|
Dagsordenspunkt 04,05,06-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, tirsdag den 11. marts 2003, kl. 15:44
Jonathan Motzfeldt, Delegationsformand, Siumut.
Disse punkter 4, 5 og 6, som vi skal behandle, dem skal jeg forelægge lige efter hinanden, fordi de kan kommenteres samlet eller lige efter hinanden.
Først punkt 4. Vestnordisk råd vedtog på sit årsmøde i september 2001 vedlagte rekommandation, hvori, Vestnordisk Råd henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering at arbejde for dokumentation af det vestnordiske landes gamle fangsttraditioner, således at viden herom bevares for eftertiden.
Fangst har altid været en del af de vestnordiske befolkningers eksistensgrundlag. De vestnordiske landes tradition for fangst er derfor en del af vores kultur. Men som ethvert andet kulturelt fænomen har de vestnordiske landes fangsttraditioner ikke været upåvirket af tidens strømninger. Den teknologiske udvikling har sat sit præg, rifler har erstattet harpuner, og fuglespyd, motorjoller har erstattet kajak og umiaq, mens snescootere mange steder har erstattet hundeslæder.
Endnu drives der enkelte steder traditionel fangst. I Qaanaaq området i Nordgrønland benyttes endnu kajak til narhvalfangst, i Sydgrønland specielt i Nanortalik og Sydprøven m.m. tager man om sommeren stadig på fangstplads, hvor man benytter traditionelle metoder i forbindelse med indsamling af forråd. Vort kendskab til den traditionelle fangstkultur er imidlertid i fare for at forsvinde, hvis der ikke tages skridt for at bevare den for vores efterkommere.
Vi må derfor mens de traditionelle fangstmetoder endnu praktiseres eller levet i ældres borgere erindring tage initiativ til i ord og billeder, det kan være i form af film eller på en måde, at beskrive disse metoder. Det gælder ikke blot selve jagtmetoderne, men også metoder til tilberedning af skind og lignende, det gælder med andre ord hele eden gamle fangst kultur.
Et sådan projekts gennemførelse kræver planlægning, tilvejebringelse af et økonomisk grundlag, og et godt samarbejde med lokale myndigheder og organisationer. Jeg er sikker på at vi kan løfte disse opgaver i en god samarbejdsånd.
Vestnordisk råd har taget initiativ til en Nordatlantisk vandreudstilling om fangst, og det materiale som er indsamlet til brug for udstillingen kunne udgøre et godt udgangspunkt for et sådan dokumentationsprojekt. Det ville være et tab for det vestnordiske samfund, hvis en så central del af vores kulturarv får lov til at dø bort uden et eftermæle.
Delegationen indstiller derfor overfor Landstinget, at tilslutte sig rekommandationen.
Og så er det punkt 5 som er Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 2/2001 om afholdelse af en international konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer.
Og det er de samme lande, hvor Vestnordisk råd vedtog på sit årsmøde 2001, vedlagte rekommandation, hvor Vestnordisk Råd henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering, at organisere en international konference om udnyttelse af naturressourcer.
Konferencens deltagere skal omfatte politiske beslutningstagere, aktører samt andre relevante interesseorganisationer, herunder internationale miljøorganisationer. Formålet skal være at skabe en åben og kritisk debat i erkendelsen af nødvendigheden af konstruktiv dialog mellem alle parter. De Vestnordiske lande er og har altid være dybt afhængig af de levende ressourcer. Fangst er en del af den vestnordiske kulturarv og de vestnordiske befolkningers eksistensgrundlag.
De vestnordiske lande har derfor en afgørende interesse i, at udnyttelsen af vores levende ressourcer sker på et bæredygtig grundlag, således at vores bestande trives og bevares for kommende generationer. Et voksende jagttryk som følge af befolkningstilvækst og udvikling af jagtvåben og færdselsmidler har imidlertid i kombination med forurening fra en række industrialiserede lande skabt en øget belastning, og dermed behov for nøje at følge de enkelte landes arters og bestandes udvikling med henblik på i tide, at kunne gribe en overfor alvorlige trusler mod deres trivsel.
Udryddelsen af arter og bestande er imidlertid ikke den eneste trussel mod den traditionelle vestnordiske fangstkultur. Misforståelser og utilstrækkelig kendskab til de forhold, hvorunder vestnordisk fangst udøves har til tider udgjort en lige så alvorlig trussel mod de vestnordiske landes fangstbaserede eksistensgrundlag. Kampagnerne mod sælfangst i Grønland, sænkning af islandske hvalfangerbåde og aktioner mod den færøske grindefangst er ulykkelige eksempler herpå.
Det må undgås, at restriktioner, sanktioner og kampagner rettes mod fangst der drives på et bæredygtigt og human grundlag. Det er derfor i de vestnordiske landes interesse, at sikre en informationsudveksling, som kan fremme forståelsen og respekten for vores gamle, mens der stadigvæk er levende traditioner for bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, og samtidig sikre den fornødne opmærksom her omkring trusler mod vores bestande.
En international konference om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer kan udgøre et værdifuld bidrag hertil. Konferencen kan således være med tl at skabe grundlag for videre forskning på området, samt at landene kan opbygge en fælles holdning til spørgsmålet om bæredygtig udnyttelse af naturlige ressourcer i Nordatlanten.
Delegationen indstiller derfor overfor Landstinget, at også at tilslutte sig nærværende rekommandation.
Og så er det det sidste punkt, nemlig punkt 6 i denne sammenhæng, som er Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 3/2001 om nedsættelse af et samarbejdsudvalg vedr. udnyttelse af naturressourcer.
Vestnordisk Råd vedtog også på sit årsmøde i september 2001 vedlagte rekommandation, hvori Vestnordiske råd henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering, at nedsætte et samarbejdsudvalg, der skal udveksler erfaringer og informationer om udnyttelse at naturressourcer.
Vestnordisk Råd foreslår, at samarbejdsudvalget nedsættes med 3 repræsentanter for hver af de vestnordiske lande, og at udvalget selv vælger sit formandskab som bør fungere efter et fast rotationsmønster. De vestnordiske lande Færøerne, Grønland og Island er stærkt afhængig af udnyttelsen af naturressourcer, ikke mindst marine ressourcer og ressourcer i undergrunden. De tre nationer kontrollere store hav og landområder, der rummer store værdier og rigdomme af forskellig art. Naturen har altid skabt rammerne for de vestnordiske landes livsbetingelser, også inden for fiskeri har landene tillige opbygget en industri, som har været med til at skabe grundlaget for det velfærdssamfund, som vi kender i dag.
Vestnorden rummer yderligere potentiale for udnyttelse af ikke-levende ressourcer og forskellige former for energi, som indtil videre ikke udnyttes optimalt. Færøerne og Grønland kunne f.eks. drage nytte af Islands erfaringer indenfor energiudnyttelse. Færøerne kan på den samme måde gennem landets erfaringer med olieefterforskning bidrage med værdifuld viden og kompetencer inden for industri, handel og administration.
Hvis Grønland eller Island beslutter sig for aktivt, at følge Færøernes eksempel vil kendskab til de erfaringer som Færøerne har gjort sig bliver uvurderlige.
Det er en kendsgerning, at landene hver for sig har offentlig viden og kompetence på forskellige felter når det kommer til udnyttelse af naturressourcer. I mange tilfælde har landene også samarbejdet omkring udnyttelse af disse ressourcer, om end ikke helt systematisk. Vi ved at erfaringer ofte er dyrt erhvervede. Vi ved også at samarbejde gør stærkere. I et samarbejde nyder alle parter godt af en fælles indsats. Gennem nedsættelse af et samarbejdsudvalg som foreslået her vil man kunne etablere et forum for gensidig udveksling af erfaringer, og dermed forbedre de vestnordiske landes mulighed for at udnytte de naturgivne ressourcer.
Delegationen indstiller derfor sig overfor Landstinget, at tilslutte sig også denne rekommandation.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Som Delegationsformanden i sin fremlæggelse har været inde på de, så skal disse 3 punkter behandles under et. Det vil sige, at det er punkt 4 og 5, idet de alle sammen drejer sig om rekommandationer fra Vestnordisk Råd.
Og vi er nu nået frem til partiernes ordførere. Og først er det Dorris Jakobsen, Siumut.
Dorris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Fra Grønland deltager vi i den parlamentariske samarbejde med de vestnordiske lande, og vi har alle det formål en udvikling i fremtiden til gavn for befolkningen i disse lande, som er Grønland, Færøerne og Island.
Man siger ellers at fordi de mange samarbejdsorganisationer kører selvstændigt, er det ikke nødvendigt med flere samarbejdspartnere. Dette er ikke Siumuts opfattelse. Det er vores opfattelse, at såfremt de små samfund i Nordatlanten baserer deres samarbejde på en velorganiseret struktur, at de kan styrke deres samarbejde kulturelt, økonomisk, trafikmæssigt o.s.v. Det tror vi på i Siumut, og ønsker at deltage i samarbejdet.
Vi har fra Siumut følgende en samlet bemærkning til de tre forelæggelser fra Landstingets delegation i Vestnordisk Råd.
Vi lægger i Siumut meget vægt på at Grønlands historie og de gamle traditioner så vidt muligt skal bevares, og Grønland skal værne om dem med respekt. Grønlændernes gamle traditioner er ved at forsvinde, og de få resterende med viden, er de ældre. Vores næste generation og os, må sætte i højsædet og have en pligt til, mens vi endnu har muligheden, at samfundets værdier og som synliggør Grønlands identitet, bevares.
Nærværende Vestnordisk Råds rekommandation om dokumentation af de vestnordiske landes gamle fangsttraditioner, og som endnu benyttes som narhvalsfangst med qajaq, og andre endnu gældende fangstmetoder, støtter vi i Siumut til fulde og lægger stor vægt på bevaring af dem, og mens vi endnu kan beskrive og indhente viden fra vores ældre i ord og billeder, i bogform, på film eller på en anden måde.
Da vi ikke kan være andet end at være enige i forelæggelsen om en dokumentation af de gamle fangsttraditioner, kan vi kun anbefale, at dette initiativ startes snarest muligt. Men man skal også huske på, at gennemførelsen kræver vel planlægning, og ikke mindst er det væsentligt og nødvendigt at finde de rigtig personer eller samarbejdspartnere, som skal stå for indsamlingen. Det skal gennemføres og Landsstyret må seriøst arbejde for at projektet realiseres.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Vestnordisk Råds rekommandation, som blev vedtaget i september 2001, hvori Vestnordisk Råd henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering at organisere en international konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer. At tre lande skal organisere en konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer er en formidabel ide.
Der er indledt samarbejde på dette område. Da der allerede er forskning og sker informationsudvikling. Men vi må udnytte vores viden på en bedre måde, og hvis vores fælles udnyttelse, som vi gennem en samarbejde driver, skal sikres for fremtiden, og dette skal ske, så må vi være enige om udnyttelse af de levende ressourcer og sikre vores næste generation.
Derfor er vi enige i, at Vestnordisk Råds kontor, som for tiden er i Island, skal stå for arrangementet. Således dette kan blive behandlet under Vestnordisk Råds møde til sommer i Færøerne. Vi ved at Grønland fra og med sommeren vil have Formandskabet for Vestnordisk Råd, og derfor må vi udnytte den centrale rolle vi får i planlægningen.
Det er ikke kun fiskeriet at Vestnordisk Råd har et samarbejde, som er budskabet i en af forelæggelserne. Vi finder det at det er tiden at parlamentarikerne i disse lande debatter, hvorledes man drager nytte af erfaringerne indenfor udviklingen af erhvervene, udviklingen af energiudnyttelsen, Færøernes erfaringer med olieefterforskning, og udnyttelse af produkter og handel og på mange andre områder. Vi skal opfordre til at disse emner bliver taget med i den nævnte konference.
Vi vil i Siumut ikke undgå at nævne, at Vestnordisk Råd skal deltage i debatter omkring styrkelsen af samarbejdet. I Siumut ønsker vi at forhold som, at vi kan besøge hinanden billigere og hurtigere, vores samhandel, og samarbejde på sundhedspersonalet også bliver emner til debat.
Med disse bemærkninger fra Siumut støtter vi forelæggelserne og ønsker god arbejdslyst.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Dorisk Jakobsen fra Siumut, og den næste er Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.
Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit finder de tre rekommandationer som relevante og støtteværdige fra Vestnordisk Råd. Det er to år siden man indstillede disse rekommandationer, så det er på tide at de når vores Landsting.
Vore traditioner er sammen med fangerkulturen stærkt på retur, og ikke alene på grund af globaliseringen, men tillige på grund af den hurtige klimaforandring. Derfor er Inuit Ataqatigiit helt enige med ideen om dokumentation af jagttraditioner. Vi mener, at man med en dokumentation vil udfylde en mangel der har været. Under sådan en proces vil fangerbefolkningen selv være en aktiv medspiller, og det samme gælder vore forfattere og mediefolk. Faktisk kan man også nævne, at KNAPK, som i år fylder sine 50 år, selv er i gang med en bogudgivelse. Dette vil være til gavn, ikke alene for vores egen kulturarv, men vil også være i tråd med, hvad der gøres internationalt i regi af FN-regi verden over.
Vi vil opfordre Landsstyret til, under forberedelse af sådant et initiativ, at kigge nærmere på de tiltag der gøres under WIPO og UNESCO netop omkring dokumentation af traditionel viden. Det er nødvendigt, at forskellige internationale organisationers fællesinitiativer koordineres, så de på en enkel måde kan løses og tilpasses til de grønlandske forhold af både den grønlandske administration og de grønlandske interesseorganisationer.
Vi der lever i den yderste Nord er nabo til Nordatlanten, som med rette er blevet sammenlignet med et enormt spisekammer. Her danner økologien og fødekæden forudsætningerne for millioner, eller rettere milliarder af skabninger, altså ikke kun mennesker.
En afholdelse af en international konference vil afdække vores ressourceforbrug og styrke de tiltag som der er taget skridt til igennem Tulugaq, og forhåbentlig vil det også styrke vores troværdighed ude omkring. Inuit Ataqatigiit mener, at det er nødvendigt at gøre en oplysningskampagne bilateral, altså der er ikke kun behov for det indad mod landets befolkning, men også udadtil mod det internationale samfund, så de ved, hvilken lovgivning og regelsætning vi har inden for landet omkring bæredygtig udnyttelse.
?Det Arktiske Vindue? må have en udsigt! Der må være noget at iagttage og lære af for folk der udefra gerne vil kigge ind mod Arktis.
Vi vil endvidere henvise til den drøftelse af bæredygtig udvikling her i Landstinget sidste forår, og den landstingsbeslutning om, at udarbejde en plan for et ?Bæredygtigt Grønland?, en Agenda 21 for Grønland. At man ikke kan blive enige om, hvilket landsstyreområde, der skal være ansvarlig for ledelsen af en sådan, bør ikke forhale processen, alt imens vore unge, der er på uddannelse rundt omkring skal stå for skud for forskellige, mere eller mindre rigtige beskyldninger om ?udryddelsestruede dyrearter?.
I en diskussion med de Vestnordiske lande omkring bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, kan vi ikke komme udenom produktion af koldtvandsrejer. Inuit Ataqatigiit mener, at vi ved en koordineret eksport kan styre priserne på rejer mere fordelagtigt, som fjerne lande styrer deres rigdomme.
Inuit Ataqatigiit skal også henvise til de hensigtserklæringer om de nordiske landes strategi for en ?Bæredygtig Udvikling? omtalt i den ?Udenrigspolitiske Redegørelse?, som vi netop har afsluttet behandlingen af i Landstinget, og som også er medtaget, og vi vil genre henvise til denne redegørelse.
Endelig skal IA henvise til daværende Landsstyres konklusioner fra Verdenstopmødet om miljø i Johannesburg i 2002 ressourcer, som har været omdelt til Landstingets medlemmer i efterårssamlingen 2002, at målsætningen om bæredygtig udvikling, nemlig at skabe international forståelse for lokale befolkningers og oprindelige folks behov og ret til bæredygtig udnyttelse og handel med produktioner af fornybare og levende ressourcer.
Med hensyn til den tredje rekommandation om nedsættelse af et samarbejdsudvalg vedrørende udnyttelse af naturressourcer, skal jeg erindre om de arbejdsgrupper, der allerede eksisterer omkring laks, fiskeri og havpattedyr. Fordi vi har her NAMMCO, NASCO, NAFO, NKO o.s.v., hvortil vi sender vore sparsomme og travle personale, og hvor man følger med i udviklingen fra nært hold.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at en international konference om bæredygtig udnyttelse vil krystallisere de forskellige behov, der måtte være. Derfor skal Inuit Ataqatigiit foreslå at spørgsmålet om, og her kan også diskutere, hvordan man forny udvalgene eller have nye samarbejdspartnere. Derfor skal Inuit Ataqatigiit foreslår, at spørgsmålet om dette udsættes til eventuelt beslutning på et senere tidspunkt, og evt. til efter afholdelse af den nævnte konference.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Henriette Rasmussen på vegne af Inuit Ataqatigiit. Og den næste er så Ellen Christoffersen fra Atassut, værsgo.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Vi har i Atassut sat os for at fremkomme med samlede bemærkninger til forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds tre forskellige rekommandationer, som er nr. 1/2001, nr. 2/2001 og nr. 3/2001.
Til trods for, at punkterne til forslag om Landstingets tilslutning har tre forskellige overskrifter, har forslagene i princippet det til fælles, at forslagene belyser nogle af Nordisk Råds store samarbejdsområder som også i øvrigt inviterer til samarbejde.
Disse tre beslutningsforslag til Landstingets tilslutning har ikke kun til formål at etablere et videnscenter, men har i lige så høj grad til hensigt at give De vestnordiske lande mulighed for indbyrdes gavn.
De ikke-levende og levende ressourcer har stor vigtighed i vores levevilkår i de vestnordiske lande og ikke mindst i vores forfædres liv, og på baggrund af, at disse fortsat har central placering i vore levevilkår, skal vi udtale fra Atassut, at vi fuldt ud støtter samtlige 3 landstingsforslag om tilslutning.
Vi regner således med, at grundlagene i det videre arbejde vil blive udført, umiddelbart efter de vestnordiske lande har mødt hinanden til sommer.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Ellen Christoffersen på vegne af Atassut. Og den næste er så Per Berthelsen fra Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Fra Demokraterne skal vi uden nogen som helst betænkeligheder fuldt ud tilslutter os anbefalingen om at iværksætte, at de vestnordiske regeringer arbejder for dokumentation af de respektive landes gamle fangsttraditioner for hvis dette ikke iværksættes snarest, så vil vi på tragisk vis endnu engang sande det gamle ordsprog om at man aldrig fortryder før skaden er sket. Det ønsker vi ikke at skulle ære med til eller være viden til fra Demokraternes side, så vi vil med disse ord på det kraftigste anbefale, at man straks går i gang med at planlægge tilvejebringelsen af de nødvendige økonomiske grundlag for at kunne efterleve Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/200 om dokumentation af de vestnordiske landes gamle fangsttraditioner.
Afslutningsvis skal vi fra Demokraterne side nævne, at vi er vidende om at en fælles vestnordisk udstilling om fangst når frem til Nuuk i nær fremtid, og da jeg selv har været heldigt at se denne i Torshavn sidste år, så kan jeg på varmeste anbefale denne overfor alle som et yderst seværdig og aktiv.
Og nu er det omkring afholdelse af international konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, og det er så Vestnordisk Råds rekommandation nr. 2/2001 om, at Landstinget tilslutter sig denne, og det er så Landstingsbeslutningsforslag. Og til det skal jeg udtale, at Demokraterne er 100 % tilhængere af, at der skabes en åben og kritisk debat, og at udnyttelsen af vores levende ressourcer sker på en bæredygtig grundlag.
Dette er vedrørende som aldrig før, hvor de enkelte vestnordiske landes må regne med, at der vil ske en naturlig stigning til at lande indbydes holder vågen øje med alle former for aktiviteter, der sker andre steder i verden i globaliseringens navn.
Kun en åben og kritisk dialog kan beskytte os mod misforståelser og uheldige mytedannelser, der kan være ødelæggende for en hel kultur, se bare de følger der var som følge af Greenpeace?s aktion til beskyttelse af babysæler som vi ellers ikke var en del af for ellers efterhånden mange år tilbage.
Disse aktiviteter udgør stadig på en meget .. agtig måde, så vores traditionelle fangererhvervene i dag får trangere og trangere vilkår at leve under.
Med disse få bemærkninger tilslutter Demokraterne sig fuld ud den rekommandation af 2001 fra Vestnordisk åd om afholdelse af en international konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, der gerne skal munde ud, at omverdenen får større forståelse for, at vi hver og især skal kunne udnytte vores respektive naturgivne ressourcer bedst muligt.
Denne forståelse for vores egenartede kultur kan kun skabes, hvis vi selv er udfarende med vores vilje til åbenhed om, at vi er opmærksomme på de trusler, der kan være med vores bestande. For levende ressourcer er jo et anliggende, der vedrører og bør vedrøre os alle, da det er en rigdom vi er midlertidig er sat til at forvalte om, som vi skal give videre til vores efterkommere.
Forslag til Landstingsbeslutning om Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 3/2001 om nedsættelse af samarbejdsudvalg vedrørende udnyttelse af naturressourcer, og i dem forbindeslev har vi følgende bemærkninger fra Demokraterne.
Erfarings- og informationsudveksling er vitale midler for at kunne skabe udvikling uden at skulle opfinde den dybe tallerken af flere gange. Denne form for samarbejde må også være kernen i alle de aktiviteter som vort land deltager i. Vi kan jo ud fra den Udenrigspolitiske Redegørelse se, som vi i dag behandler på et senere tidspunkt se, at vort land bruger mange ressourcer på at være med i utrolig mange former for fora, hvoraf vi fra Demokraterne påpegede, en hel del områder, som vi sætter spørgsmålstegn ved om disse vedrører noget som vi kan drage nyttefølger nok af.
Det Vestnordiske samarbejde er ikke omfattet af den kritiske holdning som Demokraterne har til visse af de udvalg, nævn, råd og andre samarbejdsformer som vort land er involveret i, så vi vil med Grønland i dette forslag tilslutte os anbefalingen Vestnordisk råds rekommandation nr. 3/2001 om at der nedsættes et samarbejdsudvalg i Vestnordisk regi vedrørende udnyttelse af vores levende ressourcer som Demokraterne ser et stort potentiale i, hvorfor Demokraterne som i debatten tidligere på dagen kritiserede, er der ellers en lang og omfattende redegørelse, kun var afsat en enkelt side til om området.
Vi er enige i Delegationsformandens afsluttende bemærkninger ved fremsættelsen om, at hvor erfaringerne ofte kan blive dyrekøbte, og dette mange kan kompenseres ved at man gøre sig stærkere ved at stå sammen med andre. Så vi tror også på, at vi gennem etableringen af forum for gensidig udveksling af erfaringsgrundlag kan forbedre også vores lands muligheder for at kunne udnytte naturgivne ressourcer.
Så med disse bemærkninger skal vi fuldt ud tilslutte os forslaget om, at nedsætte et samarbejdsudvalg. Demokraterne skal i den anledning appellere til, at Landstinget sikrer sig, at den foreslået repræsentation på 3 medlemmer fra hvert af de 3 vestnordiske lande udformes på en måde, således at det for vort lands vedkommende afspejler den politiske situation med respekt for, at der i dag vindes 4 partier i landet. Dette kan ske ved at oppositionen eksempelvis f.eks. på et fasttidspunkt roterer, sådan som Formandskabet og samarbejdsudvalget også påtænkes udformet.
Og med disse bemærkninger ønsker jeg de 3 rekommandationer velkommen.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Det er til forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1 af 2001 om dokumentation af de vestnordiske landes gamle fangsttraditioner, og forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation 2001 nr. 2 om afholdelse af en international konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, og endelig forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 3 af 2003 om nedsættelse af et samarbejdsudvalg vedrørende udnyttelse af naturressourcer, og der har Kandidatforbundet så følgende kommentarer.
Disse 3 beslutningsforslag som Kandidatforbundet i den foregående valgperiode har deltaget i, og vi skal hermed meddele, at vi støtter dem fuldt ud. Men til trods herfor, så har Kandidatforbundet selvfølgelig også nogle kommentarer til de enkelte punkter.
Først til dokumentation om de vestnordiske landes fangsttraditioner og beslutningsforslaget til det skal vi fra Kandidatforbundets side nævne, at har samarbejdsvilje, således at de gamle fangsttraditioner som vi i de små har oplevet, og som den sidste genreration ikke længere har kendskab til, der støtter Kandidatforbundet fuldt ud, at de gamle traditioner dokumenteres, og Kandidatforbundet mener derfor, at man bør støtte det fuldt ud, og som formanden ganske rigtigt var inde på det, så er det jo godt nok med de gode redskaber, men de har erstattet de gamle fangsttraditioner, kajakken, harpunen og fuglespyddet og andre fangstredskaber, ja flere begreber og termer bruger man ikke længere og det samme gælder med den hurtige udvikling i byerne og i bygderne, hvor man sågar ikke længere bruger de rigtige betegnelse ?.
? side. Og med hensyn til et samarbejdsudvalg vedrørende udnyttelse af naturressourcerne og beslutningsforslaget herom, der har Kandidatforbundet god forståelse herfor, men til trods herfor, så har Vestnordisk råd og ud over der, så synes jeg at det er betænkeligt, at man igen danner et nyt udvalg, især når man ser på at den ikke stemmer helt overens med et af de mål som man har sat sig politisk her i Grønland.
Og her tænker jeg på, at man skal minimere det administrative apparat, og jeg skal i stedet for opfordre til, at man eventuelt danner et udvalg, fordi man på den måde kan minimere udgifterne eller driftsudgifterne. Og med disse bemærkninger støtter jeg så hermed de fleste forslag.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og vi takker Anthon Frederiksen. Og så er det Delegationsformanden som kommer med en kommentar til ordførerindlæggene.
Inden da så skal jeg lige meddele, at ja lige har fået en melding om, at da vejret stadigvæk er dårligt i Nuuk, det er ikke undre bedre, og vores gæst er yderligere forsinket, men vi håber på, at vejret vil bedre sig i løbet af eftermiddagen.
Jonathan Motzfeldt, Delegationsformand, Siumut.
Men jeg er glad for, at partierne og Kandidatforbundets bemærkninger til nærværende forslag som jo allerede har været kørt siden 2001, således at vi således at vi så har fået et godt resultat, ligesom man også er kommet med nye ideer til dem.
Jeg skal ikke kommentere dem enkeltvis, men jeg skal kommentere dem generelt, idet vi kan påbegynde arbejdet, og som Siumuts ganske rigtigt var inde på det, så er det os der skal overtage Formandskabet for disse 3 lande, og derfor er det også vigtigt, at man realisere disse 3 punkter igennem de samarbejdsudvalg, der eksisterer. Og når der så har været afholdt et møde på Færøerne, og så kan vi så for alvor påbegynde disse opgaver, og det kan man være overbevist om.
Og med hensyn til disse 3 forslag, der mener jeg, at man kan implementere dem hurtigt og nemt, idet det man mangler at registrere indenfor vores kontor, og når vi så har indgået en samarbejdsaftale, så skal man til at vælge, og det skal sikkert ske i samarbejde med kulturdirektoraterne, således at vi undersøger hvordan selve samarbejdet skal foregå.
Og med hensyn til det andet, hvor samtlige ordførere og Kandidatforbundet har støttet, og der er det også rigtigt at uanset ud om man taler om bæredygtighed, så ser vi til stadighed, at vores fangstdyr bliver færre og færre. Tusinder år har Grønland altid udnyttet de levende ressourcer, levet af dem, men bæredygtigt, men i løget af en generation har vi taget et stort indhug i disse dyr, og det er vi som har kendskab til disse forhold en vished om.
Og derfor vil disse 3 lande i forståelse med hinanden begyndt at bestræbe sig på at indgå et formaliseret samarbejde, og at der så også sker en udveksling af erfaringerne, og som Dorris Jakobsen var inde på det, så er det nødvendigt at det bliver formaliseret. Der eksisterer allerede et samarbejde, men til stadighed så skændes vi om nogle af de informationer som vi har kan være lidt divergerende fra vores nabolandes. Som et eksempel kan jeg nævne, at hidtil har der mellem de panagoniske rødfisk mellem Færøerne og Island, dem skændes man til stadighed om, fordi islændingene selv vurderer deres kvoter på en måde, mens vi ud fra biologernes indstillinger, selv vurderer en anden kvote. Men det er disse ting, som disse 3 lande skal til at samarbejde om, netop for at man kan udnytte deres bæredygtigt.
Men til Inuit Ataqatigiits ordfører skal jeg nævne, at det er korrekt at nogle af de ting som man har truffet beslutning om, og hvor hele verdenssamfundet også er med, og der skal Grønland også selv deltage, og det har jo også en stor del med at gøre med vores troværdighed., således at vi selv kan gøre noget, som det omkringliggende verdenssamfund også skal kunne stole på os.
På grund af canadiernes babysælfangst så har sælfangerne i Grønland haft kummerlige vilkår i en lang periode, og det er vi ikke kommet helt over endnu, og den kommer til stadighed som et spøgelse og lurer i baggrunden. Og vi der ar oplevet det på vores egen krop haft nogle meget meget dårlige erfaringer med, men det er noget som vi efterhånden er ved at komme væk fra. Men derfor er den melding som verdenssamfundet også har være med i, hvor Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet også har nævnt, nemlig Verdenskonferencen om ?Bæredygtig Udnyttelse? i Johannesburg, og det er så ud fra det, at vi så også skal finde vores handlingsplan i samarbejde med disse to andre vestnordiske lande. Og det er jeg selv overbevist om, at vi kommer til at gøre.
Og jeg vil heller ikke undlade at bemærke, at det som Per Berthelsen var inde i, hvor han blandt andet sagde, at Grønlands samarbejde med andre verdensomspændende organisationer om det så har haft en gavnlig effekt, og vores samarbejde med andre verdensomspændende organisationer og andre vestnordiske eller nordiske organisationer, og der mener jeg, at det også har båret noget frugtbart med sig.
Med hensyn til det Vestnordiske Råd, så har de afholdt en ungdomskonference, og denne konference har også betydet, at det har skabt nye forbindelsesled, og nogle af de ting som vi ikke har nået at komme ind på, og som også kan tages med til denne sommers konference, som Siumuts Doris Jakobsen også har været inde på og nævne. Og ud over bæredygtighed, så kan man også komme ind på nogle forskellige andre ting.
Og her er det så udnyttelse af varer intern i disse tre lande, således at vi på en bedre måde kan udnytte hinandens varer, og man har heller ikke glemt, at man har en lidt oftere forbindelse med tættere frekvens mellem Grønland, Island og Færøerne, og hvor det også skal være billigere.
En anden ting som vi også har forsøgt at færdiggøre og som Island også har implementeret er, at man fra Island beflyver Narsarsuaq med turister, og denne trafik mellem Island og Akuaning ?? er jo også en forbedring, hvor Royal Greenlands fly også skal til at flyve fra Akuaning ?, og det er jo også disse resultater som må nævnes at være positive indenfor vores samarbejde.
Det vil sige, at Grønland er nu klar til at acceptere næste konference, og det blev også ganske rigtigt nævnt, at vi skal overtage Formandskabet fra k sommer her i august, og efter mødet på Færøerne, så begynder vi at planlægge, hvordan næste konference skal foregå. Og her i for nogen tid siden på Island, der har vi haft et forberedende møde der, og der kom man også kort ind på, at det vil være dejligt, såfremt vi til næste år, hvor vi fejrer 25 års dagen for Hjemmestyrets indførelse, hvor man har igangsat en masse opgaver, så er det så miljøet og bæredygtighed, således at Island, Grønland og Færøerne sikrer en bæredygtighed i deres samarbejde, således at vi så kan gå ind i det nye års arrangementer. Men det er alle disse ting som vi vil vende tilbage til, og skal til at tage op som opgaver.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Landstingets Delegationsformand, og der er et par der har bedt om at få ordet. Først er det Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit, værsgo.
Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja vi siger også tak, at man udtaler sådan noget generelt fra Landstingets formand. Det er med hensyn til det fremsat fra Demokraterne, som vi gerne vil støtte, nemlig at med hensyn til Vestnordisk Råd, at det er det valgte Landsting, der har repræsentation og at man eventuelt kan overveje en mere generel repræsentation, fordi vi er blevet et ret så stort parti, i og med at vi er i opposition, men vi har 1 repræsentant, men vi har givet nogle andre partier muligheden, men vores samarbejde i Vestnordisk Råds regi, det er ikke noget, hvor der sker store tvistigheder, og derfor vil jeg gerne have at man nøje overvejer denne mere åben repræsentation.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Henriette Rasmussen fra Inuit Ataqatigiit, og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet, værsgo.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Ja. Og så med hensyn til dagsordenspunkter som vi skal behandle i morgen, nemlig en redegørelse om Grønlands økonomi, og i det som vi sal behandle i morgen, så kan vi læse, at Grønlands økonomi desværre går i den dårlige retning, og her er det også meget vigtigt, ar man kan drive erhverv, og ikke mindst med hensyn tl fiskeriet og bæredygtighed, at hvis det ikke blot skal være floskler, så skal man også også få dem realiseret på realgrundlag, det kan man ikke komme uden om.
For et par dage siden, så blev det meddelt fra Sydgrønland i pressen, at der er nogen fjorde, hvor der ikke længere er nogle fisk, hvor der tidligere var masse af fisk, hvorfor fjorden er helt tømt for fisk, selvom der findes nogle fisk lige uden for fjordmundingen. Men vi skylder, at grunden til de mistede fiskeredskaber, fiskegarn som fiskere og fisk hele tiden på havbunden og som går i forrådnelse, og jeg men er, at det er meget vigtigt, at man så vidt muligt undgå sådanne tilfælde. Og ikke mindst når der er tale om småfiskfelter, som f.eks. da hellefiskefeltet i Ilulissat var meget lille, hvor der fiskes af masse fiskere, hvordan kan vi sikre bæredygtigheden når sådanne forhold stadigt fortsætter.
Fordi når vi bliver nok til at vågne en dag, at der ikke længere er fisk, hvad skal vi så udnytte vores fartøjer til, og dette har vi set mange gange langs kysten, at forskellige fjorde i Sisimiut og her Nuuk-fjorde, hvor der tidligere har været hellefiskebestande, hvor der nu ikke længere er nogle fisk. Det er ikke blot en tale. At man aktivt bidrager til at få løst dette, det vil være meget vigtigt for vores politiske arbejde,
Derfor mener jeg, at med hensyn til at investere i fiskeredskaber, fiskegarn og andet at der sker en oprydning, det kan man ikke komme uden om, også med hensyn til bæredygtighed på fiskeområdet. Jeg plejer at tage et eksempel ved Ilulissat fjorden, Isfjorden og Ilulissat-området, fordi jeg har størst erfaringer med den. For et par år siden, da den største hjemmestyreejet virksomhed Royal Greenland anskaffede sig 4 fartøjer, og gad vide om Landstinget har nogle kendskab til konsekvenserne af disse anskaffelser ?
Der er der nogle store langliner som man tidligere har brugt, dem har man mistet ved Ilulissat-området, og det finder fiskerne meget utrykt, fordi sådanne nogle mistede fiskelanglinier tager nogle andre mindre langlinier og som er forurenende og som fiser hele tiden, og hvis forholdene fortsætter, så vil der være stor fare for vores fiskeressourcer, og det kan vi se på det eksempel der. Og derfor med hensyn til, at fiskerne arbejder og siger noget alvorligt, der må man prøve på at lave nogle løsninger på det område, fordi det er meget kedeligt at høre i radioen, at er er nogle fjorde, hvor der ikke længere kan fiske nogle fisk, fordi der ikke længere er nogle fisk.
Derfor med hensyn til at man snakker om bæredygtighed, det må udmøntes effektivt og heldigvis denne beslutning, så håber jeg at den vi have gode resultater.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet. Så er det Landstingets Delegationsformand, Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Delegationsformand, Siumut.
Tak. Demokraterne blev støttet af inuit Ataqatigiit i deres forslag vedrørende sammensætningen af udvalgene, og det synes jeg ikke bør være et problem fra vores side, det skal nok kunne lade sig gøre, men det er så bare et spørgsmål om, at den anden side også måske kan sætte en begrænsning for det, men fra vores side skal vi nok prøve på at finde en besættelse af udvalgene.
Og Demokraterne var også inde på denne udstilling som blev anbefalet fra deres side. Den når frem til Nuuk og åbner i juni måned i begyndelsen af juni måned, og som tillæg til det, så kan jeg også nævne, at man skal afholde et møde vedrørende sundhedsområdet, hvor man afholder et seminar i Ilulissat, og der vil så også være deltagere fra Island og Færøerne, og man regner med at der også vil komme oplæg fra disse steder. Og her vil man blandt andet drøfte de personalemæssige, og det personaleudveksling, hvor man blandt andet var inde på det, og det har vi også støttet fra Grønland side, og her tænker man på læger, sygeplejersker, således at vi eventuelt kan støtte hinanden inden for disse stillingskategorier.
Og konferencen skal også foregå i juni måned, og det er noget v er ved at arrangere i vores sekretariat i samarbejde med Sundhedsdirektoratet, og det er ser ud til at være en spændende konference.
Og Kandidatforbundet har et hjertesuk, og det hjertesuk de kommer med er jo også rigtigt nok, og det er jo også er noget ikke alene Landstinget skal drøfte, men som kommunerne skal også skal inddrages, og i vil jo heller ikke undlade, at komme ind på det efter konferencen, således at nok også kommer til at drøfte hvilke fangstredskaber man har, og hvilke redskaber der er de bedst egnede med henblik på en bæredygtighed, og den effekt som klimaændringen selv indebære, og der regner vi med, at vi også vil komme med et indlæg om det. Og man regner med, at man også vil invitere dyreværnsorganisationerne, således at de også kan deltage i den diskussion, og den debat der vil være til den tid, og det er også noget som man har lagt vægt på.
Og således kan arbejdet blive påbegyndt, og det er i også glade for, og det er så Formandskabet der skal varetage denne opgave.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger til Landstingsformanden, og dermed er vi så færdige med behandlingen af punkt 4, 5 og 6, hvo der er bred tilslutning til dette når jeg konkluderer eller når de næste par ordførere har fået ordet. Først Per Berthelsen og derefter Dorris Jakobsen, men først Per Berthelsen.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Ja jeg vil ikke forhale sagen, men jeg synes også at det er helt på sin plads, at vi måske kommer lidt væk fra selve punktet, men også kom ind på en fordeling. Og Henriette Rasmussen fra Inuit Ataqatigiits bemærkninger er vi også galde for, således at vi også kører efter demokratiets spilleregler. Og Hr. Jonathan Motzfeldt har også støttet forslaget, og det er vi også meget meget glade for fra vores side.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Per Berthelsen fra Demokraterne, og så er det Doris Jakobsen, Siumut.
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Jeg vil heller ikke forhale sagen, men jeg vil blot nævne nogle ting som jeg har hørt fra fangerne. Som Jonathan også kom ind på i sin fremlæggelse, så er der i forbindelse med udbygningen af fiskeflåden, så er det meget vigtigt, at man nøje holder øje med disse, først med hensyn til nedgangen af lomvie-bestanden, så bliver fangerne også ramt.
F.eks. i begyndelsen af 1980?erne hvor der var et stort islæg, så har man blandt anet set, at der var en masse lomvier der lå døde på isen, og efterfølgende så er fangerne efterfølgende også blevet ramt, og derfor er der medhensyn til edderfugle og lomvier, der vil jeg også komme ind på, at en af de ting som fanger flest er de store trawlere med stærke projektører og deres projektører er så stærke, at de blænder fuglene, således at de flyver ind og massedød til følge. Derfor er jeg fuldstændigt enig i, at man også bør finde en løsning på dette område, og i hvert fald er det vigtigt, at man følger med i denne problematik.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Doris Jakobsen fra Siumuts side. Der er ikke flere på talerlisten, og dermed er vi så færdige med punkterne 4, 5 og 6, og der vil så efterfølgende ske en 2. behandling,