Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 15-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

15. mødedag, mandag den 6. maj 2002, kl. 14.55

 

Dagsordenspunkt 15

 

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om rejeafgift.

(Landsstyremedlem for Økonomi)

(2. behandling).

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

På landsstyrets vegne takker jeg skatte-, og afgiftsudvalget for dets grundige behandling af landsstyrets lovforslag.

 

Landsstyret tager til efterretning at udvalgets flertal bestående af Siumut og Atassut har den opfattelse, at man principielt ikke skal ændre en afgiftsstørrelse med tilbagevirkende kraft, og at flertallet derfor opfordre landsstyret til at fremsætte ændringsforslag til forslagets andenbe­handling, således at ændringen først får virkning fra 1. juli 2002.

 

Til mindretallet bestående af Inuit Ataqatigiits, Kandidatforbundets bemærkninger om util­strækkelig begrundelse for dokumentation af forslaget, skal oplyses, at landsstyret ikke deler den opfattelse også som fremført under samrådet i udvalget den 28. april 2002.

 

Rederiernes afsætningspriser for årene 2000, 2001 og det først 4 måneder af 2002 er doku­menteret overfor skatte-, og afgiftsudvalget henholdsvis 21. april og 27. april 2002 af APK, og hvor der er  tale om ganske væsentlige prisfald. I samme skrivelse har APK dokumenteret 5 rederiers resultater for 2000 og 2001, ligeledes hvor der er tale om resultattilbagegang med ca. 60 til 125% i 2001 i forhold til 2000. Straks når alle rederiernes årsregnskaber for 2001 er tilgængelige i erhvervs-, og selskabsstyrelsen, så vil landsstyret foranledige resultaterne i hovedtal for 1999, 2000 og 2001 opstillet om omdelt til medlemmerne af landstinget for at bekræfte de oplysninger, som landsstyret har baseret sit forslag på.

 


Med disse bemærkninger fremsætter jeg på landsstyrets vegne vedlagte ændringsforslag som foreslået af udvalgsflertallet, og indstiller det fremlagte forslag til ændringsforslag overrakt til 3. behandling for endelig vedtagelse i den herefter foreliggende form.

 

Jeg siger tak til landsstyremedlem for økonomi og jeg skal meddele at udvalget også vil fore­ligge sin betænkning som landsstyremedlemmet allerede har svaret på.

 

Og det er udvalgsformand Simon Olsen der forelægger betænkningen som landsstyremedlem­met allerede har svaret på.

 

Skatte-, og afgiftsudvalget har under behandlingen bestået af landstingsmedlemmerne Simon Olsen,  Siumutformand, Gudmand Rasmussen, Atassut næstformand, Mikael Petersen, Siu­mut, Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit og endelig Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Udvalget har efter førstebehandlingen i indeværende samlet behandlet landsstyrets forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer med tilhørende bemærkninger.

 

Udvalget har ligeledes til brug for udvalgsbehandlingen af forslaget haft Landsstyremedlem­met for Økonomi i samråd.

 

Udvalget har fra ADen grønlandske havfiskeri og Eksport sammenslutning@ - APK modtaget pris- og regnskabsoplysninger. Prisoplysningerne for år 2002 baserer sig på afregning af godt 4.000 tons skaldrejer, der alle er solgt i indeværende års første måneder.

 

Udvalget har gennemgået ændringsforslagene i forslaget, og skal dertil knytte følgende be­mærkninger.

 

Forslaget indeholder en præcisering af, at licenshavere skal svare afgift af de rejer, der fiskes ved hjælp af udenlandske skibe, uanset om disse er fanget af udenlandske inchartrede skibe, og uanset om der er tale om time charter eller bare-boat charter.

 

Det præciseres endvidere, at der er alene skal svares afgift af den del af fangsten, der opfiskes i grønlandsk fiskeriterritorium. Forslaget indeholder en nedsættelse af rejeafgiften fra 3 pro­cent til 1 procent med virkning fra 1. januar 2002. Forslaget vil medføre et provenutab på 15 mio. kr. i indeværende finansår, altså finansåret 2002 og budgetoverslagsårene.

 


Et flertal bestående af Siumut og Atassut tilslutter sig Landsstyrets intensioner om at afhjælpe rederiernes negative indtjeningsmulighed i de seneste år, som er opstået på baggrund af de seneste års negative udvikling i verdensmarkedspriserne på skalrejer.

 

Siumut og Atassut har i forlængelse af sine diskussioner af forslagets '2, som er affattet såle­des:

 

'2 ALandstingsloven træder i kraft den x. Maj 2002 og har virkning fra den 1. januar 2002.@

 

Det er Siumut og Atassuts opfattelse, at man principielt ikke skal ændre en afgiftsstørrelse med tilbagevirkende kraft.

 

Derfor skal Siumut og Atassut opfordre Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag til forsla­gets 2. behandling, således at ordlyden i '2 affattes således:

 

'2 ALandstingsloven træder i kraft den x. maj 2002, og har virkning fra den 1. juli 2992.@

 

Et flertal bestående af Siumut og Atassut indstiller forslaget til vedtagelse i den form forslaget har, når Landsstyret har fremsat sine ændringsforslag i overensstemmelse med flertallets ind­stillinger.

 

Et mindretal bestående af Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet indstiller forslaget til forka­stelse.

 

Inuit Ataqatigiit begrunder sin indstilling til forkastelse af forslaget således:

Inuit Ataqatigiit mener grundlæggende, at værdiskabningen i samfundet skal komme hele befolkningen til gode og at de bredeste skuldre skal bære en forholdsmæssig større del af byrden. Regnskabsoplysninger for årene 1999 og 2000 viser, at rederierne har opnået et større overskud og oparbejdet en større egenkapital i højere grad i forhold til tidligere år. Rejekvo­terne er forhøjet de senere år og de havgående trawleres landingspligt blev reduceret fra 25 procent til 15 procent i år 2001.

 


Landsstyret har under efterårsamlingen 2001 redegjort for fiskeriets situation og sagt, at kvo­teforhøjelsen på 14.000 tons i år i det omfang den medfører et tilsvarende fiskeri vil kunne begrænse tabet af eksportindtægter, såfremt den totale kvote opfiskes og priserne ligger 20% lavere end 1999, kan kvoteforhøjelsen isoleret set maksimalt give en forøget eksportindtægt på 175 mio. kr.

 

Royal Arctic Line begrunder sin forbedring af resultat i år 2001 i forhold til året tidligere, at dette blandet andet hænger sammen med, at fragten af fiskeprodukter ud af landet er forøget.

 

Rengkabsoplysninger fra rederierne vil tidligst foreligge i april og maj. Inuit Ataqatigiit mener derfor ikke, at Landsstyret har et reelt grundlag til, at Landstinget kan vurdere forslaget. Det er derfor Inuit Ataqatigiits vurdering, at man modsat nedsættelse skal forhøje rejeafgiften fra 3 procent til 5 procent.

 

I budgetregulativet for år 2002 er kravet til nye eller ændrede indtægtsbevillinger (s. 78 og 79), at ansøgninger om nye eller ændrede bevillinger skal indeholde alle relevante oplysnin­ger, herunder fuldstændige oplysninger, herunder fuldstændige oplysninger om direkte og indirekte økonomiske konsekvenser af ansøgningen, både for så vidt angår finansåret som de efterfølgende år. Endvidere skal ansøgninger om ekstrabevillinger i året løb ledsages af et forslag til finansiering (kompencerende besparelser/budgetforbedringer), for at det kan forven­tes taget stilling til sagen (ansøgningen). Disse krav i budgetregulativet for år 2002 opfyldes ikke af Landsstyret med forslaget til nedsættelsen af rejeafgiften.

 

Landskassens regnskaber for år 2001 viser en overskridelse af driftsbevillingerne på 46 mio. kr., hvor størstedelen af disse overskridelser i år 2001 er sket indenfor social- og uddannelses­området. Landsstyret stillede under behandlingen af Forslag til Finanslov 2002 skærpet krav overfor Landstinget, som Landstinget blev nødt til at følge, og en forbedring af vilkårene for ældre, børn og unge samt handicappede blev på ny udskudt.

 

Inuit Ataqatigiit frygter derfor yderligere følger, som skulle være med til forbedring af vilkåre­ne for de mindrebemidlede og på uddannelsesområdet, da en nedsættelse af rejeafgiften vil medføre en reducering af drifts,- anlægs- og udlånsresultatet, det såkaldte DAU-resultat.

 

Kandidatforbundet begrunder sin indstilling til forkastelse af forslaget således:


Kandidatforbundet synes det er yderst betænkeligt, at Landsstyret har fremsat et forslag uden reel dokumentation for rederiernes økonomi. Denne dokumentation vil først foreligge i april-maj måned i år 2002 i form af regnskaber. Kandidatforbundet er af den grundlæggende opfat­telse, at alle forslag til beslutninger, der fremlægges til Landstinget, skal være veldokumen­terede og underbyggede.

 

Og betænkningen har Landsstyremedlemmet for Økonomi allerede svaret på.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til udvalgsformanden. Så går vi over til ordførerrækken, først er det Simon Olsen, Siumut.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Vi har her i forbindelse med 2.  Behandlingen af forslag til landstingslov om ændring af lands­tingslov om rejeafgift fra Siumuts side følgende bemærkninger, at vi går ind for Landsstyrets ændringsforslag, ligesom vi også har stor forståelse for det arbejde, som er blevet udført i udvalget, ligesom vi er enige i, at man ændrer ikrafttrædelsestidspunktet således at den træder i kraft pr. 1. juli, og det er vi glade for, at Landsstyret har ønsket at tage godt imod.

 

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Med henvisning til vore bemærkninger under 1. behandlingen af nærværende forslag til lands­tingslov om ændring af landstingslov om rejeafgift, skal vi her under 2. behandlingen gå ind for Landsstyrets ændringsforslag, således at forslaget træder i kraft pr. 1. juli 2002.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med henvisning til vores forretningsordens bestemmelser i '33, skal Inuit Ataqatigiit her i forbindelse med 2. behandlingen af forslaget hermed fremsætte et ændringsforslag.

 

Begrundelsen for vores ændringsforslag er som følger: Det er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at Landstinget ikke har et reelt og fyldestgørende grundlag til at vurdere Landsstyrets forslag til nedsættelse af rejeafgiften.

 


I budgetregulativet for år 2002 er kravet til nye eller ændrede indtægtsbevillinger, at ansøgnin­ger om nye eller ændrede bevillinger, så skal disse indeholde alle relevante oplysninger, her­under fuldstændige oplysninger om direkte og indirekte økonomiske konsekvenser af ansøg­ningen, både for så vidt angår finansåret som de efterfølgende år. Endvidere skal ansøgninger om ekstrabevillinger i årets løb ledsages af et forslag til finansiering gennem kompenserende besparelser/budetforbedringer for at der kan forventes taget stilling til sagen eller ansøgnin­gen. Disse krav nedfældet i budgetregulativet for år 2002 opfyldes ikke af Landsstyret med forslaget til nedsættelse af rejeafgiften.

 

Med baggrund heri, skal Inuit Ataqatigiit derfor i landstingslov om afgift på rejer som et æn­dringsforslag hertil fremsætte forslag om, at der i '5, stk. 2 indsættes en tilføjelse som affattes som 3. punktum i overensstemmelse med de allerede til medlemmerne omdelte ændringsfor­slag. Og med henvisning dertil håber vi der indtrængende, at vores ændringsforslag vinder tilslutning fra Landstingets partier og Kandidatforbund, enkeltkandidater samt ikke mindst af Landsstyret.

 

Til Skatte- og Afgiftsudvalgets bemærkninger om ...

 

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi skal fra Kandidatforbundet henvise til vores udtalelser under 1. behandlingen, og vi har her i forbindelse med 2. behandlingen følgende bemærkninger.

 

Vi mener, som vi også har sagt under 1. behandlingen, at forudsætningerne stadig mangler for at man kan nedsætte rejeafgiften. Vi har tidligere givet udtryk for, at regnskaber først må fremlægges før en eventuel nedsættelse af afgiften, idet problemerne først vil dokumenteres ved fremlæggelse af disse regnskaber.

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at hvis arbejdet i Landstinget skal gøres ordentligt, så er det nødvendigt, at der bliver fremlagt de nødvendige dokumentationer til brug for beslutningerne, og vi mener ikke i Kandidatforbundet, at vi har de dokumenter vi har behov for at tage inde­værende beslutning.

 


Regnskaberne er endnu ikke blevet fremlagt, og når vi ser på selskabernes aktiviteter, så dri­ver nogle selskaber ud over rejefiskeriet også krabbefiskeri og hellefiskefiskeri, hvorfor disse også skal tages i indtægt. Hvordan kan det så vitterligt dokumenteres, at rejefiskeriet er under­skudsgivende for selskaberne, så er det umuligt at konstatere, om f.eks. Polar Seafood har drevet et rejefiskeri i år med underskud. Det kan vi ikke se af regnskaberne.

 

Eksempelvis så kan det jo ikke ses i Polar Seafoods regnskaber, hvordan resultaterne har været i de enkelte aktiviteter, ligesom det ikke kan ses, hvilke af aktiviteterne der har været bidragende til underskuddet. Er det landsstyrekoallisionens intention, at Landstinget fremover skal træffe beslutninger på grundlag af manglende oplysninger? Ærede landstingsmedlemmer, når vi ser på landets økonomiske situation, kan vi konstatere, at landskassen har behov for midler, og vi skal derfor opfordre vores medlandstingsmedlemmer til at stemme imod en nedsættelse af rejeafgiften.

 

Vi kan i Kandidatforbundet ikke på nogen måde acceptere, at man vil nedsætte rejeafgiften uden fremlæggelse af regnskaber som grundlag. Vi kan ligeledes i Kandidatforbundet heller ikke på nogen måde acceptere Landsstyrets administration af vores lands økonomi, fordi lands­styrekoallisionen jo må være fuldt ud klar over, at der er risiko for, at der vil indgå min­dre midler til landskassen i de kommende år. Ligesom det blev påpeget i den politisk- økono­miske beretning, så vil de stigende driftsudgifter nødvendiggøre, at landskassen skal/bør gar­dere sig for fremtiden.

 

Vi mener i Kandidatforbundet at det er yderst vigtigt, at Landstinget følger Landstingets øko­nomiske godkendelser, fordi det ikke er passende at Landsstyret bare bevilger yderligere mid­ler, da det konstateres, at der vil indgå flere midler til landskassen end beregnet. Vi mener i Kandidatforbundet, at det er væsentligt, at der bliver afsat midler til dårligere tider, hvorfor vi fra Kandidatforbundet overfor Landsstyret skal kræve, at de driver en fornuftig økonomisk politik, det der ellers er risiko for, at vort lands økonomi ikke vil kunne vendes i den rigtige retning igen.

 

Med disse bemærkninger giver vi herved landsstyrekoallosionen mulighed for at trække deres beslutningsforslag tilbage, idet vi mener, at Landstinget tvinges til at træffe en beslutning uden tilstrækkelig dokumentation.

 


Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet meddele, at vi er imod at rejeafgiften ned­sættes som foreslået.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Som politisk ordfører for Inuit Ataqatigiits gruppe har jeg ønsket om ordet. Først er det selv­følgeligt kedeligt fra Inuit Ataqatigiits side at konstatere, at Landsstyret efter 1. behandlingen har kommet i tanke om, at der er nogen oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som man så har givet videre til udvalget. Disse regnskaber .... det er et almindeligt budget, idet det fremgår af budgetregulativet, at vi ikke kan tage beslutninger på baggrund af f.eks. ikke revi­derede regnskaber. Der er her i denne forbindelse ikke interesse i, at man først venter på de færdige regnskaber, men det vil flertallet åbenbart ikke høre.

 

For så vidt angår vores strukturpolitiske handlingsplan, så har vi allerede meddelt befolknin­gen, at vi mere skal satse på de almindelige markedskræfter, når det gælder f.eks. elpriser, fragtpriser, huslejepriser m.m., medens vi på den ene side, så har landsstyrekoallisionen frem­sat et forslag om, at man letter vilkårene i et liberalt erhverv som vi bemærker fra Inuit Ataqa­tigiits side, at Landsstyret i deres forelæggelse siger, at der fra APK er blevet dokumenteret, at overskuddet er faldet. Bemærk, at de ikke snakker om at selskaberne har underskud.

 

Hvis man vil starte et sådan erhverv, så må man vide, at der er nogen op- og nedture. Det bør erhvervet også kende bedre end os. Hvorfor de som her i Landstinget, når vi forvalter samfun­dets ressourcer på samfundets vegne, så har vi pligt til at fastsætte regler om at pålægge en afgift på rejerne, fordi det er et samfundsressource, som vi kan sige vi har til låns. I vores nuværende situation er det interessante om, hvad vil Landsstyret have som .... hvornår vil de hæve rejeafgiften igen, når verdensmarkedsprisen har vendt sig i anden retning? Men forven­ter Landsstyret, at når de får mindre indtægter, så skal skatterne nedsættes? Er det det, som Landsstyret vil have, at systemet skal opbygges sådan i fremtiden?

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Skatte- og Afgiftsudvalget har imellem 1. og 2. behandlingen nøje behandlet punktet, hvorfor jeg på Landsstyrets vegne gerne vil takke for det.

 


Til partiernes og Kandidatforbundets ordførere vil jeg selvfølgelig også gerne sige tak for, og ikke mindst til de partier, som går ind for Landsstyrets forslag og dermed også ændringsfor­slag.

 

Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundets ordførerindlæg, der vil jeg blot henvise til vores be­mærkninger under 1. behandlingen og også henvise til vores svarnotat her i forbindelse med 2. behandlingen.

 

Her vil jeg ikke undlade at sige, at man selvfølgelig når man er udenskærs rejefisker og at priserne er faldet drastisk, så har Landsstyrets mål også årsag i, hvor vi har set på Grønlands økonomi og beskæftigelsesmulighederne på land. For Landsstyret er det af vigtighed, at ar­bejdspladser som er af vigtighed for Grønland kan fortsætte uden at de går neden om og hjem. Selvfølgelig er Landsstyret også vidende om, at man også kommer ind i nogen dårlige år og gode år. Og det som Josef Motzfeldt nævnte, hvor der før har været sidste år et overskud på 55 mio. kr., i år på 3,5 mio. kr. og sammenlignet med de store driftsudgifter der er, vurderer man det under helhed, så må vi nævne det beløb for at være lille i forhold til de store udgifter.

 

Og jeg skal sige til Josef Motzfeldt, at det står allerede i skatteloven, at befolkningen selvføl­gelig kun betaler skat af den indtægt de får. Det står allerede i loven. Det er en fast procent, som befolkningen betaler i skat. Og det er så selvfølgelig kun ud fra den indtægt man har man betaler skat af.

 

Og det samme gælder for rejefiskerne. Men det er den salige rejeafgift vi her drøfter. Vi har allerede haft en indgående drøftelse af punktet under 1. behandlingen, og der er ikke nogen synderlig forskel med de bemærkninger, der nu er kommet, hvorfor jeg blot skal takke for, at der er et flertal der går ind for Landsstyrets forslag indeholdende et ændringsforslag.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi, og jeg skal lige meddele, at vi om kort tid skal til afstemning. Og så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet, uden om partiordfører­rækken.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.


Tak. Når man har sat sig et mål, så foretager man sig så også de administrative opgaver. Og det samme gælder så også for Landsstyret, og de har så indhentet oplysninger hos APK. Men vi må sige, at selvfølgelig er rejefiskeriet af vigtighed for Grønland, men hvor stor en del af havfiskernes fangst bliver landet til landanlæggene? En stor del af det bliver eksporteret. Og når man tænker på, at de store havgående fiskere, de har også en stor eksport, hvorfor vi må spørge os selv, om den sag, der ligesom stinker, så har Siumut måttet give op over for koalli­sionspartneren, nemlig Atassut.

 

Såfremt vi også gør det over for andre virksomheder, og vi nedsætter afgifter, og så længe Grønlands økonomi er sådan, så er det blot en løsning på meget, meget kort sigt. Når man tisser i bukserne i koldt vejr, så får man varmen i meget, meget kort tid, og så bliver det pisse­koldt bagefter. Derfor, når vi så tænker på rejefiskerne og de faldende verdensmarkedspriser i år, hvad så når rejepriserne stiger drastisk til efteråret? Hvem er det så der tjener på det? Det er derfor vi må være forsigtige, og vi må have en planlægning på længere sigt. Og da vi drøf­tede et andet punkt, som også har berøringsflade hertil, det skal jeg ikke komme længere ind på, men det er af vigtighed, at vi tænker på, hvilken politik vi skal have med hensyn til fiskeri­erhvervet. Og skal vi nedsætte afgifter eller forhøje afgifterne, så må vi have en planlægning på længere sigt, således at planlægningen kan være på en god måde.

 

Alle de ændringer koster meget dyrt for samfundet. Og i år koster det 15 mio. kr. Og ser vi på regnskaberne for i år, så betyder det, at vi bliver nødt til at finde endnu flere midler med hen­syn til vores budgetoverslagsarbejde. Vi må ikke være navlebeskuende, men vi må se på læn­gere sigt, når vi skal finde løsningsmuligheder.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Jeg skal heller ikke undlade fra Siumuts side lige at kommentere, også de sidste der er blevet sagt fra Kandidatforbundets side ved Mogens Kleist.

 

I Siumut er vi opmærksomme på, at udenskærsfiskerne og deres økonomi, og det har Lands­tinget også kendskab til. Fordi sidste år under efterårssamlingen, der henvendte APK sig til Landstinget og meddelte med hensyn til udenskærsfiskeriet om, hvordan den økonomiske udvikling så ud. Allerede dengang fik Landstinget at vide fra APK, at skalrejer som ekspor­teres om, hvor meget priserne var faldet på dem. Og allerede dengang, så fik vi at vide med hensyn til vores stade, at det til stadighed vil være nedadgående, og det har så været tilfældet. APK=s spådom er gået i opfyldelse, og det er vi opmærksom på.


Med hensyn til fremtiden og samfundsøkonomien, og såfremt vi skal stabilisere det, så må vi også se på og ikke vente på, at udenskærsrejefiskerne får det endnu økonomisk dårligere. Og ud fra de bemærkninger, som Mogens Kleist er kommet med især overfor Siumut, det har ikke noget på sig. Vi må også huske på, fordi Landstinget allerede som formål, at vi skal stabi­lisere fiskeriet og økonomien bag på det, vi støtter jo alle sammen fiskeriet. Men på den anden side, så henter vi jo allerede mange millioner, således at de ikke længere har penge til deres afdrag på deres skibe. Og såfremt vi skal tage udgangspunkt i Inuit Ataqatigiits forslag, så vil vi komme til at hente endnu flere midler fra dem. Men vi må jo også se på fremtiden, og en stabilisering af fiskerierhvervet, det er noget vi står fast ved i Siumut, og det er også et mål vi har sat os i vores koallision med Atassut. Vi skal heller ikke glemme, at vi alle landstingsmed­lemmer allerede sidste år under efterårssamlingen, der havde vi også en indgående debat om fiskeriet, hvor vi også krævede, at fiskerne selv skulle stabilisere sig selv med henblik på at sikre sig for fremtiden. Og det er også helt korrekt, og det må vi så dermed også prøve på at give dem en mulighed for at gøre det.

 

Selvfølgelig stoler vi på fiskerne, og giver vi dem en større mulighed, så kan de også sikre sig selv og deres fartøjer en tryg økonomi. Og så vidt jeg husker, så gik samtlige landstingsmed­lemmer ind for, at vi skal etablere en fond for at styrke fiskeriet. Og såfremt det bliver en realitet, så vil fiskerne også selv have mulighed for at have råd til det.

 

Man kan bruge en masse argumenter, og fra Siumut skal vi sige, at vi står fast ved de mål, ligesom at fiskeriet skal være rentabelt, uanset om det er kystnære fiskere eller om det er udenskærs fiskere. Og derfor er det ikke korrekt, når man over for Siumut siger, at man lige­som famler sig i blinde, men det er ud fra de oplysninger vi så har fået fra erhvervet at vi handler derefter. Og det står vi fast ved.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Tak. Fra Kandidatforbundet Mogens Kleist=s spørgsmål skal jeg komme med en kort be­svarelse, fordi jeg også regner med, at Mogens Kleist selv er opmærksom på, at udenskærs rejefiskerne også skal lande 25 procent af fangsten. Og det er så ud fra det at man så selvfølge­lig også har mulighed for at give råvarer til en masse arbejdspladser. Og det skal man heller ikke glemme.

 


Et andet spørgsmål, som også bør besvares er, hvor du sagde: Hvad så hvis deres indtægter stiger drastisk til efteråret? Vi må huske på under 1. behandlingen, så sagde vi fra Landsstyrets side, at man i Skattedirektoratet er ved at udarbejde en redegørelse, hvor man ud fra overskud­det betaler afgift. Og der regner vi med, at den så kan forelægges til efteråret. Og jeg synes og håber på, at priserne vil stige her til efteråret, fordi det også vil få en gavnlig virkning for Grønlands økonomi.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først til Landsstyremedlemmet for Økonomi med en berigtigelse, fordi forleden dag fremsatte Landsstyret skattegrænserne for befolkningen for 2003 og efterfølgende så træffer vi jo beslut­ninger om, hvor stor en skatteprocent der skal være, og derfor er det ikke korrekt at vi når som helst kan ændre på skatteprocenterne. Der er ingen lovgrundlag for at ændre på det når man vil.

 

Men i henhold til budgetregulativet, som Landstinget har godkendt, det er ligesom om Lands­styret har sat det ud af drift. Hvordan vil man så gøre det i fremtiden? Er det sådan, at der er mulighed for at ændre på det hele fra den ene dag til den anden, og derfor undrer det mig, at Landsstyret gennem deres forslag kommer med en hjælpende hånd overfor et erhverv, som har milliardomsætninger og dermed også letter dem. Hvad kræver man af de andre grupper? Så­fremt I skal have støtte, så må I komme med et regnskab, og det er så først ud fra det at man kan få støtte. Men nu har vi et forslag, som man uden større grundlag ... der prøver man på at få en afgørelse fra Landstingets side. Og der er ingen regnskaber som er stemplet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Og i udvalget har vi også vished over, at nogle ikke kun fisker efter rejer. Nogle af dem fisker også efter krabber og andre efter hellefisk. Og i forbindelse med nedsættelsen af afgifterne, så er det så selve rejeområdet man skal se på.

 


Hvad angår udenskærs fiskerne, de er ikke økonomisk trængt. Og regnskaberne fra 1999 har allerede klart vist os, at deres egenkapital aldrig har været så stor før som nu. Alene i løbet af et eller to år, der er ingen tegn på der siger, at man i løbet af to år vil være vendt radikalt, hvad angår økonomien. Og jeg forstår det sådan, at det er rejefiskerne selv, der i samarbejde med Skattedirektoratet skal til at fastsætte de afgifter de selv skal betale. Hvad med os selv? Skal vi så til at forhandle med Skattedirektoratet om, hvor meget vi skal betale i skat? Det kan ikke være på sin plads, og derfor ... vi har brug for pengene til andre ting til ældreområdet, børn og unge og mange andre ting, hvorfor Landsstyret også efter vores mening, de bør trække deres forslag tilbage.

 

Skatteudvalget har set på rejefiskeriet som sådan og især på havfiskeriforeningen. Og der er ingen der ønsker at det skal gå dårligt, og derfor synes jeg så, at vi har grund til at stemme for forslaget.(?)

 

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Som landstingsmedlem, som folkevalgt, der skal følge lovgivningen og det kan ikke være passende, at vi ikke kan få svar på det spørgsmål vi stiller til Landsstyret som landstingsmed­lemmer, som Landsstyret bør kunne give svar på vores spørgsmål som landstingsmedlemmer. Vi har lige siden mødets start .... Landsstyret må kunne besvare det spørgsmål som stilles af Landstingets medlemmer, således at Landstingets medlemmer får det bedste grundlag at arbej­de ud fra.

 

Lige efter 1. behandlingen og i forbindelse med 1. behandlingen har vi stillet forslag og spørgs­mål, som Landsstyret med vilje har overhørt. Fra Kandidatforbundet har vi også efter­lyst, hvordan vi kan dokumentere, at de selskaber som ikke kun driver rejefiskeri, men også driver andre former for fiskeri, hvor stor en del af det der vedrører fra rejefiskeriet. Kun når vi har disse tal, så kan vi på et sobert grundlag først debattere nærværende forslag.

 

Til Siumuts politiske ordfører Mikael Petersen skal jeg sige, at vedrørende det havgående fiskeri, så har det havgående fiskeri meddelt at ville være med til en strukturtilpasning i det kystnære fiskeri. Men vi må også huske på, at deres krav også har været, at de også skal få lov til at fiske det kystnære rejefiskeri. Det må vi også huske på.

 

De seneste tal for så vidt angår omstruktureringen af det kystnære fiskeri viser, at selvom der er afsat 20 mio. til formålet, så synes jeg at vide, at der nu er 5 mio. tilbage. Og det har således ikke noget på sig, og Landsstyrets meldinger er kun forvirrende i det store sammenhæng.

 


Når vi kigger på den økonomiske politik, så har vi også nogen regler som vi skal følge. Hvor­dan kan Landsstyret forelægge forslag der er i strid med vores egen lovgivning, f.eks. i forbin­delse med budgetlovgivningen. Hvis vi skal gå videre ad samme spor, så løber vores økonomi rabundus. Når Landsstyret ikke engang selv kan følge tingets egen lovgivning. Vi vil derfor i fremtiden mere og mere se, at man bevidst overtræder lovgivningen. Vi har allerede set, hvor­dan to landsstyreområder har overskredet bevillingerne. Og er det det, som landsstyrekoalli­sionen vil?

 

Godmann Rasmussen, ordfører, Atassut.

Vedrørende rejeafgiften, som vi også har drøftet i Skatte- og Afgiftsudvalget, så er det rigtigt, at vi ikke har været helt enige om forslaget.

 

Først til Josef Motzfeldt=s bemærkninger omkring ... så skal jeg erindre Josef Motzfeldt om, at han har siddet længe i politik og hans bemærkninger om, at tingets flertal overtræder lovgiv­ningen og at de tilsidesætter dette. Jeg mener ikke, at det på nogen måde er tilfældet. Vi har nogen åbne debatter her i tinget, selvfølgelig på baggrund af den gældende lovgivning. Jeg undrer mig meget over, at ....

Godmann Rasmussen vil have, at vi også fremdrager positive eksempler på udviklingen og vil her i denne forbindelse nævne, så ved vi, at fabrikken i Maniitsoq=s overlevelsesmuligheder har været på et hængende hår, medens man på baggrund af privat initiativ nu har reddet fa­brikkens fremtid. Det samme er tilfældet i Paamiut, hvor privat initiativ har rejst byen op igen, og det skal vi også være glade for.

 

Hvis alle vore virksomheder i Grønland kunne gå sådan, ville vi være stolte af det. Det vi drøfter nu, og som Landsstyremedlemmet for Økonomi allerede har sagt det, så er det også almindelige skatteydere via personskatter og selskabsskatter og det er også store beløb, som de allerede betaler i skat i forvejen. Grønland har ikke råd til at genere velfungerende virk­somheder. En trawler koster adskillige boliger. De er meget dyre at anskaffe og drive, hvorfor det ville være positivt, hvis vi kunne komme til overensstemmelse om, at vi for så vidt angår vores ønsker på flere områder, f.eks. på børn og ungeområdet, ældreområdet, handicapområ­det, så mener jeg, at vi havde bedre råd, hvis vi støtter erhvervslivet bedre.

 


Sidste år, da det kystnære fiskeri fik kniven for struben brugte vi en hel del midler til at løse erhvervenes problemer. Vi mener, at ... viser, hvor hårdt indflydelse, at problemer indenfor fiskeriet kan have for det øvrige samfund. Jeg mener ikke vi skal lægge hindringer i vejen for private initiativer, men derimod animere disse til at få et bedre resultat. Jeg mener ikke, at det emne som du drøfter, at der er ellers ikke ret meget der er uenighed om, vi mener, at ....

 

Vi er i gang med en omstrukturering af fiskeriet med udskiftning af f.eks. kutterflåden til større fartøjer, og medens dette står på, så mener jeg, at vores snak om rejeafgiften ikke vil animere til at der er flere der slår sig sammen og anskaffer sig større fartøjer. Jeg mener, at vi skal lette forholdene, hvorfor vi ikke kan drive en politik i modsat retning.

 

Vi skal opfordre vores unge til, til også at indgå aktivt også i det havgående fiskeri, hvorfor al den nedladende tale om virksomheder, der går godt, det har jeg svært ved at forstå. Ikke mind­st når det er Josef Motzfeldt der er tale om. F.eks. så sagde Josef Motzfeldt sidste år, at vi til stadighed ikke kan kræve penge fra landskassen men også skal tænke på, hvilke indtægtsmu­ligheder der kan være til landskassen. Jeg mener, at hvis vi øger mulighederne for at tjene penge inde i det havgående fiskeri, så vil vi også derigennem sikre forøgede indtægter til landskassen. Lad os være glade for, at vores havgående fuldt ud er konkurrencedygtigt i kon­kurrencernes verden, og lad os håber, at de til stadighed vil tjene penge ind til det grønlandske samfund. Tak.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det sidste skulle åbenbart være det første, hvorfor jeg først vil kommentere Godmann Ras­mussen. Hvis du gerne vil lade som om, at man ved flertallets beslutning kan omgå loven, så må du gerne gøre det. Vi har et budgetregulativ. Du siger vi skal opfylde loven. Hvordan kan du så beskytte dette ændringsforslag?

 

Og hvad angår de store trawlere, som Godmann Rasmussen var inde på. De store havgående fiskere har sat som må, da de drøftede fiskeriet, så sagde alle, at vi skal prioritere landanlæg­gene. Og nu har Godmann Rasmussen åbenbart foretaget en kovending i sagen. Selvfølgelig vil vi gerne finde på indtægter til landskassen. Og de 22 mio. kr. som så skulle kunne bruges til børne- og ungdomsområdet, så da de berørte de grupper, som Godmann Rasmussen støtter, så blev vores forslag ikke vedtaget. Og det er ikke sådan, at vi nu er begyndt at snakke med en anden tunge i forhold til det vi sagde i fredags.

 


Landsstyremedlemmet for Økonomi sagde de mange udgifter som rejefiskerne skulle afholde, de nævnte 3,5 mio. kr.. Det tal kan vi ikke verificere, men det er et overskud efter at alle ud­gifter er blevet betalt. Og forleden dag, så sagde Selvstyrekommissionens formand i radioen, hvor de også fremkom med nogen oplysninger som de har fået bekræftet af .... hvor man har erfaret, at under de bedste år, så har man så tilbagebetalt til Danmark i 3 mia. kroners klassen. Og vi siger jo til andre det går dårligt for, at I må tilpasse jeres forretningsgang til forholdene. Hvorfor kan man ikke gøre det her? Og så siger man så, at Landsstyret vil fremkomme med et ændringsforslag til efterårssamlingen. Hvorfor skal denne her sag hastes igennem? Hvad er det der gør sagen så hastende? Man ønsker en tilpasning, og det som Landstinget prøver på at arbejde efter, så siger vi så, at økonomien i Grønland er sådan og sådan, hvorfor vi anmoder dem om at tilpasse deres drift til forholdene i Grønland. Og det samme må gælde overfor rederne.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Josef Motzfeldt, og der er ikke andre, der har bedt om at få ordet, hvorfor vi ... undskyld, men Landsstyremedlemmet for Økonomi har bedt om at få ordet.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Man havde ikke været opmærksom på, at jeg bad om at få ordet, men jeg synes det er vigtigt lige at kommentere nogle af de faldne bemærkninger, bl.a. fra Kandidatforbundets Mads Peter Grønvold, som stillede nogen forskellige spørgsmål og de ting, som du også påpegede, der henviser jeg så også til vores 1. behandling, hvor vi også diskuterede de nævnte spørgsmål. Men såfremt du har behov for det, så kan jeg kommentere det du spurgte om igen, om hvor­dan man kan dokumentere, at man driver fiskeriet med underskud. Og her kan jeg tage Polar Seafood som et eksempel, som fisker efter flere slags produkter og fiskearter. Og det er så ud fra de oplysninger vi har fået indhøstet, at Landsstyret så har arbejde ud fra det, og det er det styrtdyk rejepriserne har fået og sammenlignet med de regnskabsresultater fra de seneste år. Og det har dannet grundlaget for arbejdet, hvorfor man også skal kunne regne med, at du må skelne disse regnskabsresultater i din videre arbejde. Og det er netop for at undgå, at rejerpri­sernes fald skal koste arbejdspladser, og jeg er også glad for, at Skatte- og Afgiftsudvalget, hvor det så er flertallet der støtter forslaget og at det så er flertallet af Landstinget, der også går ind for forslaget.

 


Lars Sørensen kommer også ind på, at man kan ændre procentsatserne når man har lyst til det, men jeg synes at du har misforstået mig. At folk selvfølgelig betaler mere i skat, så betaler de flere kroner i skattebeløb. Og fiskerne betaler jo også skat ud fra deres indtægter. Og det har ikke noget med rejeafgiften at gøre. Noget helt andet er, at udenskærs rejefiskeri bliver afgifts­belagt oveni, og det er det vi drøfter. Og når man så har et underskud, så synes vi ikke, at det er passende, at vi afgiftspålægger dem.

 

Og man undrer sig over, hvorfor sagen her skal hastes igennem. Hvorfor al det hastværk? Det er fordi vi har fået de oplysninger, ikke bare for i år, men også oplysninger fra dengang Josef Motzfeldt selv var landsstyremedlem, så opgaven har nu fået en hastende karakter i stedet for at man venter til efteråret. Såfremt vi finder en løsningsforslag til efteråret, og da vi så ikke kan finde en løsning for det, hvorfor vi nu har anmodet Landstinget om at se på de forhold, der er hersker for udenrigsrejefiskerne? og ud fra det store fald rejepriserne har fået, så har vi så foreslået en nedsættelse af rejeafgiften. Og jeg er glad for, at man har god forståelse for det og at der er flertalstilslutning til forslaget.

 

I vores redegørelse sagde jeg også, at vi fra Landsstyrets side har vurderet, at vi ikke har om­gået budgetregulativet, og det er så ud fra det vi så er fremkommet med dette forslag overfor Landstinget, fordi landstingslove er ikke blevet omgået ved dette forslag.

 

Man prøver også at sammenligne nogen andre ting, idet rejefiskerne også er krabbefiskere, hellefiskefiskere og hvor der måske har været overskud indenfor krabbefiskeriet, måske med underskud i rejefiskeriet, og vi kan ikke forskelsbehandle de forskellige fiskearter, hvor vi måske inddriver rejeafgifter fra et overskud, der måske kommer fra krabbefiskeriet.

 


At man har et samarbejde med APK vedrørende rejeafgiften, det undrer man sig over. Men jeg synes, at det er af yderste vigtighed, at de relevante organisationer inddrages med i et samar­bejde, således at vi så også fremover kan pålægge afgifter i henhold til overskuddene. Og det er det vi så også har gjort. Og Inuit Ataqatigiit sætter spørgsmålstegn ved det. Men Inuit Ata­qatigiit har aldrig sat spørgsmålstegn ved, om .... Vi har jo brug for alle pengene, hvorfor det også er vigtigt, at virksomhederne fortsætter uden at gå i stå, fordi vi har brug for pengene til alle mulige andre ting, hvorfor det er vigtigt, at vi bevarer arbejdspladserne og regulerer deref­ter. Her er det så vi skal finde en ordning for afgifterne for udenskærs rejefiskerne. Og jeg skal blot gentage det igen, fordi flere også har været inde på det, som Josef Tuusi Motzfeldt også har sagt, at Landsstyret har stillet et forslag, der omgår loven, og her skal jeg endnu engang præcisere, at det mener Landsstyret ikke, og Landsstyret har ikke stillet nærværende forslag, hvor det så har betydet en omgåelse af lovgivningen.

 

Godmann Rasmussen, ordfører, Atassut.

Jeg er ellers ikke glad for at kæmpe så meget for bagatelagtige ting, men jeg kan ikke accep­tere Josef Motfeldts bemærkninger til mig, idet han siger, at jeg støtter nogen, der omgår loven. Når nogen omgår loven, så er det ikke her vedkommende stilles for en domstol. Det sker et andet sted. Jeg har været søfarer i mange år, jeg har sejlet i hårdt vejr med meget mere. Og det er når vejret viser sine kræfter, så bliver jeg først glad. Men jeg ved ikke, hvem der først ville give op og såfremt du sejlede med mig i dårligt vejr.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Jeg skal opfordre til, at vi allerede har behandlet sagen og gjort det meget klart. Vi er nu be­gyndt at komme uden om selve punktet, hvorfor jeg vil opfordre de næste talere til at vi fort­sætter med vores afstemning. Og den næste der får ordet er Josef Tuusi Motzfeldt, og det skal være ganske kort, da det er tredje gang.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Man kom også ind på, at det kan være meget dyrt såfremt det går dårligt eller et skib går i stykker. Men så må vi selvfølgelig regne med, at de selvfølgelig er forsikrede. Men Lands­styremedlemmet siger, at de ikke mener, at budgetregulativet er blevet omgået. Men vi har også en Landstingets Ombudsmand, som også holder øje med, at vi henholder os til lovgiv­ningen. Men årsagen til, at vi synes det er skævt at det kun er APK der skal være med i lov­givningsarbejdet. Det er sådan, at vi udarbejder lovgivningen og så bliver det så selvfølgelig sendt til høring hos relevante organisationer, men de er ikke selv med i selve udarbejdelsen af lovgivningen. Og for os er der så kun to interessante ting, og jeg kan forstå, at man ikke har lyst til at flytte sig en tomme.

 

Som Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender ligesom meget let over vedrørende de påtrængende arbejdsopgaver for børn og unge med mange .... hvad angår omsorgssvigtede børn, og de siger, at det ikke er hastende. Og det må jo siges at være en katastrofe for børnene. Men når denne lov så bliver tiltrådt, nærværende forslag bliver vedtaget, så koster det 15 mio. kr. for landskassen.


Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder. Siumut.

Tak. Jeg skal lige præcisere, at jeg ikke udtaler mig på vegne af Landsstyret, men man prøver på at mistænkeliggøre landsstyrekoallisionen som Mogens Kleist var inde på. Det kan jeg overhovedet ikke acceptere. Fordi lovgivningen og landstingsarbejdet, der er der overhovedet ikke nogen intentioner om at omgå loven, og det ved vi alle sammen. Der er ingen der skal prøve på at mistænkeliggøre nogen eller kriminalisere nogen eller komme med urigtige oplys­ninger.

 

Jeg undrer mig stærkt over, at man blot prøver at se på rejefiskernes overskud, og man prøver på at sige, at de kan ikke blive ved med at køre med overskud. Vi bliver nødt til at inddrive noget af deres overskud. Men på den anden side, hvorfor vil I så ikke komme ind på, at de skaber en masse arbejdspladser? Der er en masse familier der i mere end 30 år har drevet trawlerfiskeri og er med til at holde samfundet oppe og dermed også har betalt masser af skat og skaber arbejdspladser, losning, lastning med meget mere. D.v.s. at trawlerne har stor betyd­ning for Grønlands økonomi, og det må være vores interesse i, at de kan fortsætte. Og vi må prøve på at sikre, at de til stadighed eksisterer.

 

Hvordan vi så har råd til de ældre, vedrørende børnene, hvor skal vi hente pengene fra? Så længe vi prøver på at hindre nogen i at få et overskud, hvad er mere tiltrækkende for os? Lad folk, der har mulighed for at tjene, lad dem tjene pengene, også fordi de gavner samfundet. Godmann Rasmussen har ret, f.eks. i Maniitsoq og anlægget der, som Landstinget forsøgte at finde midler til men ikke fandt nogen midler til, der har fiskerne så selv fundet midler til at fortsætte med det. Det er noget vi bør være stolte af. Hvis de stoppede, så ville vi ikke have midler til beskæftigelse som Kandidatforbundet også lægger så stor vægt på. Og det vil så betyde, at vi blot ville leve med hænderne i lommen. Tak.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Til Hans Enoksen skal jeg lige nævne, at rejefiskeriet er ved at gå neden om og hjem. Det kan jeg ikke forstå, fordi man fra Royal Greenlands side, at så store rejeforekomster har der aldrig været før rundt omkring på kysten. Og det er lige som at blande tingene sammen til de ting, som vi drøfter her. Vi er glade for, at der er rejefiskere til, men vi må også huske på, at det er samfundets ressourcer, og at de selvfølgelig også skal give deres del til samfundet. Og det samme gælder også når det er minedrift det drejer sig om. De giver også en del af deres over­skud til samfundet. Men hidtil er der budgetregulativet, som Landstinget og Landsstyret har godkendt. Den har man omgået. Ethvert landstingsmedlem skal have kendskab til det. Hvor­dan skal vi dække det beløb, som vi nu mister i indtægt? Og Landsstyret har ikke kommet med ændringsforslag om, hvordan vi skal inddrive eller hvordan vi på anden måde kan få de penge ind. Og det betyder så, at vi må finde nogen besparelser, der kompenserer. Men det jeg undrer mig over er, at man prøver på at finde en skattelovgivning i samarbejde med APK. Og deres interesse er jo selvfølgelig, at de betale mindst muligt i skat. Og såfremt man så finder en overskudsbeskatning, så ved vi, at selskaberne vil udarbejde deres regnskaber så overskud­det bliver mindst muligt.

 

Anton Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Fiskerierhvervet har vi alle kendskab til er en af hovederhvervene i vort land. Derfor er det vigtigt, at vi tager hele billedet i betragtning, når vi debatterer som vi gør i dag. Og som vi har gjort i dag, har jeg spurgt Landsstyret om fabrikken der brændte ned i Saqqaq. Efter nedbræn­dingen af denne er erhvervet standset helt i Saqqaq. Der er en ansøgning på 4,7 mio. kr. til nyetablering af den nedbrændte. Hvad gør man så ved denne sag? Man giver en slik som plaster på såret, og der gøres ikke mere ved sagen. Og når der er tale om højindkomstgruppen, så er der ingen problemer med sagens behandling. Så siger man ja tak til alle indkomne for­slag. Det er forkert.

 

Flere tusinde jollefiskere, hvad gør man ved deres fremtid og deres vilkår i øjeblikket? Der gøres ingen indsats på deres vegne. De kan end ikke få erstatning for deres joller. Der er for stor forskelsbehandling mellem de forskellige samfundsgrupper.

 

Hvis man ser på højindkomstgruppen, så er det som om man siger, at de skal have mere, og det står der jo også i bibelen, at de som har skal have flere og det virker som om, at tendensen er begyndt at være i den retning.

 

Hvis de beslutninger skal tages efter reglerne, så synes jeg man går uden om reglerne i øjeblik­ket. Jeg synes vi skal tænke sig om med hensyn til debatten i øjeblikket.

 


Med hensyn til indhandlingen, så går 75% af det indhandlede jo videre til eksport, så det er begrænset hvor meget det skaber af arbejde indenfor landets grænser. Det må vi huske. Det var en bemærkning til Enoksen.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Anton Frederiksen. Vi er kommet uden om punktet. Det vi debatterer er rejeaf­giften, så jeg synes, at partierne og talerne går uden om punktet, og derfor rejser jeg mig og præciserer dette. Næste taler er Landsstyremedlemmet for Økonomi.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Tak. Josef Motzfeldt spurgte, hvordan man vil dække de 15 mio. man mister ved at sænke rejeafgiften. Og her vil jeg også sige, 1. juni har man nedsættelsen af rejeafgiften med 2 pro­centpoint fra 1. juni 2002 medfører et provenutab på 7,5 mio. i finansåret 2002 og 15 mio. kr. i budgetoverslagsårene. Forslaget har ikke administrative konsekvenser. Selvfølgelig kommer overskuddet til at være mindre end det har været hidtil, men som Inuit Ataqatigiit også har været klar over, så kan vi sige, at man kan forsvare forslaget og vi vil selvfølgelig ikke modsi­ge, at det ville have konsekvenser, hvis vi mister arbejdspladser.

 

Der blev også sagt, at de forskellige trawlere må have en eller anden form for forsikring. Ja­men, det har de jo selvfølgelig, men det er forsikringspræmien der ryger højt, hvis der sker en stor skade på trawlerne, og dermed mister man også penge ved det. Så man må også se på, at hvis rejeprisen bliver ved med at falde, og man så har yderligere udgifter end den almindelige drift, så kommer indkomsten også til at falde. Det kan man selv regne ud.

 

Royal Greenland havde udtalt, at der nu er så meget indhandling som man aldrig har set før af rejer, men man også se på kvoterne, som bliver fordelt til trawlerne. Det er ikke det, der er tale om. Det der er tale om, det er at rejepriserne er faldende og dermed også udgifterne for traw­lerne og rederierne, de er selvfølgelig også steget og indkomsterne er faldet. Og det må vi selvfølgelig også se på.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder. Siumut.


Som Lars Sørensen sagde, man skal slet ikke ... Lars Sørensen var inde på det kystnære fi­skeri. Vi skal slet ikke begynde at snakke om det kystnære fiskeri med hensyn til dette punkt. Det er indkomsterne med hensyn til rejefiskeriet, da rejepriserne falder. Hvis formanden kan godkende det, vil jeg gerne komme ind på Saqqaq og nedbrændingen af fabrikken. Det er selvfølgelig rigtigt med hensyn til Saqqaq og den ulykkelige hændelse, og man skal slet ikke begynde at sige, at man fra Landsstyret ikke har gjort noget. Og jeg mener ikke, at de tiltag vi har gjort for at afhjælpe Saqqaq og situationen, at det er slik og at det er et sølle plaster på såret.

 

Ilulissat Kommune har også selv mulighed for at afsætte midler til at afhjælpe situationen i Saqqaq. De har ligesom Sisimiut Kommune en god økonomi, og de har derfor grundlag for at afhjælpe sig selv, også i sådanne situationer. (Formanden tændte ikke for sin mikrofon, så jeg hørte ikke hvad han sagde, men næste taler er Mikael Petersen).

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Det er måske unødvendigt at komme op og holde tale igen og igen. Men der blev gang på gang sagt, at man gik uden om budgetregulativet, og derfor mener jeg, at det er nødvendigt at præcisere, at selvom Landsstyremedlemmet for Økonomi også var inde på det, så synes jeg også, at det er vigtigt at præcisere, at ... det er utroligt vigtigt med hensyn til betænkningen af nærværende debat, at man selvfølgelig også går ind og ser på lovgivningen om det er det korrekte man gør ifølge lovgivningen, og det har vi så gjort, og det har man også fra jurister­nes side og de rette instanser fået forelagt os, at det går den rette vej, og derfor synes jeg, at det er mærkeligt, at oppositionen kommer herop og siger, at det er bryde budgetregulativet, hvilket det jo ikke er, og det har vi sikret os at det ikke er.

 

Dertil også Mads Peter Grønvold, hvor han kritiserer mig ganske hårdt. At vi prøver at gøre det rentabelt at have nogen virksomheder igang. Kandidatforbundet går også ind for, at man har nogen virksomheder der er rentable, hvor der også kommer indkomster og deraf skatteind­tægter til landskassen. Jeg synes det er mærkeligt, hvis Kandidatforbundet pludselig ikke går ind for rentable virksomheder.

 

Men med hensyn til nærværende debat, der har vi allerede i efteråret i Siumut sagt, som vi også gør nu, at man har set på sagen, også i budgetregulativet, at det virkelig går den rette vej og jeg synes det er mærkværdigt, hvis man skal prøve at bane hindringer for en sund udvik­ling.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.


Ganske kort. Hvis priserne falder igen, hvad kan vi så komme ud for? Hvem kan forestille sig, hvis en af trawlerne standser? Hvem kan forestille sig, hvad konsekvenserne bliver, hvis no­gen af trawlerne standser helt? Så selvfølgelig ønsker vi ikke, at der kommer en negativ ud­vikling. Trawlerne kan ud fra deres indhandling se, hvis de losser i Island eller andre steder end Grønland, så kan det bedre betale sig i nogle tilfælde, og hvis det begynder bedre at betale sig at losse andre steder end Grønland, så må vi jo begynde at se på, hvad vi kan gøre for at de fortsat losser i Grønland. Så jeg synes derfor, at man ikke bare kan lytte til den negative ud­vikling man måske kan komme ud for.

 

Anton Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder er det selvfølgelig vigtigt at huske på, at fabrikken i Sisimiut, hvis den brændte helt ned og hvis fabrikken brænder helt ned i Saq­qaq, så er der forskel, for det er et islægningsområde i Saqqaq. Og dermed er der overhovedet ingen andre mulighed for erhvervet at blive genoptaget, hvis ikke der bliver gjort tiltag.

 

Med hensyn til udenskærs fiskeriet og den udvikling der er indenfor erhvervet, der kan vi se på, hvem er det der ejer de rederier, og hvilke muligheder har de. Det skal vi ikke forglemme. Og med indenskærs fiskeriet og forholdet mellem udenskærs og indenskærs fiskeriet, det synes jeg vi skal se på de to forskellige forhold og se på, hvad det er det handler om. Jeg sy­nes, at vi mangler grundlag for de retningslinier, der er blevet fremlagt. Jeg har ikke sagt, at man ikke har brug for udenskærs fiskeriet, men det jeg har sagt, det er, at der mangler grund­lag for de retningslinier, der er blevet fremlagt. Det er derfor, som der også blev sagt fra Inuit Ataqatigiits side, at vi synes, at det er lige så vigtigt som Inuit Ataqatigiit også sagde, at man prøver at finde grundlag for gøre yderligere undersøgelser færdige før man vedtager fremlagte forslag og behandler sagen igen til efterårssamlingen. Måske kunne man derved undgå forha­stede beslutninger og vi kunne måske undgå, at vi står her og debatterer frem og tilbage og modsiger hinanden unødvendigt.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Anton Frederiksen. Jeg skal ganske særegent meget, meget i et ekstraordinært tilfælde godkende Lars Sørensen en fjerde indlæg, da der er tale om en lovgivning.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Ganske, ganske kort. Det er til Mikael Petersens bemærkning, at vi i udvalget og at vi har haft jurister til at henvende os til. Det passer ikke. Men også til Simon Olsen, at med hensyn til rejeafgiften, hvis den falder 3%, at hvis rederierne mister en masse penge på det, det passer heller ikke. Det er kun en dråbe i havet. Men jeg synes at man skal bibeholde den indtægt der er for landskassen.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Lars Sørensen. Vi skal nu afgive stemme. Vi kører i ring. Punkt 15, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om rejeafgift, 2. behandlingen skal der nu afholdes afstemning. Der blev fremlagt to ændringsforslag. Flertallet Siumut og medlemmerne har, så Landsstyret fremsat et ændringsforslag, jfr. en anbefaling fra et flertal i udvalget, ligesom Inuit Ataqatigiit har fremsat et ændringsforslag her i forbindelse med 2. behandlingen. Disse to ændringsforslag er blevet forelagt til tiden, og jfr. forretningsordenen, skal den mere vidtræk­kende ændringsforslag til afstemning først, og det er Inuit Ataqatigiits ændringsforslag, som har følgende ordlyd fremsat af Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe til '1,1 nr. 2 som har føl­gende ordlyd, og jeg citerer: 2, '15 i stk. 2 affattes 3. sætning affattes således i forbindelse med problemer indenfor fiskeriet, og når der er grundlag for fuld tilgivelse af afgiften. (Vi beklager, at vi ikke har ændringsforslaget heroppe), hvorefter Landsstyret kan godkende en fuld eller delvis tilgivelse eller henstand med rejeafgiften@. Derfor skal vi nu stemme om Inuit Ataqatigiits ændringsforslag, og jeg vil anmode dem, der går ind for ændringsforslaget om at rejse sig. 11. Og jeg vil anmode dem, der stemmer imod Inuit Ataqatigiits ændringsforslag om at rejse sit. 16. Og jeg vil endelig anmode dem, der hverken stemmer for eller imod Inuit Ataqatigiits ændringsforslag om at rejse sig. Ingen.

 

Så går vi videre til Landsstyrets ændringsforslag. Jeg vil anmode dem, der går ind for Lands­styrets ændringsforslag om at rejse sig. 16. Og jeg vil anmode dem, der stemmer imod Lands­styrets ændringsforslag om at rejse sig. 11. Og jeg vil anmode dem, der hverken stemmer for eller imod Landsstyrets ændringsforslag om at rejse sig. Ingen.

 

Således er vi færdige med behandlingen af punkt 15.