Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 73-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

3. mødedag, onsdag den 10. april 2002, kl. 10:03

 

Dagsordenspunkt 73

 

Forespørgelsesdebat vedrørende den fremtidige trafikstruktur.

(Ruth Heilmann)

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Jeg har fremsat forslag til forespørgselsdebat om hvordan man opnå en smidiggørelse af de trafikale forhold i Grønland.

 

Med henblik på at opnå en bedre strukturering af den interne trafik såvel til havs og til luft i Grønland og ikke mindst med hensyn til lufttrafikken over Atlanten er det nødvendigt, at Landstinget får udstukket en klar politisk målsætning. Det vil sige, at tiden er inde til at der fremsættes en klar og fleksibel Trafikpolitisk, idet flere kommuners forsøg på at fremme tra-fikken på flere fronter forsinkes, og besværliggøres på grund af de trafikale forhold.

 

Endvidere hører vi ofte at borgerne, foreningerne, landsforeninger og ikke mindst familierne og ikke mindst personer udsættes for problemer i forbindelse med deres rejse. Vi kan således allerede nu regne med, at det vil blive endnu mere besværlig i forbindelse med sommertrafik-ken.


Jeg har dermed stillet det spørgsmål om hvilken skridt og tiltag man vil af denne grund på kort og langt sigt for at opnå en smidiggørelse af trafikforholdene. I medfør af mit valg som land­stingsmedlem har jeg fået flere henvendelser om dette, og jeg mener at udtalelsen om, at luft­trafikforholdene er blevet forværret i de senere år ikke bør siddes overhørig. Man bør nok være tilbageholdende med at udtale at denne forværring gør sig gældende generelt, for der er anlagt flere landingsbaner med klar fremgang for turismen til følge f.eks. i Ilulissat, Nuuk og Sisimiut. Men hvilken løsninger kan vi så finde for resten af landet ?

 

Der er på flere fronter fremkommet med en kritik af de hidtige trafikale trafikforhold også gennem denne talerstol, men når man når til at snakken om rejseselskaber, så går man pludse-lig bort fra de faktiske forhold der egentlige skulle danne udgangspunkt, og når frem til en helt anden løsning. Hvorfor forholder det sig sådan ?

 

Efter samtaler om turismefremstød som er meget bekostelige er blevet foretaget, og efter at planerne efter forhandlinger er aftalt, så sker det, at flyselskaberne så som Grønlandsfly, SAS og Air Alpha som man har truffet en 5-årig kontrakt med, at de fremkommer med ændringer. Disse pludselige ændringer i trafikplanerne har f.eks. Greenland Healing Skiing ApS og Gre­enland Adventures ApS dårlige erfaringer med jvf. bilag til mit forslag, og det samme gør sig også gældende i Qeqertarsuaq og Upernavik, Uummannaq, Tasiilaq og endvidere har vi også hørt at de sydgrønlandske kommuners fællessamvirke har drøftet dette alvorlige problem, og har ønsket at dette bliver fremlagt overfor Landsting og Landsstyre.

 

Derfor må sagen anses for værende meget alvorlig. Under et møde med de nordiske lande i ja-nuar var en af hovedpunkterne tankerne om, at de nordiske lande skulle komme hinanden me-re ved gennem besøg og samarbejde - et emner der ligeledes er blevet taget op i forbindelse med*** ... (En lidt dårlig oversættelse - tolken) i Vestnordens parlamentariske samarbejdsmøde på Færøerne i juni.

 


Vi delegere i det Vestnordiske Samarbejdsråd fra Grønland mener, at trafikforholdene er for ufleksible, for dyre, og har behov for at bliver koordineret, hvorfor vi har rettet henvendelse til de lande der er vores nærområder, og anmodet dem om at være medvirkende til at finde løsni-nger. Spørgsmålet er så hvilken ordning vi kan finde frem til.

 

Forholdene i dag er sådan, at der bliver stillet store krav da tiden er meget kostbar. I en for-travlet tid vil vi alle gerne udnytte tiden bedst muligt, og vi vil gerne benytte en mere fleksibel rejseform, som gør t vi hurtig kan nå frem til vores mål, ligesom vi også ønsker at komme hurtig tilbage igen.

 

Der er også fra bygderne fremkommet mange forskellige klage, fordi de ikke har mulighed for flytransport, hvorfor de er nødsaget til at vente i mange dage på at rejse, hvilket også er skyld i at de tit ikke har mulighed for at tage initiativer, som f.eks. turismefremstød selvom de har mulighed for at fremkomme med tilbud. Også de private næringsdrivende vil gerne have mere fleksible ordninger, vi vil her blot nævne, at vi tit hører meget om, hvor meget besætningen og de enkelte rederier mister når rederierne f.eks. mangler reservedele, og må vente længe for at få disse tilsendt.

 

Og jeg har derfor fremsat nærværende forespørgselsdebat i håb om, t vi gennem debatten kan opnå noget der kan resultere i forbedringer.

 

Vi siger tak til Ruth Heilmann. Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur med et svarnotat til Ruth Heilmanns forespørgsel.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Det trafikpolitiske mål for Landsstyret er en fortsat forbedring af flytrafiksystemet for de grøn-landske brugere til dem lavest mulige omkostninger for de rejsende og Hjemmestyret. Lands-styret har et klart ønske om forbedre og effektivisere trafiksystemet som er en af livsnerverne i det grønlandske samfund.

 


Det er fortsat målsætningen at opnå et koordineret trafiksystem som sikrer en erhvervs- og samfundsmæssig udvikling af landet. Vi må og skal udnytte de synergieffekter der ligger i, at kunne samordne trafikken så meget som muligt. Det er dog en vanskelig opgave vi er ude på. Grønland er et stort land med en vanskelig geografisk infrastruktur.

 

Vi er en lille befolkning fordelt på mange byer og bygder, og det er netop det, som er vores udfordring. Derfor har Landsstyret også en række trafikpolitiske målsætninger som blandt an-det indebærer, at vi indenfor de bevillingsmæssige rammer som Landstinget udstikker vil ar-bejde for, at skabe forbindelse til så mange som muligt, så ofte som muligt, og endelig så bil-ligt som muligt.

 

Der ligger imidlertid en indbygget misforhold i disse mål da befolkningstallets lidenhed sætter klare begrænsninger på dette. Vi må derfor befinde en balance både flyvemæssigt og økono-misk, og ligegyldigt hvad udfaldet bliver vil der altid være utilfredshed, hvor nogle ville ønske balancen på et andet sted. Her i har vi også en stor udfordring.

 

Landsstyret vil fortsat arbejde for at ressourcerne der jo ikke er ubegrænsede bruges på den bedste måde. Grundlaget for at træffe de rigtige beslutninger har aldrig været så godt som det har været i dag. Ved adskillelsen af det overskuds- og underskudsgivende beflyvning og med Indgåelse af servicekontrakter på den underskudsgivende beflyvning er der opnået en klarhed over og gennemskuelighed omkring, hvorledes det offentliges tilskud anvendes.

 

Det er hensigten at servicekontrakterne i stadig større grad bliver et værktøj der kan anvendes i den politiske prioritering og udformning af trafikområdet, således at der kan fastlægges klare trafikpolitiske målsætninger omkring omfang, typer af trafikydelser, og eventuelle koordine-ring mellem disse, den geografiske spredning samt endelig samt endelig brugerprisniveauer.

 


Omfanget af serviceydelserne ligger fast i det næste år, hvor de indgåede servicekontrakter løber.  Der findes imidlertid detaljerede oplysninger for 2001, som muliggøre en omprioriter-ring af indsatsen i de forskellige områder af landet.  Vi ved også nu hvad der helt konkret bi-var betalt af tilskud fra Hjemmestyret til den enkelte person i det enkelte område. Det kan nævnes at billet visse stedet i landet subsidieres med over 90 % af hvad prisen egentlig skulle have ligge på, hvis passageren selv skulle have dækket omkostningen ved beflyvningen.

 

Samlet set har Hjemmestyret gennemsnitlig i 2001 subsidieret hver billet i områder med ser-vicekontrakt med 60,3 % af den omkostningsægte pris.  Der er i 2001 gennemført en række undersøgelse vedrørende Grønlands fremtidige flytrafikstruktur - både med hensyn til Atlant- og indenrigstrafikken.

 

Hovedresultaterne blev fremlagt under landstingssamlingen i efteråret 2001 i form af et debat-oplæg eller trafikredegørelse om man vil. Landsstyret ligger vægt på at sikre, at fremtidige in-vesteringer i trafikstrukturen skal basere sig på samfundsøkonomiske forsvarlige beslutninger. Derfor skal beslutninger tages ud fra en samlet vurdering af hele den trafikale infrastruktur. 

Som led heri er flyselskaber; Lufthavnsvæsenet og andre interessenter blevet inddraget i de-batten. Landstinget Infrastruktur og Boligudvalg har ligeledes være i ganske stort omfang som garant for, at beslutninger om investeringer ikke alene sker ud fra politiske  særinteresser i lo-kalområder.

 

En vigtig konklusion på det afholdte trafikseminar i Nuuk onsdag den 6. marts 2002 med te-maet AGrønlands fremtidige flytrafikstruktur@ blev at landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat skal søges forlænget til 1199 meter. Også anlæggelsen af en landingsbaner på 1199 meter i Qaqor-toq på bekostning af Narsarsuaq synes at være en samfundsøkonomisk ganske fornuftig idé.

 

Der lægger store renoveringsopgaver i vente i Narsarsuaq, og ved en lukning vil der over de kommende år kunne bespares et 3-cifret millionbeløb. Samtidig vil der være store årlige drifts­besparelser for Lufthavnsvæsenet. En anlæggelse af en egentlig lufthavn i Qaqortoq vil også mindske og dermed billiggøre helikopterbeflyningen i Sydgrønland. Men en nærmere a-nalyse af den samfundsøkonomiske effekt af investeringen skal gennemføres inden der lægges op til at træffe en endelig beslutning.


Grønlandsfly A/S har ikke lagt skjult på, at der ved en fortsat anvendelse af DASH-7 flyene kan ses frem til et fortsat stigende pres priserne på flybilletter. Dette skyldes de meget kraftige stigninger i reservedelsomkostninger og de generelle vedligeholdelsesomkostninger. Det bli-ver derfor mere og mere påtrængende, at man etablerer en infrastruktur som kan sikre at de ældre DASH-7 fly gradvis kan udskiftes med større fly, og at de stigende priser i flytrafikken kan vendes til et fald. 

 

Vi skal i denne forbindelse heller ikke glemme, at en stor del af omsætningen i flytrafikken i dag skabes igennem bevillinger på finansloven. Højere billetpriser vil således alt andet lige medføre pres på forøgede bevillinger. Men en eventuelt anlæggelse af 1199 meter baner i Ilu-lissat, Nuuk og Qaqortoq er det den foreløbige vurdering, at der derved vil være skabt et gæl-dende forhold for vores nationale flyselskab til at træffe beslutninger om investeringer i nye fly.

 

Der er generelt enighed om at man besvarer Kangerlussuaq som hovedindfaldsport til Grøn-land vil den nye struktur give nye muligheder for en yderligere udvikling af trafikken, og der-med også erhvervs- og turismeudviklingen. Og det er selvfølgelig klart, at Grønlandsfly i hele denne proces skal være en aktiv medspiller. Selskabet og andre relevante parter må godtgøre overfor Hjemmestyret, at kostbare investeringer i samfundets infrastruktur vil komme samfun-det til glæde gennem en bedre service, herunder lavere billetpriser

 

Jeg håber, at Landsstyret gennem dagens debat får nogle gode input fra Landstingets medlem-mer, således at kommende beslutninger om udvikling indenfor trafikken, såvidt muligt kan blive truffet i enighed.

 

Med disse ord ser jeg frem til en god og konstruktiv debat.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmets svar notat, så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Per Rosing Petersen, Siumut.


Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til Landstingsmedlems Ruth Heil-manns Siumuts forespørgsel. Vi tilslutter forslagsstilleren forskellige forslag om justering af trafikforholdene. Fra Siumut betragter vi dette vigtige debatoplæg som et godt grundlag for videreførsel af trafikforholdene. 

 

Indledningsvis skal vi understrege, at trafikproblemerne må bygge på forståelse med befolkni-ngen. Drøftelse af trafikforholdene er foregået tidligere. Derfor må vi sige, at vi må arbejde på at realisere drøftelsernes indhold i samdrægtighed

 

I Siumut håber vi, at man tager hensyn til, at Landsstyret har gennemført undersøgelse på bag-grund af Landstingets drøftelse forrige år om samme emne, der resulterede i Landstingets ind-stilling og bevilling på 2 mio. kr., hvilket resultere i debatoplæg og redegørelsen herom blev færdig i løbet af efteråret sidste år, og redegørelsen blev færdiggjort og omdelt til landstings-medlemmerne i efteråret sidste.

 

Ved seminaret på baggrund af redegørelsen deltog vi også fra Siumut. Og vi regner med at Landsstyret på denne baggrund skal fremkomme med en redegørelse indeholdende forskellige anvisninger som kan danne grundlag for drøftelse af løsningsmuligheder på trafikområdet. Da vi mener, at det er meget vigtigt, at Landsstyret fremkommer med en klar redegørelse skal vi opfordre til, at Landsstyret til efterårssamlingen fremkommer med en sådan redegørelse.

 

Fra Siumut skal vi ønske, at følgende løsningsmuligheder tages med i betragtning i forbindel-se med drøftelse af den kommende redegørelse.

 

Hidtil er der anlagt 7 landingsbaner finansieret gennem landstingsbevillinger. Og hovedformålet har blandt andet været at reducere de alt for høje billetpriser. Desværre må vi alle indrømme, at dette ikke er opnået. dette harmonerer ikke med målsætningen, idet ordningen på trafikområdet er for stiv og trænger til forbedringer.  I denne forbindelse skal vi fra Siumut  åbent konstatere, at Landstingets fjernelse af tilskud til Lufthavnsvæsenet har været medvirkende årsag til forhøjelse af billetpriserne. Derfor ønsker vi, at man kommer tilbage til dette med henblik på en ny vurdering.

 

Landingsbanerne har kostet mange, og derfor må vi bane vejen for bedre udnyttelse at disse. Vi mener, at det er en tanketorsk, at så dyre landingsbaner har så ringe regularitet om ugen. Derfor ønsker vi, at Landsstyret også undersøger dette aspekt, og i samme forbindelse må man undersøge andre muligheder der er til gavn for passagerne i form af åbent konkurrence på kysttrafikken.

 

I dag må vi indrømme, at trafikbilledet ser sådan ud. 15 % af befolkningen har råd til at benyt-te lufttrafikken ved at betale sig, mens 85 % ikke har råd til det. Vi mener, at man bør tage det med i forbindelse med trafikløsninger med mere håndgribelige forslag i redegørelsen.  Og i samme forbindelse indgår løsningsmuligheder for de punkter som Ruth Heilmann efterlyser.

 

Eftersom turismeområdet også inddraget må Landsstyret informere Landstinget om, hvordan man sikrer bedre koordinering af kontakten til omverdenen. Desuden ønsker vi, at Landsstyret i forbindelse med redegørelsen til efteråret fremkommer med deres planer om, hvorledes kyst-passagertrafikken skal organiseres, idet vi fra Siumut er opmærksomme på, at en række kyst-passagerskibe ligger stille en stor del af året.

 

Endvidere skal vi revurdere aftalen om tjenesteydelser på trafikområdet, ikke mindst på bag-grund af de mange klager fra Diskobugten og Østgrønland. Dette må afklares nærmere.

 


Tilslut skal vi fremsætte ønske om, at man i forbindelse med redegørelsen til efteråret skal vurdere, hvorvidt de kommende forslag vil blive til gavn for samfundsøkonomien. Vi har i Si-umut stor forståelse for de forskellige forhold som forslagsstilleren af denne forespørgselsde-bat har fremdraget og støtter, og forventer at disse forhold vil blive afdækket snarest. Hvis ud-viklingen skal ske i den positive retning er det korrekt at resultatet må være mere fleksibilitet som det fremgår af Landsstyrets svarnotat.

 

En løsning af den fremtidige trafikstruktur ønsker vi fra Siumut, at dette sker på baggrund af de faktiske forhold. Derfor vil vi klart opfordre Landsstyret til, at når de til efteråret planlæg-ger en redegørelse medtager svar på forskellige førnævnte forhold som er blevet efterlyst når Landsstyret fremkommer med løsning.

Vi glæder os i Siumut til at deltage i debatten, og vi håber, at vi sammen finder frem til konst-ruktive pejlemærker. For der skal ikke herske tvivl om, at vi igennem samarbejde hurtigere når de mål der er blevet sat.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Vedrørende Ruth Heilmanns forslag til forespørgselsdebat om hvordan de trafikale forhold kan smidiggøres i Grønland. Vi har fra Atassut følgende bemærkninger.

 

Denne forespørgsel er ikke fremme for Atassut. Emnet har været meget ressourcekrævende i de mange debatter der har været. Vi ved jo at der i flere byer er anlagt lufthavne, og dette byg-geri har været stort og velkommen fremskridt. Vi må dog erkende, at selvom intentionerne har været gode har det ikke medført billigere rejsemuligheder for brugerne.

 

Landsstyrets svar er meget klart og kan på mange måders støttes. Vi har jo afholdt mange mø-der vedrørende emnet. Som eksempel kan nævnes, at der bliver afholdt møde den 6. marts hvor ikke alle Trafikudvalgets medlemmer deltog i mødet, som har medført at medlemmerne ikke har kunne træffe hinanden, og udvalget har endnu ikke modtaget referat af dette møde.

 


Flere af forslagsstillerens budskaber kan man nikke genkendende til. Det er heller rimeligt at fiskerne unødigt skal vente på deres reservedele, det medfører spild af tid. Landsstyret påpeger i deres svarnotat, at man sigter på at alle former for trafik skal gøres billigere, trods de store afstande her i landet. Vi ved jo, at befolkningen er stærkt utilfredse med de meget høje priser.  Der er ruter der ikke er bæredygtige, selvom det kan se anderledes ud på andre ruter. Der er blevet nævnt, at man på visse strækninger er nødt til at give et tilskud med helt op til 90 % af billetprisen. Disse forhold gør det klart, at man ikke kan blive ved med at drive trafikken på denne måde, og at det kræver en nytænkning.

 

Atassut støtter Landsstyrets udtalelser vedrørende mindste priser på billet, men vi er betænke-lige ved at Landsstyret har lukningen af Narsarsuaq lufthavn i fremtiden i tankerne. Vi mener i Atassut, at det ikke er hensigtsmæssigt, at lukke de allerede eksisterende anlæg, og vil anse det for en politisk fejlvurdering.

 

I svarnotatet blev det nævnt en lufthavnen i Qaqortoq på 1199 meter. I den forbindelse skal vi nøje vurdere om det er hensigtsmæssigt og også tænke på den næste generation inden man ta-ger stilling til projektet.

 

Der er flere ting vi må tage stilling til inden vi videreudvikle sydregionen. Naturens beskaf-fenhed, udbygning af havnefaciliteter, Hjemmestyre aktiviteter omkring boligbyggeriet, vejr-liget, opnåelse af de bedst mulige løsninger i forbindelse med anlæggelse og nybyggeri af lufthavne. Derfor må vi med henblik på fremtiden sætte grundige undersøgelse i gang, såfremt vi skal videreudvikle sydregionen.

 

Endvidere skal vi fra Atassut påpeget, at vi fuldt ud støtter videreudvikling og forlængelse af Ilulissat lufthavn som en klog beslutning. Grønlandsfly har i sin beretning påpeget, at billet-prisen ikke vil falde, og vi kan fra Atassut kun henvise til de forhold, som vi indledningsvis nævnte og kan også se på de faktiske forhold vi lever under i dag under vores vurderinger af løsninger på problemet.

 


Det er ikke tilfredsstillende, at det er Landskassen der er den glade giver hver gang der er prisforhøjelse også i lyset af de større krav som forbrugerne stiller. Der vil kontinuerligt dukke nye tanker op indtil der er opnået et for alle parter tilfredsstillende resultat, og Atassut vil ikke være tilbageholdende for, at vi når disse mål.

 

Atassut tager med åbne arme imod forslaget, og håber på at forespørgsel vil føre til en bedre løsning af problemerne.

 

****Tak til Godmand Rasmussen, og nu Ole Lynge, IA.

Ole Lynge, ordfører, IA.

Tak. Inuit Ataqatigiit ser vigtigheden af debatten om hvordan man kan opnå en mere fleksibel trafikstruktur her i landet. Inuit Ataqatigiit har haft et stort medansvar for udarbejdelsen af den trafikale struktur til havs og i luften.

 

Forslagsstilleren fremlægger flere forskellige spørgsmål, især hvordan man kan gør noget ved de områder der er blevet forsinkede i forbindelse med planlægningen af den trafikale struktur - ikke mindst det vigtige .. ikke besværliggøres af forholdene.

 

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at strukturen i de trafikale forhold mest muligt tilpasses al-dersudviklingen. I debatoplægget samt i svarnotatet fra Landsstyremedlemmet fremgår det, at skabe forbindelse til så mange steder som muligt, så oftest som muligt, så billigt som muligt er et indbygget misforhold til disse mål.

 

De faktiske forhold gør det nødvendigt, at man tager stilling til lufttrafikken, for det første, de forkorte nuværende landingsbaner og ikke mindst befolkningens ønsker om hyppigere betje-ning samt behovet for at der sker en tilpasning af de trafikale forsyning til private næringsdri-vende og befolkningen.


Inuit Ataqatigiit må påpeget, at en af de tungtvejende overvejelser er med henblik for behove-ne for udvidelsen af trafikken med fastvingende fly. Hvor meget skal samfundet investerer i fremtiden, og over hvor mange år skal investeringerne spredes. Forskellige seminarer vedrøre-nde de trafikale forhold i Syd-, Midt og Nordgrønland og sidst i Nuuk i begyndelsen af marts.

 

Inuit Ataqatigiit har selvfølgelig fuldt med i disse forskellige indstillinger fra seminarerne og  konklusionerne og indstillingerne udspringer ofte af forholdene på bestemte lokaliteter. Og det står klart, at såfremt man vil følge samtlige indstillinger må Landskassen bruge endnu fle-re penge. Derfor har man som følge af prioriteringerne behov for et mere generel grundlag, da dette vil få en stor indvirkning på Landstingets Finanslov.

 

På baggrund af det skal vi opfordre Landsstyret til, at man på efterårssamlingen fremlægger mere klare og samlede rammer. Da det er en forespørgselsdebat skal der ikke tages beslutning men er en udredning af forholdene.

 

Inuit Ataqatigiit er grundlæggende enige i, at servicekontrakterne i stadig større grad bliver et værktøj som kan anvendes i den politiske prioritering og udformning af trafikområdet, herun-der målsætningernes omfang, typer af trafikydelser, og den geografiske spredning samt bruger og prisniveauer.

 

Forslagsstilleren til debatoplægget kommer ind på Vestnordisk Råds møde juni måned i år vedrørende den planlagte konference vedrørende trafikforholdene. Det er glædeligt at Rådet enstemmigt er enige om, at trafikforholdene gøres mere fleksibel i fremtiden mellem Grøn-land, Island og Færøerne. Det er spændende, hvad de andre 3 landet vil fremlægge omkring deres planer om at gøre trafikforholdene mere fleksible. Det må påpeges, at på trods af en stor rejselyst blandt turister i de nordiske lande begrænses disses på grund af de store forskellige på prisniveauene - især de alt for høje priser i Grønland.

 


Det er derfor nødvendigt, at der skabes politiske forhandlinger blandt disse lande, da en af de eventuelle muligheder er tilpasning af prisniveauerne blandt andet mere konkurrence blandt forskellige flyselskaber med mere.

 

Landsstyret påpeger ligeledes i svarnotatet, at anbefalingerne fra det afholdte trafikseminar den 6. marts 2002. En af anbefalingerne er at landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat forlænges til 1199 meter samt anlæggelse af en landingsbane i Qaqortoq på 1199 meter. Hvis man skal sammenligne undersøgelserne vedrørende den fremtidige struktur som blev fremlagt på Lands­tingets efterårssamling 2001, at der uoverensstemmelse i forhold til det der blev frem-lagt i dag, da lufthavnen i Rejkjavik i Island ellers var blevet udpeget som central lufthavn i flyvningerne over Atlanten fremfor Kangerlussuaq lufthavnen.

Ved undersøgelsen er Grønlandsfly A/S ikke blevet inddraget i større grad, idet selskabet først har haft muligheden for at fremlægge dets synspunkter ved det fornylig afholdte seminar. Grønlandsfly har den 6. marts fremlagt ønsket om en tydeligere dokumentation af undersø-gelserne samt mere pålidelige oplysninger og desuden kræver mere omfattende undersøgelser.

Inuit Ataqatigiit er enig i dette ønske, da denne opgave vil have store konsekvenser for sam-fundet og bør gøre mere klart og på mere pålidelig grundlag, og dertil bør det føre til en større samfundsdebat.

 

På denne baggrund vil det blandt andet ikke være på sin plads, at Kangerlussuaq status som Atlantlufthavn bliver ændret, og som følger af nogle af oplysningerne kan man ikke komme udenom for lufthavnen i Nuuk bliver forlænget. Inuit Ataqatigiit mener, at stillingtagen der vedrører resten af kysten, herunder forlænglese af landingsbanen i Ilulissat, Aasiaat eller Qa-qortoq til 1100 bør ske efter en fuldstændig afdækning heraf.

 


Det er selvfølge at udviklingen af lufttrafikken på resten af kysten bør have rammer efter en prioritering over en årrække. Udviklingen bør ske i samarbejde med de enkelte byer. Vi bør benytte de eksisterende fly i nogle flere år, og der må sikres reservedele til dem. Man må stile imod en optimalt udnyttelse af flysæderne og de ubenyttede sæder bør bedre udnyttes f.eks. i-gennem rabatordninger.

 

Vi er enig med Landsstyremedlemmet i sit svarnotat vil sikre, at beslutningerne ikke sker ud fra politiske særinteresser i lokalområderne. Ligeledes er der ud fra de hidtige vurderinger endnu mere behov for en garanti af forsvarlige investering her i landet på langt sigt. Derfor mener Inuit Ataqatigiit ud over de førnævnte byer, at muligheden for, at der kan anlægges kor-tere landingsbaner i de mindre byer bør tages med i overvejelserne før den egentlige beslut-ning til efterårssamlingen.

 

Der må garanteres at konklusionerne fra undersøgelserne og seminaret er sket på et forsvarligt grundlag. Inuit Ataqatigiit vil også påpeget, at det eventuelt kan være interessant, at udover lufttrafikken at der tilrettelægges en bedre koordineret vareforsyning via flytrafikken i er­hvervsmæssig øjemed.

 

Flytrafikken kan afvikles året rundt i Sydgrønland, hvor der delvis er lukket i Nordgrønland i en stor del af året, og derfor er det nødvendigt ud fra de forhold, at der sker forbedringer af forsyningstrafikken.

 

Inuit Ataqatigiit glæder sig til, at man yderligere behandlinger dette på efterårssamlingen. Det var Inuit Ataqatigiits bemærkninger til forespørgselsdebatten.

 

Tak til Ole Lynge. Og nu Mogens Kleist.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg skal først lige sige, at mine papirer kommer om lidt. Vi er meget bekendt med forslagsstil-lerens oplæg. Vi ved hvor problematisk lufttrafikken er i dag. Man har mange gode formål, men det er meget svært at have gode resultater.

 


Vi ved, at Landsstyret i midten af 90'erne har ellers prøvet på at have en enstrenget trafiksys-tem i hele Grønland. Alt søtrafik skal stoppes........ (mangler overgang mellem bånd 11 og 12)

 

....... rejse med flyverne. Det er ikke nødvendigt, at kikke på priserne lige nu, fordi de er så hø-je, men fra Kandidatforbundet vil vi gerne sætte spørgsmål ved de høje priser.  Og vi vil gerne sætte spørgsmål ved om der kommer løsningsforslag fra Landsstyret. Vi er nødt til at spøge, hvem det er der rejser i dag. Vi ved, at det er mest de offentlige ansatte der rejser med flyver-ne, og kun en lille del af befolkningen har råd til at rejse med fly. Vi har ellers ønsket, at der kommer mange flere turister i fremtiden.

 

Men derudover har vi også alvorlige trafikale problemer i Grønland.  Man kan blandt andet nævne som eksempel som forslagsstilleren nævnte problemer i turismeområdet. Mange geo-grafiske områder har lufttrafikale problemer, f.eks. Paamiut Kommuneat der har problemer med luftforbindelsen til andre byer. Mange rejsende bliver ramt af nyordningerne, man har ændre ankomsttidspunktet for atlantflyveren, de er nødt til at rejse tidligere i forhold til sidste år. Og på grund af Grønlandsfly ændringer, så er skibstrafikken også ramt.

 

Vi kan ikke acceptere, at sydgrønlændingene er nødt til at rejse dyrere. Vi ved, at der har væ-ret mange løsningsforslag, men vi endnu i dag kan vi ikke se løsninger. Forslagsstillerens nævnte forhold viser hvor problematisk det er med hensyn til trafikken i Grønland. Vi vil me-get gerne vide, hvor meget Grønlandsfly samarbejder med de berørte byer. Vi ved at Grøn-landsfly planlægger ud fra økonomiske hensyn, og med hensyn til turismen er vi nødt til at spørge os selv, hvor tæt samarbejdet er mellem hjemmestyreejede selskaber. Turismeselska-berne er ejet af Hjemmestyret.

 

Er politiske målsætninger for at realisere disse målsætninger, så er det nødvendigt at stoppe lidt, og tænke over hvad man har opnået. Hvad skal man gøre for at opnå målsætningerne, hvordan skal vi tilpasse trafikale forhold. Ja alvorlige problemer skal afdækkes.

 


Det er ikke kun byerne der har trafikale problemer, men det er også bygderne der har alvorlige problemer. Fra Kandidatforbundet vil vi også nævne, hvorfor det er så dyrt, at foretage en rej-se til Danmark. Er det målsætningen at disse høje priser skal fastholdes i fremtiden ? Hvorfor er trafikken så dyr.

 

Hvis vi skal fremme erhvervslivet må vi samarbejde nært med erhvervslivet og turismen har i vort land. Kun på den måde opnår vi maksimale løsninger. I Ruth Heilmanns debatoplæg kan man med alt tydelighed konstatere hvilke problemstillinger der hindrer fremmelsen af er-hvervs­livet. Vi må jo erkende, at hvis vi skal fremme turismen i vort land må vi bestræbe os på, at samarbejde nært med turismearrangørerne. Hvis vi ikke gør det opnår vi aldrig målsæt-ningerne. Vi må i dag spørge Grønlands Hjemmestyre selskaberne, Greenland Turisme A/S, Grønlandsfly A/S, Arctic Umiaq Line A/S i hvor høj grad de vil samarbejde med turismesel-skaberne.

 

Allerede for 2 år siden stillede vi et klart spørgsmål til Landsstyremedlemmet vedrørende luft-trafikken. Vi forespurgte om, hvorledes man havde i sinde at udskifte Grønlandsfly=s DASH-7 fly i dette fly ikke længere bliver produceret. Ligeledes spurgte vi om, hvad planerne er. Vi husker tydeligt, at Landsstyremedlemmet dengang ikke kom med noget fyldestgørende svar, men kun kunne oplyse, at Landsstyret ikke kan blande sig i Grønlandsfly=s daglige drift, idet selskabet er et aktieselskab.

 

Ja vi forstod det så udmærket dengang. Men i løbet af de sidste år er det af Grønlandsfly ble-vet oplyst, at hvis DASH-7 flåden skal udskiftes, så skal samtlige landingsbaner forlænges. Vi kan udmærket forstå alvoren af Landsstyremedlemmets svar. Vi vil dog ikke undlade at spør-ge Landsstyret om de ved hvornår Grønlandsfly går i gang med at udskifte flyflåden ?

Vi kan udmærket forstå, at de bliver nødt til at finde den mest rationelle måde, for at opnå den billigste flytrafik.

 


Landingsbanen i Qaqortoq som Landsstyret nævnte har Kandidatforbundet følgende kommen-tarer til. Hvad er der galt med landingsbanen i Narsarsuaq ? Hvad er det for nogle millioner besparelser du omtaler, hvis det med renoveringen undgås at banen bliver lukket ? Vi må på baggrund af vort lands økonomiske situation konstatere, at vi ikke har råd til at bygge en lan-dingsbane i Qaqortoq. Vi vil blive nødsaget til at gå på lånemarkedet i udlandet, hvis bygge-riet skal realiseres.

 

Endvidere vil vi sige, at Landsstyret bør rette op på fiskerirelaterede sager fremfor at prioritere lufthavnsbyggeriet i Qaqortoq. Her tænker vi specielt på hellefiskfiskeriet i Nordgrønland. 

Ved tidligere debatter har vi fra Kandidatforbundet udtalt, at det er nødvendigt at vi allerede i dag begynder at planlægge 10-15 år frem om hvilke målsætninger vi skal have indenfor trafik-området, fordi vi må konstatere, at vi blot vil følge i de gamle planlægninger, hvis vi ikke kommer med alternative, det betyder, at vi endnu engang må ty til for samfundet omforskrev-ne løsninger.

 

Det er derfor nødvendigt, at vi i fællesskab planlægger, det betyder således at vi må forny ek-sisterende planer. En af Landsstyremedlemmets udtalelser er at man igennem konkret samar-bejde med Grønlandsfly kan nå frem til billigere priser i lufttrafikken. Er det ikke bare en gen-tagelse af det som skiftende landsstyremedlemmer hele tiden har lovet, men som endnu ikke er blevet realiseret ? Vi må spørge, hvad er Landsstyrets omkring området ? Når vi skimmer de eksisterende priser, så må vi konstatere, at de er underligt høje priser vi opererer med.

 

Vi må fra Kandidatforbundet anbefale, at vi i fællesskab lave plan for de næstkommende 10-15 år for at nå frem til de bedst mulige løsninger for samfundet.

 

Med disse ord siger vi klart at vi vil være med i yderligere debat.

 

Tak til Mogens Kleist. Den næste er Otto Steenholdt, løsgænger.

 

 


Otto Steenholdt, løsgænger.

Landstingsmedlem Ruth Heilmann har fremsat forslag til forespørgsel vedrørende trafikfor-holdene i den fremtidige trafikstruktur. Jeg vil her i min fremlæggelse primært beskæftige mig med Landsstyrets svarnotat. (Som sædvanlig er det en lidt anden tale han taler i forhold til sit oplæg - tolken), hvor han begynder med at citerer noget fra Landsstyrets svarnotat, og han vil anmode om, at Landsstyret vil hilse dem der har udarbejdet rapporten, at det kun er os der må konkludere.

 

Vi har i adskillige år drøftet den grønlandske trafikstruktur her i salen. Jeg mener ikke, at vi bør gentage os selv, men hvis man fastholder sine synspunkter, så er der ingen vej uden om.

Da man gik i gang med anlæggelse af lufthavnene til fastvingede fly under vort EF-medlems-skab så har jeg gjort det klart overfor Landsstyret indstillet, at man dengang man skulle til at anlægge landingsbaner med EU-støtte, at vi etablerede landingsbaner der kunne tage mod større fly, således at vi herigennem kunne sikre, at vi have flere landingsbaner der kunne tage imod atlantfly, men det har man ikke ville følge.

 

Og dengang var der et parti som var meget involveret. Otto Steenholdt finder det forkert, at man hidtil ikke har anlagt længere landingsbaner og at man søger at fastholde dette ved at man ikke vil etablere egentlige atlantlufthavne. Selvom Landsstyret ved at vores flypark er ved at være forældet, og at reservedelene bliver dyre og dyre og som smitter af på billetpriserne.

 

De fly vi skal bruge i fremtiden har brug for længere landingsbaner, man skal også erindre, at jeg tidligere har fremsat tanker om anlæggelse af længe baner, der kunne beflyve de mindre lufthavne fra disse maskiner. Jeg vil gentage, hvad jeg tidligere har opfordret til, nemlig at vi stopper med anlæggelse af den nuværende lufthavnsudbygning med den længde de har. Lad os sætte det mål, at blot anlægger endnu en atlantlufthavn, og lad os væge et sted som er egnet, og jeg har derfor altid foretrukket, at der blev anlagt en atlantlufthavn i Aasiaat.

 


Det fremgår af Landsstyrets svarnotat, at man indstiller, at man ikke tager lokale hensyn, men  jeg mener, at når man nævner Ilulissat og Qaqortoq så direkte, så har disse ord ingen værdi. Denne bemærkning skyldes også, at vi tidligere har fået oplyst, at ikke mindst Ilulissat luft-havn ikke kan forlænges i længden, at hvis den skal forlænges, så bør man bygge en hel ny lufthavn i en anden retning.

 

Vi har adskillige gange hørt, at lufthavnen i Aasiaat kan udbygges meget længere end de øv-rige lufthavne, og jeg vil spørge om dette stadigvæk er tilfældet. Hvorfor skal vi ikke udnytte den billigste mulighed her i denne økonomisk betrængte tid? Derfor Landsstyret overfor Lan-dstinget klart melde om vi ikke skal satse på de eksisterende lufthavne som let kan udbygges, at vi først og fremmest satses på.

 

Jeg er imod, at man anlægger en lufthavn i Qaqortoq, så vil jeg gerne henvise til et klart brev fra Narnortalik, at de ikke kan tro, at man har sat sig det mål, at anlægge en lufthavn i Qaqor-toq.  Jeg har erfaret, at dette har baggrund i en trafikpolitisk oplæg fra de sydgrønlandske borgmestre som Qaqortoq=s borgmester også har underskrevet.

 

For ikke så lang tid siden var der et seminar om den fremtidige flytrafikstruktur. Selvom Lan-dsstyremedlemmet udtrykker, at dette seminar, at der er kommet ganske godt input fra semi-naret, så skal jeg ikke ligge skjul på, at dette synes lidt tvivlsomt, da man dengang også drøf-tede at Rejkjavik kunne være centralt lufthavn i forbindelse med beflyvninger af Grønland.

 

Set i vores økonomiske situation og på grund af den forholdsvise korte længde af vores nu-værende landingsbaner, så må vi holde op med at anlægge flere af disse baner, og prioritere anlæggelse af flere atlantlufthavne, således at vi derigennem udnytter ressourcerne langt bed-re, og at vi efterfølgende udbygger de eksisterende landingsbaner.

 

Hvis vi lægger os fast på anlæggelse af flere lufthavne som vi selv skal betale for flere milli-arder, som vi ikke ved hvor de skal komme frem. Landsstyret har tendens til at fremlægge pla-ner, der i sidste ende kan blive meget dyre.


 

Uden at vende tilbage til hvad der er sket i Royal Greenland og PUISI, så mener jeg, at denne tendens ikke kan sammenlignes med andet køb af lottosedler, og at man er så sikker på at vin-de det store beløb, at man sætter noget igang med forventning om den store gevinst, men hvor det hele resulterer i at den ønskede gevinst ikke bliver til noget, men at det blot bliver til en byrde for samfundet. Lad os sætte det mål, at vi først udbygger eller forlænger de gældende lufthavne, således at vi kan få en bedre økonomi i flytrafikstrukturen, og at vi bruger midlerne til mere egnede fly og holder op med at holde konferencer om noget vi ikke har råd til, og i stedet for satser på at vi udnytter de eksisterende muligheder der er.

 

Vi siger tak til Otto Steenholdt, derefter er det Per Berthelsen, Demokratisk løsgænger.

 

Per Berthelsen, Demokratisk løsgænger.

Nærværende debat vil utvivlsomt blive drøftet til evighed. Man kan ikke finde en varig løs-ning på problemet, men det vi skal drøfte at vi tilstadighed drøfter, hvordan vi kan forbedre de eksisterende forhold.

 

Jeg har stor forståelse for baggrunden for forespørgselsdebatten. Det er ganske rigtigt de ting der bliver påpeget i forespørgselsdebatten, og jeg er glad for at Siumuts Ruth Heilmann tager dette problem op. Også i den forbindelse har fremsat forslag, som vi også drøfter under nær-værende samling, nemlig at vi i den interne lufttrafik, at vi ved en bedre udnyttelse af disse kan nedsætte lufttrafikpriserne. Og jeg håber meget, at vi på baggrund af vores tidligere erfa-ringer, at vi ikke gentager os selv, at vi drøfter indholdet generelt, og ikke hindres af, hvem det er der fremsætter forslaget.

 


IA=s ordfører Ole Lynge har helt ret i når han siger, at vi bør udnytte de eksisterende mulighe-der langt bedre, og dermed sikre borgerne får en servicering ud fra det vi har. Som nævnt, så er det vigtigste i denne forbindelse, at sikre, at vi ikke hænger os for meget fast i vores fejlta-gelser, men at vi erkender fejltagelser, og jeg er derfor glad for at Siumuts ordfører udtaler, at vi nok bør genvurdere de forskellige tilskudsformer der er til Lufthavnsvæsenet, om det er på sin plads, da der ikke kan herske tvivl om, at dette måske er med til, at holde priserne oppe på et meget kunstigt niveau til gene for borgerne, hvor man stavnsbinder borgerne, og forhindrer deres muligheder for at rejse billigere.

 

I denne forbindelse må man også tænke på, at der indenfor området om konkurrence e den bedste muligheder, for vi må erkende, at forretningsgrundlaget i Grønland er meget lille, hvor-for vi i sådan samfund, at mulighederne for at nedsætte priserne via konkurrence kun er dag-drømmeri.

 

Jeg mener som også IA var inde på, at vi må udnytte de eksisterende muligheder og midler bedre, og sikre borgerne en bedre service. Jeg mener, ar det faktisk er muligt. Det gælde også lufttrafikken af post og breve, og i den forbindelse må det også vurderes om en sådan opsplit-ning af Grønland fortsat skal være gældende, for det er jo sådan, at alle instanser, så er Hjem-mestyret ejer på en eller anden måde, hvorfor at konkurrencen der eksisterer, at vi må sætte spørgsmålstegn ved dette.

 

Personlig vil jeg sige, at vi i fremtiden for så vidt angår lufttrafikstrukturen, så er det nødven-digt, at erkende, at forretningsgrundlaget er så lille, at driften af vort land er så dyr, at konkur-renceordninger, at det ikke er realistisk at løse problemet ved konkurrence. 

 

For så vidt angår de eksisterende lufthavne, så vil disse ved en sober prioritering på en velun-derbygget grundlag, så kan disse forlænges på denne måde. Vi har i Grønland ikke råd til at e-tablere monomentale lufthavne, som måske kun bliver beflyvet éen dag, det har vi ikke råd til, vi må også se på vort lands problemer og prioritere anderledes, således at vi får mest muligt for pengene, det er kun på den måde vi kan løse de problemer, der også gælder indenfor luft­trafikområdet.

 


Det bliver nævnt, at nogle lufthavnen måske bør forlænges til 1199 meters længde, det er jeg fuldstændigt enig i, men jeg mener at på nuværende tidspunkt, at der er for lidt grundlag til at ligge sig fast på lukning eller udfasning af Narsarsuaq, det bør vi overvej nærmere, fordi jeg mener som sagt, at vi bør udnytte de eksisterende muligheder bedre på grund af det meget spinkle forretningsgrundlag der er.

 

Men på trods af det ligger jeg vægt på, at vi med hensyn til turismen som hun også kommer ind på, at der for så vidt angår de byer som ønskes udbygget, at vi må satse på de byer, hvor der virkeligt er basis for udbygning rent økonomisk. Hvis vi skal forlænge landingsbaner, så må det også ske i de bygder, hvor der er grundlag herfor, og hvor der er store muligheder for at en investering kan finansieres, ikke mindst hvad angår turismen. Det er på den måde, at vi også kan få mest muligt økonomisk ud af turismen, så bør vi også have lufthavne tæt på dem store byer, hvor der er stor pengecirkulation.

Via en forlængelse af landingsbanerne vil der også blive en ny mulighed som ikke er nævnt andre steder, at vi således kan begynde at eksportere ferskvarer til andre lande langt hurtigere og direkte ved en forlængelse af banerne. Jeg mener, at denne mulighed også bør med. Luft-havne på 1200 meter, at når de er etableret, så kan vi få mulighed for via at fragte ferskvarer f.eks. til det canadiske marked, som er en stor mulighed for f.eks. Diskobugtens eksport af hellefisk.

 

Jeg mener, at det også bør indgå i overvejelserne, sådan at vi også udnytter landingsbanerne til vores eksport, således også at vi derigennem også kan skabe mere omsætning i Grønland og åbne vort land udadtil, således at vi også får mere handelsmæssige kontakter.

 

Med hensyn til fremtiden, så tror jeg fuldt og fast på, at det i fremtidens servicekontrakter, at man i den forbindelse stiller nogle krav og visioner, at der bliver etableret nogle klarere mål-sætninger i servicekontrakterne, således at vi får mere for de penge som vi betaler i forbindel­se med disse. Servicekontrakter må have mere konkrete mål, som vi kan måle, fordi vi kun derigennem kan rette op på eventuelle fejl der måtte være. Derfor må vi udbygge servi-cekon­trakterne til egentlige resultatkontrakter i fremtiden, således at vi får mere for pengene.

 


Målet må være. at vi for så vidt muligt indenfor området kan sikre den størst mulige rentabi-litet. Det må gælde for alle, og for alle områder, hvorfor vi nøje må overveje om vi ikke bør begrænse konkurrencen da vi ikke har råd til det. Vi har et luftfartsselskab, men der er andre der kommer ind, men spørgsmålet er om dette virkeligt har resulteret i reelle prisnedsættelser, det har vi endnu ikke kunne konstatere.

 

Fra min side skal jeg derfor sige, at jeg er fuldstændig enig i dem der tænker, at vi må udnytte de eksisterende lufthavn bedre ved en mindre udbygning af disse, idet jeg mener, at vi får mest ud af pengene på denne måde.

 

Jeg mener, at det må fastholdes, og at der må være en klar finansiering på området, og jeg me-ner, at vi på dette grundlag drøfter området videre også i forbindelse med behandlingen af  mit forslag om billetpriserne. Tak.

 

Vi siger tak for Per Berthelsen. Inden vi går videre skal jeg sige og erindre om, at vi i henhold til forespørgslen, så har taleren mulighed for 10 minutter næste gang, mens partiernes ordfø-rere også har 10 minutter 1. gang, mens medlemmer uden for ordførerrækken har 5 minutter til rådighed.

 

Så er det forslagsstilleren Ruth Heilmann med bemærkninger til partiernes ordførerindlæg med mere. Derefter er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur men først Ruth Heilmann.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Jeg er meget glad for, at der er klare udmeldinger om, at der er behov for en smidigere trafikale forhold her i Grønland. Jeg er glad for udmeldingerne fra alle sider, og jeg er glad for Landsstyremedlemmets svarnotat, hvor han påpeger mulige løsningsmodeller, og han har også påpeget sine tanker om mere langsigtede forhold.

 


Jeg vil gerne præcisere ønsket om smidiggørelse af trafikforholdene. den er sendt som et for-slag før det nævnte seminar i marts. Jeg har også deltaget i det nævnte seminar som suppleant for et medlem for udvalget, og jeg mener, at seminaret var meget interessant, og jeg mener derfor at dette emne er nødvendigt at diskutere i Landstinget. Det er vigtigt, at vi diskutere tra-fikale forhold, ligesom Atassut sagde det samme i sin fremlæggelse, vi er nødt til at gå tilbage til, og se på de faktiske forhold vi levet under, og kikke på Løsningsmodeller, og tage nye skridt, det er vigtigt.

 

Og almindelige mennesker snakker også meget om hvad de verdensrekordhøje priser vi har i lufttrafikken, og at vi som medlemmer er medansvarlige til at korrigere disse forhold. Lige-som Landsstyremedlemmet sagde, at trafikken skal være åbent for så mange som muligt. Det er nødvendigt, at så mange som muligt bruger trafikvejene, så billigt som muligt. Jeg er helt e-nig i hans udmelding i sit svarnotat.

 

Vi ved, at Grønland er meget stort, og at man bevilliger mange millioner til trafikken, og kun igennem mange bevillinger kan vi have en kørende trafik, og der tages mange politiske initi-ativer for at forbedre forholdene, f.eks. blev der etableret nye landingsbaner, måske har det ik-ke været hensigtsmæssigt at tilpasse tilskuddene, fordi derved blev billetpriserne forhøjet me-get drastisk.

 

Kun igennem gensidig debat kan vi løse problemerne i samarbejde med brugerne. Og jeg me-ner, at vi kan acceptere, at vi allesammen er nødt til at ofre noget. Vi har en bred bosættelse og familien er nødt til at rejse rundt med deres familier og børn og besøge deres venner og fa-milie i højtiderne, hvor vi hører om familier der ikke har set hinanden i mange år på grund af de meget høje trafikale priser.

 

Så vores målsætning må være, at flest mulige kan rejse. Så det er nødvendigt, at vi gør trafik-ken mere smidig i hele Grønland. Derved kan vi også lette forholdene for turismeaktører, lige-som Kandidatforbundet sagde, så er vi nødt til at arbejde med dem meget tættere end i dag.

 


Og under seminaret i marts blev der lovet om, at der skal være samarbejdsmøder hvert halve år mellem de forskellige aktører. Jeg mener, at vi er ved en lysere fremtid efter at vi har hørt det her. Noget der også blev nævnt på seminaret, at der skal være rabatpriser til familier med børn, ligesom at Tommy Marø har stillet forslag om, at 12 årige børn betaler voksenpris.

 

Så er der mange ting Landsstyremedlemmet må inddrage i sin redegørelse til efteråret, og vi kommer til at tage et trafikmøde i Vestnordisk Råds regi i juni, og jeg regner med at Landssty-remedlemmet deltager i mødet, og jeg regner med at andre lande har forslag som vi kan få gav af i vort land, for det bliver meget spændende hvilke ting han vil bringe op på mødet.

 

Der blev også nævnt, at der er behov for forbindelse mellem Canada og Grønland. Jeg har brug for mere viden om de mulige forbindelse mellem Canada. At rejse er at leve, det ved vi allesammen og unge og andre må også benytte denne mulighed, så mulighederne skal ekspan-deres hele tiden. Og jeg håber, at vi ikke kommer ind på landingsbanekrig, på grund af det her. Vi har taget debatten op på baggrund af de eksisterende forhold, ligesom Per Berthelsen sag­de, så er der også behov for tilpasning af de eksisterende anlæg vi har, så jeg håber, at vi får en god debat i fremtiden

 

Vi siger tak til Ruth Heilmann. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruk-tur, Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

 

Jørgen Væver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Først vil jeg gerne sige tak til alle bemærkningerne fra Kandidatforbundet og løsgængerne og partierne. Jeg mener, at det er på baggrund af Jeres meninger, at vi er på vej til at nå en god og målrettet fremtidige i møde.

 

Først vil jeg sige til Per Rosing Petersens bemærkninger om at Per Rosing Petersen efterlyser


en landsstyreredegørelse til efteråret, det kan vi klare fra Landsstyret, da vi kan lave en rede-gørelse som vi kan vurdere i Landstinget. Også i forbindelse med finanslovsforberedelserne kan denne redegørelse bruges som et redskab i finanslovsforberedelserne

 

Jeg har også bemærket fra Siumut, at man gerne vel revurdere tilskudsnedsættelserne. Jeg vil gerne sige, at jeg er enig med Per Rosing Petersen, at man har nedsat tilskuddene, der var til-skud på 65 mio. kr. til Lufthavnsvæsenet i 2001, men i 2002 er der 25 mio. kr. som tilskud til Lufthavnsvæsenet, så er det en nedsættelse på 40 mio. kr., så de var nødt til at indhente belø-bet på andre måder, de har skaffet midlerne igennem afgifter.  Det koster at lande i Maniitsoq 250 kr., fra Narsarsuaq til Qaqortoq koster det 125 kr. til landingsafgift. Og fra København til Narsarsuaq det er over 200 kr, så kan man her se, at hver enkelt passagerer betaler 450 kr. mellem Nuuk og Maniitsoq tur-retur.

 

Og når vi skal prioriterer pengene, det er også de ting vi skal vurdere. Og i redegørelsen kan vi også nævne, at vi påpeger de her ting i redegørelsen. Nogen forstår, at der er for lidt frekvens i de mindre landingsbaner. Vi kan ikke acceptere, at vi har anlagt en landingsbane der kun bru-ges 1 gang om ugen eller 2 gange om ugen.

 

Siumut sagde, at man vil gerne undersøge, hvorledes man kan forme nye konkurrenceformer i konkurrenceområder på kysten. Men Per Berthelsen sagde jo også, at der er så få aktører, at man forventer at der er meget begrænset konkurrence. Vi kan forbedre forholdene, hvis udby-der bestemte ruter og laver en servicekontrakt på 7 år, derved kan vi opnå bedre forhold i tra-fikken til f.eks. Maniitsoq. Det er en af de ting som, vi gerne vil fremlægge, som vi gerne vil have at I vurderer.

 

Så målsætningen bliver, at vi laver en redegørelse om sø- og flytrafik. Landstinget har også krævet tidligere, at der er mere koordinering mellem de forskellige former for trafik, og fra udvalget har man også krævet, at efter kravet i seminar, så har vi også planlagt, at de forskelli-ge aktører skal holde møde for at forbedre koordineringen i trafikformerne. I dette seminar er Greenland Tourisme, Air Alpha og andre aktører deltog i det koordinerende møde. Under mø-det diskuterede vi, hvordan vi koordinerer trafikken i fremtiden.


Fra Siumut efterlyste der, at de skibe der ligger stille om vinteren, hvilke forslag Landsstyret har omkring disse skibe, dem kan vi godt tage med i redegørelsen til efteråret, og heldigvis er Arctic Umiaq Lines bestyrelse er opmærksomme på problemet, og er i gang med at vurderer, hvad man kan gøre ved disse skibe der ligger stille om vinteren, og man vil også vurderer ...


Havde muligheden for at deltage. Referatet er under udarbejdelse, når den er færdiggjort så sendes den rundt og jeg har også bemærket at Atassut ønsker at det nuværende system skal ændres gennem en nytænkning. Og man efterlyser også hvilke betragtninger landsstyret kan komme med i denne forbindelse.

 

Jeg kan sige, at Atassutmedlemmerne er enige i at lave en redegørelse omkring trafik til efteråret. Og med hensyn til udfadsning af Narsarsuaq lufthavn, det er ikke helt rigtigt, at landsstyrets målsætning er at lukke Narsarsuaq lufthavn, men det var en indstilling fra seminaret. Det var konklusionen fra seminaret og landsstyret præciserer at vi tager et samfundsøkonomisk hensyn før vi vurdere om vi skal lukke Narsarsuaq lufthavn.

 

Men vi skal også tænke på at driften af Narsarsuaq er 6 mill. kr. i underskud og hvis vi ganger det med 10 så er det 60 mill. i år.

 

Servicekontrakten for sydregionen koster over 20 mill. men de fleste af brugerne er rejsende til Qaqortoq og denne servicekontrakt koster mere end 20 mill. kr. Hvis vi kan nedsætte servicekontraktbeløbet til det halve gennem en flytning til Qaqortoq så er det en besparelse på 100 mill. kr. igennem 10 år.

 

Der er mange ting vi skal tage hensyn til før vi tager en beslutning. Derfor skal vi også tage en vurdering af samfundsøkonomien før vi tager en egentlig beslutning. Ligesom Gudmand Ras-mussen sagde så skal vi have en fornuftig prioritering af anlægsområdet.

 

Det kan være sådan at samtlige medlemmer vil gerne stoppe andre anlægsaktiviteter og kon-centrerer omkring Atuarfitsialak. Men det kan også blive samfundsøkonomisk rentabelt at realisere de forskellige forslag der kom frem. Jeg kan se at Atassut mener at det er fornuftigt at forlænge Ilulissat lufthavn og jeg kan sige at Atassut ønsker en grundig vurdering før vi tager endelig skridt.

 


Vi er enige med Atassut i alle punkter, og vi er også glade for at Atassut har meldt at de vil gerne være med i samarbejdet.

 

Og med hensyn til Ole Lynges indlæg der er mange punkter jeg er enig i.

 

Der efterlyses større koordinering. Jeg har også nævnt at der var en koordinerende møde mel-lem trafikaktører lige efter trafikseminaret. De aktører var så glade for dette møde at de fore-slår koordinerende møder hvert 2 år, selvom vi har foreslået at der er koordinerende møde en gang om året. Og Ole Lynge sagde at vi har brug for grundigere grundlag før vi tager en be-slutning. Jeg er helt enig med ham og jeg kan sige at Inuit Ataqatigiit efterlyser en grundig redegørelse til efteråret.

 

Inuit Ataqatigiit har også nævnt at Vestnordisk Råd arrangere et trafikmøde til sommer og med hensyn til det, kan jeg fortælle at trafikseminaret i marts, at færingerne og islændingene deltog under mødet.

 

Og flyselskaberne fra disse lande og flyselskaber herfra blev enige om at der er større samar-bejde mellem dem i fremtiden og de vil gerne fortsætte dialogen i Vestnordisk Råds møde i Torshavn og vi ser frem til gode resultater i denne dialog. Jeg vil lige præciserer at redegørel-sen der blev uddelt sidste år det er en debatredegørelse. Heldigvis har det medført en grundig debat altså denne redegørelse.

 

Med hensyn til manglende høring af Grønlandsfly er vores debatoplæg blevet uddelt lige til alle og Grønlandsfly havde 5 måneders tid til at komme med sine reaktioner. Så de har haft god mulighed for at komme med deres kommentarer.

 

Og jeg kan sige at Inuit Ataqatigiit er enige i at Kangerlussuaq skal bruges som indfaldspunkt til Grønland og efter grundigere undersøgelser eller analyser så kan man også komme tilbage til Ilulissat eller Qaqortoq.


Og en ting der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit at man vil gerne være opmærksom på uanset hvilke flytyper man bruger i fremtiden, at vi skal vælge rigtige flytyper, der ikke skulle udfa­ses i løbet af få år, men de skal kunne bruges de næste 20-30 år. Selvfølgelig skal vi være meget opmærksomme når vi skal vælge flytyper. Jeg er tilfreds med at Inuit Ataqatigiit påpe-ger at de lokale politiske interesser skal spille en rolle når vi skal vurdere hele flytrafikken.

 

Og jeg kan sige at Inuit Ataqatigiit vil gerne have at vi medtager i redegørelsen at mindre landingsbaner der bruges af og hvilke udviklingsplaner vi har omkring de mindre landingsba-ner, for eksempel grusbaner og Inuit Ataqatigiit vil også gerne have flytrafikken medtaget i re-degørelsen og ikke mindst forsyningen af yderdistrikter og bygder og jeg ønsker at forsynin-gen forbedres i fremtiden.

 

Og fra Kattusseqatigiit Mogens Kleist sagde at der er alt for høje priser i trafikken og han  ef-terlyser hvilke planer landsstyret har i arbejdet med finansloven for 2003. Landsstyret er an-svarlige for at lave et forslag til landstinget om hvilken af prioriteringen vi skal have på trafik-området. Og vi skal også diskuterer tilskuddet til Mittarfeqarfiit i forbindelse med finanslovs-forberedelsen.

 

Kattusseqatigiit nævnte også at mindre landingsbaner i Maniitsoq og i Paamiut har trafikale problemer, det er også rigtigt, men vi skal også huske siden 1. januar har Paamiut fået 3 u-gentlige forbindelser blandt andet kommunalbestyrelse. Det var en aftale.

 

Fra Kattusseqatigiit blev der nævnt at der i Sydgrønland var nogen trafikale problemer ligele-des og at man udtrykte at der var manglende interesse fra landsstyret, men det passer ikke for vi har nogen klare retningslinier som vi prøver at arbejde os frem til for at de samme trafikale problemer i Sydgrønland oppe at køre på en bedre måde.

 


Og hvorledes de offentligt ejede virksomheder skal samarbejde er vi begyndt at opnå et større samarbejde i de nævnte virksomheder. Vi har længe arbejdet på at oprette et bedre samarbejde med Island og vi regne absolut med at  i 2003 vil en flyrute mellem Sydgrønland og Island på-begyndes. Og man prøve ligeledes at finde ud af hvordan man bedre kan samarbejde om no­gen flyruter og nogen destinationssteder som er mest attraktive for turisterne.  

 

Mogens Kleist nævnt og spurgte om flypriser at hvis vi ser på nogen eksempler er der i en fly-billet fra Grønland til Danmark er på 1,75 kr. pr. km. Fra Danmark til Island er der over 2 kr. pr. km.

 

Derfor lægger problemet ikke i at flyruten køre fly fra Kangerlussuaq til Danmark, men de in-frastrukturelle flyruter indenfor Grønland der er problemer med prismæssigt. Jeg kan også nævne at regulariteten er også et problem. Atlantflyveren Kunuunnguaq har fløjet 14 gange og ud af de 14 er der 7 afgange der har været forsinkede på grund af vejrlige forhold i Sydgrøn-land. Derfor ligger problemet i de nævnte punkter og jeg også enig med Mogens Kleist at man måske skulle stoppe lidt op og se på situationen og prøve at overveje at evaluere vores situati-on. Og der kan vi så måske til efterårssamlingen komme med nogen konkrete forslag til forbe-dringer af de trafikale strukturer vi har øjeblikket.

 

Med hensyn til Otto Steenholdt tilføjelse om Aasiaat lufthavnen og forlængelse af denne vil jeg sige, at man skal prøve at se på hvad der bedre kan betale sig. Det kan være at oprettelsen af en forlængelse af en landingsbane er billigere, men hvis serviceringen af flypassagererne og flypriserne stiger så må vi jo tænke os om igen og se på om det virkelig kunne betale sig at la-ve en forlængelse af  landingsbanen  i Aasiaat. Vi må se på samfundsøkonomien i en helhed og prøve at finde frem til hvilke landingsbaner der skal forlænges og hvilke af de landingsba-ner bedre kan betale sig at udvikle. Og det vil vi gerne fremlægge igen til efterårssamlingen.

 


Landingsbanen i Sydgrønland og de fremlæggelser de har haft fra Sydgrønland og de service-kontrakter vi har, at der skal vi huske på og der tænker vi selvfølgelig på at det finansielle om-råde er der milliarder af kroner der er tale om. Og de infrastrukturelle problemstillinger de er fremkommet med har gjort at vi er nødt til at se på situationen på nærmere vis. Med hensyn til Reykjavik har der været et debatoplæg ligeledes og det er ud fra debatten at vi kan se at alle er enige om at Kangerlussuaq må være indfaldsvinkel for udentrafikken.

 

Per Berthelsens tilføjelser om at forbedre strukturerne indenfor Grønland og det er jeg selvføl-gelig enig i og jeg mener også at jeg kan mærke at Per Berthelsen mener at lufthavnsanlægge-ne og tilstandene og forholdene. Og de tidligere nævnte punkter vil jeg derfor synes det et vigtigt, at vi ser nærmere på sagen og tager det op igen til efterårssamlingen. 

 

Vi må nøje vurdere den frie konkurrence på et senere tidspunkt og vi må i den nærmeste frem-tid  begynde at se på hvilke muligheder der er. Det kan være at der et selskab der kan tage Maniitsoq- og Paamiutruten. Per Berthelsen ønsker også at brev og fragtruten også får mulighed for fri konkurrence iblandt selskaberne og det må vi se på i den nærmeste fremtid. Air Alpha har på vegne af Post Greenland nu ruterne for brev-, og fragtruterne.

 

Og vi håber selvfølgelig fra landsstyreområdet at der vil indgå større samarbejde ligeledes på andre ruter.

 

Og jeg bemærker Per Berthelsen ligeledes ønskede en større udvikling i samarbejde med o-vennævnte. Man kan heller ikke komme udenom at den gode indtægtskilde og muligheden for større indtægter for hele samfundet er nogen af de ting vi må se på.

 

Der var for 5-7 år siden et forsøg på at flyve diverse ferske fiskearter til Reykjavik og de er ud fra de erfaringer at man føler at det er nogen ting vi må tage op igen og prøve at se om det ik-ke kan være rentabelt i fremtiden. Andre steder i verden er der jo nogen erfaringer med at fly-ve ferske fisk og diverse fiskearter til udlandet og hvorfor kan vi så ikke kunne det.

 

Jeg bemærkede også at Per Berthelsen kom ind på serviceringen burde være på et højere plan og at man må se på servicekontrakterne i fremtiden på en gennemtænkt måde og vi er glade for fra landsstyreområdet at der er kommet så mange gennemtænkte bemærkninger til forsla-get.


Jeg siger tak til landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur.

 

Per Rosing-Petersen, Siumut.

Tak. Da landsstyremedlemmet allerede har  kommenteret de andre partiers indlæg ret omfat-tende og da jeg er enig i landsstyremedlemmets bemærker, så skulle jeg ikke komme ind på det, men vil komme med yderligere bemærkninger til landsstyremedlemmets bemærkninger eller svarnotat.

 

Det er rigtigt at vores budskab fra Siumut er at man bruger det system med lufthavnen bedre end hidtil. Baggrunden for vores budskab er blandt andet at det jo som bekendt er sådan at vort vidtstrakte land og hvor der er store afstande mellem byerne, men der er meget stor for-skel i befolkningsgrundlaget i de forskellige byer, ligesom der også næsten er samme beman-ding i samtlige lufthavne også de lufthavne som blandt andet kun beflyves 2 gange om ugen, så har de et stort personale som måske ikke laver andet end at drikke kaffe hele dagen lang.

 

Jeg mener at det er sådanne forhold ikke er de optimale forhold. Det er ressourcespild og hvis vi kigger på dette nærmere så kan der nok spares store millionbeløb indenfor området. Vi mener at man bør undersøge disse forhold nærmere og udnytte vores ressourcer langt bedre. Det må vi opfordre til.

 

I mit arbejde som pilot i 15 og 16 år har jeg også befløjet Europa, det nordlige Skandinavien hvor jeg har befløjet lignende lufthavne a la dem i Grønland men hvor jeg ofte undrede mig o-ver at man for eksempel i Sverige så kom jeg til lufthavne med afisoperatører, men hvor de kun har 3 lufthavnspersonale der har travlt fra kl. 6 til 8 om aftenen på skiftehold. Her i Grøn-land så bruger vi et langt langt større antal personer i lufthavnene med mindre regularitet. Disse overvejelse må indgå i de videre arbejde.

 


Mine erfaringer siger mig blandt andet ved  beflyvning af Sydgrønland så er det vigtigt med regulariteten i år. Regulariteten for så vidt angår Narsarsuaq hvor der 14 planlagte ankomster men hvor der var kun de 7 der blev realiseret, så der er et problem med regulariteten i Narsar-suaq, men jeg mener for så vidt angår Qaqortoq også er behov for at vurdere mulighederne for regulariteten, da det også kan resultere i at regularitet måske ikke vil være bedre, hvis vi an-lægger en lufthavn i Qaqortoq.

 

Som landsstyret nævner i deres svarnotat at landsstyret vil arbejde for at skabe forbindelse til så mange steder som muligt som ofte som muligt, og så billigt som muligt. Men jeg vil også tilføje at det skal med at til så mange som muligt, således at vi sikre at så mange kan få råd til at flyve med lufttrafiksystemet.

 

Og tilbage til Narsarsuaq så nævnes der i landsstyrets svarnotat at for så vidt angår Narsarsuaq at der lægger renoveringsopgaver i vente og det kan godt være at jeres direktoratet manglende informationer men der var også sidste et seminar i Narsarsuaq hvor der blev fremlagt forskel-lige undersøgelser og resultater af forskellige undersøgelser og jeg har derfor svært ved at se hvordan der kan spares et trecifret millionbeløb i Narsarsuaq, da der måske kan være alene ta-le om et tocifret millionbeløb og 2 mill. over en 20-årig periode på hvert år, det har vi fået på-vist i en anden redegørelse.

 

Derfor er det meget vigtigt at vi i forbindelse med prioriteringen tænker os godt om, så vi ud-nytter vores midler bedst muligt, hvorfor jeg vil også opfordre jer til at genvurdere en eventuel beslutningen om  lukning af lufthavnen i Narsarsuaq. Det er rigtigt at DASH-7-flyene at man er holdt op med at producerer dem allerede i 80-erne.

 

På forskellige trafikseminarer jeg har deltaget i har man der hvor Grønlandsfly har deltaget, så har man der for så vidt angår anlæggelse af landingsbanerne og i planlægning af Grønlandsfly også har deltaget og vidst at DASH-flyene ikke længere ikke længere blev producerede. Fra Grønlandsflys side har vi fået denne besked flere gange hvorfor det ikke er en nyhed for Grøn-landsfly.

 


Der er ikke noget nyt i Grønlandsfly i det DASH-7-flyene skal udfases. Vi må sikre at vi har råd til at udskifte disse fly med større fly, men der er også et men det, fordi hvis vi skal sikre at det skal være med større regularitet, så vil det måske ikke være passende at anskaffe større fly, hvis vi skal sikre større regularitet så vil det måske være bedre med mindre fly. Og det er også sådanne tanker vi må have i de videre overvejelser, således at vi finder de bedste flytyper i et sammenhængende procedure. Som lufthavnsvæsenet har sagt tidligere så har der tidligere været undersøgelser af at man måske kan sikre en større regularitet ved indsættelse af mindre flytyper frem for større.

 

Her tænker jeg blandt andet på Donair 228-erne som stadigvæk bliver bygget og som man har gode erfaringer med for eksempel på Svalbard, hvor forholdene kan sammenlignes med Grøn-land. Svalbard ligger som sagt på samme breddegrad som Upernavik og Uummannaq. På bag-grund af mine erfaringer ved jeg at disse fly også er meget velegnede til Grønland. Disse kan anvendes på vores nuværende lufthavne problemfrit og uden at forringe den nuværende servi-ce og jeg håber også at dette indgår i de videre overvejelser.

 

Med disse foreløbige bemærkninger så vil jeg også sige tak for denne debat, som gerne skulle resulterer i at vi får udstukket nogen klare retningslinier for landsstyrets redegørelse til efter-året som vi kan gå i dybden med.  Tak.

 

Gudmand Rasmussen, Atassut.

Jeg vil ikke fremkomme med de lange bemærkninger, men jeg er meget glad for at Ruth Heil-mann har fremsat nærværende forslag til forespørgselsdebat.

Og jeg vil også gerne sige tak til landsstyremedlemmet for hans kommentarer til vores be-mærkninger, hvor han udtrykker enighed i det meste.

 


Jeg vil dog ikke undlade at bemærke at jeg siden jeg blev medlem af landstinget og har siddet i trafikudvalget i den så er jeg træt af at vi gentagne gange drøfter det samme og samme igen og igen, hvorfor Ruths forespørgselsdebat er ret interessant, fordi det er som om vi sidder fast på et skær og kan ikke komme videre. Så der er et reelt problem det, nu er det tid til handling og ikke længere bruge kræfterne på at debattere ud og ind.

 

Vi må alle erkende at vi måske alle glemmer at det siges i landsstyrets svarnotat at på en del af ruterne er der op til 90% tilskud. At billetprisens 90% består af tilskud. Men vi må erkende at befolkningsgrundlaget er meget lille, at vi har en meget vidtstrakt kyst.

 

Under sommerperioden, under fangstperioden er der meget stor trafik, men når folk begynder at arbejde udenfor ferieperioden, så hvem er det der ????  

 

Det store tilskud skyldes jo vort lands lange udstrækning. Hvis befolkningsgrundlaget havde været anderledes, så havde vi måske haft et langt billigere trafiksystem. Vi må erkende at pri-serne er så høje også fordi vi sidder så spredt og på baggrund af de krav der stilles fra bruger-nes side. Det er der ikke noget mærkeligt i og det er på sin plads. Men jeg mener at der er be-hov for en klar redegørelse og hvis vi alle i samfundet kan forstå at der også er grænser for hvor meget vi kan kræve.

 

Vi må alle erkende at der er grænser for hvor meget vi kan kræve og hvor meget vi kan få. Vi ved at der er økonomiske hindringer i vejen for hvor meget vi ønsker at udviklingen sker, men vi som brugere fremlægger til stadigvæk store krav som kan afstedkomme store udgifter for samfundet. Derfor er der også behov for  at alle erkender at der er grænser for vækst.

 

Til landsstyremedlemmet sidste bemærkning om vedrørende mulighederne for eksport af fersk fisk, så var dette også et af formålene da man anlagde lufthavnene, men der har der væ-ret nogen problemer der.

 

Fra Atassut lægger vi afgørende vægt på at vi i forbindelse med udbygning og forlængelse af landingsbanerne så er spørgsmålet ikke hvor de ligger, men spørgsmålet må være hvordan, hvad vi får mest ud af de økonomiske muligheder der er.


Når vi sætter os fast ved Ilulissat frem for Aasiaat så ved jeg godt at der er mulighed for eks-port af fisk fra Ilulissat, mulighederne er langt bedre fra Ilulissat end Aasiaat. Hvis vi kan ud-nytte dette, så vil dette også have et langt større økonomisk gevinst for samfundet end en for-længelse af landingsbanen i Aasiaat.

 

Vi skal heller ikke glemme at når snakken kommer om forlængelse af landingsbaner og at det er billigere her og her, og hvis vi forlænger blandt andet i Aasiaat, så mener jeg ikke der er grundlag for en udbygning for infrastrukturen i Aasiaat. For eksempel så er der mangel på o-vernatningsmuligheder i Aasiaat, det er der allerede i Ilulissat og det vil også derfor være til en fordel.

 

Vi må også tænke på de økonomiske konsekvenser følgevirkninger af landingsbanerne. Ikke kun landingsbanerne i sig selv vi skal tænke, vi skal også tænke på følgeinvesteringerne.

 

Jeg bemærker at man gentager den holdning at den interne trafik i Grønland i vort vidtstrakte kyst, så må vi erkende at de bedste fly ikke er de bedste, men de er selvfølgelig de bedste på visse strækninger.

 

Vi har gentagne gange i trafikudvalget drøftet og fået fortalt fra dem der ved noget, at mindre og hurtigere fly er langt mere at foretrække. Men det har vi jo været bekendt med i lang tid, men hvornår realiseres det. Måske går vi fra denne jord før vi har set mindre fly og en bedre regularitet. Der er derfor behov for konkrete initiativer og at vi kommer væk fra ørkesløse dis-kussioner. Nu er det handling der skal til. Det er et stort problem vi har og jeg synes at jeg bør gentage at det er rigtigt at vi har alt for høje trafikpriser, men hvad skyldes dette? Og det bør vi alle vide. Det er at de lufthavne eller de flyvemaskiner vi bruger i dag ikke er egnede til vort nuværende trafikstruktur som også flyver uden passagerer på visse strækninger.

 


Lad os også slække på kravet til lufthavnene og måske udnytte ressourcerne bedre. Og måske også have mindre regularitet visse steder. Som sagt så mener jeg at vi også må erkende at der er begrænsninger. For eksempel så er det ikke et særsyn at der for eksempel fra visse bygder kommer krav om at få youghurt med luften. Det er også sådanne ting vi må se i øjnene og er-kende at der grænser for vækst.

 

Otto Steenholdt, (Løsgænger)

Til forslagsstilleren vil jeg sige at jeg ikke vil komme ind på lufthavnskrig, men jeg mener at det er på sin plads at jeg nævner muligheden for anlæggelse af en atlantlufthavn i Aasiaat, da jeg mener at udgifterne til etablering af sådan lufthavn vil være det billigste. Men det er meget rigtigt som ordføreren nævner at vi bør gøre noget ved de alt for høje flypriser, men jeg sam-menligner tit disse problemer med at beflyvningen gerne skulle hvile i sig selv og at man be-regner dette ud fra fragt og passagergrundlaget.

 

Det må også indgå i overvejelserne.

Hvis vi kigger på de enkelte lufthavne så kan vi se at der visse steder er sådan, at når en mas-kine lander er der ingen passagerer der hverken stiger på eller af, måske tager de kun 10 kg appelsiner op uden at tage passager med. Således kan man se at vores nuværende lufttrafiks-truktur ikke er den bedste. Man taber i pariserhjulet hvad man har fået i gyngehesten eller hvad det nu er man siger.

 

Hvis vi for eksempel siger at der kommer et politisk krav om beflyvning af Kapisillit så kan vi se hvor problemet ligger, fordi det ikke altid vil være sådan at der ikke vil være passagerer el-ler fragt til at transporterer. Det er allerede set i forbindelse med katastrofen i USA 11. sep-tember så ved vi hvordan dette berørte lufttrafikstrukturen i hele verden, hvor flere luftfarts-selskaber har måttet gå nedenom og hjem. Det er rigtigt at vi ikke må holde fast så meget med tilskud, men vi må også erkende at det i vort land er sådan at vi ikke kan undgå sådan en struk­tur for at sikre at vi kan opretholde den nuværende service.

 


Lufttrafikken jeg håber fuldt og fast med at vi ikke gør det sådan at lufttrafikken ikke køre så meget ud fra politiske ønsker, men også at vi i lufttrafikstrukturen også giver mulighed for at denne kan regulerer sig selv uden for meget politisk indblanden. Lad os ikke gentage vores fejltagelser med Royal Greenland og vort politiske krav til Grønlandsfly. Det er beklageligt at referatet fra trafikseminaret endnu ikke er færdig og fremsendt til trafikudvalget, da denne el-lers vil være et godt udgangspunkt for en dybere og mere uddybende debat.

 

For så vidt angår Atassut, jeg er skuffet over Atassuts bemærkninger vedrørende lufthavnen i Ilulissat, fordi ellers troede på at Atassut var sådan at de også ønskede at der blev etableret mere rentable og lønsumme og billigere landingsbaner. Jeg mener ikke at det er liberalistisk at vælge den dyreste løsning.

 

Jeg mener at man i forbindelse med turist og luftfartsstrukturen at man ikke direkte flyver tu-risterne til det sted hvor de vil hen, men at de lander et andet sted også derefter kommer frem til de steder hvor de vil hen. Det er også på den måde at man kan sikre at vi får mest ud af tu-rismen og sikre at den bidrager mere til pengecirkulation i samfundet.

 

Landsstyremedlemmet nævnte for så vidt angår Narsarsuaq at ud af 14 flyvninger så har de 7 måttet aflyses og man lægger det til grund for tankerne om anlæggelse af en landingsbane på 1199 meter, men jeg mener ikke vi skal hænge os ved dette, som Siumuts ordfører også påpe-gede.

 

Jeg skal ikke gentage hvad jeg har sagt om Aasiaat, men jeg har lyttet godt efter Siumuts ord-fører Per Rosing-Petersen og jeg er også glad for at han fremkom med sine bemærkninger med sine egne erfaringer som pilot. Jeg undrer mig over, at hvis en maskine skulle betale så burde den være i luften hele tiden, da hvis den bliver liggende på land, så bliver driftsomkost-ningerne meget høje.

 


Jeg vil vende tilbage til at vi har drøftet forholdet mange gange før her i landsrådet og lands-tinget, vi har for eksempel drøftet skibstrafikken og mente den var for dyr, hvorfor vi satsede på anlæggelse af landingsbaner. Men vi må sige at dette viser sig at være forkert og ikke er på sin plads i dagens Grønland.

 

 

 

 

 

 

 

 


?fastholde Narsarsuaq og anlæggene i egne af de nordlige Grønland. Jeg mener at det er løse ord for fremtidens trafikstruktur. Vi ved også at en del af de nuværende lufthavne ikke kan bruges og ikke er særlige egnet til, jeg må derfor stoppe udbygningen af lufthavne med den nuværende længde.

 

Derefter er det, udenfor partiordførerrækken, Mads Peter Grønvold ( Kandidatforbundet), der-efter er det Mogens Kleist, men først Mads Peter Grønvold.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Det er et interessant emne, og jeg mener at jeg som Landstingsmedlem at, jeg skal over og se nogen. Med hensyn til fremtidige flytrafik struktur, vi snakker også om at hjemmestyre ejede selskaber, vi kræver hele tiden at de skal gøres mere markedsorienterede, og vi siger hele ti-den at vi skal nedsætte tilskuddene, og det er også en politisk udmelding hele tiden, når vi be-handler finansloven, men det bliver aldrig realiseret.

 

Og herfra talerstolen kræver vi tiltag der kan medføre driftomkostningsforøgelser, vi kræver at der er større frekvens til enkelte landingsbaner, men når vi kigger på de flytyper vi har i dag, så er der ikke mange af de flytyper som har 50 sæder, og vi kan ikke have hyppigere frekvens.

 

Så man kan sætte spørgsmål ved om det er forretningsmæssig drift, jeg mener at det ikke er realistisk at i det enkelte områder eller lokaliteter, jeg mener ikke at der er flere aktører opere-rer i forskellige områder for eksempel i Diskobugtområdet. Air alfa har ikke medført til en smidigere trafiksystem, man er nødt til at give sin bagage, booke sin bagage for eksempel klokken 4 om morgenen, det har vi aldrig oplevet i Grønlandsfly.

 

Selve familier med små børn er nødt til at give deres, aflevere deres bagage klokken 4 om morgenen. Så det er de følger privatiseringen medfører, og vi skal være meget påpasselige med privatiseringen.

 


Vi vil også kræve at der, de lokale aktørers skal også overtage atlantforbindelserne, derved  kan vi også dække omkostningerne til underskudsgivende ruter uden at Landskassen blander sig, end det enkelte flyselskaber kan bruge deres overskud til at lette priserne på underskudsgi-vende ruter. Derved kan vi slutte den evige landstingsdækning af underskudsgivende ruter.

 

Med hensyn til fremtidige trafikstruktur, der er meget gode etablerede systemer i gang, for ek-sempel når vi siger Ilulissat, forbindelsen mellem Kangerlussuaq og  Ilulissat er helle, alle af-gange er booked, fyldt op der er private aktører som sørger for overnatning i begge lokaliteter, så det er dem vi skal støtte og i vores tidligere debat her i landstinget har vi gang på gang sagt at Kattusseqatigiit at fastvingede fly skal bruges til eksport af fiskeprodukter fro eksempel når vi ser Uummannaq området, så mangler man lagre for frosne varer i Uummannaq området. Så for at lette deres kapacitet så skal vi kunne bruge flyforbindelserne.

 

Vi siger tak til Mads Peter Grønvold, og nu til Mogens Kleist, anden gang.

 

Mogens Kleist, Kattusseqatigiit.

Tak, jeg vil gerne sige tak til Landstyremedlemmets bemærkninger. Vi har besøgt Narsarsuaq lufthavn under vores rejse fra revisionsudvalget, og vi fandt ud af at, hvor mange penge der skal bruges til at renovere landingsbanen, man skal bruge 40 ? 50 mio. kr. til at renovere selve landingsbanen. Det er måske rettere at, sige 20 mio. kr., så må man spørge nu, hvis lufthavne-ne lukkes, så skal vi først grundigt vurdere de følgevirkninger.

 

Vi har også sagt at vi kan jo genvurdere de servicekontrakter vi har med Grønlandsfly. Hvilke muligheder har vi for at nedsætte de høje priser, skal vi bruge servicekontrakter, eller skal vi


 resultatskontrakter?

Jeg vil også komme ind på at DASH-7 flytyper, ved vi at de ikke produceres længere, den nye Grønlandsfly direktør, da han først blev ansat sagde han at, man kan nedsætte trafikomkost-ningerne til de halve, hvis vi bruger de nye flytyper.

 

Man skal også tage hensyn til at man kan tabe indtægter ved at lukke Kangerlussuaq, for ek-sempel. Vi er nødt til at tænke på fremtiden 10 ? 15 år frem, hvis vi skal planlægge trafikken. Landsstyret siger at driften skal være mest samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, og banerne i Ilulissat og Nuuk skal forlænges, så vil vi også gerne se at eftervirkningerne skal afdækkes først, man nævnt de enkelte lokaliteter for eksempel Aasiaat, og andre.

 

Men man kan også bruge større flytyper, der vil nedsætte driftomkostningerne i forbindelsen til de byer, større byer.

 

Jeg vi gerne sige at det er ærgerligt for mig at jeg ikke kunne deltage i trafikseminaret, men jeg vil sige at jeg er glad for at man er begyndt at arbejde sammen med de Islandske aktører, men det er skuffende at sige at på grunde af de tidligere afgange i sydgrønland, at sydgrønlæn-derne at bruge helikopterforbindelsen i stedet for ligesom tidligere er skibsforbindelserne.

 

Najaaraq Ittuk kan ikke sejle halv fem på grund af regulativerne, det er en af det ting jeg efter-lyser. At der bedre samarbejde mellem Grønlandsfly, turismeaktører og skibsrederierne. Der­ved kan vi opnå bedre for turisterne.

 

Jørgen Wæver Johansen sagde at, prisen for pr. kilometer mellem Grønland og Danmark er billigere. Men i Eupa kan man flyve langt billigere selvom de er store afstande, når vi tænker på at Grønlandsfly har store overskud årligt, så skal vi tage en vurdering hvorfor billetpriserne skal være så høje i atlantruten.

 


Da man begyndte tilskuddene til Mittarfeqarfiit, så betyder det at det er passagerne der skal betaledet tabte tilskudsindtægter, så der er mange ting der skal afklares først, før vi tager store ændringer, og samfundet har ikke råd til at foretage store ændringer.

 

Vi siger tak til Mogens Kleist, derefter er det Ruth Heilman for en ganske kort bemærkning, da det er tredje gang hun får ordet.

Jeg skal erindre om at vi har flere punkter på dagsordenen i dag

 

Ruth Heilmann, Landstingsmedlem, Siumut.

Tak hr. formand. Jeg vil blot give min tilslutning til Inuit ataqatigiit=s bemærkninger om en bedre udnyttelse af de eksisterende lufthavne, også i forbindelse med erhvervsudviklingen.

 

Jeg mener også at dette bør indgå i Landsstyrets videre overvejelser. Jeg er også glad for at, Siumut i deres indlæg kom ind på at, for så vidt angå kystpassagerskibene at, man præcisere og udnytter skibsflåden bedre, også i det steder, hvor man ikke normalt besejler, eller den tid hvor man ikke besejler.

 

Men vi har også et andet problem, som vedrører bygderne, fordi vi mangler ikke kun store passagerskibe, der er også visse steder mangel på mindre fartøjer der kan befordre passagerer mellem by og bygd.

 

Landsstyremedlemmet erindrer om at, vort lands udstrækning, og befolkningsgrundlag i sig selv, er begrænsende for udviklingen, men vi må også erkende at, trafikmængden stiger i takt med at turismen også stiger, og dette kan resultere i at billetpriserne kan falde på et længer tidspunkt, der er således sammenhæng mellem øget turisme, øget trafik og billigere priser.

 

Og men de bemærkninger skal jeg sige på Landsstyrets svarnotat, og efterfølgende bemærkni-nger, af dem viser at der er vilje til at, der er virkelig noget gøre at gøre ved problemet frem til efterårssamlingen hvor der bliver fremlagt en redegørelse.


Så er det Ole Lynge Inuit ataqatigiits ordfører, bagefter Tommy Marø, men først Ole Lynge

 

Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Selv om om der måske ikke er grunde til at, jeg får ordet igen, så vil jeg dog ikke undlade at, bemærke og fremkomme med præcisering at, vi fra Inuit ataqatigiits side, for  så vidt angår vores bemærkninger om spørgsmålet om en forlængelse af landingsbaner, så er det et vigtigt spørgsmål om at vi ved hvilke flytyper det er vi vil bruge i fremtiden, tak. Vi kan blot ikke forlænge for forlængelsernes skyld.

 

Den tekniske udvikling går meget hurtigt, og vi ved end ikke om at, måske kan flyve med me-get billige luftballoner, det ved vi ikke endnu. Men den tekniske udvikling er meget ?.., disse må vi have også for øje, vi må derfor blot ikke forlænge, for forlængelsens skyld.

 

Og blot en præcisering, og på den anden skal jeg sige at, vi ikke skal fremdrage enkelte ek-sempler på, jeg mener at, uanset om vi anlægger landingsbaner, så må vi også forvente at, de efterfølgende investeringer kommer af sig selv, indenfor serviceområdet, for eksempel over-natningskapaciteter med mere.

 

 Enhver forlængelse af en landingsbane der vil resultere i at man kan tage større fly, som også vil resultere i følgeinvesteringer indenfor serviceområdet, det kan man ikke undgå. Uanset hvor de vil være.

 

En koordinering af trafikstrukturen, der må vi også, der må indgå kontainesering, jeg mener at dagens debat har lagt grund for en mere uddybende debat til efterårssamlingen, hvor Landssty-ret har fået et ganske kort udkast til at arbejde videre. Og det var hvad jeg havde at sige i den-ne forbindelse.

 


Jeg siger mange tak til Ole Lynge. Derefter er det Tommy Marø, udenfor partiordførerrækken. Bagefter er det Landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur, men først Tommy Marø

 

Tommy Marø, Landstingsmedlem, Siumut.

Tak. Jeg havde ellers ikke forventet at tage ordet i forbindelse med denne debat, og fremkom-me med mine egne synspunkter. Men i løbet af debatten så har det afstedkommet at jeg mener at der behov for at jeg fremkommer med et par  bemærkninger.

 

Først skal jeg sige at jeg ikke havde forventet at, Landstingets medlemmer her i denne taler-stol skulle bruge denne stol til at drage debatten i en anden retning, for eksempel for så vidt angå lufthavnene i sydgrønland at, man søger at fastholde at lufthavnen i Narsarsuaq skal være centrallufthavn i sydgrønland.

 

Vi må også i den debat erindre at Landstingert erindrer, at vi må tage udgangspunkt i det folk man vil servicere, selvfølge befolkningen, det er den udgangspunkt vi skal have. Vi skal ikke her fra denne talerstol sige at, vi ved en hel masse om trafik, som andre har givet udtryk for, eller som kan fortolkes på denne måde, og det beklager jeg meget. Udgangspunktet må være at vi sikrer befolkningen den størst mulige service, hvem siger at Narsarsuaq til stadighed vil eksistere.

 

Narsarsuaq er blevet etableret, ikke med henblik på transport af passagerer, ikke som et cen-tralt knudepunkt. Narsarsuaq er blevet etableret fordi, amerikanerne ønskede en servicefacili-tet under krigen.

 

Vi ved alle sammen, hvor stort behovet er for en renovere, det er vi alle bekendte med.

Hvem er det der skal sejle / flyve fra Narsarsuaq til kysten. Vi ved at for eksempel befolknin-gen i Qaqortoq, så ved jeg for så vidt angå den almindelige trafikforbruger, befolkningen i Qa-qortoq bruger 1.800,00 kr. hver, nå de skal via Narsarsuaq, er det en udgift vi skal have, også fremover, frem for en ny ordning og langt billigere ordning?

Tak.


Vi siger tak til Tommy Marø, nu er det Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver Johansen, landsstyremedlem for boliger og infrastruktur, Siumut.

Jeg regner ikke med at jeg taler alt for langt, men jeg har et par korte bemærkninger til det fremlagte indlæg. Selvfølge skal vi have besparelser i forbindelse med at vi beslutter at, nogle landingsbaner bevares, som det er. Vi kan spare 9,7 mio. kr. hvis vi bevarer de korte baner, og hvis skal også tænke på det tabte skatteindtægter, det er omkring 3,7 mio. kr.

 

Vi kan godt sige at vi skal have korte baner med til mindre flytyper, men vi kan også forestille os at der, det er muligt aktører skal kræve at de får en eneret til at servicere disse baner. Hvor­for kan vi ikke sige at, vi overdrager disse kortebaner til kommunerne, og det er op til kom­munerne, hvilken serviceniveau det skal have i det korte baner.

 

Og med hensyn til Narsarsuaq, at jeg skal lige præcisere at der var 7 forsinkelser ud af 14 for-bindelser, så vidt jeg husker at der var kun en længere forsinkelse.

 

Med hensyn til at jeg nævnte 3 cifret beløb, her tænker jeg på en redegørelse vi har fået, der er omkring undersøgelser, hvilke renoveringsbehov, der er i Narsarsuaq. Man har regnet til at der i løbet at der i de næste 25 år, at hele Narsarsuaq, ikke kun landingsbanen, det kommer til at koste 191 mio. kr. til renovering, og det er en sagkyndig vurdering. Det skal vi også huske på når vi?, her snakker vi også om større flytyper med 72 sæder, vi forestiller ikke at det skal kunne bruges i alle steder, men det skal kunne bruges i det mest trafikerede områder, i Nuuk og Ilulissat.

 


 Vi vil ikke købe mange flytyper af denne slags men, måske en eller to. Og Dornerene blev også nævnt, men vi kan også næne Twin ottere, som er meget egnet til det grønlandske for-hold. Godmann Rasmussen nævnte at han er meget træt, at vi står fast, men jeg mener at den-ne eftermiddagsdebat viser at Landsstinget er villige til at se nye ændringer. Og vi skal forlade salen efter at vi er blevet enige om at vi skal lave en redegørelse og fortsætte med arbejdet i fremtiden.

 

Og med hensyn til Ole Lynges indlæg, er forespørgslen om hvilke typer, flytyper vi tænker her, så det var en præcisering.

 

Og jeg vil gerne sige tak til de mange mulige emner til efterårets redegørelse. Tak

 

Vi siger tak til Jørgen Wæver Johansen, og nu Per Rosing Petersen, det er tredje gang, så det skal være meget kort.

 

Per Rosing Petersen, Landstingsmedlem, Siumut.

Først vil jeg gerne sige tak til Landsstyremedlemmets tilføjelse. For så vidt angå Narsarsuaq, så er regulariteten på 92 %, det viser undersøgelserne. Men det jeg gerne vil bringe videre er som vi heller ikke er kommet ind i forbindelse med undersøgelser.

 

Det forskellige muligheder, og den er interessante er at man også kan undersøge mulighederne for lokal brug af luftbårne fartøjer i diskobugten hvor den vil være meget egnet. Jeg finder det også interessant at den eksempel du har nævnt med transport af fersk fisk ti udlandet, hvor stort et opsving der har været i løbet af de sidste årti fra Island, hvor mængden er oppe på 13.000 ton i dag.

 

Så skal jeg sige at jeg i begyndelsen af halvfemserne, da jeg fremførte tanken, så blev det nævnt at så blev der grinet af mig fra Royal Arctic Lines ledelses side. Men situationen i dag viser at der virkelig er muligheder for transport af fersk fisk.

 


 I den debat er flere kommet til, tænk på hvordan den store udstrækning og med mere. Men jeg har i morges i Jyllandsposten læst en artikel som vedrører en selskab, i England, som blan-dt andet undersøger hvordan man i fremtiden kan arbejde gratis, der er faktisk således mulig-heder for at man i fremtiden faktisk kan rejse gratis. Og det drøfter man således i England.

 

Vi siger tak til Per Rosing Petersen, så er det Lars Sørensen udenfor partiordførerrækken. Og bagefter er det Otto Steenholdt, men først Lars Sørensen

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Først vedrørende Godmann Rasmussens bemærkninger så vil jeg også sige at vi måske har haft for omfattende debatter om trafikområdet her i salen. Vi drøftede trafikforhold under sidste års forårssamling og efterårssamling, nu bliver det samme fremført igen, i forbindelse med nærværende forespørgselsdebat.

 

Problemet er måske Landsstyrets sakskurs indenfor området at man igangsætter, problemet er at man med researchs søsætter nye tanker, medens de eksisterende ikke er på sin plads. Jeg sy-nes at vi må skille tingene ad, vi må skille lufttrafikken af passagerer for sig selv, og adskille den kommercielle lufttrafik, for så vidt angå fragt med mere.

 

Det har vi jo gjort for eksempel i skibstrafikområdet, hvor Artic Umiaq Line tager sig af kyst-passagertrafikken medens Royal Artic Line tager sig af den kommercielle del. Jeg synes også at vi må indføre den samme ordning indenfor lufttrafiksystemet.

 

Jeg har aldrig kunnet lide at man snakker om at trafikken til det og det sted ikke kan betale sig. Men hvis den debat foresætter så vil vi til stadighed også fortsætte mellem debat om hvil-ken udvidelse af nuværende lufthavne om det kan betales sig eller ej.

 


Under hver debat er der forskellige meldinger om Narsarsuaqs fremtid, for så vidt angår pas-sagertrafik. Men hvad med befolkningen i Narsaq og Paamiut, for eksempel i forhold til befol-kningen i Qaqortoq. Jeg mener at målsætningen må være at, Narsaq og Qaqortoq kommuner samles under et, hvorfor ikke med Narsarsuaq som et centrallufthavn, og gå væk fra planerne om anlæggelse af en lufthavn i Qaqortoq. Spørgsmålet må ikke være, om det til stadighed om det kan betale sig eller ikke, så vil debatten køre i ring, med mere.

 

Da vi på vej fra Ilulissat herover om, befløj alle bygder var det godt, fordi vi så alle byer. Men det vi må væk er, at man i forbindelse med afskaffer passagerafgiften, det må vi arbejde på. Derfor må disse overvejelser også indgå i det fortsatte overvejelser.

Jeg mener således kort sagt at der ikke er ret meget nyt i denne debat, og jeg håber således at Landsstyret også vil have dette fortsatte arbejde.

 

Vi siger tak til Lars Sørensen, så er det Otto Stenholdt, ganske kort da det er tredje gang han har ordet.

 

Otto Steenholdt, Løsgænger.

Jeg har også stor forståelse for Tommy Marøs bemærkninger om Qaqortoq kontra Narsarsuaq.

 

Men Otto Steenholdt præciserer blot hvad han har ment med sine bemærkninger om Narsarsu-aq og Qaqortoq, men han vil også kommentere Godmann Rasmussens bemærkninger om Aa-siaat, så jeg er jeg helt enig i, at forholdene ikke er til at Aasiat lufthavn bliver udvidet, men der er selvfølge nogen følgeinvesteringer med som også skal med, når vi skal drøfte forlæn­gelse af banerne.

 

Vi siger tak til Otto Stenholdt. Da der ikke er flere der har bedt om ordet, er vi således færdige med debatten. Og vi kan således gå videre. Der er endnu en der har bedt om ordet, vi havde o-verset, og det er Jens Napaatooq, med en sidste bemærkning.

 

Jens Napaatooq, Siumut.


Tak for at du giver mig den mulighed i denne debat er flere ordførere der kom ind på service-kontrakterne. Jeg vil sige at der for så vidt angår Ittoqqortormiit, så har vi positive erfaringer med servicekontrakter, selvom der er andre steder har været ikke så positive overvejelser, da grundet flyserviceringen i Ittoqqortoormiit var priserne meget høje, men vi har nu indført et samarbejde med et islandske aktører, som har medført meget store prisfald til følge, for ek-sempel hvis man skal rejse til Danmark, så er priserne faldet med 60 til 70 %.

 

Og trekantruten mellem Kulusuk, Nerlerit inaat og Island, så har den været udbudt licitation for, hvor Air Island vandt, det har tilbudt et der var langt billigere end Grønlandsflys.

Men vi ved at der i forbindelse med den seneste strukturering af prisstrukturen, så er dette af-stedkommet at der lokalt har været meget meget store priser, for eksempel hvis man skal til vestkysten, hvor priserne er steget med helt o til 50 %.

 

Men jeg vil dog nævne at samarbejdet mellem Air Island og Greenland Air, at der ikke er sær-lig store samarbejde og at Grønlandsfly ikke viser den store evne til samarbejde. For så vidt angå østkysten, så må der også være et tættere samarbejde mellem Grønlandsfly og Island Air, hvor Grønlandsfly har nogen problemer med samarbejdet med Air Island, og jeg håber at Landsstyret også vil bane vej for at man også søger en løsning på dette problem, således at si--krer, at der for så vidt angår servicering af øskkysten, at der etableres en bedre samarbejde mellem Air Island og Grønlandsfly.

 

Grønlandsflys manglende vilje samarbejde går ud over passagerne selvom de begge får tilskud fra landskassen.

Det skal også med forslaget indebære præciserende regler for huslejeberegningen overfor op-gørelsen og opførelsessummen i forbindelse med renoveringer i forbindelse med omdannelse af de offentliges boliger til andels- eller ejerboliger.

 

Vi har fra Siumut tidligere fra denne talerstol via pressen præciseret, at man gradvis skulle væk fra offentlige boligudlejning og sikre, at det blev lettere for den enkelte at blive ejer og have ansvar for deres egen bolig, ligesom man også i Ilulissat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq har taget omfattende initiativer i denne retning.

 

Siumut er derfor glad for, at Landsstyret og pågældende kommuners initiativer er i overens-stemmelse med hinanden. Siumut går ind for Landsstyrets forslag til ikrafttrædelsesdato, men skal dog ønske, at forslaget først behandles og vurderes i Infrastruktur- og Boligudvalget for-inden 2. behandlingen her i landstingssalen.

 

Godmann Rasmussen, Atassut.


Meget kort. Med hensyn til forslag til landstingsforordning om ændring landstingsforordning om leje af boliger, har Atassut ikke noget at påpege til Landsstyrets forslag til ændring af lan-dstingsforordningen om leje af boliger. Der blev ved den nye landsstyrekoalision indgået en aftale om, at boligproblematikken og lejebetingelserne for finansåret 2003 vil blive taget op under efterårssamlingen. Og forslaget der skal behandles, vil være mere tilfredsstillende for lejerne, ser vi i Atassut frem til at behandle punktet uden yderligere kommentarer og henviser til, at forslaget behandles i udvalget inden 2. behandlingen.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har altid støttet bestræbelserne for løsning af boligmangelen i Grønland, hvor målet er, at alle borgerne er ligeberettigede. I de foregående år har vi deltaget i debatten om-kring forskellige løsningsmodeller til boligmangelen.

 

Ligeledes har vi deltaget i debatten omkring overdragelse af hjemmestyre- og kommunale bo-liger til private ejere. Eksempelvis fremsatte vi et forslag på efterårssamlingen 1999 om, at tjenesteboligerne efter 5 år kunne overdrages som almindelige lejeboliger eller købes.

 

Ligeledes fremsatte vi et forslag i 2000 om, at tjenesteboligerne efter 5 år kunne overdrages som almindelige lejeboliger. Begge forslag blev ikke imødekommet med den begrundelse, da man ikke fandt det rimeligt, at tjenesteboliglejerne får overdraget en bolig uden om den almin-delige venteliste.

 

Vi var indforstået med begrundelsen og tog svarnotatet til efterretning.

 

I det nærværende forslag gives der mulighed for, at såvel de almindelige lejere samt tjeneste-boliglejere kan overtage boligerne enten på andels- eller privatbasis gennem boligforeninger-ne. Er dette ikke i modstrid med vores forslag i 1999 og år 2000 i forhold til svarnotatet den-gang? Derfor skal vi anmode Landsstyremedlemmet om at redegøre for, om tjenesteboligerne også indgår i dette forslag. Såfremt dette er tilfældet, fra hvornår vil der gives mulighed her-for, hvad overtagelse af tjenesteboligerne angår?

 


Ifølge ændringsforslaget til landstingsforordningen, kan lejerne, der ikke vil deltage i ordni-ngen få mulighed for at få tilbudt en anden bolig. Og såfremt lejeren ikke vil modtage tilbud-det, vil denne få mulighed for at blive boende. Dette finder Inuit Ataqatigiit er på sin plads, da en lejer, der ikke har råd ikke kan tvinges til at flytte til en anden bolig.

 

Inuit Ataqatigiit skal kraftigt påpege, at der er forskelle i teksten på grønlandsk. Dette finder I-nuit Ataqatigiit er på sin plads, da en lejer, der ikke har råd ikke kan tvinges til at flytte til en anden bolig.

 

Inuit Ataqatigiit skal kraftigt påpege, at der er forskelle i teksten på grønlandsk og dansk i æn-dringsforslaget.

 

Vi vil ligeledes kraftigt gøre Landsstyret og Landstinget opmærksom på, at i den grønlandske tekst er udformet i følgende 3 punkter ud fra Inuit Ataqatigiits opfattelse:

 

1. punkt:

Lejernes mulighed for at danne ejer- eller andelsboligejerforeninger.

2. punkt:

Mulighed for tilbud af en tilsvarende bolig for dem, der ikke vil deltage i ordningen.

3. punkt:

Regelsætning af pågældende lejeres mulighed for længere tids opsigelsesvarsel.

 

Det står der tydeligt i den grønlandske tekst.

 

Vi skal gøre opmærksom på det sidste punkt regelsætning af pågældende lejeres mulighed for længere tids opsigelsesvarsel ikke indgår på dansk i forslaget. Denne mangel bør rettes, da denne er overordentlig vigtig for de nye bolig- og andelsboligejere ved dannelse af boligejer-foreninger.

 


Eksempelvis, hvilke rettigheder får et boligejerforeningsmedlem, såfremt denne af forskellige årsager ønsker at træde ud af foreningen? Det vil være interessant at vide, hvilke visioner Landsstyret har i denne forbindelse.

 

Inuit Ataqatigiit er tilfreds med, at Landstinget af Landsstyret har fået overdraget afgørelsen af kapitalafkastet. Ligeledes finder vi det også vigtigt, at de eventuelle konsekvenser bliver un-dersøgt og vi vil opfordre Finans- og Boligudvalget i samarbejde om at få sagen overdraget til grundig behandling og samlet kommer med en indstilling til Landstinget.

 

På grund af mange tekniske detaljer, skal Inuit Ataqatigiit opfordre Boligudvalget om grundig behandling af sagen samt en høring af Landsstyremedlemmet.

 

Med disse bemærkninger og ikke mindst en opfordring til rettelse af den danske oversættelse fra den grønlandske tekst, overgiver vi sagen til 2. behandling.

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje boliger er vi også enige i de forskellige punkter, der er blevet fremlagt. Og vi er enige i, at man ikke skal kunne tjene penge på at sælge sin ejerbolig. Og hvis skal have en klar retningslinie i lovforslaget, er vi nødt til at fremkomme med forslag der er tydeligere at forstå for alle og enhver. Og vi inds-tiller til, at ændringsforslaget bliver sendt videre til udvalget til nærmere undersøgelse.

 

Med sådanne korte bemærkninger, indstiller vi til 2. behandling af ændringsforslaget til lov­forordningen.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Leje af bolig. Ændringsforslag til landstingsforordningen har et godt formål og indhold, og på baggrund af den store boligmangel er det forståeligt, at Landsstyret arbejder hårdt for bedring indenfor området.


I 2 områder i ændringsforslaget vil jeg komme med 2 korte bemærkninger. Først, ingen tvivl om offentlige boliger og muligheder for at blive andelsboliger er en god udvikling, da man nu har taget hul på. Det må siges, at vedligeholdelsen af selvejerboliger baner vejen for, at man går bort fra at vente på, at det offentlige tager initiativ.

 

Ved en god dialog med køber og sælger, baner det vej for en god udvikling og en god bane for at forstå hinanden. Det offentlige kan nu koncentrere sig om oprettelse af nye bygninger. Dog vil der i fremtiden være flest udlejningsboliger, da ejer og lejer som i dag ikke kan opnå for-ståelse imellem hinanden, vil problemerne tiltage uden ændringer. Her tænker jeg på vedva-rende store hærværk på udlejningsboliger, og ejerne virker som om, at de ikke ved, hvad de skal stille op med disse forhold, når lejerne uden at betale for boligen udøver hærværk. Jeg tror det er én af årsagerne til, at man på grund af manglende betaling lukker for el-tilslutnin­gen.

 

Det er utroligt at se, hvordan nogle folk indimellem har forladt en bolig de ikke selv ejer i en så dårlig forfatning og har udøvet hærværk.

 

Stramningerne i lejeforholdene og retningslinierne er, at man smider folk ud med restance. Det er nødvendigt, hvis man fortsat udøver hærværk og man ikke betaler. Derfor synes jeg ik-ke, at man burde modarbejde stramningerne i boligområdet. Men man kunne måske være mindre strikse imod de lejere, der på grund af midlertidig indtægtsstop ikke kan betale husleje og som passer godt på boligen.

 

Når jeg har sagt dette, vil jeg ikke glemme de mange mia. kroner0 der er i huslejerestancer langs kysten. Jeg mener, at man må og skal undersøge de forhold grundigt, hvor man ikke vedkender sig ansvar og undlade at betale husleje. Langs hele kysten venter rigtig mange på at få deres restancer afskrevet. Sådanne afskrivninger kan ikke accepteres i dette samfund, hvor nogle pligttro betaler husleje medens andre får afskrevet nogen store restancer. Hvis man ikke stopper den udvikling og de afskrivninger, vil man opfordre til en negativ udvikling og en forskelsbehandling i de forskellige samfundslag.


Til sidst vil jeg sige igen, at man slet ikke kan acceptere, at man skal betale et beløb for at væ-re på boligventeliste. Det må ophøre. De personer, der med god grund ikke betaler til tiden for at være på ventelisten, bliver sat bagerst i listen. Og det er aldeles uacceptabelt. Dette forhold må fra Landstingets side på det kraftigste tages op med INI A/S. Og det mener jeg.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Med hensyn til landstingsforordning og ændringen om landstingsforordningen om leje af bo-lig. Jeg har kun to punkter, jeg vil fremhæve. Det er de samfundslag, der har en stor indtægt, der så har mulighed for at på en eller anden måde at få deres egen bolig. De priser der er pr. kvadratmeter kan vi se, at i gennemsnit er det et meget højere beløb. Og hertil vil jeg gerne bemærke, at de forskellige hustyper, som man mener kunne .... Jeg vil gerne spørge om de punkthuse, som er fremlagt som forslag, hvordan de er bedre velegnede end andre hustyper. Jeg vil gerne nævne, at de hustyper, som bevæger sig hen mod højhuse fremfor rækkehuse, om der virkelig er en fordel ved at bygge den slags hustyper. Og den ændringsforslag som er fremlagt, er jeg utrolig glad for. Og inden 2.  behandlingen vil jeg gerne udtrykke, at jeg er e-nig i ændringsforslaget.

 

Ordstyrer?

Flertallet har henstillet til, at ændringsforslaget bliver sendt videre til udvalget. Landsstyre­medlemmet Jørgen Wæver Johansen vil give svar til bemærkelserne.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur (S).

Jeg vil gerne sige tak for, at man har givet medhold i ændringsforslaget, og vi ser frem til, at arbejdet med punktet i 2. behandlingen, og vi skal allerede nu tilbyde fra Landsstyreområdet, at hvis der er behov for at holde yderligere møder med landsstyremedlemmerne, så gør vi det.

 

Jeg er glad for, at Per Berthelsen kom frem til punkthusene allerede nu, og til næste fremlæg-gelse vil jeg komme med nogen yderligere detaljer.

 


Og med hensyn til Olga Poulsen blev der fremlagt spørgsmål vedrørende personaleboliger. Og de er inkluderet i ændringsforslaget af forordningen. Og det kan være, at det fra første udkast har været nogen ændringer i den nuværende udformning der er i ændringsforslaget, men lan-dsstyrekoalissionen har jo også ændret sig fra den tid. Og vi vil selvfølgelig også være op-mærksom på de ændringsforslag, der ligeledes er blevet fremlagt.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Jeg er glad for svaret fra landsstyremedlemmet. For at kunne overkomme boligmangelen og arbejdsindsatsen i området, synes jeg, at man allerede tidligere kunne have påbegyndt indsat-sen. Allerede i 1999 var Inuit Ataqatigiit inde på problemet. Hvis man allerede i sin tid havde lyttet til Inuit Ataqatigiits forslag kunne man allerede på nuværende tidspunkt kunne have væ-ret igang med arbejdet. Man kan ikke skylden på, hvem der sidder som landsstyremedlemmer og hvilke partier de repræsenterer. Det er ikke på sin plads, men her vil jeg gerne præcisere, med hensyn til tjenesteboliger har vi fået klar melding om, at i løbet af 1 år ... selvom jeg har boet i en tjenestebolig i 1 år eller 2 år eller 2 måneder, gad vide, om det virkelige kan passe, at når man i det øjeblik bliver medlem af andelsboligforening, at man så ejer sin personalebolig. Kan det være korrekt, at forholdene bliver således i fremtiden? Der er også mange personer, der har ventet i mange år og har stået på ventelisten på en bolig.

 

Med hensyn til personaleboliger, kan man så ikke lave nogen bestemte retningslinier, som siger, at man ikke kan komme til at eje sin personalebolig efter man har boet i en personalebo-lig i 1 eller 2 måneder?

 

???

Og det sidste svar der blev fremlagt. Med hensyn til ventelisten i boligområdet, så synes jeg, at dette blev modsagt af landsstyremedlemmet og svar fra landsstyremedlemmet. Jeg fremlag-de i foråret 3 punkter fra landsstyreområdet. Og det er fra lejer til ejer. Ændringsforslaget i forordningerne har været 2 punkter.

 


Det første punkt omhandler kun rettighederne for lejerne og huslejeberegninger. I det underaf-snit vi kommer til at have under diverse emner, skal vi til at udforme, hvordan man kan kom-me til at blive ejer af sin bolig, når man bor i offentlige boliger. Og jeg vil vende tilbage til det punkt, som Olga Poulsen kom frem med angående personaleboliger.

 

Ordstyrer ???

Og vi er så færdige med pkt. 18, og det bliver så sendt videre til udvalget til videre bearbejd­ning.

 

Næste pkt. på dagsordenen er pkt. 17, forslag til landstingsfordning om ændring af landstings-forordning om boligfinansiering, hvor det også er Landsstyremedlem for Boliger og Infra-struktur Jørgen Wæver Johansen, der foreligger forslaget.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur (S).

På Landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om boligfinansiering.

 

Fremsættelse af forordningsforslaget sker som led i den generelle omstrukturering af det grøn-landske boligmarked. Senest er der gennemført en huslejereform i de offentligt ejede udlej-ningsboliger, der bl.a. har til formål at animere de bedst stillede til at boligforsyne sig selv og fremme opsparingen ved investering i egen bolig.

 

Forordningsforslaget fortsætter de igangværende bestræbelser på at få flere boliger for de of-fentlige midler og øge forsyningen af privatejede boliger. Derved aflastes presset på de offent-ligt ejede udlejningsboliger, så disse kan frigøres til personer, de er optaget på venteliste til en almennyttig bolig og som har behov for boligsikring.

 


Forordningsforslaget retter sig mod familier med mellem- eller højindkomster, som ønsker at opføre eget hus, mod private virksomheder eller selskaber med behov for boliger til personale, og mod private investorer, som ønsker at opføre udlejningsboliger. Der kan også være tale om flere personer, der i fællesskab ønsker f.eks. At opføre dobbelthuse, rækkehuse eller kæde-huse. Forordningsforslaget indebærer desuden, at offentlige selskaber og kommuner også kan benytte sig af finansieringsmodellen.

 

Muligheden for anlægslån skal betragtes som et supplement til de finansieringsmodeller, der allerede kendes, f.eks. 60/40-boliger, andelsboliger, bygdeboliger, selvbyggerhuse og kommu-nale byggesæt.

 

Idet jeg iøvrigt skal henvise til bemærkningerne til det fremsatte forordningsforslag, overlader jeg hermed forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om boligfi-nansiering til Landstingets velvillige behandling. Det foreslås, at forslaget behandles i Udval-get for Infrastruktur og Boliger forinden 2. behandlingen.

 

???

Så går vi over til ordførerne. Først er det Siumuts ordfører Tommy Marø.

 

Tommy Marø, ordfører, Siumut

Jeg fremlægger nu mit rigtige ordførerindlæg til det rigtige punkt.

 

Landsstyret har fremført forslag til ændring af Landstingsforordning om Landstingsforordning om boligfinansiering. Og vi har fra Siumut følgende bemærkninger dertil efter at have nøje gennemgået forslaget.

 

Indledningsvis skal vi erindre om og præcisere, at vi er glade for, at man fra Landsstyrets side har hørt vores krav om fra Siumuts side og ændret forordningen, jvf. vor krav fra dengang, så-ledes at Landsstyret har fremsat ændringsforslag, der lever op til vore krav.


Fra Siumuts side er vi stadigvæk af den opfattelse, at da den nuværende boligmangel stadig er et stort problem her i landet, at vi derfor og til stadighed og endnu mere end hidtil giver forø-gede muligheder for, at private kan opføre muligheder og at vi finder mere smidige ordninger på området.

 

For såvidt angår boligfinansieringsformer og kravene til grænser for opførelse og smidiggørel-se af disse regler og at man også inddrager virksomheder i forslaget, så finder vi, at dette er en god idé og i overensstemmelse med befolkningens krav og ønsker.

 

Vi er glade for, at Landsstyret via nærværende forordningsforslag præciserer visse regler i den hidtidige regelsæt, og vi skal jo huske på, at da vi indførte Landstingsforordningen om boligfi-nancieringen i 98, så har der været stor forvirring om, hvordan forordningen skulle forstås bå-de fra kommunalt og fra de enkelte borgeres side. Men heldigvis, så prøver man på at løse problemet og gøre forordningen mere forståelig og mere smidig. Og det er vi meget glade for fra Siumuts side.

 

Men vi mener dog, at der er behov for en vurdering af forslaget forinden 2. behandlingen i Landstingets udvalg for Infrastruktur og Boliger. I denne forbindelse skal vi fra Siumut have, at man nøje overvejer, om man i forbindelse med ændringsforslaget for såvidt angår '10, stk. 1, hvor der står, at man i forbindelse med ansøgning om lån, at ansøgningsfristen er 1. marts, om dette revurderes, fordi vi jo ved, da vi mener, at der bør mulighed for at søge om lån året rundt, da vi ved, at kommunernes midler allerede er bevilgede, selvfølgelig indenfor de bevil-gede rammer. Kommunerne og Hjemmestyret har jo allerede afsat deres midler, hvorfor vi ik-ke anser det for et problem, hvis der kan søges hele året rundt.

 

Vi vil selvfølgelig have vurderet om '4, stk. 1, der vedrører og Landsstyrets og kommunalbes-tyrelsens mulighed for at yde lån på op til 50% af opførelsesudgifterne, at denne præciseres, fordi vi jo er bekendt med, at der er kommuner, der økonomisk ikke sidder så godt i det, såle-des at man undgår at ramme de personer i disse kommuner, som ønsker at opføre boliger. Jvf. nærværende ordning.


Afslutningsvis skal vi fra Siumut udtale, at vi er fuldt ud enige i Landsstyrets foreslåede ikraft­trædelsestidspunkt.

 

Med disse bemærkninger fra Siumut, skal vi vedrørende forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om boligfinansiering meddele og indstille, at forslaget bliver henvist til behandling i Landstingets udvalg for Bolig og Infrastruktur forinden 2. behandlin-gen her i salen. Tak.

 

Godmann Rasmussen, ordfører, Atassut.

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til Landsstyrets forslag til ændring af Landstings-forordningen.

 

Forslagets indhold har været drøftet indgående over flere årtier. Hvis vi kigger lidt tilbage, så har alle kunnet se ... Atassut har altid lagt vægt på og vil altid lægge vægt på, at enhver kan bebo en bolig, som pågældende har ansvaret for. Nærværende forslag vil åbne op herfor. Tidligere, så er jeg ikke i tvivl om, at der var flere, der havde udnyttet muligheden, f.eks. un-der fiskeriets højkonjunkturer.

 

I dag er det sådan, at forholdene er sådan, at der er flere personer, som måske ønsker at opføre en egen bolig, men som ikke har de nødvendige midler til formålet. Og jeg håber derfor, at nærværende forordningsforslag, ændring af Landstingsforordning om boligfinansiering, at man vil tage godt imod den, hvorfor Atassut ikke fuldt ud støtter forslaget.

 

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at forslaget sendes til videre behandling i Boligud-valget forinden 2. behandlingen.

 

Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Inuit Ataqatigiit støtter det fremlagte forordningsforslag om boligfinansiering på de fleste om-råder. Forslaget vil medføre en generel fornyelse af boligområdet i vort land, og som sagt, så er Inuit Ataqatigiit enig i målsætningen om, at disse animere de bedre stillede folk til at an-skaffe egne boliger samt at de sparer op til egen bolig.

 

Det er spændende, hvorvidt de nye muligheder i forordningsforslaget, som vil træde i kraft pr. 1. juli 2002 vil blive udnyttet. Forslaget berører familier i mellemindkomst- og højindkomst-grupperne, folk som i fællesskab vil bygge boliger samt medarbejdere i private virksomheder eller institutioner, hvor disse vil have behov for boliger.

 

Inuit Ataqatigiit anser behovet for oplysninger og mulighederne og konsekvenserne for finan-sieringen af bygningerne som tiltrængt, og vil opfordre Boligudvalget om at uddybe forholde-ne omkring finansieringen inden 2. behandlingen.

 

I denne forbindelse skal vi også erindre om, at Landstingsmedlem Josef Motzfeldt har fremsat et beslutningsforslag, som skal behandles under indeværende samling som pkt. 64, idet dette også kan berøre forordningsforslaget. Og vi mener derfor i det tilfælde, at udvalget nøje og grundigt vurderer '2 i forslaget, hvor der maksimalt kan ydes til 105 kvm og maksimalt til en samlet opførelsesudgift på 13.500 kr. pr. kvm.

 

Idet bemærkningerne iøvrigt er klare og tydelige, så skal vi opfordre til, at forslaget behandles i Infrastruktur- og Boligudvalget forinden 2. behandling her i salen.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg vil gerne give vores fulde tilslutning til Landstingsforordningsforslaget, da dette forord-ningsforslag vil give befolkningen bedre muligheder for at overtage deres boliger som andels- eller ejerboliger, ligesom der også kan sikres, at der vil blive frigivet flere midler til boligbyg-geri. Vi er ikke mindst glade for, at dette også kan være med til at nedbringe de store bolig-ventelister. Vi kan også af den grund gå ind for forslaget.

 


Nuuk Kommunes idé om initiativet fra ejer til lejer mener vi er meget beundringsværdigt, hvorfor vi fuldt ud støtter det nu fremlagte forslag. Men det nævnes ikke, hvordan de midler der fås igen ved dette salg, at udvalget undersøger dette nærmere, således vi ved, at hvordan de midler vi får ind via ordningen vil blive brugt igen, f.eks. indenfor boligbyggeriet.

 

Det fremgår også af forslaget, at forslaget også vil indebære store positive konsekvenser for selskaber og virksomheder i forbindelse med deres etablering af personaleboliger, således at disse også kan spare deres udgifter til vakantboligindkvartering. Jeg mener derfor, at de øko-nomiske konsekvenser af forslaget også nøjere vurderes af udvalget, også for såvidt angår de foreslåede grænser m.m., om det er på sin plads.

 

Med disse bemærkninger, skal vi henvise forslaget til behandling i et relevant udvalg. Tak.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Indledningsvis vil jeg gerne stille et spørgsmål overfor Landsstyret og Landsstyremedlemmet, om en sådan Landstingsforordning, om man har ... så ved vi, at der er flere, der har bygget hu-se ved hjælp af kredigforeningslån, som også har afhjulpet boligmangelen. Men så ved vi og-så, at deres lån, at de har så store renteudgifter, at de ikke længere kunne følge med. Og jeg har derfor flere gange til skiftende Landsstyrer spurgt og fået lovning på, at der skulle findes en løsning på problemet ved at der kan indføres lettelser til disses renteudgifter. Men tak for, at det også har været med til at afhjælpe boligmangelen ved, at de på eget initiativ har anskaf-fet sig boliger, men som i sidste ende har gået ud over deres økonomi. Men som sagt, så behø-ver Landsstyret ikke at besvare i dag, da jeg her til morgen har fremsat et skriftligt spørgsmål til Landsstyret herom. Men det kan vi nok vende tilbage til på et senere tidspunkt.

 


Der fremlægges nu en Landstingsforordning om ændring af den hidtidige Landstingsforord­ning, og jeg mener, at det allerede under behandlingen af selve forordningen i 98 har sagt god for forordningsforslaget, hvorfor nærværende blot er en præcisering og for-bedring af den gældende forordning. Jeg mener, at Landsstyret må være vågen overfor, at der er ønsker fra befolkningen om at have større boliger.

 

Jeg citerer fra forslagets '2: Aat der kan gives lån til opførelse af boliger, der dog maksimalt kan udgøre, at når man maksimalt kan yde op til 105 kvm en boligareal.@ Det kan godt være, at det er et teknisk problem, hvor de tekniske forhold er sådan, at man kan lave et stort hus med en meget lille grundareal.

 

Otto mener, at der er behov for en præcisering af, om der er tale om grundareal eller samlet boligareal.

 

Med disse bemærkninger går jeg ind for forslaget uden de store bemærkninger.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur (S).

Tak. Først vil jeg gerne sige tak for den fulde tilslutning, der har været til Landsstyrets forslag. Jeg vil også på Landsstyrets vegne ... er jeg enig i de fremlagte forslag om de punkter, som ønskes uddybet i udvalget, ligesom Landsstyremedlemmet selvfølgelig altid er klar til at kom-me til et eventuelt samråd.

 

Jeg bemærker, at flere ordførere har stoppet ved indtægtsgrænserne, f.eks. for såvidt...

Der er således mulighed for, at man kan bygge et byggeri, en større bolig. Men der er grænser for offentlige tilskud. Det skal ikke være sådan, at man også til et hus, f.eks. 2000 kvm, at det offentlige også yder et tilskud. Det er ikke det, der er meningen. Vi mener, at der må være en grænse på 105 kvm, og har foreslået og maksimalt en samlet opførelsesudgift på 1.350,- kr. pr. kvm på baggrund af et ønske fra Landstingets side under efterårssamlingen, således også vi på den måde kan bremse byggeprisernes himmelflugt.

 


Vi har tidligere godkendt, at det for såvidt angår andelsboliger, så skal grænsen være på 15.0­00 kr., og forskellen her er, at her er det sådan, at renterne kan trækkes fra i skat, hvilket ikke er gældende for andelsboligområdet. Det er derfor der er denne forskel. Det skal således for­stås, at der ikke er noget til grænser for, at man kan bygge en bolig, der er dyrere end de 13.500,- kr., og grænsen er kun en grænse for, hvor meget det offentlige kan yde som lån.

 

Til Per Berthelsens spørgsmål, så skal jeg sige, at der her er tale om enhver form for boligbyg-geri, uanset om der er tale om punkthuse, rækkehuse eller m.m. Da alle således har mulighe-der for at optage et lån, uanset hvilken boligform der er tale om. Men det er selvfølgelig op til selve Landstinget selv at bevilge de nødvendige midler til, hvor meget der kan ydes som lån.

 

Tidligere har det været sådan, at man kun kunne yde lån til enkeltpersoner, men nu er der også mulighed for f.eks. til selskaber, virksomheder og andre der gerne vil bygge boliger, så får dis-se også den mulighed. Det er den væsentligste forskel.

 

Ordstyrer ???

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, bliver forslaget som foreslået sendt videre til be-handling i Landstingets Bolig og Infrastruktur, hvorefter vi således også er færdige med be-handlingen af pkt. 17, hvorefter vi kan gå videre til pkt. 19, nemlig forslag til Landstingsfor-ordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, hvor det også er Lands­styremedlemmet for Boliger og Infrastruktur forelægger forslaget.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur (S).

Tak. På Landstyrets vegne fremsætter jeg hermed forrslag til Landstingsforordning om æn­dring af Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.

 

Forslaget skal tilgodese kommunernes ønske om at kunne sælge deres udlejningsboliger, hvorfor forslaget også skal ses i sammenhæng med dagsordenspunkt 21, forslag til Lands-tingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejer-boliger, som vi drøfter nu på fredag.

 


Efter de gældende regler kan en kommune ikke uden Landsstyrets tilladelse afhænde udlej-ningsboliger, hvortil der er ydet anlægstilskud fra Hjemmestyret, d.v.s. de såkaldte 60/40-bo-liger. En kommune skal i tilfælde af salg indbetale en forholdsmæssig andel af salgssummen til Landskassen svarende til den procentdel, der var ydet i anlægstilskud.

 

Forordningsforslaget indebærer, at der kan indgås aftale mellem Landsstyret og en kommune om salgsprovenuets anvendelse til andre boligrelaterede formål i den pågældende kommune. En sådan aftale skal godkendes af Landstingets Finansudvalg.

 

Med disse bemærkninger overlader jeg forslag til Landstingsforordning om ændring Lands-tingsforordning om støtte til boligbyggeri til Landstingets velvillige behandling. Det foreslås ligeledes, at forslaget behandles i Udvalget for Infrastruktur og Boliger forinden anden behan-dlingen her i salen.

 

Ordstyrer ???

Så går vi videre til ordførerne fra partier m.m. Først er det Per Rosing Petersen fra Siumut.

 

Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.

Siumut støtter Landsstyrets forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforord-ning om støtte til boligbyggeri og har følgende bemærkninger.

 

Ved vedtagelsen af forslaget blev der åbnet op for en mulighed for etablering af en helt ny ordning blandt befolkningen, hvor det bliver muligt, at lejerne kan blive ejere af deres egne boliger.

 

Vi har i Siumut med tilfredshed noteret os, at de midler der kommer ind som resultat af den nye ordning, hvor lejerne bliver ejere af deres lejeboliger, at disse vil tilgå en fond, der kan stå for finansieringen af andre nye boliger.


Nærværende forslag, som vi behandler nu har så at sige to formål, nemlig at lejerne bliver eje-re af deres lejeboliger på privat- eller på andelsbasis, samt at der bliver bygget flere boliger med det sigte at minimere boligmangelen. Disse to formål støtter vi fuldt ud i Siumut og til-slutter os uden yderligere bemærkninger, at forslaget overgår til anden behandling.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.

 

Vi ved, hvor stor en betydning det har og giver tryghed for det enkelte menneske og de enkelte familier at have en egen bolig. Derfor har vi fra Atassut fra starten af indset, hvor stor en be-tydning denne mulighed giver, og vi vil derfor fortsat være med i sådan en drøftelse og være med til at føre det ud i livet.

 

Vi er glade for, at der åbnes op for mulighed for at den enkelte kan anskaffe sin egen bolig, da dette vil medføre en større ansvarsfølelse og pligt til at vedligeholde boligen, og at disse der-ved vil blive højnet. Altså ansvarsfølelsen og vedligeholdelsen.

 

Derfor er vi i Atassut glade for, at der nu arbejdes med henblik på, at lejerne nu kan få mulig-hed for at blive ejere af deres egen bolig under overskriften: Fra lejer til ejer. Det har været normalt for den grønlandske befolkning, at man fra gammel tid har værnet om de ting man e-jede og havde. Derfor håber vi fuldt og fast på fra Atassuts side, at de nye tiltag vil resultere i, at man også set i lyset af vor kultur, at man passer godt på deres ejendom.

 

Forslaget sigter på at tilgodese den stigende interesse at anskaffe egen bolig her i landet. Vi er også i Atassut klar over, at kommunen ikke på nuværende tidspunkt kan sælge de eksisterende boliger, såfremt Hjemmestyret har været medfinansierende i anlæggelsen af disse boliger.

 


Forholdene er således, at såfremt en kommune vil sælge en udlejningsbolig til ejerbolig, som er opført efter 60/40-princippet, så skal kommunen tilbagebetale 60% af salgssummen tilbage til Hjemmestyret.

 

Forslaget vil indebære, at såfremt der er blevet enighed om, og såfremt der ved et salg er ind-gået en aftale mellem kommunen og Landstingets Finansudvalg, så kan de resterende penge bruges til nybyggeri i kommunen og andre formål inden for byggeriet, og denne tanke støttes fuldt ud fra Atassut, da man via et sådan salg af udlejningsboliger omdannelse af lejeboliger, at de indtægter man får ind vil blive brugt til at minimere de problemer der er, for såvidt angår omkring boligmangelen.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut tilkendegive vor støtte til forslaget og kræver, at forslaget bliver behandlet nøje i Udvalget for Boliger forinden anden behandlingen. Tak.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til Landstingsforordningsforslaget til ændring af Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.

 

Ændringsforslaget til Landstingsforordning har sit udgangspunkt i planerne om salg af udlej-ningboliger som følge af et ønske om større boligforsyning under titlen: Fra lejer til ejer.

 

Først og fremmest har Inuit Ataqatigiit ønske om at få en klarere redegørelse for Landsstyrets planer i forbindelse med Hjemmestyrets anlægstilskud på såkaldte 60/40-ordninger, hvad man vil bruge de indbetalte 60% til.

 

Som Inuit Ataqatigiit har forstået forslaget, så vil kommunernes salgsprovenue efter salg af boliger bygget efter 60/40-ordningen, så skal disse 40% anvendes til målrettede planer efter godkendelse af Landstingets Finansudvalg. Vi mener, at det er en god idé, at disse midler kan anvendes til nye boligrelaterede formål og en god investering til vedligeholdelse af eksisteren-de boliger.


Men som sagt, så mener vi dog, at det er en mangelfuld redegørelse for, hvad Hjemmestyret vil anvende de 60% de får ind efter salg af boliger. Vi ønsker således, at man fremkommer med en klarere redegørelse for og klarere målsætning for disse, inden der bliver taget endelig beslutning.

 

Inuit Ataqatigiit har bemærket, at der er en mangelfuld redegørelse for ændringsforslagets '9, stk. 2, som har følgende ordlyd, og jeg citerer: AAt ubeboede udlejningsboliger udbydes of-fentligt og sælges kontakt for højeste bud.@ Vi har i den forbindelse bemærket ordlyden: Ud­bydes offentligt, og i den forbindelse skal Inuit Ataqatigiit forespørge, om der derved vil blive åbnet mulighed for det, at man kan købe, uanset i hvilken kommune man bor.

 

Baggrunden for forslaget er, at vi mener, at forslaget indebærer en begrænsning, at der er grænser for, hvor meget de fastboende har muligheder for at købe ubeboede boliger, og lige-som forslaget vil lægge op til, at der vil være en risiko for, at velbeslåede udefra kan opkøbe ubeboede boliger, og som følge deraf som ejer kan lave deres egne prisregler til udlejning af boligerne, forstået på den måde, at man uden om de love, der er vedtaget i Grønland, så kan de blive udlejere. Men selvom man ikke skal frygte risikoen for det, så finder Inuit Ataqatigiit det kritisabelt, at forslaget er lidt uklart, hvorfor vi ønsker, at der kommer en mere uddybende redegørelse herom.

 

Inuit Ataqatigiit ser med tilfredshed på, at Landsstyret har foreslået klarere regler for med hen-syn til grundige vurderinger af boligerne såvel teknisk som prismæssigt, således at man kan regne med ikke at skulle betale for meget eller for lidt i forhold til boligernes standard.

 

Inuit Ataqatigiit ser også med tilfredshed på de følger, som følger af ændringsforslagets '?, stk. 2 i forbindelse med selvbyggerhuse, som udelukker retsforfølgning i huse samt pantsæt-ning af huse, således at selvbyggerhusets ejere eller låntagere sikres egen rådighed over huset.

 


Inuit Ataqatigiit har bemærket, at der i forbindelse med udarbejdelse af ændringsforslag, at man kun trykker ændringerne. Vi vil påpege, at denne praksis er upraktisk, hvorfor det er øns-keligt, at man efter ændringer, at man genoptrykker hele den nye forordning inklusive ændrin-gerne, således at vores lovgivning bliver mere overskueligt.

 

Afslutningsvist, så finder Inuit Ataqatigiit det af største vigtighed, at der gives en klar og grundig oplysningskampagne om ændringsforslaget til de fremtidige brugere, da dette vil be-røre mange familier og kommuner.

 

Og med disse bemærkninger skal vi indstille sagen til grundig viderebehandling i Landstin-gets Boligudvalg forinden anden behandlingen.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Forslaget synliggør, at boliger ejet af kommunerne og Hjemmestyret ikke uden videre kan sælges til anden side. Der er således også intensioner, at der skal afsættes en fast procentdel ved salg.

 

Vi skal fra Kandidatforbundet udtale og anbefale, at når kommuner bliver part i sådan en sag, så bør der udfærdiges klare regler for, at Hjemmestyrets indtægter øremærkes til nybyggeri. For hvis dette ikke bliver tilfældet, så vil indtægterne blot automatisk tilfalde Landskassen. Vi skal derfor fra Kandidatforbundets side anbefale, at der også udarbejdet klare regler for, hvad Hjemmestyrets indtægter ved salg må anvendes til. Det er naturligvis nødvendigt med stram-ninger omkring indtægter ved disse salg, og vi ser derfor gerne, at sagen bliver behandlet i det relevante udvalg.

 

Med disse korte bemærkninger, anbefaler vi, at sagen sendes til udvalget forinden anden be-handlingen. Tak.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.


Nærværende ændringsforslag søger at imødekomme kommunernes ønsker, som ikke bør kommenteres yderligere. Det er nok bedst at sige tak herfor. Men den hænger også sammen med andre punkter, som vi har drøftet i dag, hvorfor jeg blot henviser mine bemærkninger un-der drøftelsen af punkt 18, og skal meddele min tilslutning til nærværende forslag. Dette ved-rører også de personer, som har optaget realkreditlån, og jeg er derfor meget interesseret i at vide, hvilket svar som jeg får til min henvendelse til Landsstyremedlemmet på et senere tids-punkt.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur (S).

Først vil jeg gerne forklare overfor Landstinget de forhold der er vedrørende 60/40-ordningen.

 

De kommunale udlejningsboliger, der er opført efter 60/40-princippet, så er det kun Hjemme-styret, der betaler 60% af anlægsudgiften, medens det er kommuner, der finansierer driften ef-terfølgende. Det, der nu drøftes er, f.eks. her i Nuuk, så er der, hvis man f.eks. sælger de boli-ger, som 15 boliger til 10 mio. kr., så vil 60% af disse ville tilbageføres til Landskassen. Eller skulle være betalt tilbage til Landskassen. Vi siger, at disse 10 mio. kr., at der kan indgås afta-ler mellem kommunerne og Landsstyret, at disse 10 mio. geninvesteres i nyt boligbyggeri, og at hvis Landstingets Finansudvalg kan godkende dette, således at kommunen straks kan gå i-gang med byggeriet uden at vente på Finansudvalgets godkendelse. De 60% angår således al-lerede i dette beløb, hvorfor der er tale om, at 100% af indtægterne skal bruges til andre bolig-formål indenfor kommunen.

 

Vedrørende tomme boliger, så skal der selvfølgelig en grund til, at boligerne står tomme, som f.eks. kan være, at der i pågældende by ikke er boligmangel eller at pågældende boliger ikke er attraktive eller trænger til en omfattende renovering. Vi har foreslået dette for således at man præciserer, hvem der har ansvaret for vedligeholde disse tomme boliger, men jeg er selv-følgelig klar til at præcisere vores synspunkt i et eventuelt samråd og uddybe, hvorfor Lands­styret har foreslået som foreslået.

 


Til Inuit Ataqatigiits ordfører Paninnguaq Olsens bemærkninger om ændringsforslaget, så er det normalt, at ændringsforslag til eksisterende forordninger, at de bliver trykt særskilt. Vores service overfor ... vi påtænker i vores direktorat at ... så har vi på Hjemmestyrets hjemmeside på internettet fremlagt disse samlet. Men juridisk set, så er der problemer med ... et praktisk problem ... i vores direktorat, så samler vi ændringsforslagene sammen, således at de også ind-går i selve lovgivningen som kan ses på vores hjemmeside på internettet. Der er således mu-lighed for, at man kan få en samlet forordning inklusive ændringsforslag på vores hjemmesi-de.

 

Ordstyrer ???

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, hvorfor vi er færdige med behandlingen. Og som fo-reslået skal sagen videresendes til behandling i Boligudvalget forinden anden behandlingen.

 

Så kan vi gå videre til sidste punkt på dagsordenen for i dag, pkt. 92, nemlig beslutningsfor-slag om at Landsstyret pålægges at søge en atlanthavn til containerskibe til Sydgrønland, at dette søges optaget på Finansloven 2003. Forslagsstilleren er Tommy Marø, Siumut

 

Tommy Marø, Siumut.

Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at søge anlæggelse af en atlanthavn til contai-nerskibe i Sydgrønland optaget på Finansloven 2003.

 

Vi har nu i adskillige år været klar over, at der er havnemæssige problemer i Sydgrønland. Derfor mener jeg, at tiden er inde til at finde en løsning på havneproblematikken i Sydgrøn­land.

 

Sidste år blev der i Narsarsuaq afholdt et seminar, arrangeret af Det Kommunale Fællesskab i Sydgrønland, om at man skulle arbejde for anlæggelse af en atlanthavn mellem Qaqortoq og Narsaq.

 


Det er endvidere kendt, at der er store begrænsninger forbundet med erhvervsudviklingen grundet havneproblematikken i Sydgrønland.

 

I den forbindelse skal det nævnes, at råvarer, der er produceret ombord på trawlerne ved Øst- og Sydgrønland og som skal eksporteres, er nødt til først at blive transporteret til Nuuk med store driftsomkostninger til følge.

 

Såfremt vores politiske målsætninger om fremadrettet udvikling skal have spor at køre på, er tankerne om etablering af en Frihavn, som vi tidligere har drøftet, yderst velegnet til at blive medtaget i vurderingerne i forbindelse med en planlægning af ovennævnte.

 

Med henblik på en generel udvikling af landet som helhed, er det mig håb, at landspolitikerne vil støtte en udvikling på havne- og erhvervsområdet i Sydgrønland.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur (S).

Tak. I løbet af 90-erne gennemførtes containeseringen med efterfølgende udbygning af de grønlandske havne. Dette arbejde udførtes på basis af en trafikanalyse.

 

Siden da har der været gennemført nogle udvidelser og tilpasninger til de etablerede contai-nerfaciliteter, som erfaringerne viste var nødvendige, og der er blevet udført mindre tilpasnin-ger på havneanlæg, hvor der har været et indlysende behov.

 

Det blev i april 2001 besluttet at igangsætte et analysearbejde med henblik på at opstille ud-bygningsplaner for havneanlæg i hele landet.

 


Analysearbejdet forkuserer primært på havnenes betjening af gods- og passagertrafik samt det større fiskeri, som er en landsdækkende Hjemmestyreopgave. Faciliteter for småbådsfiskeri og fritidsbåde anses for at være en kommunal opgave. Landsstyret vil under forårssamlingen fremsende rapporten til Landstingets medlemmer.

 

Der vil udfra en trafikøkonomisk analyse samt en vurdering af havnenes kapacitet og udform-ning blive opstillet planer for havneudbygning i hele Grønland.

 

Etableringen af Arctic Umiaq Line og modernisering af passagersejladsen især i Sydgrønland og udlicitering af passagersejladsen primært i Nordgrønland, har betydet stigende krav om for-bedring af havnefaciliteterne.

 

Ligeledes har Royal Arctic Line A/S udtrykt ønske om anlæggelse af en terminal i Sydgrøn-land, som kan aflaste presset på Nuuk containerhavn og skabe et bedre besejlingssystem for godstransporten.

 

Den endelige stillingtagen til den eksakte placering af en terminal vil blive taget, når den en-delige analyserapport er blevet vurderet og politisk prioriteret. Men det kan allerede nu vurde-res, at Sydgrønland har et udækket behov for udbygning, som bør prioriteres højt.

 

Landsstyret vil i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven for 2003 foretage en samlet vurdering af situationen, inden der lægges op til en samlet stillingtagen vedrørende udviklin-gen af havne i Grønland. På denne baggrund kan Landsstyret ikke på nuværende tidspunkt til-slutte sig beslutningsforslaget.

 

Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Vedrørende Tommy Marøs forslag om der afsættes midler til etablering af container-havn, skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger til Landstingsmedlem fra Siumut hr. Tommy Marøs beslutningsforslag.

 


Overgangen fra stykgods til containertransport blev gennemført i løbet af 1990-erne på bag-grund af Landstingets beslutning. Som følge heraf blev der gennemført gennemgribende reno-vering af bl.a. havnene. Som følge af beslutningen etableredes centrale containerhavne hen-holdsvis i Aasiaat i Nordregionen og i Nuuk i Midtregionen. Da justeringen er gennemført be-gyndte man at forsyne Nordgrønland fra Aasiaat og fra Midgrønland og sydpå foregår forsy-ningen med udgangspunkt i Nuuk. Det betyder bl.a. at atlantskibene først sejler til Nuuk, og efter godset landsættes i Nuuk og derefter sejles til de enkelte distenationer i de sydlige områ-der.

 

Mulighederne i Narsaq er de bedste og kan betragtes som økonomisk mere attraktivt. Men for-slagsstilleren Tommy Marø foreslår anlæggelsen af en ny havn i ubebygget område mellem Narsaq og Qaqortoq. Der nævnes ikke noget om de økonomiske konsekvenser heraf, og Lands­styret har heller ikke i deres svarnotat foretaget vurdering af de økonomiske konsekven-ser, hvorfor vi fra Siumut har svært ved at vurdere konsekvenserne af forslaget. Men vi kan forstå, at Landsstyret agter at omdele en rapport over undersøgelsens resultater af havnefor-holdene i løbet af dette forår, og vi ser frem til denne redegørelse.

 

Det fremgår, at forslagsstilleren Tommy Marø ikke alene tænker på anlæggelsen af en havn, men at den nye havn også kan fungere som en frihavn. Og fra Siumut finder vi denne idé me-get spændende.

 

Desuden er vi helt enige i, at det er svært at acceptere rejer, der indhandles på land i Sydgrøn-land og de søgående trawleres fangster i Østgrønland med henblik på eksport, først skal landes i og passere Nuuk, hvilket er betydeligt fordyrende.

 

Men eftersom forslaget ikke indeholder økonomiske vurderinger, er det svært at få Grønland for beslutningen. Eftersom forslaget er undergivet to behandlinger, skal vi fra Siumut indstil-le, at forslaget vurderes grundigt i relevante udvalg forinden anden behandlingen til efteråret.

 

Disse er vore bemærkninger til Tommy Marøs forslag fra Siumut.


Godmann Rasmussen, ordfører, Atassut.

Vedrørende Tommy Marøs forslag om, at der afsættes midler til etablering af en container-havn, hvorved vi fra Atassut vil komme med et lille indslag.

 

Forslagsstillerens klare udmelding om havneproblemerne i Sydgrønland er meget klare og for-ståelige. Han har i sit forslag påpeget nødvendigheden af etableringen af en havn i forbindelse med modtagelse af landfragten, der både omfatter Narsaq og Qaqortoq byer. Forslaget har et meget klart sigte, og Atassut skal udtrykke sin forståelse for forslaget.

 

Men vi skal fra Atassut bemærke, at man ser det af en stor vigtighed, at man afventer en vur-dering af problemets omfang. Det vil ikke være klogt at vedtage forslaget her og nu inden un-dersøgelserne er afsluttede.

 

Vi finder det sært, at man taler om problemerne ved Narsaq og Qaqortoq. Er forholdene til e-tablering i Qaqortoq dårlige? Hvad så med Narsaq? Vi vil i Atassut påpege, at man i Narsaq allerede har en stor erfaring i håndteringen af atlantfragten og at dette foregår uden de store problemer.

 

Som alle ved er Aasiaat containerhavn for Nordgrønland, og ud fra Atassuts synspunkt fore-trækker vi en etablering af en havn, der placeres et sted, hvor mulighederne for videreforde-ling er bedst.

 

Med disse ord skal vi fra Atassut tilkendegive, at man tager stilling til forslaget efter grundige undersøgelser. Og som pointeret, skal vi fra Atassut meddele, at vi er parate til at medvirke til en tilbundsgående undersøgelse for punktet.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Vi har deltaget i prioriteringen og vurderingen af de forskellige havnemæssige tiltag siden 1995. Vi ved, at der er undersøgelser igang om havneforholdene i hele Grønland. Og vi regner med, at resultaterne fra undersøgelsen offentliggøres. Vi vil gerne deltage i yderligere tilpas-ning af havneforholdene selvfølgelig gennem en prioritering af opgaverne.

 

Arctic Umiaq Line har meddelt, at der er behov for tilpasning af atlanthavnene. Vi er enige med forslagsstilleren fra Inuit Ataqatigiit, at der er behov for en erhvervsudvikling i hele Grøn­land. Og vi vil gerne spørge forslagsstilleren om at i 2003, hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser har anlæggelsen af en atlanthavn i 2003?

 

Det Fælleskommunale Samarbejde i Sydgrønland har allerede besluttet, at man gerne vil etab-lere en atlanthavn, og vi forventer at de har beregnet de økonomiske konsekvenser. Men vi vil hellere have, at Landsstyret foretager en analyse ud fra de eksisterende anlæg.

 

Og med disse ord vil vi sige, at vi støtter Landsstyret i deres indstilling om, at ikke støtte for-slagsstilleren.

 

???, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til 1. behandlingen. Vi kan se, at forsla-get er fremadrettet, men vi mener ikke, at forslaget er realistisk. Forslagsstilleren sagde nem-lig, at man kunne etablere en frihavn. Endnu en anden monumental plan. Vi ved, at der er pla-ner om at sammenlægge de Sydgrønlandske kommuner. Og vi har også hørt planer, at der vil anlægges en vej fra Qaqortoq til Narsaq. Og de siger også, at de vil gerne sammenlægges som kommuner.

 

Ud fra de planer, jeg allerede har nævnt, vil jeg igen spørge, hvilke rationale, der er bag den fremlagte forslag. Vi ved, at naturen kan være meget streng om vinteren. Vejene skal ryddes for sne med store driftsomkostninger. Hvis der etableres en frihavn, så er det helt sikkert, at vejene skal også ryddes om vinteren. Sagt på en anden måde, så er der store omkostninger for-bundet med frihavnen.


De realiteter der er i dag er, at der eksisterende er forsynings- og trafikproblemer, og vi mener, at disse kan løses gennem en grundig planlægning ud fra de eksisterende anlæg.

 

Fra Kandidatforbundet mener vi, at de eksisterende kan ikke udvides, fordi vi ikke har økono-miske rammer og vi ikke har råd til at etablere en frihavn i Grønland.

 

I 2001 besluttede Landsstyret at lave en redegørelse omkring trafikproblemer, og den skal fremlægges i år. Lad os vurdere sagen ud fra de i redegørelsen fremlagte analyser. Vi ved, at Qaqortoq er blevet atlanthavn nogle år siden. Og dengang nedlagde man de gamle havnepak-huse, som var meget smukke. Vi vil fra Kandidatforbundet sige, at man ikke kan fortsætte med den form for økonomistyring. Vi har mange problemer. Skolerne og kirkerne skal reno-veres, og pengene skal bruges fornuftigt.

 

Med disse ord vil vi sige, at vi ikke støtter forslaget med henvisning til forrige argumenter, og vi vil gerne foreslå, at den sendes til det relevante udvalg.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Forslaget til anlæggelse af en atlanthavn af containerskibe, mener jeg er nogle flotte tanker. Men sådan en frihavn er en tanke, der er taget fra luften her og nu. Og jeg synes, at det er .... man kan sætte spørgsmålstegn ved kommunernes planlægninger. Det er således, at forslags-stilleren er borgmester i den kommune, der er omtalt i forslaget, og derved har han som borg-mester også ønsker om, at kajen bliver anlagt i Qaqortoq. Derfor vil jeg også anmode om, at man burde have sendt forslaget videre til Landstinget. Jeg synes, at de ting mangler, og da jeg har svært ved at forstå forslaget, vil jeg sige, at hvis de ovennævnte punkter blev fremlagt, vil jeg ikke have nogen problemer med forslaget.

 

Tommy Marø, forslagsstiller, Siumut.


Tusind tak. Jeg er glad for, at selvom man ikke giver medhold i mit forslag, er det godt at få lidt modvind indimellem. Men først vil jeg sige til Otto, at sidste år i 2001 i januar måned var 3 af kommunerne i Sydgrønland til et seminar i Narsarsuaq, og de havde det formål i slutnin-gen af seminaret, at man vil anlægge en atlanthavskaj, og det er højst nødvendigt.

 

Og som vi kalder det i Eqalugaarsuit, var det kommunalbestyrelsens målsætning, at den skulle placeres dér. Og det er ud fra de beslutninger, at jeg har taget forslaget med her i salen. Men jeg vil udtale, at jeg er glad for, at jeg får diverse fremlæggelser, og jeg kan mærke på debat-ten, at der er brug for en yderligere nøje undersøgelse af sagen, og forslaget og at man fra Siu-mut ligeledes ønsker de ting som tidligere nævnt. Og her vil jeg gerne vende tilbage til

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

.... problemer med containerhavnen, og vi har flere gange henvendt os til de respektive politis-ke direktorater, og da vi har nogle store skibe og har stor brug for større og bedre havnefacili-teter vil jeg gerne hermed igen nævne, at på grund af de forhold jeg lige har nævnt, så har Qa-qortoq haft brug for en ny havn, og kommunalbestyrelsen har sat 16 mio. kr. til side til netop til forbedring af havnefaciliteter i Narsaq og Qaqortoq.

 

Qaqortoq=s havneråd har sammen med trawlerejere  fremlagt nogle forslag, og de forslag skal man i den nærmeste fremtid regne med at få fremlagt for de respektive direktorater.

 

Og jeg glæder mig til 2. behandlingen af lovforslaget til efterårssamlingen.

 

Så er det Landsstyremedlemmet Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Det står i vores procedurer, at alle emner også skal 2. behandles, og derfor foregår proceduren således.

 

Under vores analyse har vi fundet ud af, at en lille bugt nord fra Qaqortoq. Vi har ikke inklu-deret den lokalitet, men vi har sagt, at vi gerne igangsætte undersøgelse om etablering af ter-minaler i Narsaq, hvor undersøgelsen er ved at blive færdig.

 

Når den er færdig, så skal vi uddele den danske version i første omgang, og bagefter oversæt-telsen til grønlandsk. Men i Narsaq er der muligheder for at udvide havnefaciliteterne.

 

Og for 43 mio. kr. så kan vi opfylde alle de krav der er frembragt af sydgrønlandske kommu-ner. Og hvis vi skal etablere et havneanlæg i den lille bugt nord for Qaqortoq, så skal vi bruge mange mange flere penge.


Og efter redegørelsen er omdelt, så skal vi også prioritere i forbindelse med finanslovsarbej-det. Og i finanslovsarbejdet er sydregionen også inkluderet, og tilden tid, så skal vi allerede have prioriteret vores anlægsopgaver, og vi skal komme tilbage til forslaget til efteråret.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Og ingen andre har markeret sig, så er vi færdige med punkt 92, og flertallet indstiller, at for-slaget går til 2. behandlingen i det relevante udvalg altså Udvalget for Infrastruktur og Boli-ger. Og 2. behandlingen skal ske til efteråret.

Og dermed er vi færdige med dagsordenspunkterne.