Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 64-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

8. mødedag, fredag den 19. april 2002

Dagsordenspunkt 64.

Beslutningsforslag om ændring af landstingslov om Landstinget og Lands­styret, med det formål at det ikke længere skal være muligt at varetage hvervet som Landsstyremedlem samtidig med hvervet som Landstingsmedlem.

 

Simon Olsen, forslagsstiller, Siumut.

Jeg har fremsat forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge Lands­tingslov om Landstinget og Landsstyret ændret, således er hvervet som Landsstyremedlem ikke kan varetages samtidig med hvervet som Landstingsmedlem

 

Jeg mener for det første, at et Landstingsmedlem bør være fuldtidsmedlem. Et Landstings­medlem bør beskæftige sig med landstingsarbejde på fuld tid. Et Landstingsmedlem bør kun­ne arbejde som lovgiver på fuld tid, med andre ord bør det fastslås, at Landstinget er den lovgivende forsamling.

 


Såfremt dette skal kunne realiseres må valglovgivningen granskes, således at det bliver muligt for de 31 landstingsmedlemmer, at beskæftige sig med deres opgaver. Landstinget er vores lovgivende forsamling, der på alle områder på fuldt tid skal arbejde for det grønlandske sam­fund på et veldokumenteret grundlag, da det er nødvendigt, at sikre det bedst mulige udgangs­punkt i udviklingen med sigte på samfundets behov for at være forberedte i alle henseender.

 

I forbindelse med tilbuddet til et Landstingsmedlem om at blive Landsstyremedlem, så bør det ikke være længere at være muligt at være Landstingsmedlem samtidig med medlemskab i Landsstyret.

 

For det andet, så skal Landsstyret udføre de opgaver de får afstukket af Landstinget, og arbej­det skal på alle måder udføres veldokumenteret og forsvarligt. Derfor mener jeg, at det er tvingende nødvendigt, at tage den nuværende opbygning op til granskning og tilpasning. Et Landstingsmedlem som samtidig er Landsstyremedlem er sat ude af stand til at arbejde fuldt ud som Landstingsmedlem, hvilket formodentlig skulle anses for en styrkelse af det politiske arbejde, men hvor det efter min mening ikke forholder sig sådan. Tværtimod med hensyn til de samfundsmæssige arbejde er dette en svaghed.

 

Efter min mening bør der tages initiativ til en tilpasning, således at Landsstyret får bedre mu­lighed for at koncentrere sig om deres egentlige opgave, hvilket gerne skulle resultere i, at arbejdet gerne skulle resultere i, at den forældede opbygning gøres med sikker og gennemgår en fornyelse.

 

For det tredje, så er det nødvendigt, at de personer som bliver valgt ind i Landstinget, og som bliver udpeget til at blive medlemmer af Landsstyret udelukkende beskæftiger sig med opga­ver for Landsstyret.

 

På denne måde vil de under en landstingssamling, således kun blive kaldt ind i Landstingssa­len i forbindelse med deres opgaver eller efter behov. På denne måde vil de få en langt større mulighed for at kunne koncentrere sig om deres rette opgaver og gå bort fra, at blive anvendt som deltids landstingsmedlemmer.

 


Konsekvenserne af forslaget skal vurderes, skal et landstingsmandat miste sit medlemskab af Landsstyret eller skal de eller den næste på valglisten indsættes som Landstingsmedlem eller så kunne man indføre den mulighed, at udpegelserne sker midlertidigt, da der er mulighed for, at man til enhver tid kan blive afsat.

 

For det fjerde, så må posten som Landstingsformand også tages med som en del af overvejel­serne, da der her er tale om, at de 31 landstingsmedlemmer skal kunne fungere fuldt ud som sådan altså som et Landsting.

 

Formålet med at jeg fremsætter dette alvorlige og omfattende forslag til drøftelse er, at det utvetydigt skal fastslå, at de to embeder er forskellige, således at der ikke kan herske nogle tvivl herom. For der er nu gået ca. 5 år siden man adskilte Landstinget og Landsstyret ved indførelse af parlamentarismen her i Grønland. At man har truffet en særskilt beslutning re­spekterer jeg, men jeg mener også absolut, at det er en fejl, at de folkevalgte fremfor en bedre og mere sikker arbejdsbetingelser kun får tildelt delvise forpligtigelse, og dette må snarest rettes op og revideres.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand i Landstinget, Siumut.

Inden ordførerrækken vil jeg gerne byde Landstingsmedlem Anthon Frederiksen velkommen tilbage efter sin orlov velkommen.

 

Og så er det Landsstyreformanden med et svarnotat til forslaget, Jonathan Motzfeldt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

De tanker der ligger til grund for Landstingsmedlem Simon Olsens forslag til drøftelse af Landstinget under forårssamlingen 2001 altså for godt 1 år siden. Det kunne derfor synes overflødig at tage en diskussion op igen, så kort tid efter. Det er imidlertidig Landsstyrets opfattelse, at Landstingets arbejdsformer og samarbejdet mellem Landsting og Landsstyre bør være åbne for løbende debat på linie med andre emner der optager Landstinget og Lands­styrets medlemmer og ikke mindst befolkningen.

 


Landstingsmedlem Simon Olsen forslag i den løbende debat, hvorledes vi tilrettelægger arbej­det i Landstinget og Landsstyret med henblik på at skabe de bedste resultater til gavn bort befolkningen i Grønland. Fordelingen af opgaverne mellem Landstinget og Landsstyret er i dag baseret på princippet om adskillelse af den lovgivende myndighed og den administrative myndighed.

 

Landstinget udgør forum for den brede og overordnede politiske drøftelse af de politiske em­ner, mens Landsstyret skal arbejde for at realisere den politik som Landstinget beslutter sig for. Der er tale om et grundlæggende princip, der er vigtigt i et moderne demokratisk samfund som det grønlandske.

 

Det er et godt og hensigtsmæssig princip der også fremover bør udgøre grundlaget for opgave­fordelingen mellem Landstinget og Landsstyret. I 1988 vedtog Landstinget Landstingslov om Landstinget og Landsstyret. Ved vedtagelse af Landstingsloven blev parlamentarismen indført i Grønland ved at sikre en formel og reel adskillelse af Landstinget og Landsstyret. det blev samtidig vedtaget, at Landsstyret og dets enkelte medlemmer skulle vælges af Landstinget. dette sikre, at et flertal af Landstingets medlemmer støtter sammensætningen af Landsstyret.

 

Regler for valg af Landsstyret og Landsstyrets enkelte medlemmer har løbende været til debat, og der kan anføres både fordele og ulemper ved, at medlemmer af Landsstyret også er med­lemmer af Landstinget.

 

I forbindelse med tidligere valg af Landsstyre har det således givet anledning til debat, at der blandt Landsstyrets medlemmer var personer som ikke var medlemmer af Landstinget. det er Landsstyrets opfattelse, at Landstinget bør have frihed til at vælge sit Landsstyre. Valg af Landsstyre sker på grundlag af en samlet politisk vurdering af, hvilke Landsstyre der er bedst egnet til at gennemføre Landstingets politiske beslutninger.

 

I Landstinget vurdering indgår mange elementer. Til eksempel kan nævnes Landstingets parti­politiske sammensætning, sammensætning af de partipolitiske grupper, og Landstingets priori­tering af Landsstyrets kommende arbejdsopgaver. Vægtningen af disse forskellige hensyn er ikke juridisk men derimod en politisk afgørelse som skifter i takt med Landsstyrets sammen­sætning og vægtningen af de aktuelle og fremtidige opgaver der ønskes varetaget i Landstin­get og Landsstyre.

 


Det er Landsstyrets vurdering, at vægtningen af de forskellige momenter der indgår i Lands­tinget beslutning om valg af Landsstyret kan yderst vanskeligt lade sig regulere i sædvanlig lovtekst. Det er derfor Landsstyrets opfattelse, at vi bør afstå for, at igennem lovgivning, at søge at regulere Landstingets ret til at vælge det Landsstyre som Landstinget finder bedst egnet til at gennemføre Landstingets beslutninger.

 

Endelig finder Landsstyret anledning til at pege på, at der med sikkerhed skal vælges et nyt Landsting, og dermed et nyt Landsstyre om mindre end 1 år. Det vil være forkert mod slutnin­gen af vores valgperiode, at gennemføre begrænsninger i et nyt Landstings ret til at vælge den arbejdsform og det Landsstyre som til den tid bliver anset for at være bedst egnet til at gennem­føre Landstingets beslutninger.

 

Og med disse bemærkninger ønsker Landsstyret at ligge op til en åben drøftelse af forslaget i Landstinget.

 

Så er det Landstingsformanden med et svarnotat.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Det er Formandskabets forståelse, at den nuværende sammensætning af Landsstyret med deltagelse af folkevalgte landstingsmedlemmer er i overensstemmelse med et meget bredt flertal i Landstinget.

 

Det samme gælder det forhold, at Formanden for Landstinget og Landsstyreformanden forbli­ver medlemmer af Landstinget efter at være valgt til deres respektive erhverv. For så vidt angår muligt ønske af justeringer af den praksis som Hjemmestyret hidtil har anvendt i organi­seringen af demokratiets virkemåde indenfor gældende regler, er det Formandskabets opfat­telse, at gældende regler levner spillerum for sådanne justeringer.

 


Ønskes således ændrede arbejdsbetingelser for medlemmer af Landstinget og Landsstyret kan det i vidt omfang ske indenfor det eksisterende regelsæt. Demokratiet i dette lands fungerer som et samspil mellem det folkevalgte Landsting og det landstingsvalgte Landsstyre. Samspil­let foregår i en balance der dels angår Landstinget og Landsstyrets opgaver og kompetence og ansvar, dels i indbyrdes spilleregler og reaktionsmuligheder for at få samspillet til at fungere eller ophøre, hvis dette ikke fungerer.

 

Balancen i det demokratiske samfund er reguleret i Landstingsloven om Landsting og Lands­styre samt ved Landstingets Forretningsorden. Med hensyn til sammensætningen af et Lands­styre stilles ikke krav om, at Landsstyremedlemmer skal vælges blandt Landstingets medlem­mer. Det gældende regelsæt er ikke til hindring for, at Landstingets Formand og Landsstyre­formanden efter at være blevet valgt blandt Landstingets medlemmer søger orlov fra Landstin­get for helt at hellige sig hvervet som henholdsvis formand for Landstinget og Landsstyrefor­mand.

 

Tilsvarende gælder det samme for landstingsmedlemmer der vælges som landsstyremedlem­mer. I tilfælde af bevilget orlov forbliver et Landstingsmedlem stadig folkevalgt medlem af Landstinget, men repræsenteres i Landstingets arbejde ved en stedfortræder. Afhængighed af den til enhver tid siddende Landstings sammensætning og dets ønsker om, hvorledes arbejdet i Landstinget og samspillet med Landsstyret bør organiseres er der allerede i regelgrundlaget vidt spillerum.

 

Og såfremt Landstinget nu eller i fremtiden måtte ønske at foretage af ændringer i organisa­tion og arbejdsmetoder i retning af det Simon Olsen stillede forslag vil det være muligt inden­for det gældende regelsæt.

 

Det er Formandskabets opfattelse, at en ny regelsætning om det grønlandske demokratis virkemåde vil kræve grundig forberedelse og omfattende udredning af for så vidt principielle, legale, økonomiske og praktiske forhold i forbindelse med mulige ønskede ændringer.

 

Vi siger tak. Så går vi over til ordførerrækken. Først partierne, Mikael Petersen, Siumut, og derefter Finn Karlsen Atassut, men først Mikael Petersen.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.


Inden mine bemærkninger til punkt 59 skal vi fra Siumut overfor Formanden bede om, at jeg får lov til at udtale mig kort om Udenrigs- og Sikkerhedsudvalgets rejse. Jeg og Josef Motz­feldt som medlem af Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget har været på rejse til Rusland, og har været på rejse sammen med Folketingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske repræsentanter, og det er vist kendt af alle, og jeg skal hermed fortælle, at russerne har været meget åbne, og rejsen har været meget succesrig.

 

Russerne har været meget åbne, og samarbejdsvillige med os alle. Der vil senere være et ind­læg om rejsen med følgende informationer, men jeg vil meddele, at rejsen har været succesrig og indholdsrig.

 

Og med de korte bemærkninger vil jeg vende tilbage til punkt 54, som ordfører for Siumut. Vi skal knytte følgende til forslaget fra Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut. Fra Siumut har vi god forståelse for forslaget, idet emnet har været drøftet tidligere her i Tinget. Og efter at vi også har drøftet det internt i vores parti. Forslagsstilleren foreslås, at 1. suppleanter indtræder som landstingsmedlemmer, såfremt folkevalgte landstingsmedlemmer vælges til landsstyre­medlemmer med henblik på at understrege, at et Landstingsmedlem er et rent Landstingsmed­lem.

 

Vi forstår på Landstingets Formandsskab svar, at der som foreslået allerede eksisterer en sådan mulighed, idet landstingsmedlemmer der bliver udpeget til at bliver landsstyremedlem­mer kan bevilges orlov fra deres sæde som landstingsmedlemmer i henhold til den gældende lovgivning. Men henblik på en samlet vurdering ligger vi fra Siumut vægt på en dybere of­fentlig debat, ligesom emnet også må drøftes nærmere i de politiske partier og andre aktører.

 

Vi ligger i Siumut vægt på, at nærværende forslag først skal færdigbehandles under efterårs­samlingen. Og en eventuelt nyordning først bør træde i kraft efter næste landstingsvalg.

 

Fra Siumut vil vi kræve, at de forskellige forhold der er blevet forelagt af Landsstyret indgår i helhedsvurderingen, og undersøgelsen af forslagets konsekvenser når fordele og ulemper afdækkes.

 

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at beslutningsforslaget og den dertil hørende lov­givning gennemgås nøje af Landstingets Lovudvalg med henblik på forslagets færdigbehand­ling til efteråret.


Næste taler er Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Vi har disse bemærkninger til den meget vanskelige opgave der er stillet til Landstinget. Efter grundige drøftelser i Atassut mener vi, at der er mange spørgsmål der bør vurderes grundigt. Endvidere mener vi i Atassut, at man ikke uden videre kan komme med en beslutning ved­rørende forslagets indhold. Derfor mener vi i Atassut, at man først skal rette en henvendelse til vælgerne i stedet for at komme med en forhastende beslutning her og nu.

 

Men vi skal fra Atassut gøre opmærksom på, at enhver der er valgt til Landstinget har mulig­hed for at benytte denne mulighed, hvis vedkommende bliver medlem af Landsstyret. Det er af stor vigtighed, at man nøje vurderer ulemper og gode sider såfremt forslaget føres ud i livet.

 

Efter et valg er Landstinget helt frit stillet med hensyn til beslutningen om, hvem der skal danne et Landsstyre. Derfor er Atassut helt enig i det Landsstyret siger, at det ikke skal beslut­tes ved en lovgivning, men at en beslutning skal tages politisk.

 

Endvidere skal vi henvise til Landsstyrets bemærkninger om, at der om et år uden tvivl vil komme nye ansigter som Landsstyre efter det næste valg. Derfor mener vi ikke, at det er hen­sigtsmæssigt, at man laver nye retningslinier som de nyvalgte skal følge så tæt på et nyt valg. Vi mener i Atassut, at det er mest rigtigt, at det er de nyvalgte, der laver deres retningslinier.

 

Derfor mener vi i Atassut, at vi råder til, at der nedsættes et relevant udvalg, der skal vurderer sagerne inden der træffes en afgørelse. Med disse ord skal vi fra Atassut tilkendegive vores støtte til Landsstyrets svarnotat vedrørende beslutningsforslaget.

 

Tak. Så er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, og derefter Mogens Kleist, men Først Asii Chemnitz Narup.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Vi har drøftet Simon Olsens forslag i blandt os flere gange, også i indeværende valgperiode. Første gang var under foråret 1999, hvor der afholdte kurser for Landstingets medlemmer samt Landsstyret af daværende Folketingsformand Erling Olsen samt daværende Folketingets Ombudsmand Jens Gammeltoft Hansen. 2. gang her i salen på Landstingets forårssamling 2001 på baggrund af et medlemsforslag.

 

Under kurset i 1999 blev der blandt andet grundigt drøftet spørgsmål vedrørende Landsstyrets roller og pligter som den udøvende myndighed samt Landstingets rolle og pligter som den lovgivende myndighed, og ikke mindst adskillelsen af disse 2 i den demokratiske styreform, og sådan noget som parlamentarismen.

 

I forbindelse med ovennævnte kursus blev der redegjort for og givet eksempler med de politi­ske forhold og arbejdsformer i de nordiske lande. Og selvom man kan konstatere, at der prin­cipielt er en vis lighed imellem de nordiske landes parlamenters arbejdsformer er der forskel i arbejdsformer og skikke fra land til land for så vidt angår det spørgsmål som Simon Olsen stiller.

 

Under Landstingets forårssamling sidste år blev der drøftet et forslag, der har en vis lighed med Simon Olsens forslag i forbindelse med Per Berthelsens forslag på baggrund af en fore­spørgselsdebat vedrørende en klarere adskillelse af den lovgivende og udøvende magt. til trods for, at der er forskelle i deres argumentation og form er der indholdsmæssig en vis lig­hed.

 

Ved ændring af landstingsloven om Landsting og Landsstyre i 1988 blev parlamentarismen indført, hvor der dengang blev skabt hjemmel til, at Landstinget i sin egen midte kunne vælge sin Landstingsformand. Indtil 1994 blev Landstingets stående udvalg serviceret og betjent af Landsstyrets egne embedsmænd, og på det tidspunkt var der således tale om et i gåseøjne Aamputeret@ parlamentarisme, da der ikke var reel adskillelse mellem betjeningen af den lov­givende myndighed og direktoraterne.

 


På efterårssamlingen 1994 foreslog Inuit Ataqatigiit, at tiden var inde til en reel adskillelse af den lovgivende magt fra den udøvende magt, og at udvalget burdet have sit eget udvalgssekre­tariat, ligesom Landstingets Formandsskab for fremtiden skule have ansættelseskompetencen for sine egne ansatte med henblik på indførelse af reelle parlamentariske tilstande. Forslaget fik Landstingets tilslutning, og i 1997 resulterede det i, at Landstingets stående udvalg fik deres eget sekretariat uafhængig af Landsstyrets, ligesom udvalgene fik egne sekretærer.

 

Derfor blev den nuværende hele parlamentarisme indført pr. 1. januar 1997m ved en reel adskillelse af Landstinget og Landsstyret bortset fra den mærkværdige forordning om, at Land­stingsformanden kan afsættes i utide. Derved blev der for første gang i vort lands politi­ske historie skabt et fundament for den lovgivende forsamling på bedste vis, ansvarligt, og på et velfunderet grundlag, at opfylde Landstingets kontrolfunktion med Landsstyret.

 

Dermed banede man også vejen for, at Landstingets egentlige arbejde også skulle være tilsy­net med den udøvende magt, som vi også mener at Landstinget udfører tilfredsstillende. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit side benytte nærværende anledning til at sige, at vi gerne vil vurdere vores eget sekretariat servicering af Landstingets Udvalg og Landstingets medlemmer som meget god. Vi har hengivende og dygtige tjenestemænd, der servicere os på bedste vis, og de fortje­ner alt den ros som de kan få. Derfor mener vi, at vi som landstingsmedlemmer får en god støtte i overensstemmelse med vores pligter.

 

Inuit Ataqatigiit ligger vægt på, at man tilstadighed fremmer, at vores arbejdsforhold kan blive forbedre, og at man tilstadighed arbejder herfor. Vi ligger også vægt på, at man i det politiske arbejde, at man tilstadighed vurderer det politiske arbejde og arbejde i Landstinget, og revur­derer det efter behov.

 

Netop på denne baggrund drøftede vi de samme forhold, som Simon Olsen lagde frem i sit forslag under Inuit Ataqatigiits landsmøde sidste år i maj. Men landsmødet var ikke enig i, at landstingsmedlemmer der bliver landsstyremedlemmer skal træde tilbage fra Landstinget. Men vi bemærker med interesse, at Formandskabet i sit svarnotat præcisere, at de gældende regler giver mulighed for, at tildels at opfylde Simon Olsens ønsker, hvorved f.eks. landstings­medlemmer der bliver valgt til Landsstyret, at de kan ansøge om orlov fra Landstinget.

 


Vi er fuldt ud enige med Formandskabet i, at i forbindelse med udviklingen af vores parla­mentarisme, så må de skridt der tages være velovervejet, ligesom vi også må vurdere de øko­nomiske konsekvenser. Ligeledes er vi enige med Landsstyreformanden i, at der nu kun er 10 måneder til nærværende valgperiodes slutning, og det ikke er passende på sin plads, at igangs­ætte nye initiativer desangående her i slutningen af valgperioden.

 

Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan gå ind for Simon Olsens beslutningsforslag.

 

Tak. Næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet og derefter Otto Steenholdt, løsgænger, men først Mogens Kleist.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Tidligere hat Landstingsmedlem Per Berthelsen fremlagt samme forslag i forbindelse med forespørgselsdebat, og et lignende forslag behandlede vi også sidste år her i Tinget. Trods forespørgselsdebatten blev der ikke truffet nogen beslutning. Kandidatforbundet kunne under debatten meddele deres fulde tilslutning til forslaget.

 

Og i dag bliver der fremlagt et nyt beslutningsforslag. Vi skal meddele, at vi tilslutter os for­slagsstillerens argumenter fuldt ud. Det virker jo som i dag som, at landstingsmedlemmerne bliver reduceret i antal når medlemmerne bliver udpeget til landsstyremedlemmer. Kandidat­forbundet ønsker, at man nøje vurderer, at landstingsmedlemmer samtidig varetager erhvervet som landsstyremedlem. Derved vil man opnå en adskillelse af den lovgivende og udøvende magt. I henhold til vores gældende Forretningsorden fører medlemmer af den lovgivende magt kontrol med sig selv når de samtidig varetager erhvervet som landsstyremedlem.

 

Det betyder, at den lovgivende magt selv administrere de love som de selv harm vedtaget. Derved er det tydeligt, at de sidder i en dobbeltrolle. Vi må derfor spørge os selv om dette er hensigtsmæssigt. På sigt mener vi i Kandidatforbundet, at der trænges til en regulering i loven, og vi skal samtidig sige, at det er nødvendigt med den lovgivende og udøvende magt kører adskilt.

 


Siden 1999 har vi debatteret reguleringen af landstingsmedlemmernes vilkår og indtil dato ser det ud som om, at arbejdet endnu ikke er blevet fuldført. Man plejer at sige, at varetagelse af landstingserhvervet er 1000 % beskæftigelse, men hvordan varetager vi egentlig vores er­hverv.

 

Flere landstingsmedlemmer har arbejde ved siden af, og denne praksis viser at enkelte med­lemmer tager orlov fra landstingsarbejdet fordi de prioriterer der andet arbejde. Denne praksis bliver i enkelte tilfælde en ulempe. Eksempelvis bliver udvalgsrejser udskudt, da enkelte medlemmer ikke kan deltage, fordi de ikke kan få fri for deres andet arbejde.

 

Landstingsmedlemmer der samtidig varetager erhvervet som landsstyremedlemmer har geval­dige problemer i dag, idet de det ene øjeblik sidder som landstingsmedlemmer og i det andet flytter sig og tager en anden kasket på. Denne praksis forhaler uden tvivl arbejdsrytmen.

 

Hvis medlemmerne alene varetager deres erhverv som landsstyremedlemmer vil de blive i stand til at varetage deres erhverv mere effektiv. Det er jo sådan , at landsstyremedlemmer samtidig stemmer i overensstemmelse med deres partifarve, hvis normalt praksis bør være gældende, så bør landsstyremedlemmerne være afskåret fra at stemme. Samtidig med, at de afskæres fra at stemme når forslag fra deres partier bliver fremlagt til afstemning.

 

Sagt på en anden måde, så vil de afskære sig selv fra at arbejde med dobbeltkasket, de vil dermed afskære sig selv fra at arbejde med dobbeltkasket.

 

Vi skal fra Kandidatforbundet anbefale, at man efter nøje vurdering af gældende Forretnings­orden regulerer dette. Vi ønsker fra Kandidatforbundet, at Forretningsordenen vedrørende landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmer gøres til genstand for en ny vurdering.

 

Med hensyn til Landstingsformanden meddele, at vi er bekendt med, at erhvervet bliver for­handlet på plads i forbindelse med dannelse af en landsstyrekoalition og bliver derfor købslået mellem forhandlingerne. Vi skal ikke her komme ind på Landstingsformandens placering, men vi mener at Formanden skal være valgt Landstingsmedlem og arbejde ud fra klare ar­bejdsredskaber.

 


Vi ønsker fra Kandidatforbundet, at landstings- og landsstyremedlemmernes erhverv bliver underlagt seriøs vurdering. Hvis vi skal regulere loven er det nødvendigt, at politikkerne her - landstingsmedlemmerne og landsstyremedlemmerne samarbejde nært med Landstingets Bure­au jurister og jurister i andre direktorater.

 

Vi sammenligner os i dag med andre lande, det er derfor på sin plads, at vi i forbindelse med reguleringen ser på forholdene i de lande som vi sammenligner os med. Vi må her spørge os selv, om vi går helt nye veje eller om vi bruger den aktuelle praksis som udgangspunkt.

 

Flere borgere finder det uacceptabelt, at ikke valgte i forbindelse med dannelse af et Lands­styre får tildelt et erhverv som landsstyremedlemmer. Vi må spørge os selv om denne praksis skal fortsætte, at lade ikke valgte overtage kandidaternes plads. Denne fremgangsmåde bliver benyttet i de andre lande.

 

Med disse korte bemærkninger skal vi derfor fra Kandidatforbundet anbefale, at forslaget sendes videre til Lovudvalget med henblik på seriøs vurdering. Med disse ord skal vi meddele vores tilslutning til beslutningsforslaget.

 

Tak. Så er det løsgænger, Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Indledningsvis vil jeg gerne sige, at forslaget måske kan synes mærkeligt. Vi har hørt det før, men vi mener ikke at problemet kan løses af lovgivningsmæssig vej. Der er nogle uskrevne regler som vi bør følge, men som vi ikke kan lovgive om.

 

Jeg vil gerne indledningsvis udtale ved at sige vedrørende Landstinget Formand, at Landstin­get skal have 31 medlemmer, det står i vores lovgivning, at når halvdelen er til stede, så er Landstingets beslutningsdygtigt. Landstinget er således beslutningsdygtigt når der er et flertal af Landstingets medlemmer til stede. Beslutningsdygtigheden er vigtigt, hvorfor det ikke er nødvendigt, at vi absolut skal være 31 her i salen.

 


For så vidt angår Landsstyreformandens muligheder for at afsætte og vælge et nyt Landsstyret, det er hans ansvarsområde, hvorfor han har mulighed for at udpege landsstyremedlemmer, der ikke er medlemmer af Landstinget, man skal blot passe på, at ikke valgte landsstyremedlem­mer får et flertal i Landsstyret. Og det er et godt princip som vi hidtil har fulgt hidtil.

 

Og det er et ansvar som Landsstyreformanden har, således at kan selv sammensætte et Lands­styre - et Landsstyre som han kender bedst. Og disse bliver så valgt af Landsstyret. Det frem­går også af svarnotaterne.

 

Men til det centrale i forslaget som er, at et allerede valgt Landstingsmedlem bliver valgt til Landsstyret, således han får et dobbeltmandat, samtidig med at han bliver Landsstyremedlem samtidig med at han er Landstingsmedlem, og jeg er i den forbindelse enig med forslagsstil­leren i .. , ligesom det også nævnes, at et valgt Landsstyremedlem som samtidig sidder i Lands­tinget kan søge orlov fra sit landstingsarbejde, for at koncentrere sig fuldt ud om lands­styrearbejdet. Men det må være op til partierne og de enkelte selv at vurdere dette. Jeg mener ikke, at man skal lovgive herom. Det er partiernes eget ansvar om de vil det eller om de vil have, at man samtidig forbliver i Landstinget, men her spiller også lønningerne ind, da lands­styremedlemmer der samtidig er med af Landstinget samtidig får en lidt højere løn.

 

Men som sagt er der mulighed herfor, men som jeg også i min tid i Folketinget har erfaret, at det Radikale Venstre bruger dette princip ved at folketingsmedlemmer, der bliver medlem af den danske regering, at de træder tilbage fra Folketinget, og suppleanten træder ind. Der er således i de nordiske lande eksempler på, at man kan gøre sådan, men det er som sagt op til partierne.

 

Som sagt, så er forslaget ikke nyt ikke kun i denne sal, men den bliver også drøftet ofte i Fol­ketinget. Her i denne forbindelse kan jeg som et andet eksempel tage kommunerne. F.eks. så er der landstingsmedlemmer der samtidig er valgte borgmestre, og som også virke som borg­mestre på fuld tid, og det er min principielle opfattelse, at hvis en borgmester bliver valgt ind i Landstinget, så må han også forpligtige sig til, at side fuldt ud i Landstinget ved at viceborg­mesteren overtager borgmesterens plads. Men det er også et område jeg mener, at det må være op til partierne at vurdere.

 


Et andet eksempel jeg kan nævne er, at det i Danmark er sådan, at de borgerlige partier accep­terer dobbeltmandater, mens f.eks. Socialdemokratiet ikke accepterer, at man samtidig sidder i en kommunalbestyrelse og samtidig er medlem af Folketinget. Der er således ikke lovgivet indenfor området, da det er en opgave som jeg mener bør være op til de enkelte partier.

 

Man kan selvfølgelig drøfte om det er på sin plads, at et Landstingsmedlem er Landsstyremed­lem, men som sat så er det op til partierne, hvor der som sagt er mulighed for, at et Land­stingsmedlem som bliver valgt til Landsstyret kan søge om orlov fra landstingsarbejdet, såle­des at der bliver indsat en suppleant, og blandt andet derigennem kan man også sikre, at land­stingsmedlemmerne og landsstyremedlemmerne kan arbejde fuldt ud med deres egentlige opgaver, således landsstyremedlemmerne koncentrerer sig om landsstyrearbejdet.

 

Men som sagt, så vil der også være mulighed for, at hvis f.eks. Landsstyret bliver væltet, og der ikke bliver udskrevet valg, så kan han vende tilbage til landstingsarbejdet. Jeg mener, at der indenfor forslagets område er nogle uskrevne regler som allerede gælder, således at det er op til partierne, Kandidatforbundet eller andre at bestemme, hvad de vil.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand i Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Otto Steenholdt, og jeg vil som Landstingsformand anmode om, at man ikke drøfter spørgsmålet om dobbeltmandater som Landsting og borgmestre, da forslaget ikke drejer sig om dette emne, selvom det bliver brugt som eksempel. Men jeg vil anmode de næ­ste taler om ikke at dreje debatten i den retning.

 

Så er det forslagsstilleren, Simon Olsen, Siumut.

 

Simon Olsen, forslagsstiller, Siumut.

Jeg er glad for og må sige, at man hilser mit forslag velkommen. Jeg siger tak til Landsstyre­formanden og Landstingsformandens klare svar, og jeg har stor forståelse for disse svar, hvor det fra Formandskabet blandt andet siges, hvad de mener, det er jo også deres ret og pligt.

 


Jeg er glad for, at Siumut mener, at der er behov for yderligere undersøgelser, ligesom jeg også er glad for Atassuts krav om nøjere vurdering, ligesom jeg også er glad for faldne be­mærkninger. Jeg har også bemærket til Inuit Ataqatigiits ordførers indlæg klare budskaber. Jeg er også glad for Kandidatforbundets opbakning, fordi hvis i skal udnytte vores ressourcer bedst muligt, så bør vi gøre det, for at sikre, at vi kan udføre vores arbejde på bedste vis. Jeg er også glad for otto Steenholdts forklarende bemærkning, og hans påpegninger af de gælden­de forhold.

 

Jeg skal sige, at et Landsstyremedlem som samtidig er medlem af Landstinget, så har han ikke ret til at fremsætte forslag til Landstinget. Så kan han ikke fremsætte forslag til Landstinget mens han sidder i Landsstyret. Ligesom et Landsstyremedlem ikke kan komme med ord­førerindlæg på sit partis vegne, da han skal forsvare Landsstyrets politik. Jeg må også klart sige, at jeg er meget glad for som allerede sagt, at man til 2. behandlingen udfører et mere omfattende og uddybende behandling af forslaget, hvorfor jeg også skal sige, at jeg er glad for alle faldne bemærkninger.

 

Så er de det Landsstyreformanden men besvarelse af partiernes med mere indlæg.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg er glad for, at partiernes ordførere fra Atassut, Siumut og Inuit Ataqatigiit og fra løsgæn­geren har forståelse for vores svarnotat, og er enig i det, men jeg mener også, at vi kan mødes med Kandidatforbundet, og jeg mener derfor, at vi i forbindelse med nærværende spørgsmål som nu skal sendes til viderebehandling, så er jeg enig i dette, og at vi i forbindelse med ud­valgsarbejdet kulegraver problematikken nærmere, da det fremgår at der er en principiel til­slutning til forslaget, og at derud fra må arbejde videre udfra hvordan dette kan videregives til det kommende Landsting.

 

Det er rigtigt som Siumuts ordfører og som Atassuts ordfører var inde på, og ligeledes Kandi­datforbundets bemærkning om, at der er forskellige spørgsmål som ikke kun skal vurderes politisk, men også legalt. Der er også juridisk problemer i problemstillingen, der kan også være forskellige juridiske opfattelser, og vi skal således have god tid til efterårssamlingen, for at finde ud af, hvordan vores lovgivning i det hele taget skal tolkes, hvorfor jeg er glad for, at man give mulighed for, at forslaget kan drøftes videre. Jeg mener også, at det er på sin plads.

 


Afslutningsvis skal jeg sige, at de påpegede spørgsmål, og de faldne bemærkninger er ind­holdsrige selvom de tildels har været korte. Det er rigtigt, som også Kandidatforbundets ord­fører var inde på, at hvis Landstinget får tid til at udføre deres arbejde fuldt ud uden at beskæf­tige sig med noget andet, så vil det også lette landstingsarbejdet og forbedre kvaliteten i lov­givningsarbejdet. Sådanne overvejelser bør også indgå i arbejdet.

 

Spørgsmålet drejer sig ikke kun om Landsstyrets arbejde men også Landstingets arbejde. Det vil for et nyt Landsstyre altid være vigtigt, at vurdere om man vil sige nej til et tilbud om at være Landsstyremedlem, hvis man mener, at man kan få større indflydelse ved at forblive Landstingsmedlem, hvorfor landstingsmedlemmer også har mulighed for at sige nej til et tilbud om at blive landsstyremedlemmer.

 

I det politiske arbejde er det sådan, også hvis man får orlov fra landstingsarbejdet når man bliver valgt til Landsstyret, så er der to ting der ikke skal herske tvivl om, og der er to ting vi skal være sikre på.

 

For det første arbejdet bliver ikke mindre. Og for det andet, at i den politiske debat og delta­gelsen i den politiske debat også som Landstingsmedlem - uanset om man er Landsstyrefor­mand eller medlem af Landsstyret, og denne følelse, og jeg mener på baggrund af mine egne erfaringer, at det bedste vil være, at man samtidig er Landstingsmedlem, så man ikke føler sig splittet, så man føler sig 100 % medlem af Landstinget også selvom man sidder i Landsstyret.

 

Jeg mener, at det væsentlige i det politiske arbejde er, at uanset om vi er landsting- eller lands­styremedlemmer, så får vi vores karakter ved hvert valg, om vi består eller ej. Det er op til vælgerne, at vælge et nyt Landsting og dermed også et nyt Landsstyre. Det skal vi også have i erindring, det er at ære vælgerne, at de via landstingsvalget som en generalforsamling bestem­mer hvem der skal sidde i samfundets bestyrelse. Det er vælgernes afgørelse.

 

Hvis der er nogle problemer i vores arbejdsform, Forretningsorden har vi mulighed for at ændre disse. Det er vores pligt som landstingsmedlemmer, at rette dem op. Det er ikke kun Landsstyrets arbejde, der skal have de bedste arbejdsbetingelser, det væsentligste er, at de folkevalgte landstingsmedlemmer kan udføre deres arbejde 100 %, og at de får den løn de fortjener, det er også det problem der skal løses.

 


Det er ikke kun toppen vi skal snakke om, vi skal også give de folk der sidder med det pri­mære arbejde her i Landstinget de bedste arbejdsvilkår. Og jeg er ikke i tvivl om, at disse overvejelser indgår i den fortsatte debat.

 

Atassuts ordfører mente også, at man bør undersøge det nærmere, som også man lagde vægt fra Siumuts side, at man også vurderer de økonomiske konsekvenser af et sådan forslag i et relevant udvalg.

 

Tak. Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Som det allerede har været nævnt, så har det her punkt været i gang i løbet af nogle år, men debatten er, at landsstyre- og landstingsmedlemmerne er i de forskellige afdelinger, men Lands­styret har jo også mulighed for at stemme med i Landstingets arbejde, så må vi sætte spørgsmålstegn ved, om vi virkelig benytter os af den parlamentariske metode.

 

Den situation, at landsstyremedlemmerne kan sidde med en dobbeltkasket, det er problemstil­lingen. Det er derfor, at jeg mener, at man må klargøre, at Landsstyre og Landsting er to for­skellige områder. Det er netop den parlamentariske metode som vi skulle gå efter i vores retningslinier, at vi må klargøre, at det er to områder der er tale om. Landsstyreområdet og landstingsområdet.

 

Når landstingsmedlemmernes fremlægger et forslag, så få (tolken: taleren gentager sig selv) Landsstyreformanden var selv inde på, at de kandidater der har opstillet til valg til Landsstyret og Landstinget, at de kandidater som ikke var valgt til landstingsområdet, så at de så udenfor valgperioderne bliver taget ind som landsstyremedlemmer, det er sket før, og det er en for stor bemyndigelse, at man tager folk udefra, og indsætter dem i forskellige landsstyreområder.

 

Vi sagde i vores indlæg på side 2, at der skal være begrænsninger for, hvor stor bemyndigelse man har. Og det netop det punkt jeg har været inde på tidligere, at bemyndigelsen som Lands­styremedlem...,  hvor går parlamentarismens grænser når Landsstyret samtidig kan stemme for forslag af Landstinget.


Anders Andreassen, 1. næstformand i Landstinget, Siumut.

Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Jeg skal udtale, at der ikke er uenighed, hvorfor man så vidt muligt ikke skal vende debatten i en anden retning.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg har et par kommentarer til et par bemærkninger. Men først er jeg lidt i tvivl om, at Landsstyret i deres svarnotat til forslagsstilleren præciserede, at det vil være forkert mod slut­ningen af indeværende valgperiode, at man gennemføre begrænsninger i et nyt Landsstyrets ret til at vælge det arbejd som Landsstyre, men det betænkelige er at Landsstyreformanden i sin sidste bemærkninger går ind for forslaget, og anbefalede, at man arbejdede videre med det til efterårssamlingen. Jeg mener derfor, at der er behov for en lille præcisering fra Landsstyrets side.

 

Det nye Landsting må også tage stilling til spørgsmålet, vi ved, at der senest næste år i februar skal være valg til Landstinget, ligesom man heller ikke kan udelade, at det kan ske tidligere. Jeg vil også stille det spørgsmål om det Landsstyremedlem som ikke længere sidder i Lands­styret, så kan denne heller ikke være med til Landstingets afstemninger. Har forslagsstilleren også tænkt på dette ?

 

For hvis man baner vej for forslagsstilleren ligger op til, så har vælgerne jo valgt Landstinget, hvorved pågældende selv giver afkald på sin position som folkevalgt, og kan således ikke gøre sin indflydelse gældende i Landstinget. Det skal også indgå i det videre arbejde, vi skal huske på, at det Landsstyremedlem som samtidig er Landstingsmedlem også er folkevalgt, og at de også forventer, at han arbejder som Landstingsmedlem. Hvilke overvejelser har forslagsstil­leren gjort herom?

 

Og til forslagsstillerens bemærkninger under sit sidste indlæg, så vil jeg heller ikke undlade, hvor han sagde, at et Landstingsmedlem som samtidig er Landsstyremedlem ikke kan frem­lægge forslag som Landstingsmedlem. Fordi han kan jo sammen med sit samlede Landsstyre forelægge det forslag han vil via Landsstyret. Der er derfor ikke noget til hindring for det, og jeg mener at der er tale om en misforståelse fra forslagsstillerens side, hvis han fremlægger sådanne overvejelser.


Ligeledes vil jeg også overfor Kandidatforbundets ordfører påpege, at han under sit sidste indlæg spurgte om vi brugte parlamentarismen rigtigt. Jeg mener, hvad er grundlaget for par­lamentarismen? Grundlaget for parlamentarismen er, at vi er folkevalgte, at vi er valgt via et frit valg til være samfundets bestyrelse, og hvis disse bliver valgt til Landsstyret, så kan de heller ikke miste deres stemmeret her i Landstinget - det skal man også huske på. Jeg mener, at man ikke skal glemme det bagland vi har - nemlig vores vælgere.

 

Jeg skal også erindre om, at da indeværende valgperiode startede i 1999, der blev valgt et nyt Landsstyre, så brugte Kandidatforbundet nærværende talerstol til at påpege, at ikke folkevalg­te til Landsstyret med skarpe bemærkninger, hvorfor Kandidatforbundets meldinger tyder på, at de i spørgsmålet er på en lang slingrekurs - Super G - noget i den retning.

 

Og jeg mener, at Kandidatforbundets bemærkninger tyder på, at de ikke har forstået parlamen­tarismen fuldt ud. Og jeg mener, at der er behov for, at hvis man kan præcisere sådanne spørgs­mål, der giver grundlag til tvivl.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand i Landstinget, Siumut.

Jeg skal præcisere, at forslaget skal videresendes til et relevant udvalg, derfor må det blive Lovudvalget, der ligesom sal vurdere alle faldne spørgsmål, også de spørgsmål der ikke kan besvares i dag.

 

Så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Til Landstingsmedlem Johan Lund Olsens spørgsmål, vil jeg sige, at hvis en Landsstyrefor­mand får orlov fra landstingsarbejdet, og hvis suppleanten træder ind, så har denne ligesom alle andre landstingsmedlemmer ret til at stemme, hvorfor at hvis et Landstingsmedlem der bliver valgt som Landsstyreformand får orlov, så ved han jo godt, at han ikke kan stemme i landstingsarbejdet. Men det skal jo også indgå i det fortsatte arbejde.

 


Som Otto Steenholdt sagde, så er der også i dag mulighed for, at man kan hente landsstyre­medlemmer udefra, det står i vores lovgivning, det er en mulighed som vi kan bruge, men man kan også dige, at det således er en dør åben, og miner erfaringer viser, at det også er et princip der bruges i alle andre parlamentariske forsamlinger. Der er nogle fordele ved det, og hvorfor jeg mener, at det er en god idé, at vi altid holder denne dør åben, men selvfølgelig skal det indgå i de videre overvejelser.

 

Men som sagt, så er det også i lovgivningen sikret, at ikke folkevalgte får et flertal i Lands­styret.

 

Så er det Siumuts ordfører, Mikael Petersen.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Nærværende debat skal selvfølge drøftes fra forskellige vinkler og synsvinkler om hvordan vi kan forbedre Landstingsloven om Landsting og Landsstyre. Der er mange ting vi kan drøfte, blandt andet nærværende punkt.

 

Men vi skal heller ikke glemme, at vi har nogle grundlæggende regler, f.eks. Grundloven og Hjemmestyreloven som vi tilstadighed skal huske på, at vi også skal følge. Der er nogle rettig­heder i Grundloven, som er fuldt i vores gældende lovgivning. Vi ved allesammen, at Selv­styrekommissionen er i gang med sit arbejde, ligesom der er en arbejdsgruppe der beskæftiger sig med de juridiske spørgsmål.

 

Og jeg er ikke i tvivl om, at man i forbindelse med Selvstyrekommissionens arbejde, og til vores 2. behandlingen til efterårssamlingen kan fremkomme klarere henvisninger fra Selv­styrekommissionens arbejde, således at dette også må koordineres, vi må således sørge for, at vi koordinere arbejdet. I den forbindelse er man også kommet ind på Grundlovens principper om adskillelsen af den lovgivende og udøvende magt og den dømmende magt, som er adskilt med baggrund i Grundloven, og at det er en hjørnesten i demokratiet, og jeg håber, at man ikke kommer væk fra dette.

 


Hvorfor vi selvfølgelig kan komme ind på små ting og petitesser om, at Landstinget skal have 100 % tid til at deltage i arbejdet, at borgmestrene ikke samtidigt må sidde i Landstinget med mere. Jeg mener, at det ikke er så vigtige spørgsmål i denne forbindelse, som vi selvfølgelig kan tage op i samme forbindelse, men det vigtigste må være, at vi udarbejder mere overordne­de regler og der udfra indrettede vores arbejdsform derefter.

 

Derfor vil jeg gerne spørge for så vidt angår vores krav fra Siumuts side, at denne først 2. behandles til efteråret efter foregående udvalgsbehandling.

 

Så er det forslagsstilleren Simon Olsen. Derefter Mogens Kleist, Kandidatforbundet, men først Simon Olsen.

 

Simon Olsen, forslagsstiller, Siumut.

Til Johan Lund Olsens konkrete spørgsmål, direkte spørgsmål vedrørende vores arbejdsfor­mer, og landsstyremedlemmers mulighed for at stille spørgsmål, så ved jeg, at et enkelt lands­styremedlem ikke kan fremsætte spørgsmål på Landsstyrets vegne. Det skal vi også vide alle sammen. Landsstyrets forelæggelser og forslag bliver altid fremlagt i enighed, ligesom der ikke er landsstyremedlemmer der kan komme med en mindretalsudtalelser med mere.

 

Men for så vidt angår mulighederne for at deltage i afstemningerne, hvis f.eks. et Landstings­medlem bliver Landsstyreformand bliver der givet den mulighed, at få orlov fra sit landstings­arbejde, så vil han selvfølgelig vide, at han ikke længere kan deltage i Landstingets afstemnin­ger.

 

Til Johan Olsens konkrete spørgsmål skal jeg derfor uden ag gå i dybden med det udtale, at det selvfølgelig er op til vælgerne at vælge hvem de vil have som repræsentant i Landstinget.

 

Så er det Mogens Kleist, ganske kort da det er 3. gang han får ordet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Johan Lund Olsens efterlysning om vores kendskab til parlamentarismen, men vi sagde klart i vores ordførerindlæg, at vi mente at der var behov for en klarere adskillelse mellem den udøvende og lovgivende magt.

 


Vi er bekendt med, at hvis man vil deltage i Landstingets arbejde, så er disse selvfølgelig folkevalgte. Men vi ønsker blot en klarere præcisering af den udøvende og den dømmende magt.

 

Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Til sidste ordførers præciseringer, og de har ikke givet mere klarere svar. Parlamentarismen grundlag er også, at parlamentarismen har grundlag i vælgerne det skal vi ikke glemme, at det vælgerne har krav på er, at dem de vælger, at de forventer også at dem de har valgt også ud­fører det arbejde som de er valgt til efter det mandat de har fået.

 

Johan Lund Olsen mener, at når et Landstingsmedlem bliver valgt til Landsstyret, så kan man ikke fratage pågældende Landstingsmedlem hans pligt, hvis han ikke ønsker det, f.eks har han ret til at deltage i Landstingets afstemninger, også selvom han bliver Landsstyremedlem. det er på baggrund af et mandat som vælgerne har givet.

 

Derfor vil jeg klart spørge Kandidatforbundet, hvad er det de egentlig mener, hvem er det der skal sidde i Landsstyret, og hvem er det der skal sidde i Landstinget ? Vi skal ikke glemme, at det alene er vælgerne der vælger Landstinget. Landsstyremedlemmer der samtidig sidder i Landstinget må selv vurdere som Landsstyreformanden rigtigt sagde det, så er det op til dem selv om de vil søge orlov fra landstingsarbejdet. Men de skal også vide, at hvis de gør det, så fratager de sig selv deres mulighed for at deltage i Landstingets afstemninger. Og det er det spørgsmål jeg stiller om pågældendes vælgere vil acceptere, fordi han ikke længere kan delta­ge i Tingets afstemninger på vegne af sit bagland.

 

Og jeg ønsker derfor, at man ikke skal glemme dette, og jeg håber, at Kandidatforbundet også forstår parlamentarismen mere indgående.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand i Landstinget, Siumut.

Tak. Jeg skal ønske, at vi holder os til punktet, og at vi for så vidt muligt undgår, vi skal ikke vurdere vores arbejde enkeltvis, om hvem der ved mere end andre. Vi har hver især vores egen måde at forstå ting på.


Næste taler der har bedt om ordet er Anthon Frederiksen uden for ordførerrækken.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Det er ikke et særsyn under en debat, at der også fremkommer bemærkninger der fører debat­ten i sin egen retning, og jeg mener også at Johan Lund Olsens bemærkninger peger i den retning, for så vidt angår hans bemærkninger om Kandidatforbundet.

 

Det er ligesom Johan ikke kan forstå grønlandsk, det er min egen vurdering, fordi Landstinget og Landsstyret, for så vidt angår valg af disse også under vores forrige debat om emnet, der påpegede vi også fra Kandidatforbundets side, at Landsstyret uden om vælgerne henter lands­styremedlemmer ind som ikke er folkevalgte, og det har vi altid præciseret, at det ikke er at respektere vælgernes afgørelser.

 

Vi har blot påpeget, at vi har fundet det uheldigt, at man henter ikke folkevalgte landsstyre­medlemmer ind i Landsstyret, idet vi mener, at det ikke er at respektere vælgernes afgørelse. Vi plejer at sige, at de folkevalgte også er dem som vælgerne ønsker i Landsstyret. Vælgerne sammensætter selv det Landsting de vil have, men som vi også alle ved, så er der i lovgivnin­gen mulighed for, at hente landsstyremedlemmer ude fra, og det er det vi har ønsket ændret, da vi mener, at der er behov for en større respekt af vælgerne.

 

Tak. Også uden for partiordførerrækken, Maliinannguaq Markussen Mølgaard.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Ganske kort. Til orientering så skal vi sige, at vi fra Inuit Ataqatigiits side har svært ved at forstå, hvad Kandidatforbundet egentlig mener, det var blot det spørgsmål som Johan Lund Olsen stillede, Mogens Kleist sagde, at det i dag er sådan, at Landsstyret samtidig med, at det er den udøvende magt samtidig skal kontrollere sig selv, således at de sidder i dobbeltfunktio­ner, og det skal forstås sådan, at man ikke ønsker, at Landsstyret ikke samtidig skal sidder som landstingsmedlemmer.

 


Det vat netop det vores spørgsmål gik på, så har i har 2 vidt forskellige holdninger. I ønsker, at Landsstyret ikke samtidig skal sidder som landstingsmedlemmer, mens I også har noget imod at Landsstyret henter medlemmerne udefra. Til Anthons orientering, vi kan godt forstå grønlandsk, og kan også tale grønlandsk, men det vi ønsker er at også på grønlandsk kan give udtryk for hvad det er vi egentlig mener, så alle kan forstå det. Det er blot det vi ønskede at I præciserede, da I har en noget tvetydig holdning. Tak.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand i Landstinget, Siumut.

Jeg skal atter engang præcisere, at der ikke er principiel uenighed om sagens videre forløb, og skal først 2. behandles til efterårssamling.

 

Den næste der har bedt om ordet er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet

Selvom debatten allerede er ved at være færdig, så vil vi gerne sige, at vi fra Kandidatforbun­det søger, og det vi principielt er ude efter er, hvis en person bliver Landsstyremedlem og dermed midlertidigt har orlov som Landstingsmedlem om det er på sin plads, at begge erhverv kan varetages på den måde.

 

Tak. næste taler er Per Berthelsen, løsgænger.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Tak. Selvfølgelig vil jeg gerne sige, at jeg hilser dette forslag velkommen, og vi kender histori­en, og jeg har fremlagt samme forslag sidste år, men der skal være sammenhæng i alt, og derfor er jeg glad for, at forslagsstilleren foreslog forslaget.

 

Kandidatforbundet fremsætter klart, at der skal være mulighed for, at landsstyremedlemmerne kan trække sig tilbage fra Landstinget, og uanset hvad vi gør, så skal vi erkende, at en af Lands­tingets pligter er at arbejde .. Det er svært at forestille sig, at landsstyremedlemmerne kan kritisere sig selv når der er kritisable punkter, men uanset hvad der sker, så er landstings­medlemmernes antal vokset med årene, og et af argumenterne for det var, at opgaverne er blevet mere omfattende derfor.

 


Landstinget skal sikre, at opgaverne bliver løst forsvarligt men med den nuværende form sikrer ikke en forsvarlig opgaveløsning. Derfor støtter jeg forslaget, at landsstyremedlemmer­ne kan trække sig tilbage fra Landstinget, således at landstingsmedlemmerne altid er 31 med­lemmer, så jeg støtter forslaget fuldt ud.

 

Tak. Næste taler er Landsstyreformanden.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Det er dejligt, at man også vil gøre tiltag for at lette noget af det tunge arbejde som Landstings- og Landsstyreområderne har, men vi vil fra Landsstyreområdet også udtale og præcisere, at jeg mener, at det ikke kun er landsstyreområderne man skal debattere, det er også landstingsområderne som man må se grundigere på, og den arbejdsform vi har.

 

Og ud fra forslagsstilleren og indlægget, så kan jeg mærke, at der stadigvæk er behov for at debattere det yderligere og det bliver der også mulighed for på efterårssamlingen. Jeg håber, at det vil foregå på en god måde.

 

Og som jeg bemærker er der fra alle sider været præciseret, at når et Landstingsmedlem bliver et Landsstyremedlem så er man som Landsstyremedlem også klar over, at man har nogle ting som man skal færdiggøre som Landstingsmedlem. Der er nogle specifikke love, der gør at man som Landstingsmedlem er nødt til at gøre sit arbejde færdig før man forlader posten, og det står der klart i lovgivningen.

 

Og hvis der skal være tiltag til nærmere udvalgsarbejde med hensyn til punktet, så er der jo også mulighed for at hente ekspertise i de forskellige direktorater, således at der også herved er mulighed for, at debatten udvikler sig på en sund måde.

 

Jeg er selvfølgelig glad for, og ønsker at forslaget bliver sendt videre til udvalgsarbejde, og bliver gendebatteret på efterårssamlingen og det er vi glad for at høre, og det er vi også glade for fra landsstyreområdet. Tak.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand i Landstinget, Siumut.


Dermed er vi færdig med punkt 64; Beslutningsforslag om ændring af landstingslov om Lands­tinget og Landsstyret med det formål, at det ikke længere skal være muligt at varetage erhvervet som Landsstyremedlem samtidig med erhvervet som Landstingsmedlem. 1. behand­lingen er dermed færdig, og behandles igen til efterårssamlingen, og bliver sendt videre til udvalgsarbejde i det relevante udvalg der forefindes.