt at man har fuldt dem, det er ikke sådan at man har brugt finansudvalgets medlem det skal man præcisere siden 1975, og på baggrund af at man indførte beskatning. Så har Qaqortoq bl.a. på baggrund af maximum skattetryk så har brugt og taget midler fra sine borgere for at løse boligproblemet i Qaqortoq.

 

Og dermed har man også i Qaqortoq haft fortrin i forbindelse med boligbyggeri, men i forbindelse med det sidste år, så har man nedskåret anlægsopgaver på baggrund af at der er bygget for meget.

 

Men i dag er det jo helt nødvendigt at får det fremrykket og Qaqortoq Kommune er allerede parat økonomisk til at være medfinansierende, hvor den bl.a. går i gang med at de selv betaler kloakeringen eller at man er medfinansierende omkring byrdefordelingen. Således kan får løst det kloakerings problemer ved det at de selv er medfinansierende.

 

Jeg skal også udtale at anlægsbyggeriet har været brugt korrekt i Qaqortoq. Og således at anlægsprogrammet bliv fremrykket til næste år. Og det er sket udefra de begrundelser og dokumentationer der er i salen.

 

Hans Enoksen, Siumut:

 

Det kan synes mærkeligt at jeg som bygdebeboere ikke forsvarer at der skal bygges noget i en bygd, fordi mange bygdebeboere har omkring 30-40 tusind kr. i årsindtægt.

 

Og nu er man gået i gang med at låne til boligbyggeri, og det meget dyrere for samfundet og det billigste vil være at man på en lokalitet ved god planlægning kan få løst problemet.

 

Det jeg gerne vil forsvare er lavtlønsgrupperne, såfremt vi gav dem korrekte oplysninger, så vil det være billigst for samfundet.

 

Jeg har også selv bygget et hus , og det er ikke let at bygge selvom jeg har administrativt erfaring. Jeg haft nogen vanskeligheder og dem der ikke har sådan nogen større erfaringer, de har det meget for hårdt. Det er på baggrund af mine erfaringer jeg udtaler at det er alt for let at man bruger talerstolen uden at have større erfaringer omkring sådanne forhold. Tak.

 

Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

 


Tak. M.h.t. Atassuts Anders Nilssons spørgsmål omkring projekt råvarekøb i Paamiut, om hvad man har brugt i 1996  kan jeg sige at der er tale om 9.110.000 kr. til projektet.Og udefra det faktiske forhold så har Royal Greenland jo taget en beslutning om at den eksisterende fabrik skal forælde fiskeprodukter der.

 

Og med hensyn til Lars Karl Jensen, der skal jeg lige erindre over for ham, at Finansudvalgets henstilling omkring rejefabrikken, at man så vidt muligt får det løst og kan i gangsætte rejeindhandling i Paamiut. Og når det starter så vil man undersøge Royal Greenlands planlægning omkring hellefisk og røgeri. Og i den forbindelse der er det helt sikkert at vi skal have et dialog med Royal Greenland. Det skal også være med i vores vurderinger.

 

Med hensyn til rensdyrjagt, og det som Anthon Frederiksen nævnte, har jeg allerede udtalt at der foretages en rensdyroptælling og tællingen sker netop fordi det bedst lige nu og efter en vurdering, så er det jo landsstyret opgave og det er som landsstyret som sædvanlig der skal tage stilling til den.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand kommer med en besvarelse:

 

Tak. Jeg vil kommentere en del af de mange punkter, der har været debatteret. Jeg har markeret mig for lang tid siden, og undskylder at jeg først kan komme og kommentere dem.

 

Som landsstyreområde for bygderne skal jeg udtale at Illorput 2000 er et udspring fra bygdekonferencen. Efter at bygderne har afholdt konference, har man holdt et møde med INI A/S og så har INI A/S i samarbejde med Sanati fået oprettet Illorput 2000. Så med hensyn til at om det skal bygges i en bygd, bør man ikke have nogen betænkeligheder over. Det er på baggrund af, at man vil bygge boliger i bygderne den bliv oprettet.

 

Så derfor med hensyn til tredje behandling af dette lovforslag, om opfordringen til at vi fremkommer med nogen forslag fra landsstyrets side ligesom landsstyremedlemmet har udtalt, det skal vi være parat til.

 

Til dem der er med i debatten, og til dem der har glemt det, så skal vi sige at vi snakker om tillægsbevillingslov, det er ligesom om man vil behandle planlægningerne fra kommune til kommune. Det er lige som om kommunalbestyrelserne samles og holder møder, at man så ønsker at man gerne vil have bygget det og det i deres respektive kommuner.

 

Her snakker man om bevillinger til driften af hele grønlandske samfund. Og det er så tillægsbevilling til finansloven. Tillægsbevillingslovene er jo dem der ikke starter nye initiativer, men støtter det allerede i gangværende tiltag, såfremt man har haft nogen større indtægter eller såfremt at man har for få udgifter at man laver nogen tillægsbevilling.

 

Det er ikke sådan nye tiltag eller salg af fabrikker eller andet, og såfremt der skal ske salg af fabrikkerne, så må man fremlægge det som et forslag til dagsordenen og fremlægge det i forbindelse med finansloven.

 

Og såfremt man er i koalition med landsstyret, skal man havde en dialog med den koalition man har. Jeg støtter fuldt ud Karl Lyberths udtalelser om, at en hvilken som helst virksomhed ikke kan bruges til at opdeles. Det er ikke nogen slagteri eller fiskebutik her.

 

Og man skal også udtale at man skal være påpasselig med det ting man skal tage hensyn til.

 


Med hensyn til hr. Lars Sørensen så sagde han at det er korrekt Lars Sørensens forslag har dannet grundlag i at man vil forøge mandetimerne d.v.s. beskæftigelsesforanstaltninger.

 

Udover Lars Sørensen så er der rettet en hel borgmester og en hel del landstingsmedlemmer og der er også rettet henvendelse til Landsstyremedlem for Arbejdsmarked at der er afsat for få midler til mandetimer. Og på baggrund der af og på baggrund af hr. Lars Sørensens forslag så har man forøget og indstillet at disse bliver forøget med 6,6 mill. kr. til brug for i år.

 

Og jeg skal blot udtale min tak her til slut, det som hr. Karl Lyberth udtalte og Anthon Frederiksens udtalelser om at dem der vedrører Finansudvalget og dem som vedrører driften af fabrikken som bliv udtalt fra Karl Lyberth, for vi kører jo i henhold til planerne.

 

Vi har landsstyreområdet man har ikke oprettet et nyt landsstyreområde der hedder Finansud­valget. Forretningsgangen med landstings, Finansudvalg og landsstyre, det kører i henhold til vores lovgivning, man tager ikke opgaver fra hinanden, man tager ikke ansvar fra hinanden.

 

Landstinget er det der har det største ansvar og landsstyrets ansvar er fastsæt udefra landstin­get, og på baggrund der af så skal sagen køre sådan. Og at sagen bliver behandlet i finanud­valget det skal også gøres sådan.

 

Efter at have sagt dette så vil jeg præcisere at vi med hensyn til tredje behandlingen vil kunne fremsætte et løsnings forslag omkring boligbyggeri i bygderne.

 

Jeg skal også lige komme med en rettelse til Anthon Frederiksens udtalelser, at man kan blande sig i virksomheder og man ikke kan blande sig i andre virksomheder, hvor han kom ind som et eksempel, at man har blandet ind i Great Greenland da den havde nogen problemer og man ikke kan blande sig ind i Royal Greenland.

 

Der er jo tale om meget to forskellige virksomheder. Royal Greenland er et aktieselskab og handler i henhold til aktieselskabsloven. Great Greenland er ikke et aktieselskab, men kører under grønlands hjemmestyre, og henhører direkte under hjemmestyret. Det er en nettostyret virksomhed, og derfor har man forskellige omgangsformer for disse, da der er tale om to forskellige virksomheder.

 

Mikael Petersen, Fomand for finansudvalget, Siumut:

 

Uden at komme ind på de forskellige bemærkninger, så skal jeg kommentere Karl Lyberths og Anthon Frederiksen, og også komme med en redegørelse omkring Lars Sørensen.

 

Med hensyn til Karl Lyberth's påstand skal jeg understrege at medlemmerne i Finansudvalget er udpeget af landstinget. Og jeg skal understrege, at vi har en forretningsorden i Finansudval­get, og denne forretningsorden har dannet grundlag for udvalgets arbejde gennem tiderne.

 

Hvis Finansudvalget har arbejdet udenom denne forretningsorden så har vi selv overset det. Hvis de to nævnte kan komme med eksempler på dette, så vil vi kunne se hvordan vi har arbejdet udefra egne interesser. Vi har netop prøvet at undgå dette.

 


Med hensyn til Qaqortoq skal det understreges, at bevillingen til 10 boliger i 1996, har man udsat ved denne tillægsbevillingslov og at finansudvalget opfordrer, at man i forbindelse med udarbejdelsen af finanslov for 1997 medtager dette boligbyggeri. Jeg understreger det kun, hvis det skulle være blevet misforstået.

 

Man går ud fra Qaqortoq Kommunes ønsker, og ikke de enkelte medlemmer interesser i Finansudvalget. Der må være en grund til at fremsætte en sådan udsat udtalelse, netop fordi dette byggeri blev udsat via denne tillægsbevillingslov.

 

Lars Sørensen har ret i, at der er teknik i dette, og jeg skal understrege og minde om, at der i forbindelse med udarbejdelsen af finanslov 1996, at man har været opmærksom på i Finans­udvalget, at der fra forskellige kommuner, at man ikke har kunnet tildele de ønskede antal timer fra de enkelte kommuner.

 

I forbindelse med landsstyreformandens bemærkninger, at der er kommuner, der har ansøgt om yderligere bevillinger, det er ud fra dette vi har taget landsstyrets forslag, derfor er det ikke alene Lars Sørensens forslag, der har dannet grundlag for den beslutning.

I betænkningen har Finansudvalget måttet indstille det således, fordi man i forbindelse med afstemning om denne tillægsbevillingslovsforslag, så har vi måttet udforme dette således, som det ser ud.

 

Vi skal stemme om landsstyrets forslag og efterfølgende stemme om Lars Sørensens forslag, hvorfor man indstiller, at man formelt ikke tiltrædes, altså dette forslag fra Lars Sørensen, deri ligger teknikken. Dette har vi drøftet i Finansudvalget sammen med vores embedsmænd, men vi har været nødsaget til at udforme det ud fra de principper, der ligger til grund for behand­ling af sådanne love. Jeg mener, at man eventuelt kan prøve at kigge på det i formandsskabet.

 

Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut:

 

Jeg skal ikke snakke om skind eller fabrikker, men det er vedrørende Paamiut Kommune, hvor jeg er valgt ind. Og der har jeg villet høre Paamiut Kommune i går, hvad de mener om denne ting.

 

Paamiut Kommunalbestyrelse holder møde i disse dage, og så er jeg lidt over kl. 10 i formiddags blevet tilsendt en fax, derfor vil jeg blot rette Josef Motzfeldt om, at jeg har udtalt mig i strid med Paamiut Kommunes ønsker, det skal jeg blot give en berigtigelse.

 

Hvad angår de planer om de enkelte kommuner, der kan man måske have svært ved at skelne fra landsstyrets side, og derfor er det helt på sin plads, at jeg er særlig vågen overfor de udtalelser, der er faldet omkring Paamiut Kommune.

 

Ruth Heilmann, mødeleder:

Anders Nilsson, og det skal være korte bemærkninger, da det er 3. gang og jeg skal lige minde tingets medlemmer om, at vi snart har en afstemning.

 

Anders Nilsson, ordfører for Atassut:

 

Det jeg sagde om fabrikken i Paamiut, det var, at i Paamiut ligger Royal Greenlands fabrik stille. Er der private, som kan forpagte fabrikken, så skal det undersøges. Jeg har ikke snakket om, at skulle sælge fabrikken, jeg har heller ikke snakket om rejer. Men det harmer mig, hvis en fabrik ligger stille i en by, hvor der er stor arbejdsløshed.

 

 


Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Med hensyn til aktieselskaber, så skal jeg beklage, hvis jeg har taget fejl, fordi Great Greenland A/S og Grønlands Skindgarveri, det må bero på en misforståelse. Jeg har ellers ment, at det der vedrører Great Greenland A/S, at jeg har sagt noget om Great Greenland A/S, at det har været  tilfældet, men nu har jeg forstået, at det ikke har været tilfældet, jeg har taget fejl.

 

Ruth Heilmann, mødeleder:

 

Og vi skal stemme om finanslov. Finansudvalgets ændringsforslag 1 - 27, de, der stemmer for bedes rejse sig: 30.

 

Finansudvalgets indstilling til Lars Sørensens forslag, de, der stemmer for bedes rejse sig: 31.

 

Og ændringsforslag nr. 29 fra udvalget forretningsordens indstilling og det er 31, der stemmer for udvalgets forretningsordens indstilling.

 

Og vi skal stemme om den overgår til 3. behandling. De, der stemmer for, at den overgår til 3. behandling bedes rejse sig: 31.

 

Knud Sørensen, mødeleder:

Således er punkt 12: forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 1996 været behandlet.