Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 55-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

15. mødedag, mandag den 6. maj 2002, kl. 11:30

 

Dagsordenspunkt 55

 

 


Beslutningsforslag om dækning af omkostninger ved afdødes hjemtransport til Grøn­land.

(Olga Poulsen)

(1. behandling)

 

Olga Poulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. I medfør Forretningsordenen for Grønlands Landsting ' 32 fremsætter jeg hermed føl­gende beslutningsforslag. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at udarbejde reglerne med henblik på fuld offentlig dækning af udgifter i forbindelse ved trans­port til hjembyen af borgeren der er afgået ved døden, hvis det er patienter enten i det grøn­landske sundhedsvæsen eller på Rigshospitalet.

 

I forbindelse med FM har jeg spurgt Landsstyremedlemmet om han har iværksat tiltag, at Grønlands Hjemmestyre kan overtage betalingen af udgifterne i forbindelse med hjemtrans­port af de afdøde.

 

Det jeg henholder mig til er at det stillede spørgsmål er at grønlandske borger der grundet deres sygdom bliver sendt til behandling enten på Rigshospitalet eller Dronning Ingrids Ho­spital eller der grundet deres sygdom under behandlingen er afgået ved døden.

 

Et af de væsentligste grunde til at stille spørgsmålet er, at jeg mener, at man må have til hen­sigt, at stoppe for udgifter afholdt af familien i forbindelse med hjemtransport af lig af de patienter der er sendt til behandling fra Grønland til Rigshospitalet, og som var afgået ved døden under opholdet på Rigshospitalet.

 

Ligeledes mener jeg, at der skal herske samme regler for dem der sendt fra enten en by eller bygd i Grønland til behandling på Dronning Ingrids Hospital. I det den syge eller familierne ikke på forhånd kan vide, at deres pårørende kan afgå ved døden mens de opholder sig enten på Rigshospitalet eller Dronning Ingrids Hospital. Det sket er jo ikke let at bære for familien, for det første afgå den syge pårørende ved døden i de fleste tilfælde uden at den nærmeste pårørende er til stede til stor sorg for familien. Derudover får familien stillet til udsigter for meget store udgifter i de fleste tilfælde, der ikke kan bæres af familien.

 


I forbindelse med mine forespørgsel præciserede Landsstyremedlemmet for Sundhed i sin besvarelse, at sundhedsvæsenet i forbindelse ed hjemtransport af de Danmark afdødes liv yder tilskud i samme størrelsesorden som til en almindelig billetpris. Men udgifterne derudover er sundhedsvæsenet uvedkommende, og har ikke hjemmel til at afholde udgifterne Transportud­gifterne ud over udgifterne til billetten er ikke ubetydelige og det er netop disse der i stort omfang bliver til en byrde for familien.

 

Eksempelvis koster en koste i Danmark 4.000 kr. eller derover. Indsættelse af kisten i en zinkkiste 15.000 kr. Såfremt den syge var afgået ved døden på SANA i Nuuk og denne skal transporteres til hjembyen eller hjembygden får familien endnu flere udgifter at skulle bære ud over disse. Rejseomkostningerne er høje i Grønland eller hvis den har haft en formue bliver udgifterne betalt gennem denne.

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed henviste til ' 19 i landstingsforordningen vedrørende hjælp fra det offentlige. Denne har følgende ordlyd citat starter ADer kan ydes hjælp til dæk­ning af rimelige udgifter til begravelse i det omfang der foreligger trang@ citat slut. Det der gives mulighed er for hjælp efter denne paragraf er i orden. Men der er ingen bestemmelse om, hvilke hjælp der kan ydes i forbindelse med begravelsen, alt andet lige, er der behov for en løsning kun til denne del. Eksempelvis burde der udarbejdes en bekendtgørelse om på hvilke områder kommuner kan afholde udgifter i forbindelse med begravelser.

 

Jeg kan fremdrage med et eksempel i henhold til forordningen om hjælp fra det offentlige ydes der hjælp fra Nuuk Kommunea. Det er følgende udgifter:  Udgifter til gravearbejde 700 kr. , kiste 5.400 kr., transport 1.273 kr. det vil sige fra kirken til kirkegården - i alt 10.373 kr. Der kan opnås tilskud til dette ved henvendelse til socialforvaltningen i Nuuk Kommunea.

 

I dag har man i Grønland ikke ensartede regler ved ydelse af hjælp i henhold til hjælp fra det offentlige, og dette bør ændres. Derudover bør man stoppe med at pålægge udgifter vedrøren­de transport til de efterladte. Som jeg har nævnt så ved patienten eller familien ikke hvorvidt patienten ville dø efter at blive sendt fra sit hjemsted. Derfor bør det anses som en krænkelse af et menneskes selvværd, hvis man bliver henvist til socialforvaltningen samt at der påføres store udgifter ud over den store sorg.

 


Da denne situation er skabt af os lovgivere bør vi finde en løsning. Derfor foreslår jeg,.at Landstinget tager beslutning om, at Landsstyret udarbejder regler om at få stoppet de pårøren­de udgifter i forbindelse med transport til hjembyen i Grønland af deres afdødes pårørende der er afgået ved døden mens de var patienter enten i det grønlandske sundhedsvæsen eller i Rigs­hospitalet. Tak.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Olga Poulsen. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Sundhed med en be­svarelse.

 

Edvard Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur, Atassut.

Landsstyret havde helst set, at denne debat som Landstingsmedlem Olga Poulsen søger at rejse med sit beslutningsforslag var kommet på et lidt senere tidspunkt når en række relevante spørgsmål foreligger bedre belyst. Der skal dog ikke herske tvivl om, at Landsstyret til enhver tid er villige til at stille op til en debat om pågældende regler og muligheder for forbedringer.

 

Landsstyret kan endvidere oplyse, at Direktoratet for Sundhed har foretaget beregninger der viser, hvilke merudgifter der vil være forbundet med for Hjemmestyret, hvis man ville gennem­føre regler som foreslået i beslutningsforslaget.

 

Uden at ville komme nærmere ind på de tal som er indeholdt i Landstingsmedlem Olga Poul­sens forslag anslår Landstinget det samlede merbevillingsbehov til ca. 800.000 kr. årligt. Dette skøn bygger på en række forudsætninger herunder at der i gennemsnit pr. år opstår et behov for 11 nye transport fra Nuuk og 25 transport fra Danmark. Ingen kan dog sige om de familier der i dag får begravet deres pårørende nært det sted hvor de dør, fremover vil ønske ligtrans­port over store afstande når først det offentlige har åbnet sine kasser.

 


Socialreformkommissionen hvis anbefalinger fra 1997 ikke er nævnt i Landstingsmedlem Olga Poulsens forslag har valgt at anskue ligtransportproblematikken i et bredere perspektiv. Socialreformkommissionen fandt at det ville være ønskeligt med en bestemmelse, hvor efter det offentlige betaler for udgift til transport når en transport afgår ved døden uden for den by eller bygd, hvor personen selv havde haft bopæl. Men kommissionen ville ikke forbeholde denne forbedring for en snævert personkreds alene. Kommissionen tanke var, at forbedringer skulle komme alle borgere ligeligt til gode, idet vi allesammen i dette store land risikerer at stå med samme sorg over et kært familiemedlem der dør langt fra slægtningene.

 

Socialreformkommissionen fandt endvidere, at tildeling af hjælp til begravelsesudgifter fortsat skal ske efter en trangsvurdering. Derved undgå man den situation, at de knappe offentlige midler deles ud til dem der på grund af en større arv end arbejdsretlige- overenskomstmæssi­ge, arbejdsretlige regler eller gode indkomster slet ikke har problemer med at få deres afdøde begravet på det sted som de ønsker.

 

Alt i alt er der gode grunde for at holde inde og tænke sig grundigt om. Landsstyret kan ikke støtte Landstingsmedlem Olga Poulsens forslag om at skaffe en hurtigere og bekvem løsning for en bestemt samfundsgruppe, mens den resterende befolkning må afvente resultaterne af den igangværende revision af Sociallovgivningen.

 

Landsstyret kan oplyse at man i forbindelse med en kommende revision af Landstingsforord­ning om offentlig hjælp vil komme ind på regler for ydelse af trangsvurderet begravelses­hjælp, herunder ligtransport. Til den tid vil den eksisterende arbejdsgruppe overvejelser om transport af afdøde patenter ligeledes foreligge, således kan der skabes en samlet og velover­vejet løsning.

 

Landsstyret vil vende tilbage til spørgsmålet på et senere tidspunkt, og vil bede Landsstyret om tilslutning her til. Tak.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Og nu er det partiernes, Kandidatforbundet og løsgæn­gerens ordførere. Først er det Anders Andreassen, Siumut.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi har fra Siumut indgående vurderet forsalget, og ønsker at fremkomme med følgende kom­mentarer til Olga Poulsens forslag.

 


Siumut er for så vidt enig i de begrundelser som forslagsstilleren fremkommer med om at få udarbejdet et regelsæt på en sådan måde, at der ydes fuld dækning af udgifter i forbindelse med transport til hjembyen af pårørende der er afgået ved døden, mens de var patienter enten i den grønlandske sundhedsvæsen eller på Rigshospitalet.

 

Siumut er ligeledes af den opfattelse, at et kommende regelsæt skal indrettes således, at der ydes tilskud efter trangskriteriet. På den måde sikres der en målsætning om at tilskud går til de personer der har behov for tilskuddet. Med andre ord er Siumut på linie med Landsstyrets svarnotat som også ligger op til, at der skal ydes efter trangskriterier.

 

I følge svarnotatet vil Landsstyret i forbindelse med revision af landstingsforordning om of­fentlig hjælp komme ind på reglerne om ydelse af trangsvurderet begravelseshjælp - herunder ligtransport.

 

Med henvisning til, at der allerede arbejdes på at finde en løsning på nærværende sag skal vi fra Siumut anmode, at dette arbejde færdiggøres snarest.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Anders Andreassen, og nu er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Forslagsstilleren foreslår at syge der afgår ved døden enten i Danmark eller i Nuuk transpor­teres til deres respektive by eller bygd, hvor det offentlige betaler eller omkostningerne og kræver at reglerne skal gøres mere forståelige.

 

Vi i Atassut har svært ved at se bort fra forslagsstillerens begrundelser idet der i de senere år er blevet meget almindeligt at helt unge og gamle rammes af kræft med døden til følge, og i sådanne situationer, og hvor man har særlig ønsker om begravelsessteder mener vi i Atassut, at det bør respekteres også uden at skele til vedkommendes økonomiske situation.

 

Eksempelvis er der mulighed igennem landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 ' 19 om offentlig hjælp om at hvor behovet er til stede, så kan man også dække begravelsesom­kostningerne, men der står intet om, hvem der skal betale disse omkostninger.

 


Man skal ligeledes være opmærksomme , at det føromtalte kun drejer sig om begravelsesom­kostninger, og man har ikke medtaget transporten af liget. Derfor er det heller ikke så mærke­ligt, at når en patient dør i en anden by, at man ikke kan blive enig om, hvem der skal betale omkostningerne. Vi i Atassut mener, at ikke mindst de mennesker der efter et langt liv r afgået ved døden begraves uden yderligere belastninger for familien, og blandt andet ved tydelig­gørelse af reglerne.

 

I Socialreformkommissionens betænkning fra 1997 som blev forelagt på Landstingets efter­årssamling står der på side 13, og jeg citerer A Socialreformkommissionen anbefaler, at der lovgives om de personer der dør uden for deres respektive hjem, transporteres hjem af det offentlige@, citat slut. Der anbefales ligeledes, at det understreges, at der ydes engangsbillet forden afdødes nærmeste pårørende.

 

Henvisende til de før omtalte opfordres KANUKOKA og Hjemmestyret til at forhandle sig frem til en dækning af omkostninger for begravelse og transport af de døde, idet problemet allerede i 1997 anbefaledes at blive løst af Socialreformkommissionen.

 

Landsstyret har i deres svarnotat bemærket, at ændring af reglerne må medføre forøgede ud­gifter, og vi i Atassut har svært ved at modsige dette, men vi i Atassut er sikre på, at der kan opnås enighed om fordeling af udgifterne mellem kommunerne og Hjemmestyret, således at man kunne arrangere denne slags uden yderligere diskussioner.

 

I sit svarnotat kom Landsstyret ind på, at landstingsforordningen om offentlig hjælp skulle  genvurderes og medtage begravelser for de personer der er døde af deres sygdom andre steder end hvor de bor og transporten af deres kiste medtages under et, som vi i Atassut byder vel­kommen, og kræver at der hurtigst muligt arrangeres ændringerne.

 

Ikke mindst når et familiemedlem er afgået ved døden i Danmark eller et andet sted i landet er det offentliges opgave uklart, og det medfører at de efterladte udover deres sorg også får reg­ninger som skal betales, hvorfor vi i Atassut mener, at det er på høje tid, at man ændrer be­stemmelserne.

 


Til sidst er vi i Atassut stolte over, at de forskellige ligkisteforeninger langs kysten påtage sig mange prisværdige arrangementer, og hvis der havde været den slags foreninger i alle byer og bygder kunne det efter vores vurdering gøre det meget lettere for de efterladte og viser hvilke pligter vi har, som kunne gøres situationen meget lettere for de efterladte.

 

Ethvert dødsfald skal ikke være belastende for de efterladte, hvorfor vi kræver, at der i forord­ningen tydeliggøres hvordan og af hvem omkostninger skal dækkes.

 

Med disse ord støtter vi Landsstyrets bestræbelser på at ændre de i forordningens formulerede skævheder og henviser til behandling i vedkommende udvalg inden 2. behandlingen. Tak.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Jakob Sivertsen, og nu er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ata­qatigiit.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. På grund af vort lands enorme udstrækning har det i forhold til sundhedsområdet været en nødvendighed, at syge der skal i behandling desværre henvises til andre byer, til Rigshospi­talet eller fra Østgrønland til Island. Dette er i sig selv anstrengende idet man aldrig kan vide, hvornår patienter med specielt vanskelige helbredelige sygdomme kan vende hjem til deres pårørende.

 

E af goderne i vort land er, at rejsen og behandlingen ikke skal betales af patienterne når disse skal behandles. Men en af de ting som er mindre behagelige er, at syge som får dækket om­kostningen til behandlingen af sundhedsvæsenet ikke kan få fuld dækning af hjemtransorten når disse afgår ved døden. Derfor forestår Inuit Ataqatigiit Landstingsmedlem Olga Poulsens argumentation i den henseende, at pårørende der allerede er sat i en anstrengende situation oveni købet får den anstrengelse til hjemtransporten af afdødes lig.

 

I sådanne tilfælde bliver det et spørgsmål om kommunernes og pårørendes formåen, idet an­strengte pårørende hidtil har måtte bruge mange kræfter. Derfor må der sættes spørgsmålstegn ved om den nugældende ordning er på sin plads. Dette finder Inuit Ataqatigiit ikke er på sin plads, og at det bør bringes i orden.

 


Inuit Ataqatigiit mener, at man i disse tilfælde ikke bør sidestilles med afdøde der er afgået ved døden men ikke på grund af sygdom. Vi mener, at det er på sin plads, at kommunerne og de pårørende sammen bør ordne disse tilfælde ud fra de gældende retningslinier. I dette tilfæl­de er vi enig med Landsstyret i, at det i forhold til disse tilfælde vil tilrettelægge hjemtransport af afdøde i ændring af forordningen om offentlig hjælp.

 

Men forslagsstilleren foreslår, at syge ikke alene får dækket rejsen til sygehusene på grund af deres sygdom, men at det offentlige ikke skal sætte hindringer i vejen for deres hjemrejse uanset hvad der er sket. Idet vi finder dette for at være på sin plads støtter vi Landstingsmed­lem Olga Poulsens forslag fuldt ud og opfordrer til at Landsstyret pålægges at lave særskilte og klare retningslinier i så henseende.

 

Med disse bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit henviser vi forslaget til behandling i relevant udvalg forinden 2. behandlingen.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Maliinannguaq Markussen Mølgaard. Dernæst er det Loritha Henriksen, Kan­didatforbundet.

 

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Landstingsmedlem Olga Poulsens beslutningsforslag har Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Dette vigtige og klare forslag som rammer efterladte familiemedlemmer hårdt støtter vi i Kandidatforbundet fuldt ud. Det er korrekt, at en person der bliver sendt til Rigsho­spitalet på rekreation har et håb om helbredelse eller klar oplysninger om sygdommens art.

 

Vi må tænke over, at når man bliver sendt afsted til behandling fra sin by, så er det som regel arrangørens ansvar at sørge for tilbagekomst uanset resultatet. Enhver må være sig bevidst, at det er et hårdt slag for familierne når famliemedlemmet kommer retur i en kiste. Ovenpå det modtager familien så en regning for hjemtransport og i betragtning af pengenes ringe værdi til stor belastning for familierne, og hvor størrelsen afhænger af hvor i landet man er afrejst fra.

 

Vi mener ikke i Kandidatforbundet, at det er passende, at loven tilsiger denne behandling af familier der får et dødsfald under en behandling kun berettiger til betaling af selve returbillet­ten for afdøde. Der bliver så udskrevet en regning til familien for de resterende udgifter. Den­ne praksis kan ikke accepteres af politikerne og ikke mindst af familiemedlemmerne.


Vi skal endvidere meddele, at lignende forslag har været debatteret her i salen tidligere, og vi har husket tydeligt, at man besluttede, at ville undersøge omstændighederne i sådanne tilfæl­de. Vi skal der derfor på baggrund af det i Kandidatforbundet efterlyse, hvor langt man er nået i disse lovede undersøgelser eller om de bare er sat ind i syltekrukken.

 

Vi skal fra Kandidatforbundet meddele, at vi anset det som meget nødvendigt, at forholdene som afstedkommer problemer for familier bliver rettet op hurtigst muligt. Det er højst nødven­digt, at man lovmæssigt placerer ansvaret for, hvem der skal stå for hjemtransporten.

 

Med disse ord ønsker vi og finder det naturligt, at alt relevant kommer med i bestræbelserne på at finde den bedst mulige løsning af problemstillingen - ikke mindst sammen med KANU­KOKA som Organisation har nært tilknytning til kommunerne. Men henvisning til vores ovennævnte bemærkninger skal vi meddele, at vi støtter forslaget fuldt ud.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Loritha Henriksen. Og nu er det Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.

Hvad angår familiemedlemmer der døde i Grønland eller på Rigshospitalet forslaget desangå­ende er ikke mærkeligt, idet pårørende sender jo deres syge til hospitalerne med det håb om at de bliver raske. Og når denne syge bliver raks så er det det offentlige der skal afholde udgifter­ne.

 

Jeg har ikke kendskab til hvordan man forholder sig til transporten af levende eller af døde. Man skal bruge en merbevilling på 800.000 kr. lidt for meget fra min side. Det er derfor jeg kan gå ind for Socialreformkommissionens anbefalinger, således at man løbende vurderer disse tilfælde.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Otto Steenholdt, og nu er det forslagsstilleren, Olga Poulsen.

 

Olga Poulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.


Formålet med forslaget forstår jeg er der en stor forståelse fra partiernes side, og det takker jeg for. Landsstyremedlemmet for Sundhed sagde klart, at jeg ikke har nævnt de anbefalinger fra Socialreformkommissionen fra 1997. Jeg ved ikke om hvis vi stadig skal nævne disse anbefa­linger, om Landsstyret så har været mere villige til at gå ind for mit forslag. Jeg er bekendt med disse anbefalinger, men jeg har altså manglet med henvisning til den nuværende forord­ning, at henholde mig til nogle bestemmelser.

 

Jeg kan dog godt gå ind for Landsstyremedlemmet besvarelse, men vi dog understrege, at forslaget går ud på syge mennesker, altså syge mennesker der er sendt til behandling og afgået ved døden. Her tænker jeg ikke på dødsfald der forekommer mens man opholder sig i en anden by end den by man bor i eller i en bygd. Altså hvis man er afgået ved døden under en behandling så mener jeg, at det er sundhedsvæsenet, der skal være ansvarlige for transporten, og jeg håber, at Landsstyret kan skelne mellem disse to forskellige situationer.

 

Jeg vil ikke kommentere samtlige ordførerindlæg, men jeg vil gerne takke partierne for, hvor blandt andet Kandidatforbundet har sagt, at spørgsmålet ikke bare tidligere har været rejst ved den foreliggende form, men det er klart, at dengang da vi udarbejde forordningen, så kom spørgsmålet jo op, hvor Landsstyreområdet tog opgaven op for at undersøge sagen nærmere og i den forbindelse har v i ikke fået en besvarelse, om hvordan hvilke ordning vi eventuelt kan bruge.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Olga Poulsen. Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Sundhed.

 

Edvard Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur, Atassut.

Jeg siger tak de bemærkninger vedrørende Landsstyrets besvarelse. Jeg siger også tak for forslagsstillerens faldne bemærkninger. det vi snakker om vedrører os alle sammen. Der er derfor bred enighed om, at man efterlyser en generel løsning, og vi vil med interesse gennem­føre denne undersøgelse i Landsstyret, og vi vil prøve på at finde frem til en løsning der kan være tilfredsstillende for de fleste.

 


Som Anders Andreassen har sagt i sit ordførertale, så er sagen hastende, hvad Inuit Ataqati­giits ordfører Maliinannguaq Markussen Mølgaard sagde, hvor hun efterlyste, at vi har behov for klare regler, det kan vi ikke komme uden om. Det er altså alle disse forhold der vikl være væsentlige i det videre arbejde og finde løsninger for.

 

Kandidatforbundets Loritha Henriksen var også ind på det, og uden at kommentere det hele, så forstår jeg det således, at man ikke stopper halvvejs fremme, men at man så henviser til KANUKOKA som en mulig samarbejdspartner. Det er rigtigt, at det drejer sig om en meget væsentlig sag, og jeg håber, at sagen så vil gå videre uden hindringer. Det er altså det man har været inde på.

 

Atassuts ordfører Jakob Sivertsen var inde på, ligesom Kandidatforbundet henviser til en mulig samarbejdet mellem KANUKOKA og Hjemmestyret. Det er helt oplagt, at Hjem­mestyret kan samarbejde med KANUKOKA fordi det er mennesker som oplever sådanne tilstande også har krav på lempelige vilkår at leve under i sådanne situationer.

 

Atassuts ordfører nævner også ligkisteforeningernes arbejde, og det er vi meget taknemmelige for, også fordi disse foreninger i forbindelse med deres aktiviteter er meget en god hjælp for familien og for miljøet. Og jeg vil derfor af hele vores hjerte takke disse ligkisteforeninger, som ligger rundt på kysten, og håber at de også fortsat vil fremkomme med deres støtte også fordi der er altid behov for en støtte i sådanne situationer.

 

Forslagsstilleren Olga Poulsen har været inde på visse forhold, og det kan man ikke komme uden om. Jeg er bekendt med, at selvom du ikke har været inde på Socialreformkommissio­nens anbefalinger, at det er det der skal drøftes i forbindelse med det videre arbejde. Jeg har en stor forståelse for dig med dine uddybende bemærkninger, men jeg skal dog understrege, at vi skal finde frem til generelle løsningsmodeller - det må vi også have i baghovedet.

 

Med disse korte bemærkninger vil jeg gerne takke jer allesammen i forbindelse med det videre arbejde, og at vi står sammen i forbindelse med det videre arbejde, også i samarbejde med de instanser der er blevet nævnt. Tak.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet, dernæst er det Anders Andreassen for 2. gang.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.


Tak. Jeg forstår det således, at flertallet går ind for forslaget samt at flertallet ønsker at flertal­let går videre til udvalgsbehandling. Derfor har jeg lidt svært ved at forstå, at når der er så bred en enighed i salen, og når der er klare tilkendegivelser også fordi sagen allerede er under behandling, også fordi det er ønskeligt, at vi når frem til et resultat snarest muligt, så har jeg svært ved at se hvilke udvalg der skal behandle forslaget.

 

Det er helt klart, at der er bred opbakning til forslaget, og man så hurtigt som muligt afklarer sagen. Det er derfor, at vi fra Siumut ikke henviser forslaget til udvalgsbehandling, men øn­sker en afklaring snarest muligt.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Anders Andreassen, og nu er det Olga Poulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning da det er 3. gang.

 

Olga Poulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil blot sige til Hr. Anders Andreassen. Jeg konstaterer at flertallet i Tinget her støtter forslaget, så der er godt grundlag at tage det op af Landsstyret. Det vi l være godt, hvis forsla­get går videre til behandling i Landsstyret.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Der er ingen andre der har markeret. Og hermed er Olga Poulsens beslutningsforslag om dæk­ning af omkostningerne ved afdødes hjemtransport til Grønland færdigt. Forinden 2. behand­ling behandles det af Landsstyret i sin foreliggende form. 2. behandlingen sker under efterårs­samlingen.