Dagsordenspunkt 83-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 83-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

14. mødedag, fredag den 3. maj 2002

Forespørgselsdebat om bæredygtig udvikling i Grønland.

Af den strukturpolitiske handling fremgår de blandt andet at værende princip i erhvervspolitikken skal baseres på intrigeration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i alle dele af samfundet. Et princip Landsstyret vil udvikle i tæt dialog med relevante sektorer, samt at omstillingen til en bæredygtig udvikling skal tage udgangspunkt i en national strategi.

På dette grundlag ønsker jeg, på Inuit ataqatigiits vegne, en debat om hvad den nationale bæredygtighedsstrategi skal indeholde og indebære. Herunder hvad der reelt skal til for at sikre en bæredygtig udvikling i Grønland.

Begrundelsen for ønsket om denne forespørgsel er at, Landsting og Landsstyre i flere sammenhænge har tilkendegivet at man ønsker at, tilstræbe en bæredygtig udvikling i Grønland.

Grønland har ligeledes tilsluttet sig internationale forpligtelser blandt andet gennem den Nordiske statsministererklæring fra 1998, om en bæredygtig udvikling. Landsstyret bør således også informeres, og på det grundlag diskutere hvilke tiltag der er taget i forbindelse med den Nordiske bæredygtighedsstrategi. Og i forbindelse med forberedelsen til Rio TE Johannesburg til august 2002, hvor der skal ske en opfølgning for bæredygtighedsbegrebet fra verdenskonferencen i Rio i 1992.

Det er uhyre vigtigt at begrebet bæredygtig udvikling, ikke blot bliver et symbolsk begreb, eller et plus ord, som vi ynder at bruge i festtaler. Det er vigtigt at begrebet konkretiseres og gennemsyres i vores politikker, og i vores prioriteringer, og i konkrete handlinger, så begrebet får en reel betydning, og så vi ikke mister vores troværdighed i forhold til os selv, og de kommende generationer, og i forhold til det globale samfund. Vi har forpligtigelse som alle andre lande til at sikre en afbalanceret udnyttelse af vore ressourcer mange år frem, således at vore børn og børnebørn også har en reel livsgrundlag.

Afslutningsvis håber jeg at Landstinget tager positivt imod denne forespørgsel, og at forslaget bliver genstand for en konstruktiv debat.

Så er det Landsstyreformanden med en besvarelse.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Landstingmedlemmet har i forespørgslen om bæredygtig udvikling bedt om redegørelse for, hvad de reelt skal til for at sikre en bæredygtig udvikling af grønland, og hvilke tiltag Landsstyret har taget lokalt, nationalt og internationalt.

Det vil føre for vidt fra denne talerstol at opremse alle initiativer der foreløbig er taget, derfor har Landsstyret valgt at vedlægge et bilag som beskriver initiativerne indenfor forskellige områder.

Bæredygtig udvikling er et begreb som vedrører alle dele i samfundet. Landsstyret er enig med Landstingsmedlemmet at bæredygtig udvikling ikke blot skal være et symbolsk begreb, men et begreb som er konkret hvad enten vi taler om bæredygtig udvikling på økonomiske områder, i miljøforhold eller indenfor det sociale område.

Bæredygtig udvikling af et samfund handler ikke kun om udnyttelse af de levende ressourcer, Bruntlandrapporten fra 1987 beskriver bæredygtig udvikling således: Citat @menneskeheden har evne til at gøre udviklingen bæredygtig til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov, uden at gå på kompromis med det fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov@ citat slut.

Bruntlandrapporten førte frem til verdenstopmødet om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1997. På topmødet blev der udarbejdet et omfattende dokument som blev kaldt dagsorden for det 21. århundrede, nemlig Agenda 21.

Landsstyret har deltaget i det Nordiske arbejde i forbindelse med Agenda 21, og resultatet af denne proces, som vi har været igennem, fremgår af det bilag som er vedlagt. Landsstyret vil inden årets udgang præsentere et oplæg til en samlet handlingsplan for et bæredygtigt Grønland. Det skal være et første skridt på vejen til Agenda 21, for Grønland.

For Landsstyret er det vigtigt at Agenda 21 for Grønland, bliver et isoleret dokument, uden sammenhæng med Landsstyret øvrige politik. Det var derfor ikke nogen tilfældighed at behov for en bæredygtig udvikling i Grønland bliver omtalt i den strukturpolitiske handlingsplan. Landsstyret anser det derfor som en naturlig forsættelse heraf, at udformningen af det første udkast til Agenda 21 for Grønland skal foregå i et samarbejde mellem alle Landsstyreområder. De involverede områder er økonomi, erhverv, fangst, handel, sundhed, uddannelse, infrastruktur og det sociale område. Landsstyret mener at vi på denne måde sikrer os det nødvendige samspil mellem Landsstyrets overordnede økonomiske politik, og den fremtidige planlægning af et bæredygtigt Grønland.

Grønland bidrager også til det kommende verdenstopmøde om bæredygtig udvikling, som finder sted i Johannesburg, i begyndelsen af september, i år. Landsstyret arbejder ud fra en målsætning om at skabe international forståelse for lokalebefolkningers og oprindelige folks behov for, og ret til at bæredygtig udnyttelse, og handle med produkter af fornybare, og levende ressourcer. I øvrigt på samme måde som i WTO.

En sådan politik vil på den ene side være i overensstemmelse med grundprincipperne, om bæredygtig udvikling, og på den anden side være i overensstemmelse med Grønlands behov for at kunne eksportere produkter der stammer fra naturen.

Når vi taler om bæredygtig udvikling må vi erkende at anvendelsen af det levende ressourcer, har påkaldt sig megen opmærksomhed i den seneste tid, jeg vil derfor kommentere den aspekt.

Grønlands Hjemmestyre har ved et intensivt arbejde, på internationalt niveau, fået anerkendt rettighederne til fangst af det levende ressourcer, det har taget mange år. Vi er kommet i stærk modvind i udlandet, og selv om henvendelserne udefra i nogen grad bygger på forkerte forudsætninger, og manglende kendskab til det faktiske forhold her i landet, kan den negative omtale alligevel få katastrofale konsekvenser for vort samfund.

Der skal ikke herskes tvivl om, at vi har reelle problemer indenfor forvaltningen af naturen og miljøet. Derfor skal vi tage konkrete skridt til en reel bæredygtig udnyttelse af vores levende ressourcer her og nu. Hvis ikke vi foretager os noget nu, kan vi risikere at anvendelsen af det levende bliver en ufrivillig forsidehistorie på EU B mødet i Ilulissat i august. Konsekvenserne kan blive at turisterne bliver væk, eller endnu værre at forbrugere i hele verden begynder at boykotte vores eksportvarer.

I den nuværende situation har Landsstyret gjort 2 ting. For det første har Landsstyret direktoraterne Miljø og natur, og fangst og bygder om at udarbejde et redegørelse om samtlige problemstillinger, der er forbundet med udnyttelsen af de levende ressourcer. Redegørelsen skal munde ud i en konkret handlingsplan, der skal kortlægge til vejen frem til en bæredygtig udnyttelse af det levende ressourcer, både på kort og på langt sigt.

For det andet, forbereder Informationskontoret, Informationskontoret Tusagassiivik, en intensivt informationskampagne om udnyttelse af det levende ressourcer her i landet. Kampagnen skal blandt andet informere om hvilke konsekvenser vi kan få, hvis ikke vi udnytter det levende ressourcer på en bæredygtig måde.

Jeg vil opfordre de mennesker der rejser ud i internationale fora, også at vi i forvejen gør et stort stykke arbejde for at informere om den nuværende situation, til at kontakte Tusagassiivik for at få baggrundsmaterialet, så man er klædt på til at besvare eventuelle henvendelser. Jeg vil gerne understrege at, de kun er os selv der kan gøre noget ved det reelle problemer omkring brugen af det levende ressourcer.

Det tager mange år at få vendt et negativt omdømme, til et positivt. Jeg er overbevist om at et succesfuldt gennemførelse af både handlingsplan og kampagne vil skabe gensidigt respekt mellem deltagerne i processen, herhjemme.

Landsstyret er som tidligere nævnt enig med landstingsmedlemmet i at begrebet bæredygtig udvikling ikke kun skal være et symbolsk begreb. Bæredygtigheden skal ligge som et solidt fundament, som gennemsyrer alle dele af samfundet. Derfor har Landsstyret taget et initiativ som fremgår af bilaget.

Landsstyre håber på at det samlede udspil på områderne vil danne grundlaget for vore diskussioner, og en beslutning om at man i fremtiden opretholder, og justere vores nationale strategi for et bæredygtigt Grønland.

Jeg håber at vores tiltag vil skabe respekt fra internationale samarbejdspartnere, vi skal blot huske på at vi ikke kan sige én ting, når vi repræsentere vort land i udlandet, og noget andet når vi er hjemme.

Vi siger tak til Landsstyreformanden, så går vi videre til partiernes ordførere, og Kandidatforbundets ordfører, samt til løsgængerne. Dernæst er det Ruth Heilmann, Siumut. Tak.

Ruth Heilmann, Siumut.

Forespørgselsdebat om bæredygtig udvikling i Grønland. Siden for mange år siden har befolkning i vort land levet af det ressourcer som naturen har givet os. Deres udgangspunkt har været, god udnyttelse af ressourcer. De kendte ikke noget til overdrevent fangst. Vi kan blot erindre at de udnyttede hele sælen, dels som føde, tøj, til belysning, til kajakbygning, til umiaq og dels til fangstredskaber, og sælen blev endog benyttet til at lave legetøj som kan underholde børnene. Dette er en god udnyttelse, med udgangspunkt i det naturgivne ressourcer, hvor mand og kvinde samt familie, i tæt samarbejde, fra morgen til aften havde travlt beskæftiget med udgangspunkt i sælen. Og sådanne processer der lever under sådanne vilkår opnå lykke, når de er foretagsomme og hjælper hinanden. De levede af det der kommer fra landet og havet, og er påpasselige og omhyggelige med deres følge med i det fredsomgivelser, og på denne måde forvaltede jagt- og fangstdyrene. Med disse indledende bemærkninger fra Siumut indleder vi debatten om bæredygtig udvikling i Grønland, ved at mides vore forfædre med ære, idet de har ladet os få mulighed til at se og benytte en uforandret natur.

Generationerne har nemlig fortsat og videreført denne kultur gennem mange år, da overgangen fra fangersamfundet til et fiskerisamfundet startede, fik pengene magten. Torsken blev en handelsvare, der bidrog til udviklingen indtil den forsvandt. Lige nu lever vi i et tiår der er rejerne, og hellefiskene samt skaldyrene der er det bærende i vores økonomi. Samfundet ændrede sig til et industrisamfund. Samhørigheden i familierne blev problematisk, arbejdet skal passes med omhyggelighed og børnene blev ladt alene. Vort tyden til at tage tilstrækkelig vare om dem blev begrænset. Livet i samfundet i forhold til tiden før, bliver hele tiden anderledes.

Vi er nået til en stade hvor vi ikke drager god udnyttelsen af vores levende ressourcer fuldt ud. Vi vil gerne have friske og nye produkter, og vi kan ikke med et slag fjerne udøvelsen af fangst og jagt, som en beskæftigelse som vi har arvet gennem vort blod og krop.

Vi har indledt en kontakt til folkeslag, vi har en fast kontakt til Denmark op gennem forsyninger, derfor lever i en tid med et stort udbud af varer der kan købes. Og vi har iværksat en udvikling hvor vi har sat det som et mål, at vi tilstræber os og gerne vil sidestilles med de lande vi har kontakt med.

Siden stiftelsen af Siumut har bæredygtighedsprincippet været et erklæret mål, og har været grundlaget i de bestræbelser der har været praktiseret hidtil, dette er væsentligt såfremt de kommende generationer også skal nyde af de goder vi nyder godt af i dag. At fortsætte med en bæredygtig udnyttelse med god omtanke. Og vi mener at de bedste resultater opnås bedst ved, at alle bør deltage i samdrægtig udnyttelse af ressourcerne med forsigtighed.

Vi betragter derfor, i Siumut, etableringen af Naturinstituttet, samt jagtbetjentordningen som et fremskridt, og dette har en gavnlig effekt på hvordan andre lande ser på os. Og vi er glade for denne synlighed.

Vi lægger i Siumut vægt på at fangernes og lokalbefolkningens viden bliver inddraget og hørt. Dette bør biologerne benytte sig mere af, for det er fangerne der har den største viden i dag. Da de følger naturens gang, og fra tæt hold. Og har derfor et stort viden.

På foranledning af Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, Landstinget forledet en frugtbar debat omkring Nationalparken. Vor benyttelse af naturen, og rettighederne til udnyttelsen af de levende ressourcer søges lagt sammen ved en renovering, og ændring af naturbeskyttelsesloven fra 1980. Vi mener i Siumut at gennemførelsen af en sådan lovgivning ikke skal hastes, og at høringer skal foretages omhyggeligt med tilstrækkelige tidsfrister. Og skal gennemføres i tæt samarbejde med befolkningen, og at debatten og opinionsdannelse bør ske ud fra det demokratiske principper. Udformningen bør i samarbejde med, samt i fuld forståelse de relevante myndigheder, kommuner og KANUKOKA. Dette er meget vigtigt, da det er mere trygt når der er enighed blandt de involvere parter. Det giver stor følelse af afmagt, når der strid omkring jagt og fangstdyr, dette kender vi også fra sagn fra vore forfædre. Og når der sker fejl på dette område bliver meningen med ordet bæredygtighed blot et tomt ord. Og målet for denne bliver på en uhensigtsmåde fjernere, og dette bør vi undgå. Som lovgivere forpligtiget til at tage hensyn til dette.

Fra Siumut er vi helt enige i Landsstyrets initiativ vedrørende bæredygtig udvikling, og vi vil medvirke til en realisering af disse. Direktoratet fra Miljø og natur, og fiskeridirektoratet bliver pålagt at fremkomme med en redegørelse, om udnyttelse af levende ressourcer. Fra Siumut har vi gennem frednings B og miljøudvalget krævet at der foregå dialog mellem parterne.

Fra Siumut mener vi at det er nødvendigt at Råstofdirektoratet bliver inddraget i højere grad i arbejdet, og fremkommer med redegørelser. Da der var høringsrunde omkring de levende ressourcer, krævede kommunerne også tildelt rettigheder. Da kysten er langstrakt og forholdene er meget forskellige fra kommune til kommune, mener vi Siumut at det på sin plads at kommunerne får en kompetence til at forvalte det levende ressourcer. Og dette kan udføres sammen med KANUKOKA.

Vi støtter Landsstyrets initiativer til at fortsætte deres bestræbelser omkring miljøbeskyttelse, bevaring af dyr og planter og mineraler, samt bevaring og beskyttelse af mange andre ting, og vi støtter ligeledes i Siumut, ansættelse af personale med henblik på en informationskampagner, som vi har gode forhåbninger til. Vi skal fortsat have udgangspunkt i bæredygtighedsprincippet, og vi skal fra Siumut opfordre til at børnene gennem Atuarfitsialak undervises i brugen af naturen son et fag. Og vi skal benytte lejligheden til at minde Landsstyret at vi fra Siumut tidligere har fremsat forslag om etablering af en Naturskole.

Vi mener i Siumut at vi kan benytte det grønlandske folketingsmedlemmer, at de gennem Folketinget i Danmark deltager i en oplysningskampagne overfor deres kolleger, samt udad om hvordan vi benytter naturen og udnytter de levende ressourcer. Uagtet at vi er klar, at udvalgsmedlemmer i Danmark, samt andre, har muligheder for at tage på orienteringsrejser for at følge med. Vi mener i Siumut at der er for mange der for lidt viden omkring vort samfund og dets kultur, og som følge deraf giver forkerte overdrevne meldinger ud, omkring i verden. For at imødegå dette opfordrer vi i Siumut at, der iværksættes væsentlige initiativer, og vi vil i Siumut deltage i dette arbejde.

Vi mener i Siumut at omfanget af samarbejdet med andre lande, og de Nordiske lande bør være større, klarere og gennemføres koordineret, ved at udenrigskontorets aktiviteter bliver øget, hvor vi i Siumut anmoder om at der bliver overvejelser om der kan etableres et såkaldt internationalt center. Hvor der bliver etableret et arbejde som bliver gennemført mere fleksibelt, med flere ressourcer tilført.

Således har vi fremsat disse bemærkninger til Asii Chemnitz Narups, Inuit ataqatigiit, debatsoplæg om bæredygtig udvikling i Grønland, og takker for Landsstyrets svar, som vi mener er grundig.

Vi siger tak, og dernæst er det Atassut=s ordføre Godmann Jensen.

Godmann Jensen, Atassut.

Vedrørende Landsstyrets intentioner om en bæredygtig udvikling, nu og i fremtiden, forespørgselsdebatten, som udgangspunkt vil man have klar besked om forholdene.

Vi i Atassut er opmærksomme på at forslagsstillerens formål, er at den efterhånden, op til flere gange i Landstinget og fra Landsstyret omtalte bæredygtige udvikling præciseres, hvordan situationen er i dag.

Det er tydeligt at forslagsstilleren bruger Bruntlandrapporten fra 1987, som udgangspunkt. Forslagsstilleren understreger den i Bruntlandrapporten omtalte udvikling med 3 grundpiller. Det er også sådan man omtaler, når de 3 grundpiller omtales som de økonomiske, for det andet om miljøet, og for det tredje de sociale aspekter. Vi skal fra Atassut bemærke at vi er fuldstændig enige med disse betragtninger, idet man fra gamle dage har taget hensyn til denne slags betragtninger.

Men at vi nu, vist for ofte overser, at overholde disse under vores brug af ressourcerne. Vi har lagt mærke til at Landsstyret i sit svarnotat har taget udgangspunktet i Bruntlandrapporten, ligesom der blev omtalt mange tiltag for opnåelse af bæredygtig udvikling, både her i landet, såsom i udlandet. Vi mener at vi på denne måde kunne se hvilke bestræbelser der er foretaget for at få en bæredygtig udvikling.

Vi i Atassut mener at forslagsstillerens ord, og Landsstyrets svarnotat ikke modarbejder hinanden, men at vi her i landet boende, burde forstå vores ansvar bedre, i forbindelse med vores udnyttelse af det grønlandske dyreliv, og med hensyn til miljøet.

Til sidst skal det siges, at det efter vores opfattelse ikke er modsætninger, mellem forslagsstillerens bemærkninger og Landsstyrets svarnotat. Og at vi i Atassut er enige i disse. Ligesom vi mener at den i Landsstyrets svarnotat omtalte EUBmøde i Ilulissat til august, og som op til flere gange har været omtalt fra Landsstyrets omspændene begivenhed ikke resultere i restriktive tiltag, eller udelukkelse af handlen på nogen måder.

Man har store forventninger til den grønlandske delegation i EU B mødet i Ilulissat, og man regner med at de har forstået deres forpligtelser, og repræsenter vort land, der stadig betragtes som den reneste natur in mende deltagerrepræsentativt. Med disse ord vil vi Atassut udtrykke vores enighed i bevarelsen af bæredygtig udvikling, og enige i forslagsstilleren, ligesom vi støtter Landsstyrets besvarelse af forslaget.

Næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Tidspunktet for fremsættelse her under fortsat forespørgselsdebat ved landstingsmedlem Asii C. Narup, Inuit Ataqatigiit kunne ikke have været velvagt.

Det er i år 15 år siden efter Brundtlandrapportens offentliggørelse. Der er i år gået 10 år siden konferencen i Rio de Janeiro blev afholdt. Der foregår en til tider heftig debat om vores brug af naturen og dennes dyreliv. Denne debat foregår både her til lands og i udlandet. Endvidere er folk i gang med at formulere vores strategier på området. Strategi som gerne skal danne basis for dels national forståelse for problemet, og for det andet skal skabe omverdenens forståelse for vore initiativer. Her er det ligeledes relevant at bemærke både landsstyrets manglende efterlysning af landstingets tanker både landsstyreformandens underskrivelse sammen med de nordiske statsministre tilbage i 1998 om bæredygtighedsprincippet. Ligesom landstinget åbenbart aldrig har fundet det helt betænkeligt at efterlyser eventuelle igangsatte initiativer for statsministererklæringsrealisering.

Derfor vil vi ikke bruge journalist Keld Hansens bog med titlen @Farvel til den grønlandske natur@ og giver endegyldige til vores længsel efter realisering af det dokumenter Grønland har været medunderskriver af i pamp og pragt.

Den nævnte bogs eller det modsatte er nu allerede oversat til andre sprog og således kommer til at præge omverdenens skudsmål af vort land og dets befolkning.

I forbindelse med behandlingen af dagsordenspunkt nr. 86 under den igangværende samling om dette landsstyre udkast til artikler i landsstyrets påtænkte avis om spørgsmålet. Inuit Ataqatigiit har for så vidt intet at udsætte for denne tanke som indlægsavis, ikke desto mindre mener vi, at landsstyret skal være forsigtige med den planlagte fremgangsmåde nemlig at udsende en indlægsavis med alene centraladministrationens tanker på de vigtige spørgsmål.

Det er af vital betydning at befolkningens tanker involveres i bestræbelserne på at få formuleret en ajourføring af den forældede lov om naturbeskyttelse. Effekten af og respekten for loven kommer netop til at afhænge af den folkelige deltagelse lovarbejdet har været præget af. Befolkningens deltagelse i dette vigtige arbejde kan om ikke kort elimineres så minimere eventuelle diskussioner siden hen om lovens indhold og sigtet hermed. Og for os i landstinget at vi gerne skal tegne vort land udadtil ved vores deltagelse i forskellige internationale sammenhæng, at det absolut relevant har have været med til at formulere den slags bestemmelser og således har kendskab til indholdet af disse. Det er derfor vores forventning at debatten omkring punktet også her kommer til at præge indholdet af den af landsstyret påtænke avis. Vi bør være modige nok til at kunne erkende, at specielt de seneste års udnyttelse af vores natur og dens levende ressourcer har nået ikke altid acceptable højder.

Der kan findes mange årsager til tingenes sammenhæng.

For det første, det uhyggelige er grænseoverskridende klimaændringer som for det meste er forårsaget af de store industrilandes forurening. Markedets brug af produkter fra vilddyr, internationale konventioners begrænsninger, mange andres mulighed for jagt udover de, der har fangst som deres hovederhverv.

Endvidere er vores helt aktuelle evne til at udnytte fangstdyrene i meget større omfang medårsag til den overvindelse som vi oplever efterhånden heroppe. Disse er de væsentligste årsager til at fangererhvervets manglende evne til leveomkostningerne.

Begrænsninger af tidsmæssig karakter, kvoteringer, fredningsbestemmelser som tager hensyn til de forhold som gælder i de forskellige regioner. Fredninger af land-, og vandområder som er dyrenes yndede samlingssteder for eksempel ved yngelområder og optimal udnyttelse af alle fangstdyr til at bane vejen for erhverv, som kan bruges som supplement til fangererhvervet med mere.

Landstinget har mulighed for at genindføre flere af de nævnte muligheder i tæt samarbejde med de berørte grupper, interesseorganisationer og befolkningen generelt. Andre mere relevante hvis disse kan gennemføres af de lokale i samarbejde med befolkningen udfra deres kendskab til de lokale muligheder. Det er glædeligt at der helt aktuelt er gærde omkring etablering af nye interesseorganisationer.

Vi har fisker-, og fangerforeninger med disses landsorganisation. Fritidsjægerne har dannet en landsforening. Vi har foreningen Timmiaq og det seneste skud i området er Uppik som er en natur og miljøforening. Herudover er der Inuit Circumpolar Conference som virkelig har gjort sig bemærket internationalt for sin systematiske og troværdige indsats på miljøområdet.

Endelig har vi vores eget frednings-, og miljøudvalg gennem hvilket, landstingspartierne kan udtrykke deres holdning til spørgsmål om fredning og miljø.

Med andre ord er tiden inde til en gennemgribende politisk handling. Eksempelvis er det relevant at alle de gode kræfter som er repræsenteret i de førnævnte organisationer med vidt forgrenet netværk såvel ind som udland slå deres kræfter sammen i de forsatte bestræbelser på at finde den bedste måde, at forvalte vor natur efter. For netop at sikre den højeste kvalitet for den planlagte fornyelse af naturbeskyttelseslov vil vi opfordre landsstyret om at kontakte alle relevante miljøbeviste organisationer såvel til planlægning, som gennemførelse og til at skaffe midler til gennemførelse af et seminar om emnet bæredygtig brug af naturen. Ikke mindst er det relevant at rette en henvendelse til det internationale organisationer som vi deltager i blandt andet med vore nabolande.

Arktisk Råd, Nordisk Råd, Vestnordisk Råd, internationale parlamenter, samarbejdsorganisation om bæredygtig brug af naturen, NAMMCO og eventuelt andre som kan findes i landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse fra sidste efterårssamling.

At vi i dag er nødt til at træffe selv ikke populære beslutninger på området skal ikke forsøges sluppet ud med henvisning til halvfjerdsernes laksefangst ved brug at kilometerlange drivgarn.

Helikopternes ruteføring tæt forbi fuglefjelde for årtier siden, passagerbådenes brug af tudehorn tæt ved samme fuglefjelde, udsending af miljøgifte via europæiske, nordamerikanske og russiske floder og store industrilandes forurening af luften. Med andre ord, uanset disse mishandlinger virkelig har gjort ubrydelig skade på naturen og dets ressourcer, skal ikke ud som begrundelse for selv den mindste tilbageholdenhed for den nødvendige handling, som kun vi kan gennemføre for at forbedre brug og forvaltning af vores storslåede og smukke naturs bevarelse.

Havde vi ressourcer og midler til at varetage og beskytte miljøet samt de nødvendige restriktioner i forhold til udnyttelsen af de levende ressourcer. Siden hjemmestyrets indførelse har været mærkbart stigende i forhold hvad staten brugte af midler til samme forhold. Trods denne kendsgerning er der i dag stort behov for at revidere og justere denne indsigt. Vi må sikre at naturinstituttet får til stadighed bedre mulighed for at samle viden om vor udnyttelse af naturen og de levende ressourcer, således at vi kan få et endnu bedre grundlag til at tage beslutninger om forvaltningen samt udnyttelsen af disse. Herudover kan vi bruge dette vidensgrundlag i internationale forhandlinger til vores fordel. Erfaringer om brugen af dette har også i de seneste vist, at dette er en vigtighed. For eksempel har de i forbindelse med forhandlingerne med vore naboer vist sig, hvor stærkt et udgangspunkt de har ved at være udrustet til dette solide tal og dets grundlag.

Det er vor holdning at vi fra politisk hold skal holde os væk fra indblanding fra biologernes og erhvervene og til at komme med betonede holdninger om erfaringer og viden til Grønland.

Som folkevalgte er det netop en at vore vigtigste årsag til at skulle få enderne til at mødes og at vi i høj grad har behov for at kunne trække fra hver vores forskelligartede vidensgrundlag.

Som bekendt har vi ellers i dag mulighederne for at få erhvervenes og biologernes holdninger til at mødes via bestyrelsen og repræsentantskabet i naturinstituttet samt i landsstyrets fiskeri-, og fangstråd. Disse organer har hidtil om end i langsommelig grad knyttet biologerne og erhvervene tættere sammen med respekt for hinandens forskelle. Derfor vil vi gerne lade de involverede parter om endnu engang at overveje om der ikke skal nedsættes en forvaltningsenhed uden indblanding fra landsstyret og landstinget. Og det er vort synspunkt at det er KNAPK og naturinstituttets bestyrelse der i fællesskab bør inviterer til dannelse af sådan en enhed. Såfremt denne får bred opbakning fra landstinget. Landsstyret har udmøntet at de i samarbejde med de nordiske lande har mulighed for at bidrage med egne interesser i udformningen af retningslinier for hele verden, for vor udnyttelse af naturen i dette århundrede, den såkaldte Agenda 21. Landsstyret har også bebudet at dette arbejde bør være forelagt til behandling inden udgangen af dette år. Det er Inuit Ataqatigiits holdning at arbejdet ved Agenda 21 bør have direkte folkelig opbakning. Derfor holder vi fast, at landsstyret bør bestræbe sig på at afholde et seminar om dette arbejde, som vi tidligere har nævnt.

Forslagsstilleren har i sit citatet for strukturpolitisk handlingsplan, idet hun blandt andet skriver, integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i alle dele af samfundet. Et princip landsstyret vil udvikle i tæt dialog med relevante sektorer. Og det allervigtigste partnere i dette arbejde er netop befolkningen.

I forbindelse med revisionen og fornyelsen af forvaltningen og udnyttelsen af de levende ressourcer bør følgende prioriteter ligge til gode for arbejdet:

For det første, registrering af hele vort grundlag af levende ressourcer.

2. Vor deltagelse i det internationale arbejde omkring opfølgning og påvirkningen på fødekæden med udgangspunkt i klimaændringerne.

3. Videreudvikling af vores samarbejde med vore nabolande.

4. Forvaltning af de levende ressourcer bør bero på en flerartsmodel med sikringen af den rene natur og sikringen af dyrenes naturlige opholdssteder samt princippet om fredning af alle arter under deres yngleperiode.

5. Sikringen af fangererhvervets økonomiske bæredygtighed som nævnt ved en mere rationel udnyttelse af produkterne og andre alternative muligheder og ikke mindst sikringen om muligheden for international handel af produkter fra den vilde natur beroende på bæredygtighedsprincippet via direkte forståelse i de forskellige internationale organer.

6. Om vigtigheden af de forskellige arters økonomiske betydning for fangerne, her bør der foretages en analyse af de lokale produkters betydning i selvforsyningen. Samt udvikling af redskaberne og disses værdier.

Og endelig samt hvorledes borgerne kan deres direkte medansvar i forvaltningen af fangstdyrene. Når vi debatterer bæredygtigheden går vi ud fra det faktum at det kun drejer sig om miljø, naturen eller de levende ressourcer, og vi har således kunnet beskæftige os med dette som udgangspunkt, idet det netop er aktuelt at vi diskuterer disse emner i dag. Men vi skal dog huske på at der herudover skal inkluderes mulighederne for bæredygtig udviklingen indenfor samfundsøkonomien og de sociale områder. Ligesom det er blevet nævnt i

Brundtlandsrapporten. Inuit Ataqatigiit vil dertil deltage i det videre arbejde og vort bidrag hertil er kun i begyndelsesfasen. Vi håber at landsstyret vil fremkomme med et oplæg om prioriteringer om bæredygtig udvikling i de 21. århundrede til efterårssamlingen.

Med disse bemærkninger støtter vi Asii C. Narups forslag.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Tak. Asii C. Narups forslag samt svarnotatet fra landsstyremedlemmet har vi fra Kandidatforbundet læst nærgående og har følgende bemærkninger til dette punkt:

Først skal vi udtale at Kandidatforbundet mener, at det er utrolig vigtigt at erhvervets, fiskeriets, fangstområdets økonomiske forhold, forsyning og uddannelsesområdet og andre områder er utrolig vigtigt for Grønland og det er de områder som vi følger godt med i. Ikke mindst at vi grønlændere har nogen helt specielle forhold.

I forhold til andre lande er vi helt særegnede, da vi jo bor i jordens største ø samt at vi har nogen hårde vilkår med hensyn til naturen og dets mere, samt at vi fra Europa og andre udenlandske lande i løbet af de sidste år er blevet påtrængt, at vi er nødt til at bibeholde en bæredygtig udnyttelse af naturen og dyrearterne. Og vi må erkende, at vi i udviklingens ånd har fået en helt utrolige hurtig udvikling med hensyn til kulturen og de erhvervsområder vi nu har og blevet tiltag indenfor landets grænser.

Dermed har vi grønlændere som har tilpasset os de forskellige vilkår og som altid har tilpasset os naturen og som i mange år har udført en bæredygtig udnyttelse af dyrelivet er vi i Kattusseqatigiit slet ikke i tvivl om, at vi også i fremtiden også kan have et bæredygtigt Grønland også med hensyn til de naturressourcer vi har. Den nyere generation er utrolig stolt af og har stor glæde af vores forfædre, der har udnyttet naturen på en bæredygtig måde og det er vi stolte af. Jeg vil henvise til et citat, at der er en vilje, hvor der er en vilje er der en vej. Kattusseqatigiit er altid stolte af vor forfædre som har formået at overleve på så strenge vilkår, som der kan være her i Grønland og Grønlands natur og det har vi altid in mente. Derfor er vi også nødt til at koncentrere os om samarbejde og om hvordan vi udvikler en endnu en tilpasset bæredygtig udnyttelse i Grønland. Vi behøver ikke tvistigheder, men samarbejde.

Dermed har vi fremstrakt vores hånd og inviterer hermed til samarbejde.

Vi i Kandidatforbundet har følgende målsætninger:

Vi må udvikle en god åndelig udvikling og vi må se på de udviklingsmuligheder der er for forbedringer indenfor folkeskolen og børnenes vilkår samt oplysningskampagne som skal være tilgængelig for alle og enhver for alle borgere i Grønland. Vi mener, at uddannelse er en af de vigtigste veje for at en fremtidig Grønland kan følge med i verdenssituationen. Der har været en utrolig hurtig udvikling i Grønland i løbet af ganske få år og kulturen har også ændret sig radikalt.

Specielt med hensyn til de fangstmetoder og de moderne metoder har i løbet af ganske få år udviklet sig meget drastisk.

Alt har ændret sig, politikken har ændret sig og alle aspekter i samfundet har ændret og med henvisning til de spækhuggere der er blevet fanget, så har man haft en henvendelse til den danske statsminister og vores landsstyreformand, hvor henvendelsen bygger for at man skal stoppe fangst af spækhuggere. Og vi frygter fra Kandidatforbundet at disse ville få negative påvirkning for vores samhandel med andre lande, selvom vi er bekendt med at fangerne fanger jo ikke bare for at dræbe dyrene.

Men vi må ikke glemme at der findes verdensborgere som slet ikke har kendskab til de forskellige dele af verdensdelebefolkningen, vi skal være påpasselige med. Netop det har vi haft meget dårlige erfaringer med med hensyn til vores salg af sælskind. Og vi skal derfor opfordre landsstyret til at lave en kampagne til verdenssamfundet om vores fangerkultur.

Endvidere skal vi opfordre til fra Kandidatforbundet at vi skal begrænse vores udsmid idet vi politisk hele tiden snakker om at turisme også skal være et af de bærende elementer her i Grønland. Men vi kan ikke blive ved med at se bort fra dumpe vi har rundt omkring i landet, selvom vi gradvist etablere forbrændingsanlæg i de større byer. Det er derfor vi skal henholde os til de faktiske forhold, når vi skal tage nogle politiske beslutning og at vi skal have et nært samarbejde med de forskellige lokalbefolkninger, for derved at opnå den bedst mulige samarbejde og forståelse med hinanden.

Med disse korte bemærkninger fremkommer vi med vores synspunkter vedrørende forslaget.

Tak. Dernæst er det forslagsstilleren Asii C. Narup fra Inuit Ataqatigiit.

Asii C. Narup, Inuit Ataqatigiit.

Tak. En tak til landsstyreformandens besvarelse og indlægget fra partierne og Kandidatforbundet.

Vi er bekendt med at der i Grønland i et internationalt samarbejde om naturbeskyttelse og naturbevaring. Og vi er også bekendte med at vore repræsentanter har haft indflydelse, en positiv indflydelse i de forskellige organer og at der er tiltro til Grønland og det kan vi kun være stolte af. Efter Inuit Ataqatigiits opfattelse er det lige så vigtigt, at der i Grønland også i internationalt sammenhæng og i forbindelse med vedtagelse af disse konventioner informere befolkningen og opfordre dem til et samarbejde således at de kan være med til at tage de ansvar.

Jeg havde ellers regnet med at landsstyret fremkom med et debatoplæg sidste år også fordi der skulle være en konference desangående.

Inuit Ataqatigiit mener at efterkommerne her i dette land og som stadigvæk driver fangst og som også driver fiskeri og fåreavl vil være påpasselige med at skulle bruge bæredygtighedsprincippet, idet det ikke er noget nyt for os, at bruge sådan et princip ved at tilpasse til vore dage.

Inuit Ataqatigiit har fortsat sit mål at gøre målet mere synligt, således at samtlige her i landet bliver medansvarlige. Det skal jo ikke være sådan at kun det pres udefra skal være et grundlag for at bruge dette princip. Vore forfædre levede jo under meget barske vilkår og havde naturen som deres grundlag i forbindelse med anskaffelse af føde med mere. Og vore forfædre er eksperter i en bæredygtig udnyttelse. Det er det der danner grundlag for vores identitet. Det er altså de forhold der er. Altså den reaktion vi har fået fra omverdenen, det er noget som sætter spørgsmålstegn ved vores levevis. Vores liv danner grundlag i økonomien nu om dage og det er derfor vi skal udvikle os.

Og vi går fra Inuit Ataqatigiit ind for Brundtlandrapportens indhold, således at det store emne er ligesom blevet ratificeret ved Brundtlandrapporten, men selvom de bygger på brug af naturen og de levende ressourcer, men vedrører det også i højere grad det sociale liv.

Hvad angår økonomien så var Inuit Ataqatigiit inde på at vi finder det væsentligt fra Inuit Ataqatigiit at de ressourcer vi har som vi ikke kan opgøre i penge, skal registreres for fremtiden.

Og det vil også være relevant at skulle nævne de undersøgelser der er foretaget af Ellen Kristensen ???i Kangersuatsiaq. Altså den opgørelse som er foretaget af ham, hvor det er naturalieøkonomien har en værdi helt op til 300 mill. kr. Det er også disse aspekter skal man tage i betragtning i forbindelse med de forskellige undersøgelser.

Hvad angår arktiske levevilkårs undersøgelse konstaterer vi at landsstyreformanden har været med i et samarbejde især indenfor det arktiske egne. Derfor forstår vi også at der er indsamlet 4 mill. kr. fra udenlandske fonde, alligevel mangles der 1,5 mill. kr. i det videre arbejde. Derfor vil vi spørge landsstyreformanden hvilke tanker han har i forbindelse med det resterende 1,5 mill. kr.

Og i forbindelse med vores indlæg om økonomien så skal vi også påminde om, at vi i fjor har været indenfor at geografisk institut i 70=erne har undersøgt Grønlands økonomi, ligeledes har ICC i begyndelsen af 80=erne lavet lignende undersøgelser. Der er interessante forhold der kom frem ved disse undersøgelser. Nemlig at op mod 80% af bloktilskuddet vi får fra Danmark vender tilbage til Danmark. Det er derfor der vil være behov for at lave yderligere undersøgelser om disse forhold også fordi det er pengestrømmen tilbage til Danmark vil være stadigvæk stor.

Og vi kom også ind på den ulige fordeling af indkomsterne her i Grønland. Vi konstatere at landsstyreformanden kom ind på disse forhold, at landsstyret agter at tage initiativ til yderligere undersøgelser desangående.

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at værktøjet i forbindelse hermed vil være skatter.

Jeg har intet yderligere.

Dernæst er det landsstyreformanden med en besvarelse efterfølgende er det Siumuts ordfører Ruth Heilmann.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Det er meget glædeligt at høre disse meningstilkendegivelser her i salen.

Det er ligesom om landstinget her har lavet en retningslinie i forbindelse med debatten her, hvad angår bæredygtighedsprincippet, nemlig at vi skal fastholde bæredygtighedsprincippet her i landet og man kom også ind på at der skal være regulering af samtlige fangstdyr ved kvoteringer. Vi har nu taget hul på en åben debat om disse forhold. Og der er behov for sådan debat med hensyn til det videre arbejde.

Fra partiordførerne blev der sagt at hvad angår landsstyrets initiativer. Det kom frem med støtteerklæringer blandt andet som Siumuts ordfører Ruth Heilmann kom ind på, at man kan starte fra børneskolen. Lad børneskolen hjælpes os med at finde frem til mulighederne i forbindelse med brugen af naturen her i Grønland. Og de forhold de skolebørn lever under i hjemmene, det ville være relevant at skulle tage disse aspekter med i arbejdet.

Siumut var også inde på at vi kan opfordre vore folketingsmedlemmer til at bruge maskineriet i folketinget og hvad angår udenrigspolitikken og udenrigsrelationer, så det også kan bruges i forbindelse med vore kampagner udadtil. Det kan også bruges som alternative muligheder i forbindelse med det videre arbejde.

Det er rigtigt som det blev sagt fra Atassuts ordfører, at med henvisning til Brundtlandrapporten, som sagt tidligere, hvis vi skal tage alle disse konventioner med, så vil vi komme magt og meget. Så har vi også Ramsarkonventionen af 1987 muligvis, nemlig om de eventuelle fredede områder og fredede dyrearter eller Ramsarkonventionen, handler jo netop om disse forhold. Vi har op mod 20 områder her i Grønland som er fredede ifølge disse konventioner.

Det er også mig en glæde at man nævnte ICC som en mulig samarbejdspartner, der blev nemlig sagt fra Inuit Ataqatigiit at ICC=s placering i verdenssamfundet og hvad angår miljøet bliver rost blandt andet fra de nordiske lande. Vi har samarbejdsmuligheder heraf med dem.

Arctic Council blev også nævnt fra Josef Motzfeldt og Asii C. Narup. Vi skal også udnytte muligheder i forbindelse med Arctic Council. Hvis vi tænker på de nordiske lande, så er det måske mere nærlæggende samarbejde med disse nordiske lande, blandt andet med Færøerne og Norge. Også fordi der allerede er samarbejdsrelationer i nordatlanten.

Jeg mener endvidere, at det der blev sagt og på baggrund af de faldne bemærkninger blandt andet fra Inuit Ataqatigiit. Her tænker jeg på baggrunden for klimaændringerne her. Hvis vi nævner de miljøforurenende helikoptere, skibe med mere, drivgarn som har været med til at tage et hug i bestandene, så kan vi ikke komme udenom at fuglebestandens nedgang er en realitet. Det er en af vore ansvarsområder og det er derfor, det vil være nødvendigt med flere kampagner, selvom de pågår de kampagner og det er derfor vi skal fokuserer mere på de kampagner.

Vi har miljødirektoratet, vi har fangstdirektorat og vi har også samarbejde med interesseorganisationerne og derved kan vi så starte kampagne i samarbejde med de nævnte.

Således at vores lovgivning, centralt og i kommunerne kan synliggøres. Hvad angår omverdenens syn på Grønland, for de reaktioner som vi har fået, som Anthon Frederiksen har været inde på, det kan man ikke komme udenom, fordi det er rigtigt at disse også forekommer. Også fordi der er relationer imellem Kattusseqatigiits synspunkter og forslagsstilleren Asii C. Narups forslag. Jeg mener, at udtalelserne om at der sket store ændringer og at man også derved acceptere disse ændringer, således at det næste skridt kan blive, at fortælle omverdenen om disse forhold.

Jeg har med glæde konstateret, at landstinget meget klart har erklæret at vi skal bruge bæredygtighedsprincippet i vores lovgivning og i forbindelse med vore kampagner ud i den store verden. Og at vi skal styrke vores værn om naturen, hvor man blandt andet kom ind på det forskellige affaldsdumpe. Alle disse forhold der kom frem, det er jeg glad for. Vi skal nok tage det med i betragtning af vores videre arbejde.

Og til sidst blev der spurgt fra Asii C. Narup om 1,5 mill. kr. som mangler i forbindelse med vores miljøarbejde. Til dette skal jeg sige, at vi har kendskab til dette problem og så har vi taget det med i prioriteringen i forbindelse med ansøgningerne og jeg håber, at sagsbehandlingen vil være venlig.

Med disse ord takker jeg for de faldne bemærkninger, der har været her i salen.

Tak. Dernæst er det Ruth Heilmann, Siumut og efterfølgende er der Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Først vil jeg undskylde at jeg er kommet til at læse forkert. Jeg kom til at sige rovdrift selvom jeg talte om fritidsfangst.

Jeg er selvfølgelig også glad for at landsstyreformanden hilser vores indlæg velkomment og at forslagsstillerens også er enige i vores svar også.

Josef Tuusi Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit foreslog at man her i landet og i andre lande skulle oprette et samarbejde med disse med hensyn til naturområdet og bevarelsen af denne. Og vi opfordre selvfølgelig til at der kommer til at blive oprettet et udvalg, det kommer til at gå ud fra de retningslinier som også blev udtalt her.

I miljø og fredningsudvalget er vi også bekendt med de forskellige indlæg der har været og der har også nuværende arbejdsgang i de forskellige tiltag, der også blev nævnt her i salen i dag. Og selvfølgelig også i samarbejde med ICC kunne man også samarbejde om et oplysningskampagne af en større art samen med de nordiske lande. Og med hensyn til samarbejdet med disse er der indimellem måske manglende overskud til at gøre endnu større tiltag i samarbejdet med andre lande og specielt de nordiske lande. For vi mener nemlig, at det arbejde vi udfører også skal sendes videre. At oplysningskampagner som vi allerede er i gang med også skal sendes videre til andre lande. Og at der må gøres yderligere tiltag på dette område.

Bæredygtig udnyttelse, det er selvfølgelig også noget der er vigtigt indenfor landets grænser og andre lande må også have forståelse herfor. For vi har nogen udmærkede vilkår som vi kan udnytte på bedste vis, for eksempel rensdyrområdet kan sagtens bære at bliver udnyttet på en god måde.

Jeg håber selvfølgelig, at man fra andre lande også har forståelse for for eksempel i EU, at fangernes vilkår og nogen af de ting, de må have in mente, når de udfører denne bæredygtige udvikling.

Med hensyn til miljøforureningen for eksempel tungmetaller og når der bliver nævnt forbrændingsanlæg, så er det netop på det område vi prøver at gøre vilkårene bedre, ved at indfører forbrændingsanlæg i stedet for den nuværende teknik med at dumpeområde med dumpene. Vi håber selvfølgelig også og ønsker fra Siumuts side at vi gør en endnu bedre indsats for også at arbejde med at indfører forbrændingsanlæg også fortsætter.

Dernæst er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, derefter er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit udenfor partiordførerækken.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Som ordfører for Inuit Ataqatigiit deraf under min tale vil jeg takke forslagsstilleren. I sin besvarelse har landsstyreformanden ligesom ignoreret de aspekter i forslaget som er væsentlige. Jeg er taknemmelig for at vi kan tage en debat her i salen.

Efter en længere debat om uddannelsesstøtten så har vi taget det punkt op uden mulighed for at befolkningen kan høre med. Selvom der bliver fra landsstyrets side, at vi skal have en strategiplan for at realisere bæredygtighedsprincippet, det er jeg betænkelig ved.

Så har landsstyreformanden ved sin besvarelse ikke nævnt forslagets indhold eller forslagsstilleren. Jeg ved ikke hvorfor, man skal ikke nævne navnene uden at diskriminere med stillerne. Endda helt op til fire gange nævner man navnene når det drejer sig om partifæller. Jeg mener, at ligestilling skal der også være i denne sammenhæng.

Vi må bruge denne debat bl.a. fra Inuit Ataqatigiit bl.a. med henvisning til WTO=s initiativer i forbindelse med de oprindelige folks rettigheder i forbindelse med anden ....nu har vi også et andet stort konference måske i Sydafrika, så må Grønland være med og fremkomme med sine synspunkter. Altså de aministrative apparaters oplæg skal også garneres med de oprindelige folks ideer.

Vi havde et punkt 86 forleden dag, og i denne forbindelse har vi også været for emnet. Det vi ikke kan forstå i denne sammenhæng er, om det er rigtigt, at der bliver sagt fra Siumuts ordfører, jeg vil gerne have vedkommende til at kommentere om det er rigtigt. Det er på side 3 i midten, altså at de støtter en bæredygtig udvikling i ... vi håber så, at disse bemærkninger kan betragtes som falden udtalelse.

Hvad angår Kandidatforbundet, så har jeg også et lille citat fra Kattusseqatigiit. Vi har også mange gode traditioner, også dårlige traditioner. Uanset om vi vil eller ej, så er vi begyndt at leve under disse forhold. Man skal ikke kun erkende .... De ideer der opstår i forbindelse med Landsstyrets udadtil arbejde, det skal kunne håndgribeliggøres, da det er parlamentarismens grundtanke.

Med hensyn til kampagner, hvem skal så ellers gøre det? Det er ikke kun op til os selv at gøre det.

Siumut har også været inde på Atuarfitsialak, Den gode skole, hvor vi også har været inde for Atuarfitsialak, således at børneskolen også skal rumme mere, der er fag, der relaterer til naturen. Det skal vi heller ikke glemme. Derfor vil vi gerne spørge Landsstyret om vores Udenrigskontor skal omdannes til et andet kontor. Altså planerne har foregået i snart over et år, og jeg mener, at Landsstyret skal kunne tage stilling til denne sag.

Så skal jeg også henvise til vores forslag vedrørende et seminar, idet vi mener, at det er blevet på tide at skulle medtage alle de relevante organer med i betragtning. Det er det jeg spørger til Landsstyret om.

Anders Andreassen, Landstingets 2. næstformand.

Dernæst er det Johan Lund Olsen uden om partiordførerne. Forinden skal jeg lige bemærke, at man har undladt at nævne navne for de forslagsstillere, der er. Det er ikke en pligt. Det er op til partiordførerne om de vil bruge forslagsstillerens navn i forbindelse med deres fremlæggelser. Det er altså ikke en pligt. Men i forbindelse med fremlæggelsen, så skal man uværgeligt nævne forslagsstilleren ved navns nævnelse.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg vil også gerne sige tak til forslagsstilleren Asii Chemnitz Narup med hendes debatoplæg, idet bæredygtighed er meget væsentligt også at skulle tage stilling til her i Landstinget. Vi må fortsat arbejde for en bæredygtig udnyttelse og fortsat arbejde for en forbedring af økonomien. Vi må styre landet på den bedst tænkelige måde. Vi må også tage hensyn til vores madvaner, og vi må heller ikke glemme, at mennesket er en del af naturen, og alt der lever i naturen er brugere af naturen. Nogle lever i den og nogle får føde af den for at kunne overleve. Vi må heller ikke glemme, at indgiverne og enkeltpersoner også er imod, nogen af dem er imod bæredygtig udnyttelse, f.eks. Keld Hansen, forfatteren, Greenpeace, som vi også kender godt her i landet, Friends of Animals. Der er alle de nævnte organisationer bl.a. fra USA og mange flere. Det kan være til skade for vores grønlandske traditioner, og derfor skal vi fortsat arbejde for at fremkomme med kampagner overfor disse organisationer, også fordi de arbejder på bl.a. CITES?? arbejder for at ..... CPD. De har meget stor indflydelse for disse nævnte organisationer.

Der er også et internationalt samarbejdsorgan af parlamentarikere. Baggrunden for at man har oprettet SUPO er, at der skal være vægtige grunde for beskyttelsen af levende ressourcer. Denne organisation støtter .... der skal være bæredygtigprincip af udnyttelsen, hvor man går imod miljøforureningen. Denne organisation tror på, at man skal gøre noget for bl.a. hungersnød m.m., hvis vi skal opnå en bæredygtig udnytttelse.

Når vi siger bæredygtig udnyttelse, så tænker vi ikke kun på naturen og de levende ressourcer. Vi skal også tænke på økonomien og socioøkonomiske aspekter, nemlig fordi der under konferencen i Brasilien er der alle disse vedtaget. Denne organisation støtter disse tanker og arbejder ud fra den grundtanke.

Politimester Jørgen Meyer og direktøren for Fangstdirektoratet har sagt i medierne forleden dag, at fangerne selv er meget opmærksomme på ulovligheder og anmelder disse ulovligheder til politiet. Alle disse forhold er dokumentation for, at fangerne selv interesserer sig for bæredygtig udnyttelse af naturen.

Hermed vil jeg opfordre til, at parlamentarikernes samarbejdsorgan samt Landsstyremedlemmerne her og Landstingsmedlemmerne her skal arbejde for medlemsskab af dette samarbejdsorgan.

Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Først vil jeg også til Asii Chemnitz Narups forslag sige tak for hendes forslag, som er meget vigtig for debatten. Denne debat er jo en åben debat, en ledende debat, som måske også kan bane vejen for en retningslinie for fremtidige tiltag indenfor punktet. Dermed kan man måske opnå en medindflydelse som borger i vores individuelle pligtig for en bæredygtig udvikling i Grønland.

Man kunne måske forestille sig, at vi måske kunne oprette en uddannelse indenfor en god og bæredygtig udnyttelse af naturen m.m. her i Grønland. Det kunne vi måske have set på for længe siden, men for at vende tilbage til punktet. Vi kunne måske begynde at se mere på, hvordan vi internt også kan lave forskellige oplysningskampagner om en bæredygtig udvikling i Grønland.

Man må sige, at vi i det mindste som herboende alle må vide, hvordan vi udnytter naturen på en bæredygtig måde. Jeg mener derfor, at det er på sin plads, at måske kunne komme med et forslag om en eller anden uddannelsesretning, som kunne undervise i, hvordan man udvikler en bæredygtig Grønland, og hvordan man udnytter de forskellige dyrearter på en bæredygtig måde, sådan som vore forfædre også har gjort det, og derfor mener jeg, at alle i samfundet også kan få mulighed for at vide disse ting, burde komme op og stables. Og det er en af de punkter, som jeg videregiver til efterretning for alle, som deltager i debatten samt udenfor salen her.

Vi har selvfølgelig ingen interesse i, at man udefra ser negativt på Grønland, også med hensyn til vores udnyttelse af naturens ressourcer. Men hvilken nytte har vi af vores meninger, hvis vi kun lytter til enkelte eksperter, som kommer udefra om, hvordan vi udnytter vores ressourcer på den bedste måde. Vi må også som alle medborgere og en del af samfundet alle komme med vores mening, og alle må tage initiativ til, at vi samarbejder om at udvikle en bæredygtig Grønland.

Asii Chemnitz Narup Inuit Ataqatigiit.

Bæredygtig udvikling i Grønland. Brundtland-rapporten er en af de grundlag vi har som vi respekterer højt og som vi også vil benytte som grundlag for debatten. Og som vi også var inde på socioøkonomiske forhold, så har vi i Inuit Ataqatigiit også ofte sagt, at vi f.eks. har nok af får og lam og rensdyr og desmere, som vi sagtens kunne udnytte bedre her indenfor landet. Og hvad er det for nogen forhold der gør, at vi ikke udnytter dem bedre? At vi ikke udnytter vores egne ressourcer bedre her i landet? Og det har vi nedsat en undersøgelse for at finde ud af, hvad det er det bremser udviklingen af vores egen udnyttelse af vore egne ressourcer.

De retningslinier man måske har fremlagt indtil videre kunne være nogen gode muligheder, men hvis vi skal benytte af vores egne ressourcer, så er vi også nødt til at have indhandlingssteder f.eks. til fangerne for at de kan indhandle flere naturressourcer som vi alle kan have gavn af.

Med hensyn til de sociale områder og infrastruktur - på det område, så mener vi i Inuit Ataqatigiit, at der altid burde være en mulighed for en ydergående udvikling. Uanset hvor i Grønland man befinder sig, skal man have mulighed for at finde veje for en bedre udvikling, også indenfor familierne, f.eks. med hensyn til børnepasningen. Vi har allerede haft en debat om børnenes vilkår i Grønland og i nutidens Grønland, så det vil jeg ikke gentage. Men vi vil alligevel komme med vores meninger omkring de sociale områder. Sidste år, da vi talte om finansloven, så havde Landsstyremedlemmet for det sociale område blev bedt om at lave en strategi for, hvordan man eventuelt kunne ...

...nærværende punkt og nærværende udtalelser vi er kommet fra Inuit Ataqatigiit er nogle af de synspunkter man vil tage med i videre udarbejdelse af de videre retningslinier, som vi håber vil blive klarlagt, og at målsætningerne bliver mere målrettede, og ikke mindst at man realiserer de planlægninger man har gjort sig. Det håber vi, at man vil gøre mere ved.

Vi håber også, at når vi har sat os nogen mål, at vi år for år kan vurdere, hvor langt vi er nået i forhold til vores målsætninger. Tak.

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg havde ellers ikke regnet med at komme op til talerstolen igen. Det der er bred enighed her i debatten, også fordi der er ingen grund til at skulle modsige hinanden. Men Inuit Ataqatigiits ordfører har citeret mit, at man ikke kan stoppe her. Så vil jeg bare spørge vedkommende eller påminde hende om, hvorfor vedkommende ikke har citeret mig korrekt, nemlig fordi jeg har sagt, at vi grønlændere har hele tiden tilpasset os naturen og ressourcerne, hvor vi også i de nye tider også kan have mulighed for at tilpasse os naturen og ressourcerne uden at forarge omverdenen. Hvorfor har du ikke citeret mig korrekt? Du skulle have citeret mig korrekt, at vi også bare erkender bare for at erkende. Når vi skal til at citere nogen, så lige som om vi prøver på at være negative. Jeg vil derfor opfordre til, at man citerer for at opnå negative resultater derved. Jeg har sagt de faktiske forhold. Det er lige som om Inuit Ataqatigiit har et eller andet som de mangler, ligesom om de hver især kommer herop til talerstolen, selvom en af dem, at der er bred enighed her i debatten. Men jeg skal sige noget på vegne af Kandidatforbundet, at hvorfor man er utilfreds med, at man ikke har nævnt forslagsstillerens navn, det .... Vi har i begyndelsen sagt, at vi har nævnt ved navns nævnelse forslagsstilleren. Vi har ikke nogen bagtanker, og det er derfor der er ingen grund til at skulle finde frem til forhold, som slet ikke eksisterer. Vi fremsætter forslag for sager, som er væsentlige for samfundet. Hvis vi altså skal fremsætte forslag på grund af vores navne og vores partier, så har vi glemt det samfund vi skal arbejde for. Det er nok det Inuit Ataqatigiit er blevet til.

Det undrer mig meget, at ordføreren fra Inuit Ataqatigiit er frustreret over, at da punktet er så sent optaget på dagsordenen, således at befolkningen ikke kan være med igennem radioen. Jeg mener, at denne form for et arbejde her i Landstinget og jeg mener, der vil ikke være grund til at være frustreret over, at man ikke nævner navne fra Inuit Ataqatigiit.

Også de andre fra Inuit Ataqatigiit, når de kommer herop til talerstolen, så begynder de altid med at nævne Asii Chemnitz Narup, altså navnet. Det er ikke længere realistisk at bruge denne talerstol til sådanne formål. Vi vil ikke bruge større kræfter til sådanne tvistigheder.

Med henvisning til punkt 86, nemlig fuglebekendtgørelsen citerede Inuit Ataqatigiit vores udtalelser fra dengang .... med hensyn til polarlomviers flugt fra yngleområder, skibenes forstyrrelser, det er netop de udtalelser som Inuit Ataqatigiit har brugt i deres ordførerindlæg. Tak.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Tak. Først til kritikken fra Josef Tuusi Motzfeldt. Jeg tror også, hvis han selv tænker over det, vil han kunne se, hvad det er for nogen områder jeg omtalte. Så ganske kort, fordi det er også begrænset hvor meget vi kan bruge til det her.

Bæredygtig udvikling i Grønland, det er jo overskriften. Fredede områder er også nogen af de vigtige ting vi skal have med og som vi også må huske på.

Vi nævnte ikke Asii Chemnitz Narup som forslagsstiller. Det er ellers vores skik i Siumut, at vi altid nævner forslagsstillerens navn, men vi troede at vi virkelig kunne gøre en ny fidus ved at først nævne forslagsstillerens navn til aller sidst i vores indlæg, fordi vi også vil takke Landsstyreformanden til aller sidst. Vi har selvfølgelig været glad for Asii Chemnitz Narup har kommet med sådan et vigtigt forespørgselsdebat.

De forskellige områder om bæredygtig udvikling og de fejltagelser vi har gjort før i tiden og det stadie vi er kommet frem til nu i dag, det er jo, at vi har jo alle sagt, at vi selv skal styre vores land. Og vi har alle et ansvar over for vort land, og det er derfor de gode og mindre gode, positive og negative virkninger af de forskellige fejltagelser eller gode tiltag vi har gjort tidligere, det har vi jo alle kendskab til, for vi har jo alle kendskab til f.eks. børns vilkår. Det lyder som om, at det kun er en bestemt gruppes fejl, at de ikke har en bedre vilkår, f.eks. børneområdet. Det må vi huske på, at det tager tid at gøre noget for vilkårene for alle områder inden i vort land.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil først sige, at der blev kritiseret at vi én for én fra Inuit Ataqatigiit kommer med en udtalelse. Ja, vi kommer her op fordi vi synes, det er vigtigt at vi kommer herop og tilkendegiver vores mening hver især. Der er jo blevet sagt, at vi har ytringsfrihed, og vi synes det er vigtigt, at vi får tilkendegivet alle vores meninger fra Inuit Ataqatigiit, så derfor kommer vi her. Men vi har jo alle tidsbegrænsninger. F.eks. har jeg kun 5 min

Til Asii Chemnitz Narups forslag, der har vi udtalt os kritisk med hensyn til f.eks. boligområdet. Det er bare et område som vi kritiserer for at gøre opmærksom på, at vi alle respekterer alle landstingsmedlemmer, men at vi har lov til at komme med nogen kritiske røster indimellem. Også til Landsstyret.

Vores ry og omdømme i Grønland med hensyn til bæredygtig udnyttelse af Grønland har været skadet på mange områder, f.eks. med hensyn til sælskind og dermed er fangernes vilkår blevet ramt hårdt. Så derfor må vi beskytte os og også i fremtiden gøre tiltag for, at den forskel der er mellem udtalelserne fra fangerområdet og fra fangernes side og fra biologerne, de er for forskellige, og vi må gøre en indsats for at den store forskel skal formindskes, således at man kan samarbejde bedre om en bæredygtig udvikling i Grønland, også indenfor fangstområdet.

Man kunne forestille sig, at man oprettede nogen udvalg. Man kunne måske tænke på et uvildigt udvalg med hensyn til fangstområdet. Jeg fik at vide fornylig for et par dage siden, at der var en amerikansk turist der havde set en person flænse en sæl f.eks., og der havde de stået begrædt at sælen blev flænset. Det er sådanne nogen uvidende individer vi er nødt til at nå frem til og få dem til at forstå, at det jo er vores kultur og vi faktisk har en bæredygtig udnyttelse af vore egne ressourcer, også i Grønland. Derfor må vi samarbejde om, hvilke udtalelser vi skal komme med til omverdenen for at sikre, at alle forstår vores grundlag for, hvordan vi står med hensyn til bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne.

Til sidst vil jeg blot tilføje, at vi i Inuit Ataqatigiit også i fremtiden har et meget omfattende arbejde, og vi regner med og glæder os til et godt samarbejde.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Det er med hensyn til turismeerhvervet, det blev der nævnt her. Det lyder som om, at turisme kun har en positiv effekt. Der er jo også tyrefægtning i Italien, hvor turister begræder den stakkels tyr der er ved at dø efter timevis pine, eller i Spanien, eller hanekamp. Det har vi jo ikke her i Grønland. De tager hele vejen ned til Spanien for at se hanekamp. De tager måske ned for at begræde de stakkels haner. Jeg ved det ikke. Hvorfor er turismeerhvervet kun omtalt positivt? Jeg har endda fået at vide, at Hjemmestyret får tilsendt flere hundrede e-mails med kritiske synspunkter om vores stakkels land. Med et museklik kan de jo sende så mange forkerte indtryk af vores Grønland. Det må vi huske på. I sin tid, da vi kun havde håndskrevne breve, det var meget sværere at omdele dårlig reklame så at sige.

Med hensyn til Asii Chemnitz Narup og Inuit Ataqatigiit, så vil jeg sige, at I har jo alle ... det lyder mest som om at I har seks ordførere. Det er derfor man kritiserede jer og det er derfor jeg har kritiseret, at I alle kommer herop og holder en lang tale. Det er som om I har seks ordførere. Jeg kan høre, at I siger det samme, bare på en anderledes måde.

Der er ingen nyheder. Der kommer jo til at være et møde i Ilulissat, hvor øjne og ører udefra kommer og ser Grønland. Det er måske de dage, hvor vi skal passe på vi ikke fanger nogen sæler og flænser dem udenfor. Vi må ikke gå udenfor og flænse sæler de dage, hvor der er personer ude fra, der kommer til f.eks. til Ilulissat til møderne. Det er landbrugsbefolkninger eller delvise grupper af landbrugsbefolkningen der kommer og kritiserer os, der lever af naturressourcerne af dyrearterne. De kan ikke forestille sig, at vi ikke kan leve af landbrug, f.eks. hvede og deslige. Det er utroligt, at de ikke ved mere om de vilkår vi har her, nemlig at vi ikke har så mange andre ressourcer end naturen end dyrearterne at hente, og vi gør det på en bæredygtig måde. Det er de informationer vi må sende videre.

Med hensyn til manglende indhandlingssteder for fangerne, så virker det som om, der er nogen der er glad for, at der er manglende indhandlingssteder, således at vi ikke dræber flere dyr end vi gør i forvejen. Nedlægger flere dyr. Jeg ville synes, at det modsatte ville være godt, at der skal være nogen gode indhandlingsmuligheder for fangerne, således at deres vilkår også kan forbedres. Og vi kommer nærmere ind på det område imorgen. Og det er synd og skam, at der er sociale flytninger, såkaldte sociale flytninger til Danmark. Det er trist at høre. Hvis der skal yderligere restriktioner på kvoterne, hvad skal fangerne så leve af?

Der har i verdenshistorien været mange emigranter som flytter til andre lande for at søge bedre levevilkår. Det er ikke mærkeligt i sig selv. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg skal til Inuit Ataqatigiits ordfører sige, at man ikke skal stå her og lave love på egne vegne, men at man forsøger at bane vej for at samarbejde om at lave de lovgivninger, som vi bliver enige om i enighed.

F.eks. NAMCO og andre store møder, f.eks. i Nordisk Råd og Nordvest ... I Nordiske Råd, det er sådanne nogen møder, hvor vi kan samarbejde med andre lande, hvor de kan komme med nogen forslag om, hvordan vi kan gøre tingene bedre her i landet, også det kan live op i debatten.

Der har også været en del debatter om netop det område, som jeg lige har nævnt, også fra Natur- og Miljødirektoratet. Derfor synes vi og tager Inuit Ataqatigiits udtalelser til efterretning og er glade for, at de tilkendegiver deres meninger.

Uden at gå ned i detaljer i de forskellige udtalelser er der i forslagene og i alle udtalelserne nogen positive ting som vi vil tage med til vores fremtidige tiltag med hensyn til punktet. Jeg er selvfølgelig også ked af, at hvis jeg kun har omtalt landstingsmedlemmets forespørgselsdebat uden at sige navnet. Det skal jeg da undskylde. Det var ikke bevidst at jeg gjorde det.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja. Det bliver ganske kort. Kandidatforbundets ordfører, der er villig til at sige, at de flotte ord man kommer frem med i, at man skal gå videre i udviklingen, men der mangler et forslag til, hvordan man går videre i udviklingen.

Med hensyn til AGENDA 21 og pressemeddelelsen fra Landsstyret synes vi, at det er lidt synd at man ikke er fremkommet med flere konkrete udtalelser. Det er det eneste vi synes er lidt synd. Det er ikke for at kritisere selve indholdet af arbejdet med AGENDA 21. Det er slet ikke meningen.

Hvad angår polarlomvien og flugten fra yngleområderne. Dengang da Marmorilik eksisterede jeg var i ... dengang, og jeg var i Uummannaq. Med hensyn til den helikoptertrafik der har været i forbindelse med aktiviteterne i Marmorilik.

Med hensyn til manglende indhandlingsmuligheder. Det er lige som om Otto Steenholdt ikke har rigtig fulgt med i debatten her. Det vi sagde det var, vi vil gerne have åbnet op for eksport af de fangstdyr vi har. Hvis det sker på en bæredygtig måde, så kan man jo godt eksportere det man fanger. Det vil være helt umuligt for USA, det er noget vi har påpeget. (Og han snakker om de nedladende bemærkninger, der har været i forbindelse med navnes nævnelse).

Jeg kan genkende situationen her. Derfor skal jeg anmode jer om at undgå den form for nedladende bemærkninger, og vi er alle sammen voksne. Det vi skal komme ud med, det er de forhold der eksisterer for samfundet. Vi skal ikke snakke sammen her indbyrdes.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg siger tak for Landsstyreformanden. Det Anton Frederiksen har nævnt mig Asiinnguaq, Asiinnguaq. Vi har vores sanser i brug alle sammen, og når vi så kommer ud af salen her, så revurderer vi sagerne. Hvis man altså arbejder indenfor politik, så arbejder man jo, så er det lige som om, at man i det politiske spil prøver på at mindske måtten for de andre.

Med hensyn til de tre søjler, så har vi nævnt forskellige emner, og vi har bl.a. nævnt børn. Vi har også fra talerstolen her nævnt flere gange de mål vi har i Inuit Ataqatigiit.

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.

Inuit Ataqatigiits ordfører. Jeg kan lige så godt læse det jeg har fremlagt igen. (Han citerer på grønlandsk) altså vi skal samarbejde. Det er altså en opfordring. Og da jeg så nævnte navnet Asiinnguaq, nemlig Asii Chemnitz Narup på grønlandsk, så bliver de fornærmede over det.

Anders Andreassen, Landstingets 2. næstformand.

Og dermed er sidste punkt, punkt 83 færdig, nemlig forespørgselsdebat om bæredygtig udvikling i Grønland.

Grønlands Landsting

Dagsordenspunkt 83

Forespørgselsdebat om bæredygtig udvikling i Grønland.

(Asii Chemnitz)