Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 97-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

17. mødedag, fredag den 10. maj 2002, kl. 18.04

 

Punkt 97

 

Beslutningsforslag om beskæftigelsesfremme i vinterperioden.

(Mads Peter Grønvold)

(1. behandling)

 

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Man kan sige, at der er behov for at forbedre beskæftigelsesforholdene i vinterperioden i visse byer. I de senere år er fiskeproduktionsanlæggene i nogle byer blevet lukket i op til 6 måneder grundet manglende råvaregrundlag. Det er derfor min holdning, at der bør gennemføres be­skæftigelsesfremme i visse byer med mangel på beskæftigelse i vinterperioden.

Eksempelvis kunne beskæftigelsesfremme i vinterperioden gennemføres i Qasigiannguit ved ekstraordinært at bevilge økonomiske midler til sådanne steder, bevilget af Grønlands Hjem­mestyre, lokale ejere af produktionsstederne samt berørte kommuner.

 

På denne måde kunne der sikres arbejdspladser for de lokale lønmodtagere, ligesom man ikke mindst sikrer indtjening hos produktionsanlæg og kommunerne, ligesom der på denne måde kan sikres større indtægter til landskassen.

 

Hvis der skal kunne oppebæres en indtjening på disse steder, må særlige beskæftigelsesfrem­mende foranstaltninger gennemføres, for hvis der på disse steder ikke gennemføres særlige beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, kan det ikke undgås at befolkningens levevilkår forringes med stigende driftsudgifter til følge. Hvis vilkårene for borgerne på disse steder ikke skal forringes yderligere, må økonomien og beskæftigelsesområdet  efter min mening vareta­ges bedre.

 

Som det også er kendt af Landstingets medlemmer, er der krav fra politisk hold om, at Royal Greenland A/S skal drives som en overskudsgivende virksomhed. Derfor anser jeg det som nødvendigt, at der bevilges økonomiske midler gennem særlige landstingslove til disse tiltag vedrørende beskæftigelsesfremme om vinteren. På den måde vil man sikre indtjeningen og bedre beskæftigelsesfremme disse steder. Jeg håber, at Landsstyret og landstingsmedlemmer­ne vil slutte op om forslaget.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Tak. Derefter Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

 

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold har stillet beslutningsforslag om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om iværksættelse af særlige beskæftigelsesfremmende tiltag i vinterperioden.

 

Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold begrunder sit forslag med, at i nogle byer er fiske­produktionsanlæg blevet lukket op til seks måneder grundet manglende råvarer, og at særlige beskæftigelsesfremmende tiltag i vinterperioden vil sikre indtjening til produktionsanlæggene, kommunerne og landskassen.

 

Det er beklageligt, at produktionsanlæg i de nordgrønlandske islægsområder holdes lukket ved råvaremangel. Dette har følger både for kommunerne og for de enkelte indbyggere i områ­det, der mister indkomstmulighederne men også arbejdspladsen. De pågældende kommuner bliver ramt på to områder, dels mistes skatteindkomsten og dels får de forøgede sociale om­kostninger, hvilket har en selvforstærkende effekt.

 

I henhold til Hjemmestyrets Bekendtgørelse om tilskud til kommunale beskæftigelsesforan­staltninger, kan der ydes mandetimetilskud i tilfælde, hvor man er nødt til at opretholde ind­handling og produktion. Landskassens tilskud ydes til 1/3 af arbejdslønnen, kommunens andel er 1/3 og den private virksomheds andel er 1/3. der ydes i dag tilskud gennem mandetimeord­ningen ved råvaremangel/-transport, især af hellefisk.

 

Mandetimeordningene er brugbar som et kortsigtet arbejdsmarkedstiltag, men er ikke tilfreds­stillende som en væsentlig forbedring af beskæftigelsesforhold i de pågældende kommuner. Mandetimeordningen må således betragtes som en lappeløsning.

 

Udfordringen for kommunerne er at udforme en erhvervspolitik og at foreslå tiltag, der kan fremme mulighederne for etablering af vedvarende arbejdspladser. Eventuelt kan kommuner­ne overveje mulighederne for, at der etableres vedvarende vinter-arbejdspladser, således at den arbejdskraft, som i sommerperioden er beskæftiget på produktionsanlæggene kan beskæf­tiges med anden virksomhed i vinterperioden.

 

Det vil være gavnligt at tænke i langsigtede helhedsløsninger, som involverer flere erhvervs­sektorer og flere aktører, når tilbagevendende beskæftigelsesproblemer i enkelt-sektorer skal afhjælpes.

 

En styrkelse af SULISA=s rolle som igangsætter og formidler af kontakter og initiativer på tværs af sektorer og kommunegrænser vil kunne sikre, at en samlet indsats i højere grad vil kunne udvikle sig bæredygtigt. Med udgangspunkt i kommunernes og regionernes styrker og svagheder kan den fremtidige indsats koncentrere sig om udnyttelse af de fælles styrkepositio­ner.

 

I den netop udkomne ARedegørelse om Erhvervsfremme@ peges på behovet for at sikre en bæredygtig erhvervsudvikling gennem intensiveret lokalt og regionalt samarbejde. Udarbej­delse af kommunale og regionale handlingsplaner på erhvervsområdet kan være et værktøj til fremme en sådan proces, hvor et enkelt erhvervs strukturproblemer og en enkelt regions be­skæftigelsesproblemer ikke længere anskues isoleret fra det øvrige erhvervsliv og den samlede udvikling.

 

Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold har naturligvis ret i, at det er vigtigt at sikre indtje­ningen og derved forhindre en forringelse af befolkningens levevilkår. Men flere tilskud til beskæftigelsesfremme er ikke et middel til en vedvarende forbedring af beskæftigelsesforhol­dene og dermed indtjeningen.

 

Der er brug for, at kommunerne forstærker deres indsats med at udforme en erhvervspolitik, som på et realistisk grundlag kan skabe og bibeholde arbejdspladser til den lokale befolkning.

 

Landsstyret skal på grundlag af ovennævnte bemærkninger indstille, at beslutningsforslaget ikke imødekommes.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Tak. Dernæst partiernes ordførernes, Kandidatforbundet og løsgængerne. Først Ruth Heil­mann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Fra Siumut forstår vi godt, at forslagsstilleren landstingsmedlem Mads Peter Grønvold frem­sætter et sådan forslag. I de senere år er det meget vigtigt, at familierne som forsørgere har et stabilt arbejde. Dette er ganske nødvendigt i et samfund under løbende udvikling.

 

I vort udstrakte land er der forskellige muligheder i forskellige dele af landet, hvor beskæfti­gelsesmulighederne i islægsområderne kan være begrænsede.

Forholdene er forskellige fra kommune til kommune, men selvsagt er formålet, at kommuner­ne skal have mulighed for at tilbyde beskæftigelse for sine borgere, og at man ikke skal være blind for at offentlige virksomheder har bedre vilkår.

 

Det betyder meget for den enkelte kommunes økonomi, hvorledes kvoterne og landingerne fordeles, og hvordan landingerne af rejer, krabber og hellefisk fordeles mellem kommunerne til fordel for de enkelte kommuner, idet fordelingen har stor betydning for beskæftigelsen i kommunerne. Derfor lægger vi fra Siumut afgørende vægt på, at man søger efter andre be­skæftigelsesmuligheder ud over fiskeriet.

 

Derfor mener vi fra Siumut, at turismen er en god mulighed i forståelse med kommunerne og deres befolkning. Derfor skal vi erindre om, at vi har opfordret til, at man må være opmærk­som på smidigere og billigere rejsemuligheder.

 

Vi ser frem til Landsstyrets bestræbelser på at koordinere beskæftigelsesfremme regionsvis. Vi mener, at disse bestræbelser vil være til gavn for byer, hvor der i dag er kommet bagud i udviklingen og som har betydelig arbejdsløshed.

 

Vi skal nok engang opfordre til, at man gennem SULISA A/S arbejder mere mærkbart på bedre rådgivning med henblik på erhvervsfremme, og vi skal gentage vores opfordring til at ATI virker for bedre rådgivning i forbindelse med forbedring af fremme af fiskeproduktudvik­lingen.

 

Fra Siumut mener vi, at vi befinder os i en periode, hvor industrien drives på kommercielle vilkår, og når man vil udnytte de forhåndenværende ressourcer mere intensivt, kræver dette, at de kræfter og menneskelige ressourcer, som man selv er i besiddelse af, udnyttes i indsatsen, og dette kræver også, at der i forbindelse med mangelen på uddannet personale også bl.a. intensiverer uddannelsen. Derfor skal vi henvise til opfordring fra forrige dage til bedre råd­givning over for de unge, der mangler helårs abejdspladser, som vi ikke kan bemande nu, og vi er derfor nødsaget til at hente arbejdskraft fra Danmark, selv til stillinger i bygderne og derfor mener vi fra Siumut, at vi må hjælpe hinanden med at gøre en indsats for at komme ud af dette problem man søger at komme over med hensyn til udnyttelsen af mandetimerne ved at etablere helårs beskæftigelse. Derfor forstår vi, at Landsstyret agter at fremme kommunernes egne muligheder for beskæftigelse. Vi mener derfor, at KANUKOKA og Hjemmestyret må arbejde hånd i hånd.

 

Ikke mindst finder vi det vigtigt, at Royal Greenland og de private må have en koordineret indsats med henblik på helårs beskæftigelse.

 

Det er vore bemærkninger, og vi tager Landsstyrets svar til efterretning.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Tak. Næste taler er Godmann Rasmussen.

 

Godmann Rasmussen, ordfører, Atassut.

Beslutningsforslag til Landsstyret om at komme med forslag til fremme af beskæftigelsen i vinterperioden. Vi har følgende kommentarer fra Atassut til Mads Peter Grønvolds forslag.

 

Der er mange rigtige punkter i forslagsstillerens forslag vedrørende beskæftigelsesmæssige tiltag i visse byer. Men når vi tænker på, at landet skal udvikles ligeligt og ikke kun være afhængig af myndighedernes formåen, er der visse rigtige synspunkter i forslaget.

 

Det vil også være det mest fornuftige, hvis man kan finde måder, hvor man kan forøge indtje­ningen uden at være afhængig af Hjemmestyrets og kommunernes vilje til at hjælpe. Først der vil man kunne sikre byerne egen udvikling, og ud fra disse betragtninger kan vi fra Atassut godt forstå forslaget. Men forslaget har også nogle sider, der virker betænkelige. Men det er selvfølgelig klart, at det vil skabe indtægter, hvis man i startfasen giver økonomisk støtte, og det er jo en helt anden sag. Vi ved jo, at Hjemmestyret før i tiden finansierede mandetimer i kommunerne for at skabe beskæftigelse, men vi ved også, at disse har en begrænsning. Vi ved også, at man i visse kommuner har lavet forskellige smidigere ting for at undgå at folk går i stå. Vi kan derfor kun fra Atassut bifalde disse tiltag.

 

Der er heldigvis nogle kommuner, der har indset, at der åbnes op for andre muligheder, hvis man selv tager et initiativ, i stedet for at vente på, at myndighederne skal træde til. Det skal også pointeres herved, at kommunerne også har pligt til at planlægge arbejdsmarkedsmæssige forhold, idet man jo ikke kan udvikle en by bare ved at sætte sig og vente på, at der kommer tilskud.

 

Med disse ord skal vi fra Atassut tilkendegive, at vi stemmer imod forslaget.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Vi siger tak til Godmann. Så er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal til orientering meddele, at den foreligger kun på grønlandsk, at den ikke foreligger på dansk.

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til beslutningsforslaget. Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold foreslår, at der bør etableres særlige vinterbeskæftigelsesforanstaltnin­ger i visse byer, og da han mener, at dette bør løses via bevillinger fra Landstinget.

 

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi udtale, at vi er fuldt ud enige med Mads Peter Grønvolds bemærk­ninger om, hvor vigtigt det er med en beskæftigelsesindsats.

 

Ligeledes kan det også siges, at vores lovgrundlag til at bekæmpe arbejdsløsheden synes at være tilfredsstillende, men at vi har et stort problem med at vi har et meget utilstrækkelig planlægning og styring på området, hvor vi måske bør vurdere beskæftigelsesindsatsen som lig nul for tiden. Vi mener, at Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har et stort medansvar for, at der ikke sker nogen inden for området.

 

Baggrunden for vores vurdering kan blive klarere, hvis vi kigger lidt længere tilbage. I juni måned 1998 arrangerede det daværende Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Ar­bejdsmarked et stort anlagt arbejdsmarkedsseminar i Qaqortoq. På baggrund af denne kon­ference, hvor beslutninger der og de politiske målsætninger, så blev disse forelagt og drøftet i Landstinget i >98 her i Landstinget, hvor et stort flertal af Landstingets medlemmer støttede de anbefalinger der var i redegørelsen. Men vi må nu spørge os selv, om hvad der er kommet ud af Landstingets beslutninger dengang og hvad resultaterne har været. Det kan ikke være ret omfattende, og det mener vi er stærkt kritisabelt fra Inuit Ataqatigiits side.

 

I disse tider er det vigtigere end før at sikre, at alle har et meningsfuldt beskæftigelse, således at folk har et passende arbejde til det, som de kan, og at medarbejderne til stadighed har vi­dereudviklingsmuligheder. Kun hvis vi sikrer etablering af flere arbejdspladser, så kan vi kun derigennem sikre, at befolkningen kan have et levebrød, som de kan leve af uden at ty til det offentlige og i frihed. Vejen til et sundt samfund kan bl.a. findes i beskæftigelsesindsatsen.

 

Det er svært at modsige Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked, når han i sit svarnotat til Mads Peter Grønvold siger, at det er meget vigtigt med en erhvervsudvikling, og at man bør sikre, at det er derigennem man skaber varige arbejdspladser. Vi har i dag arbejdsløshed, selvom den har været faldende i de sidste par år, så har vi stadigvæk arbejdsløshed. Derfor kan man ikke komme uden om, at vi har en klar beskæftigelespolitik. Og selvom det netop er det, som forslagsstilleren efterlyser, så fremkommer Landsstyret ikke med et klart bud på en arbejdspolitik i sit svarnotat. Derfor vil vi gerne fra Inuit Ataqatigiits side overfor Landsstyret kræve og opfordre ham til, at han fremkommer med et klarere svar til Mads Peter Grønvold, og at han fremkommer med en redegørelse til Landstinget vedrørende beskæftigelsesindsat­sen, og hvad der gøres for at minimere arbejdsløsheden.

 

Vi vil ligeledes også benytte anledningen til at sige, at Landstingets Social- og Arbejdsmar­kedsudvalg den 26. februar i år til Landsstyremedlem Ole Dorph og ligeledes til det samlede Landsstyre har tilsendt et brev indeholdende næsten det samme spørgsmål, som Mads Peter Grønvold i dag stiller. Men dette brev er indtil dato ikke blevet besvaret.

 

Efter Inuit Ataqatigiits opfattelse må arbejdsmarkedsindsatsen foregå på flere planer. For det første beskæftigelsesinitiativer. For det andet initiativer til bekæmpelse af arbejdsløsheden. For det tredje initiativer til kompetenceudvikling og en bedre planlægning i kommunerne og regionalt og ved, at man indsamler viden og erfaringer i et videncenter.

 

Da vi gerne vil være med til at fremme disse initiativer, meddeler vi her, men det er meget nødvendigt, at der er en klar målsætning, at der er en god planlægning og at der er en sammenhæng mellem initiativerne. Ligeledes lægger vi vægt på, at initiativerne skal være organiseret og planlagt på en sådan måde, at de skal kunne være målelige, således at man kan måle effekten fra år til år.

 

Afslutningsvis vil vi gerne gentage, at vi er enige med forslagsstilleren i, når han siger, at man må tage udgangspunkt i arbejdsløshedsbekæmpelsen på baggrund af de lokale forhold og de regionale forhold, men vi mener dog ikke i Inuit Ataqatigiit, at der er mangler i lovgivningen, men på den anden side, så mener vi, at manglende styring og planlægning skyldes, at vi er i det sørgelige stade, som vi er i i dag. Derfor må vi gå imod Mads Peter Grønvolds beslut­ningsgrundlag. Men da vi er fuldt ud enige i, at vi skal bekæmpe arbejdsløsheden på et veltil­rettelagt og velplanlagt grundlag, kræver vi overfor Landsstyret, at de til efterårssamlingen fremlægger en redegørelse om deres arbejdsmarkedsinitiativer og planer på området.

 

Lars Karl Jensen, ordfører, 3. næstformand for Landstinget, Siumut

Næste taler er Kandidatforbundets ordfører Loritha Henriksen.

 

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til landstingsmedlem Mads Peter Grønvolds forslag har vi følgende bemærkninger.

 

Fra Kandidatforbundet ved vi godt, at i de seneste år, især i islægsbyerne blive indbyggerne ramt hårdt af arbejdsløsheden og produktionsanlæggene lukker i vinterperioden. Vi vil nævne, at det er naturligt, at forslagsstilleren søger efter en eller anden form for løsning for denne store og tunge byrde.

 

Landsstyret har i sit svarnotat nævnt, at der for nylig har været fremlagt om mulighederne i erhvervsfremme, og at kommunerne selv kan søge efter erhvervsfremmende muligheder.

 

Vi skal dog ikke glemme, at de mindre bemidlede kommuner er dem, som gerne vil være med til at finansiere og etablere varige arbejdspladser. Men de mindre bemidlede kommuner har alligevel ikke muligheder til etablering og medfinansiering af mulige arbejdspladser, idet de ikke har økonomiske ressourcer, da de også har begrænsede indtægter i flere måneder.

 

Selvom man på den anden side udmærket ved, at de også har en stor økonomisk byrde under arbejdsløsheden, er det derfor ønskeligt, at se omfanget af problemet, og hvor anstrengende det er for den enkelte i byer med produktionsanlæg under indhandlingsstoppet.

 

I fremtiden skal vi under Landstingets debat huske på, at hver enkelt arbejdsledig ikke kun skal have understøttelse, men som det er formålet, at finde et arbejde for vedkommende så hurtigt som muligt. Vi skal også nævne, at det er af stor betydning for den enkelte at kunne forsørge sig selv. Det er derfor vigtigt, at man fra Landsstyrets side finder en hurtigere løsning for en hurtigere støtte.

 

Endvidere skal vi nævne, at i svarnotatet fra Landsstyret om ordningen af mandetimer kun kan benyttes i kortere perioder, og vi skal fra Kandidatforbundet erindre om, at vi alle er vidende om, at tilskud til mandetimer i de senere år har været kraftigt beskåret. Ikke mindst skal vi nævne, at der tidligere har været forslag om brug af mandetimer til andet formål, f.eks. kan det henstilles, at man i fremtiden benytter ordningen til ungdomsprojekter. Derfor vil vi nævne, at svarnotatet ikke svarer til formålet.

 

Med disse korte bemærkninger henstiller vi til Landsstyret, at sagen igen overvejes og be­handles derefter fra Kandidatforbundet.

 

Lars Karl Jensen, ordfører, 3. næstformand for Landstinget, Siumut

Næste taler er forslagsstilleren Mads Peter Grønvold.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Formålet med forslaget er at øge indtægterne i de enkelte kommuner. Med forslaget er formå­let ligeledes at man har vedvarende arbejdspladser, der ikke holder lukket i løbet af et år. 70 mio. kr. blev brugt til en ny hellefiskefabrik i Qeqertarsuaq, som i løbet af et år holder lukket flere måneder ad gangen på grund af indhandlingsstop, på grund af manglende råvaretilførsel, og formålet med etableringen af denne har jo ellers fra Landsstyrets side været, at man har beskæftigelse året rundt i ovennævnte kommune.

 

Dermed er det begyndt at være nødvendigt, at man kommer med forslag til vedvarende ar­bejdspladser, som ikke holder lukkede i løbet af året.

 

Man må også fra Landsstyret begynde at erkende, at man med hensyn til omstruktureringen af Royal Greenland har begået en fejl, fordi man ikke sikrede sig, at råvaretilførselen var ved­varende, og dermed følge har der været lukket i de diverse fabrikker langs kysten i løbet af et år. Beskæftigelsesfremme har derfor fejlet, selvom det har været Landsstyrets hensigt, og dermed er de fabrikker der er omtalt, hvor der ikke har været mulighed for råvaretilførsel hele året. Og man har også gjort tiltag til at komme dette problem til livs med forskellige tiltag for beskæftigelsesfremme, men dette har ikke til fulde tilfredshed haft sin ønskede virkning, når vi ser tilbage på de forgangne år.

 

De to fabrikker, som kan bearbejde 75 tons indhandlede råvarer har derfor ikke været fuldt ud benyttet, hvilket man derfor er nødt til at se på fremtiden og må planlægge og tilrettelægge strukturerede retningslinier, også med hensyn til fabrikkerne og tilførselen af råvarer herfor.

 

Selvom man ikke tilslutter sig forslaget, er jeg glad for, at man til dels tilslutter sig det princi­pielle grundlag. Og man må fra Landsstyret også, og som man også fra de forskellige partier har tilkendegivet, har man følt, at det er vigtigt, at erhvervsfremmende instanser også ligeledes bliver taget med i betragtning, og jeg håber, at landstingsmedlemmerne herefter også vil udar­bejde retningslinier for erhvervsfremme i fremtiden. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

 

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

På vegne af Landsstyret vil jeg takke for partiernes ordførere, og det er rigtigt som sagt af forslagsstilleren, at hans vurdering er helt korrekt. Selvfølgelig skal Landstinget tage hensyn til beskæftigelsen her i landet, ikke kun beskæftigelsen, men også erhvervsfremme. Beskæfti­gelsestiltag og erhvervsfremme er meget forskellige. Beskæftigelsesfremme er noget, der ikke er rentabelt, men hvad angår erhverv, og hvis man kan opnå disse, så kan man udvikle sig her i landet iblandt borgerne.

 

De forskellige ordførere var inde på også, fordi det drejer sig om et meget bredt emne. De har forskellige synspunkter vedrørende forslaget. Hvis man lever i Nordgrønland, så studser man over, at mange mennesker bliver forskrækkede over, at der bliver islæg om vinteren. Vi er i forvejen bekendt med disse tilstande, og vi skal ikke blive forskrækket over det, men arbejde videre hen imod for at mindske problematikken, især i de byer, hvor der er fabrikker, så har der været strukturtilpasninger, kapacitetstilpasninger igennem dette arbejde i Landstinget, så har man også ramt nogle arbejdspladser, som er ret så mange. Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Paamiut, Qaqortoq, Alluitsup Paa, de har været med i denne kapacitetstilpasning og har fået tilskud her til. Denne kapacitetstilpasning skal bruges på den måde, at man igennem årene, eller at man ved slutningen af år 2002 skal disse pågældende fabrikker være rentable. Og jeg er også bekendt med, at man har løbende samtaler med Royal Greenland om, hvordan denne tanke kan realiseres. Og jeg er også bekendt med, at Royal Greenland er meget interesseret i disse intentioner.

 

Der blev også sagt, at man kan yderligere efterlyse flere muligheder. Råvaregrundlaget er i dag rejer, hellefisk og krabber. Det er lige som om vi ikke har andre muligheder. Der findes mange andre arter her i Grønland, som også kan udnyttes i fremtiden.

 

Jeg er også bekendt med, at man er meget opmærksom på disse muligheder i de forskellige steder, og vi har set det i Maniitsoq, hvor en interessegruppe har sluttet sig sammen i Maniit­soq og ligeledes i Sisimiut. Det så vi også forleden dag. Det er altså disse forskellige initiati­ver i de forskellige steder, som er meget gode ud fra min egen vurdering.

 

Derudover kom man også ind på turismeerhvervet og udviklingen heraf, og der er behov for yderligere ressourcer. Antallet i statistikken viser os, at der sker 10% forøgning af turismen hvert år. Og i den forbindelse vil jeg også opfordre de enkelte kommuner, at fokusere mere på dette erhverv for os, fordi jeg selv er bekendt med, at sådan en turisme kan blive et erhvervs­grundlag. Og jeg opfordrer flere kommuner til at arbejde for det.

 

I forbindelse med etableringen af de forskellige beskæftigelsesfremmende initiativer, så har vi behov for yderligere tiltag. Jeg mener, at de lokale kræfter skal samles om at starte fra grun­den og så etablere en sådan sund beskæftigelse.

Man var bl.a. inde på uddannelsen, det er vi også bekendt med at det er rigtigt, også fordi uddannelsen er opadgående her i Grønland, men der er visse problemer i forbindelse hermed, men det er så vores håb, at med henvisning til den debat, der har været forleden dag her, at vi også fortsat er fokuseret på denne problematik.

 

Det er rigtigt, at der har været mange mandetimer tidligere, som så er nedtrappet igennem årene, og det er altså en landstingsbeslutning, hvor mandetimerne efterhånden øremærkes til bestemte projekter, 380 timer i 2000, 308 timer i 2001. Hvad angår 2002, så er der 224.000 timer, som er bevilget af Landstinget. Og de fleste af disse mandetimer bruges til vintermåne­derne til beskæftigelsen. Der er kun rest på ca. 18.000 timer for resten af året, som så kan søges om.

 

I forbindelse med erhvervsfremme, så vil jeg også lige komme ind på det, der blev sagt af Ruth Heilmann. Så er der blevet nedsat en arbejdsgruppe, og ud fra det jeg har hørt, så arbej­der denne gruppe stadigvæk og så kan fremkomme med sine resultater i løbet af året.

 

Kommunerne har et stort ansvar i forbindelse med beskæftigelsesfremme og erhvervsfremme. Det er kommunerne, der skal fokusere på disse initiativer, og vi fra centralt hold, vi skal også samarbejde med dem, også fordi det står i lovgivningen. Og det skal vi også kunne følge.

 

Inuit Ataqatigiit var også inde på, at man i 1998 under arbejdsmarkedsseminaret i Qaqortoq og efterfølgende har man fremlagt en meget omfattende beretning med mange forskellige indhold, som vil danne grundlag for en lovgivning. Som sagt af Inuit Ataqatigiit, så vil vi fra Landsstyrets side, at man gennemgår denne beretning, også fordi der er gået fire år. Hvis man altså kan evaluere dette seminar, så vil det også kun være godt.

 

Jeg har været inde på de forskellige partier. Inuit Ataqatigiit nævnte også et notat til Lands­styret af 26. februar. Det skal jeg undersøge nærmere. Hvis besvarelsen allerede ikke er frem­kommet, så skal jeg nok sørge for, at der sker en besvarelse, og at denne sag fremmes hurtigst muligt.

 

Jeg skal lige også komme ind på, at Landsstyret har nedsat et landsarbejdsråd. Det er et råd, som skal fremkomme med rådgivning til Landsstyret. Og man har holdt møde med dette råd i løbet af vinteren, og de ser også frem til at fremkomme med forskellige projekter.

 

Jeg må også indrømme, at vore arbejdsmarkedsafdeling har manglet ressourcer i disse dage, og derfor er det rigtigt, at arbejdet er meget trægt i denne afdeling. Og det er så vores håb, at vi kan fremskaffe de fornødne ressourcer i denne afdeling i den kommende tid.

 

Det er rigtigt som sagt af forslagsstilleren, hvis vi særskilt ser på Qasigiannguit, fabrikken er lukket, og der er etableret en hellefiskefabrik til 70 mio. kr.. Det er mange penge. Jeg må sige, at kommunalbestyrelsen i Qasigiannguit har accepteret, at der blev etableret denne nye fabrik. Det er derfor jeg har svært ved at besvare dette spørgsmål, idet det er jo Royal Greenland, der i sidste ende vil sige noget om, hvilke planer man har.

 

Det er rigtigt, at man af og til kom ind på situationen i Qasigiannguit, hvor man vil optimere beskæftigelsen, så er det så Royal Greenland der har besluttet at anskaffe sig fire fartøjer, og det er så vores håb, at disse fire fartøjer vil være til gavn for beskæftigelsen også. Men fremti­den kan kun vise, hvilke pligter de vil få.

 

Denne debat og det, der blev fremlagt er meget uddybende, og der er mange forhold, som skal undersøges nærmere og initiativer sættes i gang, og der er masser at tænke om. Derfor vil jeg uden yderligere bemærkninger takke for alle de bemærkninger og vi finder det væsentligt at arbejde videre med sagen i vores afdeling.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Ud fra det jeg kan se, er der ingen andre der har markeret. Landsstyret indstiller, at forslaget ikke imødekommes, og så er det Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit, som har samme hold­ning. Derfor går forslaget videre til 2. behandling i den foreliggende form. Er der nogen, der er imod? Nej.