Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 38-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

8. mødedag, fredag den 19. april 2002

 

Dagsordenspunkt 38.

 Beslutningsforslag om forbedring af det økonomiske tilskud til politiske ar­bejde i forbindelse med landstingsarbejdet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Jeg fremlægger hermed følgende beslutningsforslag i henhold .., forslag til landstingsbeslut­ning om at Landsstyret pålægges at ændre regelgrundlaget for økonomisk tilskud til politisk arbejde, således af Landstingets partier, Kandidatforbundet og enkeltkandidater modtager tilskud af samme størrelse uanset mandattallet.

 

Mit forslag har baggrund i, at når man ser på serviceringen af folkevalgte der er valgt uden for partierne, kan man se at der er behov for forbedringer af de økonomiske tilskud til det politi­ske arbejde i Landstinget som disse udfører. I forbindelse med landstingsarbejdet er opgaverne ens uanset om man er valgt for et parti eller ej. Derfor er det af afgørende betydning, at det økonomiske tilskud til det politiske arbejde for landstingsmedlemmerne er ens. 

 

Eksempelvis er opgaverne i forbindelse med landstingsarbejdet ens for folkevalgte valgt for et parti og Kandidatforbundet med medlemmer valgt uden for partierne. Begge omtalte er med­lem af Landstingets stående udvalg, der bør begge grupper få tildelt samme beløb i tilskud til det politiske arbejde.

 


Den nuværende tildeling af det økonomiske tilskud til det politiske arbejde i forbindelse med landstingsarbejdet, foregår således i dag, at partierne og Kandidatforbundet samt løsgængere får økonomisk tilskud til det politiske arbejde i henhold til antallet af mandater vi har som følger. Der er 11 landstingsmedlemmer fra Siumut 1.100.000, 7 landstingsmedlemmer fra Atassut 700.000, 7 landstingsmedlemmer fra Inuit Ataqatigiit 700.000 kr., Kandidatforbundet 4 medlemmer 400.000 kr., og 2 løsgængere 100.000 kr.

 

Denne mandatvis tildeling af det økonomiske tilskud til det politiske arbejde til partier som folkevalgte der er valgt uden om et parti bør efter min mening revurderes fordi opgaverne i forbindelse med landstingsarbejdet er ens. Derfor bør det økonomiske tilskud til det politiske arbejde i fremtiden været ensartet.

 

Det uensartet tildeling af det økonomiske tilskud til politisk arbejde har eksempelvis medført, at visse kandidater til Landstinget, Folketinget, Kommunalbestyrelserne samt Bygdebestyrel­serne økonomisk ikke er i stand til at bære en valgkamp. Ser vi eksempelvis på udgifterne i forbindelse med en valgkamp, så kan disse udgifter ikke bæres af kandidater som opstiller uden for et parti, mens partierne blandt andet gennem store tilskud til det politiske arbejde er i stand til at føre valgkamp via radioen, pressen og tv.

 

Ser vi eksempelvis på udgifterne til en valgkamp, så kan disse udgifter ikke bæres af kandida­ter som opstiller uden for et parti, mens partierne blandt andet gennem store tilskud til det politiske arbejde er i stand til at føre valgkamp via radioen, pressen og tv. Efter min mening bør det sikres, at kandidater der opstiller for at arbejde for samfundet får ensartet behandling , idet jeg mener at det er nødvendigt, at tildele samme midler til ensartede opgaver.

 

I håb om at forslaget med interesse, at Landsting og Landsstyre.

 

Og næste taler er Landstingsformanden.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Landstingsloven nr, 1 af 31, maj 2001 om økonomisk tilskud til politisk arbejde omhandler blandt andet tilskud til landstingsarbejdet. Reglerne om sådanne tilskud administreres af Lands­tingets Formandsskab.

 


Loven giver ikke anledning til fortolkningstvivl, og dens administration giver ikke anledning til problemer. Formandskabet anser det som sin opgave, at selvstændigt at fremsætte forslag eller komme med kommentarer vedrørende beløbsstørrelse, principper for tildeling, anvendel­sesformål eller lovens indhold i øvrigt. Denne opgaver varetaget naturligt af Landstingets medlemmer, partier og Kandidatforbund.

 

Vi siger tak til Landstingsformanden. Og nu tik partiordførerne. Den første er Mikael Peter­sen, Siumut.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Beslutningsforslag om forbedring af det økonomiske tilskud til politisk arbejde i forbindelse med landstingsarbejdet. Nærværende forslag er fremsat af Mads Peter Grønvold, og fra Siu­mut kan vi ikke støtte forslaget i sin nuværende form.

 

Vi ændrede jo den omhandlede lov sidste år med virkning fra januar 2002 med 100.000 kr. til følge for et Landstingsmedlem. Fra Siumut mener vi, at beløbsstørrrelsen er rimelig høj, såle­des at man tilgodese samtlige landstingsmedlemmer.

 

Med disse bemærkninger støtter vi fra Siumut ikke forslaget og tager Landstingets Formands­skab svar til efterretning.

 

Og nu til Atassut, Jakob Sivertsen.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Forslagsstillerens forslag til indebære, at partier og dem der er uden for partierne vil få en bedre behandling administrationsmæssigt. Der er i forbindelse med dette møde allerede øgede forbedringer, hvad angår muligheder for at få administrativ hjælp for partierne., Kandidatfor­bundet og enkeltmedlemmers vedkommende. Det var igennem en ændring af Landstingsloven nr. 1 af 31. maj 2001.

 


Vi mener fra Atassut, at det ikke er på sin plads, at ændre loven, når den har været gældende under 1 år. Vi mener i Atassut, at vi skal være glade for at partierne, Kandidatforbundet og enkeltkandidater allerede har fået hjælp til kontorfaciliteter, telefoner, teknisk hjælpemidler og mulighed for at have hjælp til administrativt arbejde, og at vi ikke kan gå ind for forslaget, og vi mener i øvrigt ikke, at man inden der er gået et år kan ændre Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001.

 

Vi må erkende som folkevalgte, at vi også selv skal have vilje til at udføre vores arbejde, uden kun at vente på hvad myndighederne kan gøre for os. Vi må også selv huske på, at det er vort ansvar, at selv at tage initiativer, da det er vores pligt uden at det nødvendigvis betyder ekstra udgifter for det offentlige.

 

Vi ved i Atassut, at det er af stor vigtighed, at partierne, Kandidatforbundet og enkeltkandida­ters indlæg omdeles på tryk til landstingsmedlemmerne og ikke mindst Landsstyret, da vi hvor stor vigtighed det har, at partiernes, Kandidatforbundets og enkeltkandidaternes indlæg har ved beslutningsprocesserne.

 

Vi synes i Atassut, at det er beklageligt, at ordførertaler fra de medlemmer der står uden for partierne ofte ikke bliver omdelt til landstingsmedlemmerne og især til Landsstyret. Medlem­mer der er uden for partierne får jo tildelt midler til kontorhjælp.

 

Med disse ord skal vi fra Atassut tilkendegive, at vi ikke kan støtte forslaget, og vi tager Land­stingsformandens svar til efterretning.

 

Den næste er Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi mener, at den gennemsnitlige ydelse for administrationshjælp, vi synes at det er rimeligt. Vi mener, at gældende praksis skal fortsætte i den nuværende form. Vi kan udmærket forstå, hvis en enkelt eller uafhængig landstingsmedlem bebyrdes med arbejde, men medlemmet har i dag for at finde medlemmer, at finde medarbejdere selvom vedkommende ikke er medlem af et parti eller kandidatforbund.

 

Derfor kan Inuit Ataqatigiit ikke tilslutte sig beslutningsforslaget.

 


Tak. Den næste er Kandidatforbundet, Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til beslutningsforslaget fra Mads Peter Grøn­vold fra Kandidatforbundet.

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at da Landstinget i maj måned sidste år behandlede og regu­lerede punkt om økonomisk tilskud til politisk arbejde i forbindelse med landstingsarbejdet bør genbehandles med henblik på mere hensigtsmæssig regulering og ikke mindst med hen­blik på forbedring af det administrative arbejde, for at yde servicen, for at forbedre servicen overfor borgerne.

 

Den nuværende ordning viser, at enkelte landstingsmedlemmer og heller ej Kandidatforbundet som heller ikke får støtte til fuldtidsansat af en kontormedhjælp. Men når vi på den anden side ser på, hvilke beløb der bliver bevilget til de største partier, så har disse meget bedre vilkår, og derfor skal Kandidatforbundet anbefale, at der arbejdes for en ikke nødvendigvis forhøjelse, men en regulering af de økonomiske tilskud til det politiske arbejde med henblik på forbe­dring til fordel for alle.

 

Med disse ord skal vi anbefale, at punktet inden 2. behandlingen bliver henvist til Lovudval­get.

 

Den næste er Per Berthelsen, løsgænger.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Tak. Man kan godt støtte forslaget umiddelbart, men jeg har slået fast, at jeg ikke støtter for­slaget med følgende argumenter.

 

Jeg siger til samfundet, at vi skal være mere tålmodige, at prioriteringen er af yderst vigtighed, og jeg mener at jeg vil agere egoistisk , hvis jeg støtter forslaget. Vi kritiserer den kæmpe store administration indenfor Hjemmestyret, og det vil være paradoksalt, hvis vi også siger, at vi skal øge administrationshjælp til de partier.


Jeg mener, at når partierne vokser, så bliver opbakningen blandt vælgerne bliver også større og jeg mener også at ansvarligheden også bliver øget i takt med at partierne vokser. Og jeg mener, at det er i demokratiets navn, at vi må erkende, at vi er frivillige valgt, og jeg skal personligt sige, at jeg er meget taknemmelig for de tilskud jeg får, og jeg skal selv prioritere, hvilke opgaver jeg gerne vil tage, og jeg prøver på at finde frem til hensigtsmæssig fordeling af midlerne, og det er på den måde kan jeg prioritere mit arbejde.

 

Selvom det er lidt svært, at klare sig for de penge, men vi må prioritere samfundets midler, og det gælder også os politikere, og med disse ord, men først vil jeg sige, at jeg viol gerne sige, at hver Landstingsmedlem får 35.000 kr. for rejse på kysten, og det er ikke nævnt i forslaget, og selvom forslaget lyder godt, så kan jeg ikke støtte forslaget. Tak.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og inden vi går til den næste ordfører skal jeg erindre om, at vi for så vidt angår overgangen til næste punkt på dagsordenen, så mangler vi nogle flere medlemmer her i salen, da flertallet skal være her, og jeg skal anmode de medlemmer, der ikke er i salen om at indfinde sig.

 

Så er det Landstingsformanden med et svar til de faldne bemærkninger.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Jeg siger tak til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Jeg vil ikke kon­kret komme med besvarelse til de faldne bemærkning, da debatten bør foregår blandt Lands­tinget, og da Formandskabet blot skal følge Landstingets beslutninger, hvilket var baggrun­den for mit korte svar, da vi mener, t det primære må være, hvad de forskellige partier og andre grupperinger måtte mene, og at vi skal arbejde med dette som udgangspunkt, hvorfor jeg ikke her fra nu vil kommenterer de enkelte partiordførere m.m. indlæg, men vil blot konklu­dere, at jeg bemærker, at flere partier ønsker, at nærværende forslag undersøges nær­mere forinden 2. behandlingen, hvorfor jeg forventer, at dette også vil fremgå når vi er færdig­e med at drøfte punktet.

 

Men jeg mærker også, at der ikke er opbakning til forslaget blandt et flertal, men jeg mener, at Formandskabet har behov for klare meldinger.


Tak. Så er det forslagsstilleren, Mads Peter Grønvold.

 

Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Baggrunden for mit forslag har ikke været, at man forøgede Hjemmestyrets administrations­omkostninger selvom Per Berthelsens udtalelser kunne tolkes, at jeg blot ville forøge admini­strationsomkostningerne.

 

Men vi mener, at vi allerede indenfor de givne bevillinger kan sikre en øget støtte til det poli­tiske arbejde. Og jeg finder det også vigtigt, at det er vigtigt, at vi har tæt kontakt til vores vælgere, og at vi også har bedre muligheder for at høre vælgernes røst. Og jeg skal også blot opfordre til de andre partier til at prioritere bedre, da jeg har fundet ud af, at man ikke udnytter denne mulighed fuldt ud.

 

Til Landstingsformandens besvarelse har jeg svært ved at acceptere den og baggrunden herfor er, at vi i vores arbejde, at jeg ikke finder det passende, at vi i Landstingets arbejde ikke har lige muligheder, for det kan jo ikke være rigtigt, at der kan være forskel på op til 1 mio. kr. , og selvom det er det samme arbejde vi udfører. Jeg mener, at Landstingets Formandsskab bør interesse sig for forslaget, og gå videre med det, for jeg finder det ikke passende, at man blot siger, at Formandskabet ikke anser dette som sin opgave, at selvstændigt at fremsætte for­slag, kommentarer vedrørende principper, tilskud med mere.

 

Jeg mener, at jeg ikke kan acceptere Formandskabets bemærkninger herom, jeg mener, at det bør være Formandskabets opgave, at sikre, at den lovgivende samling, og de dertil værende medlemmer, at de alle får samme muligheder.

 

For så vidt landstingsmedlemmerne får allerede et vederlag i forvejen, hvorfor det så vidt angår sekretariatsbetjeningen af Landstingets medlemmer, at dette bør vurderes på ny, det kan man ikke komme uden om her i Landstingets nuværende arbejde, således at man sikrer, at alle grupperinger kan få den sammen service, betjeningsmæssigt med mere.

 

Men jeg forstår, at der ikke er opbakning til mit beslutningsforslag i den nuværende form fra de øvrige grupperinger, og det respekterer jeg selvfølgelig og tager til efterretning.


Så er det Jakob Sivertsen, Atassut. Derefter Otto Steenholdt, men først Jakob Sivertsen.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

For en ganske kort bemærkning. Vi finder det fra Atassut vigtigt, at partier uden for de eksi­sterende grupperinger, også får et tilskud, således at man også sikrer, at f.eks. de mindre grup­peringers bemærkninger også kommer frem til Landsstyret. Og da det er meget væsentligt, at vi i vores forslag ved hvad der er blevet sagt f.eks. ved omdeling af ordførerindlæg med mere.

 

Til Per Berthelsens bemærkninger om rejsemuligheden, så må jeg sige, at vi har ophæve den ellers vedtagne lovgivning om forbedrede rejsemuligheder, og jeg finder det beklageligt.

 

Tak. Og vi giver ordet videre til Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Til Atassuts ordførers bemærkninger vedrørende vores grupperinger, så skal jeg sige, at hvis Atassuts medlemmer skulle arbejde som os, så ville de forstår, at vi ikke kan følge med fuldt ud og tilfredsstillende. Det er de arbejdsvilkår der bydes os.

 

Hvorfor vi i Landstingets arbejde også må tage dette ,ed i betragtning, fordi vi har ikke de bedste muligheder for at følge med fuldt ud med. De andre partier omdeler i tonsvis af papir til de øvrige medlemmer, gad vide hvor mange der læser de ordførerindlæg, der omdeles ?

 

Jeg mener også, at det også er spild af penge. Jeg vil ikke undskylde, men blot sige, at jeg har deltaget på adskillige omfattende møder uden for Landstinget. De skriver ikke til hinanden. De enkelte medlemmer har pligt til at høre på talen, ligesom de også får omdelt materiale, de får også papir og blyant, således at dem der vil følge med kan tage notater, uden at alle og enhver får alt det bliver sagt på trykt på forhånd.

 

Jeg mener, at det vil være bedst, hvis man blot gav ordførerindlæggene videre til de andre partiers ordførere, og mens det sker så kan vi måske tage på fisketur med mere, og bemærke og fremkomme med bemærkninger.

 


Vi får som sagt 100.000 kr. om året os der sidder uden for partierne, og jeg er enig med Kan­didatforbundet i, at det ikke er nok til at få mere varige ansættelser, der kan sikre en bedre sekretariatsbetjening, hvorfor jeg overfor Atassuts ordføren vil sige, at hvis han vil kræve mere af os, så må han støtte forslaget, således at man sikrer, at enkeltmedlemmerne får bedre servicering, så de også får mulighed for, at forberede sig bedre, for så vidt angår også ord­førerindlæg, således at I også fik mine ordførerindlæg. Det har jeg ikke tid eller råd til nu.

 

Jeg mener at kunne sige, at der er for mange landstingsmedlemmer, men for få politikere.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Landstingsformanden erindrer om, at der er tale om et beslutningsforslag om forbedring af det økonomiske tilskud til politisk arbejde i forbindelse med landstingsarbejdet, og henstiller, at man holder sig til punktet.

 

De hidtige ordførerindlæg viser, at der ikke er opbakning til beslutningsforslaget, ligesom forslagsstilleren har erkendt dette,

 

Så er det Landstingsformanden Daniel Skifte, og derefter Per Berthelsen, men først Land­stingsformanden, Daniel Skifte.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Jeg mener, at jeg har behov for at få en misforståelse af vejen. Jeg vil gerne citerer fra mit svarnotat, at jeg siger så sagde jeg, at Formandskabet ikke anser det som sin opgave, at selv­stændigt at fremsætte forslag med kommentarer, som Kandidatforbundet citerede det rigtigt. Jeg mener, at Kandidatforbundet har misforstået mit budskab, fordi det er ikke Formandskabet der skal tage initiativer i den retning. Formandskabets opgave er, at tage hånd i hanke med Landstingets forslag uselvisk, og se det på baggrund af et samlede Landstingsbeslutnin­ger.

 

Det er netop på det grundlag, at vi ikke anser det som vores pligt, at tage initiativer i en sådan retning. Sådanne initiativer må komme fra Landstingets medlemmer, partier og Kandidatfor­bund, et er vores opgave i Formandskabet, at følge Landstingets beslutninger.


Så e det Per Berthelsen, løsgænger. Derefter er det Godmand Rasmussen, men først Per Ber­thelsen.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Jeg skal blot bemærke, at det for så vidt angår de 35.000 kr., så tak for Jakob Sivertsen, så må jeg jo prioritere anderledes, men på trods af det, så mener jeg, at vi også internt må prioritere de givne midler.

 

F.eks. så ligger jeg vægt på, at så har vi nogle særinteresser, og specielle interesser, hvor jeg ligger vægt på, at jeg også får oversat mine bemærkninger. I den forbindelse vil jeg gerne præcisere, hvor vigtigt det er, at vi i vores politiske arbejde som landstingsmedlemmer, at det er meget vigtigt, at vi kommer i kontakt med vælgerne, det er liges så meget vigtigt, at pressen også er sin opgave voksen, således at de også refererer os korrekt på en upartisk måde.

 

Til Jakob Sivertsens bemærkninger om omdeling af ordførerindlæg, så er det nogle gange vigtigt, at vi allesammen kan have de nødvendige papirer, men jeg mener også, at kunne sige, at alle vore møder bliver jo optaget på bånd, og genskrevet ordret, således at alle efterfølgende også kan læse dem.

 

Kort sagt, så lægger jeg vægt på, at vi får ens arbejdsvilkår, men det er vores opgave, at selv kunne prioritere, hvordan vi bruger de tilskud vi får. Jeg forventer ikke at komme med yderli­gere bemærkninger i forbindelse med nærværende beslutningsforslag, men jeg er dog glad for, at ligesom andre, at selv om jeg er løsgænger at få et tilskud til mit landstingsarbejde.

 

Så er det uden om partiordførerrækken Godmand Rasmussen, Atassut. Derefter er det Anthon Frederiksen, men først Godmand Rasmussen.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Jeg har en ganske kort tilføjelse til Jakob Sivertsens bemærkninger, det er ganske klart, først så er jeg ikke glad for Otto Steenholdts bemærkninger.

 


Som folkevalgt Landstingsmedlem, så ville jeg tilsidesætte min pligt, hvis jeg ikke læser de ting, som vi skal drøfte. Vi prøver selvfølgelig efter bedste evne, at sætte os godt ind i de ting, som vi har en særlig interesse i, og det er vores pligt som folkevalgte, og det er også den pligt vi har påtaget os i vores arbejde. Det vil være meget mærkeligt, hvis vi bare smider forslag ud uden at læse dem, jeg mener at det ikke er på sin plads, at sige det her i fra denne talerstol.

 

Til Jakob Sivertsens efterlysning i sit ordførerindlæg fra Atassut, så har han ret i, at vi ikke må glemme, at partierne og de andre grupperinger i Landstinget, at vi også har udvalg, ligesom vi også har forskellige ordfører på bestemte områder. Det er ligeså vigtigt, at hvis vi også kan få løsgængerens ordførerindlæg i vores ordførerarbejde, fordi det er en meget stor fordel når man sidder i udvalgsarbejde, at man også får alle ordførerindlæg.

 

Det letter udvalgsarbejdet meget, hvis man har fået alle ordførerindlæggene på tryk også fra løsgængerne.  Vi må alle udnytte vores muligheder, vi er alle stillet lige. Jeg mener, .. God­mand Rasmussen finder det væsentligt, at alle ordførrerindlæggene kan være omdelt til alle medlemmer.

 

Så er det Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Landstingsformanden har jeg en lille korrektion. Som Kandidatforbundets ordfører har jeg ikke påpeget Formandskabets rolle det var forslagsstilleren der påpegede det.

 

For så vidt angår omdeling af ordførindlæg, jeg har siddet som enlig medlem på Kandidatfor­bundets vegne fra 1995 til 1999. Dengang havde enkeltkandidater ikke nogen form for økono­misk støtte, men på trods af det har jeg efter bedste evne kommenteret hvert et forslag og selv trykt mine ordførerindlæg, og nogle gange betalt af min egen lomme, for at følge med i land­stingsarbejdet.

 


På baggrund af mine erfaringer, så kan jeg allerede se, at det er uholdbart, hvorfor jeg har stor forståelse for, at enkeltkandidater til tider kan have svært ved at følge fuldt ud med i land­stingsarbejdet. Det var derfor vi fra Kandidatforbundet siger, at man måske kan prioritere midlerne til økonomisk tilskud på en anderledes måde, uden at forøge bevillingerne, hvorved man også kan sikre, som Atassut også efterlyste, at vi alle får alle ordførerindlæggene.

 

Jeg kan huske, at dengang jeg sad alene i Landstinget, nogen gange så sov jeg kun i to timer for at følge med, men nu er vi heldigvis blevet fire, så jeg kan sove mere normalt. Men lad os lige tænke sagerne igennem én gang til og genvurdere størrelsen af de tilskud der er, om vi ikke uden at ændre de samlede beløb kan fordele midlerne på en mere retfærdig måde uden kun at tænke på os selv.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Jeg skal endnu engang erindre om, at der er stort flertal, der har afvist forslaget, ligesom for­slagsstilleren tager dette til efterretning. Jeg skal anmode de efterkommende talere om at komme med korte bemærkninger. Først er det Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Som sagt, så bliver alt vores indlæg optaget på bånd og nedskrevet, hvor vores indlæg bliver refereret ordret. Vi er også kommet ind i en teknologisk udvikling, hvor vi bare ved at trykke på en knap hurtigt får at vide, hvad de forskellige medlemmer har sagt indenfor forskellige områder.

 

Men vi må også selv blive bedre til at notere, hvad det er der er blevet sagt, uden for meget at ty til omdelt materiale og referater. Hvis man virkelig er interesseret i, hvad der bliver sagt, så bør man sidde her eller følge med i et andet sted via medhørsystemet. Det væsentligste er, at politikerne følger med og ikke blot ty til ordførerindlæg og referater. Ellers så kunne vi jo bare afskaffe Landstingets møder og bare omdele ordførerindlæggene til ordførerne.

 

Otto Steenholdt præciserer sine bemærkninger tidligere om, at der ikke er behov for at omdele samtlige ordførerindlæg til alle medlemmerne. Det er det han har ment var spild af papir, og at det er nok, at ordførerne får det, og at vi også giver det til det ansvarlige landsstyremedlem og til mødelederen.

 

Jeg mener, at resten så blot må følge med og notere det de finder for vigtigt.

 


Anton har klart præciseret, hvor svært det er at følge med som enlig, og det er ikke blevet bedre i det sidste par år at følge med. Det er meget svært at følge med som enlig.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Jeg mener under den her debat, at der skal være retfærdig behandling af alle. Jeg mener, at vi har forstået retfærdig behandling på forskellige måder. Jeg mener vi skal behandles ens uanset hvem vi er, Kandidatforbundet eller partier. Derfor sagde vi, at der skal være 100.000 kr. for tilskud til enkelte medlemmer.

 

Og hvis vi skal have forskellige former for sekretariatbistand, afhængig af om det er parti eller Kattusseqatigiit eller enkeltkandidater, det vil være uhensigtsmæssigt. Så forslaget og retfær­dig behandling hænger ikke sammen.

 

Og hvis vi skal snakke om sekretariatets behandling, så skal der fremlægges et forslag om sekretariatets betjening. Og jeg er helt sikker på, at Otto Steenholdt sagde kort, at det er meget tungt administrativt at arbejde i Landstinget, og hvis det kræves, at der ydes administrations­bistand, så kan vi snakke om det. Men forslaget er helt andet. Det nærværende forslag er helt andet.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Otto sagde til mig, at jeg aldrig har prøvet at være enekandidat, men da vi blev valgt første gang i >79, så arbejdede vi enkeltvis og vi skrev med gamle skrivemaskiner. Men nu er vi i moderne tider og vi har computere og I får 100.000 kr. som I kan bruge til sekretariatsbistand. I får 100.000 kr. således at I kan skaffe hjælp I har brug for.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Landstingsformanden skal afslutte sagen, og jeg vil gerne fortælle medlemmer der ikke er i salen, at vi går til næste punkt om et øjeblik.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.


Det bliver kortfattet det her. Man kan godt kommentere de enkelte kommentarer, men jeg vil bare sige for ordens skyld, jeg tager Anton Frederiksens korrektion til efterretning, men jeg vil præcisere, at Mads Peter Grønvold har erkendt, at der ikke er opbakning til forslaget. Mads Peter har ikke citeret sit forslag i fuldt omfang, men jeg har citeret hans forslag i fuldt omfang. Og det er en lille korrektion for ordens skyld. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Således er vi færdige med punkt 38, beslutningsforslag om forbedring af de økonomiske til­skud til politisk arbejde i forbindelse med landstingsarbejdet. Således er vi færdige med første behandlingen. Og vi bemærker, at flertallet ikke støtter forslaget, men uanset dette, så skal forslaget anden behandles til efteråret.

 

Vi skal videre til næste punkt, som er punkt 53, forslag om ændring af Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., og jeg vil gerne bede forslagsstilleren om at fremlægge sit forslag.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Først undrer jeg mig over, at vi er gået over til næste punkt på dagsorden uden at et flertal af landstingsmedlemmer har været til stede. Det undrer jeg mig lidt over, fordi det er et krav fra formandskabets side, men jeg mener, at det er noget man må tage op. Jeg skal sige, at Lands­tingets formand oplyser, at mere end halvdelen var tilstede, for der var 16 medlemmer da man gik over til næste punkt på dagsordenen.

 

Når et medlem af en kommunalbestyrelse på grund af sygdom, graviditet, barsel, adoption, varetagelse af et offentligt erhverv, forretning el.lign. er forhindret i at varetage sit hverv i en forventet periode af mindst 2 måneder, indkalder borgmesteren vedkommendes stedfortræder.

 

Efter de gældende regler deltager stedfortræderen herefter i kommunalbestyrelsens møder, men ikke møder i de kommunale udvalg.

 

Dette hænger sammen med, at der for hver udvalgspost er valgt et udvalgsmedlem og én ud­valgssuppleant.

 


Hvis et udvalgsmedlem er forhindret i at deltage i et udvalgsmøde, indkaldes den person, som er valgt som udvalgssuppleant.

 

Ved et kommunalbestyrelsesmedlems længerevarende fravær, kan denne ordning medføre et betydeligt arbejdspres for udvalgssuppleanter, som samtidig er medlem af andre kommunale udvalg. Og særligt for mindre partigrupperinger og kandidatforbund kan dette udgøre et pro­blem.

 

Her i denne sal i Landstinget er dette problem løst ved, at de enkelte partier eller kandidatfor­bund kan anmode og ansøge formandskabet om at lade orlovssøgerens stedfortræder indtræde i udvalgsarbejdet. Sådanne anmodninger imødekommes normalt. Og det foreslås her, at der skabes mulighed for en lignende ordning for såvidt angår kommunalbestyrelser.

 

Det er hvad jeg foreslår.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Olga Poulsen. Så er det Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt med et svar­notat.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand , Siumut.

Landstingsmedlem Otto Steenholdt?? har fremsat nærværende lovforslag om ændring af land­stingsloven om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser, således at en stedfortræder som indtræder ved fravær på mindst 2 måneder samtidig kan overtage medlemmets udvalgsposter.

 

Valg af faste stedfortrædere for et udvalgsmedlem i kommunalbestyrelsen blev indført i 1994 som en nyordning. Bestemmelsen foreskriver automatisk stedfortræderindkaldelse ved lovlig forhindring af mindst 2 måneders varighed. Denne regel blev indført blev indført for at smi­diggøre proceduren omkring indkaldelse af stedfortrædere, når det ville være åbenbart, at en lovlig hindring for varetagelse af kommunalbestyrelseshvervet strækker sig over en længere periode, som skønsmæssigt blev fastsat til minimum 2 måneder eller gennemsnitligt 2 ordi­nære kommunalbestyrelsesmøder.

 


Der skal således være tale om en absolut og varig forhindring i perioden. Eksempelvis kan den situation, at et medlem ikke kan deltage i kommunalbestyrelsesmøder men kan deltage i udvalgsmøder kan således ikke begrunde, at medlemmet fritages.

 

Ved midlertidigt forfald kan den gruppe, der har valgt et medlem i udvalget bestemme, at medlemmets stedfortræder indtræder i udvalget, sålænge hindringen varer. Det er således den pågældende valggruppe, som afgør, om betingelsen for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt.

 

Men valggruppen er ikke forpligtet at tildele en midlertidig vakant udvalgsplads til en fra­værende medlems suppleant i kommunalbestyrelsen.

 

Landstingsmedlem Olga Poulsens forslag til lovændring vil være i overensstemmelse med de principper, som ligger i Styrelsesloven om kompetancen til at indkalde stedfortrædere.

 

Landsstyret vil dog ikke tage endelig stilling til forslaget før det har været til høring hos kom­munerne, som forslaget direkte vedrører. Landsstyret vil således derfor støtte Olga Poulsens forslag om, at forslaget sendes ud til høring hos de enkelte kommuner og hos KANUKOKA, og at anden og tredje behandling fastsættes til efterårssamlingen senere i år.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Så går vi over til ordførerrækken først partiernes. Først er det Tommy Marø, Siumut.

 

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

Efter nøje drøftelse af Landstingsmedlem Olga Poulsens forslag om ændring af Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. skal vi fra Siumut knytte følgende be­mærkninger.

 

Fra Siumut har vi god forståelse for forslagsstillerens begrundelser for forslaget, idet det dre­jer sig om at skabe lovgivningsmæssig basis eller hjemmel for indkaldelse af en ikke folke­valgt suppleant i tilfælde af, at et mangeårigt kommunalbestyrelsesmedlem tager orlov i en periode ud over 2 måneder.

 


Fra Siumut har vi svært ved at finde begrundelser for ændring af gældende lovgivning om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser. Man må sige, at de gældende regler om indkaldelse af suppleanter er smidige og brede.

 

Desuagtet er vi åbne for forslagsstillerens ønske om høring hos kommunerne og KANUKO­KA med udgangspunkt i problemer i visse kommuner.

 

Med disse bemærkninger støtter for forslagsstilleren og Landsstyrets indstilling om hørings­grunde forud for anden behandlingen.

 

Godmann Jensen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Olga Poulsen fremkommer med et forslag som skal medføre en ændring af lov for kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser m.v.

 

Atassut forstår forslaget udmærket og også set fra vore egne erfaringer, især når man ser på suppleanternes forringede muligheder i at deltage i udvalgsarbejde, da disse ikke kan deltage i fuldt omfang.

 

Trods det er vi også klar over, at man ikke kan benytte sig af stedfortræderne i fuld omfang i visse udvalg, især når der behandles fortrolige sager.

 

Da vi er enige med forslagsstillerens forslag i Atassut, og under henvisning til svaret fra Lands­styret, skal vi anbefale, at forslaget sendes til høring i kommunalbestyrelserne og i KA­NUKOKA og anbefaler, at forslaget anden behandles under efterårsmødet i 2002.

 

Med disse ord tilkendegiver Atassut sin støtte til Landsstyret og henviser til, at forslaget be­handles i Lovudvalget inden anden og tredje behandlet.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit tilslutter sig landstingsmedlem Olga Poulsens ændringsforslag til Landstings­lov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. i sin helhed.

 


Enhver der har været medlemmer eller er medlem af en kommunalbestyrelse er klar over, at såfremt et kommunalbestyrelsesmedlem p.g.a. sygdom eller andre årsager er forhindret i at deltage i sine udvalgsmøder, kan en stedfortræder til kommunalbestyrelsen ikke deltage i disse.

 

I sådanne tilfælde kan et andet medlem i kommunalbestyrelsen fra samme parti eller kandidat­liste indtræde som suppleant i udvalgene. Modsat kan en stedfortræder, som ikke er medlem indtræde i kommunalbestyrelsen, men ikke deltage i udvalg.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at dette bør ændres, så en stedfortræder får de samme rettigheder som et valgt medlem.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at der bør åbnes muligheder for, at de kan deltage i udvalgsarbejdet og ikke kun i kommunalbestyrelsesmøderne. Således kan de valgte kommunalbestyrelsesmed­lemmer udover deres arbejdsbyrder lettes for disse, og arbejdet kan ligeledes udføres omhyg­geligt.

 

Dertil skal Inuit Ataqatigiit opfordre til, at Landsstyrets indstilling, i sit svarnotat om at forsla­get sendes til høring hos kommunerne, følges.

 

Med disse bemærkninger tilslutter Inuit Ataqatigiit forslaget i sin helhed.

 

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Kattusseqatigiit har følgende bemærkninger til landstingsmedlem fra Inuit Ataqatigiit Olga Poulsens forsrlag om ændring af loven.

 

Vi mener i Kattusseqatigiit, at hvis landstingsloven om kommunalbestyrelser og bygde­bestyrelser skal ændres som foreslået, så vil det have gode konsekvenser for suppleanten. Som det er nu, deltager suppleanter til kommunalbestyrelsesmedlemmer eller bygdebestyrelses­medlemmer ikke i synderlig grad, når stående udvalg holder mødet, idet medlemmerne vælger suppleanter imellem sig.

 


Vi mener i Kattusseqatigiit, at der må gives mulighed for, at suppleanter til kommunal­bestyrelsesmedlemmer eller bygdebestyrelsesmedlemmer kan blive midlertidige medlemmer, når det gælder suppleanter for landstingsmedlemmer er der nemlig intet til hinder for, at supple­anterne under funktionstiden træder ind i de stående udvalg.

 

Hvis suppleanterne til kommunalbestyrelsesmedlemmer og bygdebestyrelsesmedlemmer får mulighed for at midlertidigt at virke som medlemmer, får de forudsætninger for at få større indsigt i de verserende sager.

 

Selvom vi i Kattusseqatigiit tilslutter os forslaget, mener vi, at sagen først må sendes til KA­NUKOKA til høring inden andenbehandlingen.

 

Med disse ord, skal Kattusseqatigiit meddele vores tilslutning til, at anden og tredjebehandlin­gen af punktet sker under efterårssamlingen i 2002.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Tak. Jeg vil fra min side til Olga Poulsens forslag tilslutte mig Landsstyrets svarnotat, men jeg vil også allerede på nuværende tidspunkt meddele, at der i forslaget, hvor man indimellem kom ind på nogen punkter, har jeg svært ved at tilslutte mig den som i helhed.

 

Jeg kan mærke, at et landstingsmedlem, som er blevet valgt og dennes rettigheder på visse områder bliver svækket, og derfor synes jeg, at den skal til viderebehandling i udvalget inden andenbehandlingen.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Først til Siumuts indlæg. Det er med hensyn til, at suppleanten har mulighed for at vare­tage kommunalbestyrelsesmedlemmernes ansvarsområde. Det er under kommunalbestyrelses­møderne bliver de ikke indkaldt. D.v.s., hvis den fungerende kommunalbestyrelsesmedlem er fraværende under sygdom, så indkalder man ikke suppleanter til kommunalbestyrelsesmøder endnu som det er i dag.

 


Jeg ved, at der i nogen kommuner ikke er noget til hinder for, at dette kan ske, men jeg ved, at der i andre kommuner er hindringer for, at suppleanter kan deltage i kommunalbestyrelsesmø­der, og det er derfor at det er på baggrund af disse, at jeg føler, at det er vigtigt, at der er én og samme retningslinje indenfor punktet. Jeg mener nemlig, at man varetager vælgernes interes­ser, hvis man indfører, at suppleanterne kan være til stede under kommunalbestyrelsesmøder­ne.

 

Det er også under udvalgsarbejdet under lukkede møder ikke noget til hindring for, at den suppleant, som bliver sat til at varetage kommunalbestyrelsesmedlemmet, der er fraværende under sygdom også er klar over sin tavshedspligt. Og vi må derfor stole på og bero os på, at vedkommende suppleant også er indforstået med dette.

 

Med hensyn til KANUKOKA og de høringer af forslaget, er jeg glad for tilslutningen og glæder mig til andenbehandlingen til efteråret.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg vil ikke komme med et større indlæg. Jeg vil sige tak til alles tilslutning i forslaget og til punktet. Jeg mener bare, at Olga Poulsen med hensyn til Atassuts svar, at der ikke er noget til hinder for, at man undersøger sagen nærmere og videresender sagen til udvalgsbehandling.

 

Der er i bestyrelsesloven med hensyn til kommunalbestyrelserne, og det skal vi se på i '18, stk. 2, at udvalgssuppleanten, som det hedder på dansk, hvis vedkommende ikke selv kan og hvis vedkommende ikke indvilger i, at suppleanten kommer med til møderne, så synes jeg, at der skal være mulighed for at undersøge, om der ikke er mulighed for, at suppleanten kan være med til kommunalbestyrelsesmøderne. Og det er noget af det, vi skal færdigbehandle til anden og tredjebehandlingen til efterårsmødet.

 

Tommy Marø, Siumut.


Meget kort. En præcisering af forslagsstilleren sagde, som også Siumut sagde i sit svarnotat. Jeg vil kun præcisere, at Siumut  helt klart tilslutter sig forslagsstilleren, og at man er åbne overfor muligheden for, at suppleanten også kan deltage under kommunalbestyrelsesmøderne. Men jeg synes det er lidt underligt, og derfor er jeg her nu i talerstolen for at fremkomme med, hvis der i nogle kommuner har været problemer med at suppleanten deltager til kommunal­bestyrelsesmøderne, så synes jeg som forslagsstilleren sagde, at de gennem deres organisatio­ner kan sende sagen videre til deres egne organisationer uden at den .... det er ikke nødvendigt, at sagen bliver bragt her til salen først.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg skal præcisere overfor Tommy Marø, at jeg er landstingsmedlem. Hvis det er lovgiv­ningen, der volder problemer, så må vi jo ændre på lovgivningen. Jeg varetager mit ansvar som landstingsmedlem, og det er også derfor, at jeg kom med et forslag om ændringsforslag til forordningen.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Tak. Først vil jeg sige til Siumuts ordfører, så har han ret i det faldende, fordi vi nogen gange fremsætter forslag til Landstinget, som man måske kunne have forberedt bedre via anden vej, og fordi man derigennem kan undgå unødvendige debatter.

 

Jeg vil også dertil sige, at når vi har dobbeltmandater, at vi også nogen gange må vurdere, om vi kan løfte begge opgaver. Og er der nogen landstingsmedlemmer, som også samtidig er kommunalpolitikere, så må vi af og til vurdere dette spørgsmål. Jeg siger det, fordi vi såvidt muligt skal holde vores to positioner adskilt.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har ikke påpeget Siumuts ordførerindlæg. Jeg har blot fremkommet med en præcisering til Per Berthelsen. Så har mit forslag selvfølgelig grund i mit kommunale arbejde, fordi det er vores erfaring fra Inuit Ataqatigiit, at vi i flere kommuner har problemer, f.eks. når vi har barselsorlov fra kommunalbestyrelsesarbejdet, at man pålægger et øget opgave til de andre kommunalbestyrelsesmedlemmer. Og vi har i den forbindelse problemer med at få vores suppleanter ind i vores udvalgsposter, således at vi letter de resterende medlemmers arbejde.

 

Jeg mener heller ikke, at vi ikke blot kan vente på, at der skal komme initiativer fra kommu­nernes side. Jeg mener heller ikke, at der har været så store problemer med nærværende for­slag, at vi endda har kunnet fremsætte et egentligt lovforslag.

 


Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

Først vil jeg gerne lige præcisere, at problemet er reel, og at man har bragt det frem overfor KANUKOKA. Men man har fra KANUKOKA sagt, at suppleanten ikke har kunnet sidde i udvalget som suppleant. Men vi mener, at det bør sikres i lovgivningen, således at også supple­anten kan deltage aktivt i kommunalbestyrelsesarbejdet medens medlemmet har orlov, f.eks. på grund af barsel. Jeg mener derfor ikke, at der er grund til at drøfte det yderligere, blot godkende forslaget og at den sendes til høring, og at den andenbehandles til efterårssamlingen, således at man også sikrer, at også kvinder kan deltage mere aktivt i kommunalbestyrelsesar­bejdet.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

For såvidt angår den foreslåede høring, så har jeg allerede givet min tilslutning dertil. Ganske kort vil jeg blot sige, at jeg finder det ikke passende, at vi nu snakker om det er kvinder eller mænd.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

For såvidt angår Siumuts ordførers bemærkninger om, at man faktisk burde gå gennem de rette kanaler fra kommunalbestyrelse, KANUKOKA, så kan man selvfølgelig vente på det, men der er ikke til hinder for, at vi fremsætter forslaget her, ikke mindst når vores ... f.eks. KANUKOKA ikke er vågen overfor sådanne sager og ikke trækker sagerne i langdrag. Det er et meget konstruktivt forslag og meget klart forslag, ligesom der er enighed herom, ligesom man også er enige om, at den skal sendes ud til høring, så mener jeg, at nærværende forslag er ligesom har karakter ligesom andre almindelige landstingsforslag.

 

Daniel Skifte, Landtingsformand, Atassut.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Således er vi færdige med behandlingen af punkt 53, førstebehandlingen med den konklusion, at samtlige grupperinger i Landstinget tilslutter sig forslaget, hvorefter forslaget sendes ud til høring på foranledning af, hvor Landsstyret indstil­ler den sendes ud til høring i kommunerne og andre berørte instanser før andenbehandlingen som sker til efterårssamlingen.

 


Så overgår vi videre til næste punkt på dagsordenen, nemlig punkt 54, der har følgende titel, forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udvirke, at studerende og an­dre, der opholder sig uden for sin hjemkommune, i forbindelse med valghandlinger portofrit kan afgive brevstemme.

 

Jeg vil først anmode forslagsstilleren Landstingsmedlem Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit om at forelægge sit forslag.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Min begrundelse for forslaget er følgende, at stemmeberettigede borgere, som opholder sig uden for deres hjemkommune, de har efter gældende regler ret til at afgive deres stemme på folkeregisteret i den kommune, hvor de opholder sig.

 

Den udfyldte stemmeseddel skal imidlertid sendes til hjemkommunen, og dette overlades til vælgeren selv, som dermed kommer til at afholde udgiften til porto, frimærker m.m.

 

Udgiften til porto, frimærker synes måske ikke så stor, men det er min principielle opfattelse, at borgere, som ønsker at benytte sig af deres demokratiske ret til at afgive stemme ved et valg, bør have adgang dertil uden udgifter. Jeg foreslår derfor, at udgiften til frankering, porto af brevstemmer afholdes af hjemkommunen, eventuelt af Hjemmestyret.

 

De omkostninger der er forbundet med et valg, bør som en selvfølge afholdes af de offentlige myndigheder, ikke af den enkelte vælger.

 

Ved at portofritage brevstemmeafgivelse, kan man desuden håbe, at man øger valgdeltagelsen blandt studerende og andre, der ved et valgs afholdelse opholder sig uden for hjemkommunen. Dette er i demokratiets interesse, at valgdeltagelsen ved ethvert valg er så stor som mulig, hvorfor eventuelle barrierer herfor såvidt muligt bør søges fjernet.

 

Mit forslag vil kun indebære ubetydelige merudgifter for Landskassen, ligesom jeg ikke for­venter, at for at indebære administrative konsekvenser af betydning. Jeg håber derfor, at Lands­tinget vil behandle forslaget med velvilje.


Jonathan Mozfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

De vælgere, der ikke eller kun med uforholdsmæssige vanskeligheder vil kunne indfinde sig på afstemningsstedet inden for de for afstemningen fastsatte tidsfrister, kan afgive stemme ved indsendelse af stemmeseddel.

 

I valglovens bestemmelser om afgivelse af brevstemmer er betalingsspørgsmålet ikke berørt. Det fremgår dog af valgvejledningen til valgbestyrelserne, at vælgteren selv afholder udgiften til porto. Dette fremgår ligeledes af den vejledning, som vælgeren får udleveret i forbindelse med stemmeafgivningen.

 

Ifølge valglovens '75, afholdes udgifter til tryksager, offentliggørelser og stemmesedler samt særlige udgifter vedrørende områder uden for den kommunale inddeling af Landskassen. De øvrige udgifter i forbindelse med gennemførelse af valget afholdes af vedkommende kommu­ne.

 

Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at borgere der ønsker at benytte sig af deres demo­kratiske rettigheder at deltage i et valg, bør have mulighed for at afgive stemme uden at have udgifter heraf.

 

Eftersom spørgsmålet om betaling af porto er administrativt fastsat i en vejledning, vil jeg på Landsstyrets vegne foranledige, at vejledningen bliver ændret således, at det klart kommer til at fremgå, at det er det offentlige, der i henhold til valglovens '75 afholder udgifterne til porto i forbindelse med afgivelse af brevstemmer.

 

Lars-Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udvirke, at studerende og andre, der opholder sig uden for sin hjemkommune, i forbindelse med valghandlinger portofrit kan afgive brevstemme.

 

Da vi støtter forslaget fuldtud er vi fuldtud enige i Landsstyrets indstilling.

 


Med disse korte bemærkninger indstiller vi, at sagen overgår til andenbehandling i sin nu­værende form.

 

Godmand Jensen, ordfører, Atassut.

Vedrørende forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udvirke, at stu­derende og andre, der opholder sig uden for sin hjemkommune, i forbindelse med valghand­linger portofrit kan afgive brevstemme.

 

Forslaget har det sigte, at studerende og andre der midlertidigt opholder sig uden for deres hjemkommune, så har vi fuld forståelse for, da det også vil medføre, at endnu flere får lyst til at afgive deres stemmer.

 

Vi skal hermed tilkendegive, at vi udmærket forstår forslagsstillerens forslag og bakker det op i Atassut, også set i lyset af, at Landsstyret har udtrykt forståelse for forslaget, og at Lands­styret vil arbejde for og har vist vilje til at arbejde for en løsning af problemet ud fra den gæl­dende valglovs '75.

 

Og med disse korte bemærkninger skal vi fra Atassut tilkendegive, at vi støtter Landsstyrets svarnotat om, at man ændrer og tilpasser de administrative foreskrifter.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit, foreslår at folk, som har ret til at stemme og som opholder sig uden for deres hjemkommune samt studerende, som midlertidigt ophol­der sig uden for deres hjemkommune uden at skulle bære portoomkostningerne selv, får mu­lighed for at afgive brevstemme.

 

Dette anser Inuit Ataqatigiit som værende på sin plads, idet folk i demokratiets navn og som vil benytte sig af deres rettighed, uden selv at skulle bære omkostningerne selv, får mulighed for at afgive deres stemme.

 

Inuit Ataqatigiit finder det tilfredsstillende, at Landsstyret ifølge deres svarnotat vil foranledi­ge, at det offentlige i henhold til valglovens '75 afholder udgifterne til porto i forbindelse med afgivelse af brevstemmer.


Med disse bemærkninger samt i henhold til Landsstyrets besvarelse til forslagsstilleren, til­slutter vi os forslagsstillerens beslutningsforslag.

 

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Olga Poulsens fra Inuit Ataqatigiit beslutningsforsla har Kattusseqatigiit følgende bemærk­ninger.

 

Når vi ser på den aktuelle redegørelse vedrørende valgloven, vedrørende landstingsforordnin­gen fra 1988 i forbindelse med folketingsvalget, hvor der står, at kommunerne skal afholde portoudgifter i forbindelse med valghandling.

 

Deri kommer til syne, at personer, der på grund af uspecificerede årsager opholder sig uden for deres hjemkommune i forbindelse med landstings- og eller kommunalbestyrelsesvalg har mulighed for at brevstemme, men på egen regning.

 

Det er derfor nødvendigt at regulere landstingsforordningen således, at loven også gælder, når det drejer sig om landstings- og kommunalbestyrelsesvalg.

 

Vi ønsker derfor i Kattusseqatigiit, at loven bliver reguleret, så den bliver mere tydelig og klar, så det også undgås, at valghandlingen ikke længere bliver nogen udgift for vælgeren.

 

Når der foregår valghandling, bliver vi gentagne gange gjort opmærksom på, at procentstørrel­sen på sofavælgerne er støt stigende. Regulering af loven vil derfor sikkert også forhøje valg­deltagelsen.

 

Vi mener således heller ikke, at reguleringen, når den træder i kraft, vil have nogen voldsom effekt på udgifterne.

 

Med disse ord skal vi meddele vores tilfredshed med Landsstyrets svar og skal anbefale, at forslaget sendes videre til relevant instans.

 

 


Otto Steenholdt, løsgænger.

Hvis jeg skal afgive min rettighed som vælger og betaler 4 kr., det skal ikke forhindre mig i at vælge, og det regner jeg med, at de studerende også er klar over. Jeg synes det er mærkvær­digt, at forslaget er sendt videre til Landstinget om at betale 4 kr. for den rettighed som vælger at skulle udføre det. Jeg synes de små 4 kr. ikke behøver at være til debat i salen. Jeg tilslutter mig ikke forslaget.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Jeg synes det er beklageligt, at min medløsgænger kommer med sådanne udtalelser. Jeg synes, at man som medborger skal have mulighed for at vise sin interesse og vise, at man er pligttro og derved kan vise sin interesse i samfundet uden at skulle betale for dette. Derfor tilslutter jeg mig forslagsstilleren og tilslutter mig udformningen af forslaget som den er på nuværende tidspunkt. Vi skal alle have ligeret til at afgive vores stemme. Det synes jeg bestemt er vigtigt.

 

Til sidst vil jeg kun udtale ganske kort om, at der i forbindelse med sidste valg er specielt de unge førstegangsvælgere får for lidt instruks i, hvordan man foretager et valg og hvordan man afgiver et valg. Det kan måske være et punkt, som jeg gerne vil fremstille her til sidst, at man måske kunne tage det med i det fremlagte forslag, at man i fremtiden før et valg, måske i forbindelse med et kommunalbestyrelsesvalg, at man inden indlader instrukser til de unge vi har i Grønland i dag.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Til Per Berthelsen, hvis man skal være demokrat, så bør man være glad for, at man ikke er enige. Vi har ret til allesammen at udtrykke vores selvstændige meninger, og der skal man respektere. Jeg må have den mening, som jeg vil have. Og det er min ret.

 

Hvis jeg var førstegangsvælger, så ville jeg lægge vægt på dette og ikke sætte spørgsmålstegn ved, om jeg skal betale 4 kr. eller ej.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.


Som forslagsstiller er jeg glad for den meget brede tilslutning til mit forslag, ligesom jeg også er glad for Landsstyrets svarnotat, som imødekommer mit forslag. Selvom den henvises til andenbehandling til efteråret, vil jeg anmode formandskabet om, at i henhold til forretningsor­denen, at man også andenbehandler forslaget under nærværende samling, således at vi ikke forlænger den endelige beslutningtagen yderligere.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Tak fordi at vi også har noget at grine af fra denne talerstol. Otto Steenholdt påpegede, at jeg ikke skulle blande mig i, hvad han sagde og jeg vil også svare, at Otto ikke skal bestemme, hvilke ord jeg skal bruge i denne talerstol.

 

Jeg vil kigge lidt tilbage og pege på, at i forbindelse med returflaskesystemet, og da vi drøfte­de forslaget for et par dage siden, sagde jeg, at forslaget var uovervejet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg siger tak for den gode modtagelse og tilslutning, som Landsstyret har fået og det skal vi selvfølgelig prøve på at realisere.

 

Til de sidste ordførere skal jeg blot sige, at det selvfølgelig er sådan, at vi i vores nuværende samfund, så er det op til den enkelte vælger selv, om de vil afgive deres stemme. Det er den frihed vælgerne har. Men det siges også, at det også vil lette muligheden for at afgive stemme, hvis man ikke skal betale f.eks. portoen. Men alle vælgere skal behandles lige, og i denne forbindelse har vi været nødt til at fremsætte et forslag til, hvordan dette vil sikres således, at dette ikke bliver en hindring for valgafgivelsen.

 

Det er også sådan, at man i flere kommuner giver de folk, som ikke har mulighed for at indfin­de sig på valgstedet, at de kan blive kørt til valgstedet eller at man f.eks. kan komme til alder­domshjem m.m.  Jeg mener, at sådanne forhold fungerer godt, og det principielle må være, at alle skal have lige muligheder uden begrænsninger.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.


Vi siger tak til Landsstyreformanden. Da der ikke er flere der har bedt om ordet vedrørende punkt 54, så har formanden på baggrund af Olga Poulsens forslag, så siges det, at Landsstyret i deres svarnotat lover, at gøre noget på baggrund af det stillede forslag, hvorfor Landstinget på dette grundlag i henhold til vores forretningsorden, så kan den straks sendes videre til an­denbehandling, og det er blevet foreslået skriftligt, hvorfor jeg skal spørge Landstinget, om man er imod, at vi følger dette. Det er der ikke, hvorefter vi direkte skal andenbehandle forsla­get. Er der nogen, der ønsker ordet i denne forbindelse? Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Da vi skulle drøfte sagen, ved at kigge på forslagets titel vil jeg ønske, at man præciserede, at det gælder for alle og ikke kun de studerende.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Men som godkendt af Landstinget har vi bestemt punktet til drøftelse, hvorfor vi ikke uden videre kan ændre den. Det var en orientering til Otto Steenholdt, hvorfor jeg skal anmode de landstingsmedlemmer, som går ind for beslutningsforslaget om at rejse sig.

 

23.

 

Jeg vil anmode dem der er imod om at rejse sig.

 

1.

 

Er der nogen, der undlader at stemme?

 

Det er der ikke. Således er forslaget vedtaget.