Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 63 -1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

10. mødedag, onsdag den 24. april 2002

Dagsordenspunkt 63

Beslutningsforslag, at Landsstyret pålægges at arbejde for at fiskere og fan­gere fra Disko-bugten og nordover til og med Upernavik-kommune får samme mulighe­der for at anskaffe joller og fartøjer via erhvervsstøtteordningen som alle andre borgere i Grønland.

(Anthon Frederiksen)

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg har en lille korrektion. Hvad angår fra Disko-bugten og op til Uummannaq kommune, i mit forslag står der, at det drejer sig om Disko-bugten og op til og med Upernavik kommune, nemlig forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at fiskere og fangere fra Disko-bugen og nordover til og med Upernavik-kommune får samme muligheder for at anskaffe joller og fartøjer via erhvervsstøtteordningen som alle andre borgere i Grøn­land.

 

Som bekendt, så har man fra 1998 fået udelukket fiskere fra Ilulissat og Uummannaq kom­mune muligheden for jolleanskaffelser med tilskud fra erhvervsstøtteordningen. Derefter har man i de nævnte kommuner fået nedlagt jolleanskaffelser. Anskaffelsesmuligheden med til­skud fra erhvervsstøtteordningen fra området fra Disko-bugten og nordover til og med Upernavik-kommune.

Som bekendt viste beregningen foretaget sidste år, at der for kommunerne fra Disko-bugten og nordover til og med Upernavik-kommune bruges omkring 1250 joller eller både i erhvervs øjemed. Først må der udtales, at man bør sætte spørgsmålstegn ved om det ikke er diskrimi­nerende, at der gives forskelligartede muligheder for anskaffelser af joller for fiskere og fan­gere i Grønland, og om sådanne en diskrimination ikke er modstrid med menneskerettigheder­ne. Idet efter at man har fået udelukket området fra Disko-bugten og nordover til og med Upernavik-kommune, så gives der via erhvervsstøtteordningen mulighed for anskaffelse af joller eller fartøjer i den resterende landsdel.

 

Med disse bemærkninger ønsker jeg en god debat.

 

Og vi siger tak til Anthon Frederiksen, og så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Hans Enoksen.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen ønsker med sit forslag, at der gives fiskere og fangere i kommunerne i Disko-bugten og i kommunerne Uummannaq og Upernavik samme mulighed for finansieringsstøtte til anskaffelse af joller og fartøjer der er gældende for det øvrige Grøn­land i henhold til landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til Fiskeri,  Fangst og Landbrug.

 

Denne Landstingsforordning blev behandlet og vedtaget på den seneste efterårssamling, og der blev i den forbindelse redegjort formålet med, og dermed de begrænsninger i adgangen til støtte som denne Landstingsforordning fastsætter.

 

Det blev i de almindelige bemærkninger til forordningsforslaget fremhævet, at der ikke læn­gere kunne ydes støtte til anskaffelse af nye joller til fiskeriet efter hellefisk i områderne Disko-bugten, Uummannaq og Upernavik. Men at der fortsat vil kunne ydes støtte til anskaf­felse af større fartøjer til brug for fiskeriet efter hellefisk i de omtalte områder. Der kan dog i sådanne tilfælde stilles som betingelser, at der udtages en eller flere joller med påhængsmotor fra fiskeriet efter hellefisk.

 

Begrundelsen for disse nye betingelser for støtte til anskaffelse af joller er, at erhvervsmæssigt stiller fiskeriet større og større krav til blandt andet hygiejne og det anses ikke for muligt, at opfylde disse krav ved anvendelse af en jolle med påhængsmotor. Herudover er der en løben­de dialog mellem Landsstyreområdet for fiskeri og biologerne, hvor stort fiskeri der kan anbe­fales.

 

Billedet nord for Disko er ikke entydigt. Fiskeriet i Upernavik-området er mindre end den biologiske anbefaling, og tilgang af 100 fartøjer med ESU-finansiering inden for de seneste år. Det er Landsstyrets vurdering, at en optimering af ressourceudnyttelsen i Upernavik skal ske med den eksisterende fartøjskapacitet  sammenholdt med den nye adgang til anvendelse af synkegarn.

 

I Disko-bugten er det den biologiske anbefaling, at fiskeriet efter hellefisk ikke stiger. Der kan dog være andre hensyn at tage, som kan føre til indsættelse af yderligere fartøjer i området, for eks. sikring af leverancer til fabrikkerne i forhold til indgåede aftaler. Men det er ikke lykke­des, det er ikke Landsstyrets politik, at animere til et yderligere fiskeri efter hellefisk.

 

Overordnet har Landstingsforordningen til formål, at fremme et effektivt og konkurrencedyg­tigt erhverv, som udefra samfundsmæssige- og ressourceøkonomiske betragtninger ønskes fremme. Det er derfor også Landsstyrets ønske, at fiansieringsstøtten skal prioriteres med hensyn til udvikling af erhvervsmuligheden både generelt og regionalt.

 

Der må nødvendigvis finde en nøje prioritering sted, da de økonomiske rammer for støtte via Landstingsforordningen er blevet begrænset gennem det seneste år, og i dag ligger på et ni­veau som gør det umuligt, at kunne honorere alle de ønsker om finansieringsstøtte som fast­sættes fra såvel fiskere, fangere og fåreholdere.

 

Endelig stiller Landstingsmedlem Anthon Frederiksen i sit beslutningsforslag spørgsmålstegn ved, om den i Landstingsforordningen begrænsede adgang til finansieringsstøtte til anskaffelse af joller er diskriminerende og i strid med menneskerettighederne. Landsstyret vil gerne tage afstand fra sådanne synspunkter, da naturligvis er sagligt legitimt som forsvarligt, at finansi­eringsstøtte til erhvervsudviklingen sker ud fra det formål, at støtten fortrinsvis skal ydes til projekter, som ud fra samfundsmæssige- og ressourceøkonomiske betragtninger ønskes frem­met.

I en situation, hvor de økonomiske ressourcer er begrænsede må det være ekstra vigtigt, at Landsstyret foretager en meget grundig prioritering af midlerne, og i den forbindelse i videst mulig omfang sikrer sig, at støttemulighederne giver de bedst mulige samfundsmæssige afkast - både i henseende til beskæftigelsen som økonomisk afkast til erhvervet.

 

Det er således Landsstyrets opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at ændre den nuværende Landstingsforordning, idet der ikke umiddelbart er hverken økonomisk, fiskeriteknologisk eller fiskeriressourcemæssig dækning for at udvide fiskeriet i hellefisk i Nordgrønland ved anvendelse af joller med påhængsmotorer.

 

Men Landsstyret agter i år i lighed med de tiltag der er igangsat indenfor det kystnære rejefi­skeri og krabbefiskeriet, at nedsætte et hellefiskudvalg, der mere detaljeret kan analysere forholdene og betingelserne for fiskeriet efter hellefisk, således at der også på dette område kan udarbejdes en strategi for fiskeriet på længere sigt, derunder vil spørgsmål om joller, større fartøjer, landanlæg, indhandlingsskibe blandt andet indgå i hellefiskudvalget langsigte­de rådgivning til Landsstyret.

 

Med disse ord skal jeg på Landsstyrets vegne overlade den videre behandling af beslutnings­forslaget til Landstinget.

 

vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Fiskeri. Så går vi videre til ordførerne for partierne og Kandidatforbundet og løsgængerne. Først er det Mikael Petersen, Siumut.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut drøftet Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag med interesse, og skal knytte følgende bemærkninger.

 

Indledningsvis skal vi bemærke, at det ikke er første gang at et sådan forslag forelægges for Landstinget. Så sent som ved efterårssamlingen sidste år har vi fra Siumut påpeget denne problematik i forbindelse med debatten om den gældende forordning nr. 10 af den 12. novem­ber 2001, hvor vi sagde, at alle borgerne måtte have del i det offentlige erhvervstilskud.

Og vi fastholder denne holdning.

 

Kravene til fiskeriet som sådan og kravene til fiskefartøjerne bliver fortsat stramme. Ikke mindst ford kravene fra produktionsselskaberne og forbrugerne er stigende. Vi bliver naturlig­vis berørt af disse krav, eksempelvis øges kravene fra EU som er vores i dag vigtigste ekspor­tområde. Med åbne øje for disse forhold, så må vi i vort land så på  de gældende forhold og betingelser med henblik på at sikre fiskeriet og eksporten på bedste måde.

 

Fra Siumut skal vi ligeledes erindre, at Landstinget ved efterårssamlingen enedes om, at fi­skeriet for så vidt muligt skal drives forretningsmæssigt, og med henblik på, at det sikres, at det er gavnligt for fiskerne. Og fra Siumut er vi meget opmærksomme på, at forskellige politi­ske tiltag tager udgangspunkt i disse forhold. Fra Siumut regner vi derfor med, at man tager beslutninger i henhold til forannævnte formål når det gælder fiskeri som sådan eller andre relevante fiskefartøjer.

 

Og selvfølgelig er det derfor ikke underligt, at status for fiskeriet og fiskefartøjerne er sådan som den er i dag, og det er vi også opmærksomme på. Og det er netop også derfor at vi hele tiden må regulere fiskebestanden, fiskeriflåden og kapaciteten til alles bedste, således at den hele sikres den bedst mulige løsning for alle parter.

 

Fra Siumut forstår vi, at Landsstyret agter at nedsætte et udvalg vedrørende hellefiskefiskeri på ligne med kystnært rejefiskeri og krabbefiskeri. Og dette udvalg skulle så undersøge de forhold der eksisterer for hellefiskefiskeriet. Og fra Siumut er vi tilfredse med dette initiativ fra Landsstyret.

 

Fra Siumut er vi også glade for, at bemærke, at KNAPK og andre relevante organisationer så som SIK har været med til fornyelse af fiskeriet og fiskeindustrien. Fra Siumut skal vi præci­sere, at vi ligger afgørende vægt på, at det kystnære fiskeri og sikkerhedsforanstaltningerne for fiskerne samt hensynet til miljøet spiller en afgørende rolle i forbindelse med fornyelser af fiskeriflåden.

 

Derfor er det nødvendigt, at reducere det i dag meget store jollefiskeri, og så må man så åbne op for, at jollefiskerne kan overgå til større fartøjer i samarbejde med fiskerne. Med udgangs­punkt i førnævnte begrundelser skal vi fra Siumut kræve, at der gennemføres ændringer i lovgivningen når Landsstyrets udvalg vedrørende hellefiskefiskeriet har tilendebragt sit arbej­de, hvorunder hvilke fartøjstyper der skal benyttes i det fremtidige hellefiskefiskeri også ind­går.

 

Med disse bemærkninger kræver vi, at forslaget undergives behandling i Erhvervsudvalget forinden 2. behandlingen i denne sal.

 

Vi siger tak til Mikael Petersen, og den næste der får ordet er Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen foreslår, at fiskere og fangere boende i Disko-bugten og op til Upernavik kommune på lige fod med andre fiskere og fangere andre steder på kysten får adgang til ESU. Om dette har Atassut følgende bemærkninger.

 

Til at starte med skal det bemærkes, at Landstingsforordningen nr. 10. af den 12. november 2001 blev behandlet og godkendt at Landstinget. Dette blev som sædvanlig uddybet, at der ikke længere er basis for at yde støtte til jollekøb til hellefiskefiskeriet i Disko-bugten, Uum­mannaq og Upernavik kommuner, men at det på disse steder i stedet for har mulighed for at yde til anskaffelse af større både til hellefiskefiskeriet, men dertil kræves der også, at for hvert køb af sådanne fartøjer formindskes antallet af jollefiskere, der fisker efter hellefisk fra en jolle.

 

Begrundelserne fra sidste år kom med meget tydelige begrundelser, og Landsstyret uddybede det yderligere i sit svarnotat, og her kom det meget tydeligt frem, at det var udsprunget på baggrund af at kravene til de hygiejniske forhold blev yderligere strammet. At fiskere og fan­gere får de bedste muligheder sætter vi meget pris på i Atassut, og mener, at det er det bedste på længere sigt. Her får jollefiskerne en mulighed for at kunne udskifte deres joller med større både, men selvfølgelig er det nødvendigt som Landsstyret bemærkede det, at prioriteringen er nødvendigt.

 

Derfor kan v i Atassut ikke gå med til beslutningsforslaget. Jo strengere krav der stilles til fiskeriet er forslaget ikke forsvarligt.

 

Med disse bemærkninger støtter vi Landsstyrets besvarelse fuldt ud.

Vi siger tak til Finn Karlsen. og den næste der får ordet er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Da Landsstyret i Landstingets efterårssamling 2001 fremlagde forordningsforslaget om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, og som indeholdt fire større ændringer ønskede Inuit Ataqatigiit, at ændringer til forordningsforslaget skulle behandles yderst grundigt i Landstin­gets udvalg.

 

Forordningsforslaget indeholdt blandt andet, at der ikke længere skulle ydes støtte til nye joller i hellefiskefiskeriet i Disko-bugten, Uummannaq og Upernavik. Men i de omtalte områ­der skulle det endnu være muligt, at ude støtte til anskaffelse af større fartøjer til hellefiskefi­skeriet.

 

Begrundelsen for de nye regler vedrørende støtte til anskaffelse af joller var, at de lande som vi eksporterer til stiller større krav og større hygiejniske krav til erhvervsfiskeriet. I det fiskeri­et er vort vigtigste eksport erhverv, er det vigtigt, at tilrettelægge forholdene omkring fiskeri­erhvervet i forhold til købernes krav. Endvidere er det yderst vigtigt med hensyn til et godt arbejdsmiljø konstant at forbedre de sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold i erhvervsfi­skeriet.

 

Ligeledes mener Inuit Ataqatigiit, at det er nødvendigt konstant at gøre status på befolknings­udviklingen, specielt med hensyn til bæredygtigt brug af vores ressourcer med tanke på en god økonomisk udnyttelse. 

 

Med hensyn til forholdene i dag i Nordgrønland mener Inuit Ataqatigiit, at forslaget om fore­løbig ikke at kunne yde støtte til erhvervelse af joller ikke kan forbigås. I dag er jollefiskerne i Nordgrønland blevet så mange, at tiltag for at sikre en holdbar økonomisk gevinst til de fi­skere som har erhvervet sig joller og kuttere er blevet nødvendige. Inuit Ataqatigiit finder det endvidere meget vigtigt i udviklingsforløbet hele tiden at sidestille fartøjskapaciteten i forhold til fangstmængden samt bearbejdningsgraden. Hvis dette ikke er tilfældet vil det gå ud over fiskerne og deres familier.

 

Inuit Ataqatigiit mener desuden, at muligheden for at fiskere går sammen og anskaffer sig et fartøj bedre må kunne udnyttes selvom fangstmængderne af hellefisk ikke øges. Vi må regne med at der efter en lille årrække ikke vil være muligt, at benytte joller i erhvervsfiskeriet på grund af de tiltagene krav fra udlandet.

 

Vi er enige med Landsstyremedlemmet, idet han i sin besvarelse til forslagsstilleren fremfører, at det er nødvendigt at finansieringsstøtten skal prioriteres i henseende til udviklingen af er­hvervsmulighedere - både generelt og regionalt. Dette er i høj grad nødvendigt idet støttemid­lerne i løbet af de sidste år mærkbart er blevet begrænsede. Landsstyret oplyser endog, at støttemidlerne for i år allerede ved årets begyndelse er blevet opbrugt. Dette giver en yderst mærkbar begrænsning til de fiskere i Sydgrønland som har planer om, at gå over til krabbefi­skeriet.

 

Inuit Ataqatigiit støtter desuden Landsstyret i deres planer om at oprette et hellefiskeudvalg. Der får udvalget mulighed for åbent at undersøge og vurdere mulighederne omkring vilkårene for hellefiskefiskeriet.

 

Med disse bemærkninger støtter Inuit Ataqatigiits Landsstyrets besvarelse og afslag til for­slagsstilleren.

 

Vi siger tak til Johan Lund Olsen, og den næste der får ordet er Mads Peter Grønvold, Kandi­datforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Til forslaget fra Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet har vi følgende bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen.

 

Allerførst mener vi i Kandidatforbundet, at hvis det kystnære fiskeri skal udvikles så må alle borgere i vort land have lige muligheder for at anskaffe sig fartøjer, og det til trods for Lands­styrets udmeldinger om, at anskaffelser visse steder må begrænses på grund af for mange fartøjer.

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at unge der vil etablere sig som fiskere må gives muligheder, og disse unge må derfor have mulighed for at optage ESU-lån til anskaffelse af joller, idet vi i Kandidatforbundet mener, at anskaffelser af joller ikke kan indstilles. Det til trods for, at man blandt andet i EU har den opfattelse, at indhandling af fisk til landanlæg fanget med joller skal blive forbudt.

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at EU skal forsøges overbevist om, at jollefiskeri i vort land ikke kan indstilles. Det er jo e kendt sag, at fiskeri med joller foregår lige uden for by og byg­der uden brug af større af fartøjer. Hvis jollefiskeriet bliver indstillet skal Landsstyre overvej, hvilke konsekvenser dette vil få. Vi skal endvidere huske, at Landskassen ikke har midler til at udskifte joller der bliver ubenyttet i det kystnære hellefiskefiskeri, så længe midlerne i ESU er som de er nu.

 

Og det er også blevet nævnt, at der findes op imod 1.200 joller i Nordgrønland. Vi skal derfor fra Kandidatforbundet anbefale til Landsstyret, at ESU-midlerne bliver øget, for hvis udviklin­gen i hellefiskefiskeriet i det kystnære skal være realistisk, så må Landsstyret sikre, at midler­ne også følger med.

 

I forbindelse med tillægsbevillingsarbejdet i Landstinget er det yderst nødvendigt, at Lands­styret i denne forbindelse sikre, at finde andre investorer, da dette eksempelvis ikke har været tilfældet da ændringen af loven om ESU blev behandlet. Og det til trods for, at de kystnære fiskere har behov for andre investorer.

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at forslaget bør støtte, og baggrunden for vores støtte til forsla­get er, at fartøjer der bliver kondemneret i byerne kan udskiftes af nye af denne vej. Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet meddele vores støtte til forslaget, og anbefaler, at punktet bliver henvist til et relevant udvalg inden 2. behandlingen.

 

Vi siger tak til Mads Peter Grønvold, og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgæn­ger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Først skal jeg lige starte med det jeg lige har lyttet til. Jeg mener, at partiernes ordførere tæn­ker på joller til brug i jollefiskeriet, og jeg har taget udgangspunkt i forslagets overskrift. Og jeg tænker også på de erhvervsfiskere der fisker fra Disko-bugten til Upernavik, således at jollefiskerne ligesom alle andre i Grønland skal have mulighed for at få støtte fra ESU. Alle ordførere har talt om hellefiskerne, det er nok noget der bør uddybes nærmere.

 

Jeg kan godt genkende forslaget. Da vi skulle tage beslutning om det havde vi begrundelser i produkternes kvalitet., hvor man måske har fokuseret for meget på indhandling af fisk, fordi man forbandt jollerne med hellefiskefiskeriet i Nordgrønland. Men jollerne kan jo også bruges til andet, hvilket man ikke har tænkt så meget på. Der må være nogen som ikke fisker efter hellefisk, men udøver deres erhverv ved at gå på andet fangstdyr, men de kan heller ikke få tilskud til anskaffelse af en joller.

 

Skal i snakke om indhandling, og så længe der er midler i ESU, så er det helt på sin plads, at man kan give støtte til anskaffelse af større fartøjer, men sammenligner man nordgrønlænder­ne som gerne vil anskaffe sig en jolle, der mener jeg, at ordningen er for ensidigt. Der er jo også nogle som går på fangst med joller, og jeg siger ikke fiskeri, og der er det også nødven­digt, at bruge jollerne når man skal fange dyr, som ikke kan fanges fra større fartøjer.

 

Jeg ved godt, at man tilstadighed kan anskaffe sig joller gennem støtte, og man kan få dem til næsten ingen penge, hvor vi nogle gange må sige, at selv de personer der er ude af stand til at passe på deres joller, de får tilskud. Alene i år har jeg set joller her som blot er henkastet og som ser ud som om de ingen ejere har. I dag har jeg set på en iskosse, hvor der mindst var 5 joller, som så synkefærdige ud - med mindre man gjorde noget med det samme. Og det sker hvert eneste år, og vi ved dem som vi kan kalde for dårligere vedligeholdere af deres joller, de får støtte.

 

Og også selvom jeg også har været med til at stemme for den nuværende lovgivning, så må jeg indrømme, at vi kun tænkte på hellefiskefiskeriet. Men at man har foretaget denne beslut­ning alene med tanken på hellefiskefiskeriet, der synes jeg, at det er for meget, at man nu også har ramt andre erhvervsudøvere.

 

Og skal vi have en lovgivning for at give støtte til jollefiskerne, så må vi have en lovgivning, der er ens for hele Grønland, og i steder hvor der er gode fangstmuligheder, så må man også give tilskud til de erhvervsudøvere som ønsker det.

 

Det er Disko-bugt fiskerne der har fisket efter rejer fra kuttere de har været foregangsmænd for fiskeriet i Grønland, hvor de jo også startede med joller. Og såfremt fiskeriet skal gå frem, så må vi ikke lave så eksakte begrænsninger for disse. Og selvom vi også ved hjælp af deres egne midler også kan anskaffe sig joller, så må de også ligesom resten af Grønland kunne give støtte til dem.

 

Jeg har god forståelse for forslaget, og jeg anmoder om, at man tænker på, at man ikke kun tænker på hellefiskefiskeriet,,og så længe fangeren skal kunne fange sine fangtstdyr, så må fiskeren gøre brug af sin jolle før han kan anskaffe sig et større fartøj, og der har fangeren så også behov for at få støtte, hvorfor jeg mener, at man bør have ensartede regler for hele Grøn­land som helhed, det vil sige, at jeg støtter forslaget fuldt ud.

 

Vi siger tak til Otto Steenholdt, og den næste der får ordet er Per Berthelsen, løsgænger.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Selvom forslagsstillerens bemærkninger klan anses for at være støtteværdige, er de rettede mere mod Landsstyrets overvejelser.

 

Landsstyret indstiller, at den nuværende forordning ikke bliver ændret, hvor de præciserede, at man kun tænker på jollerne, og ikke tænker på de større fartøjer som man kan anskaffe sig igennem støtte fra ESU. Og det kan man jo få forslagets overskrift til at lyde som om blandt andet punktet om hygiejne.

 

I dag er forbrugerne af fiskeprodukter, der stiller de meget store krav, som er meget svære at opfylde, såfremt fiskerne er fanget fra en jolle, og derfor synes jeg heller ikke, at det er under­ligt, at man med udgangspunkt i samfundets stramme økonomiske forhold, også har begræn­set mulighederne for støtte til mindre fartøjer. Fordi vi må jo huske på, at lånet ikke er en gave men er noget som skal tilbagebetales, hvorfor det også skal opfyldes, og her er det samfundets penge, som man kan lege .., det er jo samfundets penge man kan låne, og renten er så lavere i forhold til de penge man kan låne fra bankerne.

 

Og man skal også sikre, at samfundets penge bliver forrentet på den bedst mulige måde. Det at låne penge er en mulighed, hvor der også stilles modkrav, hvorfor jeg har god forståelse for Landsstyret, idet de ikke vil godkende forslaget, selvom man siger at der er forskelsbehand­ling som nogle påpeger er en krænkelse af menneskerettighederne.

 

Og med disse bemærkninger vil jeg støtte Landsstyrets indstilling om ikke at gå ind for forsla­get.

 

Vi siger tak til Per Berthelsen, og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak til samtlige ordførere og for besvarelsen. Og ud fra det jeg kan høre, og ud fra det jeg forstår, så er der ikke flertal for mit forslag, og alligevel er der en god forståelse fra Kandi­datforbundet og Otto Steenholdt, og dem siger jeg tak for.

 

Uden at gentage det der er blevet sagt her vil jeg lige komme ind på de faktiske forhold, nem­lig fra Disko-bugten og til Upernavik, der især vedrører jollefiskeri, og som Landstinget og som Landsstyret tager meget alvorligt, og finder det meget væsentligt, og ud fra de foregående debatter, så er på grund af udefrakommende forhold, så er man ved at indføre strammere krav, og det kan vi ikke fortsat modstå.

 

Men i mit forslag, og på baggrund af de henvendelser jeg har fået fra fiskere og fangere, så har jeg fremsat et forslag der hvor jeg kommer fra, så har jeg fremhævet de forhold som jeg ken­der fra den omegn jeg kommer fra, og det er det jeg vil komme nærmere ind på.

 

Af besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder fremgår det, at der er flere forskellige politiske tiltag og målsætninger. Alligevel skal man huske på når man er erhvervsfanger og erhvervsfisker, så kan man ikke rigtigt leve med, at man diskriminere de pågældende erhverv, også fordi Landsstyremedlemmet for Bygder, at han har hørt om disse forhold i forbindelse med sine møder med disse lokale foreninger. Hvor vedkommende Lands­styremedlem også har lovet disse mennesker, at jollefiskere og fangere til foråret kan forvente en ændring i forbindelse med en ændring af forordningen.

 

Derfor havde jeg ellers håbet, at mit forslag ville nyde støttet fra Landsstyreområdet, især på baggrund af, at man politisk og især fra Landsstyrets side gentager man hele tiden, at man lokalt, der skal være en bæredygtig udnyttelse lokalt i de forskellige områder.

 

Hvis vi ser på de faktiske forhold omkring Ilulissat, så er der et meget lille område, som bruges som fiskefelt. Især jollefiskerne fra Ilulissat har minimale muligheder for at forny deres fartøjer. Alligevel er der tilstadighed indvandring af fiskeri fra andre kommuner. Når de så har været der, og kommer til næste år, så ser vi tilstadighed, at der har anskaffet sig meget moderne og store fartøjer, og det er den forskelsbehandling som jeg vil gerne have at man forstår. Altså det forhold, at man før havde mulighed for at udskifte sit fartøj i de pågældende kommuner.

 

Det er nu blevet m eget svært at kunne udskifte sit fartøj,. og det er det jeg er utilfreds med, og det er ikke første gang jeg har sagt det her fra talerstolen. Nemlig fordi da vi behandlede finans­lovsforslaget i efteråret, så brugte jeg de samme ord, især da vi også vedtog loven om fiskeri her i salen- kunne vi i Kandidatforbundet ikke gå ind for udelukkelse af anskaffelsen af joller.

 

Påstanden om, at der er 1.250 joller fra Disko-bugten og nordover, det fremgik jo i Lands­styrets besvarelse, og disse jollefiskere muligheder for at udskifte disse mange fartøjer, det ser jeg som meget meget svært, hvis vi ser på fiskeriet og hvis vi ser på det kystnære rejefiskeri, og der var fusioner i begyndelsen af 1990'erne i forbindelse med kondemnering af fartøjer.

 

I dag kan vi se, at store fartøjer, kan vi se hvor mange store fartøjer, udenskærs fartøjer ejes af private, og hvor mange af disse der ejes af det offentlige, og så kan vi også i den forbindelse se, hvilke forhold der gør sig gældende indenfor området.

 

I forbindelsen med beslutningen her i Landstinget i efteråret, så har det offentligtejede selska­bet Royal Greenland fået et tilskud fra Landskassen, og på baggrund af det så er man ved at anskaffe sig 4 større hellefiskefartøjer, som skal være med i hellefiskefiskeriet i Disko-bugten.

 

Hvor man på den anden side minimerer mulighederne for erhvervsfiskerne. Herved kan man se, hvilken retning vinden blæser. Nemlig at folk der er initiativrige, de prøver man på at udelukke, hvorimod forøger det offentliges deltagelse i fiskeriet. Jeg mener, at disse tilstande i privatiseringens navn ikke er passende.

Selvom der på den anden side har været en bemærkning om, at disse pågældende fartøjer vil blive overtaget af erhvervsfiskerne og styret af dem. Det er eller en god tanke, men hvis man tænker nærmere om det, så er det ligesom om, at der er et eller andet der er galt.

 

Med hensyn til jollefiskeriet, og det omfattende jollefiskeri i dag, så kan det blive meget svært at skulle stoppe denne form for fiskeri, også fordi beskæftigelsen på land vil berørt, og i sær­deleshed minimere mulighederne for de enkelte familier. Det er derfor, at vi skal tænke nær­mere over de tiltag, der har været i denne forbindelse.

 

Som sagt af Otto Steenholdt, hvis en sådan form for politik kan vurderes, så må den vurderes som en ensidig politik.

 

Du har brugt lidt over tiden, derfor bliver jeg nødt til at stoppe dig her. Jeg kan tage ordet igen, så vil jeg være taknemmelig.

 

Vi siger tak til Anthon Frederiksen. Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri Hans Enoksen.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder.

Først på vegne af Landsstyret takker jeg, at flertallet støtter Landsstyrets besvarelse, nemlig Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og løsgængeren Per Berthelsen. Jeg siger tak for disse be­mærkninger, og den fulde støtte til Landsstyrets besvarelse.

 

Ja fiskerne fra Disko-bugten og nordover til Upernavik kommune har mulighed for at forny deres fartøjer, det er bare et spørgsmål om, hvilke muligheder de selv har og hvilke initiativer de kan tage. Hvis de vil anskaffe sig et fartøj eller en jolle, så skal de bare sørge for, at fartøjet udgår af fiskeriet i henhold til lovgivningen. Muligheden er åben, vi har ikke prøvet på at begrænse noget, men det er altså fiskerikapaciteten og fabrikskapaciteten der har været be­grænsede faktorer. Det er ikke nok at sørge for at de pågældende eller de berørte personer, men det er altså på baggrund af en landstingsbeslutning, at Landsstyret har taget en sådan beslutning.

 

Siumut har været inde på, at man på sigt skal kunne drive rentabelt drift indenfor fiskeriet, det er jeg grundlæggende enig i. Fordi at forholdene for jollefiskerne i disse år er meget ekstreme, også fordi der bruges en helt masse ressourcer med hensyn til økonomien og den fysiske akti­vitet.

 

Selvom forslagsstilleren måske ikke har tænkt på disse forhold, men vi har nogle jollefiskere der er i stand til at drive deres erhverv rentabelt, men vi vil fra Landsstyret rette op på visse forhold.

 

Siumut har også været inde på, at man er tilfreds med, at KNAPK, at hvis KNAPK og produ­centerne og andre erhverv indenfor fiskeriet har et samarbejde. Det er rigtigt, at vi ikke skal miste sådan et samarbejde, det må fortsætte, også fordi der har været et sammenstød indenfor fiskeriet, så er det ligesom et sammenhold er ved at være synlig, og det er det vi skal  bruge denne mulighed, også fordi der er vilje til at samarbejde, også fordi disse grupper er dem der kender forholdene, og som også kan komme med begrundelserne og det er derfor, at det vil være meget væsentligt, at skulle tage dem med på råd.

 

Selvfølgelig er det rigtigt, at forholdene er meget forskellige på vores langstrakte kyst med hensyn til jollefiskeri. Det er ikke kun jollefiskeriet hvad det angår. Også hvad angår fangere, rejefiskere og andre fiskere, og der er altså initiativer i gang, for at forbedre disse forhold, og i denne sammenhæng er vi ved at tage jollefiskerne med i dette arbejde.

 

Under seminaret for jollefiskerne i Kangerlussuaq, så sagde de også selv, at de ville gerne drive en rentabelt drift, og Landsstyret støttede også denne tanke dengang. Det er altså bag­grunden for, at vi også har nedsat arbejdsgrupper. Det er ikke det nuværende Landsstyre, der har taget initiativerne, det er den forrige Landsstyrekoalition der har igangsat disse initiativer, og det er disse vi er ved at sætte på skinner.

 

Jeg siger tak for Atassut og Inuit Ataqatigiits ordførere, og at de også vil være med i forbe­dring af forholdene for jollefiskerne. Og hvor Inuit Ataqatigiit har sagt, at deres støtte til Lands­styrets målsætninger, og jeg vil på vegne af Landsstyret takker for disse bemærkninger, og jeg er ikke i tvivl om, at de også har viljen til at samarbejde i forbindelse med disse forbe­dringer.

 

Hvad angår de andre talere er jeg ikke i tvivl om, at de også støtter tanken om forbedringer af forholdene. Hvad angår Per Berthelsens bemærkninger og hans støtte til Landsstyret, det tager jeg godt imod, og det bliver sagt, det skal vi også bruge i forbindelse med vores arbejde.

 

Otto Steenholdt og Kandidatforbundets bemærkninger dem vil vi også bruge i forbindelse med vores videre arbejde, fordi det er meget væsentligt, at vi sammen skal tage det næste skridt i samarbejdets ånd, således at vi får mere ligelige vilkår for borgerne.

 

Anthon har været inde på, at vi tager det meget alvorligt med jollefiskeriet, og at der er en støtte til den form for erhverv. Det er helt rigtigt, det er ekstreme forhold der er gældende for jollefiskeriet, og det er derfor jeg kan sige, at jeg støtter denne form for erhverv, også fordi og hans bemærkninger om, at jeg har lovet at støtte dem i forbindelse med fremlæggelser i for­året, men denne fremlæggelse udeblev, fordi der har været mange andre presserende opgaver blandt andet inden for rejefiskeriet, og vi har brugt en hel masse tid på disse områder.

 

Og nu når vi er ved at være færdige med denne kategori, så er vi ved at komme i gang med krabbefiskeriet, og når dette arbejde er tilendebragt, så vil vi efterfølgende begynde at kikke på jollefiskeriet.

 

Vi vil ikke det mindste tage udgangspunkt i forskelsbehandling med hensyn til Ilulissat fi­skerne. Det skal jeg understrege. Der skal aldrig nogensinde være forskelsbehandling, men det er mulighederne der skal bruges som udgangspunkt i forbindelse med forskellige tiltag, også fordi kysten er meget langstrakt.

 

Anthon har også været inde på, hvor han har erfaret at udefrakommende fiskere har fisket i Ilulissat, og næste år kommer med helt nye og moderne fiskefartøjer, det kan jeg ikke doku­mentere. Hvis det har været tilfældet, så må det være en tilfældighed, også fordi de har søgt om fartøjer igennem længere tid. De får ikke en særbehandling, men fiskere i de sydlige egne har også problemer med hensyn til indhandlingsmulighederne, og fordi vi mangler torsken det kan vi ikke mundhugges om.

 

Hvad angår de fartøjer der skal forsvinde fra Qasigiannguit, det har vi et stort behov for, også fordi Qasigiannguit kommune har et stort behov for disse fartøjer med hensyn til beskæftigel­sen i kommunen, og disse fartøjets besætninger skal være fiskere, og i denne sammenhæng ikke sætte spørgsmålstegn ved, hvem der kommer til et eje disse fartøjer.

 

Og jeg er ikke i tvivl om, at forslagsstilleren i tilfælde af at man visse kommuner med mindre beskæftigelse, så vil vedkommende forslagsstiller, så også begynde at råbe op, men vi prøver på at afhjælpe situationen i Qasigiannguit, også fordi det drejer sig om en befolkning der i mange mange år har været trofaste arbejderklasse, også fordi de har opretholdt deres by i mange år, og det er derfor vi også skal kunne bruge denne dygtige arbejdskraft.

 

Uden yderligere bemærkninger siger jeg tak til partierne og løsgængerens bemærkninger, og deres bemærkninger vil vi bruge i vores videre arbejde, og jeg håber at hellefiskudvalget også vil lykkes ligesom rejeudvalget og krabbeudvalget. Og vi vil også strukturere deres arbejde bedre i dette arbejde. Tak.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Fiskeri. Dernæst er det Mikael Petersen, og efterføl­gende er det Johan Lund Olsen.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Man skal ikke være i tvivl om, at samtlige partier, Kandidatforbundet og samtlige løsgængere og Landsstyret stræber efter de bedst mulige muligheder for fiskerne. Samtlige talere har også været inde på det, men det man ikke kan blive enige om, det er hvilke fiskeristruktur vi skal have.  når vi snakker politisk så er det ikke nogen nytte, men vi skal kunne virkeliggøre de tanker vi kan samles om.

 

Man nævnte blandt andet Uummannaq og fiskerne der, og vi er bekendt med, at der sker et hellefiskefiskeri i disse områder, og det er også hellefiskefiskeriet der er i centrum i vores debat. Selvfølgelig er vi bekendt med, at der også er mange andre i disse områder, og fiskerne burger også disse muligheder når de får indhandlingsmuligheder, og det er derfor, at vi også skal yde disse muligheder, hvad angår indhandling.

 

Men når vi snakker hellefisken, og hellefiskefiskeriet efter hellefisk, ja den biologiske rådgiv­ning plejer at være 18.200 tons i Disko-bugten, Uummannaq og Upernavik. Som sagt for­slagsstilleren når jeg tænker på hellefisken og andre arter som også kan fiskes, så er der blevet sagt, at der er omkring 1.250 joller i Disko-bugten, Uummannaq og Upernavik, men når vi så har nævnt det, så er det eksklusiv de større fartøjer, de såkaldte motorbåde, og det drejer sig også om mange motorbåde.

 

Der er en hel masse fiskere fra Disko-bugten til Upernavik, og som også har også behov for yderligere fornyelse af deres fartøjer. Det er et tungt erhverv, at fiske efter hellefisk, og det er meget fysisk krævende når man er jollefisker og fisker efter hellefisk, og det er derfor, at jeg ikke finder det mærkeligt, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri i hans besvarelse hører også, at disse fiskere har efterlyst bedre økonomiske muligheder og bedre muligheder i det hele taget under deres seminar i Kangerlussuaq.

 

Det er altså de muligheder vi skal finde frem til som politikere, vi skal ikke prøve på at kikke den anden vej i forbindelse med de vilkår de leve under, vi skal fortsat give dem mulighed for at forbedre deres vilkår, det er altså det Siumut har sagt gang på gang.

 

Og jeg vil også komme ind på, hvad angår Disko-bugten og nordover inklusiv Upernavik kommune, sålænge der er god pris for indhandlingen er der mange unge mennesker der har viljen til at starte et fiskeri, også fordi der er mange unge mennesker der i stedet for at tage en uddannelse har lyst til at blive fiskere - når vi ser på uddannelserne i Aasiaat, så kan man mærke, at nordgrønlandske drenge er færre i forhold til pigerne i dette gymnasium. Det er altså sådan, at vi må tænke nærmere over disse forhold, for hvad angår fremtiden.

 

Enhver kan ikke blive en fisker, og vi har nok af fiskere i Nordgrønland, og der er mange unge mennesker der ernærer sig som fiskere, lad os give dem mulighed for at udvikle sig, og vi må også sikre os, at den næste generation også skal være fiskere. Vi må i denne sammenhæng prøve på, at finde andre muligheder, vi har også brug for andre fagfolk indenfor bygge og anlæg og vi mangler uddannede indenfor det sociale område, og vi mangler disse uddannede mennesker.

 

Men hvis vi ser på erhvervsfiskerne og hvis vi ser på statistikken, så har der været en stagna­tion indenfor fiskerierhvervet på baggrund af udviklingen af fiskeriet. Det er de forhold der gør sig gældende i forbindelse med en teknisk udvikling indenfor fiskeriet. Fordi man ved en teknisk udvikling minimere brugen af menneskelige ressourcer. Det er også derfor vi også skal udvikle på de kvalifikationer vi har i samfundet her.

 

kort sagt hvad angår fremtiden, og hvad angår jollefiskeriet, så kan vi ikke komme uden om, at nedsætte antallet af jollefiskerne. Allerede har vi jo i dag 1.250, og hvis vi skal forøge dette antal, så er dette ikke realistisk, og det er derfor vi skal være påpasselige og tænke nærmere over det, og vi har så fra Siumut gjort det klart, at det kommende udvalg, der nedsættes af Landsstyremedlemmet, og når dette arbejde er igangsat, så vil vi være klar til at lovgive.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Vi siger tak til Mikael Petersen. Dernæst er det Johan Lund Olsen. Jeg vil  præcisere overfor Landstinget, at tiden går meget hurtigt, og der er ikke den store uenighed, hvorfor jeg skal anmode om, at de kommende talere må fatte sig i korthed da vi også stadigvæk har mange punkter på dagsordenen. Så er det Johan Lund Olsen.

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Inuit Ataqatigiit er meget enig i Siumuts ordførens sidste bemærkninger, ligesom vi for så vidt angår Landsstyrets svarnotat har givet fuld opbakning fra partiernes side og fra den ene løsgænger. Jeg mener, at der er stor enighed, hvorfor jeg ikke vil kommentere dem yderligere.

 

Men til forslagsstillerens sidste bemærkninger og hans bagland, nemlig Kandidatforbundet har jeg et par små bemærkninger der til. Kandidatforbundets ordfører Mads Peter Grønvold sagde blandt andet i sit ordførerindlæg, at man fra Kandidatforbundet mener, at jollefiskeriet også skal støttes politisk. Ja selvfølgelig er vi enige i dette fra Inuit Ataqatigiits side, således at man også forbedrer deres situation, da deres forhold ikke altid er de letteste, hvorfor der må ske politiske initiativer i den retning for at lette vilkårene for de eksisterende jollefiskere, og ikke mindst på baggrund af det seminar der har været afholdt sidste år Kangerlussuaq, for så vidt angår jollefiskernes vilkår.

 

Men i denne forbindelse må vi også huske på, at de grønlandske fiskere og fangeres forbund KNAPK sidste år har tilskrevet Landstinget sidste år, og givet besked om, at man for så vidt muligt skulle nedbringe antallet af joller. Det er således også denne henvendelse fra KNAPK, der også er blevet tilstillet til Landstingets udvalg for Fiskeri, Fangst og Fåreavl. Fiskerne har således via deres egen organisation fremført deres ideer, og derfor mener vi fra Inuit Ataqati­giits side, at en sådan melding også må respekteres, og at vi må arbejde ud fra dette.

 

Det er klart at joller og mindre fartøjer ikke mindst indenfor hellefiskefiskeriet, at de skal udfases, det er også et ønske som fiskerne selv har fremført, og at man gradvis får større far tøjer, og det er svært at komme uden om når fiskernes forbund selv støtter dette.

 

Kandidatforbundets ordfører sagde også i sit indlæg, at vores nuværende politik ligger hin­dringer i vejen for at unge kan blive fiskere. Vi må sige, at unge der ønsker at blive fiskere, at dørene ikke er lukkede, og det har vi heller nogen mulighed for via lovgivningens vej. Mulig­hederne er åbne, men problemet er, at de vi satser på har allerede muligheder for at slå sig sammen og anskaffer større fartøjer, for at derigennem at fortsætte fiskeriet blandt andet ved generationsskifter, således at de unge derigennem også får muligheder indenfor fiskeriet.

 

Derfor mener jeg, at der er behov for at præcisere, at dørene ikke er lukket for, at unge der ønsker at blive fiskere også kan gøre det blandt andet ved, at de slår sig sammen og anskaffer sig større fartøjer, det er der allerede mulighed for i den nuværende lovgivning.

 

Vi mener også, at hellefiskebestanden, at vi må være varsomme og have en politik på et bære­dygtigt grundlag ikke kun med tanke på vores efterkommere, men også vores omdømme fra omverdenen, således må i også beskytte hellefiskebestanden, og hindre overfiskning. Og det er baggrunden for vores nuværende politik, og det må også være et mål for fremtiden.

 

I de sidste par år, hvis vi kikker på hellefiskekvoterne, hellefiske TAC=en i det kystnære fi­skeri, så har kvoten været på 18.200 tons på baggrund af en anbefaling fra biologerne, men den reelle indhandlede mængde fra hellefiskedistrikterne viser, at der bliver fanget langt mere end hvad biologerne anbefaler, nemlig mellem 24.000 og 25.000 tons. Der er således fare for, at hellefiskefiskeriet ikke er bæredygtigt.

Derfor må vi være varsomme og forsigtige og huske på, at hellefiskebestanden, at vi må være meget varsomme da hellefisken også er meget sårbar overfor forandringer, og vi må også huske på, at mulighederne for at igen, at tillade garnfiskeri, så skal jeg sige at garnfiskere, vi snakker om at øge muligheden for garnfiskeri, og man fanger mere ved garn, hvorfor hvis vi genindføre garnfiskeriet, så må vi forvente, at de reelle fangster også vil stige, da garnene er mere effektive fiskeredskaber end langlinier, hvorved man kan fange mere.

 

Vi må også ligeledes huske på, at i Upernavik og i Upernavik kommune, så har man også tilladt brug af garn, hvorfor forholdene unægtelig vil være sådan, at fangsterne vil være højere end de 24.000 i de kommende år. Således har vi overskredet biologernes anbefalede fangst­mængder med et betragtelig antal tons, og med dette i mente, kan vi fra Inuit Ataqatigiit ikke gå ind for forslagsstillerens forslag, da vi også må beskytte hellefiskebestanden.

 

Vi siger tak til Johan Lund Olsen. Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg mener, at hvis vi lytter efter denne debat, så vil man forstå, at man ellers forsvarer fiskeri­et, jollefiskerne i Disko-bugten stærkt her i Landstinget. Den eneste vej ud synes at være, at vi fiskere der er i Disko-Bugten, så kan vi ikke gøre sådan at vi kan stoppe deres fiskeri ....

 

En jolles motor er påhængsmotoren der ikke kan undværes, hvorfor jeg håber på, at man ikke lukker for muligheden for at f.eks. at udskifte motorerne som jo er hjertet i jollefiskeriet. Jeg mener, således at man tilstadighed må have mulighed for, at opnå støtte til udskiftning af påhængsmotorer.

 

Der er ingen forskelsbehandling blev der sagt fra flere talere. Hvis jeg kom f.eks. fra Uperna­vik og kom sammen med en fra Sydgrønland, så når vi kommer ind i støtten, så bliver der sagt fra dem fra Upernavik, at du ikke kan opnå støtte, mens den anden får støtte. Jeg mener, at der her er tale om en forskelsbehandling. Otto Steenholdt mener, at der er forskelsbehandling.

 

Jeg forstår også at Landsstyremedlemmet har deltaget i flere seminarer indenfor området ...... En jolle kan bruges til mange formål også til fiskeri efter andre arter og til fangst, det eneste man kan forbyde er, at man ikke må bruge fartøjet til hellefiskefiskeriet, men jeg mener, at der faktisk bør være mulighed for, at man kan anskaffe fartøjer med erhvervsstøtte, hvis disse ikke bruges til hellefiskefiskeriet. Jeg mener at denne mulighed bør stå åben.

 

......... Otto Steenholdt mener, at der bør findes en løsning på problemet, således at man også giver mulighed for anskaffelse af joller og fartøjer, men som ikke må bruges som hellefiske­fartøjer. Jeg undrer mig over Mikael Petersens sidste bemærkninger. det kan godt være, at der er for mange fiskere, men når fiskeriet er vort lands hovederhverv, så undrer jeg mig over, at Mikael Petersen siger, at det kan forstås på en sådan måde, at vi skal minimere antallet af joller.

 

Til Johan Lund Olsens udtalelser om, at der ikke er nogen begrænsninger i at unge kan blive fiskere, der skal jeg dertil sige, at dem der ønsker at blive fiskere, at vi ikke skal lukke deres muligheder af, for erhvervsstøtten er jo lukket også for disse. Kort sagt synes Otto Steenholdt at mene, at der ikke skal lægges nogen begrænsninger af nogen som helst art, således at man frit kan anskaffe yderligere joller. Otto Steenholdt mener ligeledes, at når man får større fartø­jer så bliver fangsterne, så kan man også fange forholdsvist mere, ligesom dette også kan være en fare for hellefiskebestanden. Det har vi jo også set indenfor  rejefiskeriet.

 

Vi siger tak til Otto Steenholdt, så er det Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, Kanditatforbundet.

Det undrer mig ikke at debatten vedrørende det vigtigste erhverv og at debatten så kan være langvarig. Selvfølgelig er landstingsmedlemmerne og landsstyret og deres rettigheder til at fremkomme med deres tanker, det er selvfølgelig noget man skal respekterer.

 

Men først med hensyn til det omtalte hellefiskebestand, når vi tænker på hele Diskobugten som helhed, så har man en kvote på 9.700 tons og det har været foreslået fra biologerne og vi ved at næsten hele kvoten bliver fisket op lige ved området  ved Ilulissat. Og hvert eneste år så overskrider man den fastsatte kvote, hvor man så fisker op til 11-12-13.000 tons. Landsstyret siger i deres besvarelse heldigvis at man også selvfølgelig skal passe på bestanden og det er godt nok at landsstyret har denne politik.

 

Men i år 2000 der ved vi at man forbød brugen af garn efter en landstingsbeslutning og vi ved også hvilken konsekvens det havde for fiskerne og for samfundet og vi må indrømme at det havde nogen dårlige konsekvenser. Og derfor har vi så fra i år åbnet igen op for garnfiskeri for Ilulissat kommune hele året fra januar til december selvom landsstyret siger, at vi bør passe på bestanden og værne om den.

 

Men heldigvis så sagde fiskerne i Ilulissat, at det ikke kan være tilfældet at der kommer så mange fartøjer udefra og såfremt vi skal fiske med garn i området, så vil vi fiske bestanden op. Og heldigvis så har landsstyret lyttet til dette, hvorefter man så har sat en begrænsning for det og det er jo en fordel for båre fiskerne og får hellefiskebestanden.

 

Fiskernes og fangernes organisation skal man selvfølgelig også respekterer, men man skal også huske på at der er jollefiskere som også har deres egne foreninger, og som ikke er med­lemmer af fisker-, og fangerorganisationen. Og vi må også lytte til deres meninger nu hvor man skal nedsætte et udvalg og fortsætte med arbejdet. Og jeg vil gerne opfordre landsstyret til at disse grupper også bliver hørt og også bliver medinddraget i det videre arbejde.

 

Fordi jeg mener, at det vigtigt og som Otto Steenholdt også kom ind på det, så er dem der udøver fiskeri især når man med tanke for nye unge fiskere og med hensyn til at man gerne vil klare sig selv, så må man også have mulighed for at kunne bruge joller. Jeg siger ikke, at vi skal forøge antallet af joller som er på 1.250, men jeg siger, at vi skal give mulighed for dem, hvis joller er blevet forældede således at de kan fortsætte med deres erhverv. Jeg mener ikke at alle disse mere end 1000 fiskere som har joller gerne vil slå sig sammen og anskaffe sig et større fartøj også fordi der er nogen af fiskerne som gerne vil være selvstændige og være sig selv. Og vi ved også godt at flere fiskere kan slå sig sammen for at anskaffe sig et større fartøj og det er selvfølgelig også støtteværdigt. Men lad mig endnu engang præciserer, vi bør kunne opretholde muligheden for at låne uden at forøge antallet af jollerne på 1.250.

 

Allerede sidste år den 4. maj da fiskerne stoppede deres fiskeri og her tænker jeg på det kyst­nærer fiskeri og skal vi sige det ligeud, så er det ærgerligt  at vi ikke har  set nogen større resultater selvom jeg ved, at der er mange der arbejder for det og at man også administrativt har nedsat nogle udvalg og jeg mener, at vi må minde om igen, at folk er trætte af at vente.

 

Vi må huske på med hensyn til Diskobugten at Diskobugten er jo også en enestående og der må være mange fisk. I løbet af 50=erne kom der rigtig mange fiskere fra hele kysten og samle­de sig der og der er også store fiskeområder i blandt andet Qasigiannguit som nu efterhånden er ved at blive affolket og det er så også en konsekvens af de store restriktioner der er og vi kan ikke lade som om de ikke ser, selvom om de 4 fartøjer man skal anskaffe sig kommer til at forsyne Qasigiannguit. Og man må sige at disse 9.200 tons som er biologernes udspil og så længe man overskrider denne grænse og at man til trods herfor opfordre til at man skal have større fartøjer, og det er blandt andet sådanne ting som fiskerne fra Ilulissat ikke bryder sig om. Det er sådan at man i løbet af de seneste år og indtil i dag  der har Ilulissatfiskerne også landet en stor del af deres fangster i Qasigiannguit. Og der er heller ikke nogen der er imod det, men det er bestanden og man er også bange for at man kommer til at gøre skade på denne bestand især når vi så skal anskaffe os større fartøjer til hellefiskefiskeriet. Så kan man godt  forestille sig at man kommer til at gøre vold på den eksisterende bestand af hellefisk.

 

Hvad angår jollerne så kan vi forstå at flertallet af landstingsmedlemmerne ikke vil gøre mu­lighederne for disse. Hvad bliver det næste? Hvad så med dem der fisker fra hundeslæde? Man vil måske i den kommende tid også stoppe for dem. Hvad mon det næste bliver? Hvad angår motorbåde og joller, der ved vi at der findes en hel del af dem og dermed er der med hensyn til tekniske hjælpemidler, der mener jeg også, at man bør tænke på hvad det indebærer af total fanget mængde fisk.

 

Og den næste der får ordet er Mads Peter Grønvold, og vi siger tak til Anthon Frederiksen.

 

Mads Peter Grønvold, Kanditatforbundet.

For anden gang.

 

Og her ved debatten så kommer vi hele tiden til at tænke på ESU, hvorfor jeg lige vil præci­serer at når vi ser på de tilskud der bliver brugt til fiskeri og landbrug, det vil sige, det er helle­fiskefiskeriet, krabbefiskeri og rejefiskeri ligesom man også ser på behovet for at fange andre fiskearter, ligesom man også giver støtte til landbrug.

 

Og dermed kan man allerede se hvor begrænsede midler man har der og politisk er det blevet sat som mål, at fiskeriet udvikles og siger at man bør bruge større fartøjer. Men ser man på den begrænsede bevilling der er, så vil der kun være plads til 2-3 større fartøjer hvorefter bevillingen så bliver opbrugt. Og skal vi være realistiske så må vi også gøre bevillingen real­istisk, og det kan vi ikke komme udenom. Årsagen til at Kandidatforbundet støtte jollerne er når fiskefelterne er lige udenfor en by eller en bygd, så behøver man ikke de store fartøjer, hvorfor fiskeriet kan drives på en fleksibel måde.

 

Mikael Petersen kom også ind på at der er nok af de fartøjer der benyttes, men man skal også huske på, at der ellers er nogen der gerne vil producere andre fiskearter, dem giver man ikke mulighed for. Også fordi man så ikke vil have mulighed for at behandle hellefiskene. Det er derfor man ikke giver tilladelse til indhandling af andre fiskearter. Og det var ellers en måde, man bedre kunne udnytte ressourcerne på. Og såfremt man giver mulighed til andre fartøjer, så kunne man opnå en bedre udnyttelse af andre fiskearter og dermed også forbedre økonomi­en gennem sådanne tiltag.

 

Og Johan Lund Olsen nævner at KNAPK også har krævet at man i fremtiden benytter større fartøjer, men når man ser på landstingets bevilling til det og der ikke er andre muligheder, hvordan skal man så anskaffe disse større fartøjer? Vi må være realistiske og dermed også sikre finansieringsmulighederne, så kan vi så endelig blive realistiske.

 

Når vi på den anden side tager bevillingerne fra og på den anden side ikke sikre at der kan investeres andre steder fra, så kan vi ikke være realistiske. Vi må også se på, hvor dårlige indhandlingspriser man har fra det kystnære fiskeri. Der er fiskere der driver fiskeri og siger at det ikke er rentabelt.

 

Og hvad angår de unge som gerne vil etablere sig som fiskere, når de i forvejen ikke har noget familie som ernærer sig som fiskere så har de meget meget små muligheder. Også fordi når vi ser lovgivningen for ESU så lukker man af for deres muligheder.

 

Vi siger tak til Mads Peter Grønvold og inden vi går videre igen, så skal jeg minde om at vi bliver ved med at gentage os selv og vi har punkter nok, som vi skal behandle inden kl. 18 og jeg vil gerne anmode om at man fatter sig i korthed.

 

Og den næste der får ordet er Finn Karlsen.

 

Finn Karlsen, Atassut.

Tak. Jeg skal nok gøre det så kort som muligt.

Med hensyn til forslagsstillerens bemærkninger og årsagen til at vi ikke støtter og han skal ikke fordreje det hen, at vi prøver på at stoppe jollefiskeriet i det hele taget og det er slet ikke det, det drejer sig om. Vi sagde meget klart at jollefiskerne som med påhængsmotor og man siger ikke, at man vil forbyde dem fra den ene dag til den anden.

Og man har foretaget nogen bestemmelser så har man foretaget nogen bestemmelser om at man ved nyanskaffelser, så skal det så være større fartøjer end den jolle man allerede har. Og hvis der er ingen der tænker på at vi fra den ene dag til den anden skal udrydde @jollefisker­ne@. Selvfølgelig har de enkelte menneske også mulighed for selv at anskaffe sig et større fartøj alt efter økonomien og det er jo en naturlig udvikling. Og der er ingen der skal fordreje det hen at vi prøver på at udrydde jollefiskerne. Det er slet ikke vores tanke. Men vi mener at vi gradvist skal gå væk fra jollerne således at de bliver erstattet med større fartøjer. Og det er ikke det helt store fartøjer vi tænker på. Også for man bliver ved med at sige, at fiskefelterne er lige foran byerne eller bygderne. Og at de lidt større fartøjer kan jo også fiske de steder.

 

Men vi må også huske på at jollefiskernes forhold er jo også meget forskellige og i Sydgrøn­land har man for eksempel ikke indhandlingsmuligheder og deres fangster bliver ikke ekspor­teret ud af landet. Men bliver behandlet til hjemmemarkedet.

 

Og med hensyn til de 4 fartøjer der skal bygges. Selvfølgelig blev jeg også selv forskrækket da jeg hørte om dem, hvorfor jeg så indhentede flere oplysninger ikke gennem medierne. Men jeg er glad for det formål der er ved anskaffelsen af disse fartøjer og der er det så tanken at de senere hen bliver overtaget af fiskerne. Det er jo også en anden vej til at fiskerne går over til større fartøjer. Men der er jo ingen der siger, at de alle sammen skal slå sig sammen og der kan være nogen venner som slår sig sammen.

 

Med hensyn til at man stiller spørgsmålstegn ved at man fisker fra hundeslæde, det kan jeg ikke svare på, men efterhånden som kravene fra de lande vi importere til bliver større, så må vi også tage hensyn til det, men forskellen mellem fiskerne i Sydgrønland er at de ikke er eksportvarer de fisker op.

 

Vi siger tak til Finn Karlsen og så er det landsstyremedlemmer for fiskeri Hans Enoksen, der kommer med en besvarelse.

 

Hans Enoksen, Siumut.

Først skal jeg endnu engang understrege at vi ikke lukker for anskaffelse af fartøjer. I kommu­nerne Uummannaq, Upernavik og Diskobugten er der mulighed for at ansøge om anskaffelse af fartøjer med det krav, at fartøjet eller en jolle skal gå ud i fiskeriet. Det er altså nuværende udgangspunkt. Det er en fejl vi har begået i forbindelse med anskaffelser af fartøjer tidligere, da dette krav ikke har eksisteret og som følge deraf, så er fiskerikapaciteten blevet meget stor at så udover det vi får tildelt som kvoter.

 

Men hensyn til Anthon Frederiksens forslag og da forslaget definitivt er afslået, det er ikke afslået, men grundlæggende vil vi finde frem til en løsningsmodel så de pågældende fiskere kan udvikle sig i fremtiden.

 

De ESU-midler, de andre 230.000,00 kr. pr. jolle og hvad angår levetiden for påhængsmotorer så drejer det sig kun om 2 år og det er andrager ca. 60-70.000,00 kr. Og jollefiskerne kan altså ikke bære sådan en byrde. Vi prøver på at beskytte jollefiskerne således at deres vilkår i frem­tiden kan forbedres og deres erhverv kan blive rentabelt.

 

Så vidt jeg husker, så har man brugt omkring 20 mill. kr. til støtte til jollefiskerne. Hvis disse midler er blevet brugt til anskaffelse af større fartøjer, så har vi forbedret jollefiskernes mulig­heder, således at de får bedre muligheder for fremtidige forbedringer. Og heldigvis så er jeg på vegne af landsstyret glad for at deres støtte til min besvarelse.

 

Landstingsmedlem Otto Steenholdt har indyndet sig hos jollefiskerne og har sagt, at han tæn­ker ikke på deres ve og vel, men tænker nærmere på at han bliver genvalgt. Vi vil ikke tage et skridt til sådanne ordninger bare for at blive valgt igen, vi vil sikre i denne sammenhæng bedre levevilkår for samfundet. Otto Steenholdt må efterhånden lærer at man ikke skal indyn­de sig også fordi det er ikke til gavn for samfundet generelt. Vi skal være ansvarlige her i salen som vi forstår, så håber jeg, at et flertal her i salen har den samme tanke.

 

Otto Steenholdt sagde blandt andet på baggrund af Anthon Frederiksens bemærkninger, at jeg har lovet jollefiskerne at forbedre deres levevilkår. Det er helt rigtigt, jeg støtte jollefiskerne således at de i fremtiden kan få bedre muligheder også fordi jeg kan se hvilke dårlige vilkår de lever under. Det er også denne gruppe som også er forsørgere som skal betale husleje med mere. Og er familieforsørgere og det er derfor at vi ikke skal være tilbageholdende med hen­syn til at støtte denne gruppe mennesker. Vi skal ikke lave valgflæsk herfra, vi skal tage an­svaret for samfundet og strukturere samfundet her.

 

Jeg siger tak til landsstyremedlemmet for fiskeri, der er stadigvæk 4 der har markeret sig. For 3. gang skal jeg anbefale overfor landstinget, det er 26 ud af 31 der går ind for at man afslår forslaget og så kender vi jo i forvejen resultatet. Vi må tænke på resten af dagen, det er derfor jeg skal opfordrer til at de næste talere forkorter deres taler. Tak. Den næste er Mikael Peter­sen.

 

Mikael Petersen, Siumut.

For en kort bemærkning. Jeg vil ikke undlade at besvare Otto Steenholdts bemærkninger. Han nævnte mig med mit navn benævnelse i forbindelse med Uummannaq kommune også fordi det finder jeg ikke mærkeligt, da jeg har fulgt med i udviklingen i Uummannaq Kommune i mange år, men jeg skal understrege i forbindelse med at du sagde, at flere unge mennesker skal animeres til at blive fiskere. Det finder jeg ikke relevant i forhold til fremtiden. Når vi tænker på ressourcerne og specielt hellefisken.

 

De 18.200 tons i Diskobugten og 6.000 tons til Uummannaq og på baggrund af biologernes anbefalinger, så vil disse ikke blive forøget, hvis altså vi indsætter flere fiskere, så vil også udbyttet blive mindre for enkelte fiskere, og det er derfor de ikke vil være godt, hvis vi altså hele tiden skal forøge antallet af fiskere som skal kunne fiske rentabelt. Vi skal også snakke herfra også med hensyn til samfundet og vi må også strukturere fiskeriet af hensyn til samfun­det. Og det må også Otto Steenholdt accepterer.

 

Udenfor partiordførerne er det Gudmand Jensen.

 

Gudmand Jensen, Atassut.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har fremsat et forslag vedrørende jollefiskeriet også fordi jeg er en af brugerne har jeg fulgt med i debatten her. Vi arbejder jo fra flertalsbeslutnin­ger her i landstinget og det er ikke mærkeligt. Selvfølgelig vil der være mange mennesker som kan gå ind for Anthon Frederiksens forslag, derfor kan man ikke sige, at de enkelte mennesker hverken støtter eller går ind for forslaget.

 

Da vi havde debat om ESU-støtteordningen så var der også en bemærkning om al afskaffelse af ESU-støtten og så har jeg under min tale her gået ind for det, men det var på baggrund af flertallet beslutning har man taget sådan en beslutning. Og ud fra den tankegang jeg har og efter vurdering i vores parti, så har vi ikke rigtigt kunne sige konsekvenserne fra sådan en beslutning også. Og  de forberedelser der er igangsat kan muligvis blandt andet ved at genind­førelse af garnfiskeriet.  Jeg har ellers ikke fundet anledning at blande mig i debatten her, men også fordi jeg tager hensyn til de ordførertaler fra partierne.

 

Men jeg har hørt til forskrækkelse at landstingsmedlem Otto Steenholdt har henvendt sig hos fiskerne i Upernavik, at jeg ikke er enig med forslaget og at jeg ikke gå ind for sådan et for­slag. Hvem jeg har sagt, at jeg ikke er enig med forslaget som en borger fra Upernavik og hvem har sagt, at jeg aldrig nogen sinde vil støtte sådan et forslag?

 

Man kan også regne ud, at når man henvender sig til vælgerne hvem man skal henvende sig til. Det er fordi jeg er repræsentant for området her i salen og det er derfor, at jeg finder det mærkeligt, at jeg bliver hængt ud som en der er imod. Hvordan ville Otto Steenholdt så rea­gere hvis han får samme behandling? Det er derfor jeg ikke kan gå ind for sådan en frem­gangsmåde og det er derfor jeg håber, at denne bemærkning skal kaldes tilbage.

 

Fremgangsmåden kan siges at være sådan, at jeg i min kommune også fordi jeg er med i arbej­det i kommunen, så tager jeg udgangspunkt i det enkelte arbejde og prøver på at arbejde ud fra de initiativer der er igangsat i kommunen. Og det er netop også det jeg i dag har været tilbage­holdende på baggrund af disse forhold. Også fordi der er initiativer i gang i kommunen og også fordi vi endnu ikke kender konsekvenserne af disse initiativer. Også fordi i fuld omgang endnu ikke har benytte os og på baggrund af den gældende lovgivning.

 

Og med disse korte bemærkninger vil jeg sige til Otto, at denne vurdering af min person ikke har grundlag og har ikke relevans til sagen.

 

Gudmand Jensen, tak, næste taler er Johan Lund Olsen.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Og det skal være ganske kort da det er 3. gang. Tak.

Vi i Inuit Ataqatigiit anstrenger os hele tiden for at blive genvalgt, og det er derfor vi snakker om bestanden og også mener forslagsstilleren og Otto Steenholdt om vi skal huske på, at vi skal bevare bestanden. Vi skal benytte os af vore levende ressourcer på en forsvarlig måde og da Otto Steenholdt nævnte det, fremdrog han et meget mærkeligt eksempel idet han fremdrog rejefiskerne.

 

Otto Steenholdt skal huske på at rejefiskerne om de så er kystnære fiskere eller udenskærs fiskere, det er at de hele tiden fisker ikke mere end hvad TAC-en foreskriver. De fisker kun TAC-en. Men forholdene er helt anderledes indenfor hellefiskefiskeriet. Vi har allerede nævnt at biologerne som på en forsvarlig måde sætte en grænse på 18.200 tons.

 

I 1999, 98 blev der fisket mere end 25.000 tons. I 2000 og 2001 faldt det ganske vist ned til 21.000 og så må vi huske på, at dengang kunne man ikke benytte garn og nu kan man endnu engang bruge garn både i Ilulissat og ved Upernavik og der er så endnu engang mulighed for at man kommer til at fiske meget mere end hvad biologerne har anbefalet med hensyn til TAC-en. Og vi må hele tiden huske på at bevare bestandene.

 

Og den næste der får ordet er Josef Tuusi Motzfeldt udenfor partiordførerne.

 

Josef Tuusi Motzfeldt. Inuit Ataqatigiit.

Forslagsstilleren vist nok under 2 eller 3. gang han var oppe på talerstolen, det vi allesammen ved er, at der er nogle fiskere der gerne vil fiske for sig selv uden at det skal gøres sammen med andre.

 

Men der vi på status i dag, så må vi tilstadighed huske på bestanden. Såfremt vi skal gøre brug af de levende ressourcer på den bedst måde, så må vi begrænse vores fiskeri, ved at fastsætte TAC=er, og det kan vi ikke komme uden om.

 

Fiskerne er jo ligesom os individuelle mennesker, men ser vi på status som Anthon var inde på det, så er der to muligheder: For det første, at det skal kunne bære sig selv, det skal kunne betale sig ved at man eventuelt slår sig sammen eller at man driver det på en urentabel måde som blot betyder, at gælden til Landskassen bliver større og større og dermed gøre lånemulig­hederne for andre dårligere.

 

Nogle af de offentliges tilskud er noget som skal tilbagebetales, og derfor skal Landstinget ikke glemme, at man også ser på rentabiliteten. Vi vil gerne have at man formindsker driftsud­gifterne, og vi må også se på i Landstinget og holde øje med, at de enkelte forslag, at de har­monerer med de mål vi har sat os. I dag er der over 300 mio. kr. som man har lånt, og ca. 35 % af dem, det vil sige mere end 100 mio .kr. er restancer. Og skal vi tillade lånemuligheder, hvor man så ikke har mulighed for at betale tilbage, det må vi også have i mente når vi stiller nogle forslag.

 

Anthon Frederiksen for en kort bemærkning, da det er 3. gang.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

IA ser på bestanden, og det er jollefiskerne som beskadiger bestanden mindst. Og at man så ikke giver jollefiskerne mulighed mere, så må man så også huske på, at jollefiskerne har jo også børn, de har løbende udgifter, og hvis deres muligheder stopper, hvad sker der så med dem ? Allerede fra 1998 som man har lukket af, der skal man også huske på, at deres joller er ved at blive forældede, hvad sker der så når jollen ikke længere kan fiske, og det er ligesom om man ikke har mulighed for at fortsætte.

 

Og det er sådanne ting, som man også skal huske på.

 

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, det skal være ganske kort da det er 3. gang.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Hans Enoksen kom ind på valgkamp. Jeg har lyttet til alle dine bemærkninger, og de ser ikke på fremtiden. Jollefiskeriet som faktisk har været en af grundpillerne i fiskeriets udvikling, og at man nu gerne vil stoppe det, det er det jeg er imod. Og jeg skal ikke kommentere Mikael petersen, idet det er tale uden hoved eller have, som han er fremkommet med.

 

Og da de som nordgrønlændere også begynder at snakke imod, sådanne nogle ting. Og jeg skal lige sige til Johan Lund Olsen, at vi ikke opfordrer til, at man overskrider kvoterne. Det er heller ikke meningen. Jollefiskerne driver jo deres eget fiskeri på en rentabelt måde og også bruger dem selv og deres legeme til at udøve deres erhverv. Vi siger overhovedet ikke, at man skal overskride kvoterne, og det er det IA skal huske på, at man fratager de mindrebemidlede deres muligheder for at udøve deres erhverv.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Vi siger tak til Otto Steenholdt. Og Otto Steenholdt havde sin første bemærkning lidt over 14.00, anden bemærkning 14.45 og nu klokken 15.40, hvor han så havde sine 3. bemærknin­ger.

 

Og den næste der får ordet er Hans Enoksen.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder.

Tak.  Man gentager sig selv også fra oppositionen, og med hensyn til jollefiskerne, og siger, at man gerne vil stoppe jollefiskerierhvervet, men det er fordi de har så hårde forhold, at man er begyndt at samarbejde, netop fordi det ikke skal stoppe, og det skal Otto Steenholdt og de andre også forstå.

 

Hvis det fortsætter på den måde som det er, så blev det også nævnt, at vi står i fare for blot at gå i stå på grund af de store krav der stilles udefra, og det er det vi prøver på at undgå. Og vi prøver på at opnå, at det er færreste mulige der bliver ramt efterhånden som kravene bliver større og større.

 

Sådan som forholdene er i dag, så er der fare for, at næsten alle må stoppe, såfremt forholdene fortsætter som i dag. Og Otto Steenholdt husker jeg, da han i foråret også nævnte vedrørende rejepriserne og tilskud til oliepriserne, og sagde, at han var imod disse forhold, fordi han sag­de, at man ikke kan blive ved med at få tilskud, og det er det vi prøver på at finde ud af, nem­lig at vi prøver på at finde bedre økonomiske muligheder for jollefiskerne. Det er ikke på sin plads, at man blot bruger tomme ord.

 

Og den sidste der har bedt om at få ordet er Josef Motzfeldt, uden om partiordførerne.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Vi som opposition støtter jo Landsstyret, og vil blot minde Landsstyremedlemmet om, at det kun er en del af oppositionen, der er i mod Landsstyret.

 

Men med hensyn til jollefiskerne, og den gæld der er. Vi ved, at det på en eller anden måde bliver en større byrde, såfremt man skal låne flere midler til at anskaffe sig en jolle, så vil det blot betyde endnu en større byrde for fiskerne, og vi ved, at jollefiskeriets dage er talte, at vi nu prøver på at finde nogle andre udveje, og selvom vi nu kender det offentliges økonomi, og når vi nu ved, at man indenfor en meget overskuelig årrække ikke længere vil kunne tillade jollefiskeri, det er netop derfor vi er imod forslaget.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Der er ikke flere i talerækken, og med hensyn til punkt 63, så er konklusionen den, at Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit og løsgængeren Per Berthelsen går ind for, at forslaget tilbagevi­ses, det vil sige, at der er 26 medlemmer der går ind for Landsstyrets indstilling. på den anden side er der Kandidatforbundet og Otto Steenholdt som løsgænger der støtter forslaget.

 

Men til trods herfor, så ønsker flertallet, at forslaget bliver behandlet i et relevant udvalg, forinden 2. behandlingen, hvorfor forslaget bliver behandlet af Erhvervsudvalget forinden 2. behandlingen, og 2. behandlingen sker så først til efteråret.

 

Og dermed er vi nu færdige med behandlingen af punkt 63.