Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 89-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

9. mødedag, mandag den 22. april 2002

 

Dagsordenspunkt 89

Beslutningsforslag om forlængelse af barselsorlov, samt om forbedrede or­lovsmuligheder for forældre til for tidligt fødte børn.

 

Tommy Marø, forslagsstiller, Siumut.

Jeg ar stillet beslutningsforslag om forlængelse af barselsorlov, samt om forbedrede orlovs­muligheder for forældre til for tidligt fødte børn Baggrunden for at jeg har fremsat et sådan forslag om forlængelse af barselsperioden i forbindelse med fødsel er flere.

 

For det første skal jeg pege på, at såfremt forældrene skal kunne udføre deres forældreansvar forsvarligt, så kan det ikke anses som hensigtsmæssigt, at et lille barn der stadigt ammer hos moderen skal afleveres til et daginstitution. For barnet skal jo efter sin fødsel bruge adskillige måneder på at lære forældrene at kende.

 


I de senere år har vi fuldt med i, at de nordiske lande har indført lovgivningsmæssige forbe­dringer af de vordende forældres vilkår, ligesom den danske stat på det seneste har gennem­ført fornyelser på området.

 

Efter at revisionen af lovgivningen har været gældende i 16 måneder, så skal det nævnes, at det er tydeligt, at der er behov for en længere barselsperiode end de nuværende 15 måneder. i den forbindelse skal det siges, at forældrene i de første måneder enten skiftevis eller på sam­me tid er nødt til at have tilsyn med det lille barn. Man kan selvfølgelig sige, at det at få et barn blot hører med til en af livets forpligtigelser. Men man skal også huske på, at de nu­værende livsbetingelser der til tider kan være hårde blandt andet kræver, at begge forældre skal være udearbejdende. Og dette forhold rammer ikke mindst moderen hårdt og belaster hende.

 

Et af de forhold som vi lovgivere, hvis nok har overset er, at forældrenes barselsorlov i forbin­delse med en for tidlig fødsel eller ved fødsel af et handicappede barn ikke er længere end ved almindelig fødsel. Vi skal huske på, at et for tidligt født barn eller barn født med handicap i de første adskillige måneder af sit liv har stærkt behov for sine forældre.

 

Afslutningsvis håber jeg, at Landstinget vil støtte ovennævnte, således at man på denne måde kan sikre, at Grønland kan følge med i lovgivningen i de nordiske lande på barselsorlovsområ­det, ligesom vi vil give forældrene mulighed for at bruge lidt længere tid på barnet i den første levetid.

 

Vi siger tak til Tommy Marø. Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Ole Dorph med et svarnotat.

 

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Landstingsmedlem Tommy Marø har fremsat forslag om forlængelse af barselsorlovsperioden fra 15 uger til 30 uger efter fødsel samt yderligere forlængelse af orlovsperioden for forældre til for tidligt fødte børn og ved fødsel af handicappet barn. Forslaget er af Formandskabet blevet henvist til behandling som et beslutningsforslag.

 


Som bekendt er der pr. 1. januar 2001 senest sket ændringer på barselsområdet, og efter gæl­dende ordning om orlov med videre, så har moderen ret til orlov før forventet fødsel på 2 uger. Efter fødsel har moderen ved fødsel af et barn ret til 15 ugers orlov. Ved samtidig fødsel af tvillingerne eller flere børn samtidigt, så har moderen ret til orlov i 19 uger. Faderen har ret til 3 ugers orlov indenfor for de første 15 henholdsvis 19 uger efter barnets fødsel.

 

Retten til forældreorlov er på 6 uger ved fødsel af et barn og ved fødsel af to eller flere samti­dig fødte børn er den på 10 uger til deling mellem forældrene efter udløbning af moderen orlov. Efter gældende lovgivning om orlov med videre er der endvidere særlige regler om ekstraordinært orlov med dagpenge, hvis barnet, børnene indlægges på sygehus på grund af sygdom, for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt. Orloven kan maksimalt forlænges i yderli­gere 13 uger.

 

Hvis seneste behandling og ændring af landstingsforordningen om orlov med videre, så blev både moderens og faderens orlov forlænget med 1 uge. Et enigt Landsting udtalte under Lands­tingets efterårssamling 2000, at udvidelsen af barselsorloven vil sikre børnefamilier så gode betingelser som muligt ved at give forældrene mulighed for at være sammen med det nyfødte barn eller de nyfødte børn i en længere periode. Endvidere vedtog Landstinget, at man igangsatte en undersøgelse om fordeling af udgifter til afholdelse af løn eller dagpenge i for­bindelse med barsel med videre. Undersøgelsen omfatter årene 2001 og 2002.

 

Undersøgelsesresultatet er således klart i løbet af foråret 2003. Og undersøgelsen vil belyse, hvilke lovgivningstiltag der bør ske på barselsområdet til gavn for nybagte forældre.

 

Landsstyret er enig i med Landstingsmedlem Tommy Marø i, at det er vigtigt, at sikre børne­familierne så godt betingelser som muligt ved at man give forældrene mulighed for, at være sammen med det nyfødte barn eller børn i en længere periode. Såfremt Landstinget ønsker, at der skal ske en forlængelse af barselsorloven opfordres der til, at en ændring af landstings­forordningen om dette sker i forbindelse med efterårssamlingen 2003 på baggrund af, at Lands­styret vil afvente undersøgelsesresultatet som bliver færdigt i de første måneder i 2003.

 

Før fremlæggelsen af forslaget skal der foretages økonomiske beregninger og konsekvens­beregninger som skal ind i Finansloven.

 


Med disse bemærkninger foreslår Landsstyret, at forslaget henvises til behandling i Landstin­gets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg. før det går til 2. behandling her i salen.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, så går vi over til ordførerræk­ken, først partiernes. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Beslutningsforslag om forlængelse af barselsorlov, samt om forbedrede orlovsmuligheder for forældre til for tidligt fødte børn.

 

Fra Siumut har vi forståelse for forslaget fra Landstingsmedlem Tommy Marø, og finder det støtteværdigt. Fra Siumut ligger vi afgørende vægt på, at man sikrer de bedste vilkår for bar­net fra undfangelsen og til de er født. Det er meget vigtigt, at barnets forældre og familien som sådan har god tid til pleje af barnet. Derfor finder vi det fra Siumut, at det er naturligt og nød­vendigt, at barnets far og mor lovgivningsmæssigt har lige muligheder for barselsorlov.

 

Vi er enig med forslagsstilleren i, at moder og fader påvirkes stærkt psykisk når et diende barn overgives til pasning i en børneinstitution, og ikke mindst har dette forskellige følger for bar­net, hvad vi som forældre har erfaringer for. Vi sætter nok alle mulighed for længere barsels­orlov og behovet herfor er ikke blevet mindre i disse år, hvor vi taler meget om, at sætte bar­net i centrum.

 

Det er meget stærkt for en moder, at genstarte et heltidsarbejde efter barselsorloven, og f.eks. vil det være meget lettere for forældrene, hvis man fra arbejdsgiverside gav mulighed for halvdagsarbejde i de første 4 uger efter barselsorlovsperioden. Fra Siumut mener vi, at virk­somhedernes egen personalepolitik udvikler sig til det bedre også på dette område, og fra Siumut mener vi, at dette er et godt fremskridt og ønsker at dette skal udvikles og fortsættes.

 

Fra Siumut har vi også lagt mærke til, at også tjenestemandsorganisationernes efterlyser bedre  orlovsordninger i forbindelse med barsel og adaption. Vi ved, at man fra både arbejdstager og embedsmandsside, det vil sige tjenestemandsside ønsker dette som en naturlig forbedring af deres arbejdsvilkår.

 


Især mødre oplever ofte udeblivelse fra arbejdspladsen efter kort orlovsperiode, da barnet ofte er syg og dette giver arbejdstageren problemer med arbejdspladsen og kan endog for nogle vedkommende resultere i afskedigelse. Tjenestemandsorganisationen har fornylig fremført sådanne argumenter, og fra Siumut ønsker vi, at man også gør noget ved denne problematik.

 

fra Siumut mener vi også, at det er uheldigt, at man i dag kun kan få fri ved barnets første sygedag, og fra Siumut mener vi, at man nøje bør overvej muligheden for, at barnet kan være sammen med et af forældrene under hele sygdomsperioden uden løntab, men dokumenteret fra sundhedsvæsenet. Og derfor mener vi fra Siumut, at det er nødvendigt, at man finder løs­ninger der kan tilfredsstille alle.

 

Mange kan forlænge deres orlov på egen regning når der f.eks. er problemer med anbringel­sesmuligheder for barnet. Og dette kan være tungt for forældrene, men man skal ikke begræde dette eftersom man prioriterer barnet på den måde, og dets nærhed med sine nærmeste fremfor økonomiske forhold.

 

Derfor mener vi i Siumut, at en mærkbart forlængelse af barselsorloven i disse tider med mangel på børneinstitutioner vil få en positiv virkning på barnets opvækst med senere fordele for barnet samtidig med, at barnet får en tryg opvækst.

 

I Siumut ligger vi vægt på forbedring af familiernes vilkår, og at man ikke glemmer barnets tarv i denne tid, hvor vi kræver forbedringer og videreudvikling af arbejdsforholdene og ar­bejdsklimaet. Barnets første leveår er det vigtigste i et barn udvikling. Derfor må første priori­tet inden for området, at man giver de bedste muligheder for at man kan give barnet en tryg opvækst.

 

Fra Siumut har vi god forståelse for forslagsstillerens forslag om forlængelse af barselsorloven vedrørende for tidlig fødte børn eller børn der fødes med handicap, og vi støtter derfor bag­grunden for forslaget.

 

Forældre som er barnet nærmest har de bedste forudsætninger for at vide barnets tarv. Men ikke få som søger om forlængelse af barselsorloven får afslag selvom det har været klart, at behovet er der. Og det er også disse forældre som får større psykisk belastning når de er nødt til at afgive deres barn til andres omsorg.


Fra Siumut mener vi, at sådanne forældre bør have bedre mulighed for forlængelse af barsels­orloven. Fra Siumut er vi glade for, at vores tidligere forslag om længere barselsorlov for forældre der føder tvillinger er blevet vedtaget. Og fra Siumut mener vi, at der også bør gennem­føres yderligere lettelser for øvrige forældre.

 

Socialreformkommissionen har under deres arbejde fra 1995-97 drøftet børnenes vilkår og fremkommet med en række forslag, hvor i man har lagt vægt på, at man gav de bedste mulige vilkår fra barnets undfangelse ligesom man anbefalede at man harmoniserede orlovsperioden med forholdene i de øvrige nordiske lande, således at orlovsperioden gradvis blev forlænget i takt med vort lands økonomiske formåen.

 

Og dette blev igen taget op i år 2000 med et forslag om generel forlængelse af barselsorloven med 2 uger, som også blev vedtaget af Landstinget. I den forbindelse skal man lægge mærke til, at man fra Landstingets side mente, at en sådan forlængelse ikke var tilstrækkelig. Derfor mener vi, at den foreslåede forlængelse med 15 uger peger på en bedre løsning. Hvis vi skal følge trop med Danmark og forholdene i de øvrige nordiske lande mener vi, at tiden er inde til en handling på området.

 

Som sagt så støtter vi Tommy Marøs forslag i princippet, men forholdene i de nordiske lande og os er fortsat meget forskellige, og vi må arbejde for at vi minimere forskellene mest muligt. Derfor må Landsstyret fortsætte sine undersøgelser og vurderinger, og fremkomme med en helhedsløsning på kortere og på længere sigt med nærmere redegørelse for forlængelser og de økonomiske konsekvenser heraf med et forslag til efterårssamling 2003.

 

Men til trods herfor skal vi også fra Siumut anbefale, at Landsstyret giver mulighed for en forlængelse som vi kan bære økonomisk af barselsorloven i forbindelse med Finansloven for 2003 inden for de givne økonomiske rammer.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at forslaget nøje gennemgås i Landstin­gets social- og Arbejdsmarkedsudvalg, således at der kan træffes endelig beslutning ved efter­årssamlingen.

 

Næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.


Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Det er vedrørende beslutningsforslag om forlængelse af barselsorlov, samt forbedrede orlovs­muligheder for forældre til for tidligt fødte børn, og der har vi så fra Atassut følgende be­mærkninger til Tommy Marøs forslag.

 

Vi har i Atassut været med i debatten om, at der ved graviditet, ved fødsel og ved adoption skal kunne oppebæres dagpenge og have barselsorlov. O det er glædeligt, at der ved lands­tingslov nr. 7 af 22. oktober 1990 blev et ønske fra kvindernes side om at få mulighed for at afholde orlov ved graviditet, fødsel og adoption, og at forslaget så blev vedtaget. Derefter er loven blevet lavet om 5 gange, og Atassut har altid støttet ændringerne, da vi ved, at de bar­slende mødre og især de unge mødre der netop har født barnet har et stort behov for at kunne være sammen i så lang tid som mulig efter fødslen, da vi i Atassut er fuldt ud klar over, at dette samvær betyder alt for barnet, hvad angår udvikling og tryghed angår.

 

Forslagsstillerens forslag har to grundlæggende sider. For det første ønsker forslagsstilleren, at den nuværende orlovsperiode for 15 uger fordobles til 30 uger. For det andet begrunder han hans forslag med, at mødrene får en forlænget orlov ved en for tidlig fødsel. Vi har fra Atassut gjort det meget klart, at der med hensyn til det sidste, det vil sige ved for tidlig fødsel og ved fødsel af mere en et barn, der skal orlovsperioden forlænges yderligere med 4 uger.

 

Vi skal også fra Atassut gøre opmærksom på, at barnet efter fødsel kan på grund af sygdom, for tidlig fødsel, og ved for lidt fødselsvægt, der kan lægen forlange, at barnet skal opholde sig på hospitalet, og at man i sådanne tilfælde har mulighed og efter reglerne, at man kan forlæn­ge barselsorloven med yderligere 13 uger.

 

Vi har fra Atassut og i forbindelse med efterårssamlingen 2000, og under punkt 24, der har vi gjort det klart og understrege, og hvor vi også krævede, at man ved ødsel og adoption, der skal barselsorloven forlænges med 4 uger, og at der skal arbejdes videre med at opnå en forlængel­se af barselsorloven.

 


Vi har fra Atassut krævet, at der skal findes en økonomisk ansvarlig løsning som er tilfreds­stillende for alle parter, og der skal ved finansieringen af orloven undersøges om større private firmaer kan være medfinansierende i forbindelse med en barselorlov, og at der også tilbunds­gående undersøges mulighederne for, at man kan lave en forsikringsordning.

 

Det er glædeligt, at Landsstyret oplyser om, at der i hele 2001 og i år er der undersøgelser i gang omkring forholdene, og at Landsstyret ud fra disse undersøgelse vil fremkomme med et forslag om ændring af loven under forårssamlingen 2003, og at man til den tid vil have afdæk­ket alle problemer der måtte være lovgivningsmæssigt, og det med henblik på løsning af øko­nomiske sider af sagen, således at det bliver belyst især de økonomiske sider af sagen ved en forlængelse af orloven. Vi kan sige, at Atassut er parat til en samarbejde omkring løsning af problemet.

 

Vi har tidligere nævnt, at vi i Atassut ved tilblivelse af loven om barselsorlov ved fødsel og adoption har været med i arbejdet, og at fortsat vil være med til en tilfredsstillende løsning af dette problem.

 

Landsstyremedlemmet nævnte i sit svarnotat, at der vil blive taget en beslutning om punktet, og vi ser det i Atassut som værende en principiel sag for Landsstyret, og således acceptere, at der kommer et løsningsforslag til efterårssamlingen 2003.

 

Vi ved fra Atassut, at det er nødvendigt med, at vi har erfaring med nødvendigheden af en god planlægning, og at man kun derved kommer med tilfredsstillende afdækning af den økonomi­ske side af sagen. Og derfor mener vi i Atassut, at hvis man med barnet i centrum skal opnå en helhedsløsning på problemet, så skal der ved fødsel og adoption findes en løsning der ikke har karakter af at være en lappeløsning, men en lov der har et langsigtet mål.

 

Og derfor støtter Atassut Landsstyret fuldt ud i deres bestræbelser på, at undersøge de økono­miske konsekvenser af en nyordning. Men nøje at have vurderet de afsatte midler til barselsor­lov og midler i forbindelse med adoption i de sidste 3 år ikke har været forbrugt fuldt ud, så opfordrer vi fra Atassut til, at Landsstyret finder økonomisk forsvarlige løsninger, det vil sige foreløbige løsninger til forslagets 2. behandling til efterårssamlingen.

 


Og jeg vil til slut citerer, hvad vi sagde under efterårssamlingen i 2001 under debatten unge og børn med overskriften Abarnet i centrum@. Børnene er vores skat som vi skal værne om, som vi værner om blomsterne, som vi hver dag skal give varm kærlighed, for at de som blomster kan blomstre, og være med til videreudvikling af vort land.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut tage Landsstyrets svarnotat til efterretning, og henviser punktet til viderebehandling i et relevant udvalg. Tak.

 

Vi siger tak til Jakob Sivertsen. Derefter er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Når spørgsmål og forslag vedrørende sociale anliggender bliver taget op undersøger Inuit Ataqatigiit om det rejse spørgsmål eller forslag grundlæggende er blevet vurderet af Socialre­formkommissionen, og om denne har fremkommet med indstillinger, idet vi mener, at det er på sin plads, at tage udgangspunkt i Socialreformkommissionens arbejde.

 

I sin indstilling siger Socialreformkommissionen, at den ikke særskilt vil vurdere forordnin­gen om barselsorlov, idet erfaringerne fra regelsættet endnu var for ferske. Ud fra vores viden i dag, er der endnu ikke fremkommet uddybende vurderinger. Men under Landstingets efter­årssamling 2001 indstilledes det, at forudsætningerne for barselsorlovens varighed, dyberegå­ende undersøgelser, den nugældende ordning, samt politiske målsætninger for børn og børne­familier burde undersøges. Og på dette grund fremkom et enigt Social- og Arbejdsmarkedsud­valg med en indstilling til Landsstyret.

 

På grundlag af Landstingets ønske nedsatte Landsstyret dengang en arbejdsgruppe, for at afdække lovværket vedrørende børn og børnefamilier samt erfaringer i så henseende, og ar­bejdsgruppen skulle virke i denne valgperiode. Landsstyret meddele i efteråret 2000 til Lands­tinget, at undersøgelsen skulle være færdig til foråret 2003.

 

Barnet får en ikke ubetydelig grundlag for resten af sit liv ved at få en tryg barndom og et godt hjem. Derfor finder Inuit Ataqatigiit, at det er af vital betydning, at børnenes kår forbedres. Inuit Ataqatigiit har som mål, at det grundigt bør undersøges om barselsorlovens varighed kan blive 1 år i fremtiden. Ligeledes mener vi, at målet bør være, at barselsorloven også tilrette­lægges i forhold til barnets behov.

 


Endvidere er det hvert at vide, hvorledes forholdene er tilrettelagt i andre lande. Inuit Ataqati­giit mener, at det er på tide, at det påbegyndes, at få en grundig debat i gang om målene for en samlet familiepolitik. Det bør debatteres på hvilken måde vi bedst kan sikre vores børns frem­tid. Hvordan kan samfundet støtte nye børnefamilier med hensyn til at fuldføre deres ansvar i forhold til børnenes opvækst og opdragelse. Skal forældrenes arbejde forkortes ? Skal deres skattebyrdes lettes ? Skal barselsorlovens forlænges ? Eller skal forældrene gives mulighed for at dele orloven halvt om halvt - en halv dag af gangen ?

 

Inuit Ataqatigiit ser med fortrøstning til, at debattere emnet. Og derfor skal Inuit Ataqatigiit opfordre til, at disse forhold åbent bliver debatteret i Landstingets Social- og Arbejdsmarkeds­udvalg.

 

Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi ikke kan tilslutte os Tommy Marøs forslag, idet arbejdet allerede er påbegyndt og efter grundige undersøgelser om barselsorloven ser vi med fortrøstning frem til Landsstyrets fremlæggelse til foråret 2003. Inden Landstingets 2. behandling af forslaget opfordrer vi derfor til, at Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsud­valg behandler vores oplæg og vores anbefalinger.

 

Vi siger tak til Lars Sørensen. Og den næste der får ordet er Loritha Henriksen, Kandidatfor­bundet.

 

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Efter konferering om Tommy Marøs forslag har Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Vi finder det i Kandidatforbundet ganske interessant og har ved sidste debat fuldt ud støttet, at barselsorloven ved adoption samt i forbindelse med for tidligt fødte børn bliver forlænget i fremtiden med hensyn til barnets tarv.

 

Dette er overordentligt vigtigt for nye forældre samt adoptivforældre, og ikke mindst for det nyfødte barn, at mærke omsorg, specielt når det foregår i længere tid. Det er overordentligt vigtigt for en nyfødt, at få en varm omsorg i sit første leveår, da dette får en positiv effekt ikke alene for barnet, men ligesom meget for moderen, da dette er afgørende for barnets fremtidige

opvækst. Og hvis vi skal prioritere en sund opvækst i fremtiden kan dette kun nås ved at loven om barselsorlov bliver reguleret.

 


Dette emner har vi ved møder i Det Nordatlantiske Forum altid været et varmt emne, man har således besluttet sig for, at forlænge barselsorloven i forbindelse med for tidlig fødte børn og adoption, da dette har vital betydning. Dette emner har således været fuldt af Ligestillingsrå­det.

 

Ved alle debatter har alle fundet det yderst vigtigt, at barselsorloven bliver forlænget. Ved debatterne er det blevet tilføjet og tilbundsgående undersøgelser har bekræftet, at det er af vital betydning for barnet, at blive passet af moderen i længere tid. På baggrund af dette har man i Danmark forlænget barselsorloven, så den varer 1 år i dag.

 

Dette er for nødvendigt, at vi også her i vores land realisere bestræbelserne på, at forlænge barselsorloven. Vi skal fra Kandidatforbundet meddele, at vort land som sådan forholdene er i dag ikke har råd til en unødvendig forhaling, da vi alle ønsker at barnet får en sund og tryg opvækst. Det er vigtigt, at barnet får en sund og tryg start i livet, hvorfor et sikkert fundament i livet fra forældrene inden barnet skal i børneinstitution eller andet - på denne måde hvilket også sikrer, at barnet får en sund opvækst.

 

Vi skal også fra Kandidatforbundet påpege og erindre om, at det er yderst vigtigt, at også sikre, at for tidligt fødte børn får mulighed for at være sammen med deres mødre i starten af deres tilværelse, på baggrund af deres individuelle behov.

 

Til sidst skal vi fra Kandidatforbundet meddele, at Kandidatforbundet har håb om, at Lands­styret vil realisere, at fremlægge de færdige undersøgelsesrapporter om emnet under forårs­samlingen 2003, som lovet i deres besvarelse. Vi skal fra Kandidatforbundet endvidere gøre opmærksom på, at en eventuelt forlængelse vil kræve ekstra udgifter, men vi skal huske på, at initiativet vil have stor betydning for om barnet får en tryg opvækst, og det mener vi ikke i Inuit Ataqatigiit, at vi skal spare på.

 

Med disse ord skal Inuit Ataqatigiit meddele, at vi er tilfredse med svaret, og skal anbefale, at punktet bliver henvist til Socialudvalget inden 2. behandlingen.

 

Vi siger tak til Loritha Henriksen. Næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.

 


Otto Steenholdt, løsgænger.

Når man hører svarnotatet og forslaget er det i sig selv ikke nødvendigt med en længere be­svarelse, da man ud fra indholdet kan være enig i formålet med forslaget. Indimellem kan det være svært at være Landstingsmedlem, og skal ændre på forordninger gang på gang, men  vi har diskuteret dette forsalg om og om igen, hvor det kan være nødvendigt, at ændre en forord­ning eller det kan være svært at ændre den.

 

Vi har alle stor behov for at hjælpe til for nybagte forældre, og det var også det vi lagde vægt på i sin tid, da vi besluttede udformningen af forordningen. Og jeg kan ikke se ud fra, hvad jeg har læst i dag, at forældrenes vilkår er forfærdelige som de er i dag, men som der står i forsla­gets indlæg, så kan jeg se, at der er behov for, at der gøres noget ved det nærværende forslag.

 

Derfor vil jeg tilslutte mig Landsstyrets svarnotat, og jeg skal præcisere, at ....

 

Vi siger tak til Otto Steenholdt, næste taler er forslagsstilleren Tommy Marø.

 

Tommy Marø, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Først er jeg glad for, at forældrenes muligheder i forbindelse med barselsorlov og i for­bindelse med for tidligt fødte børn, at samtlige partier og løsgængerne tilslutter sig mit for­slag, det er jeg glad for.

 

Med hensyn til Landsstyrets bemærkninger i deres besvarelse om, at man er i gang med at foretage undersøgelse, og at man så også kommer tilbage til sagen i 2003, det tager jeg til efterretning. Man må dige, at man nu har foretaget undersøgelser i gennem en lang årrække, ligesom man igennem Socialreformkommissionen også har været inde på denne problematik. Men tiltrods herfor, så ønsker jeg, at vi til den tid kan opnå en bedre orlovsordning - både for samfundet og for de kommende forældre, og her skal vi ikke have økonomien i centrum men have familiernes sunde udvikling i centrum.

 


Med hensyn til de enkelte partier og såfremt jeg skal kommentere dem, så vil jeg først kom­mentere Siumut, idet de også her understreger, at tjenestemandsforeningen også støtter forsla­get fuldt ud, og opfordrer Landsstyret til at man finder en løsning på problemet. Og i Siumut og Atassut lyder det næsten enslydende, at man også til næste år i forbindelse med vores finans­lovsudarbejdelse også tænker på det, idet jeg også har bemærket, at man ikke fuldt ud har brugt samtlige afsatte midler i de sidste 3 år, idet man må formode, at man kan forlænge barselsorloven uden at det går ud over vores økonomi.

 

Og jeg skal over for Landsstyret opfordre til, at vi ved fremlæggelsen ved efterårssamlingen 2003 fremlægger noget som vil betyde en større tilfredsstillelse for alle. Og jeg er glad for, at samtlige partier og da Kandidatforbundet også ønsker at man inden 2. behandlingen af punktet her, der skal punktet behandles i Landstingets Socialudvalg.

 

Og jeg skal også nævne, at årsagen til mit forslag med så og så mange uger har været min intention, at vi i stedet for at finde lappeløsninger finder en helhedsløsning med 30 uger. Og jeg håber så også på, at Landsstyret med deres melding om, at man tager punktet op igen i 2003, og at man kan finde en løsning på det.

 

Og selvom jeg ikke ved, hvordan løsningen bliver, så håber jeg dog, at man ikke fokuserer for meget på økonomien i det pengene kan hentes på mange forskellige måder. Jeg vil ikke ligge op til debat nu, men mit forslag er der samlet en forståelse om, og IA=s bemærkninger siger også, at Landsstyret skal finde en helhedsløsning til 2003, ligesom samtlige partier også siger det, og det ser jeg også frem til.

 

Og jeg håber, at vi til den tid kan finde en løsning, der er tilsvarende mit forslag, nemlig en orlov på en 30-ugers varighed.

 

Vi siger tak til Tommy Marø. Og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.

 

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Tak. Jeg skal heller ikke gøre det langt, men som forslagsstilleren lige før også sagde, så er debatten her i salen, der kommer enslydende meldinger både fra partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne, hvor man støtter forslaget om, at man arbejder målrettet for at finde en løs­ning for barselsorloven. Men spørgsmål er så vare, hvor langt en barselsorlov, som vi sidste ende kommer at nå frem til.

 


Og samtlige partier og Kandidatforbundet og løsgængeren, så bemærker jeg ud fra deres be­mærkninger, at man støtter op omkring forslaget, og hvor man ønsker at sagen bør fortsætte. Og sagen fortsætter ved at man forsat foretager nogle undersøgelser ud fra den beslutning der blev taget i Landstinget i 2000, og det vil så også ske her i løbet af resten af året, hvorefter vi i forårssamlingen 2003 vil fremkomme med de undersøgelsesresultater der så til den tid vil danne grundlaget for en principdebat, hvorefter vi i 2003 vil fremkomme med et ændringsfor­slag til forordningen, hvorefter vi så til den tid vil kunne tage stilling til, hvor lang en barsels­orlov vi så vil godkende.

 

Det blev også nævnt, at man i de seneste par år har også drøftet barselsorlovens længde, hvor der har været foretaget kortere forlængelse af barselsorloven, og det har også været gode ting for den der har haft behov for en forlængelse, nemlig forældrene.

 

Men hensyn til den økonomiske side af sagen blev der også kort spurgt om, hvorfor jeg også vil berøre det lidt.. 90 % af orlovspengene bliver betalt af Hjemmestyret, mens de resterede 10 % bliver betalt af arbejdsgiverne. Og i løbet af de sidste 4 år der har beløbet ikke ændret sig ret meget. I 1998 blev der brugt lidt over 19,8 mio. kr. eller det blev der afsat, og der blev brugt 16,1 mio. kr. Og sidste år 2001 blev der bevilget 17,9 mio. kr., og der blev forbrugt 16,3 mio. kr. Og jeg skal lige nævne, at der i 2001, hvor man forbrugte 16,3 mio. kr. selvom man forlængede orlovsperioden med 2 uger.

 

Og det vil sige, at vi har kunne finde dækning inden for de afsatte midler, og det betyder i ca. sidste 10 år det vil sige fra 1994, der er fødselsoverskuddet faldet med 2 % hvert år, hvorfor vi har kunne afholde udgifterne indenfor bevillingsrammen.

 

Og en af årsagerne er også at man i forbindelse med lønforhandlingerne, der har man så opnå­et, at medarbejder es orlovsperioder med betalt løn også er blevet forlænget i forbindelse med disse forhandlinger. Det hele skal også medinddrage i den videre behandling, om hvorvidt vi skal forlænge den. Såfremt man ikke har sikret den økonomiske side af sagen, så vil det også betyde større udgifter for virksomhederne som har personale ansat, og det skal man selvfølge­lig også respektere.

 


Jeg skal også nævne, at en forlængelse af 1 uge i gennemsnit koster ca. 1,2 mio. kr., og derfor uden at gøre det længere, så er jeg så kommet med en kort besvarelse til de stillede spørgsmål, og såfremt der kommer yderligere spørgsmål, så kan jeg komme med en yderligere uddyb­ning. Men jeg må også minde om, at punktet er bliver behandlet i Landstingets socialudvalg, hvorfor man også i Udvalget her vil kunne drøfte de forskellige ting dybere, og da forslaget først skal 2. behandles til efteråret, så er jeg trods alt klar til at give svar på de spørgsmål det eventuelt bliver stillet.

 

Men jeg bemærker, at man støtter forslaget, og at man så også på længere sigt stiler imod, at man på længere sigt kan tænke på en eventuelt forlængelse af barselsorloven på op til et helt år.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Og den næste der får ordet er Asii Chemnitz Narup uden om partiordførerne.

 

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til den økonomiske side af sagen vil vi lige vende tilbage til den, idet vi bemær­ker, at Siumuts Ruth Heilmann siger, om man kan forlænge indenfor de allerede afsatte øko­nomiske midler, og som Landsstyremedlemmet også har nævnt, hvor mange penge der er blevet brugt de foregående år.

 

Inuit Ataqatigiit er klar til at tage et medansvar, og vi har derfor også altid behov for at se på de økonomiske konsekvenser af et given forslag. Det lyder meget godt, at man ikke har for­brugt den samlede ramme, så skal vi til trods herfor minde om, at da vi havde en debat her i sidste uge, hvor man har haft et overforbrug på flere millioner kroner, og dem skal man selv­følgelig også finde en dækning for.

 


Og selvom man så også har et mindreforbrug i denne konto, så må vi også tænke på, at beho­vet indenfor det sociale område, at det er så stort, at man har haft et overforbrug, hvorfor man nøje må undersøge den økonomiske side af sagen. En af de ting, som vi prioritere er, at når behovet er så stort, så kan vi heller ikke komme uden om en prioritering, og derfor er det behov der er for at forbedre børnenes vilkår meget meget store. Vi skal have udbygget vores døgninstitutioner, der er behov for så og så mange yderligere pladser, familieplejen skal man gøre noget ved, daginstitutionerne skal udbygges og det hele skal ses under et, skoleforholde­ne skal forbedres.

 

Og såfremt vi komme ind på de små hjørner og ikke kan se helheden, og såfremt vi så kom­mer med en dråbe i vandet og forbedrer orloven, men ikke tænker på helheden, men selvfølge­lig vil vi arbejde for at finde den bedst løsning, og den bedste helhedsløsning.

 

Og Ruth Heilmann kom med et forsalg om forlængelse af barselsorloven i 2001, hvor man også kom ind på den grønlandske betegnelse for adoption med ..., hvorfor jeg også efterlyser en anden grønlandsk betegnelse for ordet adoption.

 

Og så er det Ruth Heilmann, der får ordet.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Tak. først til Ottos bemærkning, ligesom Asii Chemnitz Narup kom ind på, at den grønlands­ke betegnelse for adoption med ...,sidste år, og jeg er glad for, at man huskede det, hvorfor jeg også lige vil minde Landsstyremedlemmet om det.

 

Det er Tommy Marø der er kommet med et klart forslag om forbedring af barselsorlovslæng­den, og det er selvfølgelig en rettighed som vi som landstingsmedlemmer har, nemlig at kom­me med forsalg, for at forbedre forholdene.

 

Og med hensyn til de ikke forbrugte midler, der vil vi gerne takke for Landsstyremedlemmets forklaring, og jeg bemærker, at man er åbent overfor at foretage disse undersøgelser her forud for efterårssamlingen, idet vi i Siumut lægger stor vægt på, at barnet har de bedste forhold allerede under fostertilværelsen og også efter lige efter fødslen. Ikke bare med hensyn til de 30 uger som der er stillet et forslag om, men at den på længere sigt kan komme til at vare et helt år.

 


Vi synes i Siumut, at den gradvise forbedring tilstadighed bør fortsætte. I 90'erne har vi givet midler til 18 måneder, og nu 12 måneder efter, så har vi nu opnået 18 måneder, hvor vi så har opnået yderligere 3 uger, hvor faren så kan få del i det. Og med hensyn til tvillingefødsler, at man så også kan forlænge den med 4 uger, så er det selvfølgelig en gradvis forbedring af forholdene, men fra Siumut vurderer vi det for at være meget langsomt med disse forbedrin­ger.

 

Fra 1996, hvor vi arbejdede med Socialreformkommissionen, der har Landsstyret også haft et forslag, hvor Inuit Ataqatigiit også kom ind på, hvor man skelede tilbage til Socialreformkom­missionens betænkning, og fra 2001 har vi sat os det mål, at vi skal kunne måle os med andre nordiske lande.

 

Og i 2002 og i forbindelse med efterårssamlingen der regner vi med, at man så vil foretage yderligere undersøgelser også i relation til finanslovsforslagets udarbejdelse, og vi fra Siumuts side lover, at vi selvfølgelig også vil deltage i arbejdet.

 

IA siger en masse andre ting, som vi skal have udgifter til, men vi skal selvfølgelig foretage en prioritering, og vi vil også lægge op til, at det bliver barnets tarv, der bliver det centrale i de fremtidige debatter.

 

Og de næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak Ganske kort. En lille præcisering. Stykke 24 som vi var i gang med i efterårssamlingen 2000 med hensyn til barselsorloven, så sagde vi fra vores parti, at man ikke skulle vente på, at forbedringerne skulle ske før 2004, og ikke vente på dem.

 

Det vil sige, som man kan se, at man ikke brugte alle midlerne fra 1989-2000, derfor mente vi fra Atassut, at man ikke skulle vente på år 2004, hvor forbedringer skulle ske. Derfor mener vi, at punktet der nu er debatteret skal reguleres hurtigst muligt. Det vil vi gerne være med til at arbejde for.

 

Vi siger tak til Jakob Sivertsen. Næste taler er Tommy Marø.

 

Tommy Marø, forslagsstiller, Siumut.


Tak. Jeg står på talerstolen for at kommentere Inuit Ataqatigiits indlæg. Jeg har allerede nævn­t, at jeg ikke ønsker, at man skal komme med lappeløsninger med hensyn til nærværende punkt. Og som Inuit Ataqatigiits også var inde på, så er jeg overbevist om, at alle landstings­medlemmer arbejder hårdt for alle sager vi er igennem. og som vi kan se, så har vi jo ... de bevillinger der har været omtalt fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, og den opfordring med hensyn til, at den opfordring om at give tilskud den støtter jeg helt og fuldt ud.

 

Vi har jo alle haft kommenteret, at administrationsudgifterne skal begrænses, og nedskæres, men det er ikke sket til dags dato. Da vi på nuværende se, at administrationsudgifterne er steget med 42 mio. kr. i løbet af de sidste 2 år. Derfor mener jeg, at man skal prioritere ud fra vigtigheden af de forskellige punkter, og her taler jeg om barselsorlov og nybagte forældre og have barnet som centrum.

 

Og jeg siger tak til Tommy Marø. Næste taler er Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggen­der og Arbejdsmarked.

 

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Det bliver også ganske kort. Først til Asii Chemnitz Narups bemærkninger med hensyn til den grønlandske betegnelse for adoption, og det er først nu jeg er blevet orienteret om det, og Sprognævnet har indstillet, at den ene af de grønlandske udgave for adoption ... ikke længere bliver brugt, hvor man så skal bruge ...

 

Og såfremt ordningen skal ændres, så må det også betyde noget økonomi. Serviceydelserne bliver større, og såfremt det så bliver tilfældet, så kan vi heller komme uden om, at vi må give yderligere bevillinger til området.

 

Lige før sagde jeg ellers, at kortere forlængelser ellers havde været gode nok i sig selv, så har det ikke betyde yderligere udgifter, og derfor vil der så ud fra en nøjere vurdering, så vil Lands­tinget have et kort beslutningsgrundlag, for at finde frem til den løsning som skal være gældende for Grønland

 

Og den undersøgelse er allerede påbegyndt, og denne undersøgelse vil så også afdække de forskellige problemstillinger der eksisterer inden for området. Om man siger også, at man inden for de nærmeste år enten i år eller næste år, hvordan det så vil betyde økonomisk for en eventuelt forlængelse.

 


Og jeg har før været inde på, og såfremt man bevilger samme antal penge, og såfremt fødsels­tallet er nedadgående, så vil vi alle kunne se, at en forlængelse med 1 uge vil kunne ske

inden for den bevillingsramme. Men såfremt forlængelsen skal være længere end den uge, så vil det så betyde, at vi skal bevillige yderligere midler til området, såfremt der ikke skal ske nogen overskridelser.

 

Og som før nævnt, så vil det så selvfølgelig blive undersøgt ud fra det ønske der er blevet givet udtryk for her i salen, og det vil så også ske forud for 2.  behandlingen af sagen, således at vi samler den viden vi har opnået, og den viden vi kommer til at få kendskab ti l i den kom­mende tid, den vil så blive fremlagt ved 2. behandlingen, fordi vi selvfølgelig også regner med, at vi aktivt går ind i sagen fra mit direktorats side.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender. Og inden de næste par talere får ordet, så vil jeg gerne lige erindre om, at Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit, Kandidatfor­bundet og den ene løsgænger er enige i, hvordan man videre behandler sagen, hvorfor jeg gerne vil opfordre til, idet vi allerede kender løsningen af debatten her, at man gør det ganske kort og præcis.

 

Den næste der får ordet er Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

 

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Fra Kandidatforbundets side vil vi gerne understrege vigtigheden af, at man er præcis i det videre arbejde ved dette vigtige punkt, og vi må jo også huske på, at den økonomiske side, af et givent forslag også medtages, hvorfor vi selvfølgelig også ønsker, at man har afdækket den økonomiske side af sagen forud for 2. behandlingen i 2003, idet det også er vigtigt, at man tager varer om barnets tarv allerede før fødslen.

 

Og den næste der får ordet er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Først til Tommy Marøs første bemærkninger om, at vi skal væk fra lappeløsningerne, det er jeg meget meget tilfreds med, men ved hans 2. bemærkninger sagde han så, at en eventuelt forlængelse af 1 uges varighed, det må jeg sige, at det er jeg ikke helt tilfreds med.

 

Men med hensyn til en samlet løsning for en samlet vurdering til løsning af de forskellige opgaver der er, idet Asii også allerede har været inde på, at man har haft en overskridelse på 25 mio. kr. Hvordan vil de så kunne finde midler inden for deres egen ramme, idet overskri­delsen skal også dækkes ind ? Og at man så vurderer uensartet fra punkt til punkt eller fra sag til sag, og der må vi også sige, at hvis i tager en forlængelse af barselsorlovsperioden alvorligt, ligesom Tommy Marø også har foreslået, og det blev nævnt, at det vil koste 17 mio. kr., hvor man så også på den anden side siger, at rejeafgiften skal falde fra 3 til 1 %. Alle disse ting bør vurderes under et, i stedet for at komme med floskler uden af man reelt arbejder på at finde en løsning.

 

Såfremt man ikke vurderer det hele under et, de ældres forhold, børnenes forhold og børnenes forskellige behov de kan ikke forbedres, hvis man ikke tager en helhedsvurdering, fordi nogle gange så giver man mere til dem der allerede har nok uden at skele til dem der har for lidt.

 

Og vi siger allesammen, at vi skal arbejde reelt for en forlængelse af barselsorloven, og så­fremt vi forlænger barselsperioden med en 1 uge, så koster det 1,2 mio. kr. Og det betyder så også, at såfremt vi skal se på de ansatte tjenestemændene, så vil det også koste millioner, såfremt de skal have samme løsning.

 

Og derfor skal vi overfor koalitionen opfordre til, at man tager det hele som en helhedsvur­dering, i stedet for at man ser på sagerne enkeltvis, og det kan man jo ikke komme uden om, såfremt man skal finde helhedsløsninger i stedet for lappeløsninger.

 

Vi siger tak til Lars Sørensen, og den næste der får ordet er Godmand Rasmussen uden om partiordførerrækken.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Jeg har ikke de store bemærkninger, men jeg er glad for, at vi er enige om, at henvise sagen til videre behandling i relevant udvalg, og det er spændende arbejde vi skal igang med i udvalget.

 


Jeg er dog ikke så glad for ..., men jeg vil godt sige tak til Tommy Marø, at han klart siger, at vi også sidste år ...

 

 

 

 

 

For så vidt angår børn der bliver syge under deres første leveår, og i den forbindelse skal jeg sige, at i dag er arbejdsmarkedsforholdene sådanne, at forældrene har ret til en fridag i forbin­delse med barnets første sygedag. Jeg mener også, at det er vigtigt, at vi debattere dette uanset, at dette ikke hænger nøje sammen med barselsorloven.

 

Jeg mener, at det også er lige så vigtigt, at forældrene er sammen med barnet under dennes sygdom. Det er også en debat der må køres ved siden af, selvom den ikke direkte har noget med barselsorlovsområdet at gøre, men har at gøre med arbejdsmarkedsaftalerne. Jeg mener, at det er et område man må være vågen overfor ved overenskomstforhandlingerne.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender. Således er vi færdige med behandlingen af punkt 89; Der er ikke flere der har bedt om ordet, og konklusionen på debat­ten er, at Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit, Kandidatforbundet og løsgængerne er enige om, at sagen henvises til videre behandling i Socialudvalget, og det sker forinden 2. behandlingen til efterårssamlingen her i salen.