Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 08-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

4. mødedag, fredag den 7. marts 2003, kl. 13:34

 

 

Dagsordenspunkt 8

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret.

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

 

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

På landstingets efterårsmøde 2001 og forårsmødet 2002 drøftede landstinget hvilke arbejdsopgaver der skulle varetages  i landstingets udvalg til revision af landskassens regnskaber.

 

På baggrund fra landstingets lovudvalg besluttede landstinget at anmode landsstyret om at fremsætte ændringsforslag til landstingslov om landstinget og landsstyret, således at der skabes klar hjemmel for landstingets udvalg til revision af landskassens regnskaber til at iværksætte forvaltningsrevision.

 

På denne baggrund har landsstyret udarbejdet nærværende forslag som sikre at landstingets udvalg til revision af landskassens regnskaber, har mulighed for også at foretage en revision af landsstyret og underliggende institutioners tilrettelæggelse af administrationen af de relevante sagsområder. Landsstyret har samtidig fundet anledning til at præciserer reglerne for offentliggørelse af landstingets forhandlinger med tilhørende bilag.

 

Med disse bemærkninger overlades forslaget til landstingets velvillige behandling. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går nu videre til partiernes ordførere, først er det Per Rosing-Petersen, Siumut.

 

 

Per Rosing-Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget der efter separering af landstinget og landsstyret tydeligt viser værdsættelsen af demokratiet.

 

Indledningsvist skal det nævnes at forslaget fra medlemmer i revisionsudvalget blev drøftet på landstingets forårssamling 2002 og på landstingets efterårssamling 2001 med tilslutning af landstinget og er således en direkte opfølgning på forslag til arbejdsopgaverne.

 

Grundlaget til forslaget har 3 hovedformål, som er for det første, at revisionsudvalget skal have en klar bemyndigelse til at iværksætte en forvaltningsrevision. Og for det andet, at revisionsudvalget skal have mulighed for at have indsigt i selskaber der er helt eller delvist ejet af Grønlands Hjemmestyre, samt til sidst og for det tredje at revisionsudvalget skal have mulighed, for at have indsigt i alle midler som er bevilget gennem finansloven.

 

I denne debat skal vi fra Siumut nævne at vi er meget vågne overfor om der i henhold til bestemmelsen i forslaget til forvaltningsrevisionen, at revisionsudvalgets mulighed for at have indsigt er god nok. I den forbindelse husker vi tydeligt det første forslag. Når vi har sagt det, vil vi fra Siumut til landsstyrets forelæggelse i dag tilslutte os, at landstingets revisionsudvalg udover den almindelige revision kan foretage revision af landsstyrets og underlæggende institutioners administration.

 

Når vi har givet tilslutning dertil skal vi i forbindelse med det fremtidige arbejde venligst overfor udvalget opfordre til at inddrage nedennævnte i deres vurdering.

 

I forbindelse med det nuværende forslag til en forvaltningsrevision finder vi det i Siumut hensigtsmæssigt at følgende inddrages i det fremtidige videre arbejde.

 

Ændring nr. 1 som er et nyt stykke 2. Vi ønsker fra Siumut med sikkerhed have oplyst, at henvisninger i stk. 1 som ønsket bliver taget med, det vil sige, at de forskellige virksomheders alle administrationers og virksomheders regnskaber kan indhentes.

 

I den Danske Rigsrevisionslov og i Statens Rigsrevision med folkevalgte bliver det, at have mulighed for at indhente delt op i flere paragraffer, således at Statens Rigsrevision og Rigsrevisionen med folkevalgte kan foretage forvaltningsrevision og regnskaber, der ikke bliver revideret af Statens Rigsrevison, men revideret af andre. Eksempelvis forholder det sig således med virksomheder, der modtager tilskud fra statens aktieselskaber. I henhold til det  vi kan se i Siumut, har man ikke opnået dette i fuld omfang.

 

Her tænkes på midler bevilget gennem finansloven og således er det sådan, at man kan foretage revision af alle bevillinger til Grønlands Hjemmestyres selskaber gennem tilskudsgivningen og servicekontrakter. Det vil sige stk. 2 og 3 i det oprindelige forslag. Derfor skal vi fra Siumut opfordrer til at landsstyret skal sikre at bestemmelsesforslaget, nemlig at det skal sikres at den bliver gældende for fremtiden, eller at der i et nyt stk. 2 fremkommer et nyt forslag, således at udvalget ikke kun foretager revision af offentlige selskaber. At denne begrænsning skal være gældende er landsstyrets mål, står der direkte i 1. afsnit i bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser.

 

For at undgå det, et det af Siumuts opfattelse, at den første sætning skal følgende indsættes:

At revisionsudvalget har ret til at foretage forvaltningsrevision i alle områder, derudover skal den næste sætning udgå som en nemlig det område hvor det udfører finansiel revision. Det vil vi i Siumut er sikre er således, at der i bemærkningerne skal stå følgende eller at der i den forbindelse må nævnes fra landstinget ordene: at forvaltningsrevisionen ikke skal afgrænses. Vi håber, at landstinget og landsstyret ville være enige i denne vurdering.

 

Udbygningen af muligheden for at foretage forvaltningsrevision synes at være for lidt, jævnfør sidste års betænkning fra lovudvalget, da man blandt andet også drøftede, at man skal kunne få indblik i alle finanslovens bevillinger, da man i vurderingen gik ud fra at revisionsudvalget altid har haft denne mulighed.

 

Derfor vil vi fra Siumut påpege at en del af lovudvalgets betænkning, forholdet omkring indblik i Grønlands Hjemmestyrets selskaber også med hensyn til andre indsigtsforhold, kan regne med at de endnu vil mangle. Derfor vil vi fra Siumut spørge, hvor langt man er nået med arbejdet omkring disse forhold?

 

Endvidere er det spørgsmålet om hvor meget det vil koste at foretage forvaltningsrevision af de offentliges selskaber. Vi mener i Siumut, at landstinget selvfølgelig vil efter et beslutningsgrundlag fra revisionsudvalget og landstingets sekretariat komme med beslutning omkring dette. På den måde ville det være nødvendigt med en bevilling i landstingets finanslov. Derfor skal man være forsigtig med at man udover disse sætter begrænsninger på revisionsudvalgets muligheder for at foretage forvaltningsrevision af det offentliges selskaber. Se citatet i fra lovudvalgets betænkning, hvor det nævnes, og jeg citerer ?Grønlands Hjemmestyre skal ikke have uhensigtsmæssige udgifter og at den skal bruges fornuftigt for at det ville være passende som rationaliseringsgevinster?. Med det sidste eksempel er det af Siumuts opfattelse, at man skal undgå at få det frem som et særskilt krav, når revisionsudvalget i henhold til det nye regelsæt må træffe en beslutning om hvilke områder man vil foretage revision. Derfor er det i forbindelse med behandlingen af denne dagsorden spørgsmålet, at vi må begynde at debattere hvem der skal betale den eksterne revision.

 

Om budgettet kan overflyttes til landstingets budget, således kompetence, ansvar og bevilling kan følges ad, og således kan man mere koordinere og smidigt lægget et budget for revisionen eller forvaltningsrevision, samt at den eksterne revision ikke længere er med. Det vil sige landsstyret. Revisionen må med hensyn til betaling ikke være i berøring fra det område, de skal foretage revision over, det vil sige landsstyret. Det er korrekt at landsstyret selv foretager revision for sig selv, foretager en intern revision. Når landsstyret med hensyn til planlægning af landskassens regnskaber har behov for råd og vejledning, kan man eksempelvis benytte sig af en ekstern revision som konsulent.

 

Og med disse bemærkninger fra Siumut giver vi vores tilslutning til forslaget og vi håber at man i lovudvalgets arbejde vil inddrage disse bemærkninger i sin vurdering. Med disse bemærkninger vil vi inden andenbehandlingen af forslaget med sædvane omhyggeligt deltage i behandlingen. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

 

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

I forhold de fremlagte ændringsforslag føler Inuit Ataqatigiit ingen grund til et længere ordførerindlæg, da disse forslag repræsenterer de ændringsbehov, som de samlede landstingets øvrige partier og medlemmer har efterlyst siden forrige valgperiode.

 

Samtlige ændringsforslag vil derfor møde fuld opbakning fra vores side, idet der allerede fra i år blandt andet sigtes til at skabe klar hjemmel for revisionsudvalget til at iværksætte forvaltningsrevision. Derved vil revisionsudvalget ud over den traditionelle revision også få et værktøj til at iværksætte en revision af landsstyret og underliggende institutioners tilrettelæggelse af administrationen af de relevante sagsområder. Dette anser vi som et rigtigt tiltrængt initiativ, som vi har manglet i mange år.

 

Da Inuit Ataqatigiit i øvrigt ikke har nogen indvendinger imod de andre forslag der ligeledes er fremlagt, meddeler vi vores fulde tilslutning og vil allerede her tilkendegive, at vi vil stemme for ændringsforslagene under anden og 3. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Isak Davidsen, Atassut.

 

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Til det af landsstyreformanden på vegne af landsstyret fremlagte har Atassut følgende bemærkninger:

 

Landstingets revisionsudvalg arbejdsområde blev i 2001 behandlet som punkt 59 under mødet. Endvidere blev punktet behandlet som punkt 34 under landstingets forårssamling.

 

I forbindelse med landsstyrets ændringsforslag til landstingsloven bliver der føjet et nyt afsnit umiddelbart efter paragraf 17 stk. 1. Som stk. 2 ønskes anført at revisionsudvalget efter afslutning af opgaver skal orienterer landsstyret om konklusionerne og stk. 2 i landstingsloven skal så ændres til at være stk. 3 i stedet for. I paragraf 34 ønskes ordet dagsorden ændret med tilhørende bilag.

 

Vi er i Atassut tilfredse idet der i ændringsforslaget lægges op til at revisionsudvalget for større kompetence. Årsagen til vores tilslutning er blandt andet det faktum, at det bliver muligt gennem revisionsudvalget at indhente oplysninger fra hidtil for os hermetiske lukkede aktieselskaber, som blandt andet får tilskud fra Grønland Hjemmestyre.

 

Vi mener i Atassut, at kravet er blevet vurderet omhyggeligt. Vi kan derfor konkludere, at revisionsudvalgets kompetence er blevet synliggjort og smidiggjort.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os forslaget, og anbefaler at punktet andenbehandles uden ændringer.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Per Berthelsen, Demokraterne.

 

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Demokraterne har følgende korte bemærkninger her i forbindelse med behandlingen af nærværende punkt.

 

Fra Demokraternes side sætter vi pris på gennemsigtighed af måden af offentlig virksomhed drives på, og fra Demokraternes side sætter vi pris på at arbejdsgivernes kontrolmuligheder af om arbejdstageren udfører sine opgaver og forpligtigelser på forsvarlig kan udøves. Dette mener vi sikres på alle måder gennem nærværende overskuelige ændringsforslag, og vi skal derfor med disse ganske få bemærkninger tilslutte os dette forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret og skal meddele, at vi i forbindelse med anden og tredje behandlingen også vil stemme for forslaget.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Vi har fra Kandidatforbundet med interesse undersøgt landsstyrets ændringsforslag til landstingsloven om landstinget og har følgende udtalelse:

 

Vedrørende ændringsforslaget om landstingsloven om landstinget og landsstyret kan vi fra Kandidatforbundet se, at landsstyret har prøvet at lave et ændringsforslag om at give landstingets revisionsudvalg et mere klart arbejdsfundament i forbindelse med deres revision af Grønlands landskasse. Idet det er landstingets krav fra efterårssamling 2002. Men efter det hvad jeg fra Kandidatforbundet kan se, at man fra landsstyret ikke vil følge i større omfang efter landsstyrets revisionsudvalgs forslag om bedre lovmæssige arbejdsredskaber under landstingssamlingen i efteråret 2002, hvor forslaget blev støttet af hele landstinget og blev accepteret under landstingssamlingen i foråret 2002. Og derfor finder jeg det uforståeligt, hvorfor landsstyret ikke vil følge landstingets tidligere indstilling.

 

Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundets side klart og tydeligt, at det virkelig er uacceptabelt at landsstyret går udenom landstingets afgørelse, for det var ellers meningen at landsstyret skal arbejde efter landstingets afgørelse og tilladelser. For dengang krævede vi fra Kandidatforbundet at hovedmindstekravet skal være, at landstingets revisionsudvalg, der får tilskud og finansieres via landstingets finanslov selvfølgelig som helhed skal kunne undersøges fuldt ud af revisionsudvalget. Dette var også med i revisionsudvalgets egne krav.

 

Som sagt blev dette støttet af hele landstinget. Landstingets revisionsudvalg har jo i forbindelse med redegørelsen i efteråret 2002 meddelt landstinget om at der er behov, for at udvalgets kompetence øges og tydeliggøres og senere under landstingssamlingen i efteråret 2001 gav hele udvalget forslag til landstinget om følgende:

 

For det første at man skal kunne lave revision om myndighedernes ledelse, sådan at det bliver muligt at vurderer om vedrørte myndighed har forvaltet pengemæssige sager ordentligt. Sager som man skal være påpasselig med.

 

Og for det andet ret til at få oplysning om hjemmestyrets aktieselskaber.

Og endelig som det tredje ret til at få oplysning om økonomiske ydelser via finansloven. Disse tilskyndede landstingets lovudvalg under forårssamlingen med betænkning ved at meddele følgende og jeg citerer ?derfor mener lovudvalget, at hvis hele målet i revisionsudvalgets forslag skal realiseres, skal rammerne såsom til landstingets oplysningsret og til landsstyrets forvaltning af hjemmestyrets interesse som aktieejere stabiliseres. Denne er i overensstemmelse med landstingets finansudvalgs opfordring?. Det var dette der blev afgjort fra landstinget.

 

Derfor mener vi fra Kandidatforbundet og fra andre partier som det blev sagt allerede under den forrige landstingssamling, at man ikke kan accepterer at landsstyret meget mangelfuldt har prøvet på at fuldfører noget, som landstinget har afgjort.

 

Oven på dette mener vi fra Kandidatforbundet, at landsstyrets handlinger bør vurderes som misrøgt af deres forpligtigelser. Fordi, som vi allerede har sagt skal landsstyret arbejde efter overensstemmelse med landstingets bemyndigelser og afgørelser og tilladelser. Det er jo ikke sådan, at landsstyret skal være det overordnede for landstinget. Nej, landstinget er på vegne  af befolkningens arbejdsgivere for landsstyret og tinget styrer landsstyret i det daglige. Og jeg ønsker af lovudvalgets betænkning nøje bliver vurderet i forbindelse med denne sag.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Vedrørende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret, nemlig revision af landskassen og hvilke opgaver landstingets udvalg skal udfører.

 

Der bemærker jeg, at flertal af partierne støtter forslaget og selvom de bemærkninger som Kandidatforbundet har brugt, hvor man ligesom mener, at landsstyret tilsidesætter nogen opgaver som misrøgt.

 

Men Siumuts bemærkninger skal jeg ikke kommenterer yderligere, idet jeg mener, at man ville tage disse ting med i det videre udvalgsarbejde og det er slet ikke landsstyrets intention, om at begrænse de meldinger der kommer ud til landstinget. Og såfremt det så bliver sendt videre til landsstyret fra udvalgets side, så vil vi selvfølgelig tage stilling til det. Det er slet ikke som det blev nævnt fra Kandidatforbundets side, at landsstyret prøver at sætte nogen begrænsninger, og det har heller aldrig været hensigten at skjule noget.

 

Vi lever i et demokratisk land og har også pligt til at give alle de informationer, som måtte være relevante. Og de bemærkninger som nu er faldet, og der har landstingsmedlemmerne også selv mulighed for at rette henvendelse til landsstyreområderne og få de alle de oplysninger, de har behov for. Og den mulighed har man allerede. Men vi ved at der bliver udført store arbejdsopgaver i revisionsudvalget, og derudover så har finansudvalget også den der ligesom har kontrol over landsstyrets arbejde og her bliver der behandlet en masse spørgsmål, og som også nogen gange kan være meget tidskrævende også for landsstyrets arbejde. Men det er vores pligt at besvare alle de relevante spørgsmål, det bliver stillet til os.

Og jeg er også glad for det mål man har sat sig, og vi skal også huske på, at vi ikke blot sidder her for at revidere hinanden. Der er ingen der prøver på at skjule noget som helst eller prøver på at omgå reglerne.

 

Med hensyn til om at få oplysninger over bevillingerne over finansloven, der kan man selvfølgelig bruge landstingssekretariatet eller man kan rette en direkte henvendelse til direktoraterne for at indhente de oplysninger, man måtte ønske sig.

 

Der er ingen der prøver på at skjule noget som helst fra hvem som helst. Men jeg mener, at de ting der er blevet draget frem her, vil blive nøje behandlet i udvalgsarbejdet. Men når den tid så er kommet, så skal vi så vurderer udvalgets arbejde i landsstyret.

 

Men jeg bemærker, at der er bred opbakning omkring lovforslaget. Og de bemærkninger, der så kommet fra Siumuts side vil så selvfølgelig blive behandlet i udvalget. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Når jeg har sagt mine bemærkninger, så har det sit grundlag i at revisionsudvalget selvfølgelig og de revisionsudvalg der har været under de foregående valgperioder, de har stillet krav til landstinget, især med hensyn til Diskosagen, Puisisagen, da man solgte KNI, så har revisionsudvalget haft en meget penibel situation, og det er den situation jeg ikke ville have, vi kommer ud for igen. Hvorfor vi må finde en helhedsløsning ved nærværende lovforslag.

 

Men jeg bemærker også i forbindelse med landsstyreformandens besvarelse, at det er støtteværdigt idet Siumut også selvfølgelig har taget en masse ting med, og det er ganske forståeligt. Og derfor er det også glædeligt, at man tager alle disse ting med i den samlede vurdering, og det er jeg glad for.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er vi så også færdige med nærværende punkt, det vil sige partierne og Kandidatforbundet har ønsket nogen ting undersøgt, og det vil så blive gjort i udvalgsarbejdet.